Caseopgave om Læseprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caseopgave om Læseprojektet"

Transkript

1 Caseopgave om Læseprojektet af Læsevejlederuddannelsen, PC, Hvidovre Modulopgave II om læse- og skriveundervisning

2 Indholdsfortegnelse: 1: Indledning...1 2: Problemformulering...1 3: Begrebsafklaring...1 4: Metodebeskrivelse...2 5: Læseprojektet Store-bog og lille-bog Case Analyse Diskussion Strimmelsætninger Case Analyse Diskussion På vej til den første læsning Diskussion Skrivning Konklusion og Perspektivering...13 Litteraturliste:...14 Slutnoter:...15 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 1: Indledning På min skole, Langhøjskolen i Hvidovre, har vi et undervisningsforløb, vi kalder Læseprojektet. Det blev indført i slutningen af 90 erne som en forsøgsordning for at give børnehaveklasserne og 1. klasserne en god læsestart, samt efterfølgende mulighed for de børn der skulle have et ekstra skub, kaldet kom igen, for at få eneundervisning i en periode. Den daværende læsevejleder udviklede og udvalgte diverse materialer og metoder til læseprojektet. Disse materialer bruger vi stadig i læseprojektet som en del af skolens læseindsats. I det forløbne skoleår har jeg brugt disse materialer som læselærer og fulgt de medfølgende anvisninger omkring brugen af materialerne. Undervejs har jeg, som læsevejleder, ofte spurgt mig selv: Er disse materialer tidssvarende? Hvad kan der gøres for at udfordre børnene mere, give børnene mere læseglæde, end disse materialer umiddelbart lægger op til? Jeg vil derfor undersøge disse materialer med henblik på en opdatering i overensstemmelse med nyere forskning på læse- og skrive-området. Målet med undersøgelsen er ikke at finde fejl og mangler i materialerne, men at undersøge, hvilke områder af læse- og skriveundervisningen de allerede dækker, samt hvilke andre aktiviteter eller materialer der bør suppleres med for på den måde at bringe Læseprojektet i overensstemmelse med mine forventninger som læsevejleder til et sådant undervisningsmateriale. Denne strategi forudsætter hjælp fra læse- og skriveudviklings-forskere til at analysere dele af læseprojektets materialer. De udvalgte eksempler fra læseprojektets materialer vedhæftes som bilag. Kriterierne for udvælgelsen af eksemplerne er, at de hver især skal repræsentere et væsentligt område af læseprojektets arbejde. Mod slutningen af opgaven vil jeg sammenfatte og evaluere på de spørgsmål, jeg har fået besvaret igennem opgavens analyse- og diskussionsafsnit, og perspektivere læseprojektet. 2: Problemformulering I denne case-opgave vil jeg forsøge at besvare følgende spørgsmål: Hvilke områder af børnenes læse- og skriveudvikling tager vi hånd om i Læseprojektet? Hvordan kan jeg indarbejde de områder, vi evt. mangler? 3: Begrebsafklaring I denne opgave bruger jeg flere begreber, som jeg her vil gøre rede for. Når jeg skriver læselærer, refererer jeg til den læsekyndige person, som indgår i læseprojektet på min skole, som ligeværdig partner for dansklæreren i 1. klasse samt for 0.kl.-personalet, men også som ressourceperson der 1

4 kan tilføre den øvrige danskundervisning et løft. Det afhænger dog helt af den enkelte læselærers egne forudsætninger, idet der ikke gives særlig uddannelse til disse læselærere. Betegnelsen læselærer fortsætter i sidste tredjedel af 1. klasse og første tredjedel af 2. klasse, hvor læseprojektets 2. del indtræder i form af Kom igen et tilbud til de børn, der trænger til et ekstra skub. Elementprincippet overfor helhedsprincippet betyder i denne opgave, at arbejde enten nedefra, Bottom up, i lydmetoden, med sprogets mindste dele, elementer, som udgangspunkt for læseundervisningen eller oppefra, Top down, med udgangspunkt i hele tekster og den kontekst de optræder i. Disse to metoder kan kombineres til en såkaldt afbalanceret læsemetodik, hvor de to metoder interagerer. Libergs fonologiske cirkel, som skitserer børns grammatiske skriftsprogsudvikling via samtale, er udviklet på basis af hendes forskning i, hvad der får børn til at lære (sig) at skrive og læse, og bruges her som overbliksskabende redskab i forhold til det fonologiske arbejde i læseprojektet element-arbejdet. Libergs grammatiske bad repræsenterer hendes overordnede syn på læse- og skriveudvikling, og vil, sammen med LæseUdviklingsSkemaet, LUS, af Birgitte Allard være et redskab til at analysere og evaluere den samlede indsats i læseprojektet. 4: Metodebeskrivelse Jeg udvælger 3 repræsentative områder af arbejdet i læseprojektet: Bøgerne, Strimmelsætningerne og På vej til den første læsning, som er de tre materialer, vi bruger mest tid på, og derfor udgør kernen i vores læseprojekt. Dernæst analyserer jeg eksempler fra disse materialer samt brugen af dem. I analysens første del, 5.1, om bøgerne i læseprojektet vil jeg især benytte mig af Caroline Libergs erfaringer med storebogs-metodikken, samt Merete Brudholm, med hvis hjælp jeg vil analysere tekstens kohærens, kohæsion og genre. I min analyses anden del, 5.2, om brugen af strimmelsætninger ser jeg især på Erik Håkonssons beskrivelser af måden at arbejde med helheder. Og endelig i analysens tredje og sidste del, 5.3, om På vej til den første læsning benytter jeg mig igen af bl.a. Liberg, her især hendes fonologiske cirkel. Som læsevejleder har jeg på forhånd nogle forventninger til Et læseprojekt, som jeg i mit samlende diskussionsafsnit 6 begrunder og analyserer mig frem til, om jeg får indfriet, bl.a. med assistance fra Arne Trageton og hans forskning omkring at skrive sig til læsning i afsnit 7 om skrivning. Endelig vil jeg i perspektiveringsafsnittet komme ind på, hvordan vi kan evaluere systematisk på børnenes udbytte af undervisningen i læseprojektet. Til det brug, vil jeg se på Birgitte Allard og hendes LUS, og sammenholde LUS med Libergs grammatiske bad. 2

5 5: Læseprojektet For overskuelighedens skyld har jeg i dette afsnit valgt at analysere og diskutere casens enkeltdele, hver for sig. I afsnit 6 diskuterer jeg derefter det samlede udkomme af mine analyser. Læseprojektet begynder i skolens 0. klasser i marts og fortsætter til juni, i alt ca. 13 uger før sommerferien. En læselærer kommer i klassen 3 lektioner ugentligt, og børnene deles op i 3 grupper efter fagligt standpunkt. Læselærer, børnehaveklasseleder og assistent har hver sin gruppe, og hver sin læseaktivitet. Børnene kommer rundt til alle 3 voksne i løbet af 1 lektion = ca. 13 minutter til hver gruppe. Læseprojektet fortsætter ind i 1. klasse med læselærer og dansklærer, med enten 2 eller 3 grupper, indtil starten af marts, hvor Kom igen starter. 5.1 Store-bog og lille-bog Der er fremstillet i alt 13 store og små bøger til læseprojektet. Jeg har udvalgt nr. 5, som jeg mener, repræsenterer bøgerne dækkende både i sprogbrug, sætningsopbygning og illustratorens valg. (Illustrator: Kirsten Granau, lærer på skolen, tekstforfatter: Else Gaard, tidligere læsevejleder på skolen. Se bilag 1 for en oversigt over teksten i alle bøgerne.) Side 1 Side 2 Side 3 Side Case Læreren præsenterer den store bog, Storebogen, for børnene: Altid 4 sider, A3-format i Sort/Hvid, lamineret og samlet i en sort mappe med ringe i ryggen, så siderne kan flippes over på bagsiden. Forsiden læses, der tales om illustrationerne, også på de øvrige sider, forventninger til indhold, hvilke ord kan vi forvente at møde i denne tekst, når tegningerne ser sådan ud, etc. Dernæst læser læreren historien op, og vi taler igen om indhold: Svarede det til forventningerne? 3

6 Fra helheden, her teksten, bevæger vi os ned på sætnings- og ord-niveau. Taler måske om forskellen på ordene er og en - ikke semantisk, men lyd- og udseendemæssigt. Per og Her? Hvorfor starter de begge med stort bogstav? Hvad er f.eks. ligheden mellem de 3 ord: Her er Per? etc. Herefter læses bogen i kor. De elever der har lyst, læser sætninger eller ord op for os andre. Næste gang får børnene den lille bog, Lillebogen, som er magen til, bare på foldet A4-papir, så hver side er en A5-side. Vi repeterer indhold og begrænset snak om ord og bogstaver, læser i kor, børnene læser individuelt op hele sætninger, og måske enkelte ord. Børnene farver tegningerne og tager bøgerne med hjem, for at læse dem for forældre og søskende Analyse Måden at arbejde med Store- og lille-bogen svarer til Libergs beskrivelse. Hun deler dette arbejde op i 3 faser: 1. Opdagerfasen, hvor børnene ser, hører, læser teksten i store-bogen sammen med læreren. 2. Udforskerfasen, hvor læreren og børnene analyserer teksten sammen, går ned i detaljen, og 3. Den selvstændige fase, hvor børnene læser den lille bog alene eller i små grupper. 1 Dette er et eksempel på læseundervisning ud fra helheden, Top down. Med udgangspunkt i en læsebogstekst, bestående af 5 sætninger fordelt på 3 sider, arbejder vi os ind på at forstå teksten via billeder, sætninger, ord og derefter bogstaver. Men er dette en tekst? Ifølge Læreren som sproglig vejleder er en tekst kun en tekst, hvis det er en henvendelse med en bestemt hensigt. 2 Teksten skal have en afsender og en modtager. De nævner 4 vurderings-kriterier, der anbefales som vejledende forventninger til en tekst: 1. Teksten skal være sammenhængende. 2. Teksten skal have et emne. 3. Teksten skal have en begyndelse og en slutning. 4. Teksten skal leve op til genrenormer. 3 Ad 1: Er denne tekst sammenhængende, hvordan er kohærensen og kohæsionen? Her er Per. Han er sulten. Jo, vi får præsenteret en person, og får en oplysning om ham. Han henviser til Per, så referentbindingerne er på plads her. Dette er et eksempel på en grammatisk referencebinding idet der er brugt proformer, d.v.s. ord som står i stedet for et eller flere ord, her pronominet han. 4 Næste sætninger: Her er en tomat. Den er rød. Her sprang tekstbåndet: der er ingen referent, der henviser fra Han er sulten til Her er en tomat. Her kræves af læseren, at hun kan inferere, at hun kan tænke sig frem til, at det er logisk, at der er en tomat, når nu Per er sulten. Den er rød viser fint tilbage til tomaten, med Den. Sidste sætning: Per spiser den røde tomat. Per bringes tilbage, og denne tekstreferent er kendt for os, selvom det er to sætninger siden, vi hørte om ham. den røde tomat er nu i bestemt form. Reglen er at nye tekstreferenter introduceres i ubestemt form Når 4

7 de er introduceret anvendes den bestemte form. 5 Alt i alt en tekst der hænger sammen på et logisk plan, tekstens kohærens er logisk. Kohæsionen i teksten, de ord der binder sætningerne sammen tekstens referenter og konjunktioner f.eks., er forskellig fra side til side. Læseren har brug for sin viden om verden, skal inferere undervejs. Ad 2: Har teksten et emne? Ja, en dreng er sulten og løser problemet ved at spise en tomat. Ad 3: Er der begyndelse og slutning? Tjah Der er i hvert fald en handling vi møder Per, som er sulten og spiser en tomat. Ad 4: Lever teksten op til genrenormen? Genre betyder slags, altså hvilken slags tekst. 6 For at besvare dette spørgsmål, er vi nødt til at vide, om denne tekst overhovedet tilhører en genre. Det er jo ikke et eventyr, f.eks., for der er ikke noget: Der var engang. Det er heller ikke en fagbog om tomater, for der er ingen faktabokse el. lign., ingen fakta faktisk udover, at tomaten er rød. De nævnte genrer eksisterer i den virkelige verden, man kan låne den slags bøger på biblioteket. Men man kan ikke låne disse bøger Storebogen og Lillebogen på noget bibliotek. For de er en konstruktion de er ikke noget virkeligt. Det er ikke autentiske historier, som bliver fortalt/skrevet netop for at fortælle en god historie. Denne genre er læsebogen. Så svaret er: Ja, dette er en tekst men kun lige akkurat. Afsender er læreren, hensigten er at lære eleverne at læse, og modtageren er eleverne. En konstrueret situation, med en konstrueret tekst: en læsebogstekst Diskussion Læsebogen er en genre der kun findes, fordi nogle voksne vil lære børn at læse via små bøger med korte ord og korte sætninger. De tekster der står i læsebøgerne er skrevet af nogle som i første omgang ikke vil dele noget personligt med andre, men vil lære andre aflæsningens kunst. 7 Hvis man bruger sådanne tekster, er det vigtigt at børnene lærer, at det er den slags tekst, der ligger foran dem. Og når de kan læse dem, kan de også læse rigtige tekster, som fortæller gode historier. Det er en del af det vigtige forforståelsesarbejde at gøre børn opmærksomme på, hvad de læser hvilken genre teksten tilhører. Når man ved, at man læser et eventyr, f.eks., har man på forhånd afstemt sin forventning i overensstemmelse med det, man ved om genren. Genrearbejde kan derfor bruges som læsestrategi: Bevidsthed om genre giver børnene et redskab at forstå teksten og dens sammenhæng, kontekst, med. Det omvendte er også relevant: Hvis man ikke kan se, hvilken genre en tekst tilhører, ved man ikke, hvad man skal bruge den til. 8 Børnene skal derfor gøres opmærksomme på, hvad de skal bruge teksten til i dette tilfælde: At lære at læse. 5

8 Disse bøger udmærker sig ved at være illustrerede. Illustratorens valg er afgørende for udfaldet af billedsamtalen: Der hvor man vil kigge grundigt på billederne, spørge til indhold og form, forholde sig til sammenhængen mellem billederne og tekstens narrative forløb, bladre tilbage 9 etc. På side 3 i bog 5 står Per f.eks. med tomaten i hånden. Det står der ikke i teksten, men det hænger sammen med logikken i, at Per vil spise en tomat fordi han er sulten så han tager tomaten i hånden. Her ser vi et eksempel på at illustratoren digter med, men på en måde der understreger det, der allerede står i teksten. Tegningerne understøtter således børnenes forforståelse, og medvirker til at børnene bedre kan læse teksten, lære den udenad eller gætte kvalificeret. I det følgende afsnit ses en anden måde at bruge tekst på, nemlig via strimmelsætninger, som børnene selv skal tegne til, inden de arbejder sig ned i ord og bogstaver. 5.2 Strimmelsætninger I Marie Clays forskningsrelaterede undervisningsprogram, Reading Recovery, RR, bruges, ifølge Erik Håkonsson, både element-princippet og helhedsprincippet i det særligt tilrettelagte program for børnene, og det er således et forsøg på en balanceret og integrerende konstruktion. 10 Børnene skriver bl.a. historier, som læreren vælger en sætning fra. Denne sætning skrives på en strimmel papir, læses og klippes op i ord, og er udgangspunkt for en samtale om læseretning, om en-til-en korrespondance i forhold til ordene, sammenhængen med det talte sprog at klippe de enkelte ord op efter et morfematisk princip eller efter stavelser. 11 Med udgangspunkt i elevens egen historie bevæger de sig altså fra helheden ned igennem sætning, ord, morfemer, stavelser og måske helt ned til enkelte bogstaver. Denne arbejdsform har Erik Håkonsson indarbejdet i sit undervisningsprogram, der er en dansk pendant til RR, kaldet En ekstra chance Case I læseprojektet bruges strimmelsætninger i 17 uger. Som læsevejleder vil jeg, med mit kendskab til En ekstra chance, have en forventning om, at dette arbejde kommer hele vejen rundt i den fonologiske cirkel, når der samtales ud fra helheden og ned i del-elementerne. Den ene gruppe i læseprojektet arbejder med disse præfabrikerede sætninger. Først læses sætningen højt af den voksne, herefter tegner børnene på et A4-ark, noget der passer til indholdet i sætningen. Dernæst udleveres sætningerne og læses højt, af et barn eller den voksne, så i kor, mens der peges på hvert ord. Derefter læser hvert enkelt barn op, mens der peges. Der tales nu om hvert ord: 1. Hvor mange bogstaver, 2. Hvilke bogstaver, 3. Hvorfor er der stort bogstav i starten, 4. Hvorfor er der punktum til sidst osv. Hvert barn læser derefter enkelt-ord op. Herefter kan børnene 6

9 skrive på arket med tegningen, der passer til sætningens indhold bogstaver, ord eller hele puslesætningen. Arket og strimlen gives med hjem, hvor børn og forældre skal klippe sætningen op, pusle sammen til andre sætninger og til sidst den oprindelige sætning, og derefter lime den på arket. Der er i alt 17 forskellige strimler. (Se bilag 2.) Jeg har valgt den 1. sætning i 0. klasse og den sidste strimmelhistorie i 1. klasse i forventning om at kunne vise en progression i kravene til eleverne. 1. sætning i 0.klasse: Se en is. Sidste sætning/strimmelhistorie i 1.klasse: Hanne og Per kan ikke spise mere. Nu må de løbe. De vil ud i haven. De vil spille fod-bold Analyse Børnene skal tegne noget, der viser, at de har fat i indholdet, f.eks. en is. Den sidste strimmel lægger op til en mere detaljeret tegning, som beskriver en handlingsgang og en intention. Børnene vælger selv hvad de vil tegne. Der arbejdes her tilsyneladende forståelsesorienteret 12, altså efter et holistisk Top Down -princip. Der er tydeligt tale om progression i sværhedsgraden af strimmelhistorierne. Den første sætning er så kort, som den kan blive og stadig kaldes en sætning: 3 ord på hver to bogstaver et verbum i bydeform og et substantiv i ubestemt form med artiklen foran: Se en is. Forståelse og forforståelse er umiddelbar: Alle har set en is, og ved hvad den bruges til. Den sidste strimmel er en hel lille historie, med sine 4 sætninger. Vi kommer ind i historien, hvor to børn ikke kan spise mere. Der er med andre ord gået en handling forud der er mulighed for meddigtning, at gætte på, hvad de mon har spist, sammen med hvem etc. Nu må de løbe er næste sætning. Der begyndes med et tidsadverbium og fortsættes med første del af verbet, må, som fortæller at de som viser tilbage til Hanne og Per må løbe, som er anden del af verbet. Der er igen mulighed for meddigtning: Hvem giver dem lov til at løbe? Hvorfor er det lige løbe de må, og ikke gå? Hvor må de løbe hen? Etc. Den tredje sætning: De vil ud i haven. Første ord viser tilbage, referer, til de (Hanne og Per) igen. Nu er verbet vil. Aha, der er noget de vil mon de også har talt om noget, de ikke vil? Ud i haven, er hvad de vil. Hvad mon de vil der? Sidste sætning: De vil spille fodbold. Her referer de igen til hovedpersonerne, og nu får vi at vide, hvad de vil: spille fodbold. Hele denne analyse viser, at der ikke er stor sammenhæng i disse 4 sætninger. Behovet for at kunne inferere fylde hullerne i teksten ud er alt for stort. Der mangler kohæsion 13 i denne tekst. Det 7

10 betyder, at der mangler sammenbindinger mellem sætningerne; der er ingen konjunktioner. Der er ganske vist brugt grammatisk reference, idet de viser tilbage til børnene i sætningen før. Men da sætningerne ikke hænger sammen, er det op til læseren selv at finde denne sammenhæng. Selvom man indsatte en konjunktion: Hanne og Per kan ikke spise mere, så nu må de løbe, ville det ikke ændre på læseforståelsen, for det hænger stadig ikke sammen. Som Brudholm siger: For at forstå indholdet i de to små sætninger kræves at læseren har en baggrundsviden en viden om verden der omhandler 14 reglerne omkring en spisesituation i en familie. Mange familier har regler om bordskik : alle bliver siddende til alle har spist færdig f.eks. Men de færreste har vel regler om, at derefter må man løbe? For at sikre børnenes forståelse af historien i disse sætninger, er det derfor nødvendigt at undervise eksplicit i denne forforståelse: Stil spørgsmål, der får børnene til at reflektere over disse huller i teksten. Spørgsmål som dem, jeg har stillet undervejs i denne analyse. Strimmelsætningen brydes derefter op i dens enkelt-elementer via samtale, og børnene oplever, at sætninger og ord skabes via bogstaver og tegn. Her arbejdes med Libergs trin 1 og trin 2. (se Tabel 1). Tales der også om, f.eks. at i hedder i, har lyden i og skrives i, arbejdes der med Trin 3. Trin 4, princippet om skrifttegnenes linearisering, kan også aktualiseres, hvis gruppen taler om, at når der står is, så kommer disse bogstavers lyde også i den rækkefølge: i-sss. Trin 5 bruges ligeledes, hvis der også tales om, at is bliver til si, hvis bogstaverne byttes rundt: Udtalen ændres i overensstemmelse med bogstavernes nye placering og danner et nyt ord. Der arbejdes dernæst ud fra helheden, ned i detaljen og tilbage til helheden i hjemmet. Det er således sammen med forældrene, at barnet snakker om ordenes placering i sætningen, ordenes funktion, muligheden for at ændre på sætningens budskab ved at bytte om på ordene etc. Eller som Erik Håkonsson formulerer det: 8

11 Det er en måde at demonstrere princippet i analysen, der går fra helheden til de mindre dele. Den første helhed er den hele sætning, der i sig selv er meningsfuld. De enkelte ord, der ikke i sig selv nødvendigvis er meningsfulde, bevarer deres meningsfuldhed i kraft af deres funktion i sætningen. 15 Intentionen i arbejdet med vores strimler er at udvide strimlernes potentiale, i forhold til Håkonssons udgave, til også at kunne gå tilbage til helheden altså en fuld cirkel fra helhed til del og tilbage igen. Jeg vil nu diskutere, om intensionen lykkes Diskussion Denne aktivitet, strimlerne, i læseprojektet lægger altså op til, at der kan arbejdes på alle trin i Libergs fonologiske cirkel. Desværre er det overladt til forældrene at tage vare på den del af arbejdet, der beskæftiger sig med at gå fra helhed til del og tilbage igen. Det kan derfor ikke vides, om der bliver arbejdet med princippet om den dobbelte artikulation, eller trin 6: anvendelse af sproget, eller noget helt andet. Hvis denne aktivitet skal give børnene et læsefagligt udbytte, og ikke bare klippe-klistre-hygge med mor eller far, bør det foregå i skolen. Børnene kan f.eks.tegne til strimlen derhjemme i stedet for. Umiddelbart ser det, ud til at man tager udgangspunkt i helheden, her sætninger, og bevæger sig nedad, altså Top down -metoden, for derefter at vende tilbage til helheden, sætningen, i en slags interaktiv læseproces. Men Top down læseteorier lægger vægt på, at konteksten er det væsentligste. Ifølge dem, bør al omgang med tekster tage sit udgangspunkt i konteksten: At læse handler om at skabe mening; Hvorfor læser vi denne tekst, hvad kan den lære os etc. Læsetekster skal altid være autentiske altså tekster, der handler om noget, tekster der har en indbygget autencitet, velskrevne, velfungerende tekster, der er skrevet for at give mening som hvis strimlerne var klippet fra børnenes egne historier. Men da disse i alt 17 strimmelsætninger ikke kan betragtes som autentiske tekster, vil jeg ikke tilskrive arbejdet med dem dette syn på læsemetodik: Sætningernes ensartede opbygning og korthed, og den elementbaserede måde, der arbejdes med dem på, placerer denne aktivitet i Bottom Up-kategorien. ( Se bilag 2, alle strimler på samme side.) 5.3 På vej til den første læsning Af pladshensyn er denne del af casebeskrivelse, analyse og diskussion lagt som bilag. Se bilag Diskussion I casen om storebog og lillebog (afsnit 5.1) analyserede jeg bøger, store og små, hvis tekst lige akkurat kvalificerer til at kalde sig tekst. Arbejdet ser helhedspræget ud, vi bevæger os ned i 9

12 detaljerne ud fra helheden, teksten. Genren er læsebogen, den konstruerede slags bog, med korte ord og sætninger. I casen om strimmelsætninger (afsnit 5.2) ser jeg på strimmelsætninger, og finder frem til at intentionen med dem er at arbejde fra helheden ned i delelementerne og tilbage til helheden igen. I praksis er elementarbejdet dog det dominerende. I casen om arbejdshæftet På vej til den første læsning (bilag 4) konstaterer jeg, at de manglende bogstaver og ord resulterer i, at børnene ikke får præsenteret de 3 alfabeter, og derfor ikke kan arbejde sig ind i Libergs fonologiske cirkel, som er forudsætningen for at skrive og læse grammatisk. Hvilket syn på læseprocessen repræsenterer disse metoder og materialer så? Bøgernes helhedssyn, strimlernes intention om helhed-element-helhed og Borstrøms lydmetode giver indtryk af, at vi her har at gøre med en afbalanceret læsemetodik 16. Men i praksis har jeg vist, at arbejdsmetoden for det meste er elementbaseret. Lydmetoden, elementmetoden, dominerer arbejdet i dette læseprojekt. Dette skyldes teksternes kvalitet: Der er for lidt indhold, for lidt historie i både bøger og strimler, til at helhedsarbejdet kan give mening. Dette kan ændres, så børnene får oplevelsen af, at man lærer at læse, fordi det er sjovt: Det er sjove historier, der gemmer sig i bøgerne og teksterne. De indholdsmæssigt små storebøger er for ambitiøse: De vil både arbejde ud fra helheden og samtidig sikre sig, at måden der arbejdes med dem på er elementbaseret nok, til at børnene helt sikkert får talt om bogstaver og lyde. Børnenes udbytte af aktiviteten, hvad angår lyst til at gøre det igen og at læse rigtige bøger, vil højnes, hvis vi udskifter disse konstruerede læsebøger med autentiske storebøger, som er skrevet og illustreret - for at give børnene en god oplevelse. De findes i stort tal, og kan lånes på mange biblioteker og PC er. Udfordringen bliver at finde klassesæt af de små bøger, der passer til eller at afskrive teksten, printe som lillebøger, og lade børnene selv illustrere. Som læsevejleder vil jeg arbejde for dette, så helhedsarbejdet bliver ægte, udspringer af konteksten, og derfor kan kombineres med læseglæde og læselyst. Alternativt vil jeg foreslå læselærerne at fremstille egne storebøger ved at afskrive allerede eksisterende gode historier, f.eks. eventyr. Strimmelsætningerne/historierne kan også erstattes og f.eks. findes ved, at børnene i fællesskab dikterer (historier) til læreren, som vælger sætninger ud, der kan bruges til det elementarbejde, der findes nødvendigt i den enkelte børnegruppe. Dette vil bringe børnenes egne oplevelser og ord ind i læsearbejdet, og gøre hele processen meningsfuld for børnene. Mere autentisk tekst findes ikke. Således kan denne aktivitet blive en ægte repræsentant for den interagerende læsemetodik: Udgangspunktet i konteksten, elevernes egen tekst, ned i elementniveau, og tilbage til helheden. 10

13 Hvis læseprojektets voksne fortsat vil benytte På vej til den første læsning, vil jeg anbefale at indsætte/skrive det enkelte bogstav ved opgaverne, for at give børnene de tre alfabeter at arbejde med. Men hellere vil jeg hjælpe dem til at finde en anden måde at arbejde med fonologisk træning på. 0.kl. s ansatte kan f.eks. hjælpes ad med at lave eller finde opgaver, der gerne må ligne dem i hæftet, men som indebærer fonologisk arbejde med både lyde, bogstaver og ord. Eller de kunne i fællesskab finde et andet færdigt materiale, der kommer rundt i hele Libergs fonologiske cirkel, f.eks. under vejledning fra læsevejlederen. Fra et læseprojekt hvor børnene på intet tidspunkt har en rigtig, autentisk bog eller tekst i hånden, og derfor har arbejdet næsten udelukkende elementbaseret, kan disse ændringsforslag medføre, at der arbejdes ud fra en afbalanceret læsemetodik, som både tager udgangspunkt i gode historier, børnenes egne historier samt et mere gennemført lydarbejde i den gruppe som arbejder med fonologisk træning. Så nu er læseprojektet helt på rette spor, eller Skal børnene slet ikke skrive? 7. Skrivning Hvor er skrivningen henne? Liberg viser, at børn lettere kan lære at skrive ved at lydere, end at læse ved at sammenlydere 17. Hun viser også at det, at de udvikler deres skrivekompetence påvirker deres læsekompetence positivt. (se Figur 1, min gengivelse). 18 Liberg mener konsekvent, at skrivning har en naturlig plads i læseundervisningen. Hun siger om grammatisk skrivning, at: Udlyderingen er en mere enkel operation at udføre end sammenlyderingen. En af de vigtigere grunde til det er, at man i udlyderingen går ud fra et sprogobjekt, som man er bekendt med, og som man selv har valgt. 19 Børnene kan benytte de bogstaver de kender, skrive de lyde, de kan høre: Børnestave 20 eller opdagerstave 21. I Libergs Grammatiske bad 22, som jeg har skitseret i figur 2, næste side (i afsnit 8 begrunder jeg, at LUS er medtaget i denne figur) er den føromtalte fonologiske cirkel repræsenteret i punktet: Grammatiske samtaler. Grammatisk skrivning, lydering, kommer tydeligt før grammatisk læsning, sammenlydering. Nogle børn har kun brug for et kort grammatisk bad, så suser de videre til målet: Udviklet effektiv læsning og (senere) skrivning. Andre børn har brug for igen og igen at dykke ned i badet

14 Figur 2 En case-opgave om Læseprojektet på Langhøjskolen i Hvidovre Skrivning skal derfor opprioriteres også i læseprojektet. Trageton har i bogen: At skrive sig til læsning beskrevet, hvordan børn bedst udvikler skriftsprogskompetencer. Han skriver at stadig flere [skriveforskere] lægger vægt på vekselvirkningen mellem skrivning og læsning, domineret af skriveudviklingen. 23 Nu ved vi hvorfor, børn skal skrive sig ind i læsning: Det er nemmere for dem at lydere sig ind i skriftsprogskompetencen. Men hvordan kan skrivningen indgå i læseprojektet? Liberg foreslår forskellige måder, hvorpå skrivning kan indgå naturligt i f.eks. storebogs-arbejdet. Børnenes egne historier, fortællinger, hvad som helst, der betyder noget for dem: Riddertidens borge, bamsers blødhed, eller Det vigtige er, at emnet udspringer af børnenes erfaringsverden. Fortællingerne skrives på computer, i starten af læreren, senere af børnene selv. Teksten printes, med konventionel stavning, og illustreres. Disse fælles tekster gennemgår de samme 3 faser, som de øvrige storebogstekster: 1. Opdagerfasen, hvor teksten skabes og gennemlæses de første gange. 2. Udforskerfasen, i hvilken teksten analyseres og udforskes via grammatisk samtale, og endelig 3. Den selvstændige fase, hvor børnene læser denne fælles tekst alene eller i små grupper. Det er legende let at læse disse tekster, fordi forforståelsen er så godt som total. 24 Børnene ser her ørets sprog, deres fortællinger, blive omsat til øjets sprog, den skrevne tekst, og er medskabende gennem hele forløbet. Skrives teksten på computer, af læreren på storskærm, eller af eleverne selv, opstår endnu en mulighed for læring: Når eleverne skriver på computeren, opdager de, at deres egne skrivebogstaver er helt de samme som de bogstavtyper, de finder i bøgerne, noget som sandsynligvis kan lette læseindlæringen. 25 Lærerens tilpasning af sætningerne i plenum, lærer børnene om forskelle i det talte sprog og det skrevne sprog. Redigeringsarbejdet kan ligeledes foretages i plenum, og de oplever, at tekster kan bearbejdes og omskrives. Spørgsmål som opstår undervejs i læsningen og redigeringen, kan 12

15 besvares og indføjes i teksten umiddelbart. Der kan lægges vægt på skriveprocessen samtidig med historiefortællingen, hvis computeren bruges som skriveredskab. Computeren er med andre ord så godt som uundværlig i skriveundervisningen. 26 Sådan kan skrivning indarbejdes i læseprojektets storebøger. Strimlerne kan børnene med fordel selv skrive, så her kan skrivning også indgå naturligt helst på computer. I gruppen med fonologisk træningsarbejde, lydgruppen, vil det være helt oplagt at børnene skriver: Skriv de ord du kan, skriv historier, skriv navne, skriv alle de bogstaver du vil på computeren, tæl e er find selv på flere. Her kan børnestavningen, eller opdagerstavningen få fri udfoldelse fordi, som Liberg siger det: Når de forstår at en lyd har brug for et bogstav som de ikke kan, har de formuleret et problem som kræver en løsning. Lige der er det barnet og barnets behov som styrer, hvad det lærer. Mange anser dette for at være det bedste udgangspunkt for al læring Konklusion og Perspektivering Det bedste udgangspunkt for læring, er altså at tage udgangspunkt i barnets behov, og forudsætninger. I læseprojektets nuværende form er dette ikke dominerende: De områder af børnenes læse- og skriveudvikling vi tager hånd om, er tekst- og læsebogs-styrede og tager udgangspunkt i lærerens læsefaglige mål med undervisningen. Så hvilke områder dækkes? Læseaktiviteterne dækker: Grammatisk samtale og grammatisk læsning under samtalen. Metodikken domineres af lydmetoden elementmetoden. Der er ingen skriveaktiviteter. De områder der savnes er således: 1. Grammatisk skrivning og 2. Tekstarbejde med udgangspunkt i konteksten; børnenes behov, interesser og forudsætninger. Ad.1. Brug børnenes egne tekster - både til Storebøger, strimler og i lyd-gruppen. Ad. 2. Brug autentiske bøger og børnenes egne tekster. Strimlernes indbyggede mulighed for at arbejde fra helheden til del og til helheden igen, skal ikke overlades til hjemmet, hvis vi vil være sikre på, at børnene får det tilsigtede faglige udbytte af undervisningen. Helt sikker kan man selvfølgelig ikke blive, men man kan finde nogle pejlemærker, som man checker tit. Som læsevejleder vil jeg derfor indføre, at vi evaluerer børnenes læseudvikling med LUS, Fase 1 (se bilag 5 og 6, og figur 2), inden læseprojektets start, undervejs og til sidst. LUS og Liberg har samlet sig omkring det grammatiske bad (figur 2): Liberg har uddybet, hvad man konkret kan gøre for børnenes skrive- og læseudvikling, mens LUS finder tegn på, om børnene har nået de forskellige trin. 13

16 LUS (se bilag 5) trin 6, vil se efter tegn på at: Barnet bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten korrigerer undertiden sig selv. Altså tegn på at barnet lyderer, som Libergs grammatiske samtaler bl.a. lægger op til ved samme punkt. LUS, fase 1, passer ekstra godt her, fordi børnene i læseprojektet er indskolingsbørn til og med 2. klasse. LUS, til og med trin 12, er hvad der forventes af børn i slutningen af 2. klasse, ifølge forfatterne af ny LUS, der sammenholder LUS med fælles mål og Trinmål efter 2. klasse. 28 Læselæreren vil skulle bruge den trinvise oversigt, som Kirsten Kamstrup (medoversætter af bogen) har lagt ud på skolekom (se bilag 6) til at sætte datoer på det enkelte barns ark, når det enkelte trin er opnået, og bruge arket til at vise barnet, at det har opnået denne læse- og skrive-udvikling. Arket vil efterfølgende blive en del af barnets portfolio-mappe, barnets bog. Litteraturliste: Allard, Birgitta, 2003: Læseudvikling bogen om nu LUS. København Alinea. Bjerre, Annemarie og Friis, Jesper, 2004: Nej, farfar! For vi børnestaver. København, Alinea. Borstrøm, Ina og Petersen, Dorte Klint, 1996: På vej til den første læsning fonologisk opmærksomhed, arbejdshæfte. København, Alinea. Borstrøm, Ina og Petersen, Dorte Klint, 1996: På vej til den første læsning fonologisk opmærksomhed, vejledning. København, Alinea. Brudholm, Merete, 2002: Læseforståelse hvorfor og hvordan? København, Alinea. Elbro, Carsten, 2006: Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide. Artikel i Folkeskolen, maj 2006, Temanummer: Folkeskolen i det globaliserede samfund. Frost, Jørgen, 2003: Principper for god læseundervisning. Danmark, Dansk psykologisk forlag. Håkonsson, Erik, 2002: En ekstra chance. København, Alinea Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole, 2005: Læreren som sproglig vejleder. Danmark, Dansklærerforeningens forlag. Liberg, Caroline et al., 2004: Veje ind i skriftsproget. Danmark, Gyldendal. Liberg, Caroline, 2003: Sådan lærer børn at læse og skrive. Danmark, Gyldendal. Mailand, Mette Kirk, 2005: At undervise med billedbogen. Artikel i Læsepædagogen, Nr.1, Trageton, Arne, 2004: At skrive sig til læsning. København, Gyldendal 14

17 Slutnoter: En case-opgave om Læseprojektet på Langhøjskolen i Hvidovre 1 Liberg, 2004, s Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole, 2005, s Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole, 2005, s Brudholm, Merete, 2002, s Brudholm, Merete, 2002, s Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole, 2005, s Liberg, 2003, s Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole, 2005, s Mailand, Mette Kirk, 2005, s Håkonsson, Erik, 2002, s Håkonsson, Erik, 2002, s Brudholm, 2002, s Brudholm, Merete, 2002, s Brudholm, Merete, 2002, s Håkonsson, Erik, 2002, s Frost, 2003, s Liberg, 2003, s Liberg, 2004, s Liberg, 2003, s Bjerre og Friis, 2004, s Liberg, 2004, s Her fundet i Allard, 2003, s Trageton, 2004, s Liberg, 2004, s Trageton, 2004, der citerer Engen, s Liberg, 2004, s Liberg, 2004, s Allard, 2003, s

18 Bilag 1 De 13 bøger har følgende tekst: Nr. 1: Her er Hanne, Her er en is, Her er en is til Hanne. Nr. 2: Se et is-hus! Må vi få en is, mor? Ja, men kun en is til 15 kr. Hanne og Per kø-ber to is. Nr. 3: Far får øl. Mor får te. Hanne og Per får en is. Nr. 4: Her er en mus. Her er en ost. Musen spi-ser ost. Pas på, lil-le mus! Pas på kat-ten! Nr. 5: Her er Per. Han er sulten. Her er en to-mat. Den er rød. Per spi-ser den rø-de to-mat. Nr. 6: Se en lil-le kat. Den er sort og grå. Den lil-le kat er sul-ten. Kat-ten ser en lil-le mus. Kat- ten lø-ber ef-ter den lille mus. Nu er den lil-le mus væk, og kat-ten går hjem. Nr. 7: Se en lil-le hund. Den er sort. Se en mad-skål. Her er mad til den lil-le sor-te hund. Den lil-le hund er glad, for nu får den mad. Nr. 8: Hanne har en lille kanin. Den er sød. Den hed-der Ninus. Hannes lille kanin er hvis. Den har rø-de øj-ne. Den bor i et fint bur. Hanne er glad for sin ka-nin. Hun gi-ver den mad. Den får sa-lat og hø. Den får vand i en lille fla-ske. Nr. 9: Nu vil Hanne gå tur med sin lille kanin. Kom, Ninus, nu får du se-le på. Hanne går ud i haven med Ninus. Hanne går, og Ninus hop-per. Men nu hop-per Ninus ud af sin se-le. Den løber væk fra Hanne. Nr. 10: Hanne rå-ber: -Per! Kom! Ninus er væk! Nu kom Per: - Vi må se i hele ha-ven. Hanne og Per råber: -Ninus, Ninus! Kom! Kan du se den, Per? Ja, se der, Hanne. Per lø-ber hen til Ninus. Nu har han fat i den. Så får Hanne Ninus igen. Nr. 11: Hanne og Per ser en lille båd i en sø. Det er en fin ro-båd. Nu er Hanne og Per i bå-den på sø-en. Se der, Per. En ø! Hanne vil ro, og Per vil ro. De vil ro ud til ø-en. Nu er Hanne og Per på ø- en. De går en tur, og ser et lille hus. Nr. 12: I det lille hus ser de ti mus. Per ser og-så en rød stol. Kom her hen, Hanne. Her er en fin rød stol. Hanne ser den fi-ne rø-de stol. Hun ser og-så en gul stol. Se, Per. Her er og-så en gul stol. Her er Hanne på den gu-le stol, og her er Per på den rø-de stol. Nr. 13: Nu vil de spi-se. De får og-så mælk. Hanne spi-ser æg og tomat. Hun får let-mælk. Per har a- gurk og ost. Han får sød-mælk. Nu ser Per og Hanne, at de ti mus og-så spi-ser. De spi-ser Pers ost. Per er ikke gal på de ti mus. Han ler. Hanne ler og-så. 16

19 Bilag 2 De i alt 9 sætninger i børnehaveklassen er: 1. Se en is. 2. Se en mus. 3. Se et hus. 4. Se ti lys. 5. Se en bi og en bil. 6. Her er mor og far. 7. Her er en ko og en so. 8. Her er en bus i en by. 9. Her er to sodavand. De i alt 8 sætninger i 1. klasse er: 1: Nu er vi i skole og vi kan læse. Vi kan læse om Per og Hanne. 2: Per ser en lille sort kat. Den lille kat er i et træ. 3: Hanne ser en stor hund. Hun tør ikke gå hen til den hund. 4: Per har en rød bil og en blå bil. Nu ser Per, at den blå bil har en bule. 5: Hanne går i byen. Hanne skal købe en avis til far. 6: Hanne får en is af far. Hanne får is af far, fordi hun går i byen. 7: Per og mor laver mad. Nu skal vi spise. Vi skal have pizza og salat. 8: Hanne og Per kan ikke spise mere. Nu må de løbe. De vil ud i haven. De vil spille fod-bold. 17

20 Bilag 3 18

21 Bilag På vej til den første læsning På vej til den første læsning er et fonologisk træningsmateriale, som indgår i vores læseprojekt i børnehaveklassen. Ina Borstrøm og Dorte Klint Petersen har udarbejdet en udførlig vejledning og en arbejdsbog, som beskæftiger sig med skriftsproget på lydniveau. Materialet er udviklet til brug i børnehaveklasser og specialundervisning i faget dansk Case Børnehaveklasseassistenten (Bha) arbejder med fonologisk opmærksomhed i På vej til den første læsning, arbejdshæftet. Alle opgaver beskæftiger sig med fonologisk træning i form af: Find ord med samme forlyd, samme indlyd, rim, lav nye ord og sammensatte ord, herunder sæt ét bogstav sammen med et ord, som det fremgår af instruktionerne ved de enkelte opgaver i arbejdshæftet. Mine forventninger som læsevejleder til dette arbejdshæfte er, at børnene kommer hele vejen rundt i den fonologiske cirkel, se tabel 1, foregående side Analyse Forfatterne kalder i vejledningen materialet et: Fonologisk træningsmateriale.(borstrøm, 1996, s. 4) Opgaverne beskæftiger sig med enkeltlyde det mindste element i sproget. Det begrunder forfatterne med: at adskillige undersøgelser har vist, at det især er denne form for fonologisk opmærksomhed, der er vigtig for læse- og staveindlæringen. (Borstrøm, 1996, s. 5) Dette synspunkt får forfatterne opbakning til fra Carsten Elbro: Det er nu særdeles veldokumenteret, at en lydmetode er bedre end alle de andre metoder i begynderundervisningen i afkodning, som den er blevet sammenlignet med. (Elbro, 2006, s. 9) Forfatterne har fravalgt at vise bogstaver i arbejdshæftet. I vejledningen står, at: Materialet lægger ikke op til, at man i børnehaveklassen skal indføre bogstavindlæring som start på læseindlæringen. (Borstrøm, 1996, s. 5) I de 31 opgaver om forlyd, ser børnene derfor en tegning af noget, der begynder med den lyd, de skal finde i begyndelsen af de øvrige tegninger. Målet med arbejdet i dette hæfte er, at det enkelte barn lærer at: identificere forlyde og sætte disse enkeltlyde foran ord og nonsensord. (Borstrøm, 1996, s. 5) Med 31 forlydsopgaver må man formode, at børnene bliver gode til den disciplin. Jeg har valgt side 10 i arbejdshæftet, som udgangspunkt for min analyse, idet den indeholder to af de hyppigst forekommende opgaver. Øverst på siden står: a: Farv de ord der begynder med samme lyd som et. (Se bilag 3). 1-tallet er den tegning, der giver børnene forlyden: e, som de skal finde i 19

22 begyndelsen af de syv indrammede tegninger af en elefant, en hund, et egern, en ananas, en bus, en guitar og en elevator. Som det fremgår af mine understregninger er der 3 rigtige svar på denne opgave. Men lige før hvert ord har jeg skrevet en eller et. Når netop 1-tallet er brugt som primært sammenligningsgrundlag, kunne det ændre svarmulighederne en del, som jeg vil vende tilbage til i min diskussion af dette undervisningsmateriale. På side 10 er der også en opgave med at finde lyden af en vokal inde i ordene. Denne type opgaver er der 11 af i hæftet. Her er det et egern, der er eksemplet på den lyd, børnene skal finde inde i ordet. (Se bilag 2) Det er altså en tegning med lyden i begyndelsen af ordet, børnene skal bruge som eksempel på den lyd, de skal finde inde i ordene. Også her er der indlagt en mulighed for forvirring, når eksemplet egern ikke er et eksempel på den opgave, man skal løse. Denne aktivitet, hvis læringsmål ikke er en del af målet for børnenes læring ifølge forfatternes ovenstående målformulering, er der 11 af. Med andre ord er 20 % af materialets opgaver ikke en del af den formulerede målsætning. Man kan undre sig over, hvorfor den så udgør en så stor del af materialet Diskussion Dette hæfte lægger op til klasse/gruppe-undervisning. Der kan ikke arbejdes selvstændigt, i eget tempo eller på eget niveau i dette arbejdshæfte. Risikoen for misforståelse af opgaven er for stor. I eksemplet med 1-tallet, kunne børnene tro, at de skulle tælle hvor mange ting, der var på de øvrige tegninger. De ville sætte pil til de 6 ting, men ikke til elevator, som der står 2 mennesker inden i. De børn, der har sværest ved dette fonologiske trænings-arbejde, har ofte nemmest ved at misforstå eller overhøre instruktioner fra de voksne. Hvorfor står der ikke bare det bogstav, de skal bruge? Børnene går glip af (mindst) oplagte muligheder for at koble øjets og ørets sprog 27. Hvis der i stedet for 1-tallet og egernet havde stået et e eller E, ville risikoen for misforståelse være mindsket. I vejledningen står der ikke, hvorfor forfatterne ikke præsenterer bogstaver i dette arbejdshæfte. Til gengæld står der: Men bogstaverne bruges som middel til at konkretisere de ellers så abstrakte enkeltlyde. (Borstrøm, 1996, s. 5) Forfatterne mener altså, at enkeltlydene er abstrakte uden samtidig brug af bogstaverne men vælger alligevel at udelade bogstaverne, i håbet om at den voksne husker at vise dem det? 20

23 Som læsevejleder havde jeg som et minimum forventet af dette materiale, at børnene blev præsenteret for de 3 alfabeter samtidig: Bogstavets lyd, form og navn. Denne forventning bliver således ikke indfriet. Liberg grammatiske principper for at lære grammatisk skriven og læsen gennem samtale, som jeg har skitseret i Tabel 1, bliver heller ikke opfyldt: Der er ingen skrifttegn i hæftet. Kun lyde. De enkelte principper forsøges opfyldt for lydenes vedkommende og her er det ganske væsentligt, at den voksne er til stede i hele forløbet, for disse principper læres gennem samtale: Princip 1: Den voksne og børnene taler om opgaverne, og om at lydene danner ordene. Når man finder ord med samme forlyd, kræver det en bevidsthed om, at den slags aktiviteter med ord kan lade sig gøre. Princip 2: Når man leder efter ord med samme lyd inde i sig, er det med til at bevidstgøre om, at ordene er betydningsbærende, og lydene inden i ordene, er lyde der også kan optræde i andre ord, som har en anden betydning. Det er altså ikke dén ene lyd, der afgør betydningen. Princip 3: Arbejdet med forlyd og indlyd er med til at lære børnene, at et bogstav har den samme lyd hver gang det bruges. Børnenes udbytte af opgaverne m.h.t. opfyldelsen af princip 3 forhindres af de manglende bogstaver og skrevne ord. Princip 4: Igen er arbejdet med forlyd og indlyd velegnet til her at forsøge at lære børnene skrifttegnenes linearisering. Her handler det om at vide at lyde, som kommer i en bestemt rækkefølge, medfører et bestemt ord. Det er dog for svært for børnene at se det for sig, det er ikke gjort konkret for børnene i dette hæfte, fordi der ikke er nogen bogstaver, ingen skrevne ord, at forholde sig til. Dette materiale kan derfor ikke bruges til at opfylde princip 4. Sammenfattende må jeg konstatere, at dette opgavehæfte bringer børnenes lydbehandling frem til noget der kunne svare til Libergs 2. princip men ikke længere end det. Og kun på lydsiden bogstaverne er slet ikke med i arbejdet. 21

24 Bilag 5 LUS: FASE 1, den udforskende fase. Punkt 1: Læser (finder) og skriver (tegner) sit eget navn. Punkt 2: Kender læseretningen, at man læser fra venstre mod højre, oppefra og nedad og ved, hvordan man skifter linje. Punkt 3: Har opdaget og viser, at det skrevne kan man sige. Punkt 4: Læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder Helordslæsning. Punkt 5: Lister ud nye ord ved hjælp af ord, der kendes i forvejen. Punkt 6: Bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten korrigerer undertiden sig selv. Punkt 7: Bruger efter behov bogstavernes lyde effektivt i læsningen selvkorrektion er sædvanlig. Punkt 8: Kan erstatte en tale-lytte situation med en skrive-læse situation. Punkt 9: Bruger bogstavernes lyde effektivt i læsningen af længere, ukendte ord. Punkt 10: Anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Punkt 11: Støtter sig fortsat til indholdet under anvendelsen af funktionelle læsestrategier for at få fat i meningen, stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed, læsningen går langsomt. Punkt 12: Læser selvstændigt en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden, afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, læsningen går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende. Sammenskrevet af mig selv, fra siderne i Bogen om ny LUS. 22

25 Bilag 6 Skolekom, fra Kirsten Kamstrup, som skriver: Jeg har tit brugt modellen sammen med elever, hvor jeg ud fra den læseoplevelse vi har haft sammen, sætter ord på barnets læsning og fører eleven op ad trappen. 23

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

LæseUdviklingsSkema. til forældre

LæseUdviklingsSkema. til forældre LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe Dansk 1.klasse hedens dyr med start medio august Emne: Tema: Af jord er du kommet Hedens dyr Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe blomster myldre milevidt.

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).

Læs mere

Indledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s.

Indledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s. Indholdsfortegnelse Indledning....s. 2 Problemformulering.s. 2 Afgrænsning.s. 2 Metode.s. 3 Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s. 3 Forudsætninger for at udvikle metasprog

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier Dansk i indskolingen Se Lyden er et unikt undervisningsmateriale, der introducerer elever og lærere for et komplet system over de danske bogstavers mulige lyde. Materialet anvendes som et supplement til

Læs mere

Tim og Fillip på skatteøen

Tim og Fillip på skatteøen En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Læsekasse Indskoling

Læsekasse Indskoling Kassen indeholder 11 forskellige billedbogstitler, som kan bruges til makkerlæsning og dialogisk læsning. Fælles for titlerne er, at det er en form for gentagelseshistorier, hvor læseteksten gentages på

Læs mere

LæseUdviklingsSkema. til forældre

LæseUdviklingsSkema. til forældre LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.

Læs mere

Forældre information om Børnestavning

Forældre information om Børnestavning Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby Årsplan for dansk, 1.x 2011-2012 ved Josefine Eiby Hvad skal de lære i dansk? Det der er væsentligt i årsplanssammenhæng er ikke, hvad børnene skal lave, men hvad de skal lære og hvordan. Gennem det de

Læs mere

Beskrivelse af praksis

Beskrivelse af praksis Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO: Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre at eleverne bliver

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

LÆSEGUIDER til dagtilbud

LÆSEGUIDER til dagtilbud LÆSEGUIDER til dagtilbud Solstrålebøgerne TRIN 1 af Lis og Torben Pøhler Blomster På vej til skole Forlaget Pøhler, 2018 ISBN 978-87-93740-20-4 Balanceret læseundervisning fra starten Forlaget Pøhler 2018

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1 Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1 Informationer om danskundervisningen på Læsehold 1 Underviser: Anne Bach Linnemann Antal af elever: 10 elever Klassetrin: Fem elever i 0. klasse, to elever i 1. klasse

Læs mere

Lille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag

Lille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag Målgruppe: børnehaveklasse og 1. klasse. Fortællingerne har et meget enkelt fortælleforløb og en enkel komposition, hvilket gør historierne særlig velegnede at arbejde med i forhold til litteratur i børnehaveklassen

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Læsning på Højvangskolen i klasse

Læsning på Højvangskolen i klasse Læsning på Højvangskolen i 0.-3. klasse Hvordan hjælper du dit barn til at blive en god læser, og hvad kan du som forældre gøre, for at understøtte skolens arbejde? Læsning 0.-3. klasse Dit barn får læseundervisning

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere