Akademikernes arbejdsløshed og indtjening brikker til et mønster. af Nils Groes Anders Holm Fane Groes Tina Honoré Kongsø Kristian Brink

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes arbejdsløshed og indtjening brikker til et mønster. af Nils Groes Anders Holm Fane Groes Tina Honoré Kongsø Kristian Brink"

Transkript

1 Akademikernes arbejdsløshed og indtjening brikker til et mønster af Nils Groes Anders Holm Fane Groes Tina Honoré Kongsø Kristian Brink akf forlaget November 2004

2

3 Forord Denne rapport stiller skarpt på akademikerarbejdsløsheden, men hele det danske arbejdsmarked inddrages i analysen. Det er nødvendigt at se akademikernes situation som en del af et større hele, inden for hvilket der hele tiden sker ændringer. Der bliver flere og flere akademikere og langt de fleste finder et job også humanisterne en substitution finder sted, ikke mindst på det private arbejdsmarked, men også i det offentlige. Rapporten er blevet til i et samarbejde under ledelse af direktør Nils Groes. Lektor, ph.d. Anders Holm har stået for den overordnede tilrettelæggelse af fremskrivningerne og skrevet udkast til kapitel 2 og 3 samt 6 og 7. Stud.polit. Fane Groes har gennemført størstedelen af det store talarbejde i forbindelse med fremskrivningerne og skrevet kapitel 4 og bilag 1 og 2 samt arbejdet videre med kapitel 2, 3, 5 og 7. Stud.polit. Kristian Brink har udført et væld af beregninger og skrevet bilag 5. Forskningsassistent, cand.polit. Tina Honoré Kongsø har gennemført analyser af indtjeningsfunktioner og skrevet bilag 2, 4 og 6 samt udkast til kapitel 10. Nils Groes har skrevet kapitel 1, 5, 8 og 9 samt gennemskrevet hele rapporten og hæfter for alle fejl og mangler. Professor, dr.merc. Peter Maskell, Handelshøjskolen i København, har stillet data til rådighed til belysning af indkomstdannelsen (jf. kap. 10), hvorfor vi skylder ham stor tak. Fra Akademikernes Centralorganisation (AC) har vi mødt stor velvilje og hen ad vejen fået mange tal for akademikernes arbejdsløshed, jf. kapitel 9. Også Danmarks Statistik har leveret mange specialkørsler og data til brug for såvel historiske analyser som fremskrivninger. Tak til disse mange aktører, som på forskellige stadier af rapportens tilbliven hver har bidraget med en betydningsfuld indsats. Nils Groes november 2004

4

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Det historiske forløb Fremskrivninger Lønstrukturen Udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelser Beskæftigelsen fordelt på erhverv Fremstilling Privat service Den offentlige sektor Den samlede udvikling Akademikernes offentlige og private beskæftigelse Den historiske ledighed, Udbuddet af arbejdskraft fordelt på uddannelser Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på erhverv Privat fremstilling Privat service Den offentlige sektor Sammenfatning... 47

6 8 Ledigheden fordelt på uddannelser Ledigheden for hovedgrupperne på arbejdsmarkedet Ledigheden for de faglærte Ledigheden for de kortvarigt videregående uddannede Ledigheden for de mellemvarende videregående uddannede Ledigheden for de langvarigt videregående uddannede Ledigheden ved et alternativt scenario Konklusion Akademikernes ledighed Humanisterne Læger mv Samfundsvidenskaberne Naturvidenskab og teknik Andre tal Hvad kan der gøres? Og hvad så med lønningerne? Livsindkomst og uddannelse Indtjening og uddannelse Akademikernes indtjening Konklusion Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Litteratur Summary

7 1 Sammenfatning og konklusion I denne rapport skitseres det fremtidige ledighedsmønster for arbejdskraft med forskellig uddannelse. Især beskæftiger vi os med akademikernes aktuelle og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Vi ser også på aflønningen på arbejdsmarkedet, ikke mindst akademikernes indtjening, som varierer meget med lægerne i toppen, humanisterne i bunden. Forskelle i udbud og efterspørgsel samt institutionelle faktorer har ført til store forskelle i jobmuligheder og løn. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det og hvad hvem vil. Men allerførst en læsevejledning: Den, der interesserer sig for resultaterne, altså det fremtidige ledighedsmønster og sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet samt indtjeningen fordelt på uddannelser, kan springe lige til kapitel Så hopper man over det historiske forløb og fremskrivningernes valgte forudsætninger. 1.1 Det historiske forløb Det samlede udbud af arbejdskraft har været nogenlunde uændret fra 1980 til 2001, men sammensætningen på uddannelser har ændret sig radikalt, jf. kapitel 2. Antallet af ufaglærte er faldet fra over 1,3 million til godt , mens faglærte er steget fra til godt en million stort set hele væksten har dog fundet sted fra 1980 til Omvendt har der været uafbrudt vækst for dem med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet fra godt til over , dvs. en fordobling. Men endnu er gruppen, som udgør en fjerdedel af arbejdsstyrken, altså mindre end både de faglærte og ufaglærte områder. Akademikerne har haft den største pro- 7

8 centvise vækst med hele 140 pct., men talte alligevel ikke mere end mennesker på arbejdsmarkedet i 2001 (mod med en mellemlang videregående uddannelse). Kapitel 3 viser udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv fra 1980 til Der har været tilbagegang for industrien, stagnation i byggeriet, men vækst i både privat og offentlig service. Erhvervsudviklingen har generelt ført til større efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Dels fordi de uddannelsestunge serviceerhverv har haft vækst, mens beskæftigelsen i landbrug og industri er gået tilbage. Dels fordi der som hovedregel inden for hvert hovederhverv er sket en forskydning, så de uddannelsestunge brancher er gået frem, mens andre er gået tilbage. Og så har alle brancher beskæftiget stadig flere højtuddannede. Denne udvikling illustreres i kapitel 4. Akademikerne har haft støt stigende beskæftigelse i både den offentlige og private sektor. Det gælder for alle grupper af akademikere, undtagen lægerne, som primært har fået øget offentlig beskæftigelse. Det offentlige beskæftiger stadig flere akademikere end de private erhverv, men forskellen er indsnævret. I 1980 var 65 pct. af de beskæftigede akademikere offentligt ansat, mod kun 54 pct. i Ser vi på den historiske ledighed (kapitel 5), falder det i øjnene, at ledigheden for alle uddannelsesgrupper bevæger sig parallelt. Typisk har de med en videregående uddannelse den laveste ledighed, de faglærte ligger højere, mens de ufaglærte så absolut har den højeste ledighed. Fra 1980 til 2000 er der ikke sket de store udsving i dette mønster, selv om udbuddet som nævnt har udviklet sig vidt forskelligt. De ensartede konjunkturudsving for alle grupper understreger den betydelige faglige mobilitet på det danske arbejdsmarked. Mangel på metalarbejdere fører ikke kun til øget efterspørgsel efter mekanikere. Stigende efterspørgsel spreder sig til hele arbejdsmarkedet sågar (indirekte) til skolelærere. Men havde fleksibiliteten været endnu større (så friktionerne på alle delarbejdsmarkeder havde været ensartet små), ville der også have været større konvergens mellem arbejdsløsheden for de forskellige grupper. Ledigheden fra 2001 til januar 2004 er steget stærkt. I løbet af 2004 er den igen faldet, så arbejdsløsheden i juni ligger på niveau med juni 2003 men stadig væsentligt højere end i de foregående år. Akademikernes ledig- 8

9 hed lå i begyndelsen af 2004 marginalt højere end i 2003 (også for ingeniører) i modsætning til situationen for specialarbejdere og mange faglærte grupper, fx byggehåndværkere. På det allerseneste (oktober 2004) er der tegn på stigende (offentlig) beskæftigelse blandt akademikere. 1.2 Fremskrivninger I fremskrivningerne opererer vi med to scenarier og to forskellige sæt af forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling: 1. I det første forudsættes, at også fremtiden byder på udsving i den generelle ledighed og beskæftigelse, og vi har indlagt et helt arbitrært konjunkturforløb i fremskrivningen (konjunkturscenariet, som vi bruger flest kræfter på, fordi det illustrerer situationen i såvel høj- som lavkonjunktur). 2. I det andet forestiller vi os, at udviklingen vil følge regeringens forventninger til lav og faldende ledighed. Vi tager dog udgangspunkt i den ganske høje ledighed, som kunne konstateres medio 2004 i dette alternative scenario. I øvrigt forudsættes, at arbejdsstyrken (herunder aldersfordelingen) udvikler sig i takt med prognoser for den demografiske udvikling fra Danmarks Statistik. Den procentvise tilgang til og afgang fra uddannelser og arbejdsmarked afhængig af alder er bestemt af forløbet i 2001, jf. kapitel 2 og 6. Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på erhverv er fastlagt i en særlig fremskrivning, baseret på Danmarks Statistiks ADAM-fremskrivninger, jf. kapitel 3 og 7. På basis af disse fremskrivninger og en forudsætning om høj faglig fleksibilitet på arbejdsmarkedet (jf. bilag 2) får vi fremskrivninger af ledigheden fordelt på uddannelser. Der er ikke tale om prognoser, men alene regnestykker til illustration af, hvordan og hvor der kan opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet og hvor robuste konklusioner, vi kan drage. 9

10 Størrelsen af den samlede arbejdsstyrke vil fortsætte nogenlunde uændret frem til 2015, men sammensætningen på uddannelser vil stadig ændres, jf. kapitel 6. Antallet af ufaglærte falder fortsat, omend i afsvækket takt. For de faglærte falder det svagt, mens der vil blive stedse flere med videregående uddannelser på arbejdsmarkedet. Vækstraten bliver dog mindre end tidligere, det gælder også for akademikerne. Samlet set vil den danske arbejdsstyrke altså blive bedre uddannet, men den ufaglærte gruppe (især af mænd) forbliver stor. Efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på erhverv forløber i det vante spor: færre beskæftigede i de vareproducerende erhverv, flere i serviceerhvervene især de private, hvis man skal tro fremskrivningerne, jf. kapitel 7. Erhvervsudviklingen vil altså fortsat føre til relativt større beskæftigelse af højtuddannede. Udviklingen fremover bliver dog mindre markant end i de forgangne tiår, såfremt den offentlige beskæftigelse kan holdes i ro lige til Kapitel 8 præsenterer en samlet fremskrivning af ledigheden for alle uddannelsesgrupper; men altså helt afhængig af de valgte forudsætninger. Ifølge konjunkturscenariet vil den generelle ledighed bevæge sig op og ned. Arbejdsløsheden for langt de fleste uddannelsesgrupper vil følge samme udsving: højest bliver ledigheden hele vejen igennem for de ufaglærte, lavest for dem med en videregående uddannelse, mens de faglærte ligger imellem. Denne lagdeling har eksisteret i de forgangne tiår og ser ud til at fortsætte. Nogle ting ser dog ud til at ændre sig op til 2015: ifølge fremskrivningen vil akademikerne få en lavere ledighed end dem med en mellemlang uddannelse, hvilket hænger sammen med beskæftigelsesproblemer for pædagoger. Hvis beskæftigelsen stiger varigt i 2004, og vi bevæger os hen mod fuld beskæftigelse (det alternative scenario), vil der opstå flaskehalse på mange områder af arbejdsmarkedet, især på sundhedsområdet og inden for de tekniske uddannelser. Men der vil også opstå mangel på jurister, økonomer og andre med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Der vil dog stadigvæk være ledighed blandt humanister og enkelte andre grupper af akademikere. 10

11 Kapitel 8 indeholder fire konklusioner: For det første ser det ud til, at manglen på sundhedsuddannede på alle uddannelsesniveauer vil fortsætte. For det andet viser fremskrivningen under konjunkturscenariet, at pædagogernes ledighed vil stige til et højere niveau, end vi har set i de sidste 20 år. Udbuddet stiger hurtigere end nogensinde, mens faldende børnetal og kommuner under økonomisk pres kan føre til faldende efterspørgsel. For det tredje kan der på længere sigt opstå et stramt arbejdsmarked for nogle med mellemlange uddannelser og mange akademikere trods den høje akademikerarbejdsløshed i Det gælder især for lægerne, men også inden for de tekniske og samfundsvidenskabelige områder. Væksten i udbuddet af mange akademikergrupper ser ud til at aftage, (hvis fremskrivningerne holder stik), samtidig med at der sker en erhvervsforskydning over mod mere uddannelsestunge serviceerhverv. Endelig har humanister en højere ledighed end de fleste andre grupper det gælder såvel for humanister med korte, som mellemlange og lange videregående uddannelser. Den høje uddannelseskapacitet sammen med de unges store interesse for fagene hidtil (og tilsyneladende uvidenhed om løn og beskæftigelsesmuligheder) har ført til et strukturelt overudbud. Og selv om tilgangen til humaniora skulle falde varigt, vil det ikke berøre fremskrivningen synderligt, men først få konsekvenser på meget langt sigt. Der er simpelthen for mange humanister på lager i Kapitel 9 går i detaljer med fremskrivningen af akademikerarbejdsløsheden. Blandt dem med lange samfundsvidenskabelige uddannelser er der betydelige forskelle. Mens der både historisk og i fremskrivningen konstateres relativt lav ledighed hos økonomer, jurister, politologer og psykologer, har akademikere med andre samfundsvidenskabelige uddannelser en forholdsvis høj ledighed (på niveau med humanisternes), som ser ud til at fortsætte. Også inden for de tekniske uddannelser er der forskelle: nogle cand. scient.'er har haft og vil få en betydelig ledighed. Omvendt kan der godt i en højkonjunktur opstå mangel på civilingeniører, især dem inden for elek- 11

12 tronik og it. Arkitekterne har i mange år været plaget af høj arbejdsløshed, men her ser det ud til, at situationen kan ændres, så også de kan få en lav ledighed, hvis byggeriet fortsat vokser. Det beror først og fremmest på en reduceret tilgang til arkitektstudiet og dermed mindre vækst i udbuddet af arkitekter. Ledigheden blandt humanister er (og forbliver) generelt høj, mens den for sundhedsuddannede er meget lav. Åbenlyse tegn på fejlallokering fører til overvejelser om, hvordan man kan ændre på tilgangen til de videregående uddannelser, så færre vælger brødløse fag. Først og sidst kan man forbedre vejledningen og informationsniveauet blandt de unge. Incitamentstrukturen blandt læreanstalter og studenter kunne også ændres og fejluddannede omskoles. 1.3 Lønstrukturen Kapitel 10 tager udgangspunkt i, at den relative ledighed blandt ufaglærte, faglærte og dem med en videregående uddannelse er forbløffende konstant fra 1980 til 2002: højest for de ufaglærte, lavest for de højtuddannede. Dette til trods for, at udbuddet af ufaglærte som nævnt er faldet bravt i hele perioden, mens det er steget en del for de faglærte og fordoblet for dem med en videregående uddannelse. Hvilken rolle spiller lønningerne for denne ledighedsstruktur og hvad er sammenhængene mellem udbud, efterspørgsel og indtjening? På kort sigt påvirker den relative ledighed måske ikke løndannelsen og vice versa, men på længere sigt forventer vi sammenhænge mellem løn- og ledighedsstruktur. Faktisk kan vi se, at de relative livsindkomster for ufaglærte er steget relativt stærkt siden 1980 (mens deres ledighed har cyklet op og ned omkring et højt niveau. De faglærtes er steget mindre, men dog væsentligt mere end for dem med videregående uddannelser. Der er altså en klar sammenhæng for hovedgrupperne på arbejdsmarkedet: jo mere udbuddet er vokset, des mindre er livsindkomsterne steget. Den relativt høje ledighed blandt ufaglærte kan forklares med institutionelle faktorer (herunder systemet af offentlige overførsler). Der kan væ- 12

13 re forskelle i friktionerne på arbejdsmarkedet for forskellige uddannelsesgrupper. Man kan altså godt forestille sig en langsigtet ligevægt på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er forskellig, afhængig af uddannelse og aflønning m.m. Den høje lønstigning blandt ufaglærte kan således godt skyldes et større fald i udbuddet end i efterspørgslen. Vi kan dog også diske op med alternative, institutionelle forklaringer på den faldende lønspredning. Men der gælder den overordnede sammenhæng mellem hovedgrupperne, at jo mere udbuddet er vokset, des mindre er indkomsterne steget. Forskelle i ændringerne i udbuddet kan altså forklare forskelle i indkomstudviklingen (idet vi tror, at udbuddet har ændret sig meget mere end efterspørgslen). Og blandt akademikere kan forskelle i ledighed godt tages som indikation for forskelle i udbud i forhold til efterspørgsel. Væksten i udbuddet af humanister har ikke været modsvaret af en tilsvarende vækst i efterspørgslen. Omvendt har (den større) vækst i udbuddet af erhvervsøkonomer kunnet finde afsætning i de private erhverv. Og der er en klar sammenhæng mellem akademikernes ledighed og løn. Vi opererer altså med to forskellige sæt af forklaringer på henholdsvis vedvarende forskelle i ledigheden for ufaglærte, faglærte og dem med en videregående uddannelse og så på forskelle i akademikerarbejdsløsheden. Konklusionen er dog, at sammenhængene mellem løndannelsen og ledighedsstrukturen er mere indviklet end som så og giver rig anledning til yderligere forskning. 13

14 2 Udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelser I dette kapitel beskrives det historiske udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelsesgrupper fra 1980 til Uddannelserne er opdelt på tre hovedgrupper, som består af ufaglærte, faglærte og dem med videregående uddannelser. De videregående uddannelser er igen opdelt i korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. I bilag 1 findes en oversigt over hvilke uddannelser, der hører til de forskellige grupper og deres arbejdsstyrketal i udvalgte år. Figur 2.1 Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesgrupper Ufag Fag Videregående i alt Alle, højre akse Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS). Note: Ufag: ufaglært. Fag: faglært. Videregående i alt består af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 14

15 Figur 2.1 viser, at den samlede arbejdsstyrke har været nogenlunde konstant fra 1980 til 2002 (med en vækst på eller ca. 2 pct.). En moderat vækst i begyndelsen af 1980'erne blev modsvaret af et mindre fald i midten af 1990'erne. De sidste fem år har arbejdsstyrken ligget jævnt omkring 2,5 millioner. Den ufaglærte del af arbejdsstyrken har været igennem et konstant fald siden De nye årgange på arbejdsmarkedet har i højere grad valgt erhvervsfaglige og videregående uddannelser og ufaglærte har trukket sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. For både faglærte og dem med videregående uddannelser er arbejdsstyrken steget i hele perioden. For de faglærte fandt den største stigning sted i 1980'erne, hvor udbuddet voksede 25 pct. i modsætning til 1990'erne, hvor væksten blot var på 5 pct. Denne tendens er stort set at finde hos alle de faglærtes undergrupper med undtagelse af sundhedssektoren, som bl.a. dækker over SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter. I denne sektor er udviklingen omvendt, idet ingen af de to uddannelser var til stede i 1980'erne, og begge er de vokset eksplosivt i 1990'erne. Figur 2.2 Arbejdsstyrken med videregående uddannelser, KVU MVU LVU videregående i alt, højre akse Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS). Note: KVU: Korte videregående uddannelser. MVU: Mellemlange videregående uddannelser. LVU: Lange videregående uddannelser. 15

16 Som det ses af figur 2.2, er den største absolutte stigning i antallet af videregående uddannede at finde hos dem med mellemlange videregående uddannelser. De med mellemlange videregående uddannelser har fra 1980 til år 2002 haft en absolut stigning på ca personer i arbejdsstyrken, eller over 80 pct. De lange videregående uddannelser står for den største procentvise vækst i arbejdsstyrken. Deres udbud er med næsten ekstra i arbejdsstyrken steget hele 140 pct. i perioden fra 1980 til For de lange videregående uddannelser er det især antallet af samfundsvidenskabeligt uddannede, der er steget meget, men humanisterne og de tekniske uddannelser har også fulgt godt med. Dette illustreres i figur 2.3, som viser opdelingen af arbejdsstyrken på uddannelsestyper for de lange videregående uddannelser. Blandt de samfundsvidenskabelige uddannelser er det især gruppen erhvervsøkonomi, som er steget kraftigt og nu er den største blandt de lange samfundsvidenskabelige uddannelser. For de humanistiske uddannelser er det cand.mag.'erne, som står for væksten i arbejdsstyrken, mens det for de tekniske uddannelser er en jævn stigning inden for alle uddannelser, der har forårsaget den samlede stigning i arbejdsstyrken. Antallet af ph.d.- uddannede er også steget kraftigt siden midten af 1990'erne. Samlet set er den danske arbejdsstyrke altså blevet bedre uddannet gennem de sidste tyve år. De korte SOSU-uddannelser, erhvervsøkonomerne, cand.mag.'erne og ingeniørerne er blandt de uddannelsesgrupper, der har haft den største stigning i deres arbejdsstyrke. Omvendt har de lange og mellemlange sundhedsuddannelser, omfattende fx læger og sygeplejersker ikke haft den samme vækst. 16

17 Figur 2.3 Arbejdsstyrken for lange videregående uddannelser, fordelt på uddannelsestyper, Hum Sam Tek Sund Øvrige Phd LVU i alt, højre akse Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS). Note: Hum: Humanistiske uddannelser, hvilket inkluderer pædagogisk kandidat, cand.mag., cand.theol. og musik-, kunst- og teatervidenskab. Sam: Samfundsvidenskabelige uddannelser, hvilket inkluderer erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, andre samfundsfaglige uddannelser, politologi, jura og psykologi. Tek: Tekniske uddannelser, hvilket inkluderer cand.scient., civilingeniør og arkitekt/landinspektør. Sund: Sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvilket inkluderer læge, tandlæge og farmaceut. Øvrige: Inkluderer uddannelserne agronom, dyrlæge, bromatolog og officer. 17

18 3 Beskæftigelsen fordelt på erhverv I dette kapitel redegøres for den historiske udvikling fra 1980 til 2002 i beskæftigelsen fordelt på erhverv. I kapitel 7 kommer et muligt scenario frem til Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter ufaglærte, faglærte og folk med en videregående uddannelse, herunder akademikere, afhænger bl.a. af hvilke erhverv, der oplever fremgang og hvilke, der går tilbage. De forskellige erhverv efterspørger arbejdskraft med forskellige typer af uddannelser. Fx er den offentlige sektor meget uddannelsestung og er en af de store aftagere af akademikere. Omvendt efterspørger mange fremstillingserhverv især ufaglærte og faglærte. Den private servicesektor er en mere blandet landhandel. Der er dele af serviceerhvervene (fx it, marketing og anden forretningsservice), som i høj grad efterspørger højtuddannede, også akademisk arbejdskraft, mens andre primært efterspørger faglærte og ufaglærte. I det følgende skitseres udviklingen for nogle vigtige erhverv, og kapitlet sluttes af med en oversigt over udviklingen for hovederhvervene. 3.1 Fremstilling Figur 3.1 viser, hvorledes beskæftigelsen inden for nogle nøgleindustrier har udviklet sig. Det drejer sig om kemisk industri, jern- og metalindustrien og næringsmiddelindustrien. Tilsammen beskæftigede de tre erhverv halvdelen af alle beskæftigede inden for landbrug og fremstilling i

19 Figur 3.1 Antal beskæftigede inden for udvalgte erhverv, private fremstillingserhverv Næringsmiddelindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne. Note: Næringsmiddelindustri består af slagterier, mejerier og isfabrikker, bagerforretninger og anden næringsmiddelindustri. Jern- og metalindustrien består af fremstilling af metal, byggematerialer af metal, håndværktøj og metalemballage, maskiner til generelle formål, landbrugsmaskiner, maskiner til industri, husholdningsapparater, edb-udstyr og elmotorer, telemateriel og medicinsk udstyr. Kemisk industri består af fremstilling af kemiske råstoffer, maling, sæbe, kosmetik, medicinalindustri og gummi- og plastindustri. Bemærk, at de viste beskæftigelsestal ikke er sammenlignelige med de i kapitel 2 viste tal, som bygger på andre opgørelsesmetoder (UKM/RAS). Af figuren fremgår det, at jern- og metalindustrien oplevede en markant vækst i beskæftigelsen fra et godt stykke ind i 1980'erne, nogenlunde samtidig med at de generelle konkjunkturer var gode. I starten af 1990'erne vendte billedet under lavkonjunkturen. Siden har aktiviteten kun ændret sig lidt. Den generelle højkonjunktur, der satte ind i midten af 1990'erne, kom tilsyneladende ikke beskæftigelsen i jern- og metalindustrien til gode på samme måde som i den forrige højkonjunktur. Beskæftigelsen inden for næringsmiddelindustrien ser ud til at være mindre konjunkturfølsom end i jern- og metalindustrien. Siden 1986 har der været en faldende trend. 19

20 Kemisk industri har oplevet en næsten ubrudt vækst i beskæftigelsen, både under høj- og lavkonjunkturer. I de viste erhverv er det kemisk industri, der bruger flest højtuddannede, næringsmiddelindustrien bruger færrest. Jern- og metalindustrien ligger midt imellem. Hele den danske industri har haft tilbagegang i beskæftigelsen siden 1986; men der er også sket en strukturel udvikling i retning mod flere uddannelsesintensive arbejdspladser. 3.2 Privat service Dette afsnit handler om vidensintensive og -ekstensive serviceerhverv, finansiel service og detailhandel, jf. fig. 3.2 næste side. Samlet udgør disse fire områder to tredjedele af beskæftigelsen i private serviceerhverv. Beskæftigelsen i detailhandel (og engroshandel) er meget konjunkturfølsom. Især i forbindelse med højkonjunkturen i 1990'erne voksede beskæftigelsen. På sigt er der dog ikke tale om, at beskæftigelsen i detailhandlen går hverken frem eller tilbage, selv om strukturen er ændret radikalt (flere lavprisbutikker, men også flere udvalgsbutikker). Beskæftigelsen i 2002 var på omtrent samme niveau som i Den finansielle sektor oplevede en beskæftigelsesfremgang i forbindelse med højkonjunkturen i 1980'erne, mens der siden har været tilbagegang, afløst af stagnation i højkonjunkturen i 1990'erne. Faldet i beskæftigelse skyldes især en omfattende rationalisering inden for kundebetjeningen, mens stabsfunktionerne er blevet styrket. På den måde er uddannelsesintensiteten og især efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft steget. Vidensintensive serviceerhverv omfatter bl.a. forretningsservice og kommunikation, jf. noten til figur 3.2. De vidensekstensive erhverv omfatter bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt rengøring. Begge har haft en høj og nogenlunde ubrudt vækst siden Især er beskæftigelsen i de vidensintensive erhverv steget, men som man kan se, med et enkelt knæk fra 2001 til 2002, hvor it-boblen brast (og forretningsservice generelt var udsat for faldende efterspørgsel, jf. tilbagegangen samme år for jern- og metalindustrien). 20

21 Figur 3.2 Antal beskæftigede inden for udvalgte private serviceerhverv Vidensekstensive serviceerhverv Finansiel service Vidensintensive serviceerhverv Detailhandel Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne. Note: De vidensintensive serviceerhverv omfatter post og telekommunikation, servicevirksomhed for finanssektoren, databehandlingsvirksomhed, privat forskning og udvikling, advokatvirksomhed, revisionsvirksomhed, rådgivende ingeniører og arkitekter og reklame og markedsføring. De vidensekstensive serviceerhverv omfatter hoteller, restauranter, rengøringsvirksomhed, organisationer, foreninger, forlystelser og sport. Finansiel sektor består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsvirksomhed. Detailhandel består af apoteker, parfumerier og materialister, varehuse og stormagasiner, specialforretninger med fødevarer, detailhandel med beklædning og fodtøj, detailhandel med boligudstyr og husholdningsapparater og reparation af husholdningsapparater. Jf. i øvrigt noten til figur Den offentlige sektor Inden for den offentlige sektor ses der her nærmere på statslig administration, sundhed, børnepasning og døgninstitutioner. 21

22 Figur 3.3 Antal beskæftigede inden for udvalgte offentlige sektorerhverv Stat. Adm. Børnepasning Sundheds Døgninstitutioner for børn Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne. Note: Stat. Adm.: Statslig administration. Jf. i øvrigt noten til figur 3.1. Beskæftigelse i døgninstitutioner er gået op og ned; men siden 1992 har der været ubrudt vækst, omend aftagende. Over hele perioden er sektoren vokset fra ca beskæftigede i 1980 til over lige efter årtusindskiftet. Offentlig sundhed har oplevet en faldende beskæftigelse i slutningen af 1980'erne og starten af 1990 erne som følge af rationalisering. Men samtidig hermed steg beskæftigelsen af læger og sygeplejersker. Faldet i den samlede beskæftigelse blev imidlertid afløst af vækst fra 1993 og frem, i takt med stigende politisk bevågenhed. Beskæftigelsen inden for børnepasning er vokset næsten uafbrudt gennem hele den historiske periode. Denne stigning har i høj grad været politisk begrundet og fx givet sig udslag i pasningsgarantier. I den statslige administration er beskæftigelsen gået tilbage lige siden Denne tilbagegang har været særligt udtalt i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne og igen i slutningen af årtusindet. Der er ikke vist 22

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkedet i TÅRNBY KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE Arbejdsmarkedet i KØBENHAVNS KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Stigende ledighed i Midtjylland siden midten af 28 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 21M1 21M7 22M1 22M7 23M1

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere