Akademikernes arbejdsløshed og indtjening brikker til et mønster. af Nils Groes Anders Holm Fane Groes Tina Honoré Kongsø Kristian Brink

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes arbejdsløshed og indtjening brikker til et mønster. af Nils Groes Anders Holm Fane Groes Tina Honoré Kongsø Kristian Brink"

Transkript

1 Akademikernes arbejdsløshed og indtjening brikker til et mønster af Nils Groes Anders Holm Fane Groes Tina Honoré Kongsø Kristian Brink akf forlaget November 2004

2

3 Forord Denne rapport stiller skarpt på akademikerarbejdsløsheden, men hele det danske arbejdsmarked inddrages i analysen. Det er nødvendigt at se akademikernes situation som en del af et større hele, inden for hvilket der hele tiden sker ændringer. Der bliver flere og flere akademikere og langt de fleste finder et job også humanisterne en substitution finder sted, ikke mindst på det private arbejdsmarked, men også i det offentlige. Rapporten er blevet til i et samarbejde under ledelse af direktør Nils Groes. Lektor, ph.d. Anders Holm har stået for den overordnede tilrettelæggelse af fremskrivningerne og skrevet udkast til kapitel 2 og 3 samt 6 og 7. Stud.polit. Fane Groes har gennemført størstedelen af det store talarbejde i forbindelse med fremskrivningerne og skrevet kapitel 4 og bilag 1 og 2 samt arbejdet videre med kapitel 2, 3, 5 og 7. Stud.polit. Kristian Brink har udført et væld af beregninger og skrevet bilag 5. Forskningsassistent, cand.polit. Tina Honoré Kongsø har gennemført analyser af indtjeningsfunktioner og skrevet bilag 2, 4 og 6 samt udkast til kapitel 10. Nils Groes har skrevet kapitel 1, 5, 8 og 9 samt gennemskrevet hele rapporten og hæfter for alle fejl og mangler. Professor, dr.merc. Peter Maskell, Handelshøjskolen i København, har stillet data til rådighed til belysning af indkomstdannelsen (jf. kap. 10), hvorfor vi skylder ham stor tak. Fra Akademikernes Centralorganisation (AC) har vi mødt stor velvilje og hen ad vejen fået mange tal for akademikernes arbejdsløshed, jf. kapitel 9. Også Danmarks Statistik har leveret mange specialkørsler og data til brug for såvel historiske analyser som fremskrivninger. Tak til disse mange aktører, som på forskellige stadier af rapportens tilbliven hver har bidraget med en betydningsfuld indsats. Nils Groes november 2004

4

5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion Det historiske forløb Fremskrivninger Lønstrukturen Udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelser Beskæftigelsen fordelt på erhverv Fremstilling Privat service Den offentlige sektor Den samlede udvikling Akademikernes offentlige og private beskæftigelse Den historiske ledighed, Udbuddet af arbejdskraft fordelt på uddannelser Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på erhverv Privat fremstilling Privat service Den offentlige sektor Sammenfatning... 47

6 8 Ledigheden fordelt på uddannelser Ledigheden for hovedgrupperne på arbejdsmarkedet Ledigheden for de faglærte Ledigheden for de kortvarigt videregående uddannede Ledigheden for de mellemvarende videregående uddannede Ledigheden for de langvarigt videregående uddannede Ledigheden ved et alternativt scenario Konklusion Akademikernes ledighed Humanisterne Læger mv Samfundsvidenskaberne Naturvidenskab og teknik Andre tal Hvad kan der gøres? Og hvad så med lønningerne? Livsindkomst og uddannelse Indtjening og uddannelse Akademikernes indtjening Konklusion Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Litteratur Summary

7 1 Sammenfatning og konklusion I denne rapport skitseres det fremtidige ledighedsmønster for arbejdskraft med forskellig uddannelse. Især beskæftiger vi os med akademikernes aktuelle og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Vi ser også på aflønningen på arbejdsmarkedet, ikke mindst akademikernes indtjening, som varierer meget med lægerne i toppen, humanisterne i bunden. Forskelle i udbud og efterspørgsel samt institutionelle faktorer har ført til store forskelle i jobmuligheder og løn. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det og hvad hvem vil. Men allerførst en læsevejledning: Den, der interesserer sig for resultaterne, altså det fremtidige ledighedsmønster og sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet samt indtjeningen fordelt på uddannelser, kan springe lige til kapitel Så hopper man over det historiske forløb og fremskrivningernes valgte forudsætninger. 1.1 Det historiske forløb Det samlede udbud af arbejdskraft har været nogenlunde uændret fra 1980 til 2001, men sammensætningen på uddannelser har ændret sig radikalt, jf. kapitel 2. Antallet af ufaglærte er faldet fra over 1,3 million til godt , mens faglærte er steget fra til godt en million stort set hele væksten har dog fundet sted fra 1980 til Omvendt har der været uafbrudt vækst for dem med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet fra godt til over , dvs. en fordobling. Men endnu er gruppen, som udgør en fjerdedel af arbejdsstyrken, altså mindre end både de faglærte og ufaglærte områder. Akademikerne har haft den største pro- 7

8 centvise vækst med hele 140 pct., men talte alligevel ikke mere end mennesker på arbejdsmarkedet i 2001 (mod med en mellemlang videregående uddannelse). Kapitel 3 viser udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv fra 1980 til Der har været tilbagegang for industrien, stagnation i byggeriet, men vækst i både privat og offentlig service. Erhvervsudviklingen har generelt ført til større efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Dels fordi de uddannelsestunge serviceerhverv har haft vækst, mens beskæftigelsen i landbrug og industri er gået tilbage. Dels fordi der som hovedregel inden for hvert hovederhverv er sket en forskydning, så de uddannelsestunge brancher er gået frem, mens andre er gået tilbage. Og så har alle brancher beskæftiget stadig flere højtuddannede. Denne udvikling illustreres i kapitel 4. Akademikerne har haft støt stigende beskæftigelse i både den offentlige og private sektor. Det gælder for alle grupper af akademikere, undtagen lægerne, som primært har fået øget offentlig beskæftigelse. Det offentlige beskæftiger stadig flere akademikere end de private erhverv, men forskellen er indsnævret. I 1980 var 65 pct. af de beskæftigede akademikere offentligt ansat, mod kun 54 pct. i Ser vi på den historiske ledighed (kapitel 5), falder det i øjnene, at ledigheden for alle uddannelsesgrupper bevæger sig parallelt. Typisk har de med en videregående uddannelse den laveste ledighed, de faglærte ligger højere, mens de ufaglærte så absolut har den højeste ledighed. Fra 1980 til 2000 er der ikke sket de store udsving i dette mønster, selv om udbuddet som nævnt har udviklet sig vidt forskelligt. De ensartede konjunkturudsving for alle grupper understreger den betydelige faglige mobilitet på det danske arbejdsmarked. Mangel på metalarbejdere fører ikke kun til øget efterspørgsel efter mekanikere. Stigende efterspørgsel spreder sig til hele arbejdsmarkedet sågar (indirekte) til skolelærere. Men havde fleksibiliteten været endnu større (så friktionerne på alle delarbejdsmarkeder havde været ensartet små), ville der også have været større konvergens mellem arbejdsløsheden for de forskellige grupper. Ledigheden fra 2001 til januar 2004 er steget stærkt. I løbet af 2004 er den igen faldet, så arbejdsløsheden i juni ligger på niveau med juni 2003 men stadig væsentligt højere end i de foregående år. Akademikernes ledig- 8

9 hed lå i begyndelsen af 2004 marginalt højere end i 2003 (også for ingeniører) i modsætning til situationen for specialarbejdere og mange faglærte grupper, fx byggehåndværkere. På det allerseneste (oktober 2004) er der tegn på stigende (offentlig) beskæftigelse blandt akademikere. 1.2 Fremskrivninger I fremskrivningerne opererer vi med to scenarier og to forskellige sæt af forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling: 1. I det første forudsættes, at også fremtiden byder på udsving i den generelle ledighed og beskæftigelse, og vi har indlagt et helt arbitrært konjunkturforløb i fremskrivningen (konjunkturscenariet, som vi bruger flest kræfter på, fordi det illustrerer situationen i såvel høj- som lavkonjunktur). 2. I det andet forestiller vi os, at udviklingen vil følge regeringens forventninger til lav og faldende ledighed. Vi tager dog udgangspunkt i den ganske høje ledighed, som kunne konstateres medio 2004 i dette alternative scenario. I øvrigt forudsættes, at arbejdsstyrken (herunder aldersfordelingen) udvikler sig i takt med prognoser for den demografiske udvikling fra Danmarks Statistik. Den procentvise tilgang til og afgang fra uddannelser og arbejdsmarked afhængig af alder er bestemt af forløbet i 2001, jf. kapitel 2 og 6. Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på erhverv er fastlagt i en særlig fremskrivning, baseret på Danmarks Statistiks ADAM-fremskrivninger, jf. kapitel 3 og 7. På basis af disse fremskrivninger og en forudsætning om høj faglig fleksibilitet på arbejdsmarkedet (jf. bilag 2) får vi fremskrivninger af ledigheden fordelt på uddannelser. Der er ikke tale om prognoser, men alene regnestykker til illustration af, hvordan og hvor der kan opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet og hvor robuste konklusioner, vi kan drage. 9

10 Størrelsen af den samlede arbejdsstyrke vil fortsætte nogenlunde uændret frem til 2015, men sammensætningen på uddannelser vil stadig ændres, jf. kapitel 6. Antallet af ufaglærte falder fortsat, omend i afsvækket takt. For de faglærte falder det svagt, mens der vil blive stedse flere med videregående uddannelser på arbejdsmarkedet. Vækstraten bliver dog mindre end tidligere, det gælder også for akademikerne. Samlet set vil den danske arbejdsstyrke altså blive bedre uddannet, men den ufaglærte gruppe (især af mænd) forbliver stor. Efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på erhverv forløber i det vante spor: færre beskæftigede i de vareproducerende erhverv, flere i serviceerhvervene især de private, hvis man skal tro fremskrivningerne, jf. kapitel 7. Erhvervsudviklingen vil altså fortsat føre til relativt større beskæftigelse af højtuddannede. Udviklingen fremover bliver dog mindre markant end i de forgangne tiår, såfremt den offentlige beskæftigelse kan holdes i ro lige til Kapitel 8 præsenterer en samlet fremskrivning af ledigheden for alle uddannelsesgrupper; men altså helt afhængig af de valgte forudsætninger. Ifølge konjunkturscenariet vil den generelle ledighed bevæge sig op og ned. Arbejdsløsheden for langt de fleste uddannelsesgrupper vil følge samme udsving: højest bliver ledigheden hele vejen igennem for de ufaglærte, lavest for dem med en videregående uddannelse, mens de faglærte ligger imellem. Denne lagdeling har eksisteret i de forgangne tiår og ser ud til at fortsætte. Nogle ting ser dog ud til at ændre sig op til 2015: ifølge fremskrivningen vil akademikerne få en lavere ledighed end dem med en mellemlang uddannelse, hvilket hænger sammen med beskæftigelsesproblemer for pædagoger. Hvis beskæftigelsen stiger varigt i 2004, og vi bevæger os hen mod fuld beskæftigelse (det alternative scenario), vil der opstå flaskehalse på mange områder af arbejdsmarkedet, især på sundhedsområdet og inden for de tekniske uddannelser. Men der vil også opstå mangel på jurister, økonomer og andre med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Der vil dog stadigvæk være ledighed blandt humanister og enkelte andre grupper af akademikere. 10

11 Kapitel 8 indeholder fire konklusioner: For det første ser det ud til, at manglen på sundhedsuddannede på alle uddannelsesniveauer vil fortsætte. For det andet viser fremskrivningen under konjunkturscenariet, at pædagogernes ledighed vil stige til et højere niveau, end vi har set i de sidste 20 år. Udbuddet stiger hurtigere end nogensinde, mens faldende børnetal og kommuner under økonomisk pres kan føre til faldende efterspørgsel. For det tredje kan der på længere sigt opstå et stramt arbejdsmarked for nogle med mellemlange uddannelser og mange akademikere trods den høje akademikerarbejdsløshed i Det gælder især for lægerne, men også inden for de tekniske og samfundsvidenskabelige områder. Væksten i udbuddet af mange akademikergrupper ser ud til at aftage, (hvis fremskrivningerne holder stik), samtidig med at der sker en erhvervsforskydning over mod mere uddannelsestunge serviceerhverv. Endelig har humanister en højere ledighed end de fleste andre grupper det gælder såvel for humanister med korte, som mellemlange og lange videregående uddannelser. Den høje uddannelseskapacitet sammen med de unges store interesse for fagene hidtil (og tilsyneladende uvidenhed om løn og beskæftigelsesmuligheder) har ført til et strukturelt overudbud. Og selv om tilgangen til humaniora skulle falde varigt, vil det ikke berøre fremskrivningen synderligt, men først få konsekvenser på meget langt sigt. Der er simpelthen for mange humanister på lager i Kapitel 9 går i detaljer med fremskrivningen af akademikerarbejdsløsheden. Blandt dem med lange samfundsvidenskabelige uddannelser er der betydelige forskelle. Mens der både historisk og i fremskrivningen konstateres relativt lav ledighed hos økonomer, jurister, politologer og psykologer, har akademikere med andre samfundsvidenskabelige uddannelser en forholdsvis høj ledighed (på niveau med humanisternes), som ser ud til at fortsætte. Også inden for de tekniske uddannelser er der forskelle: nogle cand. scient.'er har haft og vil få en betydelig ledighed. Omvendt kan der godt i en højkonjunktur opstå mangel på civilingeniører, især dem inden for elek- 11

12 tronik og it. Arkitekterne har i mange år været plaget af høj arbejdsløshed, men her ser det ud til, at situationen kan ændres, så også de kan få en lav ledighed, hvis byggeriet fortsat vokser. Det beror først og fremmest på en reduceret tilgang til arkitektstudiet og dermed mindre vækst i udbuddet af arkitekter. Ledigheden blandt humanister er (og forbliver) generelt høj, mens den for sundhedsuddannede er meget lav. Åbenlyse tegn på fejlallokering fører til overvejelser om, hvordan man kan ændre på tilgangen til de videregående uddannelser, så færre vælger brødløse fag. Først og sidst kan man forbedre vejledningen og informationsniveauet blandt de unge. Incitamentstrukturen blandt læreanstalter og studenter kunne også ændres og fejluddannede omskoles. 1.3 Lønstrukturen Kapitel 10 tager udgangspunkt i, at den relative ledighed blandt ufaglærte, faglærte og dem med en videregående uddannelse er forbløffende konstant fra 1980 til 2002: højest for de ufaglærte, lavest for de højtuddannede. Dette til trods for, at udbuddet af ufaglærte som nævnt er faldet bravt i hele perioden, mens det er steget en del for de faglærte og fordoblet for dem med en videregående uddannelse. Hvilken rolle spiller lønningerne for denne ledighedsstruktur og hvad er sammenhængene mellem udbud, efterspørgsel og indtjening? På kort sigt påvirker den relative ledighed måske ikke løndannelsen og vice versa, men på længere sigt forventer vi sammenhænge mellem løn- og ledighedsstruktur. Faktisk kan vi se, at de relative livsindkomster for ufaglærte er steget relativt stærkt siden 1980 (mens deres ledighed har cyklet op og ned omkring et højt niveau. De faglærtes er steget mindre, men dog væsentligt mere end for dem med videregående uddannelser. Der er altså en klar sammenhæng for hovedgrupperne på arbejdsmarkedet: jo mere udbuddet er vokset, des mindre er livsindkomsterne steget. Den relativt høje ledighed blandt ufaglærte kan forklares med institutionelle faktorer (herunder systemet af offentlige overførsler). Der kan væ- 12

13 re forskelle i friktionerne på arbejdsmarkedet for forskellige uddannelsesgrupper. Man kan altså godt forestille sig en langsigtet ligevægt på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er forskellig, afhængig af uddannelse og aflønning m.m. Den høje lønstigning blandt ufaglærte kan således godt skyldes et større fald i udbuddet end i efterspørgslen. Vi kan dog også diske op med alternative, institutionelle forklaringer på den faldende lønspredning. Men der gælder den overordnede sammenhæng mellem hovedgrupperne, at jo mere udbuddet er vokset, des mindre er indkomsterne steget. Forskelle i ændringerne i udbuddet kan altså forklare forskelle i indkomstudviklingen (idet vi tror, at udbuddet har ændret sig meget mere end efterspørgslen). Og blandt akademikere kan forskelle i ledighed godt tages som indikation for forskelle i udbud i forhold til efterspørgsel. Væksten i udbuddet af humanister har ikke været modsvaret af en tilsvarende vækst i efterspørgslen. Omvendt har (den større) vækst i udbuddet af erhvervsøkonomer kunnet finde afsætning i de private erhverv. Og der er en klar sammenhæng mellem akademikernes ledighed og løn. Vi opererer altså med to forskellige sæt af forklaringer på henholdsvis vedvarende forskelle i ledigheden for ufaglærte, faglærte og dem med en videregående uddannelse og så på forskelle i akademikerarbejdsløsheden. Konklusionen er dog, at sammenhængene mellem løndannelsen og ledighedsstrukturen er mere indviklet end som så og giver rig anledning til yderligere forskning. 13

14 2 Udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelser I dette kapitel beskrives det historiske udbud af arbejdskraft fordelt på uddannelsesgrupper fra 1980 til Uddannelserne er opdelt på tre hovedgrupper, som består af ufaglærte, faglærte og dem med videregående uddannelser. De videregående uddannelser er igen opdelt i korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. I bilag 1 findes en oversigt over hvilke uddannelser, der hører til de forskellige grupper og deres arbejdsstyrketal i udvalgte år. Figur 2.1 Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesgrupper Ufag Fag Videregående i alt Alle, højre akse Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS). Note: Ufag: ufaglært. Fag: faglært. Videregående i alt består af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 14

15 Figur 2.1 viser, at den samlede arbejdsstyrke har været nogenlunde konstant fra 1980 til 2002 (med en vækst på eller ca. 2 pct.). En moderat vækst i begyndelsen af 1980'erne blev modsvaret af et mindre fald i midten af 1990'erne. De sidste fem år har arbejdsstyrken ligget jævnt omkring 2,5 millioner. Den ufaglærte del af arbejdsstyrken har været igennem et konstant fald siden De nye årgange på arbejdsmarkedet har i højere grad valgt erhvervsfaglige og videregående uddannelser og ufaglærte har trukket sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. For både faglærte og dem med videregående uddannelser er arbejdsstyrken steget i hele perioden. For de faglærte fandt den største stigning sted i 1980'erne, hvor udbuddet voksede 25 pct. i modsætning til 1990'erne, hvor væksten blot var på 5 pct. Denne tendens er stort set at finde hos alle de faglærtes undergrupper med undtagelse af sundhedssektoren, som bl.a. dækker over SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter. I denne sektor er udviklingen omvendt, idet ingen af de to uddannelser var til stede i 1980'erne, og begge er de vokset eksplosivt i 1990'erne. Figur 2.2 Arbejdsstyrken med videregående uddannelser, KVU MVU LVU videregående i alt, højre akse Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS). Note: KVU: Korte videregående uddannelser. MVU: Mellemlange videregående uddannelser. LVU: Lange videregående uddannelser. 15

16 Som det ses af figur 2.2, er den største absolutte stigning i antallet af videregående uddannede at finde hos dem med mellemlange videregående uddannelser. De med mellemlange videregående uddannelser har fra 1980 til år 2002 haft en absolut stigning på ca personer i arbejdsstyrken, eller over 80 pct. De lange videregående uddannelser står for den største procentvise vækst i arbejdsstyrken. Deres udbud er med næsten ekstra i arbejdsstyrken steget hele 140 pct. i perioden fra 1980 til For de lange videregående uddannelser er det især antallet af samfundsvidenskabeligt uddannede, der er steget meget, men humanisterne og de tekniske uddannelser har også fulgt godt med. Dette illustreres i figur 2.3, som viser opdelingen af arbejdsstyrken på uddannelsestyper for de lange videregående uddannelser. Blandt de samfundsvidenskabelige uddannelser er det især gruppen erhvervsøkonomi, som er steget kraftigt og nu er den største blandt de lange samfundsvidenskabelige uddannelser. For de humanistiske uddannelser er det cand.mag.'erne, som står for væksten i arbejdsstyrken, mens det for de tekniske uddannelser er en jævn stigning inden for alle uddannelser, der har forårsaget den samlede stigning i arbejdsstyrken. Antallet af ph.d.- uddannede er også steget kraftigt siden midten af 1990'erne. Samlet set er den danske arbejdsstyrke altså blevet bedre uddannet gennem de sidste tyve år. De korte SOSU-uddannelser, erhvervsøkonomerne, cand.mag.'erne og ingeniørerne er blandt de uddannelsesgrupper, der har haft den største stigning i deres arbejdsstyrke. Omvendt har de lange og mellemlange sundhedsuddannelser, omfattende fx læger og sygeplejersker ikke haft den samme vækst. 16

17 Figur 2.3 Arbejdsstyrken for lange videregående uddannelser, fordelt på uddannelsestyper, Hum Sam Tek Sund Øvrige Phd LVU i alt, højre akse Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS). Note: Hum: Humanistiske uddannelser, hvilket inkluderer pædagogisk kandidat, cand.mag., cand.theol. og musik-, kunst- og teatervidenskab. Sam: Samfundsvidenskabelige uddannelser, hvilket inkluderer erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, andre samfundsfaglige uddannelser, politologi, jura og psykologi. Tek: Tekniske uddannelser, hvilket inkluderer cand.scient., civilingeniør og arkitekt/landinspektør. Sund: Sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvilket inkluderer læge, tandlæge og farmaceut. Øvrige: Inkluderer uddannelserne agronom, dyrlæge, bromatolog og officer. 17

18 3 Beskæftigelsen fordelt på erhverv I dette kapitel redegøres for den historiske udvikling fra 1980 til 2002 i beskæftigelsen fordelt på erhverv. I kapitel 7 kommer et muligt scenario frem til Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter ufaglærte, faglærte og folk med en videregående uddannelse, herunder akademikere, afhænger bl.a. af hvilke erhverv, der oplever fremgang og hvilke, der går tilbage. De forskellige erhverv efterspørger arbejdskraft med forskellige typer af uddannelser. Fx er den offentlige sektor meget uddannelsestung og er en af de store aftagere af akademikere. Omvendt efterspørger mange fremstillingserhverv især ufaglærte og faglærte. Den private servicesektor er en mere blandet landhandel. Der er dele af serviceerhvervene (fx it, marketing og anden forretningsservice), som i høj grad efterspørger højtuddannede, også akademisk arbejdskraft, mens andre primært efterspørger faglærte og ufaglærte. I det følgende skitseres udviklingen for nogle vigtige erhverv, og kapitlet sluttes af med en oversigt over udviklingen for hovederhvervene. 3.1 Fremstilling Figur 3.1 viser, hvorledes beskæftigelsen inden for nogle nøgleindustrier har udviklet sig. Det drejer sig om kemisk industri, jern- og metalindustrien og næringsmiddelindustrien. Tilsammen beskæftigede de tre erhverv halvdelen af alle beskæftigede inden for landbrug og fremstilling i

19 Figur 3.1 Antal beskæftigede inden for udvalgte erhverv, private fremstillingserhverv Næringsmiddelindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne. Note: Næringsmiddelindustri består af slagterier, mejerier og isfabrikker, bagerforretninger og anden næringsmiddelindustri. Jern- og metalindustrien består af fremstilling af metal, byggematerialer af metal, håndværktøj og metalemballage, maskiner til generelle formål, landbrugsmaskiner, maskiner til industri, husholdningsapparater, edb-udstyr og elmotorer, telemateriel og medicinsk udstyr. Kemisk industri består af fremstilling af kemiske råstoffer, maling, sæbe, kosmetik, medicinalindustri og gummi- og plastindustri. Bemærk, at de viste beskæftigelsestal ikke er sammenlignelige med de i kapitel 2 viste tal, som bygger på andre opgørelsesmetoder (UKM/RAS). Af figuren fremgår det, at jern- og metalindustrien oplevede en markant vækst i beskæftigelsen fra et godt stykke ind i 1980'erne, nogenlunde samtidig med at de generelle konkjunkturer var gode. I starten af 1990'erne vendte billedet under lavkonjunkturen. Siden har aktiviteten kun ændret sig lidt. Den generelle højkonjunktur, der satte ind i midten af 1990'erne, kom tilsyneladende ikke beskæftigelsen i jern- og metalindustrien til gode på samme måde som i den forrige højkonjunktur. Beskæftigelsen inden for næringsmiddelindustrien ser ud til at være mindre konjunkturfølsom end i jern- og metalindustrien. Siden 1986 har der været en faldende trend. 19

20 Kemisk industri har oplevet en næsten ubrudt vækst i beskæftigelsen, både under høj- og lavkonjunkturer. I de viste erhverv er det kemisk industri, der bruger flest højtuddannede, næringsmiddelindustrien bruger færrest. Jern- og metalindustrien ligger midt imellem. Hele den danske industri har haft tilbagegang i beskæftigelsen siden 1986; men der er også sket en strukturel udvikling i retning mod flere uddannelsesintensive arbejdspladser. 3.2 Privat service Dette afsnit handler om vidensintensive og -ekstensive serviceerhverv, finansiel service og detailhandel, jf. fig. 3.2 næste side. Samlet udgør disse fire områder to tredjedele af beskæftigelsen i private serviceerhverv. Beskæftigelsen i detailhandel (og engroshandel) er meget konjunkturfølsom. Især i forbindelse med højkonjunkturen i 1990'erne voksede beskæftigelsen. På sigt er der dog ikke tale om, at beskæftigelsen i detailhandlen går hverken frem eller tilbage, selv om strukturen er ændret radikalt (flere lavprisbutikker, men også flere udvalgsbutikker). Beskæftigelsen i 2002 var på omtrent samme niveau som i Den finansielle sektor oplevede en beskæftigelsesfremgang i forbindelse med højkonjunkturen i 1980'erne, mens der siden har været tilbagegang, afløst af stagnation i højkonjunkturen i 1990'erne. Faldet i beskæftigelse skyldes især en omfattende rationalisering inden for kundebetjeningen, mens stabsfunktionerne er blevet styrket. På den måde er uddannelsesintensiteten og især efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft steget. Vidensintensive serviceerhverv omfatter bl.a. forretningsservice og kommunikation, jf. noten til figur 3.2. De vidensekstensive erhverv omfatter bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt rengøring. Begge har haft en høj og nogenlunde ubrudt vækst siden Især er beskæftigelsen i de vidensintensive erhverv steget, men som man kan se, med et enkelt knæk fra 2001 til 2002, hvor it-boblen brast (og forretningsservice generelt var udsat for faldende efterspørgsel, jf. tilbagegangen samme år for jern- og metalindustrien). 20

21 Figur 3.2 Antal beskæftigede inden for udvalgte private serviceerhverv Vidensekstensive serviceerhverv Finansiel service Vidensintensive serviceerhverv Detailhandel Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne. Note: De vidensintensive serviceerhverv omfatter post og telekommunikation, servicevirksomhed for finanssektoren, databehandlingsvirksomhed, privat forskning og udvikling, advokatvirksomhed, revisionsvirksomhed, rådgivende ingeniører og arkitekter og reklame og markedsføring. De vidensekstensive serviceerhverv omfatter hoteller, restauranter, rengøringsvirksomhed, organisationer, foreninger, forlystelser og sport. Finansiel sektor består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsvirksomhed. Detailhandel består af apoteker, parfumerier og materialister, varehuse og stormagasiner, specialforretninger med fødevarer, detailhandel med beklædning og fodtøj, detailhandel med boligudstyr og husholdningsapparater og reparation af husholdningsapparater. Jf. i øvrigt noten til figur Den offentlige sektor Inden for den offentlige sektor ses der her nærmere på statslig administration, sundhed, børnepasning og døgninstitutioner. 21

22 Figur 3.3 Antal beskæftigede inden for udvalgte offentlige sektorerhverv Stat. Adm. Børnepasning Sundheds Døgninstitutioner for børn Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne. Note: Stat. Adm.: Statslig administration. Jf. i øvrigt noten til figur 3.1. Beskæftigelse i døgninstitutioner er gået op og ned; men siden 1992 har der været ubrudt vækst, omend aftagende. Over hele perioden er sektoren vokset fra ca beskæftigede i 1980 til over lige efter årtusindskiftet. Offentlig sundhed har oplevet en faldende beskæftigelse i slutningen af 1980'erne og starten af 1990 erne som følge af rationalisering. Men samtidig hermed steg beskæftigelsen af læger og sygeplejersker. Faldet i den samlede beskæftigelse blev imidlertid afløst af vækst fra 1993 og frem, i takt med stigende politisk bevågenhed. Beskæftigelsen inden for børnepasning er vokset næsten uafbrudt gennem hele den historiske periode. Denne stigning har i høj grad været politisk begrundet og fx givet sig udslag i pasningsgarantier. I den statslige administration er beskæftigelsen gået tilbage lige siden Denne tilbagegang har været særligt udtalt i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne og igen i slutningen af årtusindet. Der er ikke vist 22

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

December 2012 BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE 212 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Pengeinstitutter på skrump 4 Mindre bevægelser i pensions- og forsikringsselskaber 4 IT eneste område i vækst

Læs mere

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014 Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES BRANCHEANALYSE 2014 DI ANALYSE DI

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere