AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport"

Transkript

1 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport Oktober 2003

2 Indhold Side Resumé... 1 Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft1 Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen... 4 Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft... 4 Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen... 5 Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere... 6 Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked... 7 Tema 7: Afdækning af løsningsforslag Indledning Baggrund og formål med undersøgelsen Akademikerhandlingsplanen Rapportens struktur Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere Offentlig/privat sektor Brancher Geografi Virksomhedsstørrelse Private virksomheders ansættelse af den første akademiker Udvikling i efterspørgslen for de forskellige uddannelsesgrupper Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Jordbrug/veterinære uddannelser Sundhedsvidenskabelige uddannelser Dimittendernes arbejdsmarked Dimittendernes arbejdsmarked Lønmæssige konsekvenser af dimittendledighed Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Den generelle udvikling i akademikerledigheden siden Ledighedsudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper... 51

3 3.3. Dimittendledigheden Den geografiske udvikling i ledigheden Opsummering Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Den historiske udvikling i arbejdsstyrken for akademikere Udviklingen i tilgang og kandidatproduktion Udviklingen i det fremtidige udbud af akademisk arbejdskraft Beskrivelse af basisforløb og alternativer Arbejdsudbuddet i basisforløbet og alternative forløb Fremskrivning af AC-arbejdsstyrken Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen Indledning Udviklingen i balancesituationen frem til Fremskrivninger Akademikernes markedsandel Den fremtidige balancesituation Perspektivering af den fremtidige efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper Samfundsvidenskabelige uddannelser Humaniora Naturvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Jordbrug/veterinære uddannelser Sundhedsvidenskabelige uddannelser Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Mobilitet Geografisk mobilitet Faglig mobilitet Fleksibilitet Registeranalyse af virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere Virksomhedernes rekruttering Tema 6: Universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet Indledning Vejledningsområdet hovedtendenser Kontakt til arbejdsmarkedet hovedtendenser Bundtekst, lige sider

4 8. Tema 7: Erfaringer og løsningsforslag Afdækning af erfaringer med den tidligere indsats overfor akademikere Den aktuelle indsats over for akademikerne Erfaringer fra andre lande Erfaringer fra indsatser på området Isbryderordningen Konklusioner og løsningsforslag Barrierer på akademikernes arbejdsmarked Potentialer i forhold til akademikernes arbejdsmarked Løsningsforslag

5 Resumé Denne analyse af akademikernes arbejdsmarked er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel samt AC og Videnskabsministeriet. Rapporten omfatter i alt syv hovedtemaer: Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Tema 6: Belysning af universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked Tema 7: Afdækning af løsningsforslag. Dette resumé indeholder en kortfattet gennemgang af hovedresultater og -konklusioner for hvert af de syv temaer. Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft Det seneste årti er der sket en kraftig vækst i antallet af beskæftigede akademikere på det danske arbejdsmarked, fra ca i 1992 til ca i 2001 en nettotilgang på mere end 40%. I den forstand er Danmark hastigt på vej mod et vidensamfund. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er tale om ét arbejdsmarked for akademikere, men om flere delarbejdsmarkeder, der har gennemløbet vidt forskellige udviklinger op gennem 1990 erne. Der kan skelnes mellem arbejdsmarkedet for henholdsvis den private og den offentlige sektor, og mellem særlige markeder for de forskellige uddannelsesgrupper. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 1

6 Nye organisations- og virksomhedsformer skaber AC-beskæftigelse Rapporten peger på, at nogle af vidensamfundets dynamikker, herunder nye organisations- og virksomhedsformer, har betydning for jobskabelsen blandt akademikere: Virksomheder, som anvender moderne organisationsformer med uddelegering af ansvar, har større sandsynlighed for at ansætte den første AC er. Udviklingen i retning mod en vidensøkonomi og øget globalisering forventes at forstærke denne tendens i de kommende år. Næsten halvdelen af væksten i efterspørgslen efter akademikere er sket i virksomheder, der ansætter den første akademiker og i nye virksomheder. Dette understreger, at beskæftigelsesvæksten sker som et resultat af den generelle erhvervsudvikling. IT har i den forbindelse været en stærk drivkraft. Virksomheder der ansætter AC ere opnår fordele Virksomheder som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat det gælder både lav-teknologiske virksomheder og små virksomheder klarer sig bedre i indirekte performancemål (f. eks. evnen til at udvikle nye produkter), hvis de har bare én akademiker ansat. Størst vækst blandt samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser Udviklingen blandt uddannelsesgrupper peger på at væksten i beskæftigelsen for AC gruppen som helhed bl.a. kan henføres til en meget markant vækst i antallet af erhvervssproglige og erhvervsøkonomer, særligt i den private sektor. Analysen viser at: Der er sket en betydelig vækst i beskæftigelsen blandt humanisterne (inklusive de erhvervssproglige), på 44% fra 1992 til Stigningen er størst i den private sektor, hvor antallet af humanister blev forøget med personer. blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er der sket en vækst på 72% i perioden; stigningen er især sket blandt erhvervsøkonomerne, hvor der var tale om en vækst på 100%, til beskæftigede. efterspørgslen efter naturvidenskabeligt uddannede er vokset markant, med 62% i perioden. Væksten har især fundet sted i den private sektor, hvor efterspørgslen er vokset med hele 119%. de teknisk uddannede (herunder civilingeniører, landinspektører og arkitekter) har oplevet en stigning på omkring 31%. For de øvrige uddannelsesgrupper jordbrug/veterinære samt sundhedsvidenskabelige uddannelser har der været en svag men stabil beskæftigelsesvækst i løbet af perioden, med en vækst på henholdsvis 16% og 7%. 2 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

7 Private sektor en drivkraft for AC-beskæftigelsen Hvad angår akademikernes beskæftigelsesudvikling fordelt på sektorer viser undersøgelsen, at hvor der i 1992 var stor set lige mange ACere beskæftiget i hhv. den offentlige og private sektor, var der i 2001 væsentligt flere akademikere beskæftiget i den private sektor. Delresultaterne viser at: den generelle beskæftigelse i den offentlige sektor steg fra 1992 til 2001 med ca. 5%. Antallet af akademikere er imidlertid steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%. Væksten i den private sektor er endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akademikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5%, svarende til næsten personer. En vækst på 50% i produktionen af dimittender Samtidig bliver der årligt uddannet betydeligt flere akademikere i dag end for ti år siden. For dimittenderne rummer analysen således følgende resultater: I perioden 1992 til 2001 færdiggjorde personer en lang videregående uddannelse. Det årlige antal dimittender steg med 50% fra 1992 til 2001, nemlig fra til personer. Den største vækst i antallet af dimittender findes blandt de humanistiske uddannelser, mens uddannelserne inden for jordbrug/veterinær er gået tilbage. Stigningen i antallet af humanistiske dimittender kan henføres til historie, dansk-nordisk og engelsk. Der har endvidere været en meget kraftig vækst inden for erhvervssprog (cand.ling.merc.). Ledige dimittender i risiko for løntab Endelig viser rapporten, at de dimittender, der var ledige året efter afslutning af uddannelse i 1992 oplever et løntab på 16% i 2001 i forhold til de dimittender, der ikke var ledige. Dimittender der afsluttede uddannelse i 1995 oplevede til sammenligning et løntab på 9%. Resultaterne peger på, at dimittender, der oplever en længere ledighedsperiode efter endt uddannelse, er i risiko for løntab. Løntabet kan hænge sammen med tab af kompetencer, der resulterer i at dimittenden aldrig finder fodfæste på AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 3

8 AC arbejdsmarkedet, eller finder beskæftigelse til en lavere løn end de ACere, der gik direkte fra uddannelse til beskæftigelse. Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Akademikernes ledighed faldt op gennem 90 erne, i lighed med udviklingen for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Vendingen i efteråret 2001 kom tidligere og kraftigere for akademikergruppen end for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at ledigheden for akademikere nu er højere end den er på arbejdsmarkedet som helhed. I dag er ledigheden blandt akademikere, målt som procent af antal forsikrede, 6,2%. For forskellige uddannelsesgrupper ser udviklingen ud som følger: Civilingeniører, jurister, økonomer og cand.merc. er havde i sidste halvdel af 90 erne en ganske lav ledighed; men særligt for jurister og civilingeniører har ledigheden de seneste to år været stigende Arkitekter og magistre med humanistiske og samfundsvidenskabelige specialer har historisk altid haft højere ledighed end de øvrige akademikergrupper. Aktuelt er ledigheden blandt de to magister-grupper den højest registrerede historisk set. Farmaceuter og læger har fortsat en meget lav ledighed, under 2%. Særligt dimittenderne har været hårdt ramt af omsvinget i de økonomiske konjunkturer. Antallet af dimittender der er ledige i 52 uger eller mere, er således steget fra 15% i 2001 til 24% i Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Både udbud og beskæftigelse af akademikere blev flerdoblet i perioden fra 1970 til Perspektiverne for udbuddet af akademisk arbejdskraft viser endvidere, at: Frem mod 2020 vil arbejdsstyrken blive øget fra ca kandidater i 2003 til ca en stigning på 54%. Antallet af humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater vokser med henholdsvis 80% og 62%. Inden for samfundsvidenskaberne bliver antallet af 4 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

9 erhvervsøkonomer og forvaltningsuddannede mere end fordoblet, mens antallet af jurister og universitetsøkonomer stiger relativt beskedent. Sundhedsvidenskaberne forventes kun at vokse med 7%, selv om lægeoptaget er næsten fordoblet de sidste 10 år. Udbuddet af tandlæger falder. Den naturvidenskabelige arbejdsstyrke stiger med 62% lidt mere end gennemsnittet mens antallet af tekniske kandidater stiger med 43% og jordbrugs- og veterinærkandidater med 36%. Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen År for år har akademikerne øget deres andel af den samlede beskæftigelsealle historiske trendanalyser og deraf afledte fremskrivninger viser, at denne andel vil fortsætte med at vokse inden for alle erhverv. Beregninger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper i 2010 viser, at: Der vil være mangelsituationer på de sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og tekniske områder. Således vil der i 2010 være et underskud på ca læger og andre sundhedsvidenskabeligt uddannede sammenlignet med ca. 800 i Manglen på det tekniske område på ca personer er 40% højere end i dag. Samtidig ændres situationen for de naturvidenskabeligt uddannede fra et lille overskud i 2001 til et underskud på ca personer i Her forudses manglen især at sætte ind for matematik/fysik/kemi-gruppen. For humanisterne forventes et samlet overudbud på næsten personer i Der kan dog for enkelte humanistiske fag især tysk og fransk opstå en mangelsituation. Endvidere vil overskuddet af samfundsvidenskabeligt uddannede stige fra ca personer i 2001 til ca i Begge grupper har dog historisk set været gode til at substituere i grænseområderne for især naturvidenskabelige og tekniske kandidaters arbejdsfunktioner. For gruppen af jordbrugsvidenskabeligt uddannede forventes situationen fortsat at være i overordnet balance med mindre variationer for de enkelte uddannelser. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 5

10 Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Svingende geografisk mobilitet mellem uddannelsesgrupperne Analysen af akademikernes geografiske mobilitet viser overordnet, at AC erne er mere mobile end de beskæftigede i øvrigt. Imidlertid dækker dette over store variationer mellem uddannelsesgrupperne: akademikere med levnedsmiddel/jordbrugsuddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser er generelt mere mobile end gennemsnitttet. Inden for det sundhedsvidenskabelige område er tandlæger mindst mobile, mens læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt uddannede er mest mobile. Blandt de øvrige uddannelser skiller især teologerne sig ud som værende geografisk mobile, mens arkitekter og dataloger ligger i den modsatte ende blandt de ledige akademikere er teologerne mest mobile, mens læger er mindst mobile. Blandt de øvrige grupper er især arkitekterne interessante, da denne gruppe oplever forholdsvis høj ledighed, samtidig med at de har lav tilbøjelighed til at flytte. blandt de ledige dimittender peger analysen på, at de dimittender der søger bredt geografisk efter endt uddannelse, også er dem der kommer hurtigst i beskæftigelse. Faglig mobilitet på linie med de øvrige beskæftigede I forhold til akademikernes faglige mobilitet viser analysen at den faglige mobilitet blandt AC erne hverken er højere eller lavere end blandt de beskæftigede generelt, opgjort såvel i forhold til skift af job som branche. Brancheskift forekommer hyppigst blandt de samfundsvidenskabelige kandidater og sjældent blandt de sundhedsvidenskabelige kandidater. Den generelle beskæftigelsesudvikling indikerer, at de humanistisk og samfundsvidenskabeligt uddannede fagligt har bevæget sig ind i nogle job, som deres uddannelsesmæssige baggrund traditionelt ikke er rettet mod. Disse uddannelsesgrupper finder således beskæftigelse inden for mange forskellige brancher i den private sektor, en tendens der er forstærket i løbet af 90erne. 6 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

11 Fleksibel efterspørgsel efter akademikere men lang planlægningshorisont En analyse af fleksibiliteten i virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere viser: en tredjedel af virksomhederne vurderer, at faggrænserne mellem produktion og service er blevet mere utydelige. midlertidige ansættelser anvendes lidt oftere i 2000 sammenlignet med andre atypiske ansættelsesforhold som f.eks. deltidsarbejde. en del af de mindre, private virksomheder begynder at ansætte akademiske medarbejdere. Der er således indikationer på et potentiale i form af en stigning i behovet for akademisk arbejdskraft i de mindre virksomheder. planlægningshorisonten for rekruttering af akademikere er væsentligt længere end for øvrige faggrupper. Dette indikerer, at efterspørgslen efter akademikerarbejdskraft er træg, dvs. konjunkturændringer slår senere igennem på akademikerarbejdsmarkedet sammenlignet med andre arbejdsmarkeder. lønnen anvendes oftere som instrument til løsning af evt. rekrutteringsproblemer blandt de private virksomheder, sammenlignet med offentlige virksomheder. nedjustering af krav til faglige kvalifikationer og efteruddannelse anvendes af såvel private som offentlige virksomheder, hvis det ikke er muligt at rekruttere personer med de ønskede kompetencer. Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked Der er gennemført en bred analyse af universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet, herunder vejledningens indhold og organisering. Analysen viser overordnet at: Studie- og arbejdsmarkedsvejlederne efterlyser øget viden om hvor deres studerende finder beskæftigelse, og hvilke jobfunktioner de varetager. De efterspørger data der nuanceret belyser akademikernes arbejdsmarked. Den individuelle vejledning af de studerende orienterer sig i høj grad efter den studerendes jobønsker, og i ringe grad efter de aktuelle muligheder på arbejdsmarkedet. De fleste vejledere vurderer, at uformelle (sociale og arbejdsrelaterede) kompetencer er vigtige for kandidatens jobmuligheder. Det er imidlertid meget forskelligt om man fra universitets side aktivt arbejder med at udvikle og/eller gøre akademikere bevidste om deres uformelle kompetencer. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 7

12 Vejledningen mod det offentlige arbejdsmarked foretages med større sikkerhed og dybere indblik i viften af aftagergrupper sammenholdt med vejledningen mod det private arbejdsmarked. Universiteterne vejleder generelt ikke studerende og dimittender i eventuelle geografiske forskelle i deres jobmuligheder. De virksomheder, der er til stede ved karrieredage og lignende fællesarrangementer, er typisk fra det enkelte universitetets lokalområde. Nyuddannede kandidater er således ikke tilstrækkeligt informeret om jobmulighederne udenfor den region, deres uddannelsesinstitution ligger i. Iværksætteri og selvstændig erhvervsdrivende virksomhed indgår sjældent som en del af vejledningsområdet. Tema 7: Afdækning af løsningsforslag Vores analyse af akademikernes arbejdsmarked, samt afdækningen af erfaringer med tidligere indsatser over for ledige akademikere, peger på følgende konklusioner: Særlige støtteordninger for akademikere kan have en væsentlig effekt i forhold til at få akademikere i ordinær beskæftigelse. Isbryderordningen, der havde til formål at introducere akademikeres arbejdskraft til mindre virksomheder var en succes; den efterfølgende LVU-projektordning havde ligeledes en effekt, omend i mere begrænset grad. Det er imidlertid vigtigt at eventuelle nye ordninger aktuelt Stifinderinitiativet målrettes mod udvalgte uddannelsesgrupper og mod mindre virksomheder. Analysen af de tidligere ordninger viste for det første, at ingeniører samt kandidater fra handelshøjskolerne er i højest kurs hos virksomhederne, mens universitetsuddannede ikke i samme grad blev ansat under ordningerne. Man kunne derfor overveje om støtten skal målrettes mod de uddannelsesgrupper, der oplever særlig høj ledighed i dag f.eks. specifikt mod ledige humanister og arkitekter. For det andet var det de små virksomheder, der havde mest gavn af ordningerne; man kunne derfor overveje at målrette indsatsen mod virksomheder med under 50 ansatte. Øge kendskabet til AC ernes kompetencer blandt virksomheder, der i dag ikke beskæftiger akademikere. Denne mulighed underbygges af vores analyse i tema 1 der peger på en skævvridning af akademikerarbejdsmarkedet på tværs af brancher og regioner. Dette kan skyldes holdningsmæssige barrierer og manglende kendskab til den værdi, AC ere kan tilføre virksomheden. 8 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

13 Privat jobtræning er særligt effektivt for akademikere. Således har privat jobtræning en relativt større beskæftigelseseffekt for akademikerne end andre aktiveringstilbud. Akademikerne vurderer endvidere den beskæftigelsesmæssige effekt af privat jobtræning meget højere end gruppen af ikke-akademikere. Der kan være behov for at styrke den tværregionale formidling af akademikere. 50% af landets AF-regioner vurderer, at der er barrierer for at formidle akademikere på tværs af regionerne. De identificerede barrierer findes dels hos akademikerne selv, dels i aftagervirksomhederne. Introduktionen af Jobnet.dk giver på den ene side nye muligheder for smidig formidling på tværs af regioner. På den anden side indebærer Jobnet.dk den risiko, at AF ikke aktivt opfordrer akademikerne til at søge bredt geografisk, fordi det forventes at ske af sig selv. Mulighederne for at etablere egen virksomhed bør opprioriteres i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Op gennem 1990erne er en stadig større del af beskæftigelsesvæksten blandt akademikerne skabt i nyetablerede virksomheder, som desuden ofte er startet af akademikere. Samtidig viser undersøgelsen, at etablering af egen virksomhed kun i begrænset omfang indgår i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Det har ikke været en del af denne opgave at træffe konklusioner hvad angår det fremtidige optag af studerende på de videregående uddannelser. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 9

14 10 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

15 1. Indledning 1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen Ledigheden blandt akademikere er for tiden stigende. Samtidig bevæger dansk økonomi sig mod et videnbaseret samfund, hvilket medfører en række komplekse strukturændringer på arbejdsmarkedet. På den ene side peges der på, at et stærkt akademiker-arbejdsmarked er en forudsætning for at fastholde vækst og beskæftigelse i Danmark; på den anden side har flere akademikergrupper i dag herunder dimittenderne vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Tilsammen betyder dette, at kendskabet til arbejdsmarkedet for akademikere får stadig større vigtighed. Nærværende undersøgelse er derfor iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) med følgende formål: At beskrive de seneste års udvikling på arbejdsmarkedet for akademikere At give en vurdering af perspektiverne for udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere fremover At udvikle forslag til at forebygge og afhjælpe en mulig stigende ledighed blandt akademikere på længere sigt. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel bestående af: Karsten Albæk, Ph.d., Københavns Universitet Anker Lund Vinding, Ph.d., Aalborg Universitet Michael Svarer, Ph.d., Århus Universitet Mats Johansson, Ph.d., Swedish Institute for Growth Policy Studies (ITPS). Endvidere har Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling leveret delanalyser og data til undersøgelsen. Metodisk tager rapporten afsæt i registeranalyser af udviklingen i akademikernes ledighed og beskæftigelse. Imidlertid inddrages også en række empiriske undersøgelser og forskningsresultater, såvel som nye mere skræddersyede undersøgelser, hvor det har været relevant. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 11

16 Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse af mindst 5 års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d. og lic.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen. Nedenfor redegøres kort for den aktuelle akademikerhandlingsplan, inden vi belyser rapportens indhold i detaljer Akademikerhandlingsplanen Den aktuelle undersøgelse skal ses i lyset af, at regeringen i april 2003 vedtog en landsdækkende handlingsplan mod den stigende akademikerledighed. Regeringens handlingsplan er resultatet af et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Videnskabsministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Handlingsplanen indeholder ni forslag til, hvordan akademikerledigheden bedst kan bekæmpes: 1. Inddragelse af andre aktører Andre aktører, f.eks. a-kasser, organisationer, universiteter og private virksomheder, skal indbydes til at medvirke i det tværregionale arbejde med at formidle ledige akademikere i jobs. 2. Stifinderinitiativer Målrettede informationskampagner mod virksomhederne, kurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud skal bringe flere akademikere i beskæftigelse i små og mellemstore, private virksomheder 3. Virksomhedsrettede initiativer Informationskampagner, praktikpladsbesøg af AF-konsulenter, jobmesser og netværk med virksomhedskonsulenter skal skabe flest mulige jobs for akademikere i private virksomheder. 4. Opkvalificering i det offentlige Jobtræningskampagner, inddragelse af konsulentfirmaer og organisationer samt praktikordning og job med løntilskud skal give flere akademikere fodfæste på arbejdsmarkedet via den offentlige sektor. 5. Et intensivt kontaktforløb - mellem ledige og AF, andre aktører og a-kasserne skal give ledige akademikere mere viden om viften af jobmuligheder og motivere til aktiv jobsøgning. 6. Videreudvikling af de tværregionale LVU-netværk De tre LVU-netværk skal styrkes for at sikre en slagkraftig, tværregional organisation som kan varetage beskæftigelsesindsatsen for LVU-gruppen. 7. Undersøgelse af arbejdsmarkedet for akademikere Nærværende undersøgelse af en del af handlingsplanen. Undersøgelsen giver dybdegående indsigt i udbuddet af og behovet for akademisk arbejdskraft, med henblik på effektive jobmatch mellem akademikere og aftagere. 12 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

17 8. Tværregionale analysenetværk Etableringen af tre tværregionale analysenetværk skal sikre et fælles statistisk datagrundlag på akademikerområdet. 9. Halvårlige landsseminarer Beskæftigelsesindsatsen for akademikere skal koordineres og udvikles på landsplan via afholdelse af et landsseminar mindst hver 6 måned. AC-organisationer, arbejdsgiverorganisationer, a-kasser, AF-regionerne samt styrelsen og organisationer fra centralt hold deltager. Regeringens handlingsplan mundede i juni 2003 ud i tre tværregionale handlingsplaner for formidling af akademikere, udarbejdet af landets tre AF-regionsammenslutninger Rapportens struktur Undersøgelsen af akademikernes arbejdsmarked er opdelt i syv temaer. Seks af temaerne er delundersøgelser, der hver analyserer et aspekt af akademikerarbejdsmarkedet, mens det sidste tema omfatter en afdækning af løsningsforslag. Rapporten er således struktureret som følger: Tema 1 belyser udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft. I den forbindelse analyseres den historiske udvikling for forskellige grupper af akademikere på tværs af brancher og sektorer, og der opridses en række perspektiver for akademikernes fremtidige beskæftigelse. Tema 2 omfatter den historiske udvikling i ledighedssammensætningen for akademikere. Analysen tilvejebringer helt nye data vedrørende ledighedsudviklingen for forskellige uddannelses- og aldersgrupper, samt for dimittender. Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft belyses i tema 3. Tema 4 omfatter en samlet analyse af perspektiver for udviklingen i balancesituationen på akademikernes arbejdsmarked. Analysen kan opfattes som en sammenfatning af tema 1 og tema 3. 1 Jf. Handlingsplan mod stigende akademikerledighed i LVU-netværk Øst, Tværregional handlingsplan på LVU området for AF-Sønderjylland, AF-Ribe, AF-Vejle og AF-Fyn og Tværregional LVU-Handlingsplan for regionerne Ringkøbing, Viborg, Nordjylland og Århus AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 13

18 Tema 5 indeholder en analyse af perspektiverne for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Tema 6 belyser universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Temaet tager udgangspunkt i en ny casebaseret undersøgelse af universiteternes vejledningsindsats. Endelig omhandler rapportens tema 7 erfaringer med tidligere indsatser over for akademikere, samt løsningsforslag til en styrkelse af akademikernes situation på arbejdsmarkedet. Temaet inddrager en række tidligere undersøgelser og analyser, og omfatter også erfaringer fra Tyskland og Sverige. Det komplette bagvedliggende datamateriale findes i en separat bilagsrapport. 14 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

19 2. Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft I dette kapitel belyses udviklingen i efterspørgslen efter akademikere i perioden 1992 til Der ses på udviklingen i den akademiske beskæftigelse opdelt på sektorer, brancher, virksomhedsstørrelse og geografi, samlet og fordelt på uddannelsesgrupper. Indledningsvis skal det bemærkes, at efterspørgslen belyses ud fra beskæftigelsen. Eventuel uopfyldt efterspørgsel kan ikke opgøres på baggrund af denne analyse. Kapitlet er bygget op omkring fire afsnit: Afsnit 2.1 omhandler udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere samlet set i forhold til brancher, offentlig/privat sektor, virksomhedsstørrelser samt jobfunktioner. I afsnit 2.2 præsenteres en analyse udarbejdet af Anker Lund Vinding, Aalborg Universitet, der nærmere beskriver virksomhedernes efterspørgsel i forhold til organisationsformer, generel kompetenceudvikling mv. I afsnit 2.3 nuanceres undersøgelsen gennem analyser af udviklingen i beskæftigelsen for de enkelte uddannelsesgrupper blandt akademikerne og perspektiverne for beskæftigelsen i de kommende år trækkes kort op (disse perspektiver behandles mere detaljeret under tema 4). Endelig fokuseres der i afsnit 2.4 specifikt på dimittendernes arbejdsmarked, særligt med henblik på en vurdering af konsekvenserne af ledighed. Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse af mindst fem års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere Samlet set er antallet af beskæftigede akademikere mellem 1992 og 2001 steget fra til Da den samlede beskæftigelse ikke er steget tilsvarende, er akademikernes andel steget fra 4,4% til 5,6% i denne periode. IDA-databasen indeholder kun data til og med For 2002 viser beregninger på baggrund af antallet af nye kandidater, ændringer i ledigheden og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet en stigning i beskæftigelsen for akademikere på personer, hvilket er en lavere stigning end i de foregående år. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 15

20 Offentlig/privat sektor 2 Hvor beskæftigelsen af akademikere i 1992 var næsten Iigeligt fordelt mellem den offentlige og den private sektor, er antallet af beskæftigede akademikere i den private sektor i 2001 klart højere, jf. tabellen nedenfor. Dette skyldes en stærkere vækst i beskæftigelsen i den private sektor i den sidste halvdel af 90 erne. Tabel 2.1: Antal beskæftigede akademikere fordelt på sektorer, udvalgte år Offentlig sektor Privat sektor I alt Beskæftigelsen i den offentlige sektor er fra 1992 til 2001 steget med ca. 5%. Antallet af offentligt ansatte akademikere er steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%. Væksten i den private sektor er imidlertid endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akademikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5% en stigning svarende til næsten personer Brancher I tabellen på næste side er vist antallet af akademikere samt deres andel af den totale beskæftigelse i de enkelte brancher (både offentlige og private) i 1992 og Antalsmæssigt er den mest markante stigning i akademikerbeskæftigelsen i den private sektor at finde i IT-branchen (Databehandling), hvor akademikerbeskæftigelsen er steget fra godt i 1992 til i Akademikerandelen i branchen er dermed steget fra 12% til 18%. Den anden store aftager af akademikere i den private sektor er industrien, hvor der i 2001 er beskæftiget godt personer mere end i Den offentlige sektor er i undersøgelsen defineret som hhv. stat og kommune, samt selvejende institutioner og andre ejerformer inden for sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration. 16 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport. Oktober 2003

AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport. Oktober 2003 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport Oktober 2003 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport Oktober 2003 Indhold Side Resumé... 1 Tema 1: Perspektiver for udviklingen i

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på

September Spørgsmål kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på September 2013 Faktaark: To trends på det private arbejdsmarked Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra analyse af udviklingen i beskæftigelsen på det private arbejdsmarked. Analysen er foretaget

Læs mere

Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Analyse

Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Analyse AUGUST 2016 Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Analyse Aalborg Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Ledige højtuddannede i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Analysens formål

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg Punkt 7. Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg 2016-020374 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget orienteres om analysen af højtuddannede ledige

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 15. oktober 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Ph.d.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer Rådsmødet 27. januar 2005 Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland - Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer 1. Resumé...2 2. Baggrund for undersøgelsen...3

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Særkørsel

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere