AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport"

Transkript

1 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked Hovedrapport Oktober 2003

2 Indhold Side Resumé... 1 Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft1 Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen... 4 Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft... 4 Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen... 5 Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere... 6 Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked... 7 Tema 7: Afdækning af løsningsforslag Indledning Baggrund og formål med undersøgelsen Akademikerhandlingsplanen Rapportens struktur Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere Offentlig/privat sektor Brancher Geografi Virksomhedsstørrelse Private virksomheders ansættelse af den første akademiker Udvikling i efterspørgslen for de forskellige uddannelsesgrupper Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Jordbrug/veterinære uddannelser Sundhedsvidenskabelige uddannelser Dimittendernes arbejdsmarked Dimittendernes arbejdsmarked Lønmæssige konsekvenser af dimittendledighed Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Den generelle udvikling i akademikerledigheden siden Ledighedsudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper... 51

3 3.3. Dimittendledigheden Den geografiske udvikling i ledigheden Opsummering Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Den historiske udvikling i arbejdsstyrken for akademikere Udviklingen i tilgang og kandidatproduktion Udviklingen i det fremtidige udbud af akademisk arbejdskraft Beskrivelse af basisforløb og alternativer Arbejdsudbuddet i basisforløbet og alternative forløb Fremskrivning af AC-arbejdsstyrken Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen Indledning Udviklingen i balancesituationen frem til Fremskrivninger Akademikernes markedsandel Den fremtidige balancesituation Perspektivering af den fremtidige efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper Samfundsvidenskabelige uddannelser Humaniora Naturvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Jordbrug/veterinære uddannelser Sundhedsvidenskabelige uddannelser Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Mobilitet Geografisk mobilitet Faglig mobilitet Fleksibilitet Registeranalyse af virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere Virksomhedernes rekruttering Tema 6: Universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet Indledning Vejledningsområdet hovedtendenser Kontakt til arbejdsmarkedet hovedtendenser Bundtekst, lige sider

4 8. Tema 7: Erfaringer og løsningsforslag Afdækning af erfaringer med den tidligere indsats overfor akademikere Den aktuelle indsats over for akademikerne Erfaringer fra andre lande Erfaringer fra indsatser på området Isbryderordningen Konklusioner og løsningsforslag Barrierer på akademikernes arbejdsmarked Potentialer i forhold til akademikernes arbejdsmarked Løsningsforslag

5 Resumé Denne analyse af akademikernes arbejdsmarked er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel samt AC og Videnskabsministeriet. Rapporten omfatter i alt syv hovedtemaer: Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Tema 6: Belysning af universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked Tema 7: Afdækning af løsningsforslag. Dette resumé indeholder en kortfattet gennemgang af hovedresultater og -konklusioner for hvert af de syv temaer. Tema 1: Perspektiver for udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft Det seneste årti er der sket en kraftig vækst i antallet af beskæftigede akademikere på det danske arbejdsmarked, fra ca i 1992 til ca i 2001 en nettotilgang på mere end 40%. I den forstand er Danmark hastigt på vej mod et vidensamfund. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er tale om ét arbejdsmarked for akademikere, men om flere delarbejdsmarkeder, der har gennemløbet vidt forskellige udviklinger op gennem 1990 erne. Der kan skelnes mellem arbejdsmarkedet for henholdsvis den private og den offentlige sektor, og mellem særlige markeder for de forskellige uddannelsesgrupper. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 1

6 Nye organisations- og virksomhedsformer skaber AC-beskæftigelse Rapporten peger på, at nogle af vidensamfundets dynamikker, herunder nye organisations- og virksomhedsformer, har betydning for jobskabelsen blandt akademikere: Virksomheder, som anvender moderne organisationsformer med uddelegering af ansvar, har større sandsynlighed for at ansætte den første AC er. Udviklingen i retning mod en vidensøkonomi og øget globalisering forventes at forstærke denne tendens i de kommende år. Næsten halvdelen af væksten i efterspørgslen efter akademikere er sket i virksomheder, der ansætter den første akademiker og i nye virksomheder. Dette understreger, at beskæftigelsesvæksten sker som et resultat af den generelle erhvervsudvikling. IT har i den forbindelse været en stærk drivkraft. Virksomheder der ansætter AC ere opnår fordele Virksomheder som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat det gælder både lav-teknologiske virksomheder og små virksomheder klarer sig bedre i indirekte performancemål (f. eks. evnen til at udvikle nye produkter), hvis de har bare én akademiker ansat. Størst vækst blandt samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser Udviklingen blandt uddannelsesgrupper peger på at væksten i beskæftigelsen for AC gruppen som helhed bl.a. kan henføres til en meget markant vækst i antallet af erhvervssproglige og erhvervsøkonomer, særligt i den private sektor. Analysen viser at: Der er sket en betydelig vækst i beskæftigelsen blandt humanisterne (inklusive de erhvervssproglige), på 44% fra 1992 til Stigningen er størst i den private sektor, hvor antallet af humanister blev forøget med personer. blandt de samfundsvidenskabeligt uddannede er der sket en vækst på 72% i perioden; stigningen er især sket blandt erhvervsøkonomerne, hvor der var tale om en vækst på 100%, til beskæftigede. efterspørgslen efter naturvidenskabeligt uddannede er vokset markant, med 62% i perioden. Væksten har især fundet sted i den private sektor, hvor efterspørgslen er vokset med hele 119%. de teknisk uddannede (herunder civilingeniører, landinspektører og arkitekter) har oplevet en stigning på omkring 31%. For de øvrige uddannelsesgrupper jordbrug/veterinære samt sundhedsvidenskabelige uddannelser har der været en svag men stabil beskæftigelsesvækst i løbet af perioden, med en vækst på henholdsvis 16% og 7%. 2 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

7 Private sektor en drivkraft for AC-beskæftigelsen Hvad angår akademikernes beskæftigelsesudvikling fordelt på sektorer viser undersøgelsen, at hvor der i 1992 var stor set lige mange ACere beskæftiget i hhv. den offentlige og private sektor, var der i 2001 væsentligt flere akademikere beskæftiget i den private sektor. Delresultaterne viser at: den generelle beskæftigelse i den offentlige sektor steg fra 1992 til 2001 med ca. 5%. Antallet af akademikere er imidlertid steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%. Væksten i den private sektor er endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akademikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5%, svarende til næsten personer. En vækst på 50% i produktionen af dimittender Samtidig bliver der årligt uddannet betydeligt flere akademikere i dag end for ti år siden. For dimittenderne rummer analysen således følgende resultater: I perioden 1992 til 2001 færdiggjorde personer en lang videregående uddannelse. Det årlige antal dimittender steg med 50% fra 1992 til 2001, nemlig fra til personer. Den største vækst i antallet af dimittender findes blandt de humanistiske uddannelser, mens uddannelserne inden for jordbrug/veterinær er gået tilbage. Stigningen i antallet af humanistiske dimittender kan henføres til historie, dansk-nordisk og engelsk. Der har endvidere været en meget kraftig vækst inden for erhvervssprog (cand.ling.merc.). Ledige dimittender i risiko for løntab Endelig viser rapporten, at de dimittender, der var ledige året efter afslutning af uddannelse i 1992 oplever et løntab på 16% i 2001 i forhold til de dimittender, der ikke var ledige. Dimittender der afsluttede uddannelse i 1995 oplevede til sammenligning et løntab på 9%. Resultaterne peger på, at dimittender, der oplever en længere ledighedsperiode efter endt uddannelse, er i risiko for løntab. Løntabet kan hænge sammen med tab af kompetencer, der resulterer i at dimittenden aldrig finder fodfæste på AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 3

8 AC arbejdsmarkedet, eller finder beskæftigelse til en lavere løn end de ACere, der gik direkte fra uddannelse til beskæftigelse. Tema 2: Den historiske udvikling i ledighedssammensætningen Akademikernes ledighed faldt op gennem 90 erne, i lighed med udviklingen for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Vendingen i efteråret 2001 kom tidligere og kraftigere for akademikergruppen end for de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at ledigheden for akademikere nu er højere end den er på arbejdsmarkedet som helhed. I dag er ledigheden blandt akademikere, målt som procent af antal forsikrede, 6,2%. For forskellige uddannelsesgrupper ser udviklingen ud som følger: Civilingeniører, jurister, økonomer og cand.merc. er havde i sidste halvdel af 90 erne en ganske lav ledighed; men særligt for jurister og civilingeniører har ledigheden de seneste to år været stigende Arkitekter og magistre med humanistiske og samfundsvidenskabelige specialer har historisk altid haft højere ledighed end de øvrige akademikergrupper. Aktuelt er ledigheden blandt de to magister-grupper den højest registrerede historisk set. Farmaceuter og læger har fortsat en meget lav ledighed, under 2%. Særligt dimittenderne har været hårdt ramt af omsvinget i de økonomiske konjunkturer. Antallet af dimittender der er ledige i 52 uger eller mere, er således steget fra 15% i 2001 til 24% i Tema 3: Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft Både udbud og beskæftigelse af akademikere blev flerdoblet i perioden fra 1970 til Perspektiverne for udbuddet af akademisk arbejdskraft viser endvidere, at: Frem mod 2020 vil arbejdsstyrken blive øget fra ca kandidater i 2003 til ca en stigning på 54%. Antallet af humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater vokser med henholdsvis 80% og 62%. Inden for samfundsvidenskaberne bliver antallet af 4 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

9 erhvervsøkonomer og forvaltningsuddannede mere end fordoblet, mens antallet af jurister og universitetsøkonomer stiger relativt beskedent. Sundhedsvidenskaberne forventes kun at vokse med 7%, selv om lægeoptaget er næsten fordoblet de sidste 10 år. Udbuddet af tandlæger falder. Den naturvidenskabelige arbejdsstyrke stiger med 62% lidt mere end gennemsnittet mens antallet af tekniske kandidater stiger med 43% og jordbrugs- og veterinærkandidater med 36%. Tema 4: Perspektiver for udviklingen i balancesituationen År for år har akademikerne øget deres andel af den samlede beskæftigelsealle historiske trendanalyser og deraf afledte fremskrivninger viser, at denne andel vil fortsætte med at vokse inden for alle erhverv. Beregninger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel for de enkelte uddannelsesgrupper i 2010 viser, at: Der vil være mangelsituationer på de sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og tekniske områder. Således vil der i 2010 være et underskud på ca læger og andre sundhedsvidenskabeligt uddannede sammenlignet med ca. 800 i Manglen på det tekniske område på ca personer er 40% højere end i dag. Samtidig ændres situationen for de naturvidenskabeligt uddannede fra et lille overskud i 2001 til et underskud på ca personer i Her forudses manglen især at sætte ind for matematik/fysik/kemi-gruppen. For humanisterne forventes et samlet overudbud på næsten personer i Der kan dog for enkelte humanistiske fag især tysk og fransk opstå en mangelsituation. Endvidere vil overskuddet af samfundsvidenskabeligt uddannede stige fra ca personer i 2001 til ca i Begge grupper har dog historisk set været gode til at substituere i grænseområderne for især naturvidenskabelige og tekniske kandidaters arbejdsfunktioner. For gruppen af jordbrugsvidenskabeligt uddannede forventes situationen fortsat at være i overordnet balance med mindre variationer for de enkelte uddannelser. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 5

10 Tema 5: Perspektiver for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Svingende geografisk mobilitet mellem uddannelsesgrupperne Analysen af akademikernes geografiske mobilitet viser overordnet, at AC erne er mere mobile end de beskæftigede i øvrigt. Imidlertid dækker dette over store variationer mellem uddannelsesgrupperne: akademikere med levnedsmiddel/jordbrugsuddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser er generelt mere mobile end gennemsnitttet. Inden for det sundhedsvidenskabelige område er tandlæger mindst mobile, mens læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt uddannede er mest mobile. Blandt de øvrige uddannelser skiller især teologerne sig ud som værende geografisk mobile, mens arkitekter og dataloger ligger i den modsatte ende blandt de ledige akademikere er teologerne mest mobile, mens læger er mindst mobile. Blandt de øvrige grupper er især arkitekterne interessante, da denne gruppe oplever forholdsvis høj ledighed, samtidig med at de har lav tilbøjelighed til at flytte. blandt de ledige dimittender peger analysen på, at de dimittender der søger bredt geografisk efter endt uddannelse, også er dem der kommer hurtigst i beskæftigelse. Faglig mobilitet på linie med de øvrige beskæftigede I forhold til akademikernes faglige mobilitet viser analysen at den faglige mobilitet blandt AC erne hverken er højere eller lavere end blandt de beskæftigede generelt, opgjort såvel i forhold til skift af job som branche. Brancheskift forekommer hyppigst blandt de samfundsvidenskabelige kandidater og sjældent blandt de sundhedsvidenskabelige kandidater. Den generelle beskæftigelsesudvikling indikerer, at de humanistisk og samfundsvidenskabeligt uddannede fagligt har bevæget sig ind i nogle job, som deres uddannelsesmæssige baggrund traditionelt ikke er rettet mod. Disse uddannelsesgrupper finder således beskæftigelse inden for mange forskellige brancher i den private sektor, en tendens der er forstærket i løbet af 90erne. 6 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

11 Fleksibel efterspørgsel efter akademikere men lang planlægningshorisont En analyse af fleksibiliteten i virksomhedernes efterspørgsel efter akademikere viser: en tredjedel af virksomhederne vurderer, at faggrænserne mellem produktion og service er blevet mere utydelige. midlertidige ansættelser anvendes lidt oftere i 2000 sammenlignet med andre atypiske ansættelsesforhold som f.eks. deltidsarbejde. en del af de mindre, private virksomheder begynder at ansætte akademiske medarbejdere. Der er således indikationer på et potentiale i form af en stigning i behovet for akademisk arbejdskraft i de mindre virksomheder. planlægningshorisonten for rekruttering af akademikere er væsentligt længere end for øvrige faggrupper. Dette indikerer, at efterspørgslen efter akademikerarbejdskraft er træg, dvs. konjunkturændringer slår senere igennem på akademikerarbejdsmarkedet sammenlignet med andre arbejdsmarkeder. lønnen anvendes oftere som instrument til løsning af evt. rekrutteringsproblemer blandt de private virksomheder, sammenlignet med offentlige virksomheder. nedjustering af krav til faglige kvalifikationer og efteruddannelse anvendes af såvel private som offentlige virksomheder, hvis det ikke er muligt at rekruttere personer med de ønskede kompetencer. Tema 6: Universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked Der er gennemført en bred analyse af universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet, herunder vejledningens indhold og organisering. Analysen viser overordnet at: Studie- og arbejdsmarkedsvejlederne efterlyser øget viden om hvor deres studerende finder beskæftigelse, og hvilke jobfunktioner de varetager. De efterspørger data der nuanceret belyser akademikernes arbejdsmarked. Den individuelle vejledning af de studerende orienterer sig i høj grad efter den studerendes jobønsker, og i ringe grad efter de aktuelle muligheder på arbejdsmarkedet. De fleste vejledere vurderer, at uformelle (sociale og arbejdsrelaterede) kompetencer er vigtige for kandidatens jobmuligheder. Det er imidlertid meget forskelligt om man fra universitets side aktivt arbejder med at udvikle og/eller gøre akademikere bevidste om deres uformelle kompetencer. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 7

12 Vejledningen mod det offentlige arbejdsmarked foretages med større sikkerhed og dybere indblik i viften af aftagergrupper sammenholdt med vejledningen mod det private arbejdsmarked. Universiteterne vejleder generelt ikke studerende og dimittender i eventuelle geografiske forskelle i deres jobmuligheder. De virksomheder, der er til stede ved karrieredage og lignende fællesarrangementer, er typisk fra det enkelte universitetets lokalområde. Nyuddannede kandidater er således ikke tilstrækkeligt informeret om jobmulighederne udenfor den region, deres uddannelsesinstitution ligger i. Iværksætteri og selvstændig erhvervsdrivende virksomhed indgår sjældent som en del af vejledningsområdet. Tema 7: Afdækning af løsningsforslag Vores analyse af akademikernes arbejdsmarked, samt afdækningen af erfaringer med tidligere indsatser over for ledige akademikere, peger på følgende konklusioner: Særlige støtteordninger for akademikere kan have en væsentlig effekt i forhold til at få akademikere i ordinær beskæftigelse. Isbryderordningen, der havde til formål at introducere akademikeres arbejdskraft til mindre virksomheder var en succes; den efterfølgende LVU-projektordning havde ligeledes en effekt, omend i mere begrænset grad. Det er imidlertid vigtigt at eventuelle nye ordninger aktuelt Stifinderinitiativet målrettes mod udvalgte uddannelsesgrupper og mod mindre virksomheder. Analysen af de tidligere ordninger viste for det første, at ingeniører samt kandidater fra handelshøjskolerne er i højest kurs hos virksomhederne, mens universitetsuddannede ikke i samme grad blev ansat under ordningerne. Man kunne derfor overveje om støtten skal målrettes mod de uddannelsesgrupper, der oplever særlig høj ledighed i dag f.eks. specifikt mod ledige humanister og arkitekter. For det andet var det de små virksomheder, der havde mest gavn af ordningerne; man kunne derfor overveje at målrette indsatsen mod virksomheder med under 50 ansatte. Øge kendskabet til AC ernes kompetencer blandt virksomheder, der i dag ikke beskæftiger akademikere. Denne mulighed underbygges af vores analyse i tema 1 der peger på en skævvridning af akademikerarbejdsmarkedet på tværs af brancher og regioner. Dette kan skyldes holdningsmæssige barrierer og manglende kendskab til den værdi, AC ere kan tilføre virksomheden. 8 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

13 Privat jobtræning er særligt effektivt for akademikere. Således har privat jobtræning en relativt større beskæftigelseseffekt for akademikerne end andre aktiveringstilbud. Akademikerne vurderer endvidere den beskæftigelsesmæssige effekt af privat jobtræning meget højere end gruppen af ikke-akademikere. Der kan være behov for at styrke den tværregionale formidling af akademikere. 50% af landets AF-regioner vurderer, at der er barrierer for at formidle akademikere på tværs af regionerne. De identificerede barrierer findes dels hos akademikerne selv, dels i aftagervirksomhederne. Introduktionen af Jobnet.dk giver på den ene side nye muligheder for smidig formidling på tværs af regioner. På den anden side indebærer Jobnet.dk den risiko, at AF ikke aktivt opfordrer akademikerne til at søge bredt geografisk, fordi det forventes at ske af sig selv. Mulighederne for at etablere egen virksomhed bør opprioriteres i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Op gennem 1990erne er en stadig større del af beskæftigelsesvæksten blandt akademikerne skabt i nyetablerede virksomheder, som desuden ofte er startet af akademikere. Samtidig viser undersøgelsen, at etablering af egen virksomhed kun i begrænset omfang indgår i universiteternes vejledning mod arbejdsmarkedet. Det har ikke været en del af denne opgave at træffe konklusioner hvad angår det fremtidige optag af studerende på de videregående uddannelser. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 9

14 10 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

15 1. Indledning 1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen Ledigheden blandt akademikere er for tiden stigende. Samtidig bevæger dansk økonomi sig mod et videnbaseret samfund, hvilket medfører en række komplekse strukturændringer på arbejdsmarkedet. På den ene side peges der på, at et stærkt akademiker-arbejdsmarked er en forudsætning for at fastholde vækst og beskæftigelse i Danmark; på den anden side har flere akademikergrupper i dag herunder dimittenderne vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Tilsammen betyder dette, at kendskabet til arbejdsmarkedet for akademikere får stadig større vigtighed. Nærværende undersøgelse er derfor iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) med følgende formål: At beskrive de seneste års udvikling på arbejdsmarkedet for akademikere At give en vurdering af perspektiverne for udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere fremover At udvikle forslag til at forebygge og afhjælpe en mulig stigende ledighed blandt akademikere på længere sigt. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management i samarbejde med et forskerpanel bestående af: Karsten Albæk, Ph.d., Københavns Universitet Anker Lund Vinding, Ph.d., Aalborg Universitet Michael Svarer, Ph.d., Århus Universitet Mats Johansson, Ph.d., Swedish Institute for Growth Policy Studies (ITPS). Endvidere har Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling leveret delanalyser og data til undersøgelsen. Metodisk tager rapporten afsæt i registeranalyser af udviklingen i akademikernes ledighed og beskæftigelse. Imidlertid inddrages også en række empiriske undersøgelser og forskningsresultater, såvel som nye mere skræddersyede undersøgelser, hvor det har været relevant. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 11

16 Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse af mindst 5 års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d. og lic.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen. Nedenfor redegøres kort for den aktuelle akademikerhandlingsplan, inden vi belyser rapportens indhold i detaljer Akademikerhandlingsplanen Den aktuelle undersøgelse skal ses i lyset af, at regeringen i april 2003 vedtog en landsdækkende handlingsplan mod den stigende akademikerledighed. Regeringens handlingsplan er resultatet af et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Videnskabsministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Handlingsplanen indeholder ni forslag til, hvordan akademikerledigheden bedst kan bekæmpes: 1. Inddragelse af andre aktører Andre aktører, f.eks. a-kasser, organisationer, universiteter og private virksomheder, skal indbydes til at medvirke i det tværregionale arbejde med at formidle ledige akademikere i jobs. 2. Stifinderinitiativer Målrettede informationskampagner mod virksomhederne, kurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud skal bringe flere akademikere i beskæftigelse i små og mellemstore, private virksomheder 3. Virksomhedsrettede initiativer Informationskampagner, praktikpladsbesøg af AF-konsulenter, jobmesser og netværk med virksomhedskonsulenter skal skabe flest mulige jobs for akademikere i private virksomheder. 4. Opkvalificering i det offentlige Jobtræningskampagner, inddragelse af konsulentfirmaer og organisationer samt praktikordning og job med løntilskud skal give flere akademikere fodfæste på arbejdsmarkedet via den offentlige sektor. 5. Et intensivt kontaktforløb - mellem ledige og AF, andre aktører og a-kasserne skal give ledige akademikere mere viden om viften af jobmuligheder og motivere til aktiv jobsøgning. 6. Videreudvikling af de tværregionale LVU-netværk De tre LVU-netværk skal styrkes for at sikre en slagkraftig, tværregional organisation som kan varetage beskæftigelsesindsatsen for LVU-gruppen. 7. Undersøgelse af arbejdsmarkedet for akademikere Nærværende undersøgelse af en del af handlingsplanen. Undersøgelsen giver dybdegående indsigt i udbuddet af og behovet for akademisk arbejdskraft, med henblik på effektive jobmatch mellem akademikere og aftagere. 12 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

17 8. Tværregionale analysenetværk Etableringen af tre tværregionale analysenetværk skal sikre et fælles statistisk datagrundlag på akademikerområdet. 9. Halvårlige landsseminarer Beskæftigelsesindsatsen for akademikere skal koordineres og udvikles på landsplan via afholdelse af et landsseminar mindst hver 6 måned. AC-organisationer, arbejdsgiverorganisationer, a-kasser, AF-regionerne samt styrelsen og organisationer fra centralt hold deltager. Regeringens handlingsplan mundede i juni 2003 ud i tre tværregionale handlingsplaner for formidling af akademikere, udarbejdet af landets tre AF-regionsammenslutninger Rapportens struktur Undersøgelsen af akademikernes arbejdsmarked er opdelt i syv temaer. Seks af temaerne er delundersøgelser, der hver analyserer et aspekt af akademikerarbejdsmarkedet, mens det sidste tema omfatter en afdækning af løsningsforslag. Rapporten er således struktureret som følger: Tema 1 belyser udviklingen i efterspørgslen på akademisk arbejdskraft. I den forbindelse analyseres den historiske udvikling for forskellige grupper af akademikere på tværs af brancher og sektorer, og der opridses en række perspektiver for akademikernes fremtidige beskæftigelse. Tema 2 omfatter den historiske udvikling i ledighedssammensætningen for akademikere. Analysen tilvejebringer helt nye data vedrørende ledighedsudviklingen for forskellige uddannelses- og aldersgrupper, samt for dimittender. Perspektiver for udviklingen i udbuddet af akademisk arbejdskraft belyses i tema 3. Tema 4 omfatter en samlet analyse af perspektiver for udviklingen i balancesituationen på akademikernes arbejdsmarked. Analysen kan opfattes som en sammenfatning af tema 1 og tema 3. 1 Jf. Handlingsplan mod stigende akademikerledighed i LVU-netværk Øst, Tværregional handlingsplan på LVU området for AF-Sønderjylland, AF-Ribe, AF-Vejle og AF-Fyn og Tværregional LVU-Handlingsplan for regionerne Ringkøbing, Viborg, Nordjylland og Århus AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 13

18 Tema 5 indeholder en analyse af perspektiverne for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet for akademikere Tema 6 belyser universiteternes information om koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Temaet tager udgangspunkt i en ny casebaseret undersøgelse af universiteternes vejledningsindsats. Endelig omhandler rapportens tema 7 erfaringer med tidligere indsatser over for akademikere, samt løsningsforslag til en styrkelse af akademikernes situation på arbejdsmarkedet. Temaet inddrager en række tidligere undersøgelser og analyser, og omfatter også erfaringer fra Tyskland og Sverige. Det komplette bagvedliggende datamateriale findes i en separat bilagsrapport. 14 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

19 2. Tema 1: Udviklingen i efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft I dette kapitel belyses udviklingen i efterspørgslen efter akademikere i perioden 1992 til Der ses på udviklingen i den akademiske beskæftigelse opdelt på sektorer, brancher, virksomhedsstørrelse og geografi, samlet og fordelt på uddannelsesgrupper. Indledningsvis skal det bemærkes, at efterspørgslen belyses ud fra beskæftigelsen. Eventuel uopfyldt efterspørgsel kan ikke opgøres på baggrund af denne analyse. Kapitlet er bygget op omkring fire afsnit: Afsnit 2.1 omhandler udviklingen på arbejdsmarkedet for akademikere samlet set i forhold til brancher, offentlig/privat sektor, virksomhedsstørrelser samt jobfunktioner. I afsnit 2.2 præsenteres en analyse udarbejdet af Anker Lund Vinding, Aalborg Universitet, der nærmere beskriver virksomhedernes efterspørgsel i forhold til organisationsformer, generel kompetenceudvikling mv. I afsnit 2.3 nuanceres undersøgelsen gennem analyser af udviklingen i beskæftigelsen for de enkelte uddannelsesgrupper blandt akademikerne og perspektiverne for beskæftigelsen i de kommende år trækkes kort op (disse perspektiver behandles mere detaljeret under tema 4). Endelig fokuseres der i afsnit 2.4 specifikt på dimittendernes arbejdsmarked, særligt med henblik på en vurdering af konsekvenserne af ledighed. Akademikere er i undersøgelsen defineret som personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse af mindst fem års varighed. Forskningsuddannelser (Ph.d.), samt uddannelser inden for militæret er ikke omfattet af undersøgelsen Hovedtræk i udviklingen af arbejdsmarkedet for akademikere Samlet set er antallet af beskæftigede akademikere mellem 1992 og 2001 steget fra til Da den samlede beskæftigelse ikke er steget tilsvarende, er akademikernes andel steget fra 4,4% til 5,6% i denne periode. IDA-databasen indeholder kun data til og med For 2002 viser beregninger på baggrund af antallet af nye kandidater, ændringer i ledigheden og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet en stigning i beskæftigelsen for akademikere på personer, hvilket er en lavere stigning end i de foregående år. AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked 15

20 Offentlig/privat sektor 2 Hvor beskæftigelsen af akademikere i 1992 var næsten Iigeligt fordelt mellem den offentlige og den private sektor, er antallet af beskæftigede akademikere i den private sektor i 2001 klart højere, jf. tabellen nedenfor. Dette skyldes en stærkere vækst i beskæftigelsen i den private sektor i den sidste halvdel af 90 erne. Tabel 2.1: Antal beskæftigede akademikere fordelt på sektorer, udvalgte år Offentlig sektor Privat sektor I alt Beskæftigelsen i den offentlige sektor er fra 1992 til 2001 steget med ca. 5%. Antallet af offentligt ansatte akademikere er steget væsentligt mere, nemlig med 25%. Det betyder, at andelen af akademikere i den offentlige sektor fra 1992 til 2001 er steget fra 6,3% til 7,5%. Væksten i den private sektor er imidlertid endnu mere iøjnefaldende. Antallet af akademikere i den private sektor steg således med 53% i perioden. Da den samlede beskæftigelse kun steg med 15% er akademikernes andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor øget fra 3,4% til 4,5% en stigning svarende til næsten personer Brancher I tabellen på næste side er vist antallet af akademikere samt deres andel af den totale beskæftigelse i de enkelte brancher (både offentlige og private) i 1992 og Antalsmæssigt er den mest markante stigning i akademikerbeskæftigelsen i den private sektor at finde i IT-branchen (Databehandling), hvor akademikerbeskæftigelsen er steget fra godt i 1992 til i Akademikerandelen i branchen er dermed steget fra 12% til 18%. Den anden store aftager af akademikere i den private sektor er industrien, hvor der i 2001 er beskæftiget godt personer mere end i Den offentlige sektor er i undersøgelsen defineret som hhv. stat og kommune, samt selvejende institutioner og andre ejerformer inden for sundhedsvæsen, undervisning og offentlig administration. 16 AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre

Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre Analyse af magistre i Østdanmark Januar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere