Akademikernes Centralorganisation

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Evaluering af Akademikerkampagnen Marts 2011 Appendiks

2 Indholdsfortegnelse 1. SPØRGERAMMER SPØRGERAMME FOR VIRKSOMHEDER, DER HAR SAGT NEJ TAK TIL MØDE SPØRGERAMME FOR MØDEDELTAGERE SPØRGERAMME FOR KENDSKABSMÅLING INTERVIEWS INTERVIEW INTERVIEW INTERVIEW OVERSIGT OVER AKTIVITET PÅ HJEMMESIDEN GRAF OVER BESØG PÅ AKADEMIKERKAMPAGNEN.DK OVERSIGT OVER LÆSERTAL, AVISER LÆSERTAL FRA GALLUP KENDSKABSMÅLING GRAF OVER KENDSKAB TIL AKADEMIKERKAMPAGNEN GRAF OVER ÅBENHED FOR AT ANSÆTTE EN AKADEMIKER EVALUERING AF PHONERKAMPAGNEN EVALUERING AF PHONERKAMPAGNEN RESULTATER AF PHONERKAMPAGNE RESULTATER AF PHONERKAMPAGNEN

3 1. Spørgerammer 3

4 1.1 Spørgeramme for virksomheder, der har sagt nej tak til møde Akademikerkampagnen Interviewguide (har sagt nej tak til et møde) Goddag, du taler med fra markman. Vi er i øjeblikket ved at lave en evaluering af Akademikerkampagnen og vi ved, at du har været i dialog med en konsulent vedr. dette. Jeg vil meget gerne have lov til at stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse. 1. Indledningsvist vil jeg lige spørge dig til den telefonsamtale du havde vedr. Akademikerkampagnen - Hvor dybdegående var din dialog med konsulenten, der ringede til dig? (Et svar) Jeg fik en dybdegående snak med konsulenten Jeg havde en kortere dialog med konsulenten Jeg sagde nej tak til dialog (gå til spg.6) Jeg husker slet ikke at være blevet kontaktet (gå til spg.7) På en skala fra 1-5, hvor 1=i høj grad, 2= i nogen grad, 3=i middel grad, 4=i mindre grad og 5=slet ikke, vil jeg gerne spørge: 2. I hvilken grad kendte du forud for Akademikerkampagnen til mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? (Et svar) 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 4

5 3. I hvilken grad føler du, at du på baggrund af telefonsamtalen med konsulenten fik mere viden om mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? (Et svar) 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 4. Hvilke af følgende muligheder fik du kendskab til i dialogen? (Hjulpet gerne flere svar) Tilskudsordninger Hjælp til rekruttering af akademikere Generelle kompetencer hos akademikere Specifikke muligheder vedr. akademikere i jeres virksomhed Ingen Ved ikke/kan ikke huske På en skala fra 1-5, hvor 1=i høj grad, 2= i nogen grad, 3=i middel grad, 4=i mindre grad og 5=slet ikke, vil jeg gerne spørge: 5

6 5. I hvilken grad er du på baggrund af samtalen blevet mere positiv overfor at ansætte en akademiker i fremtiden? (Et svar) 1 I meget høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 6. Hvad var årsagen til, at du sagde nej til et møde vedr. Akademikerkampagnen? 7. Hvordan vil du fremadrettet helst høre om lignende kampagner? (max 2 svar) Kampagnemateriale og nyhedsbreve Annoncer i avisen Telefonisk kontakt fra en konsulent Telefonisk kontakt fra en jobsøgende akademiker Personligt møde med en konsulent Personligt møde med en jobsøgende akademiker Andet 8. Hvad skulle der til for at du vil ansætte en akademiker i fremtiden? 9. Har du generelt forbedringsforslag/kommentarer? 6

7 1.2 Spørgeramme for mødedeltagere Akademikerkampagnen Interviewguide (har deltaget i møde vedr. kampagnen) Goddag, du taler med fra markman. Vi er i øjeblikket ved at lave en evaluering for Akademikernes Centralorganisation vedr. Akademikerkampagnen og vi ved, at du har været i dialog med en konsulent vedr. dette. Jeg vil meget gerne have lov til at stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse. 1. I hvilken grad kendte du forud for Akademikerkampagnen til mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 2. I hvilken grad føler du, at du på baggrund af Akademikerkampagnen har fået bedre kendskab til mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 7

8 3. I hvilken grad føler du, at Akademikerkampagnen er relevant for dig? 1 I meget høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 4. I hvor høj grad var budskabet i Akademikerkampagnen klart for dig på baggrund af det møde, der har været afholdt? Vi benytter en skala fra 1 til 5, hvor 1 er i meget høj grad, 2 i nogen grad 3 er i middel grad, 4 er mindre grad og 5 er slet ikke. 1 I høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 5. Hvilke af følgende muligheder fik du kendskab til på baggrund af mødet? Løntilskud Virksomhedspraktik Videnpilot Hjælp til rekruttering af akademikere Ingen 8

9 6. I hvilken grad er du på baggrund af mødet vedr. Akademikerkampagnen blevet mere positiv overfor at ansætte en akademiker i fremtiden? 1 I meget høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning 7. Hvad var årsagen til, at du sagde ja til et møde vedr. Akademikerkampagnen? 8. Hvad blev udfaldet af mødet? Vi har ansat en akademiker Vi har sagt ja tak til yderligere dialog omkring ansættelse af en akademiker Vi er ikke interesseret i yderligere dialog nu, men evt. senere Ansættelse af en akademiker er slet ikke interessant for os 9. Hvis du har sagt nej til yderligere dialog på nuværende tidspunkt, hvad skyldes det så? Vi har ikke behov for nye medarbejdere pt. Det er for dyrt at ansætte en akademiker Opgaverne i vores virksomhed passer ikke til en akademiker Mødet handlede ikke om det, som jeg havde forventet Andet 9

10 10. Hvordan vil du fremadrettet helst høre om lignende kampagner? Kampagnemateriale og nyhedsbreve Annoncer i avisen Telefonisk kontakt Personligt møde Andet 11. Hvad skal der til, for at du ville ansætte en akademiker i fremtiden? 12. Har du generelt forbedringsforslag/kommentarer? 10

11 1.3. Spørgeramme for kendskabsmåling Akademikernes Centralorganisation Kendskabsmåling Goddag, du taler med fra markman. Jeg vil gerne tale med den, der står for at ansætte medarbejdere hos jer. Jeg har blot et enkelt spørgsmål, jeg gerne vil have hjælp med Goddag. Du taler med fra markman. Vi er i øjeblikket ved at lave en lille kendskabsmåling for Akademikerkampagnen, og jeg vil i den forbindelse blot spørge dig: 1: Har du hørt om Akademikerkampagnen? JA (Gå til spg. 2) NEJ (slut) VED IKKE (Slut) 2: Hvis ja, har Akademikerkampagnen været med til at gøre dig mere åben for at undersøge muligheden for at ansætte en akademiker? 1 I meget høj grad 2 I nogen grad 3 I middel grad 4 I mindre grad 5 slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Ved 4, 5 eller ved ikke få en uddybning Mange tak for hjælpen! 11

12 2. Interviews 12

13 2.1 Interview 1 Personligt interview med Louise Bjerregaard, Akademikernes Centralorganisation, 8/ Hvordan har organiseringen omkring projektet fungeret? AMS har bevilliget pengene og været med i styregruppen, og AC har fungeret som kampagnesekretariat og haft løbende møder med AMS. Herudover har der været en styregruppe hvor bl.a. Danske Universiteter, flere erhvervsorganisationer, videnskabsministeriet og kulturministeriet har været repræsenteret. Generelt startede styregruppen meget bredt. Tanken med styregruppen var nemlig, at så mange interessenter som muligt skulle med i styregruppen for at få så mange input som muligt. Planen var oprindeligt, at sekretariatet primært skulle have en koordinerende rolle i forhold til de input, der kom fra styregruppen, og at de enkelte interessenter i styregruppen således selv skulle være udførende på en del af ideerne. Dog blev organiseringen konkret således, at styregruppen mere blev et Advisory Board, som kom med ideer til kampagnen, mens kampagnesekretariatet hos AC blev udførende på opgaverne. Enkelte bød dog også selv ind med ideer, som de ville føre ud i livet, fx Dansk journalistforbund, Kommunikation og Sprog samt DS Håndværk og Industri. 2. Hvad var positivt og negativt ved organiseringen? Styringen blev lidt anderledes, end AC først havde forestillet sig, og den betød, at kampagnen ikke kunne komme til at indeholde helt så mange delelementer, som det først var planen, fordi det har været meget ressourcekrævende at være udførende på alle opgaverne. Der var generelt rigtigt mange gode forslag og ideer, men det kunne have været fint med lidt flere konkrete forslag i stil med Journalistforbundet og Kommunikation og Sprogs minikampagne, hvor de selv var udførende på opgaven. På den ene side har det muligvis betydet, at kampagnen er blevet mindre dynamisk. På den anden side har der været rigtig stor handlefrihed i kampagnen. Det har endvidere været positivt, at der har været så bred politisk opbakning og enighed fra alle sider. 3. Hvilke målsætninger er nået? Hvad er lykkedes godt? Overordnet set har de største styrker været, at der generelt er kommet rigtigt meget ud af pengene, og alle muligheder er blevet udforsket godt. Louise Bjerregaard synes desuden, at sekretariatet og styregruppen har været gode i beslutningsprocessen og i det hele taget meget målrettede der er ikke blevet skudt med spredehagl. Udover disse ting, har det bedste helt klart været phonerkampagnen, fordi man når virksomhederne på et helt andet plan, og phonerkampagnen har skabt stor opmærksomhed, har samlet aktørerne og skabt et godt netværk. Også kampagnen med DS Håndværk og Industri har været et af de bedste delelementer i kampagnen, ifølge Louise Bjerregaard. 1 Interviewet er ikke citeret ordret, men angiver referat af samtalen mellem interviewer og interviewperson. 13

14 4. Hvilke målsætninger er ikke nået? Hvad er lykkedes mindre godt? Der er sået mange frø ude hos virksomhederne, især gennem virksomhedsbesøgene, som vi ikke kan måle effekten på, fordi kampagnen stopper nu. Derudover kan der være gået muligheder tabt, fordi der ikke er tid og ressourcer til at lave yderligere opfølgende besøg hos de virksomheder, der endnu kun overvejer akademikere, og derfor endnu ikke er kommet så langt i processen, men som kunne have gavn af ét eller flere ekstra besøg. Pressen har været svær at få i tale pga. den manglende nyhedsværdi. Nogle ting har måttet fravælges på grund af for få ressourcer 5. Hvilke fravalg er der taget i projektet? Der var som udgangspunkt meget snak om at anvende de sociale medier aktivt i denne kampagne, men de sociale medier er primært henvendt til de unge, og da fokus blev lagt på virksomhedsdelen, blev denne del fravalgt. Der var heller ikke nogen frygt for, hverken i styregruppen eller i kampagnesekretariatet, at der var brug for at bearbejde akademikerne i denne kampagne, som de sociale medier ville kunne bruges til. Muligheden for at producere videoer til nettet blev også undersøgt, men problemet var i den forbindelse at finde et eller flere steder på Internettet, hvor de skulle placeres, så man var forholdsvis sikker på, at de nåede de rette målgrupper. Den store usikkerhed om effekten sammenholdt med omkostningerne betød, at videoproduktion blev droppet. Til gengæld er bannerreklamerne og de elektroniske medier kommet med som noget nyt denne gang. Denne gang blev pjecer og trykt kampagnemateriale desuden fravalgt. Det var med i sidste kampagne, men denne gang blev der prioriteret anderledes, og her er vores holdning, at der bør trykkes brochuremateriale fremadrettet, da det trods alt efterspørges af mange, særligt nok i yderområderne. Afslutningsvist, så uddannede vi i forrige kampagne bl.a. akademikere i forhold til at arbejde i små og mellemstore virksomheder, men denne gang har vi ikke kunnet fokusere så meget akademikerne, og slet ikke på uddannelsessiden, som er meget omkostningstung. 14

15 2.2 Interview 2 Personligt interview med Ane Wraae Nielsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 8/ Hvad var baggrunden for kampagnen? Baggrunden er ungeinitiativet fra 2009, og formålet er at få unge, ledige akademikere i job. Man ønskede at gøre noget for de unge, og da AC havde gode erfaringer fra tidligere kampagner blev også dette initiativ tilrettelagt som en kampagne. 2. Hvad har din og AMS rolle været i kampagnen? Vores rolle har været at være en del af styregruppen samt fastsætte måltal og godkende projektets resultater. 3. Hvordan har processen omkring kampagnen efter din mening fungeret? AC har haft rollen som den primære tovholder, men Ane ville gerne have haft lidt mere indblik i projektets fremdrift, særligt i starten af kampagnen. Her var der ifølge Ane lidt for sparsom kommunikation. Generelt har styregruppemøderne dog været gode til at videndele i forhold til, hvor langt AC var i projektet, og herudover har der været mange uformelle møder med Louise Bjerregaard fra AC, som også har betydet, at AMS har fået viden om processen. 4. Hvordan har styregruppen fungeret? Det har ifølge Ane Wraae Nielsen været en stor styrke, at der har været så bred en repræsentation i styregruppen. Dette har bl.a betydet, at man har kunnet få andre aktører med også. Generelt har styregruppen haft rigtigt mange gode ideer. 5. Hvad er dine forventninger til kampagnen? Forventningen er, at måltallene indfries, at vi får mere viden og løbende får tilbagemeldinger på kampagnens fremdrift. Det har været vanskeligt at sætte andre konkrete forventninger til kampagnen, men hvis resultatet er blevet konkret jobskabelse, er det positivt, at det er lykkes. 6. Er forventningerne blevet indfriet? Overordnet set er forventningerne til kampagnen blevet indfriet, men det har været overraskende, at det har været så svært at komme overens i forhold til måltallene for kampagnen. For AMS har det været vigtigt at bibeholde de oprindelige måltal, fordi det væsentlige er at få dokumenteret processen, læringen og de endelige resultater, og det har AC haft lidt svært ved at forstå. Men udover dette er vi meget positive over, at der er kommet konkret beskæftigelse ud af det, og phonerkampagnen har også været et rigtig godt element. 2 Interviewet er ikke citeret ordret, men angiver referat af samtalen mellem interviewer og interviewperson. 15

16 7. Hvordan har kommunikationen med AC været? Samlet set har der været en rigtig god kommunikation med AC. AC har været tilbageholdende med hensyn til at opstille målbare forventninger til resultatet, så vi er blevet positivt overraskede over det, der er kommet ud af kampagnen. 8. Har der været særlige udfordringer? Artiklen med ministeren var lidt en udfordring. Det har været en udfordring at få nyheden i pressen. Pressen har ikke helt været den samme som tidligere, og det hænger jo nok sammen med, at det ikke længere har nogen nyhedsværdi. Udover dette gik kampagnen nok også lidt for sent i gang. Phonerkampagnen blev skudt til efteråret, fordi det var bedre i forhold til virksomhedskontakten, og det har gjort at mødeafholdelsen har ligget relativt sent. 16

17 2.3 Interview 3 Telefoninterview med Steen Hoeck Klausen, DS Håndværk og Industri 7/ Hvor mange gange har I haft annoncer/artikler i jeres blad? 3 gange her i foråret I starten af januar, slutningen af januar og nu med det næste blad, der er på trapperne. 2. Hvor mange læsere har I? Vi har i alt 2500 modtagere, men der er langt flere medarbejdere, der læser bladet fx i kantinen. Ca ansatte i vores medlemsvirksomheder. 3. Hvilke tilbagemeldinger har I fået fra læserne Vi har ikke registreret tilbagemeldingerne systematisk, og de henvendelser vi har fået på baggrund af annoncerne har vi givet videre til Cand.Match, men annoncerne har helt sikkert givet positivt genmæle. Fornemmelsen er, at annoncerne har ramt godt, og bl.a. nævner Steen en konkret virksomhed, som han besøgte i Aalborg, hvor sekretæren sagde til chefen, at hun havde lagt artiklen på hans bord, fordi han bare SKULLE læse den. Der er i hvert fald virksomheder i en konkret afklaringsproces på nuværende tidspunkt, alle på baggrund af annoncen i bladet. 4. Øvrige kommentarer Samarbejdet med AAK og AC har været super godt. Der har været stor fleksibilitet, og Steens forslag er blevet taget alvorligt. Da han fx ønskede at ændre fokus i annoncen, for at målrette det mere specifikt mod Ds s medlemmer, var der stor åbenhed omkring dette. 3 Interviewet er ikke citeret ordret, men angiver referat af samtalen mellem interviewer og interviewperson. 17

18 3. Oversigt over aktivitet på hjemmesiden 18

19 3.1 Graf over besøg på akademikerkampagnen.dk 10. januar januar december december december december november november Besøgende på akademikerkampagnen.dk 11. oktober oktober oktober november november november oktober september 2010 Erhvervsbladet start JP start Erhvervsbladet slut JP slut Phonerkampagne start 20. september september september august august august august

20 4. Oversigt over læsertal, aviser 20

21 4.1. Læsertal fra Gallup 21

22 5. Kendskabsmåling 22

23 5.1 Graf over kendskab til Akademikerkampagnen 1: Har du hørt om Akademikerkampagnen? 0% 31% JA NEJ Ved Ikke 69% 23

24 5.2. Graf over åbenhed for at ansætte en akademiker 2: Hvis ja, har akademikerkampagnen været med til at gøre dig mere åben for at undersøge muligheden for at ansætte en akademiker? 4% 16% 30% 27% I meget høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke VED Ikke 13% 10% 24

25 6. Evaluering af phonerkampagnen 25

26 6.1. Evaluering af phonerkampagnen Akademikernes Centralorganisation Evaluering af Akademikerkampagnen Februar 2011 Virksomheder, som har sagt ja tak til møde 26

27 Fordeling af interviews Afslutning på emner afsluttede emner 24% 4% 3% Interview gennemført Vil ikke deltage Andet Møde aflyst/udsat 69% 130 gennemførte interviews i alt svarprocent 69% 27

28 Geografisk fordeling af interviews 15% 30% 23% Fyn Midtjylland Nordjylland Sjælland Sønderjylland 18% 14% Fordeling af interviews i forhold til antal ansatte 11% 27% 31% Under 10 ansatte ansatte ansatte Over 50 ansatte 31% 28

29 Resultater for interviews Ja tak til møde 1. Hvad er årsagen til, du sagde ja til et møde 1. Hvad var årsagen til, at du sagde ja til et møde vedr. akademikerkampagnen? Aktuelle planer omkring ansættelse af en akademiker Brug for rekruttering/skal netop til at rekruttere Interesseret i praktik Har selv akademikere ansat og derfor interesse i muligheder Generel nysgerrighed og interesse På grund af telefonkontakten fra konsulenten For at høre, om der er sket nye tiltag For at høre om tilskud Havde tidligere overvejet at ansætte en akademiker Muligheden bød sig Få indblik i kompetencer hos akademikere Fordi de kunne få et behov senere God mulighed for at få sat gang i hjulene Presset til mødet/velvilje Mangler folk God mulighed for at blive opdateret De svar, der oftest gik igen var: - Nysgerrighed - Konkret behov nu eller på sigt - På grund af den personlige telefonkontakt 29

30 2. I hvilken grad kendte du forud for mødet om akademikerkampagnen til mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 0% 12% 27% 20% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 23% 18% 2. I hvilken grad kendte du forud for mødet om akademikerkampagnen til mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? Uddybning ved i mindre grad og slet ikke : De er ikke vant til at ansætte akademikere. De er meget specialiserede, de ansætter nærmest kun flymekanikere, derfor har hun ikke kendskab til andre faggrupper. Det er ikke sådanne profiler, de plejer at ansætte. Han har ikke tidligere sat sig ind i det. Han havde slet ingen kendskab. Han kendte ikke til mulighederne. Har tidligere haft en akademiker ansat, men han kendte ikke til tilskud osv., han ville gerne have haft mødet. Han sagde ja til mødet, fordi han gerne ville vide mere. 30

31 3. I hvilken grad føler du, at du på baggrund af mødet har fået mere viden om mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 8% 3% 0% 18% 38% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 33% Uddybning ved i mindre grad og slet ikke : Han kendte til mulighederne, men ville gerne opdateres. Konsulenten havde mere travlt med at fortælle, hvor bitter han var i forhold til sin jobsituation, i og med at han var blevet overflødig, og stod til at skulle miste sit job. Konsulenten var meget uerfaren og kunne ikke svare og ikke tage aktion på deres behov. 4. Hvilke af følgende muligheder fik du kendskab til på baggrund af mødet? (gerne flere svar) Tilskuds-ordninger Hjælp til rekruttering af akademikere Generelle kompetencer hos akademikere Specifikke muligheder vedr. akademikere i jeres virksomhed Ingen Ved ikke/kan ikke huske 31

32 5. I hvilken grad er du på baggrund af mødet vedr. akademikerkampagnen blevet mere positiv overfor at ansætte en akademiker i fremtiden? 3% 18% 22% 8% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 24% 25% Uddybning ved i mindre grad og slet ikke : De har enten kun eller har næsten kun akademikere ansat. Vi er i gang med at ansætte. Er positiv stemt i forvejen. Føler/ved ikke endnu, om en akademiker passer ind i deres virksomhed. Det er uændret, da han i forvejen kendte til mulighederne. 6. Hvad blev udfaldet af mødet? 7% 7% 7% Vi har ansat en akademiker Vi har sagt ja tak til yderligere dialog omkring ansættelse af en akademiker 31% Vi er ikke interesseret i yderligere dialog nu, men evt. senere Vi er interesserede i en akademiker, men vil selv gå videre med rekruttering Ansættelse af en akademiker er slet ikke interessant for os 48% 32

33 7. Hvis du har sagt nej til yderligere dialog på nuværende tidspunkt, hvad skyldes det så? 7% 2% 7% Vi har ikke behov for nye medarbejdere pt. Det er for dyrt at ansætte en akademiker 5% Opgaverne i vores virksomhed passer ikke til en akademiker Dialogen med konsulenten var utilfredsstillende Mødet handlede ikke om det, som jeg havde forventet. 79% 7. Hvis du har sagt nej til yderligere dialog på nuværende tidspunkt, hvad skyldes det så? Andre grunde til at der er sagt nej til ydereligere dialog: Travlhed. Speciel branche med behov for meget specifikke kompetencer. Organisationsændringer og nye beslutningstagere. Intet behov, da virksomheden allerede rekrutterer akademikere løbende. De har sagt nej, fordi ham de ville ansætte har fået andet arbejde, så den er strandet der. Beslutningen er endnu ikke taget. Har efterfølgende ansat akademikere. Vil kun ansætte en akademiker med tilskud. Konsulenten havde ikke viden nok, til at kunne rådgive ordentligt og fulgte ikke op på forespørgsler. Materialet og informationerne ikke specifikt nok til vores virksomhed. 33

34 8. Hvordan vil du fremadrettet helst høre om lignende kampagner? (Max 2 svar) Kampagnemateriale og nyhedsbreve Annoncer i avisen Telefonisk kontakt fra en konsulent Telefonisk kontakt fra en jobsøgende akademiker Personligt møde med en konsulent Personligt møde med en jobsøgende akademiker Andet: Vil gerne selv holde sig opdateret Materiale sendt pr. post Materiale og telefonisk opfølgning 9. Hvad skulle der til for at du ville ansætte en akademiker i fremtiden 9. Hvad skulle der til for at du vil ansætte en akademiker i fremtiden? At behovet opstår At man kan finde en, der passer til virksomheden At man kan benytte sig af tilskud Evt. en database med mere specifikke viden om kvalifikationer, inden evt. møde med Akademiker (Feks. Som princippet med jobindex) De rette kompetencer Akademikere passer ikke ind i deres virksomhed Mere fleksible rammer mere viden om ansættelse af en Akademiker Økonomi Udvikling De svar, der oftest gik igen var: - Konkret behov - Økonomi 34

35 10. Forbedringsforslag 10. Har du generelle forbedringsforslag Mere målrettet søgning af virksomheder, så man sikrer, at disse passer til de kandidater, der er på markedet Der har ikke været den lovede opfølgning fra konsulentens side Det har været en god kampagne og et godt budskab Tilskudsordningerne giver for lidt og koster samfundet for mange penge De personer, der ringer til virksomheden skal klædes bedre på Det har været en positiv oplevelse Konsulenterne bør sætte sig bedre ind i virksomhedens behov Hurtigere opfølgning Overordnet set var der enighed om, at kampagnen og budskabet var interessant og en god idé, men flere nævner, at de gerne ville have haft noget bedre information før mødet. Samtidig er flere utilfredse med, at der efter mødet ikke er blevet fulgt op som lovet, eller at mødet er blevet aflyst af konsulenten, hvorefter de ikke har hørt yderligere. Virksomheder, som har sagt nej tak til møde 35

36 Fordeling af interviews Afslutning på emner emner 6% 28% Interview gennemført Vil ikke deltage Andet 66% 95 gennemførte interviews i alt svarprocent 66% 36

37 Geografisk fordeling af interviews 13% 12% Fyn Midtjylland Sjælland Sønderjylland 38% 37% Det bemærkes, at der er en god spredning i interviews. Dog er Nordjylland ikke repræsenteret i denne fordeling Fordeling af interviews i forhold til antal ansatte 11% 35% 28% Under 10 ansatte ansatte ansatte Over 50 ansatte 26% 37

38 Resultater 1. Indledningsvist vil jeg spørge dig til den telefonsamtale du havde vedr. akademikerkampagnen - Hvor dybdegående var din dialog med konsulenten, der ringede til dig? 11% Jeg fik en dybdegående snak med konsulenten Jeg havde en kortere dialog med konsulenten 46% 27% Jeg sagde nej tak til dialog (gå til spg.6) Jeg husker slet ikke at være blevet kontaktet (gå til spg.7) 16% På baggrund af ovenstående svar er det værd at bemærke, at kun 38%, svarende til 36 respondenter danner grundlag for svarene i spørgsmål 2-5, hvorfor disse resultater må tages med visse forbehold. Heroverfor danner 54% svarende til 51 respondenter baggrund for spørgsmål 6, mens alle 95 respondenter har svaret på spg

39 2. I hvilken grad kendte du forud for akademikerkampagnen til mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 0% 28% 42% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 11% 11% 8% Uddybning ved "i mindre grad" eller "slet ikke": Kender lidt til både muligheder og fordele. Nu er det kun mig der er akademiker i virksomheden, resten er timelønnede. Jeg har ikke haft behov for viden på det område. Vi ansætter akademikere, men udelukkende ud fra behov. Vi har ikke akademikere ansat. 3. I hvilken grad føler du, at du på baggrund af telefonsamtalen med konsulenten fik mere viden om mulighederne og fordelene ved at ansætte en akademiker? 6% 9% 36% 23% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 6% 20% Uddybning ved "i mindre grad" eller "slet ikke": Det var en meget kort samtale og informationen var ikke relevant for mig. Jeg fik da lidt info, men jeg har ikke brug for det. Jeg kendte allerede til de muligheder og fordele der er. Kun omkring tilskudsordninger, da jeg ellers er meget bekendt med akademikere. 39

40 4. Hvilke af følgende muligheder fik du kendskab til i dialogen? Tilskuds-ordninger Hjælp til rekruttering af akademikere Generelle kompetencer hos akademikere Specifikke muligheder vedr. akademikere i jeres virksomhed Ingen Ved ikke/kan ikke huske 5. I hvilken grad er du på baggrund af samtalen blevet mere positiv overfor at ansætte en akademiker i fremtiden? 9% 0% 11% 26% I høj grad I nogen grad I middel grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 45% 9% Uddybning ved "i mindre grad" eller "slet ikke": Behovet skal være der. Vi har ikke brug for en akademiker til at skære og pakke fisk. Er positiv i forvejen. Det kommer an på bundlinjen. 40

41 6. Hvad var årsagen til, du sagde nej tak til et møde 6. Hvad var årsagen til, at du sagde nej til et møde vedr. akademikerkampagnen? For travlt til møde Intet behov medarbejdere Virksomheden ikke egnet til akademikere De søger selv information De finder selv deres medarbejdere Har allerede fint kendskab til ordninger Ingen økonomi til det Virksomhed for lille til at ansætte akademikere 7. Hvordan vil du fremadrettet helst høre om lignende kampagner? (max 2 svar) Kampagnemateriale og nyhedsbreve Annoncer i avisen Telefonisk kontakt fra en Telefonisk kontakt fra en Personligt møde med en Personligt møde med en konsulent jobsøgende akademiker konsulent jobsøgende akademiker Andet: Noget på . og telefonisk opfølgning. Internettet, f.eks en database med jobsøgende akademikere. Vil ikke kontaktes. Kort information om tilskudsordninger direkte fra den jobsøgende akademiker, sammen med en ansøgning. 41

42 8. Hvad skulle der til for at du vil ansætte en akademiker 8. Hvad skulle der til for at du vil ansætte en akademiker i fremtiden? At der opstår behov Vil ikke blive aktuelt i vores branche Vækst i forretningen Det gør vi løbende, så efter behov. Ønsker generelt ikke at ansætte nyuddannede Gode vilkår, tilskudsordninger og at der ordrer nok i butikken. Den rette person med de rette kompetencer Vi ansætter akademikere, men kun ved at trække på netværket og håndplukke de kloge hoveder vi skal bruge. Økonomi 9. Generelle forbedringsforslag? 9. Har du generelt forbedringsforslag/kommentarer? Bedre at kontakte og udbrede budskabet på en anden måde end ved telefonisk kontakt. Bedre opmærksomhed om kampagnen, feks. Smedemesterbladet og konkrete brancheblade. Umiddelbart har kampagnen ikke gjort indtryk, da opkaldet ikke huskes Flere penge - tilskud, ellers er der ikke økonomi i at lade en akademiker bevise sit værd. Have en form for database man kan trække på indenfor jobsøgende akademikere. Udviklingstiltag og arrangementer for både virksomheden og akademikere. F.eks. Bruge best practice fra lignende projekter. Hvis man ikke har noget behov, foretrækker jeg ikke at blive kontaktet direkte Jeg har slet ikke hørt om kampagne, så måske at udbrede budskabet bedre. Mere opfølgning. Telefonisk kontakt fint Konsulenterne, der ringer ud, skal klædes bedre på Vedkommende som ringede til mig havde en god kompetence til at forklare budskabet. 42