TILLID TIL EGNE MULIGHEDER OG ALSIDIG UDVIKLING? HVORDAN TRIVES DANSKE ELEVER?
|
|
- Ivar Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU/ Aarhus Universitet TILLID TIL EGNE MULIGHEDER OG ALSIDIG UDVIKLING? HVORDAN TRIVES DANSKE ELEVER? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
2 Tillid til egne muligheder? Alsidig udvikliing? Motivation for læring? Trivsel i skolen?
3 Unge har aldrig følt sig dårligere overskrift i Politiken, , baseret på ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, hvori det fremgår, at danske unge føler sig mere stressede, mere deprimerede og mere utilfredse med livet end danske unge gjorde for 20 år siden (Statens Institut for Folkesundhed, 2014). Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
4 Performancekultur Der er skabt en performancekultur blandt de unge (Statens Institut for Folkesundhed, 2014). En kultur, der stresser pigerne og får drengene til at stå af. Det perfekte blevet det nye normale for pigerne (Katznelson, ). Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
5 Nogle projeketer og kilder Drengeakademiet (se min rapport på løkkefonden.dk) FUF. Fremtidens Undervisningsfacilitet (se min rapport 2015 på (katafonden.dk) Lyst til læring netop afsluttet CEFU-projekt Sørensen & Nielsen ( 2014) Et helt normalt perfekt selv. Konstruktioner af selvet i unges beretninger om mistrivsel. Dansk Sociologi, nr. 1/2014 Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv. Statens Institut for Folkesundhed, 2014 (rapport). Katznelson: Unges identitetsudvikling uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. I: Læring i konkurrencestaten. (2014) Samfundslitteratur Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
6 Børn og unge i skolen i dag Mange flere og meget længere i skole: De går længere tid i skole nu end før Flere unge starter på en uddannelse De kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet De unge er yngre, når de starter på en uddannelse og yngre når de afslutter De er mere arbejdsmarkedsorienterede få noget på cv et De er mere fornuftige (senere alkoholdebut, færre rygere, færre kriminelle, senere sexdebut) Tegn på alvorlige trivselsproblemer Forsat højt frafald og dropout Manglende deltagelse i undervisningen, store problemer med privat mediebrug i timerne Flere psykiske diagnoser til børn og unge Flere problemer med præstationsangst Stress helt ned i børnehaven Flere uddanner sig til arbejdsløshed Polarisering mellem stressgruppen og restgruppen
7 Tre overordnede forandringer Test og præstationsorientering Ændrede kommunikations- og vidensformer ( Being alone together ) Øget polarisering mellem restgruppen og stressgruppen
8 1. Test og præstationsorientering i skole og uddannelsesliv Uddannelse skal ruste unge til at være employable Forskydning fra dannelse til nytte Hastighedsoptik - konkurrencestat Øget fokus på test, præstationer og ranking Mere standardisering Udvikling af performancekultur Motivation for at præstere, være den dygtigste, være den smarteste / smukkeste, osv.
9 2. Ændrede vidensformer Nye mediebårne kommunikations- og vidensformer Høj forandringshast Viden og kvalifikationsbehov forældes hurtigt Unges online liv i overfladen ( The Shallows af Nicholas Carr) og i kommunikerende ensomhed ( Being alone together af Sherry Turkle) Konsekvenser for skolen: Det totale tab af vidensmonopol Manglende relevans hvorfor skolegang og udddannelse når jeg kan lære mere, hurtigere og mere relevant på nettet? Konkurrence om de unges opmærksomhed og motivation med hele medie-, gadget- og forbrugerkulturen
10 3. Øget polarisering Præsterer supergodt Tendens til overmotivation Stress og selvskade Passer skolen, men har også andre interesser Har manglende eller ingen motivation for skolen. Er stået af. Risiko for marginalisering.
11 Polarisering mellem. Skoletræthed Jeg var kørt fuldstændig skoletræt. I det sidste år af gymnasiet gad jeg simpelthen bare ikke mere. Man skulle virkelig slæbe sig selv hen i skolen. Det sidste halvdel af 3. g det hang mig bare ud af halsen. Jeg mistede bare fuldstændig motivationen, som jeg egentlig synes, jeg havde før. Så da jeg blev færdig, så tænkte jeg, nu skal jeg have en pause og prøve noget helt andet. Og så syntes jeg måske heller ikke helt, at jeg er klar til at skulle læse videre, selv om det sikkert vil være det bedste. (Esben, student fra stx) Overpræstation Jeg kan ligge og det er måske ikke en så sund tankegang men hvis jeg kommer i seng om aftenen og tænker, Gud, jeg har ikke nået at læse denne her tekst, men jeg har haft tiden til det, så bliver jeg bare virkelig så sur på mig selv, og så kan jeg godt bare rejse mig op og tage teksten, og så sidde til klokken og læse. ( ) Jeg ser det sådan lidt, at hvis du går hjem, og du ved, at du har lektier for, og du har to timer, hvor du ikke laver noget, så har jeg det dårligt, hvis jeg ikke laver mine lektier, fordi jeg havde jo tiden til det. (Sofia, stx)
12 Hvad stiller vi op med drengene og pigerne i skolen? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
13 Projekt FUF, Fremtidens Undervisningsfacilitet, katafonden.dk FUF Kendetegn for god naturfagsundervisning Fordybelse: gå i dybden med materialer og ideer Rammefortælling: narrativ ramme for aktiviteterne Åbne eksperimenter: udforske og forfølge egne ideer Hands on: Få tingene i hænderne sansemæssige erfaringer Projektorientering. Tværfaglige, anvendelsesorienterede - og problemløsende tilgange -sammenhænge på tværs af fag Facilitering. Læreren som synlig læringsleder: facilitator og sparringspartner aktivt nærvær, feed back og udfordring Styrkebasering. Finde egne måder at løse opgaver på og bruge sine styrker og kompetencer og udvikle tro på sig selv Refleksion i grupper. Lade elever reflektere over egen arbejdsmetoder og processer i grupper og sammen med læreren (og individuelt) Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
14 FUF: Eksperimenter, udforskning, vildskab Kendetegn for gode naturfagslokaler Mulighed for ro, koncentration og fordybelse (flow) Æstetik og ordentlige materialer (bør udfordre alle sanser) Let adgang til udstyr, materialer og viden Gode muligheder for at eksperimentere og udforske Rum der lægger op til mange forskellige og varierede undervisnings- og læringsformer Rum der giver mulighed for synlig og dokumenteret læring Mulighed for at pakke aktiviteterne ind i rollespil og andre narrative tilgange Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
15 Drengeakademiet Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats for drenge i kl. med massive problemer. Drengene kommer fra folkeskolen, der indstiller dem til 3 ugers sommerskole med efterfølgende mentorordning hjemme. Målet er at de kan vende tilbage til hjemskolen og klare 9.kl. afgangsprøve og en erhvervsrettet ungdomsuddannelse Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
16 OM BAGGRUNDEN FOR DRENGE AKADEMIET Dobbelt så mange drenge som piger er uden funktionelle læsefærdigheder Drengene trives dårligere i folkeskolen Markant flere drenge end piger modtager specialundervisning Drengene lever mere usundt end pigerne, flere bliver kriminelle - og drengene dør i sidste ende flere år før pigerne Drengene må også se sig overhalet af pigerne, når det kommer til at få en uddannelse efter folkeskolen Drenge Akademiet er et læringslaboratorium, hvor fagligt svage drenge gennem 2 ugers intensiv summer camp får mulighed for at løfte sig selv både fagligt, socialt og personligt. Det har hidtil været en succes. Nu kommer det svære: at holde de gode takter på den lange baner og sikre udrulningen i kommunerne. København, Ålborg og Esbjerg er på vej.
17 EKSEMPLER FRA HVERDAGEN Synlige og individuelle mål og succeskriterier. Løbende formativ evaluering Fagstationer med forskellige temaer og materialer Omfattende brug af digitale læremidler, herunder I-pads
18 IT og mobiltelefoner Drengeakademiet lægger vægt på styret brug af IT Der anvendes klassesæt af I-pads og pc er men de er låst til en række programmer og netsteder Private mobiltelefoner og gadgets samles ind og udleveres kun 1 time om aftenen Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
19 Drengeakademiet udvikler især de 7 pædagogiske karaktertræk (Duckworth, KIPP-skolerne, mv) Selvkontrol at have selvdisciplin og at kunne kontrollere egne følelser og reaktioner Engagement at deltage aktivt, tage initiativ og udvise energi. Vedholdenhed at blive ved, når noget er svært og at komme videre, når man sidder fast Social intelligens evnen til at aflæse og navigere i andre menneskers følelser og motiver Taknemmelighed evnen til at værdsætte oplevelser, erfaringer og andres handlinger Optimisme at forvente det bedste i enhver situation og arbejde inden for den forventning Nysgerrighed at være sulten efter at opleve og forstå stadig mere af verden Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
20 De 7 træk oversat til drengesprog Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
21 Evalueringen: de faglige prøver Utfordringer. Frans Ørsted Andersen
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 20.11 2013 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereUnges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag
www.eva.dk Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag Camilla Hutters, Områdechef EVA Mo#va#onsproblemer? 2 Unges motivation - fra de store udfordringer til de konkrete tiltag
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Senter for Skoleforskning /DPU/ Aarhus Universitet UTFORDRINGER FOR DANSK (NORDISK) SKOLE I 2015
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Senter for Skoleforskning /DPU/ Aarhus Universitet UTFORDRINGER FOR DANSK (NORDISK) SKOLE I 2015 Utfordringer. Frans Ørsted Andersen 28-10-2015 1 Utfordringer for dansk
Læs mereUngdomsliv og læring 2014
Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereElevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den?
www.eva.dk Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den? Oplæg i ESB-netværket 9. november 2017 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d DPU /Aarhus Universitet ERFARINGER OG FORSKNINGSRESULTATER FRA TURBOOMRÅDET
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d DPU /Aarhus Universitet ERFARINGER OG FORSKNINGSRESULTATER FRA TURBOOMRÅDET Pædagogik på kanten. Frans Ørsted Andersen 29-11-2017 1 FRANS ØRSTED ANDERSEN Lektor, PhD
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d DPU /Aarhus Universitet FORLØB MED FOKUS PÅ DRENGE HISTORISK OG AKTUELT
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d DPU /Aarhus Universitet FORLØB MED FOKUS PÅ DRENGE HISTORISK OG AKTUELT 1 Indhold Turbo- og intensive forløb, målrettet drenge Motivation for skole og uddannelse? T-klasserne
Læs mereBLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere
BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d DPU /Aarhus Universitet INKLUSION VIA INTENSIV LÆRING OG TURBOFORLØB?
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d DPU /Aarhus Universitet INKLUSION VIA INTENSIV LÆRING OG TURBOFORLØB? FRANS ØRSTED ANDERSEN Lektor, PhD på DPU, Aarhus Universitet Indhold Introduktion til turbo som
Læs mereTrivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereDRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10
DRENGECAMPEN 2015, VARDE KOMMUNE RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 1/10 INDHOLD Introduktion - At arbejde med Karaktertræk... 3 kort resume af resultaterne... 5 Karaktertræk resultater... 6 Resultater
Læs mereOm sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereBørn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Læs mereVI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN. LøkkeFondens projekter 2014-2015
VI SÆTTER DRENGE PÅ DAGSORDENEN LøkkeFondens projekter 2014-2015 INTENSIV LÆRING Den 30. juni 2014 troppede 99 drenge op på LøkkeFondens DrengeAkademi. 99 drenge fra hver sin del af landet, men i samme
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereUnge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet HVAD VED VI FRA FORSKNINGEN OM GOD SKOLELEDELSE?
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet HVAD VED VI FRA FORSKNINGEN OM GOD SKOLELEDELSE? Kirsten F. Brønd, skoleleder på Høsterkøb Skole, DK Det handler ikke om lederen.
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereHvem uddanner vi og til hvad?
Hvem uddanner vi og til hvad? Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Nka@learning.aau.dk Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Lyst til at læse mere Unges motivation
Læs mereKøbenhavnerdrenge skal lære nye vaner på camp
Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp Af: Helle Lauritsen Formålet med KøbenhavnerAkademiet er en blanding af læring og dannelse. 108 drenge tog til Tisvildeleje for at stave, læse og regne være
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereUnge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Læs mereDe unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh
De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereIntroduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker
Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?
Læs mereLØKKEFONDENS DANMARKS TOUR
LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR Er du mellem 16-19 år og har du brug for et afbræk fra hverdagen? 14 uger med cykeltræning, sunde vaner og personlige mål. HERNING Når matematikken er svær, tænker jeg på første
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereAt lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereJeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok
Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET
Læs mere40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb
40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb Baggrund Skolelivet og det eleverne lærer i skolen, er ikke bare vigtigt for deres opvækst,
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs merebørns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen
børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen Mit perspektiv Hvordan støtter vi børn i opdragelsen, så de udvikler en indre kerne, der er robust - baseret på
Læs mereUngdomskultur vs. uddannelsesstruktur
Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mereLOGBOG. Upgrade NAVN:
LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På
Læs mereHvordan evaluerer vi bedst i skolen? Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Aarhus Universitet/DPU
Hvordan evaluerer vi bedst i skolen? Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Aarhus Universitet/DPU 1 Det korte svar på spørgsmålet:..læs de 3 bøger her: 2 Læs også denne aktuelle bog, hvor mit oplæg uddybes:
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereDIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT
HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag
Læs mereTrivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs meremere end blot en madpakke
Skal der mere end blot en madpakke v/ Roar Hylleberg med hjemmefra? www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Roar Hylleberg 41 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 9 år og Ask 11 år Skolebestyrelses erfaring: 4.
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTrivsel på erhvervsuddannelserne
Trivsel på erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Ungdomsprofilen 2014 samt interventionsprojektet Trivsel, Fællesskab & Faglighed 23. november 2016 Susan Andersen og Veronica Pisinger Centret er støttet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOVERSIGT OVER DE 24 STYRKER
24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange
16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål
Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereMENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereVi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereSkolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.
Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel] Børne- og Ungdomsudvalget fastholder i 2015 puljerne til holddeling og
Læs mere