En mere varieret udskoling. Inspiration fra 95% handleplanen

Transkript

1 % En mere varieret udskoling Inspiration fra 95% handleplanen

2 Baggrund for inspirationshæftet I Aarhus har vi dygtige unge, der forlader folkeskolen med stadig bedre resultater, og stadig flere påbegynder en ungdomsuddannelse, sådan som det har været et ambitiøst mål gennem flere år. Samtidig er det fortsat en stor udfordring at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor skal det gode udgangspunkt skal vedligeholdes og udvikles. på Faglige initiativer Initiativer på Støtte til udvikling af sociale kompetencer Initiativer Den nye folkeskolelov lægger op til, at udskolingen skal varieres og målrettes den enkelte elev mere end i dag. En varieret udskoling skal sikre, at skoledagen gennem hele forløbet opleves relevant for de unge, så alle unge bliver fagligt parate og dermed rustede til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med 95% målsætningen. Det fordrer et øget samarbejde mellem skoler, fritids- og ungdomsskoleområdet og ungdomsuddannelserne, samt inddragelse af erhvervslivet m.v. Hæftet formidler kort, hvordan virkemidler fra en række initiativer under 95 % handlingsplanen kan nyttiggøres i arbejdet med at skabe en mere varieret udskoling. Flere af de beskrevne virkemidler understøtter samtidig et øget uddannelses- og arbejdsmarkedsfokus i skolen og øget fagligt fokus på fritids- og ungdomsskoleområdet. faglige kompetencer relevans og mening sociale kompetencer valg og fravalg Handlingsplanen for 95 % målsætningen blev vedtaget af byrådet i juni 2011 for at understøtte, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Handlingsplanen indebar en fælles forståelsesramme (sløjfemodellen, jf. figuren), en skærpet opmærksomhed hos alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge, samt afprøvning af en række initiativer, der blev udviklet i et bredt samarbejde mellem kommunale aktører og med ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Det enkelte virkemiddel beskrives under følgende overskrifter: Hvad er det, hvad kan det, hvem er målgruppen (med afsæt i sløjfemodel og forebyggelsestrekant), og hvordan kan det bruges lokalt. Initiativer på motiverende og meningsskabende initiativer Initiativer på hjælp til afklaring 2 3

3 læs og lær Læs og Lær faglig læsning i skolen som redskab til at lære mere i alle fag Hvad er læs og lær? Læs og Lær er kompetenceudviklingsforløb for lærere i faglig læsning. Forløbet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem kurser og praksisperioder, hvor lærerteamet afprøver teorier og redskaber i praksis. Gennem forløbet bliver lærerne i stand til at arbejde med læseforståelsesstrategier i relation til fagenes tekster. Læs & Lær giver et fælles målrettet sprogligt fokus hos årgangsteamets faglærere. Implementering og forankring af faglig læsning i skolens og fagenes dagligdag kræver et vedvarende ledelsesfokus, hvor ikke mindst læsevejlederens roller og opgaver bliver sat i spil. Hvem er målgruppen for Læs og Lær? Læs og Lær er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Indsatsen har primært fokus på faglige kompetencer. Mange elever har svært ved at forstå fagenes tekster. Kursusforløbet klæder faglærerne i alle fag på til at støtte eleverne i at udvikle læseforståelsesstrategier i fagenes tekster før, under og efter læsning, fx ved at støtte elevens forforståelse, forståelse af ord og begreber og ved elevens overblikslæsning. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Erfaringerne viser, at Læs & Lær er med til at understøtte lærernes samarbejde om elevernes faglige udbytte af undervisningen specielt i forhold til brugen af tekster i undervisningen. På baggrund af de gode erfaringer arbejder Pædagogisk Afdeling aktuelt med, hvordan Læs og Læs fremadrettet kan driftes som et fleksibelt tilbud til skolerne. Hvad kan læs og lær? Læs og Lær har afdækket, at lærerne får øget bevidsthed om at mange elever har svært ved at forstå fagenes tekster, og at arbejdet med læseforståelsesstrategier er en forudsætning for et fagligt udbytte. Læs & Lær skaber en ramme for at udvikle skolens læsefokus fra at omfatte dansk i indskolingen til at omfatte alle skolens fag på alle klassetrin. Pædagogisk Afdeling: Konsulent Tine Nørregaard Jakobsen Skoler, der deltager i Læs & Lær: Tilst, Vorrevang, Næshøj, Katrinebjerg, Ellevang, Skovvang, Tovshøj, Ellekær, Hårup, Tranbjerg, Bavnehøj, Elsted, Bakkegård, Læssøegade, Malling, Sødal, Åby, Engdal, Skjoldhøj, Ellekær, Skødstrup, Lystrup, Strand, Møllevang, Viby, Skæring, Hasle, Samsøgade, læs og lær 4 5

4 Boglige fag og prøveboosters Boglige fag og prøveboosters i ungdomskolen en vej til bedre faglige resultater Hvad er boglige fag og prøveboosters? Ungdomsskolen udbyder boglige fag som undervisning hen over skoleåret i udvalgte fag fx matematik og fysik/kemi. Det støtter eleven i at kunne stoffet. Hvem er målgruppen for boglige fag og prøveboosters? Boglige fag og prøveboosters er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Indsatsen har primært fokus på faglige kompetencer. Boglige fag er for alle årige. Prøveboosters er for alle elever i 9. Klasse. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Boglige fag og prøveboosters handler om at skabe en kultur, hvor det er sejt at lære noget i sin fritid sammen med andre. Boglige fag og prøveboosters er et tilbud indenfor ungdomsskolens gældende rammer, men bruges i varierende omfang i områderne. Hvad kan boglige fag og prøveboosters? Boglige fag og prøveboosteres skaber rammer for faglig fordybelse. Resultater fra afgangsprøver viser, at boglige fag og prøveboosters har en positiv effekt på karakterniveau for både fagligt stærke og svage elever. Vi kan få hjælp af læreren eller vennerne til de ting, vi ikke er så gode til. Og så er det mere frit end i skolen. Vi får lov at høre musik og må gerne snakke sammen. Det gør det lidt hyggeligt og sjovere at lave matematik (Elev fra Sødalskolen) Boglige fag og prøveboosters Prøveboosters udbydes som korte forløb op til afgangsprøverne. Det giver eleverne erfaringer med, hvad en afgangprøve er, hvordan man disponerer sin tid osv. Lærere fra lokale folkeskoler, ansat i ungdomsskolen, står for undervisningen. Fx vurderer Sødalskolen, at op til 90 pct. af eleverne deltager i et eller flere fag. På baggrund af de gode erfaringer med at løfte elevernes faglige resultater bør virkemidlet i højere grad anvendes i alle områder. Tilbuddet kan med fordel implementeres i tæt samarbejde med skole og unge. Pædagogisk Afdeling: Konsulent Henrik Johansen eller konsulent Jesper Callesen. UngiAarhus: Ungdomsskolekoordinator Niels Rønde, Silkeborgvej. 6 7

5 ocn OCN struktureret faglig og personlig læring i uformelle rammer Hvad er OCN? OCN er et koncept for strukturerede læringsforløb i uformelle rammer. Der er klare og konkrete læringsmål for hver del af et forløb, og prøver i det lærte tages løbende. OCN tilrettelægges efter de konkrete lokale behov og spænder fra træning i basale personlige færdigheder til forløb, hvor faglig læring i dansk, matematik, fysik osv. iklædes en anderledes form, fx et motorlæreforløb. OCN er en primært en foregribende indsats i det gule felt. Indsatsen har fokus på motivation, relevans og mening, sociale og faglige kompetencer. Erfaringerne fra Grenåvej Vest og Gellerup/ Toveshøj viser, at OCN kan være en nøgle til at åbne for personlig og faglig læring for 95% målgruppen: Fokus på basale personlige og sociale kompetencer, som ikke kan tages for givet (mødestabilitet, adfærd i grupper m.v.), kan styrke og kvalificere unge til at begå sig i hverdag, skole og uddannelse Fokus på faglighed kan i særlig grad styrke og kvalificere fagligheden for unge, hvor uformel træning i faglige færdigheder kan opbygge tiltro til, at man kan noget fagligt og give formelle kompetencer Hvordan kan vi bruge det lokalt? Anvendelse af OCN-konceptet (Open College Network) besluttes decentralt Anvendelse forudsætter betaling til OCN Danmark for licens, uddannelse af OCN-vejleder (på 2- dages vejlederkursus) m.v. Det er et langt sejt træk at forankre OCN ind i organisationens hverdag. Det hjælpes på vej ved et klart billede af, hvilken lokal udfordring OCN skal hjælpe med at løse, ved at gøre erfaringer i mindre skala, ved så vidt muligt at genanvende allerede udviklede byggeklodser osv. OCNs effekt for de unge optimeres ved systematisk videndeling og ved samarbejde mellem FU, skole, UU, og ungdomsuddannelser om konkrete unge og konkrete forløb. Grenåvej Vest har løbende formidlet om OCN i forskellige fora, herunder på møder i FU-kredsen. FU-leder Ove Petersen kan efter konkret aftale yde ledersparring om overvejelser man skal gøre sig inden man går i gang ift. ressourcer, tovholder og tidsperspektiv i implementeringen. Pædagogik og Integration kan efter konkret aftale bistå interesserede områder. Hvad kan ocn? De unge får afgørende praktiske kompetencer, som vi ikke kan tage for givet. Man kan få 1000 forskellige ting ind, når de har paraderne nede i de uformelle sammenhænge. Så kan de opbygge tiltro til, at de kan noget, som de havde opgivet Vi tvinges til at forholde os til nogle meget tydelige læringsmål. Det kan godt forsvinde i hverdagen.. Når vi bruger OCN med omtanke kan vi hæve det vi laver til et skoleagtigt niveau, uden at de unge opdager det i første omgang (FUmedarbejdere) Nu kan jeg kan se (OCN)-perspektivet ind i skolen. Andre rammer gør det lettere at fokusere på noget specifikt - fx mødestabilitet. Man skal ikke nurse for meget, men skabe masser af tydelighed, stille krav og følge dem det kan OCN. Man kan opnå noget på en uge, som bliver en god reference for skoledagen bagefter (Lærer) Det var meget sjovere end at gå i skole vi laver andre ting. alt var anderledes end på skolen den måde vi sad på og den måde vi fik info på. Vi brugte kroppen mere det var godt... der var fokus på at komme til tiden, overholde aftaler og udvise ansvarlighed. (unge) Fra erfaringsopsamling, sommer 2013 ocn 8 9

6 camps Camps relationer og selv-kendskab motiverer og skaber udannelsesparathed Hvad er BUcamps? BU camps er et tilbud til skolerne og UNG i Aarhus, forankret hos UNO Friluftscenter. Et camp-forløb følger et detaljeret program med forskellige aktiviteter, der kan sammensættes i dialog med skolen eller UNG i Aarhus området. Målgruppen for Camps er elever i 8, 9 og 10 klasse. Camps er en er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Camps har fokus på motivation, relevans og mening, sociale og faglige kompetencer. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Det primære fokus på en BU camp er på at udvikle elevernes alsidige personlige udvikling, samt motivation og forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det gøres ved, at der på en BU camp fokuseres målrettet på relationsdannelse, fællesskab og styrkelse af elevernes kendskab til sig selv og egne værdier og på, at udvalgte elementer efterfølgende kan tænkes ind i hverdagen. Hvad kan BU camps? En camp giver lærere og elever en fælles oplevelse, om hvad der virker i forhold til elevernes læring og personlige udvikling. Eleverne tilegner sig konkret læringsværktøjer, og lærerne kan bygge videre på den fælles oplevelse i hverdagen. Konkret giver camps Øget motivation til læring Bedre sociale relationer i elevgruppen og mellem elever og de voksne Større bevidsthed om at tage ledelse og styring i eget liv camps Aktiviteterne igangsættes og støttes af medarbejdere, der er uddannet i camp konceptet, samt medarbejdere fra deltagende skole/ung i Aarhus. Elementer fra campen bruges efterfølgende i skolens/områdets hverdag. En fuld camp varer 5 dage med overnatning, men det er et fleksibelt koncept, der kan bruges til både korte og længerevarende forløb tilpasset behov og økonomi. UNO Friluftscenter v/ Morten Bjerg Poulsen og Thomas Batting

7 klubskolen Klubskolen læring i uformelle rammer genskaber læringsgnisten Hvad er klubskolen? Klubskolen er et afgrænset forløb, hvor den unge undervises på klubbens matrikel. Den unge optages i klubskolen efter aftale mellem klub og egen skole. Målet er at hjælpe den unge med at vende tilbage til egen skole og afslutte 9. klasse derfra. Klubskoleforløbet starter med at genskabe den unges grundlæggende forudsætninger for læring at den unge møder frem, bliver tryg, åbner op. Herefter arbejdes med læringsforløb på praksishold med vægt på fx musik og håndværk som indgang til læring samt på faglige hold med undervisning motiverende måder. Forløbet afsluttes med et målrettet udslusningsforløb til egen skole eller eventuel til uddannelse. Klubskolens organisatoriske og fysiske forankring betyder, at de unge i hverdagen oplever en glidende overgang, hvor de fortsætter dagens skoleaktiviteter i klubregi. Klubskolen er en indsats i det røde felt. Den unge har typisk en generel indsats rundt om barnet og henvises til klubskolen på baggrund af en problematisk udvikling i fremmøde, motivation og faglige resultater. For denne gruppe unge er det vigtigt, at der samtidig fokuseres på og arbejdes med deres skolefaglige forudsætninger. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Erfaringerne viser, at afgrænsede undervisningsforløb i et anderledes læringsmiljø har et klart potentiale til at vende en negativ udvikling og genskabe læringsgnisten for de unge i målgruppen. Skoler og FU i de enkelte områder bør nyttiggøre dette potentiale lokalt. For at optimere effekten er det vigtigt, at distriktsskolen ser og anvender klubskolen som et undervisningstilbud, der arbejder med den unges skolefaglige forudsætninger, ikke som et specialpædagogisk tilbud. Unge, der går i klubskolen, er fortsat indskrevet på egen skole. Skolen skal henvise den unge med en klar handleplan. Det tydeliggør, hvilken opgave klubskolen skal løse, hvordan tilknytningen til skolen bevares, samt tidsperspektivet for den unges tilbagevenden til skolen. Også forskellige forudsætninger udenfor klubskolen skal være på plads at optimere effekten af et forløb i klubskolen. Erfaringerne viser, at der er behov for tidligere og koordineret indsats på tværs af skole og sociale myndigheder. Hvad kan klubskolen? Klubskolen har en friere, bredere og mere fleksibel ramme for læring. Den skaber relationer til de voksne, der motiverer til fremmøde, og er koblet til fællesskaber, som rækker udover skoletid og hvor den unge kan udfolde og styrke sine deres erhvervede kompetencer. Hvem kan vi kontakte? FU-leder Kristian Avnsbøl Man kan også kontakte Pædagogisk Afdeling v/jørgen Korsgaard klubskolen 12 13

8 Overgangshold i ungdomsskolen skaber faglig og social brobygning Overgangshold er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Overgangshold kan tilrettelægges med et eller flere fokusområder (afklaring, fokus på faglighed/ undervisningsformer, sociale relationer). Hvordan kan vi bruge det lokalt? Hvad kan overgangshold? Bedre faglig indsigt i viften af ungdomsuddannelser, faglige krav, undervisningsformer mv. - og gode kammeratskabsrelationer før uddannelsesstart - øger trivsel og mindsker frafald og omvalg. overgangshold Hvad er overgangshold? Overgangshold er indsatser i Ungdomsskolen, som supplerer UUs brobygning og præsentation af uddannelserne. Overgangshold kan have mange navne det fælles er fokus på kendskab til stedet, det faglige (niveauet, praktisk og teoretisk undervisning) og kammeratskabsdannelse. Overgangshold til gymnasiet er et tilbud i 9. klasse for alle unge på tværs af et område. Inden et fagligt/ socialt besøg v/ gymnasiet gennemfører egne lærere for et antal undervisningsgange, som henlægges til gymnasiet. Overgangsdag er et supplerende tilbud om en introdag før sommerferien for unge, der er optaget på gymnasiet. I Uddannelsessnuser kan unge i 9. klasse på tværs af et område besøge forskellige ungdomsuddannelser og få en smagsprøve på, hvordan undervisningen foregår - fx på SOSU, Århus Købmandsskole (HG) og udvalgte erhvervsuddannelser. Fælles transport og kendte voksne fra skole, ungdomsskole og UU giver tryghed, og øget kendskab kvalificerer vejledningen. De enkelte områder anvender overgangshold i varierende omfang og med forskellig bredde. På baggrund af de gode erfaringer med bør en bred vifte af overgangshold i højere grad anvendes i alle områder herunder også ift. erhvervsuddannelser. De nye lokale Samarbejdsfora mellem ledere for folkeskoler, FU, UU og ungdomsuddannelser har til formål at sikre om gode overgange til uddannelse, og er et velegnet forum til at drøfte lokale behov og muligheder. Erhvervsuddannelserne har udarbejdet flere intropakker, der kan understøtte indsatsen. Ung til Ungmentorerne kan også indtænkes i arbejdet med overgangshold. Hvem kan vi kontakte? Niels Rønde, ViceFU-leder, UngiAarhus i område Viborgvej EUD-intropakker: Århus Købmandskole v/lene Søllingvrå og Århus Tech v/ Helle Hollmann Man kan også kontakte Pædagogisk Afdeling v/ Henrik Johansen overgangshold 14 15

9 mentorer Ung til Ungmentorer styrker faglighed og sociale kompetencer i udskoling og overgang Hvad er mentorer? Der findes mange forskellige mentorordninger. Læresamarbejdet i Aarhus har udviklet mentorportalen, som giver et overblik over indholdet af og målgrupper og ordninger. Hvem er målgruppen? Ung til Ung mentorindsatsen er en foregribende indsats i det gule felt. Ordningen er et tilbud til udvalgte elever med dansk som andetsprog, hvor det er vigtigt, at der fokuseres på og arbejdes med skolefaglige og i nogle tilfælde sociale - kompetencer. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Der er afsat en økonomisk ramme til mentorordningen og det besluttes løbende, hvilke skoler, der omfattes. Hvad kan Ung til Ungmentorer? Elever med dansk som andetsprog klarer sig dårligere ved afgangsprøverne, og gruppen har det højeste frafald på ungdomsuddannelserne. I UngtilUng mentorordningen rekrutteres mentorer blandt de studerende ved byens videregående uddannelsesinstitutioner og derfor selv er unge studerende, som får karakter af rollemodeller for eleverne i folkeskolen. Mentor er blevet symbol på en masse ting som min søn nu gerne vil med sit liv og er blevet inspireret til. Det at have en mentor har helt sikker gjort ham mere fokuseret og parat til at uddanne sig videre (Mor til mentee) Jeg har rigtig svært ved at tale foran en klasse eller fremlægge noget. Min mentor har lært mig hvordan jeg skal tage det roligt og beholde overblikket - nogle gange også i fritiden (Mentee) mentorer Børn og Unges Ung til Ungmentorordning starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Ordningen er senest udvidet med mentorer i overgangen til ungdomsuddannelse. Mentorerne er studerende ved f.eks. VIA (Lærer og Pædagogseminarierne), Ingeniørhøjskolen, Sygeplejeskolen, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen og andre relevante uddannelser som f.eks. en erhvervsuddannelserne. Pædagogisk Afdeling står for indsatsen i samarbejde med særlige skoler og Mercuri Urval. Henrik Johansen er kontaktperson i forvaltningen Det har været en stor hjælp for skolen at vi har en mentor tilknyttet. Der er kun en hjælp at vi har gode unge mennesker til at have de vigtige samtaler med eleverne om hverdagen, livet og skolen. Det har f.eks. været en stor hjælp i forbindelse med elevernes valg af uddannelse men også i forbindelse med samarbejde med forældrene. (AKT-lærer) 16 17

10 Virksomhedsadoption arbejdsmarkedsfokus i skolen motiverer til læring og uddannelse Adoptionsaftaler er en forebyggende indsats i det grønne felt. Nogle grupper af børn og unge mangler en praksisbaseret erfaring om arbejdslivet. Praktisk indsigt i arbejdsmarkedet kan bidrage til at skabe motivation og relevans undervejs i lange seje træk i skolen, og i forhold til at uddanne sig noget, som man har et reelt billede af. Hvad kan adoptionsaftaler? Nogle forældre har ingen eller begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. En skoledag, der giver hands-on erfaringer på en arbejdsplads og målrettet indtænkes i undervisningen kan støtte elevernes helt nødvendige indsigt i arbejdsmarkedets strukturer og kultur, sætte billeder på hvad de kan blive og udvikle skolens undervisning. virksomhedsadoption Hvad er adoptionsaftaler? Eleverne besøger årligt en virksomhed og arbejder før, under og efter besøget med et aldersrelevant læringsmål, der fastsættes i samarbejde mellem skolen og virksomheden. På Tovshøjskolen adopterer virksomheden en klasse for et helt skoleforløb, og så samarbejder læreren og virksomheden om relevante læringsmål på hvert klassetrin. På Søndervangskolen adopterer virksomheden et klassetrin, og så samarbejder skolen og virksomheden om relevante læringsmål for dette klassetrin. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Faste procedurer for læringsmål og fokus på langsigtet planlægning af besøgsdatoer reducerer praktiske forhindringer. Et målrettet arbejde med før, under og efterbehandling optimerer kvalitet og udbytte. Ekstern bistand fx fra Job og Uddannelse - kan hjælpe skolen i arbejdet med at skabe kontakt til og udarbejde aftaler med virksomheden. UU v/ Christian Bang Tovshøjskolen v/ viceskoleleder Kim Egeskov Pedersen og pædagogisk leder Thomas Christian Trønning Søndervangskolen v/ Martin Bernhard Man kan også kontakte Pædagogisk Afdeling v/henrik Johansen virksomhedsadoption 18 19

11 Fritidsjobs arbejdsmarkedsfokus i skole og fritid motiverer til læring og uddannelse Fritidsjobs kan både være en forebyggende indsats i det grønne felt og en foregribende indsats i det gule felt. Unge kan profitere med baggrund i mange forskellige behov herunder, hvis forældrene har begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet eller den unge er skoletræt. Succesoplevelser uden for skolen giver hands on erfaringer, billeder på hvad man kan blive og ny faglig motivation. Hvad kan fritidsjobs? Et fritidsjob giver penge, men det giver også selvværd og lærer de unge at tage ansvar og holde fast. Det smitter positivt af på skolegangen. Jeg har haft svært ved at møde til tiden, men det gør jeg nu. Det, jeg har lært i mit fritidsjob, vil jeg overføre til skolen. fritidsjobs Hvad er fritidsjobs? En lang række private og offentlige jobs med enkle arbejdsfunktioner og begrænset arbejdstid kan varetages af unge fra 12 år og opefter. Et fritidsjob kan bane vejen for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse ved at hjælpe unge til at begå sig i skolegang, overgang og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. De unge, der særligt kan profitere, har ofte brug for en håndsrækning. Det kan handle om mangelfulde basale kompetencer som mødestabilitet og personlig fremtoning eller praktiske forhold som oprettelse af en nem konto. Det kan også handle om at skrive en ansøgning, eller snakke med arbejdspladsen om, hvordan man klarer jobbet. Indsatser i forskelligt regi ofte i samarbejde med skole og FU - hjælper de unge med at blive klædt på, og finde og fastholde et fritidsjob - fx Get2Job i Gellerup-Toveshøj og Projekt Fritidsjob i Viby Syd. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Byrådet har siden 2012 sat fokus på at alle institutioner skal bidrage med kommunale fritidsjobs til rådighed for unge på kanten. Frem til 2014 skal oprettes 500 kommunale fritidsjobs. En tjans som pedelmedhjælper, medhjælp i SFOen eller klubben kan gøre både en forskel for institutionen og for den unge. Medarbejderportalen har praktisk information om procedurer, opslag osv. Get2job: Fritidsjobkoordinator Senay Arikan, Gellerup-Toveshøj Projekt Fritidsjob Viby Syd: Projektleder Sofia Suleman Pædagogisk Afdeling v/ konsulent Anne Dissing Rasmussen fritidsjobs 20 21

12 Udvidet brobygning og netværk skolefokus på overgange skaber uddannelsesparathed Udvidet brobygning kan både være en forebyggende indsats i det grønne felt og en foregribende indsats i det gule felt. Det er vigtigt at have klare mål for det enkelte tiltag - og at tilrettelægge ud fra elevernes forudsætninger. Det er ligeledes vigtigt at gennemtænke om / i hvilket omfang forældre skal informeres om eller inddrages i det enkelte tiltag for at optimere udbyttet. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Hvad kan udvidet brobygning? En udvidet brobygning med et bredt fokus både hjælper eleverne til at få øje på andre muligheder end fx gymnasiet, og få indsigt i, hvad man skal kunne. Lærerne oplever, at deres samarbejde med uddannelser osv. gør deres sparring med eleverne mere kvalificeret. brobygning Hvad er udvidet brobygning? Udvidet brobygning er aftaler om konkrete samarbejdstiltag med en vifte af aktører udenfor skolen. Udvidet brobygning giver hands-on erfaringer med viften af uddannelsesmuligheder og de krav, som den enkelte uddannelses stiller både faglige krav og krav til at kunne begå sig. Brobygningstiltagene indtænkes i udskolingens undervisning. Det kan fx være et HHX forløb i matematik, der planlægges og gennemføres i samarbejde mellem skolens og uddannelsens lærere. Det kan også være årgangsbesøg på en efterskole med mulighed for efterfølgende at komme i efterskolepraktik. Indsigt i muligheder og krav kan være en hjælp til at afklare valg og fravalg - eller til at gøre en indsats for at kunne man gerne vil i fremtiden. Indsigt i de faglige krav kan hjælpe til at gøre en indsats for at udvikle faglige færdigheder, og indsigt i krav til at kunne begå sig kan hjælpe til at arbejde med basale personlige færdigheder. Netværk skabes gennem lokalt samarbejde. De nye lokale Samarbejdsfora mellem ledere for folkeskoler, FU, UU og ungdomsuddannelser har til formål at sikre om gode overgange til uddannelse, og er et velegnet forum til at drøfte lokale behov samt muligheder og rammer. Samarbejde om tilrettelæggelse og afvikling af det enkelte forløb skaber ejerskab og et fælles billede af opgaven hos de involverede medarbejderne. Klare aftaler om indhold og hvem der gør hvad, samt fokus på langsigtet planlægning af besøg og undervisningsforløb, reducerer praktiske forhindringer. Et målrettet arbejde med før, under og efterbehandling optimerer kvalitet og udbytte. Tydelig opfølgning på parternes oplevelse af forløbet understøtter løbende udvikling og justering. Hvem kan vi kontakte? Samarbejdsfora mellem ledere for folkeskoler, FU, UU og ungdomsuddannelser Pædagogik og Integration v/ konsulent Henrik Johansen Pædagogisk leder Martin Bernhard, Søndervangskolen brobygning 22 23

13 Udgivet: November 2013 Udgivet af: Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Arhus Kommune %