En mere varieret udskoling. Inspiration fra 95% handleplanen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En mere varieret udskoling. Inspiration fra 95% handleplanen"

Transkript

1 % En mere varieret udskoling Inspiration fra 95% handleplanen

2 Baggrund for inspirationshæftet I Aarhus har vi dygtige unge, der forlader folkeskolen med stadig bedre resultater, og stadig flere påbegynder en ungdomsuddannelse, sådan som det har været et ambitiøst mål gennem flere år. Samtidig er det fortsat en stor udfordring at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor skal det gode udgangspunkt skal vedligeholdes og udvikles. på Faglige initiativer Initiativer på Støtte til udvikling af sociale kompetencer Initiativer Den nye folkeskolelov lægger op til, at udskolingen skal varieres og målrettes den enkelte elev mere end i dag. En varieret udskoling skal sikre, at skoledagen gennem hele forløbet opleves relevant for de unge, så alle unge bliver fagligt parate og dermed rustede til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med 95% målsætningen. Det fordrer et øget samarbejde mellem skoler, fritids- og ungdomsskoleområdet og ungdomsuddannelserne, samt inddragelse af erhvervslivet m.v. Hæftet formidler kort, hvordan virkemidler fra en række initiativer under 95 % handlingsplanen kan nyttiggøres i arbejdet med at skabe en mere varieret udskoling. Flere af de beskrevne virkemidler understøtter samtidig et øget uddannelses- og arbejdsmarkedsfokus i skolen og øget fagligt fokus på fritids- og ungdomsskoleområdet. faglige kompetencer relevans og mening sociale kompetencer valg og fravalg Handlingsplanen for 95 % målsætningen blev vedtaget af byrådet i juni 2011 for at understøtte, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Handlingsplanen indebar en fælles forståelsesramme (sløjfemodellen, jf. figuren), en skærpet opmærksomhed hos alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge, samt afprøvning af en række initiativer, der blev udviklet i et bredt samarbejde mellem kommunale aktører og med ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Det enkelte virkemiddel beskrives under følgende overskrifter: Hvad er det, hvad kan det, hvem er målgruppen (med afsæt i sløjfemodel og forebyggelsestrekant), og hvordan kan det bruges lokalt. Initiativer på motiverende og meningsskabende initiativer Initiativer på hjælp til afklaring 2 3

3 læs og lær Læs og Lær faglig læsning i skolen som redskab til at lære mere i alle fag Hvad er læs og lær? Læs og Lær er kompetenceudviklingsforløb for lærere i faglig læsning. Forløbet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem kurser og praksisperioder, hvor lærerteamet afprøver teorier og redskaber i praksis. Gennem forløbet bliver lærerne i stand til at arbejde med læseforståelsesstrategier i relation til fagenes tekster. Læs & Lær giver et fælles målrettet sprogligt fokus hos årgangsteamets faglærere. Implementering og forankring af faglig læsning i skolens og fagenes dagligdag kræver et vedvarende ledelsesfokus, hvor ikke mindst læsevejlederens roller og opgaver bliver sat i spil. Hvem er målgruppen for Læs og Lær? Læs og Lær er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Indsatsen har primært fokus på faglige kompetencer. Mange elever har svært ved at forstå fagenes tekster. Kursusforløbet klæder faglærerne i alle fag på til at støtte eleverne i at udvikle læseforståelsesstrategier i fagenes tekster før, under og efter læsning, fx ved at støtte elevens forforståelse, forståelse af ord og begreber og ved elevens overblikslæsning. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Erfaringerne viser, at Læs & Lær er med til at understøtte lærernes samarbejde om elevernes faglige udbytte af undervisningen specielt i forhold til brugen af tekster i undervisningen. På baggrund af de gode erfaringer arbejder Pædagogisk Afdeling aktuelt med, hvordan Læs og Læs fremadrettet kan driftes som et fleksibelt tilbud til skolerne. Hvad kan læs og lær? Læs og Lær har afdækket, at lærerne får øget bevidsthed om at mange elever har svært ved at forstå fagenes tekster, og at arbejdet med læseforståelsesstrategier er en forudsætning for et fagligt udbytte. Læs & Lær skaber en ramme for at udvikle skolens læsefokus fra at omfatte dansk i indskolingen til at omfatte alle skolens fag på alle klassetrin. Pædagogisk Afdeling: Konsulent Tine Nørregaard Jakobsen Skoler, der deltager i Læs & Lær: Tilst, Vorrevang, Næshøj, Katrinebjerg, Ellevang, Skovvang, Tovshøj, Ellekær, Hårup, Tranbjerg, Bavnehøj, Elsted, Bakkegård, Læssøegade, Malling, Sødal, Åby, Engdal, Skjoldhøj, Ellekær, Skødstrup, Lystrup, Strand, Møllevang, Viby, Skæring, Hasle, Samsøgade, læs og lær 4 5

4 Boglige fag og prøveboosters Boglige fag og prøveboosters i ungdomskolen en vej til bedre faglige resultater Hvad er boglige fag og prøveboosters? Ungdomsskolen udbyder boglige fag som undervisning hen over skoleåret i udvalgte fag fx matematik og fysik/kemi. Det støtter eleven i at kunne stoffet. Hvem er målgruppen for boglige fag og prøveboosters? Boglige fag og prøveboosters er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Indsatsen har primært fokus på faglige kompetencer. Boglige fag er for alle årige. Prøveboosters er for alle elever i 9. Klasse. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Boglige fag og prøveboosters handler om at skabe en kultur, hvor det er sejt at lære noget i sin fritid sammen med andre. Boglige fag og prøveboosters er et tilbud indenfor ungdomsskolens gældende rammer, men bruges i varierende omfang i områderne. Hvad kan boglige fag og prøveboosters? Boglige fag og prøveboosteres skaber rammer for faglig fordybelse. Resultater fra afgangsprøver viser, at boglige fag og prøveboosters har en positiv effekt på karakterniveau for både fagligt stærke og svage elever. Vi kan få hjælp af læreren eller vennerne til de ting, vi ikke er så gode til. Og så er det mere frit end i skolen. Vi får lov at høre musik og må gerne snakke sammen. Det gør det lidt hyggeligt og sjovere at lave matematik (Elev fra Sødalskolen) Boglige fag og prøveboosters Prøveboosters udbydes som korte forløb op til afgangsprøverne. Det giver eleverne erfaringer med, hvad en afgangprøve er, hvordan man disponerer sin tid osv. Lærere fra lokale folkeskoler, ansat i ungdomsskolen, står for undervisningen. Fx vurderer Sødalskolen, at op til 90 pct. af eleverne deltager i et eller flere fag. På baggrund af de gode erfaringer med at løfte elevernes faglige resultater bør virkemidlet i højere grad anvendes i alle områder. Tilbuddet kan med fordel implementeres i tæt samarbejde med skole og unge. Pædagogisk Afdeling: Konsulent Henrik Johansen eller konsulent Jesper Callesen. UngiAarhus: Ungdomsskolekoordinator Niels Rønde, Silkeborgvej. 6 7

5 ocn OCN struktureret faglig og personlig læring i uformelle rammer Hvad er OCN? OCN er et koncept for strukturerede læringsforløb i uformelle rammer. Der er klare og konkrete læringsmål for hver del af et forløb, og prøver i det lærte tages løbende. OCN tilrettelægges efter de konkrete lokale behov og spænder fra træning i basale personlige færdigheder til forløb, hvor faglig læring i dansk, matematik, fysik osv. iklædes en anderledes form, fx et motorlæreforløb. OCN er en primært en foregribende indsats i det gule felt. Indsatsen har fokus på motivation, relevans og mening, sociale og faglige kompetencer. Erfaringerne fra Grenåvej Vest og Gellerup/ Toveshøj viser, at OCN kan være en nøgle til at åbne for personlig og faglig læring for 95% målgruppen: Fokus på basale personlige og sociale kompetencer, som ikke kan tages for givet (mødestabilitet, adfærd i grupper m.v.), kan styrke og kvalificere unge til at begå sig i hverdag, skole og uddannelse Fokus på faglighed kan i særlig grad styrke og kvalificere fagligheden for unge, hvor uformel træning i faglige færdigheder kan opbygge tiltro til, at man kan noget fagligt og give formelle kompetencer Hvordan kan vi bruge det lokalt? Anvendelse af OCN-konceptet (Open College Network) besluttes decentralt Anvendelse forudsætter betaling til OCN Danmark for licens, uddannelse af OCN-vejleder (på 2- dages vejlederkursus) m.v. Det er et langt sejt træk at forankre OCN ind i organisationens hverdag. Det hjælpes på vej ved et klart billede af, hvilken lokal udfordring OCN skal hjælpe med at løse, ved at gøre erfaringer i mindre skala, ved så vidt muligt at genanvende allerede udviklede byggeklodser osv. OCNs effekt for de unge optimeres ved systematisk videndeling og ved samarbejde mellem FU, skole, UU, og ungdomsuddannelser om konkrete unge og konkrete forløb. Grenåvej Vest har løbende formidlet om OCN i forskellige fora, herunder på møder i FU-kredsen. FU-leder Ove Petersen kan efter konkret aftale yde ledersparring om overvejelser man skal gøre sig inden man går i gang ift. ressourcer, tovholder og tidsperspektiv i implementeringen. Pædagogik og Integration kan efter konkret aftale bistå interesserede områder. Hvad kan ocn? De unge får afgørende praktiske kompetencer, som vi ikke kan tage for givet. Man kan få 1000 forskellige ting ind, når de har paraderne nede i de uformelle sammenhænge. Så kan de opbygge tiltro til, at de kan noget, som de havde opgivet Vi tvinges til at forholde os til nogle meget tydelige læringsmål. Det kan godt forsvinde i hverdagen.. Når vi bruger OCN med omtanke kan vi hæve det vi laver til et skoleagtigt niveau, uden at de unge opdager det i første omgang (FUmedarbejdere) Nu kan jeg kan se (OCN)-perspektivet ind i skolen. Andre rammer gør det lettere at fokusere på noget specifikt - fx mødestabilitet. Man skal ikke nurse for meget, men skabe masser af tydelighed, stille krav og følge dem det kan OCN. Man kan opnå noget på en uge, som bliver en god reference for skoledagen bagefter (Lærer) Det var meget sjovere end at gå i skole vi laver andre ting. alt var anderledes end på skolen den måde vi sad på og den måde vi fik info på. Vi brugte kroppen mere det var godt... der var fokus på at komme til tiden, overholde aftaler og udvise ansvarlighed. (unge) Fra erfaringsopsamling, sommer 2013 ocn 8 9

6 camps Camps relationer og selv-kendskab motiverer og skaber udannelsesparathed Hvad er BUcamps? BU camps er et tilbud til skolerne og UNG i Aarhus, forankret hos UNO Friluftscenter. Et camp-forløb følger et detaljeret program med forskellige aktiviteter, der kan sammensættes i dialog med skolen eller UNG i Aarhus området. Målgruppen for Camps er elever i 8, 9 og 10 klasse. Camps er en er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Camps har fokus på motivation, relevans og mening, sociale og faglige kompetencer. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Det primære fokus på en BU camp er på at udvikle elevernes alsidige personlige udvikling, samt motivation og forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det gøres ved, at der på en BU camp fokuseres målrettet på relationsdannelse, fællesskab og styrkelse af elevernes kendskab til sig selv og egne værdier og på, at udvalgte elementer efterfølgende kan tænkes ind i hverdagen. Hvad kan BU camps? En camp giver lærere og elever en fælles oplevelse, om hvad der virker i forhold til elevernes læring og personlige udvikling. Eleverne tilegner sig konkret læringsværktøjer, og lærerne kan bygge videre på den fælles oplevelse i hverdagen. Konkret giver camps Øget motivation til læring Bedre sociale relationer i elevgruppen og mellem elever og de voksne Større bevidsthed om at tage ledelse og styring i eget liv camps Aktiviteterne igangsættes og støttes af medarbejdere, der er uddannet i camp konceptet, samt medarbejdere fra deltagende skole/ung i Aarhus. Elementer fra campen bruges efterfølgende i skolens/områdets hverdag. En fuld camp varer 5 dage med overnatning, men det er et fleksibelt koncept, der kan bruges til både korte og længerevarende forløb tilpasset behov og økonomi. UNO Friluftscenter v/ Morten Bjerg Poulsen og Thomas Batting

7 klubskolen Klubskolen læring i uformelle rammer genskaber læringsgnisten Hvad er klubskolen? Klubskolen er et afgrænset forløb, hvor den unge undervises på klubbens matrikel. Den unge optages i klubskolen efter aftale mellem klub og egen skole. Målet er at hjælpe den unge med at vende tilbage til egen skole og afslutte 9. klasse derfra. Klubskoleforløbet starter med at genskabe den unges grundlæggende forudsætninger for læring at den unge møder frem, bliver tryg, åbner op. Herefter arbejdes med læringsforløb på praksishold med vægt på fx musik og håndværk som indgang til læring samt på faglige hold med undervisning motiverende måder. Forløbet afsluttes med et målrettet udslusningsforløb til egen skole eller eventuel til uddannelse. Klubskolens organisatoriske og fysiske forankring betyder, at de unge i hverdagen oplever en glidende overgang, hvor de fortsætter dagens skoleaktiviteter i klubregi. Klubskolen er en indsats i det røde felt. Den unge har typisk en generel indsats rundt om barnet og henvises til klubskolen på baggrund af en problematisk udvikling i fremmøde, motivation og faglige resultater. For denne gruppe unge er det vigtigt, at der samtidig fokuseres på og arbejdes med deres skolefaglige forudsætninger. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Erfaringerne viser, at afgrænsede undervisningsforløb i et anderledes læringsmiljø har et klart potentiale til at vende en negativ udvikling og genskabe læringsgnisten for de unge i målgruppen. Skoler og FU i de enkelte områder bør nyttiggøre dette potentiale lokalt. For at optimere effekten er det vigtigt, at distriktsskolen ser og anvender klubskolen som et undervisningstilbud, der arbejder med den unges skolefaglige forudsætninger, ikke som et specialpædagogisk tilbud. Unge, der går i klubskolen, er fortsat indskrevet på egen skole. Skolen skal henvise den unge med en klar handleplan. Det tydeliggør, hvilken opgave klubskolen skal løse, hvordan tilknytningen til skolen bevares, samt tidsperspektivet for den unges tilbagevenden til skolen. Også forskellige forudsætninger udenfor klubskolen skal være på plads at optimere effekten af et forløb i klubskolen. Erfaringerne viser, at der er behov for tidligere og koordineret indsats på tværs af skole og sociale myndigheder. Hvad kan klubskolen? Klubskolen har en friere, bredere og mere fleksibel ramme for læring. Den skaber relationer til de voksne, der motiverer til fremmøde, og er koblet til fællesskaber, som rækker udover skoletid og hvor den unge kan udfolde og styrke sine deres erhvervede kompetencer. Hvem kan vi kontakte? FU-leder Kristian Avnsbøl Man kan også kontakte Pædagogisk Afdeling v/jørgen Korsgaard klubskolen 12 13

8 Overgangshold i ungdomsskolen skaber faglig og social brobygning Overgangshold er en forebyggende indsats i det grønne felt, og gavner alle børn. Overgangshold kan tilrettelægges med et eller flere fokusområder (afklaring, fokus på faglighed/ undervisningsformer, sociale relationer). Hvordan kan vi bruge det lokalt? Hvad kan overgangshold? Bedre faglig indsigt i viften af ungdomsuddannelser, faglige krav, undervisningsformer mv. - og gode kammeratskabsrelationer før uddannelsesstart - øger trivsel og mindsker frafald og omvalg. overgangshold Hvad er overgangshold? Overgangshold er indsatser i Ungdomsskolen, som supplerer UUs brobygning og præsentation af uddannelserne. Overgangshold kan have mange navne det fælles er fokus på kendskab til stedet, det faglige (niveauet, praktisk og teoretisk undervisning) og kammeratskabsdannelse. Overgangshold til gymnasiet er et tilbud i 9. klasse for alle unge på tværs af et område. Inden et fagligt/ socialt besøg v/ gymnasiet gennemfører egne lærere for et antal undervisningsgange, som henlægges til gymnasiet. Overgangsdag er et supplerende tilbud om en introdag før sommerferien for unge, der er optaget på gymnasiet. I Uddannelsessnuser kan unge i 9. klasse på tværs af et område besøge forskellige ungdomsuddannelser og få en smagsprøve på, hvordan undervisningen foregår - fx på SOSU, Århus Købmandsskole (HG) og udvalgte erhvervsuddannelser. Fælles transport og kendte voksne fra skole, ungdomsskole og UU giver tryghed, og øget kendskab kvalificerer vejledningen. De enkelte områder anvender overgangshold i varierende omfang og med forskellig bredde. På baggrund af de gode erfaringer med bør en bred vifte af overgangshold i højere grad anvendes i alle områder herunder også ift. erhvervsuddannelser. De nye lokale Samarbejdsfora mellem ledere for folkeskoler, FU, UU og ungdomsuddannelser har til formål at sikre om gode overgange til uddannelse, og er et velegnet forum til at drøfte lokale behov og muligheder. Erhvervsuddannelserne har udarbejdet flere intropakker, der kan understøtte indsatsen. Ung til Ungmentorerne kan også indtænkes i arbejdet med overgangshold. Hvem kan vi kontakte? Niels Rønde, ViceFU-leder, UngiAarhus i område Viborgvej EUD-intropakker: Århus Købmandskole v/lene Søllingvrå og Århus Tech v/ Helle Hollmann Man kan også kontakte Pædagogisk Afdeling v/ Henrik Johansen overgangshold 14 15

9 mentorer Ung til Ungmentorer styrker faglighed og sociale kompetencer i udskoling og overgang Hvad er mentorer? Der findes mange forskellige mentorordninger. Læresamarbejdet i Aarhus har udviklet mentorportalen, som giver et overblik over indholdet af og målgrupper og ordninger. Hvem er målgruppen? Ung til Ung mentorindsatsen er en foregribende indsats i det gule felt. Ordningen er et tilbud til udvalgte elever med dansk som andetsprog, hvor det er vigtigt, at der fokuseres på og arbejdes med skolefaglige og i nogle tilfælde sociale - kompetencer. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Der er afsat en økonomisk ramme til mentorordningen og det besluttes løbende, hvilke skoler, der omfattes. Hvad kan Ung til Ungmentorer? Elever med dansk som andetsprog klarer sig dårligere ved afgangsprøverne, og gruppen har det højeste frafald på ungdomsuddannelserne. I UngtilUng mentorordningen rekrutteres mentorer blandt de studerende ved byens videregående uddannelsesinstitutioner og derfor selv er unge studerende, som får karakter af rollemodeller for eleverne i folkeskolen. Mentor er blevet symbol på en masse ting som min søn nu gerne vil med sit liv og er blevet inspireret til. Det at have en mentor har helt sikker gjort ham mere fokuseret og parat til at uddanne sig videre (Mor til mentee) Jeg har rigtig svært ved at tale foran en klasse eller fremlægge noget. Min mentor har lært mig hvordan jeg skal tage det roligt og beholde overblikket - nogle gange også i fritiden (Mentee) mentorer Børn og Unges Ung til Ungmentorordning starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Ordningen er senest udvidet med mentorer i overgangen til ungdomsuddannelse. Mentorerne er studerende ved f.eks. VIA (Lærer og Pædagogseminarierne), Ingeniørhøjskolen, Sygeplejeskolen, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen og andre relevante uddannelser som f.eks. en erhvervsuddannelserne. Pædagogisk Afdeling står for indsatsen i samarbejde med særlige skoler og Mercuri Urval. Henrik Johansen er kontaktperson i forvaltningen Det har været en stor hjælp for skolen at vi har en mentor tilknyttet. Der er kun en hjælp at vi har gode unge mennesker til at have de vigtige samtaler med eleverne om hverdagen, livet og skolen. Det har f.eks. været en stor hjælp i forbindelse med elevernes valg af uddannelse men også i forbindelse med samarbejde med forældrene. (AKT-lærer) 16 17

10 Virksomhedsadoption arbejdsmarkedsfokus i skolen motiverer til læring og uddannelse Adoptionsaftaler er en forebyggende indsats i det grønne felt. Nogle grupper af børn og unge mangler en praksisbaseret erfaring om arbejdslivet. Praktisk indsigt i arbejdsmarkedet kan bidrage til at skabe motivation og relevans undervejs i lange seje træk i skolen, og i forhold til at uddanne sig noget, som man har et reelt billede af. Hvad kan adoptionsaftaler? Nogle forældre har ingen eller begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. En skoledag, der giver hands-on erfaringer på en arbejdsplads og målrettet indtænkes i undervisningen kan støtte elevernes helt nødvendige indsigt i arbejdsmarkedets strukturer og kultur, sætte billeder på hvad de kan blive og udvikle skolens undervisning. virksomhedsadoption Hvad er adoptionsaftaler? Eleverne besøger årligt en virksomhed og arbejder før, under og efter besøget med et aldersrelevant læringsmål, der fastsættes i samarbejde mellem skolen og virksomheden. På Tovshøjskolen adopterer virksomheden en klasse for et helt skoleforløb, og så samarbejder læreren og virksomheden om relevante læringsmål på hvert klassetrin. På Søndervangskolen adopterer virksomheden et klassetrin, og så samarbejder skolen og virksomheden om relevante læringsmål for dette klassetrin. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Faste procedurer for læringsmål og fokus på langsigtet planlægning af besøgsdatoer reducerer praktiske forhindringer. Et målrettet arbejde med før, under og efterbehandling optimerer kvalitet og udbytte. Ekstern bistand fx fra Job og Uddannelse - kan hjælpe skolen i arbejdet med at skabe kontakt til og udarbejde aftaler med virksomheden. UU v/ Christian Bang Tovshøjskolen v/ viceskoleleder Kim Egeskov Pedersen og pædagogisk leder Thomas Christian Trønning Søndervangskolen v/ Martin Bernhard Man kan også kontakte Pædagogisk Afdeling v/henrik Johansen virksomhedsadoption 18 19

11 Fritidsjobs arbejdsmarkedsfokus i skole og fritid motiverer til læring og uddannelse Fritidsjobs kan både være en forebyggende indsats i det grønne felt og en foregribende indsats i det gule felt. Unge kan profitere med baggrund i mange forskellige behov herunder, hvis forældrene har begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet eller den unge er skoletræt. Succesoplevelser uden for skolen giver hands on erfaringer, billeder på hvad man kan blive og ny faglig motivation. Hvad kan fritidsjobs? Et fritidsjob giver penge, men det giver også selvværd og lærer de unge at tage ansvar og holde fast. Det smitter positivt af på skolegangen. Jeg har haft svært ved at møde til tiden, men det gør jeg nu. Det, jeg har lært i mit fritidsjob, vil jeg overføre til skolen. fritidsjobs Hvad er fritidsjobs? En lang række private og offentlige jobs med enkle arbejdsfunktioner og begrænset arbejdstid kan varetages af unge fra 12 år og opefter. Et fritidsjob kan bane vejen for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse ved at hjælpe unge til at begå sig i skolegang, overgang og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. De unge, der særligt kan profitere, har ofte brug for en håndsrækning. Det kan handle om mangelfulde basale kompetencer som mødestabilitet og personlig fremtoning eller praktiske forhold som oprettelse af en nem konto. Det kan også handle om at skrive en ansøgning, eller snakke med arbejdspladsen om, hvordan man klarer jobbet. Indsatser i forskelligt regi ofte i samarbejde med skole og FU - hjælper de unge med at blive klædt på, og finde og fastholde et fritidsjob - fx Get2Job i Gellerup-Toveshøj og Projekt Fritidsjob i Viby Syd. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Byrådet har siden 2012 sat fokus på at alle institutioner skal bidrage med kommunale fritidsjobs til rådighed for unge på kanten. Frem til 2014 skal oprettes 500 kommunale fritidsjobs. En tjans som pedelmedhjælper, medhjælp i SFOen eller klubben kan gøre både en forskel for institutionen og for den unge. Medarbejderportalen har praktisk information om procedurer, opslag osv. Get2job: Fritidsjobkoordinator Senay Arikan, Gellerup-Toveshøj Projekt Fritidsjob Viby Syd: Projektleder Sofia Suleman Pædagogisk Afdeling v/ konsulent Anne Dissing Rasmussen fritidsjobs 20 21

12 Udvidet brobygning og netværk skolefokus på overgange skaber uddannelsesparathed Udvidet brobygning kan både være en forebyggende indsats i det grønne felt og en foregribende indsats i det gule felt. Det er vigtigt at have klare mål for det enkelte tiltag - og at tilrettelægge ud fra elevernes forudsætninger. Det er ligeledes vigtigt at gennemtænke om / i hvilket omfang forældre skal informeres om eller inddrages i det enkelte tiltag for at optimere udbyttet. Hvordan kan vi bruge det lokalt? Hvad kan udvidet brobygning? En udvidet brobygning med et bredt fokus både hjælper eleverne til at få øje på andre muligheder end fx gymnasiet, og få indsigt i, hvad man skal kunne. Lærerne oplever, at deres samarbejde med uddannelser osv. gør deres sparring med eleverne mere kvalificeret. brobygning Hvad er udvidet brobygning? Udvidet brobygning er aftaler om konkrete samarbejdstiltag med en vifte af aktører udenfor skolen. Udvidet brobygning giver hands-on erfaringer med viften af uddannelsesmuligheder og de krav, som den enkelte uddannelses stiller både faglige krav og krav til at kunne begå sig. Brobygningstiltagene indtænkes i udskolingens undervisning. Det kan fx være et HHX forløb i matematik, der planlægges og gennemføres i samarbejde mellem skolens og uddannelsens lærere. Det kan også være årgangsbesøg på en efterskole med mulighed for efterfølgende at komme i efterskolepraktik. Indsigt i muligheder og krav kan være en hjælp til at afklare valg og fravalg - eller til at gøre en indsats for at kunne man gerne vil i fremtiden. Indsigt i de faglige krav kan hjælpe til at gøre en indsats for at udvikle faglige færdigheder, og indsigt i krav til at kunne begå sig kan hjælpe til at arbejde med basale personlige færdigheder. Netværk skabes gennem lokalt samarbejde. De nye lokale Samarbejdsfora mellem ledere for folkeskoler, FU, UU og ungdomsuddannelser har til formål at sikre om gode overgange til uddannelse, og er et velegnet forum til at drøfte lokale behov samt muligheder og rammer. Samarbejde om tilrettelæggelse og afvikling af det enkelte forløb skaber ejerskab og et fælles billede af opgaven hos de involverede medarbejderne. Klare aftaler om indhold og hvem der gør hvad, samt fokus på langsigtet planlægning af besøg og undervisningsforløb, reducerer praktiske forhindringer. Et målrettet arbejde med før, under og efterbehandling optimerer kvalitet og udbytte. Tydelig opfølgning på parternes oplevelse af forløbet understøtter løbende udvikling og justering. Hvem kan vi kontakte? Samarbejdsfora mellem ledere for folkeskoler, FU, UU og ungdomsuddannelser Pædagogik og Integration v/ konsulent Henrik Johansen Pædagogisk leder Martin Bernhard, Søndervangskolen brobygning 22 23

13 Udgivet: November 2013 Udgivet af: Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge, Arhus Kommune %

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen

Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen Sammen om uddannelse til alle unge Aarhus Kommunes 1 Læs mere om handlingsplanen på www.aarhus.dk/95 1. Indledning: 95% i ungdomsuddannelse i 2013 en målsætning i Aarhus Alle hænder og hoveder skal bruges

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg? Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 TØNDER 10 Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18 På Campus Tønder skabes et spændende uddannelsesmiljø for unge. Her er et levende og inspirerende

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform)

Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform) Bilag Bilag 3. Resultat af høring (oversigtsform) Ny planen for Fritids og ungdomsskoleområdet har været udsendt i høring sammen med indstillingen til byrådet. I dette bilag præsenteres det overordnede

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt i stedet for Niels Bjørnø

Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt i stedet for Niels Bjørnø Referat Møde i Aarhus Uddannelsesråd Mødedato: 23. maj 2014 Sted: Børn og Unge, Grøndalsvej 2, Viby J Afbud/Fravær: Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kompetenceudviklingsmidler

Kompetenceudviklingsmidler Til skoleledelsen Den 19. maj 2014 Kompetenceudviklingsmidler Yderligere midler til vikardækning Rådmanden har indstillet til byrådet om afsættelse af yderligere 6 mio.kr. til at dække vikaromkostninger

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Referat. Dato for referat: 3. marts Mødedato: 21. februar Peter L. Moesgaard, Niels Bjørnø, Helle Hollmann. Aarhus Uddannelsesråd

Referat. Dato for referat: 3. marts Mødedato: 21. februar Peter L. Moesgaard, Niels Bjørnø, Helle Hollmann. Aarhus Uddannelsesråd Referat Aarhus Uddannelsesråd Dato for referat: 3. marts 2014 Mødedato: 21. februar 2014 Sted: Aarhus Kommune, Børn og Unge Afbud: Peter L. Moesgaard, Niels Bjørnø, Helle Hollmann Aarhus Kommune Børn og

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

De forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017

De forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 De forberedende uddannelsestilbud Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 Ungdomsskolen set i relation til FGU Verdens bedste lovgivning (kan/skal) Målgruppe 14-18 år men egentlig

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune.

En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. En endnu bedre udskoling, i Kerteminde Kommune. Processen frem mod en endnu bedre udskoling er skudt godt i gang og der iværksættes forskellige tiltag på de enkelte overbygningsskoler i løbet af de kommende

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere