I 1960 erne opstod der landsorganisationer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 1960 erne opstod der landsorganisationer"

Transkript

1 22 DA SKOLE- ELEVERNE BLEV FAG- LIGT ORGA- NISERET Af Knud Holt Nielsen I 1960 erne opstod der landsorganisationer indenfor snart sagt alle uddannelsesområder. Traditionen for faglig organisering blev udstrakt til nye områder og til nogle af de alleryngste. Fra 1970 erne til 1980 erne var uddannelsesområdet et af de helt centrale samfundsmæssige konfliktfelter, hvor det lykkedes elevorganisationerne at mobilisere titusindvis af unge til protester mod den statslige uddannelsespolitik. Der blev imidlertid mere stille på de danske uddannelsesinstitutioner i 1990 erne. Stort set alle 1960 ernes elevorganisationer kollapsede henimod slutningen af 1980 erne kun gymnasieelevernes organisation DGS har eksisteret kontinuerligt fra 1960 erne frem til i dag. Mens der gennem årene er blevet skrevet en del om studenterbevægelsens udvikling, er der ikke før nu begyndt en kortlægning af elevbevægelsens opståen og udvikling. Denne artikel om Landsorganisationen af Elever (LOE) er et forsøg på at bidrage til afdækningen af elevbevægelsens nyere historie. Den danske elevbevægelse var i 1970 erne og 1980 erne i stand til at mobilisere titusindvis af unge bag bevægelsens uddannelsespolitiske krav. Dermed blev den et centralt kampfelt for de politiske ungdomsforbund. Nogle gange med dramatiske konsekvenser. Elevbevægelsens opståen Elevbevægelsens opståen, eller bevægelserne om man vil, kom på mange måder i kølvandet af 1960 ernes modernisering af det danske samfund. Udbygningen af uddannelsessystemet betød, at flere elever forblev længere i skolen og åbnede f.eks. gymnasierne for nye grupper af unge. I 1959 udgjorde andelen af unge, der forlod folkeskolen efter 7. klasse 53,1%. Blot 10 år senere var andelen dalet til 6,7%, mens andelen af unge med en studentereksamen var blevet næsten tredoblet. Studenterne på universiteterne havde længe været organiseret i studenterrådene og på landsplan i Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Det nye var, at organiseringstrangen efterhånden bredte sig til alle andre grupper af uddannelsessøgende. Gymnasieeleverne blev de første med dannelsen af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i 1965, siden fulgte organisationer for både HF-eleverne og

2 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 23 folkeskoleeleverne. Fra starten var der et tæt samarbejde mellem organisationerne. Fælles for organisationerne var, at de byggede på de lokale (elev)råd og fra starten var det centrale krav medbestemmelse ved at man lokalt og landsdækkende krævede indflydelse på uddannelsesplanlægningen. Fra slutningen af 1960 erne blev lighed i uddannelsessystemet et stadig mere væsentligt krav fra organisationernes side. Dels i form af krav om bedre levevilkår for uddannelsessøgende, dels markeret ved kampen for enhedsskolen. I 1970 besluttede DGS s landsmøde således at målet var etableringen af den 12-årige enhedsskole, hvilket hurtigt blev det fælles hovedkrav fra organisationernes side. Sideløbende krævede man nye undervisningsformer og at undervisningen blev mere samfundsrelevant. Samarbejdet mellem de forskellige organisationer blev yderligere formaliseret med dannelsen af De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg (DUS), som lokalt og landsdækkende kom til at fungere som fælles front og aktionskomite for organisationerne. De nye elevbevægelser lå i forlængelse af de ideologiske målsætninger for uddannelsessystemets udvikling, som blev formuleret af især socialdemokraterne. Disse tog da også imod de nye organisationer med åbne arme. Allerede i 1966 udtrykte K. B. Andersen på et møde på Rødovre gymnasium håb om, at de unge fortsat havde lyst til at rebellere mod samfundet, og han anså den stigende tendens til at oprette elevråd som udtryk for en vilje til demokrati. Ligesom åbningstalen ved LOE s stiftende generalforsamling blev holdt af daværende skoleinspektør Torkild Simonsen, der kaldte mødet for en skolehistorisk begivenhed. Den politiske velvilje blev yderligere understreget af, at både skoledirektøren og viceskoledirektøren i Århus gæstede mødet. Umiddelbart havde organisationerne megen tiltro til mulighederne for at gøre sig gældende gennem parlamentarisk benarbejde og forhandlinger, og allerede i 1968 blev der da også etableret samarbejdsudvalg på alle landets gymnasier, blandt andet som en følge af elevernes pres og protester. Omvendt havde de politikere, der ønskede at få sat skub i moderniseringen af det danske uddannelsessystem, også en interesse i udviklingen af de nye organisationer og det politiske pres, de var i stand til at levere især overfor lærerorganisationerne, der endnu i 1958 havde haft betydning for, at skolereformen samme år ikke blev så vidtrækkende, som Socialdemokratiet efter alt at dømme havde ønsket. I al fald kom DGS og LAK til at opleve, at de spillede en central rolle i det Rådgivende Udvalg for de Gymnasiale Uddannelser (RUGU), der i 1970 stod fadder til den lille gymnasiereform, og Sigurd Højby fremhævede de unges indsats i udvalgsarbejdet. 1 Da reformtempoet fra starten af 1970 erne blev langsommere, blev forholdet mellem elevbevægelsen og Socialdemokratiet imidlertid køligere og præget af konflikt. Elevbevægelserne bliver et kampfelt Elevbevægelserne blev i 1970 erne et centralt politisk kampfelt for de politiske ungdomsorganisationer, der kun havde haft begrænset betydning for dannelsen af organisationerne i 1960 erne. I kølvandet på DKP s markante comeback i forbindelse med EF-afstemningen i 1972 blev Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) således fra omkring 1973 den dominerende politiske strømning i snart sagt alle de uddannelsessøgendes organisationer bortset fra DSF. I efteråret 1974 tog en mindre gruppe borgerlige elever, især VU ere initiativ til dannelsen af Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), som en konkurrent til DGS et initiativ kraftigt støttet af Venstres daværende undervisningsminister Tove Nielsen og det unge folketingsmedlem Peter Brixtofte. 2 Og i 1976 blev Socialistisk Uddannelsesfront (SUF) etableret i DGS og i Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK) som et samarbejde mellem SFU og VS. Hermed var fronterne lagt for 1970 ernes og 1980 ernes interne slagsmål. Det blev dog i folkeskolebevægelsen, at de interne stridigheder skulle komme til at få de mest voldsomme konsekvenser.

3 24 LOE s dannelse Landsorganisationen af Elever (LOE) blev stiftet i 1969, som en af de sidste af uddannelsesorganisationerne. Målet for de unge organisationsstiftere var etableringen af en forholdsvis traditionel interesseorganisation. En del af inspirationen blev hentet ved at betragte den voksne fagbevægelse. Det anti-autoritære oprør, som var godt i gang blandt andre unge, havde tilsyneladende ikke præget initiativtagerne til LOE. Det var i al fald ikke oprør og ballade, der stod på programmet, når eleverne erklærede om den principielle baggrund for LOE: Folkeskoleeleverne vil accepteres på fagforeningsbasis og som en kompetent forhandlingspartner i alle spørgsmål vedrørende livet i skolen. At folkeskoleeleverne selv tør tage denne rettighed betyder, at de nu også er parate til at administrere det ansvar en sådan frihedstrang kræver. 3 Medindflydelse lokalt og på landsplan var det politiske mål for eleverne. En konsekvent forhandlingslinie var midlerne. LOE skulle holde sig til de gode argumenter. Aktioner skulle nøje gennemtænkes og kun bruges i nødstilfælde. Omvendt regnede man det som en selvfølge, at LOE fremover ville blive taget med på råd. LOE-mødets programkrav var medbestemmelse for eleverne i form af 1/3 af pladserne i skolenævnene og fast repræsentation i skolekommissionerne. Skolens formål skulle være at gøre eleverne samfundsbevidste og der skulle være større integration mellem fagene. Endelig skulle karaktergivningen afskaffes og erstattes af en vejledende vurdering af elevens arbejde, lærere og elev imellem. På linje med de øvrige organisationer begyndte LOE fra 1970 samtidig at fokusere mere på lighedskravene. LOE oplevede frem til midten af 1970 erne en stilfærdig, men stabil tilvækst, og organisationen blev konsolideret. Man fik kontorfællesskab med DGS og LAK i København og daglig bemanding af LOE-sekretariatet. LOE begyndte også fra 1976 at udgive en særlig elevhåndbog. I 1970 havde der været omkring 50 medlemsskoler, i 1976 var antallet ifølge regnskabet 162. På samme måde voksede antallet af deltagere på organisationens delegeretmøder og generalforsamlinger. Det stiftende møde havde samlet 100 elever, ved generalforsamlingen i 1976 var antallet vokset til 400. I 1973 skar Knud Heinesen i lektionslængden, hvilket udløste LOE s første større protestaktioner. Organisationen opfordrede til skolestrejke og arrangerede demonstrationer rundt omkring i landet mod nedskæringerne. I København samledes mellem og elever foran Christiansborg. Bortset fra aktionerne var LOE s betydning dog begrænset i den første halvdel af 1970 erne. LOE koncentrerede kræfterne om mindre kampagner for medbestemmelse, lavede opsøgende arbejde overfor skolerne gennem årlige høringsturneer og arrangerede kurser for elevrådene. Mange af LOE s kræfter blev desuden brugt på udarbejdelsen af politiske debatoplæg og programmer. De politiske hovedkrav var demokratisering af skolen, bedre levevilkår for uddannelsessøgende og etableringen af den 12-årige enhedsskole. LOE s egne aktioner var begrænsede og tjente til at understøtte forhandlingspolitikken. Midlerne var løbeseddelsuddeling, deputationer, underskriftsindsamlinger og i det hele taget appeller til politikerne. Større aktioner fandt sted i DUS-regi. Da Hartling-regeringens besparelser på uddannelsesstøtten i 1974 udløste omfattende demonstrationer med titusindvis af unge, var det således de ældre aktivister fra DGS og LAK, som stod i front for protestaktionerne.loe s stiftere havde haft stor tiltro til mulighederne for indflydelse gennem forhandlinger. Denne optimisme dalede imidlertid i løbet af 1970 erne, eller som LOE s første formand, Carsten Høegh, udtrykte det i 1978: Vi blev som splinternye modtaget godt og venligt af undervisningsminister Helge Larsen (...). Han banede også vej for os hos sine embedsmænd. Vi troede, vi blev taget meget alvorligt,

4 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 25 men det gjorde vi faktisk ikke. Vi var kun brikker i et politisk spil. Vi stod som de pæne unge i ungdomsoprørets tid, og politikerne kunne bruge os for at sige: Se vi snakker da med de unge, med de flinke unge fra LOE. (...) Jeg troede dengang, at vi vandt indflydelse ved gode argumenter for vor sag. Men i dag ved jeg, at samfundssystemet fungerer efter, hvem der har magt økonomisk og politisk. (...) 4 LOE blev ganske vist blev høringsberettiget, men kom til at stå udenfor det reformarbejde, som kulminerede med Socialdemokratiets og Venstres kompromis omkring folkeskoleloven fra En lov LOE tilmed var stærkt kritisk overfor, blandt andet fordi den delvis fastholdt delingen i de ældste klasser og desuden indarbejdede de nedskæringer i undervisningstiden og timetallet, der var begyndt at præge skoleudviklingen. LOE s politiske gennembrud Det var problemer i forbindelse med timetallet i folkeskolen, der for alvor kom til at bringe LOE i front i offentligheden og blandt eleverne. Den nye folkeskolelov havde betydet indførelsen af en lang række valgfag i skolens ældste klasser, men også indførelsen af et maksimalt timetal på 30 timer om ugen. Det var tydeligt for eleverne, at det indenfor lovens rammer reelt var umuligt at udnytte den nye tilvalgstilbud, hvis de ønskede at komme på gymnasiet, blandt andet på grund af kravet om afgangseksamen i tysk. I januar 1977 begyndte der derfor så småt at være protester på de enkelte skoler, da valgskemaerne skulle deles ud. LOE s hovedbestyrelse besluttede at samle de lokale aktiviteter i en fælles landsdækkende aktion for flere timer. Elevrådene blev indkaldt til en landsdækkende uddannelseskonference, en underskriftsindsamling blev igangsat og 16. marts blev udnævnt til landsdækkende aktionsdag med demonstration på Slotspladsen. I ugen op til aktionsdagen kørte LOE-bestyrelsesmedlemmer og aktivister rundt på skolerne i hovedstadsområdet, hvor de brasede ind uden forudgående aftaler, kaldte eleverne sammen i fællesrummene og holdt brandtaler. Det var også her, det for alvor gik op for LOE, at noget stort var under opsejling. Demonstrationen i København blev en gigantisk succes. Fyldte S-tog og særtog med elever rullede ind mod København. Flere steder tenderede det direkte oprør på skolerne, hvor eleverne over højtaleranlæggene blev advaret mod at deltage og truet med bortvisning og svedere. Den senere LOE-formand Anne-Birgitte Agger har fortalt, at inspektøren på hendes skole i Albertslund simpelthen låste alle de ældste elever inde i kantinen for at forhindre dem i at deltage. Men de brød ud og stak af for at komme til demonstration. Et sted mellem og elever forsamledes på Christiansborgs Slotsplads, samtidig var der demonstrationer i lang række provinsbyer. Det var mere end nogen elevorganisation hidtil havde kunnet mobilisere, og et antal der helt klart kom bag på både politiet og LOE. Aviserne ryddede hele sider for at dække demonstrationen. Folkeskoleelever i massedemonstration og så for flere undervisningstimer. Nu var der for alvor medieinteresse for den lille elevorganisation. Resultatet af LOE s aktioner blev, at det maksimale ugentlige timetal blev sat op fra 30 til 34 timer, men det blev op til kommunerne at realisere dette, og der blev ikke tale om merbevillinger. Ikke desto mindre blev det af LOE opfattet som en klar sejr. Dannelsen af De Uafhængige Elever (DUE) LOE forsøgte at videreføre protestaktiviteterne i efteråret. Siden 1975 havde LOE siddet i et udvalg, der skulle revidere skolestyrelsesloven. LOE havde i efteråret 1976 været optimistiske omkring mulighederne for at øge elevernes medbestemmelse, men i 1977 stod det klart, at eleverne ikke fik nogle forbedringer igennem. LOE s delegeretmøde i oktober valgte derfor at starte en kampagne for medbestemmelse: Elevrådene skulle lovfæstes og sikres fast økonomisk støtte, eleverne skulle

5 26 Trods talrige hensigtserklæringer om styrkelse af demokratiet i folkeskolen vægrede et flertal i folketinget sig ved at lovsikre elevrådene og give eleverne stemmeret i skolenævnene. Det udløste omfattende demonstrationer i efteråret Omkring elever mødte den 10. november frem på Christiansborg Slotsplads for at kræve øget medbestemmelse. Banneret på billedet, der er en ironisk kommentar til politikernes og ikke mindst undervisningsminister Ritt Bjerregårds manglende vilje til at gå i dialog med eleverne, fik et bemærkelsesværdigt efterliv, da det 21 år senere blev brugt som illustration af dagbladet Politiken i forbindelse med Tøger Seidenfadens anmeldelse af Mikkel Plums bog Bombardér Hovedkvarteret (Politiken ). Med lidt behændig beskæring - de ikke synderligt truende børneansigter måtte selvsagt væk - blev dette banner fra en demonstration for udvidelse af elevdemokratiet organiseret af venstreorienterede unge i Politikens spalter til en illustration af venstreflø-jens totalitære tendenser (Land og Folks billedarkiv, ABA). have stemmeret i skolenævnene og fælleselevrådene i de enkelte kommuner skulle vælge de elever, der skulle sidde i skolekommissionerne. Fælleselevrådene rykkede ud med gadeteater og andre aktioner og 10. november blev der indkaldt til demonstrationer landet over. Aktionerne blev ikke så omfattende som i foråret, demonstrationen foran Christiansborg samlede demonstranter, men var dog enorme, hvis man sammenligner med, hvad LOE tidligere havde været i stand til at mobilisere. Eleverne fik ingen konkrete resultater ud af deres aktioner. Da skolestyrelsesloven blev vedtaget 15. december havde LOE ikke fået nogle af sine krav opfyldt. Selv SF valgte i sidste ende at ignorere elevernes protester og

6 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 27 stemme for loven ernes demokratiske eksperimenter stod ikke længere på dagsordenen, skolen skulle fortsat først og fremmest være forældrenes og lærernes. Men 1977-aktionerne havde under alle omstændigheder betydet en markant styrkelse af LOE. Medieinteressen var vokset og antallet af medlemsskoler steg. LOE s generalforsamling i februar 1978 samlede omkring 700 deltagere, næsten en fordobling i forhold til den foregående i december 1976, og antallet af fælleselevråd var steget fra 20 til 35. Også LOE-sekretariatet var i vækst. I de foregående år havde der været en fast stab på 3-4 stykker. I løbet af 1977 voksede dette til en fast bemanding på 8-10 fuldtidsfrivillige unge LOE ere. Gennembruddet for LOE blev imidlertid også anledningen til den første splittelse. I januar 1978 dannede fire elever fra Virum De Uafhængige Elever (DUE) og begyndte at bombardere aviserne med læserbreve, hvor de angreb LOE. DUE s stiftere knyttede hurtigt an til Føderationen af Liberale folkeskoleelever dannet af KU eren Michael Hardenfelt. LOE s forretningsudvalg opfattede DUE som ligegyldige og allerede før generalforsamlingen var det forventet, at DUE ville oprette en alternativ elevorganisation. Samtlige ændringsforslag fra DUE blev nedstemt af deltagerne på LOE s generalforsamling og frontfiguren Henrik Beck, der stillede op til bestyrelsen, fik kun 7% af stemmerne. Ikke just en imponerende opbakning. Eleverne bag DUE valgte da også den først givne lejlighed til at udvandre fra LOE for at danne deres egen organisation. DUE s 1. Landsmøde fastslog klart, at grundlaget for foreningen var modstanden mod et lighedsorienteret uddannelsessystem (først og fremmest den 12-årige enhedsskole), og kampen for bevarelse af karakterer og eksamen. Det drejede sig altså om et grundlæggende opgør med den socialdemokratiske uddannelsestænkning, der blandt andet kom til udtryk i U90 fra Den første formand blev da også VU eren Mårten Hede. Landsmødet samlede dog kun 20 deltagere, hvoraf 6 var fra bestyrelsen og 4 var gæster udefra en ret beskeden landsorganisation. Men DUE havde fra starten et tæt samarbejde med Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), der hjalp med at opbygge organisationen og året efter tog DUE navneforandring til Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO). FLO fik en veritabel kongerække af KU ere og VU ere som formænd. Nogen særlig betydning fik organisationen dog ikke foreløbig. 6 Nedskæringsmodstanden Året 1978 blev først og fremmest præget af konsolidering af LOE. Der blev afholdt flere kurser for elevrådsfolk og de hidtil mest omfattende høringsturneer til skolerne. Men i kølvandet på de omfattende aktiviteter i 1977 var LOE s kasse tom, så kampagnerne og de udadvendte aktiviteter var begrænsede. Da SV-regeringen blev dannet i august 1978, meldte LOE sig i rækken af protesterende organisationer og erklærede, at SV-regeringen ikke lovede godt for folkeskolen eller for eleverne i det hele taget. LOE fremhævede især udsigterne til nedskæringer på de offentlige budgetter på 6 mia. kr., der blandt andet skulle hentes på folkeskolen. Umiddelbart blev det dog mest til erklæringer fra LOE s side. LOE kom igen i front, da en konflikt om hviletidsbestemmelserne mellem lærerne og myndighederne i 1979 betød, at lejrskolerne kom i farezonen. Lærerne krævede, at der kom så mange lærerkræfter med, at de kunne overholde arbejdsmiljølovens bestemmelser om 11-timers hvile, ellers ville de ikke længere deltage. De færreste kommuner ønskede at betale, hvad det kostede med ekstra lærerkræfter, og finansministeriet ville ikke bevilge ekstra penge, så arbejdsmiljøloven kunne overholdes. Dermed begyndte en stribe aflysninger af lejrskoler. Eleverne var reelt blevet taget som gidsler for lærernes krav og ikke overraskende lød der et ramaskrig fra eleverne landet over. LOE var ikke blevet forberedt på lærernes aktion, men ikke desto mindre lykkedes det hurtigt at opsamle utilfredsheden. LOE krævede ekstrabevillinger til området fra folketinget, så arbejdsmiljøloven kunne overhol-

7 28 LOE samlede i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne titusindvis af skoleelever til protester mod forringelser og nedskæringer. Her ses Christiansborg Slotsplads i forbindelse med den landsdækkende aktionsdag mod nedskæringer den 5. marts (Land og Folks billedarkiv, ABA). des og eleverne komme på lejrskoler. Men sagen handlede i høj grad om sammenholdet i SV-regeringen, der ikke ville give ekstrabevillinger i et overenskomstår. 7. februar 1979 udløstes omfattende protestdemonstrationer landet over på Christiansborg Slotsplads. I Ålborg og Århus over I mindre provinsbyer varierede tallene fra nogle hundrede til flere tusinde. Som to år forinden hang truslerne tungt om ørerne på demonstranterne. Inspektører truede med bortvisning og svedere til de elever, som deltog. Pressen vurderede, at op mod elever var i protest landet over. Med lejrskoleaktionerne fik LOE fastslået,

8 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 29 at organisationen atter var i stand til at mobilisere elever i titusindvis, men man fik ikke rokket ved SV-regeringens politik og overført flere penge til lejrskoleområdet. Lejrskoleaktionerne var udpræget defensive og dermed en forsmag på LOE s aktiviteter i de tidlige 1980 ere. Sommeren 1979 kom den anden oliekrise, der rev tæppet væk under den danske økonomi. Socialdemokratiet lagde sig fast på en krisepolitik, der indebar en kombination af store offentlige nedskæringer og forringelser af reallønnen. Modstanden mod nedskæringspolitikken blev herefter LOE s hovedaktivitet. Februar 1980 offentliggjorde undervisningsminister Dorte Bennedsen sit første nedskæringscirkulære. I alt skulle der over tre år spares 1,8 mia. kr. på folkeskolen gennem nedskæringer på specialundervisningen, højere klassekvotienter, færre valgfag m.m. I 1981 kom nok et sparecirkulære. Både i 1980 og 1981 udløste nedskæringerne omfattende protestaktioner landet over arrangeret af LOE og fælleselevrådene. Slotspladsen blev begge år fyldt af mere end elever, mens der var demonstrationer og undervisningsboykotter i en stribe provinsbyer. I alt væsentligt var aktionsdagene kalkeret over erfaringerne fra demonstrationerne i 1977 og Der blev indkaldt til protestdemonstrationer foran Christiansborg, hvor man også samlede elever fra Københavns forstæder, Roskilde og Nordsjælland, suppleret af demonstrationer i provinsen og aktioner på de enkelte skoler. LOE var blevet rutineret i at organisere protestaktioner. Op til aktionsdagene blev der landet over indkaldt til aktivmøder for elevrådene og fælleselevrådene i København fyldte man begge gange Nørrebrohallen. LOE sendte elever ud på høringsturne for at oplyse om nedskæringspolitikkens konsekvenser og som optakt til aktionerne blev der desuden udsendt en særlig aktionsavis med råd og vejledning til elevrådene i, hvordan man arrangerede temadage, lavede plancher, anmeldte demonstrationer, organiserede gadeteater og skrev løbesedler. En side af aktiviteterne var de store manifestationer foran Christiansborg, en anden var protestaktionerne i fælleselevrådene rettet mod lokale problemer. Særlig fælleselevrådene i hovedstadsområdet, Odense, Århus og Ålborg gennemførte fra 1977 og frem en stribe mindre manifestationer, der også var med til at præge billedet. For at samle disse lokale aktiviteter arrangerede LOE aktionsuger i de-

9 30 cember 1980 og Her skulle det drivende være lokale aktiviteter med fælleselevrådene i en nøglerolle. Aktiviteterne strakte sig fra demonstrationer til gadeteater og temadage om nedskæringerne på de enkelte skoler. De var ikke så omfattende som i forbindelse med de store nedskæringsslag, men tjente som en måde hvorpå elevråd blev aktiveret og diskussioner rejst på de enkelte skoler og betød også at der lokalt blev udviklet aktionserfaring. LOE mobiliserede mod nedskæringspolitikken på et bredt grundlag. Besparelserne betød forringelser af undervisningen, der især gik ud over de svage elever og dermed fremmede en uønsket social skævdeling. Samtidig blev det understreget, at eleverne var Danmarks vigtigste råstof. På dette grundlag søgte LOE at udvikle et tættere samarbejde mellem forskellige befolkningsgrupper: Lærere, forældre, fagbevægelse og elever skulle sammen bekæmpe nedskæringsuhyret. Hvert eneste LOE-møde vedtog erklæringer, der fastslog, at forudsætningen for at vinde kampen var etableringen af en bred front mod nedskæringerne. Ligeså regelmæssigt måtte hovedbestyrelsen dog konstatere, at samarbejdet haltede og først og fremmest hvilede på LOE s skuldre. Især var der problemer med Danmarks Lærerforening (DLF), som ganske vist anerkendte LOE som elevernes repræsentant, men alligevel ikke ville mødes med eleverne endsige udvikle et fælles politisk fodslag selv ikke når LOE i perioder reelt fungerede som murbrækker for DLF s egne krav. Mere held havde LOE med fagbevægelsen. Siden 1976 havde LOE bestræbt sig på et tættere samarbejde med især LO. Det var dog først efter timetalsaktionerne, at LOs skolekontaktudvalg for alvor fik øjnene op for LOE og støttede LOE s krav i forbindelse med medbestemmelsesaktionerne. Fra 1978 til 1981 var der regelmæssige kontaktmøder, og skolekontaktudvalget kom med en støtteudtalelse ved aktionsdagen i 1981 sammen med en række fagforeninger, ligesom demonstrationen var støttet økonomisk af SID og Typografforbundet. Der blev dog aldrig noget fast eller formaliseret samarbejde. Aktionernes ændrede betydning Oprindeligt var aktionerne et led i en overliggende forhandlingsstrategi, der kendetegnede LOE som en traditionel interesseorganisation. Efter 1977 ændrede aktionerne imidlertid betydning. Der var en voksende skepsis overfor forhandlinger og udvalgsarbejde, hvor oplevelsen var, at politikerne alligevel ikke hørte på eleverne. I stedet satsede man målbevidst på de stort anlagte protestaktiviteter, der dog også fik en dobbeltfunktion. Opfattelsen var, at det var igennem aktionerne, LOE fik opmærksomhed og opbakning fra andre kredse, men samtidig betød de en styrkelse af bevægelsen indadtil. Under aktionerne blomstrede nye fælleselevråd op og flere elever blev inddraget i arbejdet. Det ligner da også et mønster i LOE s udvikling, at de store aktioner skabte tilslutning og muliggjorde identificering med elevbevægelsen, der fremmede yderligere organisering og deltagelse nok i højere grad end LOE s øvrige agitation, mødevirksomhed osv. Man kan følge, hvordan stigende deltagelse i LOE s protestaktioner falder sammen med stigende medlemstal og deltagerantal på generalforsamlingerne kulminerende i 1980 og 1981 med 913 og 812 deltagere (se figur: LOE s udvikling ). Man kan sige, at LOE i højere grad begyndte at minde om en græsrodsorganisation. Der blev satset målbevidst på aktioner rettet mod offentligheden og organisationens eneste reelle ressource var elevernes aktivitet. Frem til 1977 var mediernes interesse for LOE sparsom. Det ændrede sig imidlertid markant efter timetalsaktionerne. De store aktionsdage fra ryddede mange avisforsider, men blev også til en vis grad fulgt op af øget interesse for LOE som sådan og jævnlige interviews med LOE-formænd. Frem til sommeren 1981 var pressedækningen overvejende positiv. Især Ekstra Bladet var begejstret for LOE s aktioner, der blev bakket op på lederplads som et oprør mod politikernes uformåenhed. Fra efteråret 1981 kom LOE imidlertid i krise. De mange aktiviteter havde slået bunden ud af organisationens økonomi. Gælden

10 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET Deltagere på generalforsamling Demonstrationsdeltagere (ca.) Demonstranter Betalende medlemmer v/gf /87 0 Udviklingen i antallet af betalende medlemsskoler ifølge LOE s regnskab, deltagerantallet på generalforsamlingerne ifølge deltagerlisterne og antallet af demonstrationsdeltagere ifølge pressen. Figuren viser, hvordan til slutningen til LOE stiger markant efter timetals- og lejrskoleaktionerne for at kulminere omkring Fra 1982 og frem går det støt ned ad bakke. Demonstrationstallene for 1984 og 1985 omfatter fælles aktionsdage med gymnasie- og HF-eleverne, antallet af folkeskoleelever er derfor et skøn. havde passeret kr. og kassebeholdningen var på under kr. Kreditorerne blev tilbudt 25% og fra august 1981 stod den på økonomisk hestekur i LOE. Samtidig startede Venstres Pressetjeneste en voldsom mediekampagne mod LOE, anført af folketingsmedlemmet Svend Erik Hovmand. Hovmand opfordrede i dagspressen forældrene til at skride ind og melde deres børn ud af elevbevægelsen. 7 Skolenævnene skulle simpelthen forbyde elevrådene at melde sig ind i LOE. Hovmands kampagne var starten på en omfattende mediehetz mod LOE, som prægede det meste af 1980 erne. Da LOE i foråret 1982 erklærede, at skoletræthed blandt andet var et resultat af en undervisning uden sammenhæng med det øvrige samfund, blev det således på lederplads i en stribe Venstredagblade betegnet som en gang totalitær tankecancer. 8 Skoletræthed var de unges eget problem, det skulle samfundet ikke forholde sig til. Samtidig var det tydeligt, at opbakningen til LOE havde toppet. Generalforsamlingen i 1982 samlede kun 674 elever, et markant fald i forhold til tidligere. LOE s storhedstid var forbi. LOE og det nye højre I 1982 trådte Schlüter-regeringen til med en markant ny undervisningsminister, Bertel Ha-

11 32 arder. Allerede i forbindelse med debatten om U90 i 1978 var det lykkedes Bertel Haarder at lancere et stadigt klarere borgerligt alternativ til den socialdemokratiske uddannelsestænkning. I debatten profilerede Haarder og hans tilhængere sig på et offentligt krav om at forlade den socialt bevidste, lighedsorienterede uddannelsesmålsætning. Samtidig var det tydeligt, at Bertel Haarder ønskede et opgør med efterkrigstidens konsensus om uddannelsesudviklingen. Haarder blev det mest markante danske eksempel på den ideologiske nyorientering, som i udlandet var repræsenteret af Thatcher og Reagan. Kulminationen kom, da det fra slutningen af 1980 erne lykkedes Bertel Haarder at ændre uddannelsessystemet grundlæggende gennem en stribe vidtrækkende strukturelle reformer. Haarder videreførte umiddelbart socialdemokraternes nedskæringspolitik, men han formåede at forvandle den til et offensivt politisk instrument for ideologiske ændringer. Haarder lagde ikke skjul på, at han ville benytte alle de beføjelser, han havde, til at styrke sit eget uddannelsessyn i skolen på bekostning af det reformpædagogiske. Han ændrede således tidligt læseplanerne i dansk, historie og samfundsfag i folkeskolen, og der gik kun 20 dage fra hans tiltræden til han nedlagde det centrale uddannelsesråd magten skulle samles omkring ministeren. Haarder ændrede magtudøvelsesformen grundlæggende i uddannelsespolitikken. Organisationerne blev i hans ministerperiode holdt udenfor indflydelse og politikken blev i stedet formet gennem håndplukkede ad hoc udvalg. Haarder forsøgte sig også med politiske indgreb overfor elevorganisationerne. I 1982 forsøgte han at fjerne tilskuddet fra tipsmidlerne til elevorganisationerne og i juni 1983 gik han direkte ind og forsøgte at blokere for statsgymnasiers indmeldelse i DGS og LAK med det såkaldte Hetzcirkulære. 9 Omvendt gjorde Haarder i 1982 FLO høringsberettiget. Samtidig blev LOE og DGS igennem 1980 erne udsat for massive angreb i den borgerlige presse og fra FLO, GLO og Konservative Gymnasiaster (KG). FLO, GLO og KG ydede også værdifuld støtte til Bertel Haarders uddannelsespolitiske tiltag. For LOE blev perioden fra Haarders tiltræden en næsten uafbrudt nedtur. Organisationen mistede sin politiske gennemslagskraft og opbakningen til demonstrationer og aktioner var stærkt dalende. LOE s medlemstal blev mere end halveret i perioden fra 1981-generalforsamlingen til 1986-generalforsamlingen (fra 315 til 146 skoler) og antallet af deltagere på generalforsamlingen raslede ned. I 1985 var det nede på 511 deltagere, året efter var det dalet yderligere til 300. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) oplevede derimod en ny opblomstring fra starten af 1980 erne. I 1983 blev Haarder tvunget til at trække det såkaldte Rexona-cirkulære tilbage efter massive gymnasiedemonstrationer, og i 1984 lykkedes det DGS at videreføre protesterne i omfattende demonstrationer mod Bertel Haarders planer om amtsovertagelse af statsgymnasierne. 10 Ved 3. behandlingen var det kun takket være en udbryder fra Fremskridtspartiet, at amtsovertagelsen blev vedtaget. LOE forsøgte at videreføre den brede nedskæringsmodstand. 5. oktober 1982 samlede LOE i al hast demonstranter foran Christiansborg under parolen: Advarsel til Schlüterregeringen, STOP NEDSKÆRIN- GERNE PÅ SKOLEN, fulgt op af en landsdækkende aktionsdag den 18. november. Men med mobiliseringen gik det ned af bakke. Aktionsdagen samlede kun demonstranter foran Christiansborg og til aktivmødet i Københavns Fælleselevråd (KFE) en uge forinden havde der kun været 50 fremmødte mod tidligere. Stilen måtte ændres, konstaterede formanden Karsten Kolding til forretningsudvalget. Vi skal mere præcist gå ud og angribe dagligdagen i skolen fremfor udelukkende et stort nedskæringsuhyre, det kan være svært at se faren i for Benny og Ursula. Samtidig og det er ligeså vigtigt skal vi opstille vores alternativer til nedskæringspolitikken. 11 LOE havde større succes, da en bølge af skolelukninger gik over landet fra Bertel Haarder fremsatte i februar 1984 et forslag,

12 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 33 der gjorde det lettere for kommuner at nedlægge skoler. Det blev signalet til LOE s sidste rigtigt store kampagne mod Haarders skolemord. Lokalt blev flere lukningstruede skoler bosat og den 4. april 1984 blev udråbt til landsdækkende aktionsdag. LOE s kampagne faldt sammen med DGS s kamp mod amtsovertagelserne og mange steder blev der tale om fælles demonstrationer. I alt kom op imod HF ere, gymnasieelever og skoleelever på gaden landet over heraf på Slotspladsen. Lokalt fortsatte protesterne og alene i København var otte skoler bosat i den følgende måned. Det var dog tydeligt, at det var gymnasieelevernes protester, der fyldte i mediebilledet og i det hele taget blev det DGS, der kom til at stå i front for 1980 ernes uddannelsespolitiske protester. Fra 1988 gik organisationerne mere eller mindre i opløsning og politisk havde de mistet deres betydning ved 1990 ernes begyndelse. I LOE blev det dog først og fremmest de interne konflikter, der afgjorde organisationens skæbne. LOE s basis LOE s organisatoriske basis var hele perioden igennem elevrådene. Men LOE brugte fra midten af 1970 erne stadigt flere kræfter på opbygningen af kommunale fælleselevråd (lokale råd af kerneelevrådsaktivister fra flere skoler), som fik stigende betydning især i forbindelse med de store aktionsdage generalforsamlingen formaliserede fælleselevrådenes indflydelse, idet ledelsen fremover bestod af et forretningsudvalg på 13 personer valgt på generalforsamlingen og en hovedbestyrelse bestående af FU-medlemmerne og repræsentanter udpeget af de enkelte fælleselevråd. Der blev dog aldrig fælleselevråd i alle landets kommuner. Det højeste antal var i 1983, hvor der var fælleselevråd i 58 kommuner. Selvom der aldrig blev foretaget systematiske statistiske undersøgelser af LOE-aktivisternes sammensætning, findes der ikke desto mindre nogle delegeretundersøgelser fra 1981 og 1982, der gør det muligt at tegne et billede. LOE-aktivisterne kom især fra skolens ældste klasser, generalforsamlingsdeltagernes gennemsnitsalder svingede mellem 14 og 14,8 år, og de repræsenterede kerneaktivisterne fra fælleselevrådene og elevrådene. Op mod 70% havde tillidsposter i elevrådene (formand, kasserer m.v.) og lidt over hver femte havde tillidsposter i fælleselevrådet. En hel del havde deltaget i mindst et LOE-stormøde tidligere. Alligevel er det karakteristisk, at der på LOEmøderne har været en utrolig hurtig udskiftning, hvor flertallet af de unge for alvor kom ind i arbejdet fra 8. klasse, for derefter at forlade det et år eller to senere. Langt den største gruppe kom fra København og omegn (32-38%) de øvrige bastioner var Midtjylland og Fyn. De politisk organiserede (DKU, SFU, DSU osv.) udgjorde et klart mindretal på LOE s generalforsamlinger, et sted mellem 10% og 20% af mødedeltagerne, men fik alligevel afgørende betydning for organisationens udvikling. LOE bliver politisk kampfelt I december 1972 blev Karin Pedersen, som den første DKU er, valgt til formand for LOE, herefter var DKU den dominerende fløj i LOE. Man sad som et flertal i forretningsudvalget og dominerede LOE-sekretariatet. Andre politiske ungdomsforbund havde ikke interesseret sig synderligt for arbejdet i LOE og fløjslagsmålene udspillede sig i stedet i DGS og LAK. Efter timetalsaktionerne voksede interessen for LOE imidlertid fra de politiske ungdomsforbunds side. Fra sommeren 1977 begyndte SFU at diskutere muligheden for at etablere en fast opposition i LOE, og fra 1978 holdt man faste formøder. SFU s bestræbelser fik dog ikke den store betydning. Det gjorde det derimod, da en mindre gruppe fælleselevrådsaktivister i december 1979 tog initiativ til dannelsen af Elevoppositionen (EO), som en fast oppositionsgruppe i LOE i første omgang i et samarbejde med SFU. EO var stærkt utilfreds med den måde, DKU kørte LOE på. Organisationen led af topstyring og manglende kontakt til græsrødderne. Politisk

13 34 Elevbevægelsen blev for mange unge indgangen til et politisk engagement og det første møde med fagligt arbejde (Land og Folks billedarkiv, ABA). var man samlet omkring Arbejdergrundlaget, hvis væsentligste omdrejningspunkt var kampen mod skolens undertrykkelse. Folkeskolen var det kapitalistiske systems våben mod arbejderklassens sønner og døtre, derfor måtte elevbevægelsens vigtigste opgave være kampen mod karakterer, eksamen, niveaudeling og ordensregler. Samtidig skulle elevbevægelsen modarbejde den massive borgerlige inddoktrinering, som kapitalen pumper ind i skolen, gennem en kritik af undervisningsformer, metoder og stof. En kamp LOE s ledelse negligerede. Man var enige med DKU erne i, at kampen mod nedskæringer og forringelser var vigtig, men det nyttede ikke noget blot at appellere til politikerne. EO kom ikke med konkrete bud, men en ting var sikkert: Der må mere militante aktioner til og de må i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte skole og det enkelte fælleselevråd. 12 EO markerede sig første gang på generalforsamlingen i februar 1980, hvor man fremsatte et alternativt handlingsprogram. På forhånd havde EO lagt op til en hård markeringslinie, så man ikke blev tvunget ud i kompromisser med forretningsudvalget, men kunne præsentere sin politik så ren og uforfalsket som muligt. 13 EO s forslag blev ikke vedtaget, men bagefter vurderede SFU, at der havde været god opbakning bag med stemmer (ud af 1000), hvilket var en enorm sejr for venstreoppositionen sammenlignet med den hidtidige opbakning. EO stillede også et forslag til udtalelse, Stop Erhards skolehetz, der blandt andet erklærede, at eleverne ville have lov til tage på ekskursioner og se

14 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 35 på arbejdskampe og lære hvordan de undertrykte kæmper deres sag. Forretningsudvalget stillede et modforslag med samme overskrift, men hvor man mere bredt krævede medbestemmelse og en skole, hvor der var sammenhæng mellem teori og praksis. Forretningsudvalgets forslag blev vedtaget, men kun med 31 stemmer. EO fik ingen repræsentanter i forretningsudvalget, men man havde markeret sig og var gået styrket ud af generalforsamlingen ved at yderligere 20 elever havde tilsluttet sig oppositionen, der hermed formentlig omfattede omkring elever. Generalforsamlingen lagde et mønster for, hvordan de øvrige års slagsmål mellem DKUeleverne og venstreoppositionen kom til at forme sig. DKU erne søgte med alle midler at udgrænse venstreoppositionen, der omvendt stillede med bombastiske forslag til udtalelser og alternative arbejdsresolutioner og efterhånden også alternative beretninger. Kritikken mod DKU gik dels på organisationsopfattelsen, LOE gjorde ikke nok for at styrke elevrådene og fælleselevrådene, dels på aktionsformerne. De store aktionsdage betød ikke en styrkelse af fælleselevrådene og blev oftest bare en kamp mod det abstrakte begreb nedskæringer, fremfor at der blev taget udgangspunkt i de forringelser, folk mødte i deres dagligdag. I stedet skulle man satse på lokale punktaktioner først og fremmest skolebesættelser og decentralisere LOE ved at opbygge stærke regionsråd. Venstreoppositionen var også kategorisk imod et samarbejde med Socialdemokratiet og LO, der støttede nedskæringer på folkeskolen og kaldte dem socialt forsvarlige. 14 Indenfor DKU s politiske selvforståelse var LOE et led i en bred folkelig front af bevægelser. Der er ingen diskussion om, at DKU gerne ville rekruttere flere medlemmer via LOE og bevare den organisatoriske magt. Men på den anden side ville man have enhed omkring organisationen og var bevidste om, at det måtte indebære, at de andre politiske grupper blev inddraget. Derfor søgte DKU erne fra 1978 og fremefter at indgå kompromisser omkring et bredt formuleret politisk grundlag og at indarbejde uenigheder for at bevare samlingen omkring organisationen. Da tre DSU ere på generalforsamlingen i 1982 stillede forslag om, at LOE skulle gå ind for projekt- og emneorienteret undervisning, bakkede man således op om forslaget, selvom DKU traditionelt var modstandere af projektpædagogik, ligesom DSU ved samme lejlighed fik en plads i forretningsudvalget. Til gengæld var DKU fjendtligt indstillet overfor åbenlyse fraktioner, som EO, der blev set som udtryk for partiegoisme og derfor blev bekæmpet med alle midler. En central diskussion var mødeformen. DKU erne gik ind for, at det meste af diskussionerne skulle foregå i form at store indlæg i salen, mens oppositionen rejste krav om, at møderne i højere grad skulle baseres på gruppearbejde og erfaringsudveksling. Som DKU erne fremstillede det, så drejede det sig om, at deltagerne på møderne først og fremmest skulle have en oplevelse af gejst og engagement, hvilket man mente ville forsvinde, hvis man i stedet satsede på gruppearbejde. Oppositionen var på deres side overbevist om, at DKU ønskede det store show, fordi de med deres tonsere havde lettere ved at vinde opbakning i salen end i gruppediskussioner. 15 Venstreoppositionen var måske nok enige om at være uenige med DKU, men det dækkede over uenigheder om stort set alt andet. Allerede i foråret 1980 kom de første konflikter op til overfladen, da SFU forlod EO. For SFU handlede oppositionsarbejdet om at markere sig på LOE s stormøder og rekruttere de bevidste elever. Almindelige elevrådsaktivister var, ifølge SFU, i besiddelse af en demokratisk-reformistisk bevidsthed, præget af den socialdemokratiske velfærdsstatstænkning, hvilket betød, at deres mål blot var indflydelse og ændringer af måden, skolen fungerede på. SFU var derfor imod, at EO skulle udvikle sig til en alt for fast organisering med lokalgrupper, eget blad osv. især fordi det kunne blokere SFU s rekruttering blandt folkeskoleeleverne og suge kræfter ud af det egentlige SFU-arbejde. 16 SFU-eleverne blev dog efter et større rivegilde, underkendt på EO s fælles-

15 36 møde i juni 1980, hvorefter SFU gled ud af arbejdet i EO og mistede sin betydning for LOE-arbejdet. Det blev ikke den sidste interne splittelse af oppositionen. Fra foråret 1981 var EO s politiske linie nærmest syndikalistisk, grænsende til det anarkistiske. Man ønskede at appellere til de elever, der var grundlæggende trætte af skolen og agiterede for den direkte aktion fabrikssabotagen omsat til skolegårdens virkelighed. EO s forslag til arbejdsresolution til LOE-generalforsamlingen i 1981 rummede således forslag om skolestrejker, skolebesættelser, inspektørhetz, boykotaktioner og undervisningssabotage. I 1981 begyndte EO at arbejde på etableringen af en stilecentral, så elever kunne slippe for at skrive dem selv og man diskuterede lektieboykot som et middel i kampen mod skolens undertrykkelse. Det var en linie, der næppe var enighed om i hele EO og omkring sommeren 1981 blev EO splittet igen. To udbrydere tog initiativ til dannelsen af Hovedbestyrelsesfraktionen (HBF), der opbyggede et fast oppositionsarbejde i LOE baseret på fælleselevrådsrepræsentanter i hovedbestyrelsen. Det lykkedes på delegeretmødet i efteråret 1981 folkene bag HBF at få vedtaget et større reformprogram, der fastslog, at mødediskussionerne fremover først og fremmest skulle foregå i grupper med vægten lagt på erfaringsudveksling, og som gav mindretal i hovedbestyrelsen ret til at fremsætte alternative mundtlige og skriftlige beretninger til LOE s stormøder. Det sidste ville tjene til at synliggøre oppositionsgrupperne i LOE. Vedtagelsen blev lidt af et chok for DKU erne, der for første gang oplevede at blive stemt ned i LOEregi på et centralt spørgsmål. I november 1981 tog HBF kontakt til VS om dannelsen af en særlig elevgruppe i VS, der dog også kom til at omfatte elever fra EO. Efter en hel del internt intrigemageri, hvor de to fløje gensidigt appellerede til VS s forretningsudvalg om støtte, var det fra efteråret 1982 VS s elevgruppe, som udgjorde det centrale omdrejningspunkt for oppositionsarbejdet i LOE. Man mødtes jævnligt til landsmøder og forsøgte sig med et eksternt blad Elevsolidaritet. VS-eleverne stod stærkt i Hovedbestyrelsen for LOE og i en række fælles-elevråd ligesom man arbejdede ihærdigt på at opbygge særlige regionsråd, der skulle styrke samarbejdet på tværs af fælleselevrådene. Fra 1983 udgjorde VS-eleverne kernen i den nye fælles opposition Socialistisk Elevfront (SEF). Frem til 1980 var det entydigt DKU, der havde virket tiltrækkende på aktivisterne fra fælleselevrådene. At EO opstod i 1980 markerede det første egentlige brud med dette og afspejlede, at der var en voksende gruppe af fælleselevrådsaktivister, som ikke længere fandt DKU s politiske linie tiltrækkende eller radikal nok. DKU havde i den situation en fordel i kraft af deres organisatoriske skoling og deres greb om sekretariatet. Samtidig er det dog væsentligt at understrege, at når DKU sad med et flertal, så skyldtes det også, at deres brede linie havde appel til et flertal af mødedeltagerne og fælleselevrådsrepræsentanterne i hovedbestyrelsen. Som en af VS-eleverne i hovedbestyrelsen syrligt sammenfattede det i efteråret 1982: I LOE s hovedbestyrelse sidder DKU med et bastant flertal ikke fordi de dominerer mange fælleselevråd, men fordi de sidder med 11 ud af 13 mandater fra forretningsudvalget og fordi mange fælleselevråd, der domineres af uorganiserede, hopper på DKU s vogn (føj for en reformisme). 17 Dannelsen af BASIS DKU havde toppet ved indgangen til 1980 erne og oplevede en langsom sivning af medlemmer. Blandt DKU erne i LOE opstod samtidig en erkendelse af, at venstreoppositionen var en bestandig faktor, som havde bidt sig fast i hovedbestyrelsen. De havde deres fælleselevråd og vi havde vores, som den tidligere LOE-formand, DKU eren Anja Nielsen udtrykker det idag. Efter et stormfuldt hovedbestyrelsesmøde i januar 1983 indkaldte LOE s formand, Karsten Kolding (DKU), og

16 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 37 LOE-sekretariatet derfor VS-oppositionen til et åbent FU-møde med henblik på at nå frem til enighed omkring LOE s konkrete aktiviteter efter generalforsamlingen Resultatet blev LOE s Kampagne for en bedre fremtid. Den blev dog langt fra nogen succes og aktiviteterne i fælleselevrådene blev begrænsede. Herudover begyndte DKU erne at tage noget af oppositionens traditionelle kritik til sig. Nedskæringsmodstanden skulle fremover i højere grad tage udgangspunkt i de konkrete dagligdags forringelser, og det var opfattelsen, at LOE havde låst sig for fast på de store aktioner udfra overordnede paroler og forsømt arbejdet med simpelthen at få elevrådene og fælleselevrådene til at fungere. Ligesom for lidt af tiden på stormøderne blev brugt på erfaringsudveksling og fremtidige aktiviteter og for meget på at vedtage lange programerklæringer. 18 Fra 1983 og frem blev oplæggene fra sekretariatet og forretningsudvalget da også mærkbart kortere. Frem til 1983 var det konflikterne mellem DKU og venstreoppositionen, der prægede de interne slagsmål i LOE. Andre politiske ungdomsforbund havde kun haft begrænset betydning. Det skulle imidlertid ændre sig med DSU s indtræden i LOE. DSU havde ikke spillet nogen rolle af betydning for elevbevægelsen i 1970 erne. Det fraktionsarbejde, der blev gjort fra DSU s side koncentrerede sig om DGS, LOE interesserede man sig ikke for. Politisk lå DSU tæt op ad LOE s kritik af skolen. Folkeskolen var for teoriorienteret, de var imod niveaudelingen, eleverne havde ikke reel medbestemmelse og nedskæringerne forstærkede skolens sociale skævdeling. Mange DSU ere følte sig derfor givetvis frustrerede over den socialdemokratiske krisepolitik. Regeringsskiftet i september 1982, hvor Poul Schlüter dannede en borgerlig mindretalsregering, gav således DSU et mere frit spillerum, når de ikke længere skulle stå til ansvar for Socialdemokratiets økonomiske politik. DSU begyndte i al fald at satse mere massivt på uddannelsesarbejdet. I både DGS og LOE stillede de fra foråret 1983 med samlede forslag til arbejdsresolutioner. Organisatorisk efterlignede de venstreoppositionernes stil i DGS og LOE med alternative arbejdsresolutioner og beretninger. Politisk prøvede de i høj grad at lancere sig som et venstrefløjsalternativ med hårde udfald mod kapitalen og skolens politiske disciplinering. Der blev oprettet et folkeskolesekretariat i Randers og LO bevilgede kr. til DSU s elevarbejde. På LOE s generalforsamling i 1984 dannedes oppositionsgruppen BASIS. BASIS skulle give DSU-eleverne en identitet og være en samlende betegnelse for fraktionsarbejdet i LOE og skulle give DSU mulighed for at opsamle de ikke-organiserede SF-tendenser, som var udbredt på skolerne. Samtidig skulle DSU dog styre organisationsarbejdet suverænt, så uheldige elementer kunne frasorteres. Man ville da heller ikke indgå i et samarbejde med SFU, ligesom DSU-eleverne kun i meget begrænset omfang indgik i fælleselevrådsarbejdet. Den første gang BASIS for alvor blev synlig var på LOE s delegeretmøde i efteråret 1984, som blev præget af hidsige sammenstød mellem BASIS og de øvrige fløje. 19 LOE døjede med dalende medlemstal og både DKU og VS-oppositionen (SEF) var svækket i efteråret DSU derimod var overbevist om, at man stod i en stærk position. Det var årsagen til, at DSU s uddannelsessekretær Mogens Jensen i november 1984 forfattede et længere fortroligt notat om Genog omorganisering af elevbevægelsen Heri blev det blandt andet slået fast, at DSU skulle overtage LOE for at sikre, at elevbevægelsen politisk og organisatorisk [kunne] indgå i den socialdemokratiske opposition mod den borgerlige regering, og for at sikre at DSU kunne anvende LOE som politisk faktor og rekrutteringsgrundlag for DSU og arbejderbevægelsen. I forlængelse heraf skitseredes en detaljeret plan for, hvordan DSU skulle overtage LOE på forårets generalforsamling. Planen blev diskuteret i DSU s forretningsudvalg den 5. december 1984, der formelt besluttede, at nu skulle DSU overtage LOE. Penge var ikke noget problem, idet LO bevilgede kr. specielt til LOE-overtagelsen. 20

17 38 Herefter gik DSU målbevidst igang med at føre planen ud i livet og hele DSU s organisationsapparat blev mobiliseret. BASIS tog på høringsturne til landets skoler. Der blev lavet BASIS-skoleudsendinger, BASIS-elevtræf og udgivet et særligt BASIS-blad (BASSEN). BASIS slog på LOE s dårlige økonomiske situation og det dalende medlemstal kombineret med hidsige angreb på LOE s ledelse. LOE s formand er kommunist og hun praler af det hed det i BASSEN. 21 Politisk krævede man indførelsen af amtsbestyrelser i LOE, at organisationen tog kategorisk afstand fra karakterer og eksamen og ikke mindst at LOE afbrød samarbejdet med Lærlingene og Ungarbejdernes Landsorganisation (LLO). 22 Samtidig etablerede DSU en veritabel skyggeledelse af folkeskoleelever, der blev kørt gennem en stribe intensive weekendkurser på DSU s kursusejendom Solhavegård. Udadtil slog man dog på, at BASIS var en bred opposition, der rummede både DSU ere, SFU ere, VU ere og uorganiserede. Splittelsen af LOE Både DKU og LOE s sekretariat var fuldstændig uforberedte på DSU s mobilisering. DKU s skolelever ville helst sætte hårdt mod hårdt, men DKU s ledelse frygtede først og fremmest, at DSU planlagde at splitte LOE. Den dominerende linie, som DKU s uddannelsessekretær lagde, blev, at DSU ikke skulle have et grundlag for at forlade LOE. I stedet skulle socialdemokraterne inviteres indenfor og have ledelsesposter i LOE ligesom DKU ville give afkald på en række DKU-mærkesager, f.eks. om karakterer og eksamen. En ting ville man dog ikke afgive: formandsposten i LOE. På generalforsamlingen februar 1985 gik slaget så sin gang. På den ene side stod BASIS sammen med FLO ere og medlemmer af Konservativ Skoleungdom (KSU), på den anden side stod venstrefløjen DKU, SFU og VSU. Det blev et tæt løb på generalforsamlingen, hvor ingen af fløjene havde absolut flertal. Undervejs var der også intense kontakter mellem DKU og DSU, hvor DKU søgte at opnå en form for kompromis og et fredsvalg til bestyrelsen. Generalforsamlingen var overvejende i DSU s favør, men der var ikke tegnet noget entydigt billede, da man til slut skulle vælge formand og ny bestyrelse. Der var kampvalg til syv andre poster. Heraf vandt BASIS fløjen tre og venstrefløjen tre stemmerne stod lige til valget om ny redaktør. Flertallet i stemmeudvalget afgjorde, at den hidtidige formand, Marianne Kamper (DKU), havde vundet over BASIS-kandidaten Dennis Lund (DSU) med 116 mod 110 stemmer. Den afgørende diskussion stod om gyldigheden af 11 stemmesedler, hvor krydser var streget over og nye sat. Hvis netop disse 11 (ud af 17) blev godkendt, havde Dennis Lund vundet valget med stemmerne 118/119. BASIS råbte op om stemmesvindel. Det er der dog ikke noget i stemmeudvalgets rapport, der kan tages til indtægt for, idet de ugyldige stemmer blev sorteret fra før den endelige optælling af stemmerne. Hvad DSU heller ikke vidste var, at deres allierede fra FLO kollektivt havde stemt på Marianne Kamper for at skabe så meget splittelse i LOE som muligt. 23 Afgørende blev, at BASIS i kraft af DKU s imødekommende linie fik foræret et flertal i bestyrelsen. 11 af BASIS s kandidater blev valgt ved fredsvalg blandt andet næstformanden og kassereren. På det først kommende bestyrelsesmøde valgte BA- SIS-flertallet at underkende stemmeudvalgets rapport (og dermed teknisk set deres eget valg). Marianne Kamper blev afsat som formand til fordel for Dennis Lund. Mindretallet var rasende og mente, at beslutningen stred mod LOE s vedtægter. Dagen efter blev LOE s telefon omstillet til DSU s sekretariat i Valby og Mogens Jensen og en række BASIS ter fra bestyrelsen ankom med en flyttevogn for at fjerne LOE s arkiver, helt i overensstemmelse med DSU s overtagelsesplan fra november. Det kom til håndgemæng, da aktivisterne fra LOE s sekretariat forsøgte at hindre udflytningen. Politiet blev tilkaldt, men ville ikke blande sig i den spegede sag. Herefter besatte skoleelever fra Københavns Fælleselevråd (KFE) LOE s se-

18 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 39 Dagen efter at DKU eren Marianne Kamper var blevet afsat som formand for LOE, omstillede DSU LOE s telefon til DSU s sekretariat i Valby. Samtidig ankom DSU s uddannelsessekretær Mogens Jensen med en række BASISter og en flyttevogn til LOE s lokaler i Ryesgade for at fjerne organisationens arkiver. Politiet blev tilkaldt, men ville ikke blande sig i den spegede sag. Det blev signalet til to måneders åben krig i elevbevægelsen (Land og Folks billedarkiv, ABA). kretariat og barrikaderede døren. Der var nu to LOE-sekretariater: LOE-Ryesgade, der omfattede mindretallet fra bestyrelsen og LOE/BASIS, der fik lokaler hos DUI på Nørrebrogade. De følgende seks uger var der åben krig på skoleområdet og slagsmålet kom til at forløbe for åbent tæppe i dagspresen. LOE-Ryesgades modtræk var at indkalde LOE s gamle hovedbestyrelse. BASIS havde nok et flertal i den nye bestyrelse (svarende til det gamle forretningsudvalg), men de stod svagt i fælleselevrådene. Med 22 fælleselevråd og 54 medlemsskoler i ryggen indkaldte LOE- Ryesgade herefter til ekstraordinær generalforsamling. LOE/BASIS forsøgte at flytte mødet til Kolding, da de stod svagt i hovedstadsområdet. De to fløje sendte på skift breve til elevrådene, der dementerede de andres skoleudsendinger og fastslog, at de var det rigtige LOE. Forvirringen i elevrådene må have været total. Ryesgade-fløjen satte imidlertid trumf på, da Københavns Fælleselevråd (KFE), Fælleselevrådet i Århus (FEÅ) og Fælleselevrådet i Odense (FEO) udsendte en fælles avis Vi er ikke til salg. Avisen var en entydig krigserklæring mod DSU, der havde kuppet LOE. DKU, SFU og VSU indgik fra begyndelsen af marts et tæt samarbejde omkring LOE og i lighed med DSU blev hele DKU s apparat nu mobiliseret til kampen om LOE. Samtidig blev der dog indledt forhandlinger på topplan mellem DKU s formand og repræsentanter for DSU, blandt andet forbundsformand Jan Petersen. Målet var dels at få skabt en fælles ekstraordinær generalforsamling, dels at få en aftale om den kommende bestyrelsessammensætning. På dette tidpunkt var eleverne selv reelt sat udenfor, i hvad der udviklede sig til et regulært partislag. Det lykkedes at opnå enighed om at holde generalforsamlingen i Kolding, men herudover løb forhandlingerne ud i sandet. 24 Den ekstraordinære generalforsamling blev et kaos uden lige. Begge fløje havde medbragt

19 40 deres egne aktivister og DSU s forretningsudvalg havde forlagt deres møde til Kolding for at følge slagets gang. I løbet af lørdagen lykkede det kun at vælge dirigenter og vedtage forretningsordenen. Resten af tiden gik med ophidsede talere og et skænderi om, hvem der var delegerede på mødet. Sent lørdag mødtes DSU s fraktionsledelse. Vurderingen var, ifølge DSU, at selv hvis man vandt generalforsamlingen, ville man sidde tilbage med en agressiv styrke af VSU ere, SFU ere og DKU ere og et forventet underskud på op mod kr. Om morgenen holdt BASISfløjen derfor møde for omkring 50 personer; her blev det formelt besluttet at gå fra LOE. Kl gik Jacob Johansen fra BASIS på talerstolen og opfordrede til udvandring. Omkring en tredjedel af de delegerede valgte at følge opfordringen, og mens resten af mødet diskuterede de planlagte skolestrejker den 18. april, blev Danmarks Elevorganisation (DEO) stiftet i et tilstødende lokale. 25 Fire dage efter dramaet i Kolding havde DGS og begge fløje i LOE opfordret til skolestrejker mod regeringens uddannelsespolitik uddannelsesorganisationernes bidrag til det turbulente overenskomstår. Aktionsdagen blev da også temmelig kaotisk og præget af, at slagsmålet om LOE havde hærget sekretariatet. Det lykkedes at få gennemført større demonstrationer i provinsen, men i København blev der tegnet et uheldigt billede, da et par hundrede folkeskoleelever fra forstæderne forsøgte at blokere Christiansborg. LOE s lukning LOE var organisatorisk i ruiner efter splittelsen og havde et drønende underskud på over kr. De tilbageværende fløje søgte at samle stumperne og udvikle reelle kompromisser. Det var slut med alternative arbejdsresolutioner og fraktionsstridighederne blev for en tid lagt på hylden. Organisationen var også blevet slemt miskrediteret i offentligheden, men flertallet af fælleselevrådene, herunder de tre største FEÅ, FEO og KFE, valgte dog at bevare tilknytningen til LOE. Strategisk fortsatte LOE en mobiliseringslinie, der fik sit sidste selvstændige udtryk med protesterne mod Haarders sparebrev i DEO udviklede sig til en organisation stramt styret af DSU og allerede ved DEO s første årsmøde forlod FLO erne og VU erne organisationen. Frem til splittelsen var det nok uklart for mange elever, hvori de reelle modsætninger bestod. Først efter dannelsen af DEO blev det muligt at trække de reelle forskelle frem. DSU ville have elevbevægelsen tilbage i rollen som traditionel interesseorganisation, der søgte indflydelse gennem møder med de relevante politikere. Overfor elevrådene gennemførte DEO kurser og f.eks. oplysningskampagner om AIDS. Mest vægt blev der lagt på DEO som en serviceorganisation, der skulle vænne eleverne til at være organiserede. Det blev DSU s indtræden i LOE, der kom til at udløse splittelsen. En splittelse, som LOE aldrig kom sig over. Men LOE s tilbagegang var i fuld gang allerede før DSU begyndte at gøre sig gældende i elevbevægelsen. Tilbagegangen i medlemstal og mobiliseringer var således forudsætningen for at DSU overhovedet kunne opbygge deres fraktionsarbejde i LOE. Så længe det gik fremad for LOE, var der ikke megen mening i at forlange, at LOE skulle indstille den aktionistiske kurs. Venstreoppositionen opstod således, da organisationen var på toppen, og kravet var her en radikalisering af bevægelsen. Nedgangen for LOE var en del af et generelt mønster for elevbevægelserne omend i et forskelligt tempo. Elevorganisationerne evnede ikke at omstille sig til 1980 ernes nye politiske virkelighed og protesternes gennemslagskraft blev markant mindre, efterhånden som uddannelsespolitikken i stigende grad blev formuleret uafhængigt af de berørte parter på uddannelsesstederne (såvel undervisere som uddannelsessøgende) og deres organisationer. LOE havde endvidere den grundlæggende organisatoriske svaghed, at der var en ekstremt hurtig gennemløbstid i bevægelsen. I og med at det var folkeskolens ældste elever, der udgjorde kernen i bevægelsen, skulle LOE hele tiden genopbygge sig selv. Netværk og kontakter skulle konstant fornyes og man skulle hele

20 DA SKOLEELEVERNE BLEV FAGLIGT ORGANISERET 41 tiden rekruttere nye tilhængere. LOE måtte således år efter år koncentrere de fleste af sine kræfter på oplysningsturneer, fællesmøder på skolerne m.v. Fælleselevråd opstod og forsvandt i takt med de grupper af engagerede elever, der manifesterede sig i de forskellige kommuner. Det gjorde, at det var svært at konsolidere bevægelsen, hvorfor den blev ekstremt følsom overfor de politiske konjunkturer. Politisk mistede folkeskoleelevbevægelsen sin betydning efter splittelsen i 1985 og man spillede ikke nogen rolle i forbindelse med den nye styrelseslov for folkeskolen fra Konflikterne fortsatte mellem LOE og DEO og frem til 1987 var det endnu uklart hvem, der ville blive den dominerende elevorganisation. Fra 1988 gik det hastigt ned ad bakke for LOE og i 1991 gik LOE formelt ind i DEO. Herved blev der imidlertid sat skub i de interne modsætninger i DEO, kulminerende på DEO s kongres i 1992, hvor Jan Lindhardsen blev valgt i stedet for DSU s kandidat som den første ikke-socialdemokratiske formand for DEO. Men som man siger: det er en helt anden historie. Noter 1. Svane, Inger: GL 100, København: Gyldendal 1990, s Sigurd Højby var fra 1958 undervisningsinspektør, formand for det rådgivende udvalg for de gymnasiale uddannelser (RUGU) og en af de mest centrale socialdemokratiske skolefolk fra 1950 erne og til 1970 ernes begyndelse. 2. For en nærmere redegørelse for omstædighederne vedrørende dannelsen af GLO kan man f.eks. se Tidsskriftet uddannelsespolitik, nr. 2, december 1974 eller Sønderborg 80-rapporten forfattet af en række gymnasieelever (findes i SUF s arkiv på ABA). 3. LOE kongres og generalforsamling 1969 referat, LOE s arkiv, ks. 3 (ABA). 4. Politiken , Så ringe er den forståelse, der vises mod børnene. 5. U90-debatoplægget blev udarbejdet af Det centrale uddannelsesråd (CUR) på foranledning af Ritt Bjerregård, der i 1975 pålagde CUR at lave en redegørelse for det danske samfunds samlede uddannelsespolitik frem til 1990 erne. Oplægget repræsenterede på mange måder det sidste bud på et socialdemokratisk uddannelseskompromis. U90 blev udsat for massiv kritik især fra højrefløjen, der fandt oplægget for lighedsorienteret. 6. FLO har selv beskrevet sin historie i Ole Ryhl Olsson (red.), Skolegårdens politikere, 1998 og i jubilæumsskriftet 10 år med en aktiv elevbevægelse, der findes i LOE s arkiv. For en anden udlægning, se SEG-bladet, nr. 2, Bl.a. Vendsyssel Tidende : Forældre bør vise interesse for LOE. 8. Bl.a. Horsens Folkeblad : Cancer i tankens verden. 9. Cirkulæret fastlagde stramme retningslinier for afstemningsproceduren, når skoler ville melde sig ind i DGS og LAK og ministeren blandede sig i, hvordan debatten forud skulle tilrettelægges. Cirkulæret mistede sin betydning efter amtsovertagelserne af statsgymnasierne. 10. Rexonacirkulæret var Bertel Haarders første lovforslag på gymnasieområdet om at hæve klassekvotienterne fra 28 til 29. Fik sit navn på grund af det kendte reklameslogan: Der er altid plads til en til, der bruger Rexona. 11. Oplæg til FU om det politiske indhold af generalforsamlingen, dec. 1982, Karsten Kolding, LOE s arkiv. 12. Arbejdergrundlaget foreløbigt grundlag for elevopposionen, LOE s arkiv, ks Ideer til arbejdsopgaver for elevoppositionen, , LOE s arkiv, ks LOE, 13 gf: Alternativ Beretning, LOE s arkiv. 15. Vurdering af oppositionsarbejdet i elevbevægelsen, SUF Bladet, nr. 4, 1982/ Elevoppositionen og SFU????, SFU, foråret 1980, LOE s arkiv, ks Vurdering af oppositionsarbejdet i elevbevægelsen, SUF Bladet, nr. 4, 1982/83, SUFs arkiv. 18. Se i øvrigt Ole Jensen: Hvor skal LOE gå hen, håndskrevet notat til oplæg og Til DKU s HB-orientering vedr. LOE s aktiviteter og nyligt afholdte generalforsamling. Kopi findes i LOE s arkiv, ks Overvejelserne bag etableringen af BASIS fremgår dels af Notat om gen- og omorganisering af Elevbevægelsen, LOE, Landsorganisationen af elever. fra november 1984, i DSU s arkiv (ABA), ks. 148 og i Referat fra DSU s uddannelsesudvalg , DSU s arkiv, ks Notat om gen- og omorganisering af elevbevægelsen blev fremlagt på DSU s FU-møde den og findes i DSU s arkiv, ks Den økonomiske side af sagen kan følges i papirerne fra DSU s FUmøder, blandt andet i Revideret budget for regnskabsåret 1985, 27/3 85, fremlagt på DSU s FU-møde , DSU s arkiv, ks BASSEN, nr. 1, januar LLO var domineret af venstrefløjen og i konflikt med LO, der ikke anerkendte organisationen.

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

STOP NEDSKÆRINGERNE START INVESTERINGERNE

STOP NEDSKÆRINGERNE START INVESTERINGERNE STOP NEDSKÆRINGERNE START INVESTERINGERNE Kampagneplan og koncept for elev- og studenterbevægelsens aktiviteter i efteråret 2007 Kampagnen er en del af det overordnede brugerbetalingsinitiativs aktiviteter.

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Faxe Kommune, v/ projektmedarbejder Center

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Aabenraa Kommune, v/ Projektmedarbejder

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011 Nordvest Bestyrelsens beretning for 2011 Folketingsvalget 2011 2011 har været et fantastisk år for Enhedslisten både på landsplan og lokalt her i Nordvest. Det mest glædelige er, at vi ved folketingsvalget

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering

Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering Landsudvalget i 350 Klimabevægelsen i Danmark fremsætter følgende forslag til vedtægtsændringer på landsmødet søndag 8. oktober 2017. Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål * arbejder for en klimapolitik,

Læs mere

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard Knud Heinesen I samtale med Ellen Nørgaard EN: Hvorfor valgte du at læse" KH: Min far var ikke faglært, min mor døde tidligt og min farmor, der var købmandskone, og som jeg så meget til, sagde at jeg havde

Læs mere

FOR SF UNGDOM 2010-2011

FOR SF UNGDOM 2010-2011 5 10 15 20 25 30 35 LANDSLEDELSENS UDKAST TIL PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM FOR SF UNGDOM 2010-2011 Perspektiv- og Handlingsprogrammet (PHP) udstikker politiske og organisatoriske retningslinjer for

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Er lyset for de lærde blot? - i anledning af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 50 års jubilæum

Er lyset for de lærde blot? - i anledning af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 50 års jubilæum Er lyset for de lærde blot? - i anledning af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 50 års jubilæum Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Er lyset for de lærde blot? i anledning af Danske Gymnasieelevers

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Dias 1. Dias 2 ! "#$%&'( +æ%((,

Dias 1. Dias 2 ! #$%&'( +æ%((, Dias 1 ø Dias 2! "#$%&'( "#'()æ "#*( +æ%((, Dias 3 -.$( æ) +) /0)) 1& ) 1960 ernes universiteter var præget af stærkt stigende studentertal. Fra 9.000 i 1960 til 32.000 i 1970. Et af svarene på denne stigning

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Ti år efter kursusloven

Ti år efter kursusloven Ti år efter kursusloven Rids af enlæltfagskursernes historie Af Henning Nielsen Fra den l. august 1978 overtog amtskommunerne ved Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (også kaldet

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

tat meddelelse J. nr

tat meddelelse J. nr tat meddelelse 15.01.01 J. nr. 0.4.3. Om: Standardvedtægt for TAT s lokalafdelinger 2001 Indledning TAT s hovedbestyrelse godkendte i 1994 en ny standardvedtægt for lokalafdelinger, der udsendtes den 18.04.

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010.

Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Kære medlemmer. Regionsbestyrelsens ambition er, at den skriftlige beretning skal være det sted, hvor medlemmerne

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Strukturen i en ny hovedorganisation

Strukturen i en ny hovedorganisation Strukturen i en ny hovedorganisation 1. Indledning Dette oplæg er resultatet af drøftelser i Politisk Styregruppe om strukturen i en ny hovedorganisation. Bag de oplistede forslag gemmer der sig en lang

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014. CONTRA DANCE PARTNERS Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.00 på Roskilde Kro, Albertslund Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Formandens

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2015 Februar Livet skal leves hele livet OK-Klubberne i Danmark * Allégade 2 * 2000 Frederiksberg * tlf.: 33 85 45 01 * ok-klubberne.dk * facebook.com/okklubberne Formands Nyt nr.1,

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Erhvervs og Industriforeningens formandsberetning 2016.

Erhvervs og Industriforeningens formandsberetning 2016. Erhvervs og Industriforeningens formandsberetning 2016. Hvis man kort og præcist skal sammenfatte det forløbne år set med Erhvervs og Industriforeningens øjne, må det være: Vi kan selv! Set med formandsbrillerne

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2

Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2 Beretning fra Valgkampsgruppen ifm. kommunalvalget 2009 Bilag 2 Opstart: På medlemsmødet d. 22. september 2009 blev der fundet en valgkampskoordinator, Rasmus. Han organiserede et fællesmøde d. 29. september

Læs mere