Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9 Fremtidens ungdomsuddannelser? Adm. direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA

10 En privat, uafhængig, nonprofit tænketank

11 Uddannelse Samfundets investeringer Forskning Værdiskabelse og konkurrencekraft Innovation

12

13

14 Kommissionens medlemmer Niels Egelund, professor, Aarhus Universitet Allan Kjær Andersen, rektor, Ørestad Gymnasium Anders Vind, konsulent, LO Finn Lund Andersen, direktør, AS3 Gitte Nørgaard Nielsen, direktør, Århus Købmandsskole Keld Skovsgaard, uddannelsesdirektør, Tech College Aalborg Kim Simonsen, formand, HK Lars Goldschmidt, partner, Goldsmith Rise and Shine I/S, tidl. direktør i DI Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv Mette With Hagensen, formand, Skole og forældre

15

16 FIRE ANBEFALINGER TIL DET NUVÆRENDE SYSTEM

17 Anbefaling 1: Karakterkrav til GYM Karakterkrav på 4 i dansk og matematik 80 pct. optages via karakterer (de 80 pct. bedste) 20 pct. optages via samtale, prøve, motiveret ansøgning

18 Anbefaling 2: Servicetjek af GYM Er fagrækken den rigtige? Skal færre fag være på lavt niveau og flere på højt? Er der for mange (og lette) studieretninger? GSK-cirkus Er der tilstrækkeligt gode muligheder for at skifte spor mellem ungdomsuddannelserne? Er der fornuftige begrundelser for fortsat at have fire forskellige gymnasiale uddannelser? Kunne det være relevant at udbyde HF alene som voksenuddannelse?

19 Anbefaling 3: Åben skole Praktiske elementer og autentiske problemstillinger Anvendelsesorienteret Mere forpligtende samarbejde mellem udskoling og ungdomsuddannelser Øget brobygning Styrket udveksling af lærerkræfter

20 Anbefaling 4: Servicetjek af taxametermodel Er der ubegrundede taxameterforskelle mellem de fire gymnasiale uddannelser? Er der ubegrundede taxametersforskelle mellem studieretningerne? Er der god nok sammenhæng mellem taxametrenes størrelse og udgiften til den marginale elev? Er der basis for et taxameter for læringstilvækst?

21 2 MODELLER

22 Model Light

23 Model Hånd og ånd

24 Campusmiljø

25 Valgfag

26 Hovedforløb

27

28 Hovedforløb

29 Hovedforløb

30 10. KLASSE SOM STARTEN PÅ VIDERE UDDANNELSE

31 Forskellige tilgange til arbejdet med overgange efter 10. klasse Gymnasieforberedende 10. klasse Styrkede erhvervskompetencer Innovations- og projektkompetencer Internationalt udsyn Overgange for elever med særlige behov

32 Tak for Tak for opmærksomheden opmærksomheden

33

34

35 Den Åbne Skole Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund

36 Den Åbne Skole Skolerne skal samarbejde med lokalsamfundets kultur,- folkeoplysnings,- idræts- og foreningsliv og med kunst- og kulturskoler samt med de lokale fritids- og klubtilbud. Samarbejdet skal bidrage til: At eleverne lærer mere At eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv

37 Den Åbne Skole i Holstebro Kommune Skoleforvaltningen Holstebro Kommune Folkeskolen Samarbejdspartnere Holstebro Ungdomsskole

38 Et forpligtende samarbejde mellem Holstebro Kommunes Skoleforvaltning og Holstebro Ungdomsskole Holstebro Ungdomsskole har en overordnet koordinerende roller Kommunale initiativer Lokale initiativer Understøtte forvaltningens indsats Være med til at sikre et højt kvalitetsniveau Administrere portalen

39 HURRA-dage - fra event til læring Elevens læring er i centrum: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt. Det omgivende samfund skal inddrages i skoledagen på en måde, der understøtter elevernes læring og trivsel. Samarbejdet skal planlægges så det understøtter Fælles Mål for fagene

40 Hvad er gevinsten? Flere døre åbnes En bred vifte af tilbud Hvad siger folkeskolerne? Skaber overblik Skaber muligheder Letter forberedelsen Hvad siger samarbejdspartnerne? Vi bliver klogere på os selv. En investering i fremtiden. Kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelse. Hvad siger eleverne? Motiverende, spændende og lærerigt. Vedkommende og relevant Gevinst for Holstebro Ungdomsskole Tæt samarbejde med folkeskolerne Flere elever søger Ungdomsskolens tilbud

41 Synlighedsstrategi 2012 Efteråret 2013 Kommunalt nedsatte arbejdsgrupper Valgfag Motion og bevægelse Ikke Den åbne skole Historie

42 Erfaringer indtil nu God vilje fra skole og foreninger. De tager gerne i mod det vi kommer med. Fælles aktiviteter tager lang tid at koordinere. Projekt for hele ungdomsskolen. Imødekommenhed/Samarbejdsvillighed. Vakuum tilstand på skolerne suger aktiviteter til sig (der er et stort behov for organisering mellem aktør og skole). Aktiviteterne bliver spredt bredt ud til alle skoler. Ungdomsskolens kontaktflade på skolerne er stor idrætsudvalget netværksmøder for naturfagslærere. Facilitator for eksisterende aktiviteter. Ungdomsskolens daglige leder har kontakt til skoleleder gruppen. Ungdomsskolen skal ses som bindeled mellem aktør og skole. Samarbejdspartner og bindeled mellem forvaltning og skole. Visitator for aktivitet. Positiv effekt på den almene undervisning

43 Gode råd Reformens dynamo. Gør op med jer selv, hvad I vil? Kig på hvad I kan i forvejen? Ungdomsskolen indeholder rigtig mange kompetencer i forvejen, der passer med reformens tekst. Synlighed, vis hvad I kan. Grib chancen. Støt/dyrk den gode ide. Kerneopgaven er under forandring (det skal den være). Reformen er en kæmpe udfordring. Men hvad er alternativet? Gode folk. Dokumentation

44 Portal

45

46

47

48

49

50 ÅBEN SKOLE, UDSKOLING OG 10. KLASSE ÅBEN SKOLE, UDSKOLING OG 10. KLASSE Ungdomsskoleforeningens efterårskonference i DGI-byen, København den 6. november 2015

51 Den åbne skole Agenda Hvad er den åbne skole og hvorfor åbne skolen? Status og erfaringer efter 1 ½ år med den åbne skole KL s anbefalinger om den åbne skole

52 HVORFOR ÅBNE SKOLEN? SKABE EN MERE VARIERET SKOLEDAG SÅ ALLE ELEVER LÆRER MERE, TRIVES BEDRE OG BLIVER MOTIVERET TIL VIDERE UDDANNELSE

53 STATUS ÅR 1 OG ÅR 2 SKOLERNE ER I GANG FORVALTNINGERNE ER I GANG IKKE ALLE ER LIGE LANGT. BILLEDET ER DIFFERENTIERET.

54 BENSPÆND KOMPLEKST SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAGLIGE OG ORGANISATORISKE SKEL? EVENTPÆDAGOGIK MED FOR LIDT LÆRING? TIDSRØVERI OG LOGISTIKBØVL? MANGLENDE UNDERSTØTTELSE?

55 KL s anbefalinger Sæt mål og lav en strategi så skolerne ved hvad de skal prioritere Rammesæt og udnyt kapaciteten Understøt og afklar ansvarsfordeling Kommuniker Insister på læring Prioriter og find en balancen mellem nyt og genbrug/faste koncepter. Dyrk det der virker

56 Udskoling og overgang Nogle skal-ting, nogle kan-ting Skole-virksomhedssamarbejde 10. klasse og andre ting til de ikke-parate

57 Kan og skal i udskolingen Sammen med erhvervsskoler og virksomheder Valgfag, mulighed for profiler/linjer fra 7. klasse, praktik m.v. Det timeløse emne Uddannelse og Job Kollektiv vejledning Foreløbig vurdering af uddannelsesparathed i 8. klasse Introkurser i 8. klasse Kræver politisk og ledelsesmæssig prioritering og åbner en bane for lokale netværk og aktører Formålet er karrierelæring for eleverne

58 Skole- og virksomhedssamarbejde Fagene som udgangspunkt for samarbejdet Uddannelse og Job Innovation og entreprenørskab Typer af samarbejde: Udvikling af undervisningsforløb Elever løser opgaver for virksomheder Virksomhedsbesøg Praktikophold Virksomhed adopterer skole/klasse Kompetenceudvikling af lærere Organisering Kontakt til virksomheder Kommunens rolle

59 10. klasse og andre ting til de ikke-uddannelsesparate Første valg for flertallet af eleverne i folkeskolen 10. klasse i lov om folkeskolen 19 a: behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse 19 a - 19 j mange bestemmelser Positivt at 10. klasse er blevet mere erhvervsrettet Mange gode tilbud til de ikke-parate i 10. klasse læring til folkeskolen Andre fokuspunkter på tilbud til de ikke-uddannelsesparate: Mange forskellige særlige tilbud Stigende efterspørgsel Behov for overblik centralt og lokalt: Målgrupper, adgang, organisering, styring, finansiering, effekt

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70 Restgrupper og ungeprofiler Oplæg på Ungdomsskolens konference 6. november 2015 Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut

71 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. UU-enheden har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 71

72 Restgruppen De unge, der er i rest Unge på kanten af uddannelsessystemet 20 % af de unge har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse syv år efter grundskolen. Her af er 14% frafaldet en eud, 4 % frafaldet en gymnasial uddannelse, 2 % aldrig kommet i gang. Rådet for Ungdomsuddannelser: Desk research af danske studier om restgruppen,

73 Nye overgange til ungdomsuddannelse Flere aktuelle ændringer af overgangen til ungdomsuddannelse: Omlægning af vejledningsindsatsen fokus på de ikke uddannelsesparate Folkeskolereform bla åben skole, mere fokus på tidlig indsats Adgangskrav og optagelsesprøver til eud og tilsvarende på vej for de gymnasiale uddannelser Skift i politisk fokus fra 95% til fagligt niveau? Vigtigt fokus: Hvad betyder ændringerne for restgruppens størrelse og forløb? 73

74 Samspil mellem flere faktorer Fremtids -perspektiv ll Manglende oplevelse af retning og mening ifht uddannelse Læringsmiljø Manglende oplevelse af læring og tilhør ifht. uddannelsen Den unges forudsætninger Udfordringer ifht personlige, faglige og/eller sociale kompetencer 74 Hutters mfl (2013): Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?

75 Udfordringer på systemniveau 1. Kompliceret system med mange forskellige tilbud 2. Mange forskellige aktører og institutioner 3. Opdelte systemer kan føre til overgangs- og samspilsproblematikker og i nogle tilfælde til ufrivillige pauser 4. Manglende viden om effekten af forskellige indsatser både i grundskolen, i overgangen og inde på ungdomsuddannelserne 5. Behov for mere viden om hvad der skal til for at inkludere de unge i læringsmiljøerne på ungdomsuddannelserne. 75

76 Mange aktører i overgangen 76 Kilde: Rådet for Ungdomsuddannelser: Desk Research af danske studier om restgruppen, 2015

77 Indsatser for ikkeuddannelse Foreløbige erfaringer fra tre aktuelle undersøgelser 1. Indsatser for ikke-uddannelsesparate i grundskolen 2. Betinget optag og sommerkurser som vej til optag på eud 3. Hf som second change 77

78 Uddannelsesparathedsvurderingerne og indsatser for de ikke uddannelsesparate 78 Voksenpædagogiske læringsmiljøer på VUC

79 Uddannelsesparathed i 8. klasse Alle elever skal have en vurdering af, om de har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at på begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne vurderes alt efter hvilken type uddannelse, de ønsker hhv. EUD eller gymnasial uddannelse. Skolen skal i samarbejde med UU iværksætte en indsats overfor de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate. 79

80 Hvilke særlige indsatser i gangsættes? Bred vifte af indsatser alt efter typen af udfordringer på den enkelte skole fx Skærpet fokus på den enkelte elevs faglige progression i dagligdagen Skærpet fokus på den enkelte elevs deltagelse i undervisningen (fx aftaler om fravær og aftaler om hvor ofte eleven skal række hånden op) Faglige turboforløb eller løbende ekstraundervisning Projekter eller forløb med fokus på at udfordre urealistiske uddannelsesvalg (fx under Åben Skole eller ifm. vejledningen) Særlige forløb med fokus på de unges personlige og sociale kompetencer (fx en hel uge eller én dag om ugen i en periode) Praktikforløb (sammenhængene uger eller én dag om ugen i en periode) 80

81 De første erfaringer Eleverne oplever parathedsvurderingen som et konstruktivt spark, der kan hjælpe dem med at tage sig sammen. Eleverne oplever ikke at blive stemplet det er ikke noget, man taler om i klassen. Der er både brug for en helhedsorienteret indsats og en differentieret indsats. Mange unge mangler det hele behov for at sætte ind flere steder og målrette indsatsen til den unges behov. Samspillet mellem de voksne: leder, lærere, forældre, vejleder og eksterne parter fx ungdomsskolen er afgørende. 81

82 Opmærksomhedspunkter Vigtigt at planlægge hele UPV-processen og kommunikationsstrategien over for elev og forældre grundigt Vigtigt at der afsættes tid til den løbende opfølgning på handleplaner overfor både elev og forældre, hvis målene skal realiseres Vigtigt at være meget opmærksom på at forbinde særlige forløb med den ordinære undervisning Dilemma: Særlige forløb uden for den ordinære undervisning kan tydeligvis styrke den unge personligt og socialt men det kan samtidig betyde, at den unge kommer bagefter rent fagligt. 82

83 83 Erfaringer fra forsøg med betinget optag og sommerkurser

84 Hvad går forsøget ud på? Forsøg med intensive sommerkurser i 14 kommuner. Sommerkurserne tilbydes ansøgere, som ikke har bestået optagelsesprøven, men som efter samtale på den søgte erhvervsskole har fået betinget optaget og vurderes at være tæt på at have forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Forsøget løber til 2016 I 2015 blev ca. 182 elever tildelt betinget optag og tilbudt sommerkurser. Heraf er 95 (52 %) efterfølgende startet på et grundforløb. 84

85 På det personlige plan har jeg fundet ud af, at det betaler sig at ofre en lille smule, fordi man kan få så meget igen. Tre uger af min sommerferie var topnederen til at starte med, men det har givet mig mulighed for at få en uddannelse og komme videre med mit liv. Det har virkelig kunne betale sig for mig - citat fra sommerkursusdeltager 85

86 Hvad virker på et sommerkursus? Når eleverne sætter ord på egne udfordringer, hvad de skal lære og hvorfor, og hvad de reelt lærer At tydeliggøre mening og relevans ift. EUD Differentieret undervisning og individuel hjælp Peer-learning Varieret undervisning med fokus på konkrete, praktiske indlæringsmetoder Relations- og tillidsopbygning Intensivt forløb At indgå i en anden kontekst med andre mennesker end i grundskolen 86

87 Blandede erfaringer med Integreret undervisning Eleverne oplever det som spild af tid at fokusere på andre fag end det, de mangler at bestå Men - sproglig forståelse er en kerneudfordring for de elever, der mangler at bestå matematik Ikke-faglige elementer Sociale og fysiske aktiviteter samt arbejdet med personlige og sociale forudsætninger har indgået i en del af forsøgene Nogle steder opleves ikke-faglige elementer, som understøttende for elevernes læring. Andre steder som tidsspilde fra et elevperspektiv Afgørende at eleverne ikke oplever aktiviteterne som socialpædagogiske 87

88 Hvem er målgruppen? Vigtigt med helhedsvurdering af den enkelte unge Ansøgere som efter skolens vurdering et tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiverede for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer Hvem egner sommerkurser sig ikke for? Specialelever Elever der mangler både dansk og matematik Vigtige overvejelser: Optagelsesprøve som en del af kurset? Udvidelse af målgruppen til GF2 ere? 88 Koordinatormøde d. 7. oktober 2015

89 HFs profil og funktion 89 Motiverende undervisning i gymnasiet

90 90 De forskellige veje til hf

91 91 HF som second chance

92 Motiver for hf Hf som en effektiv vej Hf som følge af udd.pres Hf for at holde døre åbne Motiv for hf Hf grundet sen udd.motivation Hf som et særligt udd.miljø Hf som social mobilitet 92

93 Motiv for hf nogle eksempler Mangler alternativ Hvad er alternativet? Jeg kan ikke klare flere nederlag med hensyn til uddannelse. Jeg skal bare bevise, at jeg kan. Hvis jeg dropper ud endnu en gang, tror jeg aldrig, jeg kommer i gang igen. Jeg skal bevise, at jeg kan gennemføre noget. (Mandlig kursist, 21 år) Lyst til at lære Jeg var meget skoletræt efter stx, og nu er jeg mere motiveret og har lært meget om mig selv, jeg har lyst til at lære noget. Jeg er motiveret mere nu, fordi jeg ikke har så meget rod i mit liv. Jeg kan se at det fører til noget, jeg kan se en fremtid i det jeg kan se længere frem end jeg kunne før. (Kvindelig kursist, 23 år) 93

94 Centralt for kursisternes motivation Polarisering i motivation for nogle er hf et tilvalg og svar på et konkret behov. For andre er hf et fravær af andre muligheder. Motivation er ikke noget statisk hf kan også udvikle kursisternes motivation. Første gang jeg oplever en glæde ved at lære noget. Vigtigt at arbejde med, at alle kursister har et projekt med at uddanne sig. Spørgsmålet er hvordan? 94

95 Restgruppen fremadrettet fokus Kend de unge og deres problemer og brug det som afsæt for en helhedsorienteret indsats Godt med fokus på tidlig indsats men nogle er først klar til uddannelse, når de bliver ældre Vigtigt med et overskueligt og sammenhængende system, som det er let for de unge at navigere i Vigtigt med samarbejde især i overgangene. Garantiskolen i Silkeborg som eksempel 95

96

97