Skolestruktur analyse Fase 1 Statusbeskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Skolestruktur analyse Fase 1 Statusbeskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune

2 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 2 Forord Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med fastlæggelsen af politiske fokusområder for Faaborg-Midtfyn Kommune og budgetvedtagelsen for 2007, at der skulle gennemføres en analyse af den nuværende skolestruktur i kommunen. Opgaven blev forankret i fagchefens aftale for 2007, og fagchefen nedsatte i begyndelsen af 2007 en arbejdsgruppe bestående af: Morten Bentsen, økonomikonsulent Niels Børge Nørsøller, stedfortræder i fagsekretariatet for undervisning Palle Olesen, pædagogisk konsulent i fagsekretariatet for undervisning samt Tonni Leicht Jørgensen, fagchef undervisning (formand) Arbejdsgruppen har opdelt analysen i to faser: Fase 1: En statusdel, hvor den eksisterende skolestruktur samt relevante pædagogiske, faglige og ledelsesmæssige aspekter i relation til skolestruktur beskrives. Fase 2: En perspektiveringsdel, hvor scenarier og modeller for den fremtidige skolestruktur beskrives på baggrund af kommunalbestyrelsens tilkendegivelser på statusdelen. Denne rapport udgør analysens fase 1 og præsenteres for kommunalbestyrelsen på temamøde den 10. december 2007.

3 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning s Skoledistrikter og friskoler s Skoledistrikter s Indskrevne børn i distriktsskoler s Friskoler s Sammenfatning og problemstillinger til overvejelser s Organisatoriske og strukturelle forhold på skoleområdet s Beskrivelse af skolestrukturen s Organisering af 10. klasse s Organisering af undervisning i dansk som andetsprog s Skolernes lokalekapacitet s Skoleprognose s Børn og unge i den undervisningspligtige alder s Skoleprognose s Sammenfatning og spørgsmål s Specialundervisningen s Afdækning, evaluering og udvikling af specialundervisningsområdet--- s Specialundervisningstilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune s Almen specialundervisning/specialindsatser s Specialundervisningstilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune ud over de almene tilbud s Enkelt integrerede elever / elever der er tildelt støttetimer s Interne skoler i kommunen s Anvendte specialtilbud i andre kommuner og regionale tilbud s Økonomiske forhold på skoleområdet s Beskrivelse af ressourcetildelingsmodel s Nuværende skolestrukturs indflydelse på timetildelingsmodellen s Økonomi s Kommunale nøgletal s Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede udgifter på Undervisningsområdet s Gennemsnitsudgift pr. elev s Sammenhæng mellem gennemsnitlig klassekvotient og udgiftsniveau s Sammenhæng mellem skolestørrelse og udgiftsniveau s Friskoler versus kommuneskoler s. 50

4 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Pædagogiske, faglige og ledelsesmæssige overvejelser s Skolernes faglighed s Rekruttering og fastholdelse af lærere og ledere s Inklusion af elever med særligt behov for støtte s Elevernes sociale relationer s Krav til ledelse i fremtidens folkeskole s Skolens betydning for lokalsamfundene s Sammenfatning og spørgsmål s. 62 Bilagsliste Bilag 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes børne- og ungepolitik s. 66 Bilag 2 Politiske målsætninger for Specialundervisning s. 69 Bilag 3 Politiske målsætninger for 10. klasse s. 71 Bilag 4 Antal elever, klasser, klasse gns. pr. skole s. 72 Bilag 5 Notat vedr. eventuel etablering af friskoler i nedlagte Folkeskoler s. 74 Bilag 6 Skoleplacering af børn født i perioden til s. 77 Bilag 7 Skoleplacering af børn født i perioden til s. 78 Bilag 8 Antal elever pr. friskole/privatskole s. 79 Bilag 9 Skoleprognose s. 81 Bilag 10 Økonomisk oversigt for den enkelte skole s. 86 Bilag 11 Procedure og årsplan for ansøgning om støtte til børn og unge med behov for specialpædagogisk støtte/ specialundervisning s. 89 Bilag 12 Områdeteamet/områdemødet s. 91 Bilag 13 Tværfagligt lokalmøde s. 92 Bilag 14 PPR fagfaglig sagsgang s. 95 Bilag 15 Samlet oversigt (ved kort) over alle skoler s. 96

5 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med fastlæggelsen af politiske fokusområder for Faaborg-Midtfyn Kommune og budgetvedtagelsen for 2007, at der skulle gennemføres en analyse af den nuværende skolestruktur i kommunen. Kommunalbestyrelsen beskrev opgaven med følgende kommissorium: Der skal iværksættes en analyse af den nuværende skolestruktur (inkl. placering af 10. klasser) med det formål at fremtidssikre skolevæsnet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dels i forhold til at sikre en bæredygtig skolestruktur, der tager højde for befolkningsudviklingen og forskydninger i alderssammensætningen i de enkelte skoledistrikter, dels i forhold til at sikre en mere effektiv udnyttelse af de til rådighed værende ressourcer Den nedsatte arbejdsgruppe har opdelt analysen i to faser: Fase 1: Statusdel. Kortlægning af skolestrukturen, hvor den eksisterende skolestruktur samt relevante pædagogiske, faglige og ledelsesmæssige aspekter i relation til skolestruktur beskrives. Fase 2: Perspektiveringsdel. Udarbejdelse af scenarier/modeller for fremtidig skolestruktur på baggrund af de politiske signaler på resultatet af fase 1. Den endelige analyse forelægges kommunalbestyrelsen på temamøde i maj Formål med fase 1: Statusanalyse. Nærværende statusdel har som sit ene hovedformål: 1. At bibringe kommunalbestyrelsen et samlet overblik over den nuværende skolestruktur samt relevante økonomiske, faglige, pædagogiske og ledelsesmæssige overvejelser i relation til skolestruktur, således at kommunalbestyrelsen har et bredt og velfunderet grundlag at træffe beslutning på, når den præsenteres for forskellige scenarier og modeller i fase 2.

6 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 6 Det andet hovedformål med statusanalysen er: 2. At kommunalbestyrelsen tilkendegiver forventninger til hovedlinjerne i den fremtidige skolestruktur, således at der foreligger retningsgivende signaler forud for udarbejdelsen af forslag til skolestruktur i fase 2. Rapporten er derfor disponeret således, at den indeholder - En faktuel kortlægning af det nuværende skolevæsen med hensyn til strukturelle og økonomiske forhold. - En diskussion af hvilke faglige, pædagogiske og ledelsesmæssige forhold, der udgør En god skole. - En række spørgsmål til kommunalbestyrelsens overvejelse, som kan danne grundlag for udarbejdelse af modeller for den fremtidige skolestruktur i fase 2. Rapporten indeholder desuden en detaljeret beskrivelse af specialundervisningsområdet. Dette skal ses på baggrund af kommunalbestyrelsens fokus på dette område, idet der er afsat et rammebeløb til afdækning, evaluering og udvikling af specialundervisningsområdet med henblik på at opnå erfaringer med best practise. Bevillingen skal være med til at sikre, at flest mulige børn kan inkluderes inden for den almindelige folkeskoles rammer og samtidig bevare kontakten med nærmiljøet.

7 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Skoledistrikter og friskoler 2.1 Skoledistrikter Folkeskolelovens 36.stk 2 Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig Samtlige adresser i kommunen er registreret med et skoledistriktsnummer, og dette nummer kan udsøges via P-data eller findes i et bilag til skolestyrelsesvedtægten. I de 5 sammenlagte kommuner har der været forskellig praksis med hensyn til at rette oplysningerne i P-DATA vedr. skoledistrikter i forbindelse med skolenedlæggelser og skolesammenlægninger. Derfor optræder enkelte skoler stadig med mere end et skoledistriktsnummer. Der er pt. 23 nummererede skoledistrikter, som reelt dækker 17 skoledistrikter. Inddelingen af distrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune fremgår af nedenstående oversigt: Distrikt Område klasse klasse 10. klasse 1 Broby Nord Nordskolerne Sydskolerne Sydskolerne 2 Broby Syd Sydskolerne Sydskolerne Sydskolerne 3 Faaborg øst Sundskolen Sundskolen Toftegårdsskolen 4 Korinth Ø. Hæsingle Brahetrolleborg Skole Brahetrolleborg Sko- Toftegårdsskolen Svanninge/ Håstrup Svanninge Skole Svanninge Skole Toftegårdsskolen Vester Aaby/Åstrup V. Aaby Skole V. Aaby Skole Toftegårdsskolen 7 Horne Horne Skole Horne Skole Toftegårdsskolen 8 Faaborg vest Toftegårdsskolen Toftegårdsskolen Toftegårdsskolen 9 Ringe Tingagerskolen Tingagerskolen Tingagerskolen 10 Heden Vantinge Heden - Vantinge Skole Nordagerskolen Tingagerskolen 13 Espe Espe Skole Tingagerskolen Tingagerskolen 14 Søllinge Søllinge Nordagerskolen Tingagerskolen Gisl./Kværnd./Rys. Tre Ege Skolen Tre Ege Skolen Tingagerskolen Årslev/ Ferritslev Broskolen Broskolen Ungdomsskolen Nr. Lyndelse/Nr.Søby Carl Nielsen Skolen Carl Nielsen Skolen Ungdomsskolen 20 Ringe Nordagerskolen Nordagerskolen Tingagerskolen 95 Lyø /Avernakø Lyø Skole Sundskolen Toftegårdsskolen Undervisning på klassetrinene klasse tilbydes på 17 folkeskoler Undervisning på klassetrinene klasse tilbydes på 12 folkeskoler. Undervisningen på 10. klassetrin tilbydes på 3 folkeskoler og i ungdomsskolen.

8 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 8

9 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Indskrevne børn i distriktsskoler På baggrund af børnetal og indskrevne elever pr er der nedenfor vist andelen af børn fra et distrikt, der er indskrevet i distriktsskolen. For årgangene (børnehaveklasse til og med 6. klasse) er der 17 distriktsskoler. Andel af elever i distriktsskole årgang % 80% 60% 40% 20% 0% Nordskolerne Sydskolerne Sundskolen Brahetrolleborg Svanninge skole V. Åby Skole Horne Skole Toftegårdsskolen Tingager Heden Vantinge Espe Skole Søllinge Skole Tre Ege Broskolen Carl Nielsen Nordager Lyø FMK Gennemsnittet for indskrivning i distriktsskoler for disse årgange er 62 %. Der er meget stor spredning i andelen af indskrevne børn i distriktsskolen, varierende fra 34 % til 85 %. Espe Skole har den laveste søgning på 34%. Skolen har et geografisk meget stort skoledistrikt, som omfatter to nedlagte folkeskoler. Den ene af disse folkeskoler (Reventlowskolen, Krarup) blev omdannet til friskole og optog en stor del af børnene i området. Lukningen af Hillerslev Skole medførte ikke oprettelse af en ny friskole, men det kan konstateres, at den eksisterende friskole i Hillerslev har stor søgning af elever fra området. Lyø Skole har en søgning på 37 %. Skolen kan tilbyde undervisning til og med 6. klasse, men de fleste børn søger til fastlandet fra 4. klasse. Desuden er tallene for Lyø påvirket af placering af et opholdssted på Avernakø, som har egen intern skole.

10 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 10 For årgangene (7. 9.klasse) er der 12 distriktsskoler Andel af elever i distriktsskole årgang % 80% 60% 40% 20% 0% Sydskolerne Sundskolen Brahetrolleborg Svanninge skole V. Åby Skole Horne Skole Toftegårdsskolen Tingager Nordagerskolen Tre Ege Broskolen Carl Nielsen FMK Gennemsnittet for indskrivning i distriktsskoler for disse årgange er 55 %. Faldet i antallet af indskrevne i distriktsskolen på disse klassetrin skyldes afgang af elever til efterskoler samt et større antal elever, som vælger en anden kommunal skole end distriktsskolen. Samlet oversigt over skoleplacering For kommunen totalt er der nedenfor vist en fordeling af skoleplaceringen for årgangene ( årgang ). Skoleplacering af årgang % 27% 1% 7% 3% 59% Distriktskole Anden FMK skole Specialklasse i FMK Friskole og efterskole Anden kommune Andet

11 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 11 Samlet overblik: 67% af børnene undervises på en folkeskole i FMK. 27% af børnene undervises på en fri- eller efterskole 3% af børnene undervises på en kommunal skole udenfor Faaborg-Midtfyn Kommune 3% af børnene er endnu ikke indskrevet, er udskrevet til anden uddannelse, går i ungdomsskolen eller i intern skole. I bilag 7 findes en samlet oversigt over skoleplacering fordelt på skoledistrikter for årgang I bilag 6 findes en samlet oversigt over skoleplacering fordelt på skoledistrikter for årgang Friskoler Der er en stor tradition for at vælge friskole i Faaborg-Midtfyn Kommune. I FMK er godt 25% af eleverne indskrevet i friskoler. På landsplan er ca. 13 % af eleverne indskrevet i friskoler. Den var i alt 1792 elever indskrevet i friskoler. Dette tal i pr steget til 1831 elever. Der er 16 friskoler i FMK, og disse skoler optager 91% af de elever i kommunen, der vælger friskoler. De sidste 9 % er fordelt på øvrige friskoler/private skoler på Fyn samt nogle ganske få elever på kostskoler fordelt over hele landet. Rammerne for undervisningen i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) er fastlagt i lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007 om friskoler og private grundskoler m.v.. og i bek af 10.dec om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v.

12 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 12 I forbindelse med drøftelse af skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune skal der peges på 3 forhold vedr. samspillet mellem friskoler og kommunen: 1. Tilsyn I lovens kapitel 3 beskrives forholdene vedr. tilsyn med friskolernes undervisning: Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed Kommunen har ingen tilsynsforpligtigelse/ret og har således ingen mulighed for at påvirke undervisningen på friskolerne. Kun i de tilfælde, hvor forældrekredsen ikke udpeger en eller flere tilsynsførende, overgår tilsynet til kommunen. 2. Kommunalt bidrag På finansloven fastsættes hvert år et bidrag, som hjemkommunen skal betale til staten for elever, der går på friskole og et beløb for elever, der benytter SFO på en friskole. I 2007 var bidragstaksten kr for skoledelen og kr for SFO-delen. Udover disse bidrag kan kommunalbestyrelse i henhold til lovens 23 vælge at give yderligere tilskud til nedbringelse af forældrebetaling, drift af SFO, tilskud til specialundervisning, tilskud til sprogstimulering og tilskud til anlægsudgifter. 3. Oprettelse af nye friskoler Såfremt en forældrekreds ønsker at oprette en friskole med statsligt tilskud, skal der indsendes anmeldelsesmateriale til Undervisningsministeriet efter følgende tidsplan: Senest 15. august forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud: Anmeldelsesskema og depositum på kr Senest 1. februar forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud: Vedtægt og depositum på kr Senest 1. juli forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud: Oplysningsskema med bilag

13 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 13 Nedenstående kort viser placering og elevtal pr på friskoler beliggende i FMK

14 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 14 Indskrevne elever i friskoler fordelt på skoledistrikter: Indskrevne elever i friskole årgang % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nordskolerne Sydskolerne Sundskolen Brahetrolleborg Svanninge skole V. Åby Skole Horne Skole Toftegårdsskolen Tingager Heden Vantinge Espe Skole Søllinge Skole Tre Ege Broskolen Carl Nielsen Nordager Lyø FMK Indskrevne elever i friskoler årgang % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Sydskolerne Sundskolen Brahetrolleborg Svanninge skole V. Åby Skole Horne Skole Toftegårdsskolen Tingager Nordagerskolen Tre Ege Broskolen Carl Nielsen FMK Der henvises til bilag 8 for yderligere oplysninger vedr. friskoler Søgningen til friskoler er meget forskellig fra distrikt til distrikt. Dette hænger i høj grad sammen med traditioner og placeringen af friskolerne. For eksempel er søgningen for Horne Skole til friskoler for årgangene kun ca. 1 %. Der er ingen friskoler i umiddelbar nærhed af skolen, et geografisk klart afgrænses skoledistrikt og en stærk lokal samling om skolen.

15 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 15 I skoledistriktet for Espe Skole er søgningen til friskoler for årgangene derimod på 49 %. Skoledistriktet er kendetegnet ved et geografisk meget stort område, og der ligger 3 friskoler i distriktet. 2.4 Sammenfatning og problemstillinger til overvejelse I forbindelse med en drøftelse af den fremtidige skolestruktur i Faaborg-Midtfyn Kommune spiller friskolerne en stor rolle. Friskoleprocenten er dobbelt så høj som landsgennemsnittet og er landets højeste, bortset fra København Kommune. Friskoleprocenten varierer meget fra skoledistrikt til skoledistrikt på grund af friskolernes placeringer, kapacitet og lokale traditioner. Det store antal friskoler vanskeliggør planlægningen af den fremtidige skolestruktur. Ved evt. ændringer i skoledistrikter eller skolenedlæggelser vil det således være vanskeligt at forudse i hvor høj grad forældrene vil vælge friskole frem for den anviste folkeskole. Planlægningen vanskeliggøres yderligere af det frie skolevalg. Spørgsmål til overvejelse: Giver den høje andel af friskoleelever i Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til overvejelser i forhold til den fremtidige skolestruktur?

16 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Organisatoriske og strukturelle forhold på skoleområdet 3.1 Beskrivelse af skolestrukturen I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 17 distriktsskoler, som er fordelt på 22 matrikler. Herud over er der en heldagsskole, Aastrup Skole. Den 5/ er der 4815 elever, som undervises i den almene undervisning i folkeskolen. Eleverne er fordelt på 248 klasser og klassegennemsnittet for kommunen er 19,4 elever pr. klasse. Faaborg-Midtfyn Kommune har 4 skoler, som består af flere matrikler. De enkelte skolers afdelinger er fysisk placeret i forskellige byer. Nedenstående skema viser folkeskoler med angivelse af antal elever fordelt på afdelinger og spor og klassekvotienter fordelt på afdelinger for skoleåret Skole Klassetrin Antal klasser Antal spor Antal elever Gennemsnitlig Klassekvotient Brahetrolleborg Skole kl ,6 Broskolen Afdeling Bøgehøj kl ,2 Afdeling Rolfsted kl ,4 Carl Nielsen-skolen kl ,0 Espe Skole kl ,9 Faaborg Sundskole kl ,4 Heden Vantinge kl ,9 Skole 1 Horne Skole kl ,2 Lyø Skole kl. 1 8 Nordagerskolen kl ,8 Nordskolerne Afdeling Allested-Vejle kl ,1 Afdeling Nr. Broby kl ,9 Svanninge Skole kl ,1 Sydskolerne Afdeling Pontoppidan kl ,3 Afdeling Vester Hæsinge kl ,4 Søllinge Skole kl ,1 Tingagerskolen kl ,3 Toftegårdsskolen kl ,1 Tre Ege Skolen Afdeling Ryslinge kl ,1 Afdeling Gislev kl ,6 Afdeling Kværndrup kl ,0 Vester Aaby Skole kl ,8 Aastrup Skole kl. 19 (Heldagsskole) I alt excl. Aastrup Skole Gns. i Faaborg-Midtfyn 3 Kommune excl. Lyø og Aastrup Skole 19,4 1 Heden-Vantinge har 55 ordning, som giver SFO ret til at optage børn fra 3 års alderen 2 Søllinge Skole har 55 ordning, som giver SFO ret til at optage børn fra 3 års alderen

17 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 17 Den gennemsnitlige klassekvotient er på 19,4 elever og ligger lidt under landsgennemsnittet på 19,8 for folkeskoler og hvis friskoler indregnes ligger landsgennemsnittet på ca. 19. Gennemsnitskvotienten dækker over store variationer fra 10,9 på Heden- Vantinge Skole til 23,3 på afdelingen Pontoppidan. Det gælder generelt at skoler med mange elever har høje klassekvotienter og omvendt. Tidligere Årslev kommune er dækket ind med 2 overbygningsafdelinger, tidligere Ringe Kommune har ligeledes 2 overbygningsskoler, tidligere Ryslinge og Nr. Broby Kommuner har hver 1, mens alle 5 skoler i tidligere Faaborg Kommune har overbygning, excl. Lyø. Dette giver umiddelbart anledning til overvejelser, dels da der er tale om et forholdsvist stort antal overbygningsskoler på et begrænset geografisk område, og dels da overbygningen på de tre landsbyskoler kun består af et spor. Det er dog bemærkelsesværdigt, at skolerne har pæne klassekvotienter, samt at ingen af skolerne i Faaborg område har lokalekapacitet til at kunne samle overbygningen fra andre skoler (Se afsnit 3.4 vedrørende lokalekapacitet). 3 Heldagsklasser og specialklasserækker er ikke medregnet. Se side 32

18 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Organisering af 10. klasse Der er 4 undervisningssteder, som har 10. klasser. På Tingagerskolen i Ringe er der den 10/ elever, som er fordelt på 2 klasser og Toftegårdskolen har 47 elever, som er fordelt på 3 klasser. På afdelingen Pontoppidan, som er en del af Sydskolerne, er der 30 elever i 2 klasser. På Broskolen, afdeling Bøgehøj, er det Ungdomsskolen, som varetager undervisningen af 30 elever. Skole Antal spor Antal elever Tingagerskolen 2 33 Toftegårdskolen 3 47 Sydskolerne Afdeling Pontoppidan 2 30 Ungdomsskolen Undervisningen foregår på Broskolen - Afdeling Bøgehøj Faaborg-Midtfyn i alt 140 (Opgjort d ) Der er i øjeblikket nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolelederne fra de skoler, som i dag har 10. klasse, som sammen med Fagsekretariat for Undervisning har til opgave at lave en analyse af den nuværende organisering af 10. klasse. Dette er sket på baggrund af, at sammenlægningsudvalget på et temamøde den 6. april 2006 tilkendegav, at 10. klasse på sigt bør forankres i færre 10. klassecentre i kommunen. Lovændring vedr. 10. klasse. Fra 1. aug ændres rammer, form og indhold i 10. klasse med Lov 172. Intentionen er, at 10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2003 blev kompetencen til at etablere selvstændige 10. klasseskoler delegeret til kommunalbestyrelsen. L 172 er en opfordring til en organisering i 10. klassecentre. Hensigten er at give eleverne deres eget ungdoms- og læringsmiljø, da 10. klasse ikke er en fortsættelse af grundskolen, men en overgang til en ungdomsuddannelse. På forespørgsel fra Fagsekretariat for Undervisning fastslår Undervisningsministeriet, at en kommune skal have et tilbud om 10. klasse i folkeskolen. De vigtigste nye tiltag i 10 klasse bliver: Mulighed for at afslutte 10. klasse efter 20 eller 40 uger med prøve i vinter- eller sommertermin, som skolerne skal tilbyde. Det betyder, at nogle elever starter i aug. og slutter i dec. eller juni, og andre starter i jan. og slutter i juni. Nye tilbudsfag (skal-fag for skolen/valgfag for eleven) rettet mod ungdomsuddannelserne Andre undervisningsaktiviteter (praktiske og kunstnerisk betonede fag) 30

19 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 19 Øget vægt på uddannelsesplan, som skal være udgangspunkt for tilrettelæggelsen af den enkelte elevs undervisning Særligt tilrettelagte individuelle forløb/ særlig indsats over for elever med læsevanskeligheder Obligatorisk brobygning Dette stiller krav om volumen og fleksibilitet. De nye tiltag støttes af lov L 171 om: Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v. På baggrund heraf har arbejdsgruppen foreslået, at 10. klasserne samles i én selvstændig 10. klasse med afdelinger i Faaborg og Ringe. Gruppen har endvidere forslået, at der kunne være en række fordele ved at placere disse afdelinger i tilknytning til de to gymnasier, hvor der i forvejen er et ungdomsuddannelsestilbud. Dette er af pladsmæssige årsager dog ikke umiddelbart muligt. Spørgsmål til overvejelse: Lovgivningen vedrørende 10 kl. ønsker at styrke overgangen til ungdomsuddannelse, skabe ungdomsmiljøer og at give elever med vanskeligheder mulighed for specielle tilrettelagte undervisningsforløb. 1. Skal der etableres 10. klassecentre? Hvis ja, hvor mange, med hvilken forankring og placering? 3.3 Organisering af undervisning i dansk som andetsprog Den 5/ var der i Faaborg-Midtfyn Kommune 151 elever, som har dansk som andetsprog. Af disse modtager 86 elever undervisning i dansk som andetsprog. I forbindelse med kommunesammenlægning har en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, to-sprogslærer, ungdomsskoleleder samt Fagsekretariat for Undervisning udarbejdet et forslag til harmonisering og organisering af undervisningen af tosprogede elever gældende fra 1/ Med udgangspunkt i dette arbejde samt konklusionerne fra Undervisningsministeriets evaluering af dansk som andet sprog er undervisningen af tosprogede elever harmoniseret og organiseret efter nedenstående model: Indsatsen overfor tosprogede børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, består af: Sprogstøtte til førskolebørn 4a 4

20 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 20 Basisundervisning i dansk som andetsprog Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Basisundervisning i dansk som andetsprog Tre sprogstøttecentre (Nordagerskolen, Sundskolen og Ungdomsskolen) varetager basisundervisningen af nyankomne tosprogede elever samt tosprogede elever, der ved skolestart ikke har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger til at kunne følge undervisningen i en stamklasse/distriktsklasse. 1. Sprogstøttecentrene for elever i bh.kl (7.) klasseplaceres på de to folkeskoler, der har flest tosprogede elever, således at de tildelte ressourcer i perioder med få nyankomne elever kan anvendes til supplerende undervisning i dansk som andetsprog for skolens øvrige tosprogede elever. 2. Sprogstøttecentret for elever i (7.) kl. forankres i ungdomsskolen, da denne gruppe af ældre og sent ankomne tosprogede elever erfaringsmæssigt har behov, som ungdomsskolen har gode forudsætninger for at tilgodese, bl.a.: Ungdomsskolen har kontakt til en stor del af de unge i kommunen Ungdomsskolen har mulighed for at tilrettelægge en meget fleksibel undervisning for de tosprogede unge Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Fra en central pulje kan skoler med tosprogede elever ansøge om midler til supplerende undervisning i dansk om andetsprog. Tildeling af midler fra puljen sker på baggrund af en konkret vurdering fra tosprogskonsulenten. Skoler med sprogstøttecentre skal i perioder med få nyankomne elever varetage en del af den supplerende undervisning inden for de til skolen tildelte ressourcer til basisundervisningen i dansk som andetsprog.

21 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Skolernes lokalekapacitet På baggrund af indberetninger fra skolerne er der foretaget en opgørelse af skolernes lokalesituation. Der er ikke foretaget en bygningsmæssig vurdering af bygningerne, og der heller ikke foretaget en vurdering af lokalernes standard i forhold til folkeskolens krav. Nedenstående tabel viser antallet af almindelige klasselokaler på skolerne: Klasselokaler Klasselokaler Klasselokaler der Klasselokaler i alt bruges af andre Brahetrolleborg Broskolen afd. Bøgehøj Broskolen afd. Rolfsted 7 7 Carl Nielsen Skolen Espe Skole Faaborg Sundskole Heden-Vantinge Skole 8 8 Horne Skole Lyø Skole 3 3 Nordagerskolen Nordskolerne afd. Allested- Vejle 9 9 Nordskolerne afd. Nr. Broby Svanninge Skole Sydskolerne afd. Pontoppidan Sydskolerne afd. V. Hæsinge Søllinge Skole 7 7 Tingagerskolen Toftegårdsskolen Tre Ege Gislev Tre Ege Kværndrup 9 9 Tre Ege Ryslinge Vester Åby Aastrup Skole 4 4 Ungdomsskolen 19 Fordelt på 4 adresser Antallet af klasselokaler på den enkelte skole svarer stort set til antallet af klasser, men der er meget stor forskel på antal elever pr. kvm. Der er ikke umiddelbart lokalekapacitet til at tilføre nogle skoler flere klasser, men der vil være mulighed for have større klassekvotient på nogle skoler.

22 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 22 Der er samtidig foretaget en registrering af skolernes faglokaler: Aula/musik EDB Specialcenter Skolebibliotek Idrætshal Gymnastiksal Gymnastiksal Motorlære Elektronik Musik Natur/teknik Hjemkundskab Fysik Sløjd Håndarb./billedk. Billedkunst Håndarbejde Brahetrolleborg x x x x x x x x x x x x Broskolen Bøgehøj x x x x x x x x x x x Broskolen- Rolfsted x x x x x x x x x Carl Nielsen Skolen x x x x x x x x x x Espe Skole x x x x x x x x x x Faaborg Sundskole x x x x x x x x x Heden x x x x x x x Horne x x x x x x x x Lyø x x Nordagerskolen x x x x x x x x x x x Nordskolerne Allested-Vejle x x x x x x x x x x x Nordskolerne Nr. Broby x x x x x x x x x Svanninge Skole x x x x x x x x x x x x Sydskolerne afd. Pontoppidan x x x x x x x x x x x x x Sydskolerne afd. V. Hæsinge x x x x x x Søllinge Skole x (x) x x x x Tingagerskolen x x x x x x X x x x x x Toftegårdsskolen x x x x x x x x x x x x Tre Ege Gislev x x x x x x x x x x Tre Ege Kværndrup x x x x x x x x x x Tre Ege Ryslinge x x x x x x x x x x x Vester Åby x x x x x x x x x x x Aastrup x x x x x x x x Vedr. idrætshaller skal det bemærkes, at alle skoler har adgang til at bruge de haller i kommunen, der får kommunalt tilskud. Den udarbejdede oversigt bygger på oplysninger i skemaform indhentet fra skolerne, og der indgår ingen vurdering af bygningernes kvalitet. Som tidligere nævnt er der tale om en kvantitativ opgørelse af lokaleforhold, og der bør derfor foretages en kvalitativ undersøgelse af såvel bygningernes tilstand samt bygningernes størrelse og indretning i forhold til de krav, der stilles til organisering af undervisningen. Spørgsmål til overvejelse: Er kommunalbestyrelsen indstillet på at foretage betydelige anlægsinvesteringer til nybyggeri/tilbygning i forbindelse med en evt. skolestruktur ændring?

23 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Skoleprognose Børn og unge i den undervisningspligtige alder Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsprognosen bygger overordnet på Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Der er derudover korrigeret for en række lokale forhold, herunder flyttemønstre i Faaborg- Midtfyn Kommune baseret på den historiske udvikling, den lokale boligsammensætning og husstandsstørrelser, forventninger til det fremtidige boligbyggeri etc. Konkret viser befolkningsprognosen for en forventet udvikling i antal børn i den undervisningspligtige alder fra i 2007 til i Det svarer til et fald på 261 børn eller 4,0 pct. Figuren herunder illustrerer den forventede udvikling i antal 6-16-årige i Faaborg- Midtfyn Kommune og i landet som helhed. Forventet udvikling i antal 6-16-årige i Faaborg-Midtfyn Kommune og i hele landet = Indeks Faaborg-Midtfyn Kommune Hele landet Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningsprognose og Danmarks Statistik, tabel BEF1A og tabel PROG7A. I første halvdel af prognoseperioden er den forventede udvikling i antal 6-16-årige i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke væsentlig forskellig fra den forventede udvikling på landsplan. Herefter forventes antallet af 6-16-årige i Faaborg-Midtfyn Kommune at ligge på et nogenlunde konstant niveau i modsætning til hele landet, hvor der forventes at ske en yderligere reduktion Skoleprognose Befolkningsprognosen for Faaborg-Midtfyn Kommune er opdelt på skoledistrikter. Eftersom forældre til børn og unge i den undervisningspligtige alder ikke nødvendigvis vælger distriktsskolen, skal der udarbejdes en egentlig skoleprognose for de enkelte skoledistrikter.

24 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 24 Der er generelt en række lokale forhold, der er bestemmende for hvor stor en andel af børn i den undervisningspligtige alder, som går på distriktsskolen. Som eksempel kan nævnes en forskellig tradition for valg af friskole. Således varierer andelen af elever i et skoledistrikt, som går på friskole fra 5 pct. til 37 pct. Tabellen herunder angiver andelen af 6-16-årige i Faaborg-Midtfyn Kommune, som i skoleåret 2007/2008 er tilmeldt distriktskolen. Andel af 6-16-årige som er tilmeldt distriktskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Distriktskoler 6-12-årige årige 16-årige* Nordskolerne 70 % - Sydskolerne 64 % 68 % 29 % Faaborg-Diernæs-Bjørnø 57 % 58 % Brahetrolleborg-Øster Hæsinge 71 % 54 % Svanninge skole/haastrup Faldsled 63 % 64 % Vester Aaby/Aastrup 71 % 52 % Horne-Bøjden-Dyreborg 84 % 66 % Faaborg Vest 83 % 77 % Lyø Avernakø 37 % - 22 % Tingagerskolen 57 % 43 % Heden - Vantinge 85 % - Espe Skole 34 % - Søllinge Skole 70 % - Nordagerskolen 56 % 55 % Gislev Skole 56 % 38 % Kværndrup Skole 62 % - Ryslinge Skole 60 % - 24 % % Broskolen - afd. Bøgehøj og Rolfsted 60 % 57 % Carl-Nielsen skolen 56 % 51 % Ungdomsskolen % I alt 62 % 55 % 24% * Andelen af elever der går i 10 kl. er opgjort på grundlag af det samlede antal 16-årige i de skoledistrikter, der traditionelt leverer elever til de respektive skoler. For gruppen af 6-12-årige under ét er 62 pct. tilmeldt distriktsskolen. For gruppen af årige er 55 pct. tilmeldt distriktsskolen. Der er samtidig store forskelle mellem de enkelte skoler varierende fra 34 pct. til 85 pct. Det er kun 24 pct. af de 16-årige, som er tilmeldt distriktsskolen. Ved udarbejdelse af skoleprognosen er der taget udgangspunkt i de aktuelle forhold i skoleåret 2007/2008. Således er andelen af elever, der vælger distriktsskolen i de enkelte skoledistrikter, forudsat at være konstant i hele perioden. På tilsvarende vis er det forudsat, at den fremtidige til- og afgang af elever fra/til andre skoledistrikter inden- og udenfor kommunegrænsen, svarer til den aktuelle til- og afgang i skoleåret 2007/2008. Det er oplagt, at de fremtidige skolevalg kan være forskellig fra det mønster, vi kender i dag. Fx har vi næppe set den fulde effekt af det frie skolevalg. Dertil kommer den ge-

25 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 25 nerelle usikkerhed, der er forbundet med al prognosevirksomhed. Ikke mindst i forhold til de delresultater, der er udarbejdet for de enkelte skoledistrikter. Her vil en række mere eller mindre vilkårlige påvirkninger af de lokale forhold kunne påvirke resultatet væsentligt. Resultatet af skoleprognosen skal som følge heraf tages med visse forbehold. Det ændrer imidlertid ikke ved, at resultatet af prognosen kan ses som en strømpil for udviklingen i elevtallet i de enkelte skoledistrikter 5, 10 og 15 år frem Prognoseresultater på områdeniveau Set under ét forventes antallet af elever, der går i en af kommunens folkeskoler, at falde fra i 2007 til i 2021, svarende til et fald på 223 elever eller knap 5 pct. Der er imidlertid store forskelle på forventningerne til det fremtidige elevgrundlag for de enkelte områder og skoledistrikter i kommunen. Skoleprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på områder udvikling i procent Broby området % -10 % Faaborg området % -8 % Ringe området % 5 % Ryslinge området % -13 % Årslev området , % -2 % Faaborg-Midtfyn % -5 % I Broby-området, Faaborg-området og Ryslinge-området forventes det samlede elevgrundlag at falde markant; fra ca. 8 pct. til 13 pct. frem til I Ringe-området forventes en pæn stigning i det samlede elevtal på godt 5 pct. I Årslev-området forventes en markant stigning i periodens første halvdel på op mod 10 pct., hvorefter niveauet forventes at falde til lidt under status quo. Også inden for de enkelte delområder er der store forskelle i forventningerne til udviklingen i antallet af elever. I de følgende afsnit beskrives resultatet af skoleprognosen for de enkelte delområder. Broby området Skoleprognose for skoler i Broby området Broby Årgang Udvikling i procent Nordskolen kl % -4 % Sydskolen kl % -15 % I alt % -10 % Samlet for skolerne i Broby området forventes elevtallet at falde fra 633 til 571 elever over hele perioden, svarende til 10 pct.

26 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 26 Elevtallet på Nordskolen forventes at være nogenlunde uændret fra 2007 til Herefter forventes elevtallet at falde med 15 frem til 2021, svarende til et fald på ca. 4 pct. Antallet af elever på Sydskolen forventes at falde med 37 elever eller 11 pct. frem til I 2021 forventes et yderligere fald på 13 elever, svarende til et samlet fald på ca. 15 pct. Faaborg området Skoleprognose for skoler i Faaborg området Faaborg-området Årgang udvikling i procent Sundskolen kl % -26 % Brahetrolleborg skole kl % 21 % Svanninge skole kl % -38 % V. Åby skole kl % -15 % Horne skole kl % -6 % Toftegårdsskolen kl % 11 % Lyø skole kl % -81 % I alt % -8 % Det samlede billede for skolerne i Faaborg området viser et vigende elevtal for prognosens første halvdel. I 2014 forventes det samlede elevtal således at være reduceret med 107 elever i forhold til i dag, svarende til et fald på ca. 6 pct. I efterfølgende år forventes elevtallet at falde med yderligere 2 procentpoint. Betragtes de enkelte skoler er der store afvigelser. Sundskolen, Svanninge Skole, Vester Åby Skole og Horne Skole forventes alle at få et faldende elevtal frem til 2021 varierende fra 6 til 38 pct. Derimod står Brahetrolleborg Skole og Toftegårdsskolen til en forventet stigning i elevtallet på hhv. 45 og 49 elever i samme periode, svarende til en stigning på hhv. 21 og 11 pct. Ringe området Skoleprognose for skoler i Ringe området Ringe-området Årgang udvikling i procent Tingagerskolen kl % 25 % Heden Vantinge kl % -26 % Espe skole kl % 3 % Søllinge skole kl % -33 % Nordagerskolen kl % 6 % I alt % 5 % For skoler beliggende i Ringe området forventes den overordnede udvikling at gå i den modsatte retning end tilfældet i Faaborg. Således forventes det samlede elevtal at stige med ca. 60 elever, svarende til en stigning på mellem 5 og 6 pct.

27 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 27 Også i Ringe er der store variationer mellem de enkelte skoler. Antallet af elever på Tingagerskolen forventes at stige med 25 pct. frem til På Espe Skole og Nordagerskolen forventes en mere moderat stigning. Omvendt forventes et markant fald i antal elever på de to mindste skoler, Heden-Vantinge Skole og Søllinge Skole, svarende til hhv. 26 og 33 pct. i Ryslinge området Skoleprognose for skoler i Ryslinge området udvikling i procent Ryslinge området Årgang Tre Ege - Gislev kl % -14 % Tre Ege - Kværndrup kl % 0 % Tre Ege - Ryslinge kl % -24 % I alt % -13 % Udviklingen i Ryslinge området forventes meget lig udviklingen i Broby området. Der forventes således et fald på 53 elever eller 11 pct. allerede i 2014 og et yderligere fald på et par procent frem til Det er Tre Ege Skolens afdelinger i Gislev og Ryslinge, der forventes at få et vigende elevgrundlag. Omvendt forventes elevtallet i Tre Ege Skolens afdeling i Kværndrup at forblive status quo. For så vidt angår afdelingen i Ryslinge forventes elevtallet at komme under 98, hvorefter den samlede timetildeling reduceres med 10 pct. Årslev området Skoleprognose for skoler i Årslev området udvikling i procent Årslev området Årgang Broskolen afd. Bøgehøj kl % 0 % Broskolen afd. Rolfsted kl % 7 % Carl Nielsen Skolen kl % -8 % I alt % -2 % I Årslev området forventes det samlede elevtal at stige markant i prognosens første halvdel, hvorefter udviklingen vender. I 2021 forventes et samlet elevtal, der er et par procent under det nuværende niveau. Det er bemærkelsesværdigt, at den forventede stigning i elevtallet på de enkelte skoler/afdelinger er nogenlunde identisk i prognosens første halvdel. I prognosens sidste halvdel forventes udviklingen derimod at være meget forskellig. På Broskolens afdeling Bøgehøj forventes elevtallet således at falde til niveauet i 2007, mens elevtallet på Broskolens afdeling i Rolfsted forventes at forblive på samme niveau som i Endelig står Carl Nielsen skolen til en drastisk nedgang i elevtallet på 62 elever i prognosens sidste halvdel.

28 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Sammenfatning og spørgsmål Sammenfattende kan det fastslås, at prognosen viser et fald i elevtal i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er store forskelle fra det ene skoledistrikt til det andet, men overordnet er tendensen, at der vil ske en moderat elevtalsstigning i kommunens nordlige distrikter (Ringe og Årslev), mens der forventes et fald i elevtal i den øvrige del af kommunen. Det skal bemærkes at 2 af kommunens store skoler, Broskolen og Nordagerskolen, hvis lokalekapacitet er fuldt udnyttet, forventes at få en stigning af elevtallet. Det er endvidere tankevækkende, at flere andre skoler, herunder Søllinge Skole med et i forvejen meget lavt elevtal, ifølge prognosen vil opleve et yderligere fald. En mulighed vil være at ændre på de nuværende skoledistrikter. Det vil imidlertid kun løse en mindre del af problemet, eftersom der i hovedparten af tilfælde er en naturlig afgrænsning af det enkelte skoledistrikt i forhold til oplandet. Dertil kommer det frie skolevalg, som betyder, at forældre i vid udstrækning frit kan vælge skole på tværs af distrikter og kommunegrænser samt hensynet til at tilgodese borgernes ønsker mest muligt. Endelig vil forældrene erfaringsmæssigt, selvom skoledistrikterne ændres, fastholde deres hidtidige valg af skole og søge dispensation med henvisning til ældre søskende på skolen, trafiksikkerhedsmæssige forhold mv. Desuden skal det bemærkes, at ændring af skoledistrikter ofte vil medføre øgede kommunale udgifter til befordring etc. Endelig skal det understreges, at elevtalsprognoserne fordelt på de enkelte skoler må betragtes som usikre bl.a. på grund af det frie skolevalg, det usædvanligt store antal friskoler i kommunen, kommunens udviklingsstrategi samt andre uforudsigelige forhold. Spørgsmål til overvejelse: I hvilken udstrækning skal arbejdet med den fremtidige skolestruktur baseres på den forventede udvikling i elevtallet? Skal der set i lyset af prognosen ske en justering af udvalgte skoledistrikter? Skal der alternativt arbejdes med at opretholde/sikre et fornuftigt elevgrundlag til de skoler, hvor elevtallet umiddelbart forventes at falde til et kritisk niveau. Fx ved brug af nye offensive tiltag i Udviklingsstrategien?

29 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase Specialundervisningen 4.1 Afdækning, evaluering og udvikling af specialundervisningsområdet I forbindelse med specialundervisningen er der igangsat en række initiativer på kommunalt niveau og på skoleniveau. På kommunalt niveau er følgende iværksat: Der er udarbejdet og godkendt en inkluderende børne- og unge politik (bilag 1) Der er udarbejdet og godkendt en inkluderende kommunal målsætning for specialundervisningen (bilag 2) Der er udarbejdet faste procedurer for arbejdet med og visitationen af elever med særlige behov, som sikrer, at normalsystemets faglige og økonomiske ressourcer er udtømte, før en elev eventuelt henvises til undervisning udenfor skolens almindelige rammer (lokalmødet, områdemødet, PPR-sagsgang og årshjul for visitation, jf. bilag 11, 12, 13 og 14) Ved selve visitationen af elever med vidtgående indlærings- eller adfærdsmæssige problemer anvendes så vidt muligt enkeltintegration frem for visitation til specialtilbud. Der er etableret heldagsklasse på Rolfsted Skole for elever, som ellers ville være blevet henvist til undervisning udenfor kommunen. Ungdomsskolen underviser grupper af ældre elever på entreprenørbasis, som ellers vil være blevet undervist uden for kommunen. Der er etableret faglige netværk for specialundervisningslærerne på kommunens skoler. Der arbejdes med familieklassekonceptet på hovedparten af skolerne, og der sker uddannelse af personale i konceptet. Der er iværksat uddannelse af læsevejledere på samtlige skoler. Der er afholdt temamøde om specialundervisningen i børne- og undervisningsudvalget med inddragelse af 3 skoler den På skoleniveau er følgende iværksat: Der er besluttet en politisk/faglig indsats på specialundervisningsområdet. Dette indsatsområde indgår i samtlige skolers aftaler og består i: A. Evaluering: Hver skole skal evaluere sin hidtidige praksis indenfor specialundervisningen / specialindsatser. B. Udvikling: Specialundervisningen skal udvikles. Dette sker bl.a. via udviklingsarbejde støttet af det afsatte rammebeløb. Der er iværksat 12 projekter jf. nedenstående, hvoraf 5 er støttet af rammebeløbet. Resultatmålet for indsatsområdet er, at min. 50% af skolerne har konkrete udviklingsforløb i gang. C. Dokumentation: Det er i skolens aftale fastlagt, at det specialpædagogiske arbejde på skolen, der er udført/igangsat for de midler, der er afsat hertil i budget skal

30 Analyse af Faaborg-Midtfyn Kommunes skolestruktur Fase 1 30 dokumenteres. Den forebyggende indsats skal rettes mod elever med AKTproblemstillinger (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Disse tiltag er igangsat med det formål at afdække, analysere og evaluere de forskellige specialindsatser, således at der i løbet af nogle år er mere konkrete erfaringer med, hvad der er best practise på området, bl.a. med det formål at inkludere flest mulige børn inden for folkeskolens almindelige rammer, jf. den politiske målsætning for området. Sideløbende med dette evaluerings- og uviklingsarbejde vil det i forbindelse med skolestrukturanalysen blive vurderet, i hvilken udstrækning Faaborg-Midtfyn Kommune skal etablere flere egentlige specialskoler/heldagsskoler. Følgende konkrete projekter og uddannelsesforløb igangsat delvist økonomisk støttet af kommunale udviklingspuljer: Specialundervisningsprojekter: Nordskolerne / Broby: Jeg kan, jeg vil, jeg gør..og tør Et udviklingsprojekt, der har til formål at undersøge, i hvor høj grad udvikling af den enkelte elevs personlige kompetencer og det undervisningsmiljø, eleven færdes i, kan medvirke til en større udvikling af elevens faglige kompetencer. Nordagerskolen: Udvikling af familieklassekonceptet på Nordagerskolen Visionen er, at familieklasselærere er med til at igangsætte og fastholde en udviklingsproces hos og mellem skole, barn og familie. Brahetrolleborg: De motorisk urolige drenge Etablering af et motorik træningsmiljø for de motoriske svage børn primært fra drengegruppen. Tingagerskolen: Æstetiske læreprocesser At udarbejde et idékatalog til udvikling af musiske, æstetiske lærerprocesser i skolen, med særlig fokus på idrætsundervisningen i specialklasser og indskolingsklasser. Søllinge Skole: Styrkelse af læseindlæring Delmål Udarbejdelse af handleplan At arbejdet i Kernehuset leder frem mod en tidlig læseindlæring At læremidler vurderes, at undervisning og støtte til eleverne tilrettelægges med udgangspunkt i handleplanen. Søllinge Skole: Strategi for forebyggende indsats (specialundervisning og socialpædagogisk indsats) At få udarbejdet en strategi og handleplan som beskriver indsatsen inden for området. Delmål: