Vivaldi. Bent Mortensen og Henrik West 2014
|
|
- Silje Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vivaldi Bent Mortensen og Henrik West 2014 Om Vivaldi Vivaldi er en fællesbetegnelse for 2 projekter, der er gennemført i Københavns og Furesø kommune med støtte fra de lokale beskæftigelsesråd i disse kommuner. Begge projekter omhandlede en undersøgelse af muligheden for at indtænke et samarbejde mellem A-Kasser, Fagforbund og Jobcentre i en virksomhedsrettet indsats, der dels skulle understøtte lokale virksomheders vækst, og dels skulle understøtte ordinær ansættelse af dagpengemodtagere, der var i risiko for at miste retten til dagpenge. Projektet i København havde ufaglærte ledige og ledige med en kort uddannelse som målgruppe. Projektet i Furesø havde de langvarigt uddannede som målgruppe. Projekterne blev gennemført parallelt, med stort set de samme erfaringer og resultater. Nedenstående rapport omhandler projektet for de længevarende uddannede i Furesø kommune. Projektets formål Det er projektets målsætning at ledige med en LVU, eller LVU lignende baggrund, der er i fare for at miste retten til dagpenge, medvirker til at skabe vækst i Furesø kommunes virksomheder. Projektet vil nå sit mål gennem en nyskabende kombination af: 1. Fagbevægelsens detailkendskab til de jobåbninger der opstår, når specifikke brancher og jobfunktioner skal tilpasse sig udviklingen. Fagbevægelsens mulighed for at gennemføre konkrete virksomhedskontakter gennem tillidsmandssystemet. 2. Jobcentrets viden om hvorledes en lokal beskæftigelsesindsats optimeres og målrettes virksomheder og ledige ved brug af beskæftigelsessystemets redskaber. 3. Nyeste forskningsbaseret viden om hvorledes de ledige opnår en skarp kompetenceprofil, og hvordan denne målrettes mod virksomhedernes behov 4. Matchning af kompetencerne hos ledige LVU er fra Furesø kommune med det specifikke væktspotentiale hos virksomheder i Furesø kommune. Projektets altoverskyggende mål er, at så mange ledige som muligt får job, og derved undgår at miste dagpengeretten; men projektet ønsker tillige at gennemføre projektet på en sådan måde, at der udvikles en best practice model for, hvordan det tværfaglige samarbejde kan udnyttes i fremtiden. Side 1
2 Projektets baggrund Omlægning af dagpengereglerne har medført, at en stor gruppe af ledige mister retten til dagpenge i foråret Det er der ikke noget nyt i for politikere, beskæftigelsesaktører og dagpressen har endevendt problemstillingen gennem lang tid. Den megen fokus på området har medført opprioriteringer af området i form af flere aktiviteter og også flere midler. Som beskæftigelsesaktør står man dog i det dilemma, at de ledige, der er ved at nå faldgrænsen, allerede har modtaget de mest oplagte af beskæftigelsessystemets tilbud. Der har ikke været mange fribilletter i systemet i de senere år, og man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt mere sparring, jobklub og jobsøgningskurser, er dét der giver job, til de der har sværest ved at få det. Projektet tager derfor udgangspunkt i, at der er behov for andre løsninger, hvis målet skal nås. Vi vil især pege på 3 områder, der kan samtænkes og optimeres: 1. A-kassernes forandring fra at være sanktionerende til vejledende med en tæt kontakt til medlemmernes branche inklusiv understøttelse af efteruddannelses- og jobrotationsmuligheder, har allerede medført en lang række af åbninger i forhold til samarbejde med konkrete virksomheder og brancheorganisationer. Men a-kasserne er stadig i en omstrukturering og den almindelige sagsbehandler mangler, i den grad, jobcentrets optimerede viden om hvordan, og med hvilke redskaber, man får udnyttet jobåbninger i en virksomhed. Til gengæld har a-kassernes faglige moderorganisationer en lang tradition for at analysere behovet for kompetenceudvikling. Både i forhold til brancher og i forhold til konkrete arbejdsfunktioner i virksomhederne. Der er ligeledes en lang tradition for at disse analyser anvendes i udvikling af nye uddannelser; men det er indlysende, at de også kan anvendes af den enkelte ledige når denne skal målrette sine kompetencer. Ligesom det er indlysende, at tillidsmands-systemet kan medvirke til at omsætte denne viden i forhold til de enkelte virksomheder. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsens fokusering på en lokal virksomhedsrettet indsats, for personer der er marginaliseringstruede, har i mange kommuner medført at match 1, gruppen selv har skullet opsøge virksomheder. Undersøgelser (eks. Kbh. lbr. 2011) har vist, at en lang række langtidsledige netop har haft svært ved at håndtere dette. Furesø kommune udmærker sig dog ved, at man har plejet og udbygget et stort kontaktnet til virksomhederne f.eks. gennem klub 100; men i tråd med Arbejdsmarkedsstyrelsens anbefalinger omhandler kontakten primært virksomhedernes egne forventninger til fremtidige ansættelser. Udvikling og modning af konkrete jobåbninger i virksomhederne har derfor ikke været jobcentrets primære opgave, og jobcentrets sagsbehandlere kan derfor have god brug for en afdækning af hvilke virksomheder, der er i vækst og har ansættelsesmuligheder, samt konkrete jobåbninger når de opstår. 3. Rapporter på beskæftigelsesområdet har igen og igen, vist at jo længere tid man har været ledig, jo sværere er det at få arbejde. Den kvantitative evidenstilgang har således med stor overbevisning vist, at tidlig indsats virker. Den har dog endnu ikke vist, hvad der virker, når man har været ledig i 1½ år. Side 2
3 Kvalitativ forskning gennemført af Kora (AKF), Metropol og IMC har med lige så stor tydelighed vist, at job og vejledningsforløb skal tilrettelægges anderledes for personer, der har været ledige i mere end et år, end det er tilfældet for nyledige. Ligesom forløbende skal tilrettelægges forskelligt for personer med forskellige uddannelser. Det har vist sig, at personer ikke bare er (eller ikke er) arbejdsmarkedsparate; men at de har kompetencer i forhold til konkrete arbejdsfunktioner i konkrete virksomheder. Opgaven består derfor i at identificere og udnytte mulighederne i de virksomheder, der både har et vækstpotentiale og som har brug for netop disse kompetencer. Arbejdsmarkedsbalancen giver nogle generelle fingerpeg; men lokalt kan man sagtens finde virksomheder med ansættelsespotentiale, der bryder det overordnede billede. Undersøgelserne har ligeledes vist, hvordan man kan identificere og foretage målrettede henvendelser til disse virksomheder. Dette projekt vil afdække konkrete jobmuligheder for den enkelte ledige, samt tilrettelægge og gennemføre en individuel plan for hver enkelt, der samtænker og koordinere de forhold, der er beskrevet ovenfor i forhold til partneres styrker og redskaber. Projektet vil nå sit mål gennem flg. aktiviteter: 1. Afdækning af fagbevægelsens relationer til konkrete virksomheder inklusiv opsamling af jobåbninger 2. Afdækning af jobcentrets relationer til konkrete virksomheder inklusiv opsamling af jobåbninger 3. Koordinering af samtalen med den ledige, samt gennemgang og modning af lediges C.V. og kompetencer. 4. Kontakt til virksomheden, hvor den lediges kompetencer målrettes virksomhedens behov. Vivaldi vil have et særligt fokus på en håndholdt indsats overfor ledige LVU er, der har brug for et supplement til projektets anvendelse af tillidsmandssystemet til jobåbning. 5. En tovholder/mentor funktion der sikrer koordinationen mellem den ledige og jobcenter, faglig organisation og virksomhed. 6. Fastholdelse af tværfaglig samarbejdsmodel. Projektets vigtigste resultater Deltagere Projektet har opnået, at 73% af deltagerne er stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn. (deltagernes egne oplysninger) Virksomheder Via tillidsmandssystemet og gennem direkte henvendelser har projektet kontaktet de virksomheder i Furesø, der er skønnet at være relevante for projektet (146 virksomheder). Der er indledt en dialog med 31 af disse virksomheder. Denne dialog har givet 20 jobåbninger. Projektet har derudover via tillidsmandssystemet og gennem uopfordrede ansøgninger kontaktet 1536 virksomheder i hovedstadsregionen, hvilket har givet yderligere 23 jobåbninger. Samarbejdsmodel Projektet har afdækket samarbejdsmuligheder mellem a-kasse, jobcenter og fagforbund, og på den baggrund udviklet anbefalinger og IT støtteværktøj Side 3
4 Forankring De metoder, der er blevet udviklet i er projektet, er blevet forankret på følgende møde: Nyudviklede forløb for ressourcestærke ledige i et samarbejde mellem Furesø Jobcenter og IMC Ny visitations og rådgivningspraksis i Teknikernes A-kasse Undervisning på diplom- og akademiuddannelserne i beskæftigelse på Professionshøjskolen Metropol I det følgende vil jeg uddybe projektets aktiviteter med afsæt i den tidligere fremsendte rapportering for 3. kvartal. Side 4
5 Koordinering af samtalen med den ledige, samt gennemgang og modning af - kontakt til virksomheden, hvor den lediges kompetencer målrettes virksomhedens behov. Projektet har arbejdet målrettet på at præsentere deltagernes ressourcer som præcise ydelser, der kan give en merværdi for en virksomhed. Til dette har projektet udviklet et IT-støtteværktøj, der kan understøtte deltagerens arbejde med at præcisere deres kompetencer i forhold til konkrete jobs i konkrete virksomheder. Resultatet af dette arbejde, er at deltagerne har søgt mere fokuseret, er blevet bedre til at viderebringe jobønsker via deres netværk, og har mulighed for at tilbyde deres ydelser via uopfordrede ansøgninger. Disse uopfordrede henvendelser uddybes under punkt 5. Vi kan ikke dokumentere, at det er denne metode, der har fået deltagerne i arbejde; men vi kan konstatere at projektets deltagere, der for størstedelens vedkommende har været ledige i 1½ år, har øget succesraten fra 55% til 73% på 3 måneder efter implementering af denne metode. Det er således vores oplevelse, at metoden har været et brugbart redskab i den øgede jobsøgningsaktivitet, der sker når ledige nærmer sig falddatoen for dagpengeret. De bagved liggende tal ser således ud: I rapporten for 3. kvartal informerede vi om nedenstående status: Deltageropgørelse efter 3. kvartal: I forløb Stoppet (1) I alt % Optag Optag I alt (1) Stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn Ved projektets afslutning d ser tallene således ud: Deltageropgørelse efter 4. kvartal: I forløb Stoppet (2) I alt Stoppet (2) % Stoppet (3) Optag Optag I alt (2) Stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn (3) Stoppet af anden årsag Side 5
6 Som det ses har projektet opnået at 76% af de deltagere, der blev visiteret d. 1.3 er stoppet p.g.a. udsigt til job, uddannelse eller efterløn. 67% af de detagere, der blev visiteret d er stoppet p.g.a. job, uddannelse eller efterløn. En tovholder/mentor funktion der sikrer koordinationen mellem den ledige, jobcenter, faglig organisation og virksomhed Med udgangspunkt i deltagernes kompetencer, har vi forsøgt at definere profiler/ydelser, der potentielt vil give selekterede virksomheder en merværdi. Disse profiler vil blive omformet til uopfordrede ansøgninger, der formuleres som produktblade og fremsendes til udvalgte virksomheder i Storkøbenhavn. Virksomheder i Furesø kommune og særligt interessante virksomheder udenfor Furesø kommune, vil modtage et individuelt udformet projektforslag fulgt op af en opringning i et Business to Business koncept. Sådan har vi gjort: Da den ovenfor beskrevne metode indebærer fremsendelse af uopfordrede henvendelser vie s, så har vi indledningsvis undersøgt om denne aktivitet overtræder bestemmelserne i markedsføringsloven. Markedsføringsloven Ifølge markedsføringslovens 6 er det ikke tilladt at fremsende uopfordrede henvendelser med tilbud om ydelser: 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. Vi har derfor forespurgt Konkurrence og forbrugerstyrelsen om uopfordrede henvendelser til virksomheder i jobsøgnings øjemed er omfattet af markedsføringsloven. Styrelsen informerer om, at anvendelse af elektroniske medier til uopfordrede henvendelser i jobsøgnings øjemed ikke er omfattet af markedsføringsloven. Heller ikke i tilfælde, hvor sådanne henvendelser koordineres af en virksomhed som en del af dennes kommercielle ydelser i beskæftigelsesindsatsen. Da metoden, således ikke overtræder markedsføringsloven (eller andre regelsæt vi er bekendt med), har vi gjort følgende: Side 6
7 Nøgletal i markedsføring Det er kendt markedsføringsviden, at man kan forvente følgende resultater ved uopfordrede henvendelser: 1. Hvis man sender et kvalitetstilbud til samtlige virksomheder, så kan man forvente 1-2 % respons (ikke at forveksle med ordrer) 2. Hvis man fremsender et kvalitetstilbud til et udvalg af virksomheder, som man analyserer sig frem til har et særligt behov for denne ydelse, så kan man forvente 5-10 % respons 3. Hvis man sætter sig ind i en konkret virksomhed eller branches problemstillinger og beskriver en løsning på netop disse problemer, og hvis man kontakter den person i virksomheden, der har ansvaret for det pågældende område, så kan man forvente 20 % respons. Anvendt metode Projektet har for en række deltagere anvendt følgende metode: 1. Med udgangspunkt i det arbejde der er gennemført under punkt 3 og 4, har deltageren udformet en brochure på ydelser, som baggrund for uopfordrede henvendelser via 2. Med udgangspunkt i de beskrevne ydelser har deltagerne gennemgået alle virksomheder med mere end 5 ansatte i hovedstadsregionen, samt Roskilde og Køge. (ca ), og har typisk udvalgt mellem og virksomheder. Udvælgelsen sker via Kontaktfirma.dk, der er baseret på CVR data og virksomhedernes regnskaber med beregning af virksomhedernes vækst 3. Derefter er denne virksomhedsselektion blevet opbrudt i kampagner á 150 virksomheder, hvis behov ligner hinanden. 4. Derefter er den udarbejdede brochure blevet konkretiseret og målrettet de specifikke behov i hver kampagne. 5. Projektet har for de fleste deltagere gennemført den første af kampagne, og lært deltagerne hvordan de selv kan gennemføre de øvrige kampagner. En kampagne designes således, at den kan gennemføres på 2 måneder. 6. En kampagne bliver gennemført således: a. De 25 mest interessante virksomheder udvælges til en håndholdt indsats, der indebærer personlig kontakt via opringning og individuelle projektforslag. 25 kan nås på 2 måneder. En succesrate på 20 % vil resulterer i 5 åbninger for en videre dialog. b. De resterende 125 modtager en standard brochure via brevfletning til ved hjælp af Word, Excel og Outlook. Udsendelsen kalkulerer med en fejlrate i datagrundlaget på 25 % = 94 brugbare virksomheder. En succesrate på 5-10 % vil ca. indebære 4,5 9,5 åbninger for en videre dialog. De gennemførte kampagner har vist resultater, der matcher succesraterne. Vi har ikke kunnet verificere, hvilke af de 2 tilgange, der giver det bedste resultat. Der er lige stort ansættelsespotentiale. Den personlige henvendelse giver bedre mulighed for at styre sin karriere, hvis man har overskud til at folde sine kompetencer ud i en udviklingsaktivitet. udsendelsen giver ofte uventede nye jobvinkler til personer, der er kørt fast i en generisk jobsøgning. Begge aktiviteter giver ca. 5-6 muligheder for at gå videre med en virksomhed. Side 7
8 Kontrol af nøgletal For at verificere gyldigheden i de forventede procentsatser, fremsendte vi en standard uopfordret ansøgning til 2007 virksomheder via brevfletning til . Resultatet af denne udsendelse blev flg.: Antal % af fremsendte % af modtagne Fremsendte s % Forkert data, , personer % - Venlig respons; men intet behov pt % 28 % Jobåbninger 24 1,1 % 1,5 % Forsøget viser at: det forventede niveau på fejldata på ca. 25 % er korrekt (23 %) det forventede niveau på interesse fra virksomheder der modtager masseudsendelser i forbindelse med jobsøgning på 1 %-2 % er korrekt (1,5%) Derudover viser det overraskende, at 28 % giver venlig respons, med invitation til evt. at kontakte virksomheden senere. Dette bekræfter tal fra et socialfondsprojekt gennemført i samarbejde mellem Køge Handelsskole og HK (25 %) 6. Fastholdelse af tværfaglig samarbejdsmodel Projektet har undersøgt samarbejdsmuligheder mellem jobcenter, a-kasser og faglige organisationer. Konkret har projektet gennemført møder med: Jobcentre, Furesø og CBSI, København A-kasser, Teknikkernes, 3F, Magistrene, Akademikernes, Dansk Metal, Dansk El forbund Fagforbund/tillidsmænd, HK, Teknikkernes, 3F, FOA, Magistrene, Akademikernes, Dansk Metal, Dansk El forbund Projektets indledende forventninger Ved projektets start havde vi en forventning om at jobcentre, og kombination af a-kasse og faglig organisation, arbejder parallelt i indsatsen fra ledighed til ansættelse i en virksomhed. Vi havde desuden en forventning om at tillidsfolk kunne se muligheder for ansættelser i virksomheden som var blinde vinkler for ledelsen, og at en tillidsmand godt kunne se behov og jobmuligheder for medlemmer af andre fagforeninger/a-kasser. Side 8
9 Vores forventninger kunne grafisk fremstilles således: Jobcenter A-kasse / Faglig organisation Jobkonsulent A-kasse Virksomheds konsulent Faglig Organisation Ledelse HR Drift Virksomhed Den løbende revision gennem projektet i forhold til vore forventninger Jobcentret - Forskel på om virksomhedskontakten målrettet drift eller udvikling Ovenstående figur er en retvisende principskitse for indsatsen overfor de arbejdsmarkedsparate borgere. For de borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate (de aktivitetsparate), har jobkonsulenten/sagsbehandleren ofte en direkte kontakt til virksomheden, uden om virksomhedskonsulenterne. Generelt har virksomhedskonsulenternes adgang til virksomhederne via de drifts ansvarligere ledere i virksomheden det problem, at denne kontakt er konjunkturfølsom, idet man i højkonjunkturer ikke ansætter flere i ledelsen i nævneværdig grad; men flere i drift og produktion. Omvendt afskediges der ikke mange ledere i en lavkonjunktur i forhold til ansatte i drift, produktion og logistik etc. Ansatte i driften kommer derfor ofte til at fungere som en buffer for udsving i virksomhedens aktiviteter, med lav jobsikkerhed til følge. For projektets målgruppe gælder det desuden, at ganske få får ansættelse i driften i små virksomheder. Det typiske billede er, at langvarigt uddannede får ansættelse i mindre virksomheder i forbindelse med udviklingsaktiviteter, der er igangsat af virksomhedens ledelse. Vivaldi har eftervist, at en målrettet henvendelse til virksomhedens ledelse m.h.b. på udviklingsaktiviteter, har en effekt. Side 9
10 Om anvendelse af jobcentrets redskaber i virksomhedskontakten (virksomhedspraktik & løntilskud) Når der opstår en interesse for et seriøst samarbejde mellem en ledig og en virksomhed, så er man som regel i den situation, at den ledige ikke umiddelbart kan udføre sine opgaver p.g.a. nye versioner af IT programmer, organisering af ansvarsområder, projektopbygning, rutiner o.m.a. Situationen kan skitseres således: Beskæftigelsesindsats Erhvervsfremme Ej arb.markedsparat Arb.markedsparat Virksomhed Forklaring af figur: Det er beskæftigelsesindsatsens formål, at sikre arbejdsudbuddet ved at flest mulige bliver arbejdsmarkedsparate. Det er ikke beskæftigelsesindsatsens formål at understøtte virksomheders drift og udvikling. Disse opgaver ligger i andre ministerier. Når en ledig stort set aldrig kan udføre sine arbejdsopgave uden oplæring, står vi derfor i en følgende diskussion: 1. om dette er fordi den ledige ikke er arbejdsmarkedsparat, og derfor kan gøre nytte af beskæftigelsesindsatsens redskaber, eller 2. om der er tale om en sædvanlig arbejdspladsintroduktion og oplæring som altid vil være knyttet til ansættelse af en ny medarbejder, og som derfor skal finansieres af virksomheden, eller 3. både og Virksomhedspraktik og løntilskud er redskaber i beskæftigelsesindsatsen, der er rettet mod den enkelte ledige m.h.b. på at vurdere og opkvalificere den enkelte i forhold til jobmuligheder. Redskaberne er således ikke beregnet på at støtte virksomhederne. I grænselandet mellem den lediges kompetencer og en konkret ansættelse, har det dog vist sig, at være særdeles svært at trække skarpe linier i praksis. På den ene side er det et faktum at mange tilsyneladende arbejdsmarkedsparate ledige, har brug for en opdatering og/eller oplæring i nye arbejdsfunktioner. På den anden side er det hverken hensigtsmæssigt eller lovligt, at alle ansættelser startes med en virksomhedspraktik og/eller et løntilskud. Der er i høj grad brug for nogle overvejelser som baggrund for jobcentermedarbejderes vurdering fra sag til sag. Ikke mindst fordi flere jobcentermedarbejdere i hovedstadsregionen oplever, at Side 10
11 ønsket om få gjort den ledige selvforsørgende, medfører at man anvender virksomhedspraktik og løntilskud i tilfælde, hvor man måske ikke burde. Jeg vil derfor i de følgende beskrive hvordan virksomhedspraktik og løntilskud vil virke, hvis de målrettes henholdsvis drift og udvikling. Min beskrivelse omhandler de tilfælde, hvor man bevilger disse ordninger som andet og mere end kompensation, for at den ledige ikke er fuldt arbejdsmarkedsparat. Drift: For Vivaldis målgruppe vil et match med mindre virksomheder, ofte indebære at det er den ledige, der er den vidende. Den ledige skal derfor tilføre virksomheden kompetencer, og det er virksomheden, der skal fortælle i hvilken form den har brug for denne viden. I disse tilfælde vil det være svært at argumentere for at den ledige skal opkvalificeres og/eller arbejdsprøves. Oplæringen har karakter af at virksomheden beskriver sine problemstillinger for at den lediges viden kan bringes i spil. Hvis man anvender virksomhedspraktik og/eller løntilskud i en sådan driftssituation, vil det være oplagt at diskutere om der i virkeligheden er tale om et driftstilskud. Det er det fordi ordningerne hverken anvendes til at kompensere for den lediges manglende kompetencer eller til at skabe nye job. Der er tale om en eksisterende driftssituation, der kræver en elementær arbejdsplads introduktion. Udvikling: Hvis kontakten rettes mod virksomhedens ledelse m.h.b. på at modne og igangsætte udviklingsaktiviteter, så vil virksomhedspraktik og løntilskud kunne anskues som erhvervsfremmetilskud, der understøtter virksomhedernes vækst med fornyet ansættelsespotentiale. I denne situation vil beskæftigelsessystemets redskaber formindske virksomhedernes risici ved udviklingsaktiviteter og dermed desuden fremrykke break even for den igangsatte aktivitet. Det er et faktum, at hverken virksomhedspraktik eller løntilskud kan gives som virksomhedsstøtte. Men hvis man ønsker at udfordre grænserne for regelsættet om i hvilke tilfælde man kan virksomhedspraktik og løntilskud, så vil projektet anbefale, at jobcentrets virksomhedskonsulenter henvender sig til virksomhedens ledelse m.h.b. på udvikling. Især m.h.b. på : 1. Produktudvikling 2. Markedsudvikling 3. Effektivisering Side 11
12 A-kasse og faglige organisationer De indledende interviews med repræsentanter fra a-kasser, faglige organisationer og tillidsfolk, viste, at der ikke er det forventede samarbejde mellem a-kasser og faglig organisation m.h.b. på at få ledige medlemmer i arbejde. I A-kassernes (og fagbevægelsernes) selvforståelse er en a-kasse en forsikringsordning, der på baggrund af en rådighedsvurdering udbetaler dagpenge. Det er således ikke a-kassernes opgave at videreformidle lediges kompetencer til virksomheder. Der etableres kurser for ledige i jobsøgning, men man formidler sædvanligvis ikke lediges kompetencer videre til de faglige organisationer og deres tillidsfolk eller til virksomheder. I de seneste år er denne selvforståelse blevet udfordret. Der er i a-kasserne kommet en større og større interesse for at indgå i samarbejdet med den ledige om dennes jobsøgning og i flere tilfælde er man begyndt at flirte med formidling. Bl.a. projektet Den gode samtale, skal ses som en del af denne udvikling fra policeforvalter til samarbejdspartner for a-kasse medlemmet i dennes arbejdsliv fra job til job. Udviklingen har også udfordret samarbejdet mellem a-kasse og faglig organisation i flere forbund, idet især de faglige organisationer stadigt anser a-kassen for en forsikrings ordning, der har hele ansvaret for de ledige. I flere interviews med repræsentanter fra de faglige organisationer har vi således hørt udtrykket.. vi skal da ikke gøre deres arbejde.. (a-kassens). De faglige organisationers selvforståelser er således præget, at de ikke er en del af beskæftigelsesindsatsen, og at de derfor ikke arbejder med ledige. I forhold til tillidsmandsværket er deres opgave, at sikre de bedst mulige forhold for deres medlemmer i hver enkelt virksomhed. Hvis tillidsmændene skal spille en rolle i jobskabelse og jobformidling, så skal a-kassen derfor kontakte de enkelte tillidsmænd i virksomhederne uden om den faglige organisation, og tillidsmanden kan eventuelt efterfølgende sikre sig opbakning i deres faglige bagland. Hvis man anskuer mulighederne på denne måde, så sker kontakten til tillidsmændene ikke gennem de faglige organisationer, men direkte fra a-kasse til tillidsmand. Med denne forståelse opstillede projektet den tése at jobcentrets virksomhedskonsulenter måske kunne have samme fordel af at kontakte tillidsmændene direkte? En skitse over projektets tilgang ved 2. milepæl ca. halvvejs i projektet så derfor således ud: Side 12
13 Jobcenter A-kasse / Faglig organisation Jobkonsulent A-kasse Virksomheds konsulent Tillidsfolk Ledelse HR Faglig Organisation Drift Virksomhed Samarbejde mellem Jobcentrets jobkonsulenter og A-kassen En gennemgang af Beskæftigelseslovgivningen (LAB) og A-kasselovgivningen, viser at A-kassen er forpligtiget til at gennemføre en C.V. samtale i indenfor dem første måned. Derefter er Jobcentret forpligtet til at hjælpe den ledige til løbende at kvalitetsudvikle og opdatere sit C.V. A-kassen er forpligtiget til at vurdere den lediges C.V. til hver samtale. I interviews med medarbejdere i a-kasser og jobcentre har det vist sig, at a-kasse medarbejdere i praksis i stort omfang vurderer de C.V. er som jobcentrets konsulenter eller anden aktør har udarbejdet. I sådanne situationer opleves arbejdet som spild af tid. Ikke mindst fordi medarbejdere fra a- kasser og jobcentre er af den mening, at de C.V. som den ledige udarbejder i Jobnet, er ubrugelige. Ikke alene for LVU er; men også for en række andre ressource stærke ledige. Fokusgruppe interview med medarbejdere fra a-kasse og jobcentre har peget på, at et samarbejde er ligegyldigt, hvis den nuværende håndtering af c.v. erne fortsættes. Hvis C.V. i stedet udvikles til noget der faktisk kan anvendes, så ville begge parter kunne anvende dette i det videre rådgivningsarbejde og understøttende virksomhedskontakter. Denne anbefaling er baggrunden for det arbejde, der er beskrevet i afsnit 4 og 5, og som indebærer at den ledige omdefinerer sit C.V. til en kompetencebeskrivelse, der i ansøgningen indlejres i en konkret løsningsbeskrivelse, der matcher en virksomheds behov. Side 13
14 Tillidsfolk og deres muligheder Som det fremgår af skitsen kan den enkelte tillidsmand blive et centralt omdrejningspunkt for en kontakt til virksomheden. Derfor har projektet foretaget en grundig afdækning af handlemulighederne hos 12 tillidsfolk. Samstemmende fortæller disse tillidsfolk, at det ikke er deres opgave at formidle job mellem ledige og virksomhed. Langt de fleste fortæller dog, at de finder idéen spændende, og at de gerne vil medvirke. Tillidsfolkenes rolle i virksomhederne er dog meget forskellig. Nogle har et stort kendskab til hele virksomhedens drift og ledelse. Nogle kender ikke ledelsens overvejelser Nogle er ikke engang informeret om de medarbejdere, der ansættes indenfor det fagområde, de er tillidsrepræsentant for. Indledningsvis havde vi en forestilling om at tillidsfolk kunne se jobmuligheder i organisationen som er skjult for ledelsen. I flere tilfælde har dette været korrekt. I intet tilfælde har vi dog oplevet, at ledelsen accepterede sådanne forslag, og derfor har vi heller ikke oplevet at sådanne idéer har ført til job. Det er dog ikke ensbetydende med at tillidsmandens vurdering af virksomhedens behov har været forkert. Vi har desuden oplevet at tillidsfolk er særdeles loyale overfor beslutninger i virksomhedens ledelse. Vore undersøgelser peger derfor på at henvendelser til en virksomhed vedrørende innovation/effektivisering/implementering af specifikke ydelser skal rettes direkte til virksomhedens ledelse, eller funktionschefer i større virksomheder. Denne henvendelse kan dog med fordel kvalificeres ved at man som forberedelse henvender sig til tillidsmanden for at skærpe og målretter sin ydelse og forslag til implementering af denne ydelse i virksomheden. Set i dette perspektiv bliver tillidsmanden en del af den lediges netværk, og det er da også netværksteori, der bedst kan forklare de fænomener og udsagn vi har mødt. Side 14
15 I en skitse ser det således ud: Jobcenter A-kasse / Faglig organisation Jobkonsulent A-kasse Fælles referenceramme Virksomheds konsulent Tillidsfolk Ledig LVU Ledelse HR Drift Virksomhed Tillidsmandsværket som en del af den lediges netværk Hvis man gennemgår undersøgelser vedrørende anvendelse af netværk til jobsøgning, så understøtter disse undersøgelser det forhold, at den lediges netværk kan anvendes i de tilfælde hvor netværket har tillid til den ledige, og derfor gerne vil hjælpe med at bringe denne videre i job. Det ser ud som om, at netværket har svært ved at videreformidle den tillid, som man har til den ledige, til 3. mand, hvis ikke denne tillid er indlejret i konkrete ydelser, der målrettes et behov som man skønner at 3.mand har. Dette understøttes ikke alene af Vivaldi projektet, men også af Arbejdsmarkedsstyrelsens evaluering af seniornetværk, og af metodikken i internationale netværksorganisationer som f.eks. BNI (Business Network International) En traditionel netværkstilgang ser i principskitse således ud: Tillid til personen Ydelser Side 15
16 I uopfordrede henvendelser direkte til virksomhederne er det sædvanligvis en stor fordel at præcisere sine ydelse; men mange (og ikke mindst LVU er over 45 år; Seniorerfaringer Eu socialfond- IMC 2007) har særdeles svært ved at præcisere, hvilken merværdi de kan tilføre en virksomhed. Seniornetværk har været gode til at formidle den lediges kompetencer til virksomheder, fordi de øvrige netværksdeltagere har kunnet fastholde den lediges kvalifikationer og personlige egenskaber og omsætte disse til ydelser, som de kunne formidle til virksomhederne via telefonopringninger. BNI træner de personer, der skal anvende netværket, til at formulere skarpe budskaber som de øvrige netværksdeltagere kan bringe videre. Men mange ledige har altså meget svært ved at definere hvilke ydelser de kan levere, og ikke sjældent ved de jo ikke hvad virksomhederne har brug for. Dette er ofte et problem ved opslåede stillinger. Virksomhedskontakt via tillidsmændene har den fordel, at den ledige kan kontakte tillidsmanden i virksomheden og forvente en goodwill for ens person, også selvom den ledige og tillidsmanden ikke kender hinanden. Fordi der opstår en goodwill, der er baseret på deres fælles faglige referenceramme. Tillidsmanden kan derfor medvirke til formulere og målrette den lediges budskab til virksomhedens ledelse, baseret på den kombination af behov som tillidsmanden har vurderet at virksomheden har. Principskitsen ser således ud: Tillid til personen som baggrund for forespørgsel Tillidsmand er med til at formulere ydelser Ledig Tillidsmand Ansøgning En af konsekvenserne af denne forståelse er at Jobcentrets virksomhedskonsulent ikke nødvendigvis kan forvente samme loyalitet fra tillidsmænd i virksomheder. Det må forventes at virksomhedskonsulenten skal investere i opbygning af en tillidsrelation til tillidsmændene før denne metode kan anvendes. Virksomhedskonsulenten kan overveje om der er andre medarbejdere i drift og ledelse, som vil være lige så gode at opbygge relationer til. Interaktivt MedieCenter Rugmarken Farum CVR imc@imc.dk Side 16
Vivaldi. Furesø LBR Rapport 4. Kvartal
Vivaldi Furesø LBR 2013 Rapport 4. Kvartal Generelt Projektet er afsluttet og gennemført som planlagt. Projektets vigtigste resultater Deltagere Projektet har opnået, at 73% af deltagerne er stoppet i
Læs mereAnsøgningskema. Interaktivt MedieCenter Rugmarken Farum.
Ansøgningskema Ansøger Adresse Post nr. / By Telefonnummer Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé Interaktivt MedieCenter www.imc.dk Rugmarken 23 3520 Farum 45880811 Bent@imc.dk Bent Mortensen
Læs mereVivaldi. Furesø LBR 2013. Rapport 3. Kvartal
Vivaldi Furesø LBR 2013 Rapport 3. Kvartal Generelt Projektet forløber generelt som planlagt med den forventede progression indenfor alle projektets aktivitetsområder, dog med en forskel mellem virksomhedernes
Læs mereDriftsstrategi for de forsikrede ledige 2015
Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereUdkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs
1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne
Læs mereForsøg på en definition af tværfagligt samarbejde
Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Hvad er tværfagligt samarbejde? Den enkle forklaring er at: det er når fagene arbejder sammen. Men det kan de gøre på mange forskellige måder og med mange
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereNyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere
Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud
Læs mereNotat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd
Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Tønder
BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Tønder AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER
Læs mereStrategi for forsikrede ledige.
Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet
Læs mereFlere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService
METAL A-KASSE MÅLRETTER INDSATSEN Se de konkrete indsatser og forløb under a-kasseforsøget i 00-03, der hjælper ledige hurtigere i job og uddannelse. Flere end 11.000 medlemmer har fået nyt job med Metal
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereSkema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse
Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær
Læs mereSølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte
Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereSeniorjob i Ikast-Brande Kommune. Version 2,0
Seniorjob i Ikast-Brande Kommune Version 2,0 April 2019 1 Seniorjob ordningen generelt Personer der har ret til efterløn og hvis ret til dagpenge udløber indenfor 5 år før efterlønsalderen, har ret til
Læs mereVejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet
Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereIndsatsgrupper for langtidsledige i Struer
Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke
Læs mereOpsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved
Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereAnbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog
Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,
Læs mereJobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato
Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mere8. maj Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT 8. maj 2019 Orienteringsnotat med foreløbig evaluering af business casen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs merePartnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne
Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats mellem Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Formål A-kasserne og Jobcenter Haderslev indgår denne partnerskabsaftale for at styrke den samlede beskæftigelsesindsats
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Ledelsessekretariatet Politik, Jura og Strategi Odense Kommunes redegørelse vedr. manglende indsats
Læs mereUddannelsesindsats i Københavns Kommune. Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Uddannelsesindsats i Københavns Kommune Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Fokusområde 2 Arbejdskraft til virksomhederne Oplæggets indhold Formål med indsatsen
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs merePulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4.
Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4. december Formålet med puljen på i alt ca. 26,5 mio. kr. er at gennemføre et
Læs mereINVESTERINGSPROJEKT TIDLIG INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE
INVESTERINGSPROJEKT TIDLIG INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE Ledige på dagpenge skal hurtigere i arbejde via en intensiv indsats med hyppige jobrettede samtaler først i ledighedsperioden 29. november 2016
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne
Læs merePulje til særlig indsats til ledige over 50 år
Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereSnitflader for a-kasse og jobcenter Få registreret eventuel manglende pasningsmulighed uden for institutioners åbningstid hos dit jobcenter
Dagens program A-kassen og Jobcentret Kontaktforløb, workshops og selvbook ved Jobcenter Aarhus Joblog, Mit CV og kandidatbanker Rekrutteringstendenser Virksomhedspraktik og virksomhedskampagne Faglig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse
BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER
Læs mereFrom:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013
From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale
Læs mereDanske Bank 9402 4800 1976 86
ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk
Læs mereFællesmøde for nyledige dagpengemodtagere
Dagens program Fællesmøde for nyledige dagpengemodtagere Dagens program: Jobcenter /A-kasse Forløbet hos Jobcentret Jobsøgning ABC Jobstrategi Forberedelsesskema CV og Jobnet Selvbooking af møder Virksomhedsrettet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen
Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises
Læs mereAnbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog
Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre
Læs mereI forbindelse med første visitationssamtale orienteres den jobparate ledige borger om, at vedkommende er visiteret til aktivering i Job & Nytte.
Social, Job & Sundhed Sagsnr. 311100 Brevid. 2947117 Ref. BML Dir. tlf. 4631 7982 betinaml@roskilde.dk NOTAT: Jobcenter Roskildes indsats overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere 18. september Baggrund
Læs mereVIDEREUDDANNELSE STAR. ucsyd.dk. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
VIDEREUDDANNELSE STAR Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ucsyd.dk Medarbejdere i jobcentre og a-kasser kan tage udvalgte moduler på professionshøjskolerne med tilskud Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereAktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014
Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret
Læs mereNotat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra
Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra 1.1.2017 31.12.2018 Som en del af budget 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen i oktober 2016 at
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereKLAP-job til førtidspensionister
EVALUERING SAMMENFATNING KLAP-job til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen 2 Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereStrategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt
Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,
Læs mereOPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN. RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s
OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s DAGSORDEN Kort om baggrunden for opkvalificeringsforløbet Opkvalificeringsforløbets
Læs mereROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020
ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde
Læs mereKompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder
Kompetente partnerskaber om job og vækst - Beskæftigelsesafdelingens strategi for samarbejde med virksomheder Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget har defineret et tæt samarbejde med virksomhederne, som ét
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs merePEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet
Læs mereKLAPjob til førtidspensionister
EVALUERING SAMMENFATNING KLAPjob til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes samarbejde
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereStatus på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige
Status på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige I dette notat gives der en status på: 1. Aalborg Kommunes strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2. Akutpakken, herunder Akutjobordningen 3.
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereOversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen
Oversigt over aktiviteter initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Nedenfor oplistes de udviklingsaktiviteter initiativer, som igangsættes som led i den udarbejdede strategi for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereJOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE
1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereJobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og
Læs mereEffektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber
Læs merePointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO)
Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) Om kurset Styrket samarbejde om
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereSamtaler i a-kassen og jobcenteret
Samtaler i a-kassen og jobcenteret 1 A-kassen Indhold Samtaler når du bliver ledig... 3 CV samtalen i a-kassen... 3 Jobsamtaler i Jobcentret... 4 Personlige samtaler i a-kassen... 4 1. Samtale om Uddannelsesmuligheder...
Læs mereNotat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012
Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet
Læs mereLBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 2/2014 Ballerup hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR VIRKSOMHEDSSERVICE
UDVIKLINGSPLAN FOR VIRKSOMHEDSSERVICE Indledning Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2018
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses alt for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mere