Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterlønssatser med Reformpakken 2020"

Transkript

1 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres. Analysen foretages med DREAM s pensionsmodel, der er en registerbaseret simuleringsmodel. Det forventes, at efterlønssatserne generelt bliver lavere for kommende generationer. Dette sker fordi, der med Reformpakken 2020 indføres en skærpet modregning af pensionsopsparing. Dette falder sammen med de store stigninger i pensionsformuer og årlige pensionstilsagn, som mange a-kassemedlemmer forventes at få de kommende år. Den nuværende efterlønsordning består af en 5-årig efterløn, der udgør 91 pct. af dagpengemaksimum svarende til kr. i 2011, i satsen modregnes pensionsopsparing med 60 pct., dog med et bundfradrag på kr. Den nuværende efterlønsordning indeholder desuden en såkaldt 2-årsregel, som giver mulighed for 3 års efterløn med en sats på 100 pct. af dagpengemaksimum, svarende til kr. og uden modregning af eventuel pensionsformue. Med Reformpakken 2020, afskaffes muligheden for 5 års efterløn. Det vil fortsat være muligt at få 3 års efterløn med en sats på 100 pct. af dagpengemaksimum som i dag, men der indføres en skærpet modregning af pensionsformue svarende til 80 pct. og uden bundfradrag. Reformpakken 2020 gælder for personer født i 1956 eller senere altså yngre end 56 år i Den øgede pensionsopsparing for de kommende generationer forventes i udgangspunktet uden Reformpakken 2020 at medføre, at flere vil fravælge 5 års efterløn til fordel for 3 års efterløn med den mere fordelagtige 2-årsregel. Analysen tager således udgangspunkt i niveauerne for 3 års efterløn med og uden Reformpakken I sidste afsnit vises de forventede efterlønssatser ved 5 års efterløn uden 2-årsregel, hvis Reformpakken 2020 ikke gennemføres. Kun i fem a-kasser i analysen vil et typisk medlem født i 1985 kunne forvente en efterlønssats, der ligger på eller over niveauet for folkepensionen på godt kr. for enlige i 2011 lønniveau, jf. tabel 1. I de øvrige a-kasser vil et typisk medlem kunne forvente en efterlønssats ned til kr. og op til niveauet for folkepensionen på kr., jf. figur 1.

2 Side 2 af 14 Figur 1. Forventet efterlønssats ved 3 års efterløn og Reformpakken 2020, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1985) Kilde: Dreams pensionsmodel Typiske medlemmer i de store a-kasser, kan ligeledes forvente betydelige reduktioner af deres forventede efterlønssatser. En 3F er født i 1955 kan forvente en efterlønssats omkring kr. ved 3 års efterløn og kr. ved 5 års efterløn, for årgang 1985 forventes satsen at være faldet til godt kr., jf. tabel 1. HK ere fra årgang 1985 kan forvente en efterlønssats der svarer til omkring kr. i 2011 lønniveau. Niveauerne for satserne er regnet i 2011 lønniveau, satserne reguleres med den såkaldte satsregulering, der mindre regulerer med 0,3 pct. i forhold til lønnen, derfor ses svagt faldende efterlønssatser over tid, bl.a. for årgangene 1945 til 1955 jf. figur 1. Det svage fald svarer til udhulingen af overførselssatserne i forhold til lønudviklingen.

3 Side 3 af 14 Tabel 1. Forventet efterlønssats ved 3 års efterløn og Reformpakken 2020, fordelt på årgang. Årgang 1955* Ændring A-kasse Kroner i 2011 lønniveau pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Maksimum efterlønssats** Folkepension**, enlig Folkepension**, par Kilde: DREAMs pensionsmodel. *) Reformpakke 2020 træder i kraft fra årgang **) Alle satser er aftagende over tid i forhold til lønniveauet pga. satsreguleringen som mindre reguleres med 0,3 pct.point. Anm.:. Analysen omfatter alle medlemmer i a-kasserne. Generelt falder de forventede efterlønssatser mellem godt 33 pct. og knap 82 pct. fra årgang 1955 frem mod årgang 1985 når man sammenligner med 3 års efterløn, jf. tabel 1. Resultaterne i analysen er relativt følsomme over for de bagvedliggende antagelser, særligt renteantagelserne kan medfører store ændringer i de forventede efterlønssatser. I det følgende gennemgås modelgrundlaget bag beregningerne. Desuden vises analysens følsomhed overfor ændringer i renten. Analyse Analysen af de forventede efterlønssatser er foretaget med udgangspunkt i typiske a- kassemedlemmer født i årene 1955 til Disse medlemmer når efterlønsalderen i perioden 2005 til I analysen indgår 24 a-kasser, jf. tabel 1. Fire a-kasser er udeladt, de udgøres af Byggefagenes, El-fagets, Journalistik, Kommunikation og Sprog, samt Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

4 Side 4 af 14 Beregningerne er lavet ved hjælp af medianoplysninger fordelt på alder. Et typisk a- kassemedlem er således defineret med udgangspunkt i oplysninger om medianindkomster, medianpensionsbidragsprocenter og medianpensionsformuer. På baggrund af disse oplysninger modelleres forventede typiske pensionsformuer og en forventet typisk efterlønssats. Medianindkomsten er dannet på baggrund af en 33 pct. stikprøve på registerdata for 2007, fremskrevet til 2011 prisniveau. Hertil er der defineret en median pensionsformue i 2003 og median pensionsbidragsprocenter fra 2004 og frem. Pensionsformuerne for 2003 er opjusterede svarende til pensionskassernes reserver i Det er forudsat at udbetalinger fra pensionsordningerne først påbegyndes ved folkepensionsalderen. Pensionsbidrag Pensionsbidragene er defineret som medianpensionsbidrag for hvert af årene 2004 til På nogle overenskomstområder er de generelle pensionsbidrag øget siden I beregningerne er pensionsbidragene således øget med faktor 1,1 for følgende seks a- kasser, Træ-Industri-Byg, 3F, FOA, Metal, samt Handel og kontor. Herudover indbetales i beregningerne kr. årligt til ATP. Figur 2. Typiske bidragsprocenter i ,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% 16,0% 18,0% Kilde: 33 pct. stikprøve for 2007

5 Side 5 af 14 Pensionsbidragene afviger på flere måder mellem a-kasserne. Særligt er der stor forskel mellem offentligt og privatansatte, samt hvilke brancher de enkelte a-kasser repræsenterer. Ansatte i den private sektor har i højere grad frivillige ordninger og dermed lavere bidrag. Eksempelvis indbetaler et typisk DANA medlem under 8 pct., mens en folkeskolelærer typisk indbetaler omkring 15 pct., jf. figur 2. Medlemmer af Fødevareforbundet NNFs a-kasse har kun en typisk indbetalingsprocent på knap 7 pct., hvilket synes at skyldes et problem med datagrundlaget. Fødevareforbundet NNFs a- kasse er derfor udeladt i tabellerne med efterlønssatser. A-kasser med højtlønnede medlemmer vil typisk have højere pensionsbidragsprocenter, fordi folkepensionen forventes at udgøre et mindre tilskud til deres økonomi som pensionister relativt til den tidligere optjente løn. Derfor vil medlemmer af højt lønnede a-kasser typisk have højere pensionsbidrag både som følge af højere løn og en højere pensionsbidragsprocent. Median pensionsbidragsprocenterne i data er generelt lavere end de aftalte bidragsprocenter også på områder med høj andel af offentligt ansatte. For mange grupper skyldes dette næsten udelukkende, at ikke alt lønindkomst er pensionsgivende. Ligeledes er ændringerne i median pensionsbidragsprocenter over tid både udtryk for ændringer i procentsatser og ændringer i hvilke indkomster, der er pensionsgivende. Figur 3. Fordeling af typiske bidrag på pensionstyper i % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% A-kasse Livrente Kapital og Ratepension Kilde: 33 pct. stikprøve for 2007

6 Side 6 af 14 Udover bidragenes størrelse er der store forskelle på hvilke pensionsordninger, der bidrages til. I efterlønsreglerne skelnes mellem livrentepension, som er forsikringsordninger baseret på et årligt pensionstilsagn, og kapitalpension og ratepension, der er opsparingsordninger med et opsparet depot. Bidragene til livrentepensioner svinger fra at udgøre under 10 pct. til at udgøre over 90 pct., jf. figur 3. A-kasserne synes at være delt i 3 grupper, hvor livrentepension udgør henholdsvis 10 pct., 50 pct. og 90 pct. A-kasser hvor medlemmerne typisk er offentligt ansatte indbetaler også typisk omkring 90 pct. af pensionsbidragene til livrentepensionsordninger. For børne- og ungdomspædagoger (81) sker i perioden fra 2004 til 2007 et markant skift fra, at pensionsopsparingen udgøres af 90 pct. livrenteopsparing til at pensionsopsparingen udgøres af knap 90 pct. kapital og ratepension. Livrenteopsparinger i form af årlige tilsagn og kapital og rateopsparinger i form af depoter forventes ikke at udvikle sig ens. Det skyldes, at stigende levealdre vil medføre tilsvarende lavere årlige pensionstilsagn, mens de ikke vil have effekt på pensionsdepoterne. Når den højere levealder medfører indeksering af pensions og efterlønsalderen, vil det medføre ét års ekstra pensionsopsparing. Det ekstra års indbetalinger vil medføre tilsvarende højere pensionsdepoter, mens det kun vil medføre en lille netto stigning i de årlige tilsagn, da disse allerede er udhulet af forventningerne på længere levealder. Indekseringen af pensionsalderen er ikke neutral, da den samlet set fører til en nettostigning i de forventede årlige pensionstilsagn. Det skyldes, at der med indekseringen af pensionsaldrene vil være et næsten uændret antal år som pensionist, mens antallet af år på arbejdsmarkedet vil vokse proportionalt med indekseringen. Udviklingen i pensionsopsparinger Modelleringen af pensionsdepoterne påbegyndes i 2003, da der dette år findes oplysninger om typiske pensionsdepoter for a-kasse medlemmer i alle aldersgrupper. Fra 2003 og frem til 2059 modelleres pensionsopsparingen som en arbejdsmarkedspension med årlige indbetalinger. Det antages, at alle pensionsordninger indeholder både invalide- og ægtefælleforsikring som, sammen med administrationsomkostninger, er kalibreret til at udgøre 25 pct. af bidragene. Beregningen af invalide- og ægtefælleforsikring samt beregningen af pensionstilsagn er baseret på DREAMs befolkningsprognose. Pensionsformuerne forventes at vokse markant for alle grupper, dog mindst for a-kassen danske sundhedsorganisationer (76), der indhentes af de øvrige grupper, fra at have et initialt niveau, der næsten svarer til akademikere, jf. figur 4.

7 Side 7 af 14 Figur 4. Typiske pensionsformuer for pensionsopsparing i rate og kapitalpension, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1990) Kilde: Dreams pensionsmodel. Anm.: Beregningerne er både korrigeret for inflation (prisudvikling) og for vækst (lønudvikling). Typisk opgøres pensionsformuer kun inflationskorrigeret. Udviklingen i pensionsformuerne stagnerer typisk fra årgang 1978 og frem. Årgang 1978 når efterlønsalderen når de fylder 65 i Efter årgang 2043 udvikler pensionsdepoterne sig primært som følge af indekseringen af pensionsalderen. Udviklingen i de årlige pensionstilsagn udvikler sig tilsvarende pensionsdepoterne. Efter som pensionstilsagnene er årlige udbetalinger udvikler de sig i forhold til den forventede levealder. Derfor ses et løbende fald i de årlige pensionstilsagn i de år, hvor pensionsalderen ikke indekseres, jf. figur 5.

8 Side 8 af 14 Figur 5. Typiske årlige pensionstilsagn for pensionsopsparing i livrente, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1990) Kilde: Dreams pensionsmodel Anm.: Beregningerne er både korrigeret for inflation (prisudvikling) og for vækst (lønudvikling). Typisk opgøres pensionsformuer kun inflationskorrigeret. For akademiker a-kasserne (86, 88 og 91) ses et initialt fald både i de typiske pensionsformuer og de årlige tilsagn. Det initiale fald hidrører fra de faktiske medianformuer i De registrerede formuer er typisk mere konkave end de modellerede formuer. Dette medfører den initiale stagnation. Figur 6 viser forskellen mellem de registrerede formuer, der dog er modelleret frem til 2011, og de modellerede formuer for årgang 1990, der ikke var på arbejdsmarkedet før tidligst 2008.

9 Side 9 af 14 Figur 6. Typiske pensionsdepoter henholdsvis i 2011 (venstre) og for årgang 1990 (højre), fordelt på alder. Kilde: Dreams pensionsmodel Der kan være flere grunde til, at pensionsdepoterne initialt er mere konvekse end de pensionsdepoter modellen finder for de sidste årgange i modellen. Det kan skyldes, at pensionskasserne frem mod 2003 have en væsentligt bedre forrentning end den forrentning, der forventes fremadrettet. En højere forrentning af pensionsopsparingen medfører, at pensionsopsparingen vokser hurtigere og dermed bliver mere konveks. En anden forklaring kan være, at de ældre årgange, som ses i data for 2003, har indhentet noget af deres manglende pensionsopsparing ved en øget pensionsopsparing fra ca. 50-års alderen og frem. Rentefølsomhed Pensionsopsparingen foregår typisk gennem ca. 40 år, fra den påbegyndes i løbet af 20 erne til efterlønsalderen ved 60 år plus indeksering. Den lange opsparingsperiode medfører at forudsætninger om forrentning har stor betydning for de forventede formuer. I beregningerne forudsættes den nominelle rente at være 5,25 pct., mens vækst og inflation er sat til at være henholdsvis 1,50 pct., 1,75 pct., hvilket ligeledes anvendes af eksempelvis Finansministeriet. Dette giver en merrealrente i forhold til lønudviklingen på 1,91 pct. før PAL-skat og 1,15 pct. efter PAL-skat. Forrentningen efter skat er således relativ lav når den sættes i forhold til lønudviklingen. Dette har stor betydning for modregningen af offentlige ydelser og modregningsregler, da disse indekseres med satsreguleringen, der følger lønningerne fratrukket 0,3 pct. Anvendes en nominel rente på 7,25 i stedet for den anvendte på 5,25 giver det en forrentning udover lønudviklingen og efter PAL skat på 2,87 pct. Det vil medføre en stigning i de årlige pensionstilsagn mellem 56 pct. og 77 pct., jf. figur 7. Omvendt ville en tilsvarende lavere nominel rente på 3,25 pct. give en forrentning udover lønudviklingen

10 Side 10 af 14 og efter PAL skat på -0,50 pct., hvilket vil medføre et fald i de årlige pensionstilsagn mellem 36 pct. og 41 pct. i forhold til basisscenariet med en rente på 5,25 pct. Figur 7. Typiske pensionstilsagn for årgang 1990 (2011 lønniveau), fordelt på rente (basis=5,25 pct., labels er ordnet efter niveauet ved basisrenten på 5,25 pct.) ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 5,25 5,5 5,75 6 6,25 6,5 6,75 7 7,25 Kilde: Dreams pensionsmodel Rentefølsomheden påvirker den effektive efterlønssats modsat. Således medfører højere forrentning markant lavere efterlønssats. For a-kasserne for akademikere, ingeniører, magistre og folkeskolelærere vil en nominel rente på 7,25 pct. således medføre, at et typisk medlem ikke vil kunne få nogen efterløn, jf. figur 8. Generelt vil en rente på 3,25 pct. øge de forventede efterlønssatser mellem 8 pct. og 125 pct. i forhold til basisscenariet. Tilsvarende vil en rente på 7,25 pct. medføre, at efterlønssatser vil blive reduceret med 12 pct. eller mere i forhold til basisscenariet. Renteusikkerheden skal ses i lyset af, at pensionsopsparing foregår over en lang årrække, og derfor vil renteudsving til en vis grad blive udlignet over tid. Samlet set, er udviklingen i de forventede efterlønssatser som vist i figur 1 således relativt følsomme overfor forventningerne til forrentning.

11 Side 11 af 14 Figur 8. Efterlønssats for årgang 1990 (2011 lønniveau), fordelt på rente (basis=5,25 pct.). (labels er ordnet efter niveauet ved basisrenten på 5,25 pct.) ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 5,25 5,5 5,75 6 6,25 6,5 6,75 7 7,25 Kilde: Dreams pensionsmodel Beregningerne er generelt konsistente med de beregninger, der er lavet i analysen af udskydelse af efterlønnen, jf. Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger, DREAM Dog er der afvigelser af flere årsager. En del af afvigelserne skyldes, at pensionsformuerne i dag er meget skævt fordelt, hvilket medfører store forskelle mellem medianpensionsformuer og de gennemsnitlige pensionsformuer, som anvendes i analysen af efterlønsudskydelsen. Den meget skæve fordeling af pensionsformuerne, som ses i dag, forventes at ændre sig markant i fremtiden, hvilket medfører, at median pensionsformuerne og de gennemsnitlige pensionsformuer forventes nærme sig hinanden. Således forventes der for eksempelvis akademiker a-kasserne en stor vækst i medianformuerne med kun en mindre vækst i de gennemsnitlige formuer. Efterlønssatser ved 5 års efterløn uden 2020 reformpakken Indregnes regeringens Reformpakken 2020 ikke, vil det medføre, at de forventede efterlønssatser falder mindre. Hvis efterlønsperioden ikke forkortes fra 5 til 3 år, vil

12 Side 12 af 14 opsparingsperioden inden tilbagetrækning blive, hvilket medfører at både pensionstillæg og pensionsdepoter vil være mindre. Hvis de skærpede regler for modregning af pensionsopsparing i efterlønnen ikke vedtages vil det desuden medføre væsentligt lavere pensionsnedslag i efterlønnen. I en ud af tre a-kasser i analysen vil et typisk medlem født i 1985 kunne forvente en efterlønssats, der ligger på niveauet for folkepensionen på godt kr. for enlige i 2011 lønniveau og op til kr., jf. tabel 2. I de øvrige a-kasser vil et typisk medlem kunne forvente en efterlønssats ned til kr. og op til niveauet for folkepensionen på kr., jf. figur 9. Figur 9. Forventet efterlønssats ved 5 års efterløn, 2011 lønniveau, fordelt på årgang. Uden Reformpakken 2020 (labels er ordnet efter niveauet for årgang 1990) (81) Børne-og Ung.pæd Kilde: Dreams pensionsmodel Typiske medlemmer i de store a-kasser, kan ligeledes forvente betydelige reduktioner af deres forventede efterlønssatser. En 3F er født i 1955 kan forvente en efterlønssats omkring kr., for årgang 1985 forventes satsen at falde til godt kr., jf. tabel 2. HK ere fra årgang 1985 kan forvente en efterlønssats der svarer til omkring kr. med i 2011 lønniveau.

13 Side 13 af 14 Tabel 2. Forventet efterlønssats ved 5 års efterløn i 2011 lønniveau, fordelt på årgang. Uden Reformpakken Årgang Ændring A-kasse Kroner i 2011 pl.* pct , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Efterlønssats* Folkepension*, enlig Folkepension*, par Kilde: DREAMs pensionsmodel, *) Efterlønssatsen udgør 91 pct. af dagpengesatsen i hele perioden. Alle satser er aftagende over tid i forhold til lønudviklingen som følge af satsreguleringen. Anm.:. Analysen omfatter alle medlemmer i a-kasserne. Generelt falder de forventede efterlønssatser mellem godt 19 pct. og knap 46 pct. fra årgang 1955 frem mod årgang 1985, jf. tabel 2.

14 Side 14 af 14 Figur 10 viser rentefølsomheden, hvis Reformpakken 2020 ikke indregnes. Figur 10. Efterlønssats for årgang 1990 (2011 lønniveau), fordelt på rente (basis=5,25 pct.). (labels er ordnet efter niveauet ved basisrenten på 5,25 pct.) Uden 2020-reform ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 5,25 5,5 5,75 6 6,25 6,5 6,75 7 7,25 Kilde: Dreams pensionsmodel

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her!

guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! guide MAJ 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få mest ud 24 af den nye sider efterløn Hvad betyder den nye efterløn for dig? Få svaret her! Det får du i efterløn SÅdan rammer reformen dig Bestem selv

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere