Intern kontrakt. Maglegårdsskolen. Skole og Fritid 1/ /7-2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern kontrakt. Maglegårdsskolen. Skole og Fritid 1/8-2008 - 31/7-2010"

Transkript

1 Intern kontrakt mellem Maglegårdsskolen og Skole og Fritid for perioden 1/ /7-2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Kontraktens mål for udvikling Målene Baggrund Kommunikation Børnenes kompetencer Den faglige progression Præcisering af AKT-arbejdet Inklusion Fysisk aktivitet Økonomi Dispositionsret og råderum Opfølgning Underskrift...15 Side 1

3 1 Indledning Den fælles tilgang til intern kontraktstyring i Gentofte Kommune Gentofte Kommune har valgt at indføre intern kontraktstyring som styringsredskab for Kommunalbestyrelsens målsætning på opgaveområdet. Formålet med kontraktstyring er: - at styrke og tydeliggøre udmøntningen af Gentofte Planen i Skole og Fritid og på det decentrale niveau, hvor den konkrete service leveres til kommunens borgere - at fremme sammenkædningen af økonomi og indhold i serviceydelserne - at styrke dialogen og forventningsafstemningen mellem de politiske, administrative og udførende aktører indenfor kommunens organisation. Formålet med at indføre kontraktstyring på skoleområdet er at målrette, prioritere og kvalificere arbejdet med at skabe den bedste skole for børn og unge i Gentofte Kommune. Kommunalbestyrelsen, Skole og Fritid og de enkelte distrikters ledere og medarbejdere har samlet set til opgave at sikre, at de overordnede politiske målsætninger for skoleområdet formuleres og udmøntes i konkrete mål og indsatser i den daglige pædagogiske praksis. Børne- og Skoleudvalget indgår (på niveau 1) en intern kontrakt med Skole og Fritid, hvor kravene i folkeskoleloven og de overordnede mål i Gentofte Planen omsættes i prioriterede kvalitetsmål og udviklingsindsatser på skoleområdet. Skole og Fritid indgår (på niveau 2) interne kontrakter med alle skolerne og fritidscentrene, hvor de politiske målsætninger afspejles i lokalt prioriterede mål i det enkelte distrikt. Formålet med kontrakterne mellem Skole og Fritid og de enkelte distrikter er: Kvalitetsudvikling: At understøtte en fortsat udvikling i kvaliteten af undervisning og fritid inden for kommunens skolevæsen Sammenhæng i den politiske målstyring: At styrke sammenhængen mellem de overordnede politiske målsætninger på skoleområdet og de enkelte skolers mål og indsatsområder. Ledelsesmæssigt fokus og råderum: At fokusere udviklingsindsatsen i de enkelte distrikter og tydeliggøre den enkelte skoleledelses frihed og ansvar i forhold til, hvordan de politiske mål udmøntes lokalt. Partnerskab: At understøtte dialog, fælles prioritering af mål for kvalitetsudviklingen i det enkelte skoledistrikt og tydelig afstemning af forventninger og krav. Side 2

4 Denne interne kontrakt indgås mellem Skole og Fritid og Maglegårdsskolen. Kontrakten beskriver de prioriterede udviklingsmål for Maglegårdsskolen for perioden 1. august 2008 til 31. juli Kontraktens mål for udvikling De lovmæssige rammer for kommunens skolevæsen (skoler, GFO og fritidscentre) er fastsat i folkeskoleloven. Derudover refererer skolevæsenet til kommunalt fastsatte rammer (bl.a. styrelsesvedtægten for skolevæsenet, retningslinier for organisering af henholdsvis GFO og fritidscentre). Kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for skoleområdet fremgår af Gentofte Planen og af øvrige kommunale målsætninger for området (bl.a. Børne- og Ungepolitikken og Idræts- og Bevægelsespolitikken). Denne kontrakts mål er formuleret i henhold til de politiske mål på skoleområdet i Gentofte Plan 2008: 1) Faglighed og kreativitet, 2) Inklusion og udfordringer og 3) Sundhed og bevægelse. For hvert af de udvalgte mål for udvikling i kontrakten redegøres for baggrund for målet. Derefter følger den egentlige målsætning, som beskriver de udvalgte indikatorer og ambitioner for pågældende mål. Indikatorerne er de konkrete mål/tegn i forhold til hvilke opfyldelsen af målet vurderes. Det bør tilstræbes, at der til et givent kontraktmål både vælges indikatorer, som forholder sig til selve undervisningen/fritidstilbudet (input) og indikatorer, som forholder sig til effekterne af disse aktiviteter, f.eks. læringsmål for børnene (output). Indikatorerne kan være af kvantitativ eller kvalitativ karakter og suppleres af en konkret ambition, som angiver præcist, hvad der ønskes opnået i den pågældende periode. For de enkelte kontraktmåls indikatorer vil det være relevant at angive, hvornår det anførte ambitionsniveau forventes opnået, hvis datoen ikke er sammenfaldende med kontraktens udløb. Der er i kontrakten mulighed for at anføre forslag til handleplan for arbejdet med de udvalgte mål. Handleplanen kan efter aftale indeholde beskrivelse af, hvad Skole og Fritid er tiltænkt at bidrage med for at understøtte opfyldelsen af pågældende mål. Evaluering og dokumentation af opfyldelsen af målene i kontrakten vil tage udgangspunkt i de fastlagte indikatorer og ambitioner for de enkelte mål. For at skærpe fokus på mål og resultater i kontrakten vil evaluering af processen og arbejdet med kontraktens mål ikke Side 3

5 være en del af selve kontrakten. Den processuelle evaluering vil være relevant i forbindelse med opfølgningen på kontrakten (jf. afsnit 5). 2.1 Målene Baggrund Det har været en væsentlig faktor for valgene af mål i kontrakten, at skolen har været igennem 3 tidligere kontraktforløb over nogle år. Vores måde at tilrettelægge udviklingen på skolen hænger sammen med de erfaringer, som vi har opnået gennem dette arbejde. Vi mener, at der er mange opgaver, der skal løses i skolen, men ved at sætte fokus på temaer i kontrakten, bliver disse aktualiseret for de involverede grupper, og dermed bliver kontrakten et godt ledelsesværkstøj for udviklingsarbejdet, når særlige områder skal implementeres eller kvalificeres. Der er valgt mål, som vi netop gennem erfaringer med skolens udvikling har ment bør kvalificeres yderligere Kommunikation Skolen ønsker at udarbejde en kommunikationsstrategi. Skolen ønsker at arbejde med at kvalificere kommunikationen, eksternt og internt. Det skal gøres gennem arbejdet med at opnå et større kendskab til kommunikationens virkemidler. 1. Det skal være et mål, at vi kommer til at kende effekten af indhold og måder i kommunikationen, så vores hensigt om optimal kommunikation til brugerne lykkes. 2. Det skal være et mål, at dialogen mellem skolens ansatte og mellem disse og børnene er præget af ligeværdighed i samtalen, og at dialogen dermed støtter læringen på bedst mulig måde Børnenes kompetencer Vi ønsker at skærpe fokus på børnenes alsidige personlige udvikling og kompetencer. Vi har udviklet et værktøj (APK) til fremme af dette arbejde. Værktøjet beskriver, hvordan kompetencerne at lære at lære, at indgå i fællesskaber, at respektere og værdsætte forskelligheden og at have selvindsigt kan ses i de forskellige faser gennem skoleforløbet. Vi ønsker at kvalificere arbejdet med dette værktøj så det både bruges til evaluering og dokumentation og til tilrettelæggelsen af aktiviteter, som udvikler kompetencerne. Side 4

6 Samarbejdet i KL-Partnerskabet har i hvert fald i de kommende år skabt yderligere en mulighed for at dokumentere arbejdet med nogle af de alsidige personlige kompetencer gennem den årlige statusanalyse. Denne dokumentation ønsker vi at trække mere aktivt ind i arbejdet med børnenes kompetencer Den faglige progression Fokus på dette område er særlig vigtig i en faseopdelt skole som vores. Styrkerne i det enkelte teams selvstyre skal kombineres med en stadig drøftelse af og indsigt i hvordan der arbejdes med de enkelte fags indhold og metoder gennem de forskellige faser, så der er en sammenhængende progression gennem skoleforløbet. I princippet er arbejdet beskrevet i Fælles mål her drejer det sig om en konkretisering af dette arbejde gennem drøftelser, indsigt og eventuelle aftaler mellem lærerne i de forskellige faser Præcisering af AKT-arbejdet AKT-arbejdet er ved at blive en fast organiseret del af skolens daglige arbejde. Der er nu opstået en yderligere mulighed for at kvalificere en AKT-organisation på tværs af skole, GFO og FC. Normalt indeholder AKT-arbejdet en indsats i klasserne, hvor der fokuseres på relationerne mellem de voksne og børnene og mellem børnene indbyrdes. Primært skal der foregå et arbejde, der på sigt forebygger overgreb og mobning i klasserne gennem større viden om det gode klassemiljø og den tilhørende dialog mellem børnene. AKT-arbejdet skal sætte sig fast i den enkelte medarbejders og forældres bevidsthed på en måde, så arbejdet med AKT en udvikles til en normal praksis på skolen, når det drejer sig om pædagogik og læring. Særlige værktøjer, f.eks. mægling mellem børnegrupper udvikles i det enkelte team som en konsekvens af denne nye tilgang til arbejdet Inklusion Det er hensigten at opnå et større kendskab til inklusionens væsen og dermed mulighederne for at tilrettelægge arbejdet i klasserne og områderne bedre i forhold til de enkelt integrerede børn og til klassens samlede daglige læringsmiljø og sociale forhold. Det betyder, at ledelse, personale, brugergrupper får mulighed for at debattere begrebets indhold og udfordringer, så fremtidens arbejde på skolen kan profitere af denne større indsigt. Side 5

7 2.1.7 Fysisk aktivitet Sundhed og bevægelse er en vigtig forudsætning for udvikling og læring, som vi ønsker at have yderligere fokus på. Vi har nu gennem en årrække arbejdet med planer om udvikling af vores udearealer. Planer som nu ser ud til at blive realiseret. Derfor ønsker vi at have et særligt fokus på fysisk aktivitet i de kommende år. Side 6

8 Målområde: Faglighed og kreativitet Kommunikation Skolen ønsker at udarbejde en kommunikationsstrategi, der giver fælles viden og handlinger omkring information, og som øger kvaliteten i dialogen mellem alle interessenter. Kommunikationens virkemidler eksternt Skolen ønsker at arbejde med kommunikationens forskellige virkemåder. Vi oplever et behov for at kende til effekten af de forskellige måder at kommunikere på til forskellige målgrupper specielt med henblik på informationsdelen. Personalegruppens viden om teorier og strategier skal opdateres. Det gælder også kommunikationens værdi i forhold til de hensigter, hvormed den er tænkt. Kommunikationens virkemidler internt Skolens hverdag er præget af dialogbaseret kommunikation. I undervisningen skal den lykkes for at skabe grundlaget for god læring. Derfor ønsker vi at sætte fokus på kommunikationen mellem voksne og børn og mellem de voksne indbyrdes på skolen. Hvad fremmer og hvad hæmmer god kommunikation (transaktionsanalyse og lignende)? Af erfaring ved vi, hvordan dette område kræver konstant fokus, og det vil være relevant at inddrage eksempler fra praksis og analysere eksemplerne i forhold til kommunikationens elementer. Mål Indikator Ambition Forslag til handleplan At der udarbejdes en strategi med tilhørende retningslinier og politikker Strategien er kendt af alle parter At strategien er udarbejdet og implementeret Ledelsen er tovholder på de processer, som igangsættes herunder skolebestyrelsens og MED-gruppens arbejde med politikker og At der ønskes en vurdering af og en redigering skolens informationsværktøjer At der sker en kvalificering af personalets viden om kommunikation, herunder viden om elementer, der virker fremmende og hæmmende i dialogen med forældre, børn, ledelse og kolleger. Der er tegn på at miljøet på skolen opleves som forbedret, herunder færre konflikter, på grund af fokus på kommunikationen. Ar der er udarbejdet en ny kort og præcis beskrivelse af de ibrugtagne informationsværktøjer. At vigtigheden af kommunikation som middel i dagligdagen er blevet aktualiseret for alle og, at personalet er blevet dygtigere til at kommunikere. retningslinier Der nedsættes en arbejdsgruppe, som analyserer værktøjet og udarbejder et skrift om formål og kvalitet. Der skal ske en opdatering og redigering af skolens forskellige informations-værktøjer (hjemmeside, planarbejde, teamplaner, Maglegård INFO mm) Aktuelle foredrag afholdes, kurser og videndeling blandt personalet iværksættes. Teamkoordinatorerne anvendes som formidlere. Ledelsen koordinerer. Skolebestyrelsens arbejdsprogram inddrages. Side 7

9 At der sættes fokus på viden om kommunikationen med sårbare grupper, eksempel forældre til børn med problemer. Eksempler på italesættelse af konkrete erfaringer både gode og dårlige. At viden om konsekvenserne af god og dårlig kommunikationen i forhold til denne gruppe er øget. De lærere og pædagoger, der er involveret i arbejdet til daglig inddrages spec.undv.koor. er tovholder + ledelse Side 8

10 Målområde: Faglighed og kreativitet Børnenes kompetencer Det øgede fokus på evaluering og dokumentation i folkeskolen har især været rettet mod de faglige færdigheder. Dette kommer særligt til udtryk via de nationale tests og de ændrede krav til afgangsprøverne. Vi ønsker at skærpe fokus på børnenes alsidige personlige udvikling og kompetencer. I forbindelse med en tidligere kontrakt udarbejdede vi et værktøj (APK) til fremme af dette arbejde. Værktøjet beskriver, hvordan kompetencerne at lære at lære, at indgå i fællesskaber, at respektere og værdsætte forskelligheden og at have selvindsigt kan ses i de forskellige faser gennem skoleforløbet. Dette værktøj er siden blevet anvendt af teamene på forskellige måder og med forskellig intensitet og altid med god erfaringer. Vi ønsker at kvalificere dette arbejde så værktøjet både bruges til evaluering og dokumentation og til tilrettelæggelsen af aktiviteter, som udvikler kompetencerne, herunder for eksempel de innovative kompetencer. Samarbejdet i KL-Partnerskabet har i hvert fald i de kommende år skabt yderligere en mulighed for at dokumentere arbejdet med nogle af de alsidige personlige kompetencer gennem den årlige statusanalyse. Denne dokumentation ønsker vi at trække mere aktivt ind i arbejdet med børnenes kompetencer. Mål Indikator Ambition Forslag til handleplan At udbrede brugen af APK som redskab for evaluering og dokumentation af børnenes alsidige personlige kompetencer i hjemområderne. Vurderinger af udviklingen af de enkelte børns og børnegruppens kompetencer på baggrund af APKværktøjet. At alle team bruger APK som et aktivt redskab til evaluering og dokumentation og/eller tilrettelæggelse af aktiviteter. At udbrede brugen af APK som redskab for tilrettelæggelse af aktiviteter, som fremmer børnenes alsidige personlige udvikling. At inddrage Statusanalysen som et aktivt redskab i udviklingen af børnenes kompetencer. Om der er iværksat aktiviteter blandt børnene som fremmer deres alsidige personlige udvikling. Om der er foretaget konkrete justeringer i undervisningen på baggrund af resultaterne fra Statusanalysen. At statusanalysens resultater vedrørende børnenes kompetencer drøftes i de implicerede team Vidensdeling om hvordan de forskellige team har arbejdet med APK både i forbindelse med evaluering og dokumentation og tilrettelæggelse af aktiviteter. Fokus på Best practice. Når Statusanalysens resultater foreligger udsendes de til teamene sammen med et fokuspapir, som skal lægge op til en drøftelse i teamet. Side 9

11 Målområde: Faglighed og kreativitet Den faglige progression Dette målområde skal ses som en fortsættelse af målområdet Udvikling af arbejdet med den faglige progression gennem skoleforløbet fra den sidste kontrakt. Fokus på dette område er særlig vigtig i en faseopdelt skole som vores. Styrkerne i det enkelte teams selvstyre skal kombineres med en stadig drøftelse af og indsigt i hvordan der arbejdes med de enkelte fags indhold og metoder gennem de forskellige faser, så der er en sammenhængende progression gennem skoleforløbet. I princippet er arbejdet beskrevet i Fælles mål her drejer det sig om en konkretisering af dette arbejde gennem drøftelser, indsigt og eventuelle aftaler. Mål Indikator Ambition Forslag til handleplan At sikre at Fællesmål bliver et aktivt redskab i alle fag hos alle lærere. Fællesmålene tydeliggøres for børnene. At alle lærere bruger Fællesmål i forbindelse med planlægning af de At sikre drøftelse af Fællesmål og faglige metoder på fagdagene med fokus på progressionen gennem skoleforløbet. Punktet er på dagsordenen på alle fagdage. faglige aktiviteter. At denne drøftelse finder sted på alle fagdage. Udvikle redskaber yderligere som kan understøtte arbejdet f.eks. Fagcirkler Porteføljer Faste dagordener på teammøder Overleveringsværktøjer Etc. Side 10

12 Målområde: Inklusion og udfordringer Præcisering af AKT-arbejdet AKT-arbejdet er ved at blive en fast organiseret del af skolens daglige arbejde. Der er nu opstået en yderligere mulighed for at kvalificere en AKT-organisation på tværs af skole, GFO og FC. Normalt indeholder AKTarbejdet en indsats i klasserne, hvor der fokuseres på relationerne mellem de voksne og børnene og mellem børnene indbyrdes. Det vil især være en opgave at forstå det fremtidige arbejde i grænseområdet mellem klassernes normale arbejde og de særlige tiltag, der iværksættes i AKT-arbejdet både i skole og fritid. Primært skal der foregå et arbejde, der på sigt forebygger overgreb og mobning i klasserne gennem større viden om det gode klassemiljø og den tilhørende dialog mellem børnene. AKT-arbejdet skal sætte sig fast i den enkelte medarbejders og forældres bevidsthed på en måde, så arbejdet med AKT en udvikles til en normal praksis på skolen, når man arbejder med pædagogik og læring. Særlige værktøjer, f.eks. mægling mellem børnegrupper udvikles i det enkelte team som en konsekvens af denne nye tilgang til arbejdet. Mål Indikator Ambition Forslag til handleplan At AKT-arbejdets organisation og indhold kvalificeres og Der er foregået konkrete tiltag i form af drøftelse af AKT arbejdet på f.eks. på At AKT-arbejdet bliver forstået af alle parter omkring skolen som et Følgende grupper aktiveres: AKT-udvalget konsekvenserne i lærermøder eller på aktiv, der kvalificerer Teamkoordinatorerne skolens daglige arbejde kontaktforældremøder, klassernes miljø og Skolebestyrelsen udbredes gennem og der er tegn på at dermed læringen med evt. Fælles indsats klassers miljø er bedret. kontaktforældre Kurser og praksisfællesskaber oplever succes Forældre i klasser Ledelsen med At elevmægling som metode afprøves og udbredes arbejdet. Der er afprøvet enkelte mæglingsforsøg og eksempler på succeser fremdrages. At de enkelte hjemområder kender til mægling mellem børnene og enkelte personer har været involveret i temaet på kurser eller gennem workshops på skolen. I det omfang det er muligt og hvor det giver mening indføres mægling som redskab for konfliktløsning. Ledelsen vurderer omfang og indsats. Side 11

13 Målområde: Inklusion og udfordringer Inklusion Skolen har gennem en del år arbejdet med inklusion som et organisationsbegreb. Dette har betydet, at der er blevet arbejdet med at etablere den specialpædagogiske indsats i nærområdet, svarende til hjemområdet på skolen. Det er vigtigt at få inklusionen rigtig integreret som en del af læringsarbejdet i klasserne. Det drejer sig om udvikling af viden om inklusionens væsen for dermed at forstå enkeltintegrerede børns situation som helhed og samtidig forstå grænsefladerne til normalområdet i undervisningen. Vi mærker en ændring i flere børns måde at møde skolen på. Der er tale om ændrede mønstre i relationen til voksne og andre børn. Der kan være tale om opmærksomhedsforstyrrelser i større og mindre grad som resulterer i alt fra mindre gode arbejdsvaner til forstyrrende udadvendt adfærd, og som især i skolestarten giver udfordringer for både lærere, pædagoger, forældre og ikke mindst for børnene selv. Det er derfor vigtigt for skolen at få udviklet en forståelse for og viden om inklusionsbegrebet, hvor alle børns ret til at være til stede i klassen opfattes som et udgangspunkt for rammen for undervisningen. Den særlige indsats over for enkeltintegrerede børn kvalificeres med de nødvendige pædagogiske værktøjer hos de voksne. Mål Indikator Ambition Forslag til handleplan At etablere et partnerskab med andre skolers ledelse og personale om gensidig udveksling af skolernes viden om inklusion og måden at organisere denne på. Inklusionen omtales positivt og med barnets muligheder i fokus. At ledelse og personale er blevet opmærksom på skolens muligheder mht. inklusion. At der har været dialog om temaet og møder i forskellige fora, hvor inklusion er blevet drøftet. Ledelsen kontakter andre skoler for at etablere et samarbejde. Skolebestyrelsen og eventuelle kontaktforældre drøfter forældrenes indstilling til emnet. Der arbejdes med udvikling af den anerkendende dialog på At der etableres et projekt på mellemtrinnet og i indskolingen for at identificere de børn, der har problemer med at fungere i læringsmiljøerne. Der er tegn hos enkelte børn på, at integreringen synes at være lykkedes bedre end tidligere. At børnene opnår en forbedret dagligdag med alternative handlemåder, der gør dem i stand til at klare hverdagen og med øget læring til følge. skolen. Ledelsen sætter arbejdet i gang i forhold til de tilførte ressourcer. Side 12

14 Målområde: Sundhed og bevægelse Fysisk aktivitet Sundhed og bevægelse er en vigtig forudsætning for udvikling og læring, som vi ønsker at have yderligere fokus på. Vi har nu gennem en årrække arbejdet med planer om udvikling af vores udearealer. Planer som nu ser ud til at blive realiseret. Derfor ønsker vi at have et særligt fokus på motion i de kommende år. Det drejer sig både om at tage de nye arealer i besiddelse og at gøre børnene endnu mere fysisk aktive. Det drejer sig især om de børn, der ofte er inaktive, og børnene i de ældste klasser, som ofte vælger motionen fra til fordel for andre aktiviteter. Men det drejer sig også om at styrke bevægelseskulturen generelt i skolen og i fritiden. Vi har etableret et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse med henblik på at kvalificere dette arbejde for at skabe bedre vilkår for nye tiltag og for at sikre dokumentationen. I skoleåret 2007/2008 har vi fået etableret en Legebande på skolen, som sætter indskolingsbørnene i gang med at lege forskellige fælleslege. Ud over at fremme den fysiske aktivitet er Legebanden og et socialt fremmende tiltag. Legebanden skal nu etableres som en permanent ordning på skolen. Mål Indikator Ambition Forslag til handlingsplan At de nye arealer tages i besiddelse af børnene således at den generelle fysiske aktivitet øges. Der kan observeres en øget aktivitet over tid og sted. At børnene udnytter de forskellige muligheder, som de nye arealer giver, så de fysiske aktiviteter At der skabes et særligt fokus på at gøre de inaktive børn aktive. At styrke bevægelseskulturen hos de ældste børn. Antallet af inaktive børn reduceres. Målemetoder drøftes med Kræftens Bekæmpelse. Der er iværksat forskellige tiltag, som fremmer aktivitetsniveauet hos de ældste børn. spredes over tid og sted. At flere børn er motiveret for at være fysisk aktive og kan finde steder, som gør det muligt for dem. At de fleste af udskolingsbørnene deltager i en eller anden form for fysisk aktivitet ud over den almindelige idrætsundervisning. Fælles kompetenceudvikling gennem Leg i egen hule. Legebanden etableres som en permanent ordning. Øgning af idrætstimetallet på mellemtrinet. Etablering af fælles bevægelsesfremmende tiltag for udskolingen Drøftelse og iværksættelse af forskellige tiltag i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Side 13

15 3 Økonomi Kontrakten har til formål at fokusere og prioritere de disponible ressourcer til udviklingsindsatser i det enkelte distrikt. Kontrakten ændrer ikke ved budgettet for skolen/fritidscentret, og kontrakten ændrer ikke ved det økonomiske ansvar, der overordnet er beskrevet i Principper for økonomistyring og mere specifikt i Regler for økonomisk decentralisering. 4 Dispositionsret og råderum Denne interne kontrakt er en aftale mellem Skole og Fritid og Maglegårdsskolens ledelse. Aftalen træder i kraft den 1. august 2008 og udløber den 31. juli Kontrakten kan justeres eller præciseres i løbet af denne periode på baggrund af dialog mellem Maglegårdsskolens ledelse og Skole og Fritid. Kontrakten har ikke juridisk status, idet der er tale om en aftale om prioritering og præcisering af mål og indsatser for Maglegårdsskolen i henhold til organiseringen af Gentofte Kommunes skolevæsen. Maglegårdsskolens bestyrelse har drøftet kontrakten og tilkendegivet sin enighed i, at indholdet falder inden for de principper, rammer og værdier, som skolebestyrelsen har vedtaget for Maglegårdsskolen. 5 Opfølgning Opfølgning på kontrakten er en vigtig og integreret del af arbejdet med interne kontrakter i Gentofte Kommune. Opfølgningen af denne kontrakt sker mellem Maglegårdsskolen og Skole og Fritid tre gange årligt i kontraktens periode (marts 2009, november 2009 og marts 2010). Den sidste opfølgning er grundlag for udarbejdelsen af en ny kontrakt pr Såvel Maglegårdsskolen som Skole og Fritid kan tage initiativ til yderligere opfølgning i kontraktperioden efter vurderet behov. Det forventes i øvrigt, at ledelsen gennem kontraktperioden gør Skole og Fritid opmærksom på forhold af væsentlig betydning for opfyldelsen af kontraktens enkelte målsætninger. De tre fastlagte opfølgninger i kontraktperioden foretages ved, at Maglegårdsskolen udarbejder en skriftlig status på opfyldelsen af kontraktens målsætninger. Denne status udgør oplæg til dialogmøde med Skole og Fritid om opfyldelsen af kontraktens mål, refleksioner over arbejdet med kontrakten og drøftelse af den fremadrettede indsats. Skole Side 14

16 og Fritid yder, efter Maglegårdsskolens ledelses behov, støtte til arbejdet med kontrakten, herunder sparring og konsultativ bistand til opfyldelse af kontraktens målsætninger. Opfølgningen kan give anledning til at revidere kontrakten, hvis det i partnerskabet vurderes nødvendigt. Skole og Fritid har ansvar for initiativ til opfølgningsmøderne og fremsender skabelon til status på målopfyldelsen i kontrakten. Det forventes, at Maglegårdsskolen som grundlag for status og dialog med Skole og Fritid internt udarbejder en plan for evaluering af arbejdet med kontrakten og opfyldelsen af dens målsætninger. 6 Underskrift Denne interne kontrakt er underskrevet den 16. maj Direktør for Skole og Fritid Leder på Maglegårdsskolen Frank E. Andersen Torben Frese Side 15

Intern kontrakt. Ordrup skole. Skole og Fritid 1/8 2007-31/7 2008

Intern kontrakt. Ordrup skole. Skole og Fritid 1/8 2007-31/7 2008 Intern kontrakt mellem Ordrup skole og Skole og Fritid for perioden 1/8 2007-31/7 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Kontraktens mål for udvikling... 3 2.1 [her noteres overskriften på kontraktmålet]...

Læs mere

Intern kontrakt. Skovshoved Skole. Skole og Fritid 1/8 2007-31/7 2008

Intern kontrakt. Skovshoved Skole. Skole og Fritid 1/8 2007-31/7 2008 Intern kontrakt mellem Skovshoved Skole og Skole og Fritid for perioden 1/8 2007-31/7 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Kontraktens mål for udvikling... 3 2.1 Kompetenceudvikling af team...

Læs mere

Intern kontrakt. Tranegårdskolen. Skole og Fritid 1/8 2008-31/7 2009

Intern kontrakt. Tranegårdskolen. Skole og Fritid 1/8 2008-31/7 2009 Intern kontrakt mellem Tranegårdskolen og Skole og Fritid for perioden 1/8 2008-31/7 2009 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Kontraktens mål for udvikling... 4 2.1 En unik skole i et fælles skolevæsen...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte

Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Heibergskolen november 2018

Heibergskolen november 2018 Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover

Læs mere

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Børnehaverne Støvring Syd

Børnehaverne Støvring Syd Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer. Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Kvalitetsudvikling på skoleområdet Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Maglegårdsskolens strategi- & handleplan

Maglegårdsskolens strategi- & handleplan Fremadrettede mål Skolens økonomi Baggrund & motivation Skolen har gennem en årrække opbygget et økonomisk underskud. Årsagerne er flere, men en planlægning uden det store råderum til uforudsete aktiviteter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere