Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap"

Transkript

1 N O T A T Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap 1. Indledning Knap fem år efter strukturreformen er det relevant at se på, hvordan delområder på det specialiserede område har udviklet sig. Det er kendt, at nogle områder har oplevet en kraftig afspecialisering de seneste år med store konsekvenser for borgerne til følge. Et område som senhjerneskadeområdet har været under tydelig afspecialisering og afvikling. Derfor er det relevant at undersøge, om samme tendenser gør sig gældende for kommunikationsområdet. Kommunikationsområdet dækker indsatsen til mennesker med tale-, høreeller synshandicap. Ofte opstår kommunikationshandicappet som følge af sygdom eller ulykke. F.eks. kan der være tale om mennesker med erhvervet hjerneskade, der er ramt af afasi, mennesker som er blevet opereret for cancer i gane, strube eller tunge, samt mennesker der er ramt af sklerose, og som ikke har mulighed for at kommunikere gennem tale som tidligere. Der kan også være tale om voksne og børn, som bliver eller er født blinde eller døve. Indsatsen varetages primært af kommunikationscentre samt en række lands- og landsdelsdækkende institutioner. I 2005 udarbejdede Mandag Morgen en rapport, som analyserede mulige konsekvenser af strukturreformen for indsatsen til mennesker med tale- og hørehandicap. Rapporten konkluderede, at reformen ville give vanskelige vilkår for faglig bæredygtighed i indsatsen, at praksisoplæring af specialister ville lide nød og lige så anvendelse af nye, internationale forskningsresultater. Derudover konkluderede rapporten, at reformen ville medføre administrative og styringsmæssige problemer. Dette oplæg tager ikke udgangspunkt i, at kommunikationsområdet nødvendigvis var struktureret hensigtsmæssigt før reformen. Nærværende oplæg bidrager med en status på, hvorvidt mulighederne for faglig, økonomisk og organisatorisk bæredygtighed er til stede i dag.

2 Side 2 2. Resume For at sikre kvalitet i de offentlige tilbud bør organisering af et område ske ud fra det generelle princip om, at øvelse gør mester. Det sker allerede på sundhedsområdet. Her han man nationale planer for, hvor i landet specialiserede sygehusfunktioner skal varetages. Når man afgør, hvorvidt en funktion er specialiseret, ser man på sygdommens forekomst og kompleksitet. Derudover skal organisering af området tage samfundsøkonomiske hensyn. På den måde sikrer organisering af sygehusbehandlingen både faglig og økonomisk bæredygtighed i indsatsen. Kommunikationsområdet er karakteriseret ved, at de enkelte delmålgrupper er små i antal. Indsatsen har et rehabiliterende sigte og kræver et tværfagligt samspil omkring den enkelte borger med kommunikationshandicap. Dermed kan indsatsen betegnes som kompleks og specialiseret. Indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap er hjemlet i flere ministeriers regelsæt. Mulighederne for at klage afhænger af, hvilken lov indsatsen ydes efter. Der findes i dag en række redskaber til koordinering af forløb, der går på tværs af sektorer. Ingen af redskaberne egner sig til at sikre sammenhæng i forløb for mennesker med kommunikationshandicap. Faglig bæredygtighed handler om mulighederne for, at man som fagprofessionel kan opnå erfaring og rutine, og at der er mulighed for at specialisere sig inden for subspecialer. I dag er den faglige bæredygtighed under pres. Mange kommunikationscentre har måttet afskedige erfarne medarbejdere, fordi driftsgrundlaget er meget ustabilt. Medarbejdergruppen er kraftigt indsnævret, hvilket gør det vanskeligt at udvikle sig gennem sparring og samarbejde. På nogle centre er medarbejdergruppen mere end halveret siden Det har indgribende konsekvenser for indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap. Faglig bæredygtighed går hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed. Økonomisk bæredygtighed handler om, at der er mulighed for og incitament til faglig udvikling, rationel drift, at yde den rette indsats samt minimale transaktionsomkostninger og bureaukrati. I dag er ingen af disse forudsætninger opfyldt. Efterspørgslen efter kommunikationscentrenes ydelser er stærkt faldende hvert år, fordi kommunerne til enhver tid kan vælge at hjemtage opgaven. Der er eksempler på kommuner, der fra det ene år til det andet reducerer forbruget med over 80 procent. Det bevirker, at kommuni-

3 kationscentrene jævnligt er nødt til at foretage omfattende tilpasninger i driften. Takstfinansieringen bevirker, at forløbet for den enkelte borger ofte deles op i mindre forløb f.eks. 20 timer af gangen og der skal søges om bevilling hos kommunen for hvert delforløb. Nogle kommuner har sagsbehandlingstid på flere måneder. Derudover bevirker takstfinansieringen, at en relativt stor del af medarbejdernes tid går med tidsregistrering, fakturering og udarbejdelse af diverse skrivelser til kommunerne. Det er tid, som kunne have været brugt til undervisning og træning af mennesket med kommunikationshandicap. Side 3 Organisatorisk bæredygtighed er forudsætning for både faglig og økonomisk bæredygtighed og dermed for at kunne levere en indsats af høj kvalitet til lavest mulige omkostninger. De eksisterende organisatoriske rammer sikrer ikke faglig eller økonomisk bæredygtighed. De større faglige, specialiserede miljøer har usikre rammer, og der er ikke mulighed for at efterleve princippet om, at øvelse gør mester. De lands- og landsdelsdækkende institutioner oplever generelt markant vigende efterspørgsel. Per definition findes der ikke noget alternativ til disse institutioner. Bekymringen er, at den vigende efterspørgsel vil udhule de specialkompetencer som de lands- og landsdelsdækkende institutioner er forpligtet til at stille til rådighed. Det har indgribende konsekvenser for kvaliteten i indsatsen til mennesker med tale-, høre- og synhandicap for voksne såvel som børn. Samlet set kan det konkluderes, at de problemer, som Mandag Morgen i 2005 så komme med strukturreformen, i stor udstrækning er blevet til virkelighed: Indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap er blevet opsplittet og afspecialiseret. Den faglige kvalitet og bæredygtighed lider under, at opgavemængden i de nu mindre enheder varierer stærkt, fordi driftsgrundlaget er overordentligt ustabilt. Praksisoplæring og mulighed for specialisering inden for subspecialerne har trange kår, fordi kommunikationscentrene har været nødsaget til at indsnævre medarbejdergruppen i betragtelig grad. Kommunikationsområdet er præget af administrative og styringsmæssige problemstillinger, herunder høje transaktionsomkostninger og bureaukrati.

4 3. Anbefalinger Ud fra oplæggets beskrivelse og analyse af kommunikationsområdet samt ovenstående konklusioner har regionerne udarbejdet en række anbefalinger: Side 4 Regionerne anbefaler, at der foretages en lovgivningsmæssig koordinering i form af en ny bekendtgørelse om rehabilitering, der er fælles for sundhedsloven, serviceloven, beskæftigelseslovgivningen samt undervisningslovgivningen. Derudover anbefaler regionerne, at klageadgangen gøres lige og uafhængig af, hvilke regelsæt indsatsen gives efter. Regionerne anbefaler, at mennesker med komplekse kommunikationshandicap får ret til en rehabiliteringsplan og -status, der følger borgeren på tværs af sektorer. Planens indhold skal være forpligtende for den myndighed, der skal udøve indsatsen. Indholdet skal udfyldes der, hvor der er kompetence til at vurdere rehabiliteringsbehovet. Plan og status kan løbende revideres og udgør således et dynamisk redskab, der fra forskellige faglige vinkler og på relevante tidspunkter beskriver rehabiliteringsbehovet. Regionerne anbefaler, at der bliver udviklet en ny samarbejdsmodel mellem myndighedsansvarlig og leverandør, som sikrer en økonomisk og faglig bæredygtig indsats. Regionerne anbefaler, at der udvikles en ny finansieringsmodel for kommunikationsområdet. Finansieringsmodellen skal understøtte både økonomisk og faglig bæredygtighed. Regionerne anbefaler, at kommunikationsområdet organiseres ud fra principper om organisatorisk bæredygtighed med 5 til 10 højt specialiserede centre/institutioner på landsplan eventuelt suppleret med en række satellitter for at sikre geografisk nærhed. Regionerne anbefaler, at der i stadigt stigende omfang arbejdes på at dokumentere indsatsen med henblik på at kunne skabe og dele erfaring på tværs af tilbud. Målet er, at en stadig stigende del af indsatsen ydes på basis af evidensbaseret viden. Regionerne anbefaler, at der på sigt udarbejdes fælles nationale, faglige kvalitetsstandarder, der skal sikre ensartethed i indsatsen. Som et led i arbejdet anbefaler regionerne, at der udarbejdes en Medicinsk Teknologivurdering om kommunikationsområdet. I forlængelse heraf anbefa-

5 ler regionerne, at der igangsættes initiativer, der vil kunne dokumentere, om de faglige kvalitetsstandarder bliver overholdt. Side 5 4. Specialisering øvelse gør mester På sundhedsområdet har man lange traditioner for at arbejde målrettet med at sikre og udvikle kvaliteten i behandlingen. Elementerne er bl.a. en evidensbaseret tilgang og en højt specialiseret indsats. Tanken er, at øvelse gør mester. Derfor lægger man også nationale planer for, hvor mange højt specialiserede sygehusfunktioner, der skal være i landet inden for forskellige områder. Det handler om at sikre, at der er et vist befolkningsgrundlag og dermed en vis volumen knyttet til de enkelte funktioner. Det er nødvendigt for at kunne opretholde den højt specialiserede indsats. Inden for sundhedsområdet gælder det altså, at tilrettelæggelsen har betydning for mulighederne for at kunne udøve en højt specialiseret indsats. Det betyder også, at man i sundhedsvæsenet vægter kvalitet frem for nærhed, når der er tale om komplicerede og livstruende sygdomme. Kerneværdierne er faglighed og specialisering. Kerneværdierne specialisering og faglighed har også gyldighed på kommunikationsområdet. Specialisering handler nemlig om, hvordan man imødekommer særlige behov og leverer specialydelser til den lavest mulige enhedspris og samtidig sikrer den særlige faglige ekspertise i tilbuddet. Udover højere faglig kvalitet betyder specialisering en mere effektiv ressourceudnyttelse. Hvad betyder specialisering? Specialisering skal opfylde et bestemt behov hos en borger. Det er altså borgerens specielle behov, der udløser en specialiseret funktion, f.eks. en ydelse eller tilbud. Borgerens behov kan være specielt af flere grunde. Det specielle behov kan være karakteriseret ved, at det ikke kan rummes i almensystemet f.eks. i en almindelig folkeskole. Det specielle kan betyde, at der er tale om et handicap i svær grad. Samtidig kan det specielle betyde, at borgeren tilhører en lille gruppe med sjældne former for funktionsnedsættelser eller, at borgeren er blandt samfundets svageste. Det specielle kan også komme til udtryk ved, at behovet er komplekst, fordi der er tale om flere funktionsnedsættelser på én gang, eller at der er behov for behandling i nær tilknytning til højt specialiseret behandling i f.eks. sundhedsvæsenet.

6 For at imødekomme borgerens specielle behov er der brug for en specialiseret ydelse. En specialiseret ydelse er kendetegnet ved, at det kan være et tilbud, der kræver en særlig viden, og det kan være komplekst, dvs. kræver en indsats fra flere fagprofessionelle. Det kan også betjene borgere fra et større geografisk område og involvere flere forskellige sektorer og faggrupper. Det specialiserede tilbud kan ligeledes betyde, at tilbuddet er en individuel ydelse, der er særligt tilpasset den enkelte. Side 6 Formålet med en specialiseret ydelse er i overensstemmelse med rehabiliteringsbegrebet - at hjælpe mennesker med nedsat funktionsniveau til bedst muligt at mestre en hverdag, hvor de er mest muligt selvhjulpne. Det betyder også, at indsatsen kan være mere eller mindre midlertidig og af varierende intensitet. Specialisering tager afsæt i tre faktorer: forekomsten af det specielle behov, kompleksiteten og et hensigtsmæssigt ressourceforbrug. Organiseringen af et specialiseret område skal altså imødekomme hensyn til både faglig, økonomisk og organisatorisk bæredygtighed. Det kan for det specialiserede social- og kommunikationsområde illustreres med nedenstående figur: Det højt specialiserede Det moderat specialiserede Det let specialiserede Figur 1 specialiseringsgraduering på social- og kommunikationsområdet Graden af specialisering stiger, jo længere til højre man kommer, og længst til højre varetages ydelserne til de borgere, der har de mest sjældne, komplekse eller sammensatte behov. Målgrupperne bliver tilsvarende mindre i takt med specialiseringsgraden.

7 De højt specialiserede ydelser er tilbud, hvor der kræves en høj faglig ekspertise og højt kvalificerede faglige miljøer. Det gælder f.eks. indsatsen på kommunikationscentrene samt på de lands- og landsdelsdækkende institutioner til mennesker med komplekse tale- høre- eller synshandicap. Målgruppen for disse tilbud er lille og har helt særlige behov. Det betyder, at opretholdelsen og udviklingen af tilbuddene kræver et geografisk stort område for at sikre kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse. De tilbud, der i dag benævnes som lands- og landsdelsdækkende tilbud, hører som eksempel under kategorien højt specialiseret. Side 7 Det højt specialiserede tilbud kan være af midlertidig karakter, hvor borgeren bliver udredt og modtager en intensiv indsats i en begrænset periode. Ofte vil borgerne efter det højt specialiserede, intensive forløb alene have behov for tilbud på et lavere specialiseringsniveau. Der findes dog nogle grupper, som vil have behov for en højt specialiseret, intensiv indsats en meget stor del af deres liv. Det kræver særlige forudsætninger at drive, udvikle og etablere de højt specialiserede tilbud. Forudsætningerne er: Stort befolkningsgrundlag Høj faglig ekspertise med specialviden på området Bæredygtige faglige miljøer Mulighed for nært samarbejde med sundhedsvæsenet Et tilstrækkeligt stort befolkningsgrundlag er nødvendigt for at kunne sikre borgere til omkostningstunge og komplekse tilbud for sjældne målgrupper. Et stort befolkningsgrundlag er dermed også forudsætning for at opnå stordriftsfordele og sikre økonomisk bæredygtighed på selv de allermest specialiserede tilbud. Specialviden i forvaltningen bl.a. i forbindelse med visitation og få men højt specialiserede tilbud, er en forudsætning for at skabe bæredygtige faglige miljøer, som kan give borgerne den hjælp, de har brug for, for at få et liv, der er så tæt på det normale som muligt. 5. Det historiske udgangspunkt et tilbageblik Tale-, høre- og synsområdet har hver sin krogede historie. Historien kan være med til at give et indblik i baggrunden for, hvordan området er struktureret og organiseret er i dag. Derudover illustrerer historien, at der er tale

8 om en indsats, der har rødder i medicinen, en undervisningstradition samt en socialfaglig tilgang. Side 8 Taleområdet Taleområdet blev officielt anerkendt i Danmark med etableringen af Statens Institut for Talelidende i Hellerup i I 1937 åbnede en afdeling i Århus, som blev en selvstændig institution i Fra 1962 til op i 70 erne blev der etableret afdelinger af de to institutter i alle amter. Disse afdelinger blev selvstændige amtslige institutter i forbindelse med udlægningen af særforsorgen i Sideløbende hermed fra 1933 i Københavns Kommune etablerede kommunerne skolepsykologiske kontorer med tilhørende talepædagogisk personale til varetagelse af taleundervisning til børn i skolealderen. Indtil 1980 havde det været institutternes opgave at varetage undervisningen af førskolebørn og voksne. Fra 1980 blev det kommunernes opgave at varetage hele børneområdet, således at institutterne kun skulle tilbyde taleundervisning til voksne. Uddannelsen til talelærer blev fra 1923 til 1958 varetaget af Talepædagogisk Forening som en form for mesterlæreuddannelse i samarbejde med Taleinstituttet i Hellerup og med autorisation af Den Almindelige Danske Lægeforening i årene I 1959 etablerede Danmarks Lærerhøjskole, stadig i samarbejde med Taleinstituttet, en tale-, høre- og læselæreruddannelse som en forsøgsordning. I 1965 overtog Lærerhøjskolen det fulde ansvar for uddannelsen. Derefter og indtil 2010 har uddannelsen været en speciallæreruddannelse med specialisering i bl.a. talevanskeligheder. I 1982 fik Danmark sin første universitetsuddannelse i audiologopædi på Københavns Universitet Amager. Og i 2002 fulgte Syddansk Universitet i Odense efter med først to bacheloruddannelser i hhv. logopædi og audiologi og fra 2005 en kandidatoverbygning i audiologopædi. Høreområdet Høreområdet her bortset fra indsatsen til døve blev etableret i begyndelsen af 1950 erne med oprettelsen af to landsdelsdækkende høreinstitutter i hhv. København og Fredericia. Der blev hurtigt etableret dækning af alle amter i form af såkaldte lokalpædagoger, som var ansat på et af de to statslige institutter, men virkede i deres respektive lokalområder. Efterhånden som der blev ansat flere hørepædagoger til arbejdet i lokalområderne/amterne, blev der tale om små afdelinger af de to landsdelsdækkende hø-

9 reinstitutter. Disse afdelinger blev i forbindelse med udlægningen af særforsorgen i 1980 til selvstændige høreinstitutter i alle amter. Side 9 Ifølge loven om foranstaltninger vedrørende døve og tunghøre fra 1950 skulle der udover hørecentraler med tilhørende apparatsamlinger etableres undervisning for børn med indretning af børnehaver, skoler og dertil knyttede laboratorier. Og voksne skulle tilbydes undervisning i mundaflæsning. Uddannelse af hørepædagoger til voksenområdet bestod derfor i de første år af uddannelse til aflæselærer. Fra 1959 indgik denne uddannelse i forsøgsuddannelsen på Lærerhøjskolen, og fra 1965 har der været en særlig høregren på uddannelsen til speciallærer på Lærerhøjskolen. I dag er der ud over uddannelsen på Københavns Universitet specialiserede kandidatuddannelser i hhv. teknisk og pædagogisk audiologi på Syddansk Universitet. Synsområdet I 1858 blev Det Kongelige Institut for Blinde oprettet, grundlaget for det, der i dag er Instituttet for Blinde og Svagsynede. I 1895 blev Det Kongelige Dövstumme Institut oprettet og i 1898 blev Statens Institut for Talelidende oprettet i tilknytning til Dövstummeinstituttet beliggende på Kastelsvej i København, hvor også Blindeinstituttet var hjemmehørende. Synscenter Refnæs blev etableret i 1898 som statslig institution for børn og unge med synsnedsættelse. Instituttet for Blinde og Svagsynede samt Synscenter Refnæs er overlevet som landsdækkende institution siden 1800-tallet. Der er dog sket en betydelig udvidelse af opgaveporteføljen på synsområdet, varetaget først af amterne og efter 2007 af kommunerne. I 1990 blev Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt oprettet. Det blev det første sted, hvor man samlede tale-, høre- og synsområderne under ét. Lands- og landsdelsdækkende institutioner Med særforsorgens udlægning i 1980 blev de tidligere lands- og landsdelsdækkende institutioner udlagt fra staten til amtskommunerne. Med strukturreformen i 2007 overgik institutionerne til regionerne. De lands- og landsdelsdækkende institutioner er nævnt i bekendtgørelser fra hhv. socialministeriet og undervisningsministeriet.

10 Forskellige tilgange til indsatsen Kommunikationsområdets historie har haft afsmittende effekt på tilgangen til indsatsen, som den udøves i dag. Overordnet betragtet kan man sige, at indsatsen udøves med udgangspunkt i to paradigmer. Side 10 Det ene paradigme knytter an til tilgangen til det almene socialområde. Her ydes indsatsen så tæt som mulig på borgerens hverdag, dvs. på skolen, i daginstitutionen eller i hjemmet. Nøgleordet for indsatsen er inklusion i det almene område. En del af filosofien bag dette paradigme er, at gøre omgivelserne bedre i stand til at kunne rumme mennesker med særlige vanskeligheder. Det handler om at styrke netværket omkring den enkelte, herunder pårørende, læreren, pædagogen m.v. Dette paradigme kaldes derfor netværksparadigmet. Netværksparadigmet er særligt relevant og velbegrundet, når der er tale om indsatsen til mennesker med mindre komplekse eller relativt udbredte kommunikationsvanskeligheder, som ikke har behov for en højt specialiseret indsats. Det andet paradigme kaldes det medicinske paradigme. Her vurderes, udredes og behandles mennesket med kommunikationshandicap individuelt og med udgangspunkt i en evidensbasereret tilgang. Tilgangen ligner den, man anvender i sundhedsvæsenet. Filosofien er, at sjældne og komplekse kommunikationshandicap kræver specialiserede kompetencer. De to tilgange til indsatsen afspejles i den nuværende organisering af indsatsen. Det medicinske paradigme slår igennem der, hvor man har mange subspecialer og en tværfaglig tilgang under samme tag. Netværksparadigmet følger der, hvor man omvendt har få specialer og en monofaglig tilgang. 6. Lovgivningsmæssige rammer for indsatsen Indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap er forankret under fire ministerier og hjemlet i forskellige regelsæt. Det gælder undervisnings-, social- sundheds- og beskæftigelseslovgivning. Til regelsættene er knyttet forskellige rettigheder bl.a. i forhold til klageadgang. En af de centrale love er loven om specialundervisning for voksne, som henhører under Børne- og Undervisningsministeriet. Ifølge denne lov skal kommunen sørge for, at mennesker med fysiske eller psykiske handicap kan få undervisning og specialpædagogisk bistand. Indsatsen tager sigte på

11 at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap. Voksne defineres som mennesker, der er over den undervisningspligtige alder. Side 11 Regionerne er ifølge loven forpligtet til at drive de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner, som kommunerne kan henvise til. Derudover påhviler det regionerne at drive undervisningsinstitutioner til mennesker med tale-, høre- eller synshandicap. Regionerne kan yderligere efter aftale med kommunerne varetage dele af den kommunale driftsopgave, som har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Regionerne har herudover ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sikre sammenhængen på de regionale undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye undervisningsinstitutioner. Desuden er det regionernes ansvar at sikre den faglige udvikling i bl.a. indholdet på de regionale tilbud. I hver region er der i henhold til loven nedsat et kontaktudvalg med repræsentanter fra regionen og de enkelte kommuner i regionen. Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der er regionalt drevne tilbud, som mest hensigtsmæssigt drives af beliggenhedskommunen. Loven om specialundervisning for voksne er den eneste lov, som særligt vedrører indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap. Til trods for det kan indsatsen kun gives ifølge lov om specialundervisning, hvis der ikke kan gives et relevant tilbud efter anden lovgivning. Lov om specialundervisning for voksne fungerer således som en form for opsamlingslov. Når det gælder børn, er det folkeskoleloven, der hjemler indsatsen. Denne lov hører ligeledes under Børne- og Undervisningsministeriet. Det er særligt paragraf 20 stk. 2, der vedrører specialundervisning i folkeskolen og specialpædagogisk bistand til førskolebørn. Også servicelovens paragraffer om rådgivning, genoptræning, hjælpemidler og forbrugsgoder hjemler en del af indsatsen. Serviceloven er hovedlov på det sociale område og er knyttet til Socialministeriet. Derudover bevæger kommunikationsområdet sig ind i dels sundhedssektoren og dels beskæftigelsesområdet. Indsatsen kan ske som et led i forbindelse med undersøgelse eller behandling på sygehuset, hvor f.eks. audiologopæder (tale- hørepædagoger) i relevante tilfælde indgår i udredning og

12 behandling. Det samme gør sig gældende i forhold til beskæftigelse, hvor kommunikationscentrene i nogle tilfælde bistår med konsulentbistand. Side 12 Som hjemmel for indsatsen på kommunikationscentrene anvendes typisk: Lov om specialundervisning for voksne - 1, stk. 3 Folkeskoleloven - 3, stk. 2; 4, stk. 1; 20, stk. 2, 3, 4 og 5 Serviceloven - 10; 11; 12; 86, stk.1; 112; 113 Lovgivningsmæssig ansvarsfordeling Det er kommunerne, der har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for den del af indsatsen, der foregår med udgangspunkt i undervisnings-, service- og beskæftigelseslovgivningen. Regionerne har et driftsansvar i forhold til de lands- og landsdelsdækkende institutioner og en pligt til at forsyne kommunerne med de tilbud, som kommunerne ønsker, skal være regionalt drevne. Regionerne har desuden myndigheds- og finansieringsansvaret for den indsats, der finder sted som en del af den almindelige sygehusbehandling. Mulighed for at klage over indsatsen Klagenævnet for vidtgående specialundervisning er en uafhængig klagemyndighed, der træffer afgørelse i klagersager vedrørende specialundervisning. Klagenævnet kan bl.a. træffe afgørelse i klagesager vedrørende specialundervisning til elever i folkeskolen. Det gælder elever, der har behov for undervisning i specialskole eller specialklasse samt elever med behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden i en normal klasse. F.eks. kan klagenævnet træffe afgørelse om sager, der vedrører kommunens afslag på henvisning til specialskole eller specialklasse. Herudover kan nævnet tage stilling til klager over regionernes afgørelse om det nærmere indhold af den specialpædagogiske bistand for børn i førskolealderen, der er henvist til et af de regionale tilbud. Klagenævnet kan behandle klager over retslige spørgsmål vedrørende kommunernes afgørelser om specialundervisning for voksne. Det betyder, at Klagenævnet udelukkende kan tage stilling til, hvorvidt kommunen har overholdt forvaltningslovens regler, og om kommunens vurdering af behovet for undervisning er foretaget på baggrund af lovlige (saglige) kriterier.

13 Der er altså fundamental forskel på klagemulighederne afhængigt af, om indsatsen er hjemlet efter folkeskoleloven eller lov om specialundervisning for voksne. Side 13 Med kommunernes nye økonomiaftale for 2012 bliver Klagenævnets muligheder for at omstøde kommunens afgørelser indskrænket. Det følger som konsekvens af, at kommunerne får mulighed for at træffe afgørelse om tilbudsvurdering på baggrund af økonomiske hensyn. 7. Kort om kommunikationsområdet Mennesker med kommunikationshandicap har en eller flere funktionsnedsættelser, som gør, at de har specielle forudsætninger og muligheder for at indgå i kommunikation. Der er tale om kommunikationshandicap, når væsentlige sanser og funktioner i forhold til almindelig verbal, nonverbal og/eller skriftlig kommunikation er berørt. Mennesker med kommunikationshandicap fremtræder ikke som en ensartet og let genkendelig gruppe. Tværtimod er der tale om en differentieret gruppe med meget forskellige behov for undervisning, støtte og behandling. Det overordnede formål med indsatsen til mennesker med tale-, høre- eller synshandicap er først og fremmest at forbedre den samlede funktionsevne. Det sker gennem kompenserende indsatser, der udvikler og styrker den enkeltes færdigheder og kompetencer. Indsatsen skal afhjælpe og/eller begrænse konsekvenserne af funktionsnedsættelsen, så den enkelte bedst muligt kan mestre de daglige kommunikative udfordringer. Der er altså tale om en kommunikativ rehabiliteringsindsats, der tager udgangspunkt i definitionen i Hvidbog om rehabilitering 1 : Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 1 Hvidbogens definition er udarbejdet i 2005 af fagpersoner fra rehabiliteringsområdet og repræsentanter fra handicaporganisationer, herunder bl.a. Marselisborgcentret og Rehabiliteringsforum i Danmark.

14 En effektiv og sammenhængende rehabiliteringsindsats kan være sammensat af en række tilbud. Ofte er der tale om flere ydelser med forskellige lovgrundlag. Som det er tilfælde med mange andre former for rehabiliteringsindsatser starter den kommunikative rehabiliteringsindsats ofte i forlængelse af et sygehusforløb. Side 14 Mennesker med talehandicap og -vanskeligheder Denne gruppe omfatter mennesker med stemme-, tale-, og sprogvanskeligheder. Der er eksempelvis tale om børn med vanskeligheder i forbindelse med tale- og sprogudvikling eller mennesker med tale- og sproghandicap efter en blodprop, hjerneblødning eller traume, mennesker med følger efter en mundhuleoperation (der f.eks. kan omfatte dele af eller hele tungen), eller følger efter en strubeoperation (der kan omfatte hel eller delvis fjernelse af struben) samt mennesker, der stammer eller er ordblinde. Ud af borgere er der årligt ca. 2,5 personer med amyotrofisk lateral sklerose, ca. 4 personer med parkinson, ca. 3 personer der er blevet laryngskopiopereret, som har behov for en individuelt tilpasset og højt specialiseret logopædindsats. Mennesker med hørehandicap og -vanskeligheder Der er tale om mennesker med alle typer af hørevanskeligheder, som kan være medfødte eller erhvervet på grund af alder, sygdom eller traumer. Hovedparten af denne målgruppe er mennesker med aldersbetinget hørenedsættelse. Gruppen omfatter også døve og døvblevne samt mennesker med eksempelvis progredierende hørenedsættelser (høreapparatbrugere), tinnitus, lydoverfølsomhed samt mennesker, der har fået et cochlear implantat. Ud af borgere er der årligt ca. 60 personer med behandlingskrævende tinnitus og ca. 3 personer med cochlear implantat, som har behov for en individuelt tilpasset og højt specialiseret audiologopædisk indsats. Mennesker med synshandicap og -vanskeligheder Denne gruppe omfatter svagsynede og stærkt svagsynede samt mennesker med manglende syn og behov for kompenserende synshjælpemidler og teknikker for at opnå selvhjulpenhed. Manglende syn kan være medfødt eller erhvervet. Endelig er der mennesker med behov for specialoptiske løsninger. En stor del af gruppen af mennesker med synsvanskeligheder er over 75 år og kan derfor udover synsvanskeligheder - have hørenedsættelse eller reducerede kognitive funktioner som følge af hjerneskade eller demens.

15 I 2010 var der ifølge Synsregistret på landsplan 2052 børn (< 18 år) med synsnedsættelse. Ud af dem er 42 punktlæsende børn i skolealderen. Ca. halvdelen af de 2052 børn har udover synsnedsættelsen også yderligere funktionsnedsættelser. Side 15 Mennesker med flere funktionsnedsættelser En stor gruppe af mennesker med kommunikationshandicap har udover kommunikationshandicappet også yderligere funktionsnedsættelser. Der kan være tale om flere fysiske funktionsnedsættelser såvel som psykiske funktionsnedsættelser som f.eks. udviklingshæmning. Dette faktum bevirker, at indsatsen til mennesker med kommunikationshandicap bliver yderligere kompleks. Indsatsen på kommunikationscentrene Kommunikationscentrene tilbyder en række ydelser, der er målrettet de enkelte målgruppers særlige udfordringer. Ydelserne kan typisk inddeles i fire overordnede kategorier: Udredning Gennem samtaler med den enkelte og pårørende, testning mv. afdækkes funktionsnedsættelsens betydning i forhold til kommunikation, udvikling, daglige gøremål, skole og uddannelse, job og fritid. Udredningen er beslutningsgrundlag for, om der er hjemmel til at iværksætte videre foranstaltninger. Rådgivning og vejledning Der rådgives og vejledes om den aktuelle diagnose og prognose, funktionsnedsættelsens indflydelse på aktiviteter, kompensationsmuligheder i form af alternative strategier, teknikker og hjælpemidler, kommunikationspotentiale og behov samt alternative kommunikationsformer. Herudover gives der generel rådgivning om tilbud fra det offentlige og private. Specialundervisning og pædagogisk bistand Der tilbydes kompenserende specialundervisning, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Det er borgerens forudsætninger og behov, der ligger til grund for specialundervisningen og rådgivningen. Indholdet er kompenserende teknikker og strategier, der skal gøre deltageren i stand til at udnytte sit potentiale i forhold til kommunikation.

16 Hjælpemidler Kommunikationscentrenes tilbud omfatter også særlige hjælpemidler, eksempelvis optiske hjælpemidler, høretekniske hjælpemidler, særlige itkommunikationshjælpemidler. Ydelserne omfatter rådgivning, afprøvning, instruktion mv. samt undervisning i brugen af særlige hjælpemidler. Side 16 Medarbejdere Kommunikationscentres opgaver varetages af en række fagligt specialiserede medarbejdere, herunder eksempelvis: talepædagoger/logopæder, hørepædagoger/ audiologopæder audiologiassistenter synspædagoger ADL-instruktører (almindelig daglig livsførelse) og mobilityinstruktører (undervisning i færden i omgivelser med hvid stok) speciallærere psykologer neuropsykologer specialoptikere ergoterapeuter fysioterapeuter konsulenter i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Medarbejderne arbejder typisk inden for et enkelt eller to faglige områder. Arbejdet er ofte organiseret i team, der er tværfagligt sammensat, og som har mulighed for at trække på faglig viden fra andre team. Derved tilstræbes inddragelse af den rette faglige kompetence i hver enkelt sag, hvilket den højt specialiserede indsats forudsætter. Organisatorisk forankring Nogle kommunikationscentre er specialiserede på enten børne- eller voksenområdet, mens andre dækker begge områder. Tilsvarende er det forskelligt, hvordan opgavevaretagelsen er organiseret. Der er centre, hvor alle opgaverne inden for tale-, høre- og synsområdet er organisatorisk samlet i ét center. Andre steder er opgaverne fordelt på to eller flere særskilte centre. Inden strukturreformen drev amterne med få undtagelser alle kommunikationscentrene. Nu drives nogle af kommunikationscentre af regionerne, mens andre drives af beliggenhedskommunerne. Udover kommunikationscentrene yder en række lands- og landsdelsdækkende institutioner også tilbud til

17 mennesker med kommunikationshandicap. De tidligere amtslige lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver drevet af regionerne. Side 17 Et kommunikationscenter er en bred betegnelse for tilbud til mennesker med kommunikationshandicap. Overordnet betragtet er centrene meget forskellige bl.a. i forhold til antallet af ansatte, opgaver og kompetencer. Derfor er det vanskeligt at danne overblik over, hvor mange centre der findes i landet. Tager man udgangspunkt i de kommunikationscentre, der er medlem af Danske- Tale- Høre og Synsinstitutioner finder der på landsplan 25 kommunikationscentre. Heraf drives 19 af kommuner. Der er i alt ni lands- og landsdelsdækkende institutioner, der har tilbud til mennesker med kommunikationshandicap. Heraf er fem regionalt drevne, tre er drevet af Københavns Kommune. Endelig er en institution selvejende med driftsoverenskomst med Gladsaxe kommune. I bilaget på side 32 er en oversigt over, hvor i landet kommunikationscentrene samt de lands- og landsdelsdækkende institutioner er beliggende. 8. Redskaber til koordinering af indsatsen Det er en væsentlig forudsætning for en vellykket indsats overfor mennesker med kommunikationshandicap, at rammerne for at skabe sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer og forskellige regelsæt er til stede. En sammenhængende rehabiliteringsindsats fordrer redskaber, som overkommer snitflader og binder indsatsen mellem forskellige sektorer og myndigheder sammen. Der findes allerede en række redskaber, hvis formål er at sikre sammenhængende forløb. Regioner og kommuner indgår sundhedsaftaler, der overordnet skal regulere grænsefladerne på sundhedsområdet i samarbejdet mellem hospital og kommune. Sundhedsaftalerne er også et redskab til at implementere forløbsprogrammer. Forløbsprogrammer beskriver den samlede, tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for patienter med en given kronisk sygdom. Der findes ingen forløbsprogrammer for indsatsen til mennesker med tale-, høre- eller synshandicap. Regioner og kommuner skal indgå aftale om varetagelsen af opgaverne på det sociale område og specialundervisningsområdet. Det sker gennem rammeaftaler, hvor det samlede udbud af sociale og specialundervisningstilbud bliver koordineret og takstbestemt. Det primære formål med ramme-

18 aftalerne er at sikre, at man til enhver tid kan stille specialiserede tilbud til rådighed for borgere med komplekse og specielle behov. Herudover skal rammeaftalen sikre fokus på faglig udvikling af tilbuddene samt samarbejde på tværs af sektorer. Side 18 Ud over redskaber, der skal sikre sammenhæng inden for et område eller i forhold til en særlig målgruppe, udarbejder regionerne på sygehusene individuelle genoptræningsplaner. Formålet med genoptræningsplanen er at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Planen fungerer som en lægelig henvisning af den enkelte patient til genoptræning efter udskrivning jf. 140 i sundhedsloven. Genoptræningsplanen er imidlertid ikke den eneste form for plan, som kan indgå i indsatsen for mennesker med kommunikationshandicap. Lovgivningen rummer mulighed for adskillige andre planer, der kan være relevante i forhold til rehabilitering i kommunalt regi. Eksempelvis skal kommunen, når der ydes hjælp til personer under 65 år, ifølge serviceloven udarbejde handleplaner, når man vurderer det hensigtsmæssigt. Ligeledes skal kommunen i visse tilfælde udarbejde fastholdelsesplaner og jobplaner ifølge beskæftigelsesloven. Således er planer et redskab, der bliver anvendt flere steder i den lovgivning, som er relevant for rehabiliteringsindsatsen. Redskabernes begrænsninger set ud fra kommunikationsområdet Redskaberne, der er nævnt ovenfor, har alle til formål at understøtte sammenhængen på tværs af sektorer. På kommunikationsområdet har redskaberne imidlertid en række begrænsninger. For det første er ingen af redskaberne specifikt rettet mod indsatsen for mennesker med kommunikationshandicap. For det andet er det en begrænsning, at de ikke går på tværs af de forskellige lovgivningsområder, som har relevans for indsatsen. Redskaberne knytter sig hver især til et regelsæt. Sundhedsaftaler og genoptræningsplaner er knyttet op på sundhedsloven, mens rammeaftalekonceptet bl.a. er knyttet op på serviceloven og lov om specialundervisning for voksne. På den måde er ingen af redskaberne rettet mod den brede, helhedsorienterede indsats, der går på tværs af de sektorer, som er involveret i indsatsen for mennesker med kommunikationshandicap. I forlængelse af ovenstående har redskaberne yderligere en begrænsning ved, at de tager udgangspunkt i et bestemt rationale. Sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og genoptræningsplaner tager udgangspunkt i et sundhedsfagligt rationale, der knytter an til evidenskulturen. Rammeaftalekonceptet

19 tager udgangspunkt i rationaler om styring og økonomi og bygger på et serviceregime. Ingen af de nævnte redskaber rummer formelt det brede, helhedsorienterede perspektiv, som rehabilitering bygger på. Side 19 Et eksempel på ovenstående er genoptræningsplanen. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne både forud for hændelsen/sygdommen samt funktionsevnen ved udskrivelse. Desuden skal det fremgå, hvilke begrænsninger i patientens funktionsevne (funktionsevnenedsættelser, aktivitet og deltagelse), der kan afhjælpes. På trods af, at genoptræningsplanen skal indeholde en bred beskrivelse af patientens funktionsevne, ydes indsatsen udelukkende efter sundhedslovens 140. Genoptræningsplanen er altså ikke en henvisning til andre indsatser f.eks. kognitiv træning efter lov om specialundervisning. En begrænsning ved rammeaftalekonceptet er, at de ikke rummer muligheder for langsigtet planlægning og dermed udvikling. Rammeaftalerne gælder kun for en etårig periode, og således kan redskabet ikke understøtte udviklingen på kommunikationsområdet. I tråd hermed er det uforpligtende at efterspørge forsyning af tilbud, idet efterspørgslen i rammeaftalen ikke forpligter til et tilsvarende forbrug af tilbuddene. Det forhold modvirker en hensigtsmæssig planlægning og udvikling af området. Der er altså ingen eksisterende redskaber, der egner sig til hverken den overordnede planlægning og udvikling af området eller til koordinering af en sammenhængende indsats for mennesket med kommunikationshandicap. 9. Faglig bæredygtighed i opgaveløsningen Som nævnt afhænger specialiseringsgrad af tre faktorer nemlig forekomst, kompleksitet og ressourceforbrug. Forekomst og kompleksitet er faktorer, der knytter sig til faglig bæredygtighed i indsatsen. For at sikre det enkelte menneske med kommunikationshandicap en kvalificeret, overskuelig og sammenhængende indsats er det essentielt, at der er mulighed for at løse opgaven fagligt bæredygtigt. En faglig bæredygtig enhed er en enhed, der personalemæssigt, teknologisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt har forudsætninger for at løse opgaverne med en høj grad af målopfyldelse, dvs. med den nødvendige faglighed i forhold til målgruppernes konkrete behov.

20 Med udgangspunkt i definitionen af faglig bæredygtighed kan der skitseres en række faktorer, der både påvirker og samtidig er afgørende for at sikre faglig bæredygtighed i opgaveløsningen på kommunikationsområdet. Det handler om mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling samt mulighed for praksisoplægning og opnåelse af erfaring og rutine. Side 20 For at varetage et højt specialiseret område er det en forudsætning, at indsatsen tilrettelægges og gennemføres på grundlag af viden om, hvilke metoder der har den største effekt i forhold til den konkrete problemstilling, det enkelte mennesker står overfor. Indsatsen skal derfor så vidt muligt være evidensbaseret og være baseret på en systematisk og afvejet anvendelse af den bedste foreliggende viden på området. Varetagelsen af opgaverne på området forudsætter derfor, at medarbejderne er i besiddelse af specialiseret viden, dvs. har adgang til og kan anvende denne viden. Erfaring og rutine er af stor betydning for såvel den enkelte medarbejders viden og kompetencer, som for kommunikationscentrenes mulighed for at løse opgaverne effektivt og med såvel høj organisatorisk som faglig kvalitet. Det er afgørende for den faglige bæredygtighed, at medarbejderne sikres en betydelig praktisk træning i større faglige miljøer. Medarbejderne er ikke færdiguddannede, når de er færdige med deres teoretiske grunduddannelse. Det kræver for at løse en specialiseret opgave en betydelig ekstra oplæring og løbende supervision. Praksiskompetence handler om at opnå rutine og sikkerhed i alle aspekter af ens arbejde. Alene at udrede mange forskellige kommunikationshandicap, målrettet undervise og motivere brugere i vidt forskellige aldre med forskellige underliggende sygdomme og forskellige livssituationer, kræver en betydelige praktisk oplæring. Kun med rutine og erfaring kan opgaverne løses effektivt. Det kræver højt specialiseret viden, erfaring og kompetencer at yde den rette logopædiske indsats til mennesker, der har fået fjernet struben eller dele af tungen som følge af kræft. Der skal en anden viden til, når målgruppen er mennesker med parkinson eller amyotrofisk lateral sklerose, der kan medfører total lammelse af alle taleorganer. En helt anden problemstilling er tabte sprogfunktioner som følge af erhvervet hjerneskade. Samarbejdet med de forskellige lægefaglige specialer er indlysende nødvendigt. Inden for det logopædiske felt er det af stor betydning ikke blot for faglig udvikling, men også for ydelserne til den enkelte borger, at medarbejdere med snæver fag-

21 lighed arbejder side om side med kolleger, der har viden på tilgrænsende områder. Side 21 På et kommunikationscenter var der i 2007 syv medarbejdere, som havde spidskompetence inden for stammen. I 2011 er der to medarbejdere tilbage, som ikke begge arbejder fuldtids med stammen. Det faglige miljø er således ved at forsvinde forstået som muligheden for at fastholde et miljø, hvor medarbejdere kan spare med hinanden og gensidigt give inspiration til ny viden, udvikling og implementering af de seneste forskningsmæssige resultater. Tillige er den store praksiserfaring på vej ud, ligesom mulighederne for sidemandsoplæring er begrænset. I 2007 var der på et kommunikationscenter 19 fuldtidstalepædagoger, som varetog indsatsen til førskolebørn med tale- og sprogvanskeligheder. I 2011 er der otte specialiserede medarbejdere på området. Det er en stærk reduktion og giver mindre fleksibilitet for medarbejderne og for tilbuddet, som kan gives til kommunerne. Især bliver muligheden for at danne grupper af børn med specifikke vanskeligheder stærkt reducerede, når kommunerne kun køber ca. en tredjedel af de ydelser, som de gjorde før. I både Region Midtjylland og Region Hovedstaden har man særlige tilbud til senhjerneskadede børn. Da kommunerne er stærkt tøvende med at sende børn til tilbuddene, er det overordentligt vanskeligt at fastholde fagekspertiserne. Ingen kommune er i sig selv store nok til selv at oparbejde og vedligeholde de relevante fagekspertiser. I 2007 var der gennemsnitligt fire børn i det midtjyske tilbud. Nu er der mellem en til to henvendelser, hvoraf ikke alle fører til et tilbud. I Region Hovedstaden har man skåret kraftigt ned i antallet af medarbejdere i tilbuddet. Og normeringen i det intensive tilbud er sat ned fra otte til seks børn. Inden for høreområdet er spændvidden ligeledes stor. Progredierende hørenedsættelser kræver en anden viden end den, der kræves for at afhjælpe mennesker med svær lydoverfølsomhed. Voldsom tinnitus kræver en særlig kombination af viden og tværfaglighed. Mennesker, der er ramt af menières sygdom, skal have helt særligt tilrettelagte forløb. Har man fået et cochlear implantat, er det en anden slags specialviden, der skal til. Men også her er det nødvendigt, at de medarbejdere, der besidder stor ekspertise inden for hver sine subspecialer, skal have et fagligt fællesskab med kolleger, der har viden på tæt tilgrænsende områder.

22 På et kommunikationscenter har man på høreområdet måtte reducere medarbejderstaben til ni medarbejdere i 2011 i forhold til 22 fuldtidsmedarbejdere i Dette er en konsekvens af, at fire kommuner har valgt at samarbejde om opgaven vedrørende høreapparatbrugere i stedet for at købe kommunikationscenterets ydelser til målgruppen. Det har negative konsekvenser for det faglige miljø som helhed på kommunikationscentret. Det betyder f.eks. på sigt, at de tilbageværende ydelser/subspecialer bliver meget sårbare. Eksempelvis er der kun to hørepædagoger, der er specialiseret inden for tinnitus og meniére, og det er ikke en gang på fuld tid. De specialiserede ydelser efterspørges stadig af kommunerne også de fire kommuner i samarbejdet. Side 22 Synsområdet har også mange specialer. Her er det vigtigt, at f.eks. specialoptikeren arbejder tæt sammen med synskonsulenten og øjenlægen. Mennesker med medfødt blindhed skal have helt andre tilbud end mennesker med aldersbetingede synsnedsættelser. Det kræver særlige kompetencer at udmåle og tilpasse lys til svagsynede mennesker. Andre igen at hjælpe blinde til at klare sig uden lys eller at undgå generende lys. Listen over diagnoser, der kræver særlige optiske hjælpemidler, er omfattende og stiller store krav til de specialoptikere, der skal levere optikken. Indsatsen over for forældre til nyfødte blinde eller stærkt svagsynede børn kræver noget andet end den faglighed, der skal til for at rådgive og støtte folkeskolelærerne i undervisningen af synshandicappede børn med en stor variation af øjensygdomme. Eksemplerne viser, at den faglige bæredygtighed, som er essentiel for at kunne levere en indsats af høj faglig kvalitet, i høj grad er under pres. 10. Økonomisk bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed er en forudsætning for en holdbar samfundsøkonomi, og særlig nødvendig under forhold med knappe ressourcer. Økonomisk bæredygtighed vedrører altså den tredje afgørende faktor for specialiseringsgrad ressourceforbrug. Specialisering og faglig kvalitet er ikke en modsætning til økonomiske bæredygtighed. Faglig og økonomisk bæredygtighed går ofte hånd i hånd. Det handler altså kort sagt om, at skabe størst mulig effekt for borgerne med de midler, der er til rådighed. Derfor hænger faglig og økonomisk bæredygtighed uløseligt sammen. Et overordnet princip for indsatsen i sundhedsvæsenet er, at borgere skal behandles på lavest effektive omsorgs- og omkostningsniveau (LEON-princippet). Det samme

23 princip bør gælde på andre områder, hvor der er tale om en kompleks og højt specialiseret indsats, dvs. bl.a. på kommunikationsområdet. Side 23 Økonomisk bæredygtighed handler om at sikre, at der er økonomiske rammer og finansieringsstrukturer til at drive et område hensigtsmæssigt. For at kunne drive et område økonomisk hensigtsmæssigt skal en finansieringsmodel rumme mulighed for og incitament til: faglig udvikling i opgaveløsningen rationel drift at give det nødvendige og tilstrækkelige tilbud til den enkelte borger at sikre minimale transaktionsomkostninger og bureaukrati De nævnte faktorer påvirker hinanden indbyrdes og har tilsammen betydning for, om et område kan drives økonomisk bæredygtigt. Finansierings- og henvisningsstrukturen i dag I dag bygger finansieringsstrukturen på kommunikationsområdet som hovedprincip på en takstordning. Takstordningens detaljer varierer fra region til region og fra kommune til kommune. Henvisningsprocedurer til kommunikationscenteret, og beslutning om, hvilken indsats den enkelte borger tilbydes, varierer også. De ydelser, der leveres af kommunikationscentre, som ikke er lands- og landsdelsdækkende, er finansieret gennem en takstordning. Under takstordning køber kommunen enkeltydelser eller pakker af ydelser til sine borgere af kommunikationscentret, når behovet opstår. Denne model forudsætter, at den købende kommune har mulighed for at vurdere, hvilket behov den enkelte borger har. I nogle tilfælde køber kommunen først en udredning af borgerens behov hos kommunikationscenteret. Herefter er det op til kommunen at besluttet, hvorvidt borgeren skal bevilliges den indsats eller dele af indsatsen, som kommunikationscenteret vurderer, at borgeren har behov for. Enkelte steder har kommune og kommunikationscentret indgået en abonnementsordning, hvor kommunerne betaler et fast beløb opgjort efter befolkningstal for så at kunne benytte kommunikationscentret efter behov. Under en abonnementsordning vil borgerne typisk have mulig for at henvende sig direkte til kommunikationscenteret uden først at være visiteret via kommunen. På den måde vil det i praksis være kommunikationscentret, der

24 vurderer og beslutter omfanget og karakteren af det tilbud, den enkelte borger modtager. Side 24 Finansierings- og henvisningsstrukturen på kommunikationsområdet betyder, at der er stor forskel på, hvilke muligheder man har som borger for at modtage et relevant og rettidigt tilbud. Hvis kommune og kommunikationscenter har indgået en abonnementsordning, vil indsatsen typisk kunne opstartes umiddelbart efter borgeren har henvendt sig til kommunikationscenteret. Under en takstordning vil nogle borgere opleve ventetid, fordi nogle kommuner kun visiterer til kommunikationscenteret hver anden måned. Det er essentielt, at indsatsen bliver opstartet umiddelbart efter, behovet er opstået. Det er en af konklusionerne i MTV en om hjerneskaderehabilitering. Finansieringsstrukturen for de lands- og landsdelsdækkende kommunikationsinstitutioner er, at en af del af de samlede omkostninger fordeles via objektive kriterier (typisk befolkningstal) mellem samtlige kommuner / kommunerne knyttet til landsdelsfunktionen. For den resterende del af omkostningerne beregnes en takst per plads, som betales af den købende kommune. Denne ordning kan betragtes som en forsikringsordning med selvrisiko. For nogen ydelser bliver de samlede omkostninger finansieret fuldt ud efter objektive kriterier. I rammeaftalen angiver de købende kommuner, i hvor stort omfang de planlægger at købe ydelser hos de enkelte kommunikationscentre, men kommunerne er ikke forpligtet af det angivne omfang. Mulighed for og incitament til faglig udvikling En finansieringsstruktur, der er økonomisk bæredygtig, sikrer, at der er mulighed for faglig udvikling. Det fremgår af gennemgangen af lovgivningen, at det er regionernes ansvar at sikre udvikling, herunder faglig udvikling af indholdet i tilbuddene på de regionale institutioner. Med den seneste ændring af lov om rammeaftaler på det sociale område er aftalen til forskel fra rammeaftalen på kommunikationsområdet opdelt i en styringsaftale og en udviklingsstrategi. Der er imidlertid fortsat altovervejende fokus på styringsaftalen, og udviklingsstrategierne er sparsomme og uden forpligtigelser. En udviklingsstrategi inden for rammeaftalekonceptet bidrager således ikke til bedre udviklingsperspektiver.

25 Mulighed for og incitament til rationel drift Det er en forudsætning for økonomisk bæredygtighed, at der er muligheder for og incitamenter til at drive virksomheden rationelt. Rationel drift betyder bl.a., at der er mulighed for smidigt at kunne tilpasse virksomhedens kapacitet til efterspørgslen. Samtidig skal en økonomisk bæredygtig finansieringsstruktur sikre stabile rammer for driften. Det betyder, at strukturen skal sikre, at det ikke er nødvendigt at skulle foretage væsentlige tilpasninger i kapacitet og drift med jævne mellemrum. Der er altså tale om en balancegang mellem mulighed for både stabil drift og smidig tilpasning. Side 25 Med den nuværende finansieringsstruktur afhænger kapacitet og drift af det omfang, kommunerne ønsker at anvende kommunikationscentrene. Via rammeaftalerne angiver kommunerne hvert år det ønskede omfang. Konceptet bevirker på den måde, at kommunikationscentrene hvert år kan være nødsaget til foretage væsentlige tilpasninger i kapacitet og drift. Der er eksempler på, at nogle kommuner fra det ene år til det andet reducerer forbruget af kommunikationscenterets ydelser med over 80 procent. Også i løbet af året kan kommunikationscentret være nødsaget til at skulle tilpasse driften væsentligt i den udstrækning, at kommuner midt på året meddeler, at de ikke vil benytte ydelser resten af året eller reducerer visitationen til centeret. Derudover er kommunerne ikke forpligtet til at anvende det angivne omfang ydelser. Det betyder, at kommunikationscentrene i løbet af året kan være nødsaget til at foretage væsentlige tilpasninger. Et kommunikationscenter har oplevet, at kommunernes angivne forbrug af ydelser i rammeaftalen samlet afveg med over 20 procent fra det faktiske forbrug. Der var tale om en væsentlig nedgang i anvendelsen af kommunikationscentres ydelser, og som konsekvens måtte der foretages indgribende tilpasninger i driften. I en kommunes indmelding i maj 2010 vedrørende Rammeaftale 2011 oplyser kommunen om en generel forventet hjemtagelse, men ikke mere præcist hvor meget, eller hvad det omfatter. På møde primo oktober 2010 meddeler kommunen, at man ønsker at hjemtage opgaven til senhjerneskadede voksne fra 1. januar Det svarer til en halvering af kommunens forbrug sammenlignet med året før. Primo november meddeler kommunen, at man ikke er parat til at hjemtage opgaven alligevel i På et møde i september 2011 meddeler kommunen igen, at de vil hjemtage området nu fra

26 august Efterfølgende meddeler kommunen, at de yderligere forventer at hjemtage hele taleområdet fra august Side 26 Den nuværende finansieringsstruktur tilgodeser muligheden for hurtig tilpasning frem for stabil drift. Det er en udfordring for den økonomiske bæredygtighed og dermed også for eksistensen af tilbud og særligt specialiserede ydelser, som er særlig følsomme overfor ændring i efterspørgslen. Dette har væsentlige konsekvenser for tilbuddene til mennesker med kommunikationshandicap. Mulighed for og incitament til den rette indsats Det er en forudsætning for økonomisk bæredygtighed, at der er incitament til at give borgeren både den nødvendige og tilstrækkelige indsats. Med andre ord skal indsatsen leveres ud fra LEON-princippet. Under takstordningen er det op til den købende kommune at beslutte, hvilket konkret tilbud den enkelte borger skal bevilliges. Incitamentet til at købe enkelte ydelser frem for en hel pakke af ydelser kan komme i spil, når beslutningen skal træffes. En borger med talehandicap pga. af halvsiddet lammelse i ansigtet efter en operation i hjernen har oplevet, at kommunen bevilliger forløb på kommunikationscentret af 20 timer af gangen. Hver gang de 20 timer er brugt, må der ansøges hos kommunen om en ny bevilling. Sagsbehandlingstiden tager hver gang flere måneder. I de måneder får borgeren ikke behandling på kommunikationscentret. Børn med kommunikationshandicap bliver ofte henvist til kommunikationscentret for at blive udredt med henblik på en efterfølgende indsats. I den proces involveres børnene og deres forældre, og der bliver talt om forventninger, tidsperspektiv og målsætninger. I mange tilfælde bevilliger kommunen ikke den efterfølgende indsats eller stiller et alternativt tilbud til rådighed. Forældrene har mulighed for at anke beslutningen, men har ofte ikke ressourcerne. Takstordningen fungerer kun hensigtsmæssigt under markeds- eller markedslignende forhold, hvor der eksisterer reel konkurrence mellem udbyderne. Derudover er det en forudsætning, at der er symmetri i information og viden mellem køber og sælger. Det forudsættes yderligere, at køberens incitament er højst mulig kvalitet for lavest mulige omkostninger. Kommunikationsområdet er ikke præget af en konkurrencesituation, hvor markeds-

27 kræfterne bevirker, at kvaliteten er i top og prisen lav. Årsagen er, at der ofte ikke findes et reelt alternativ til kommunikationscenteret for den enkelte kommune, fordi der kun eksisterer et relativt begrænset antal kommunikationscentre fordelt geografisk. Derudover er der asymmetri i kommunikationscentrenes og kommunernes viden og information om behov og den rette indsats. Derfor kan der opstå mistillid mellem køber og sælger, og det bevirker, at økonomiske faktorer kan blive afgørende for den ydelse, man vælger at købe. Takstordningen sikrer altså ikke nødvendigvis, at borgerne tilbydes den rette indsats. Side 27 I Region Hovedstaden tilbydes mennesker med meniére og deres pårørende ikke længere internatophold, fordi tilbuddet er for dyrt. Tidligere gik flere amter sammen om at oprette fælles tilbud til borgere med meniére. Nu er indsatsen blevet spredt, og tilbuddet efterspørges ikke længere af kommunerne. Det samme er sket i Region Nordjylland. I takt med at indsatsen til voksne hørehæmmede er blevet mere og mere spredt ud på de enkelte kommuner, er internattilbuddet til mennesker med akut eller svær hørenedsættelse gået i opløsning. Kommunerne efterspørger ikke længere internattilbuddet, og ved udgangen af 2011 lukker det ned. Den højt specialiserede og landsdækkende institution Synscenter Refnæs oplever vigende efterspørgsel. Nogle kommuner mener, at opgaven kan varetages lige så godt på den lokale specialskole. Andre kommuner sender pædagoger på kursus på Refnæs, hvorefter pædagogerne forventes at kunne varetage den højt specialiserede indsats. Der er flere eksempler på, at kommuner beder kommunikationscentret om at sammensætte et tilbud, der matcher et bestemt beløb, som kommunen har afsat til borgeren med kommunikationshandicap. På den måde er det ikke i alle tilfælde muligt at sammensætte en indsats, der imødekommer borgerens behov. Mulighed for og incitament til minimale transaktionsomkostninger og bureaukrati En økonomisk bæredygtig finansieringsstruktur skal minimere transaktionsomkostninger og bureaukrati. På den måde kan flest mulige midler blive anvendt direkte til kerneydelsen, dvs. på selve undervisningen/behandlingen eller støtten til borgeren frem for til f.eks. administration.

28 Populært sagt handler det om at sikre flest mulige varme hænder frem for kolde hænder. Side 28 Med takstordningen bliver forløbet for borgeren med kommunikationshandicap lang og kringlet. Mange forløb starter i sygehusregi. Når borgeren er udskrevet med et behov for en indsats på et kommunikationscenter, skal borgeren først kontakte kommunen. Kommunen vil opstarte en behovsvurdering, som enten foretages af kommune selv eller af kommunikationscenteret. Når udredningen er tilendebragt, skal kommunen træffe beslutning om indholdet i den konkrete indsats. Først når det er sket, kan indsatsen overfor borgeren iværksættes. Dette forløb kunne være mere enkelt og med lavere transaktionsomkostninger og bureaukrati. Takstordningen har betydet, at kommunikationscentrene i udstrakt grad skal registrere tidsforbruget for de enkelte forløb, herunder forberedelse, ansigttil-ansigt-tid, kørsel, dokumentation, evaluering, diverse korrespondancer med den kommunale sagsbehandler eller pårørende. Nogle steder kræves det, at kommunikationscentret registrerer tidsforbruget i kvarter. Registrering kan på flere måder bidrage positivt til effektivisering og udvikling af et område. Men det er essentielt, at gevinsterne ved registreringen overstiger de ressourcer, der anvendes til formålet, og som i stedet kunne have været anvendt til udføring af kerneydelser. Det kan diskuteres, om det er tilfældet. I en region har man opgjort ressourceforbruget relateret til registrering for at imødekomme til kommunernes ønsker om opgørelser af kommunikationscentres ydelser. Der bruges hver måned en til to arbejdsdage på dels at kvalitetssikre opgørelserne sammen med centret og dels med at udsende opgørelserne via sikker mail. Derudover bruges der hvert år ca. en arbejdsuge på at rette/oprette de over 100 ydelser, som fremgår af centrets ydelseskatalog, og som det skal være muligt at registrere det enkelte cpr.nr. som modtager af. En rapport udarbejdet af Roskilde, Greve og Lejre kommune fra 2011 analyserer de administrative merudgifter ved takstfinansiering af kommunikationsområdet. Det konkluderes i rapporten, at en fuld takstfinansieringsmodel vil medvirke, at de administrative omkostninger stiger med 84 procent. Alle de ovenstående eksempler viser, at den økonomiske bæredygtighed er under stærkt pres.

29 11. Organisatorisk bæredygtighed En grundlæggende forudsætning for at kunne levere en indsats af høj faglig kvalitet på ressourceeffektiv vis er, at de overordnede rammer for faglig og økonomisk bæredygtighed er til stede. Det handler med andre ord om at sikre organisatorisk bæredygtighed. Side 29 De ovenstående afsnit illustrerer, hvordan hensigtsmæssig organisering af et område er en forudsætning for at skabe rammer for faglig bæredygtighed og mulighed for specialisering af medarbejderne. Indsatsen over for det enkelte menneske med komplekse kommunikationshandicap er mangesidig og kræver involvering af mange forskellige fagprofessionelle. Samtidig er de enkelte delmålgrupper i antal relativt små. Organiseringen af området skal understøtte: stor faglighed i rehabiliteringsindsatsen til mennesker med kommunikationshandicap vidensdeling og vidensudvikling den nødvendige faglige specialisering en faglig målrettet indsats fleksible tilbud der vil kunne tilpasses og justeres i forhold til en heterogen gruppes behov for en tværfaglig indsats fleksible tilbud der vil kunne tilpasses og justeres i forhold til den givne efterspørgsel hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og omkostningseffektivitet gennemskuelighed for fagpersoner, borgere og pårørende De eksisterende organisatoriske rammer sikrer ikke faglig eller økonomisk bæredygtighed. Tværtimod er de faglige miljøer ved at forsvinde med konsekvenser til følge for mennesker med kommunikationshandicap. De regionale lands- og landsdelsdækkende institutioner oplever generelt set markant vigende efterspørgsel. Per definition findes der ikke mulige alternativer til de lands- og landsdelsdækkende institutioner. En del af den vigende efterspørgsel kan formentlig tilskrives ny teknologi, f.eks. muligheden for at få indopereret cochlear implantater eller nye kulturelle tendenser. Men dette kan ikke alene forklare, at Center for Høretab i Fredericia og Nyborgskolen i sin nuværende form lige nu er lukningstruede pga. manglende efterspørgsel. Der er ikke tilstrækkelig volumen i tilbuddet til at opretholde de nødvendige grundlæggende kompetencer, der kendetegner et

30 højt specialiseret tilbud. Med andre ord vil der om få år ikke findes et specialskoletilbud til børn og unge med høretab. Side 30 Den landsdækkende institution Synscenter Refnæs har i løbet af de sidste år oplevet markant nedgang i efterspørgslen. Det samlede budget blev i 2011 reduceret med ca. 25 procent pga. af nedgang i antallet af børn, der henvises. Der er afskediget ca. 30 medarbejdere. Bekymringen er, at den faldende efterspørgsel vil udhule de specialkompetencer, som synscenteret er forpligtet til at stille til rådighed. Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg oplever ligeledes nedgang i efterspørgslen særligt på høreområdet. Det betyder, at specialbørnehavetilbuddet lukker medio 2012, og man har været nødsaget til at afskedige medarbejdere. I 2006 benyttede 22 børn tilbuddet. På skoleområdet ses samme tendens. Her er der på nuværende tidspunkt 17 børn, hvor der i 2006 var 44 børn. Nedenfor er nævnt en række eksempler på, hvordan faglige specialiserede miljøer udhules og erstattes af enkeltmedarbejdere, der skal have meget brede kompetencer. En kommune med ca borgere vælger per 1. januar 2010 at hjemtage kommunikationsopgaver på høreområdet. Kommunen er kendetegnet ved at have særligt mange komplekse sager med døve og døvblinde, der har fået cochlear implantat. Kommunen ansætter en deltidsmedarbejder/hørekonsulent til løsning af den samlede opgave, der omfatter kompenserende undervisning og specialrådgivning vedrørende både kommunikation, høreapparater og hjælpemidler. Hørekonsulenten tilknyttes organisatorisk kommunens hjælpemiddelområde og har således ikke tilknytning til et specialpædagogisk netværk. Samme kommune hjemtager en lang række ydelser på taleområdet per 1. januar Der er tale om ydelser relateret til indsatsen til mennesker med stemmevanskeligheder, erhvervet hjerneskade, stammeproblematikker, udtalevanskeligheder, parkinson- og sklerosepatienter samt til ordblinde. Til at varetage indsatsen opslås en talepædagogstilling, som ligeledes organiseres under kommunens hjælpemiddelområde. Per 1. januar 2012 hjemtager kommunen udredning af ansøgninger om hovedbåren optik og lagerstyring af syns- og teknologihjælpemidler. Opgaver relateret til andre teknologiske hjælpemidler hjemtages ligeledes og forven-

31 tes varetaget i et samarbejde mellem hjælpemiddelområdet og kommunens it-afdeling. Side 31 Kommunikationsområdet er i dag organiseret på en måde, der ikke sikrer forudsætninger for, at praksisoplæring kan finde sted. De større faglige, specialiserede miljøer har usikre rammer. Mulighederne for at møde mange graduerede opgaver i et tværfagligt miljø, hvor erfarne kollegaer supervisere mindre erfarne medarbejdere er i dag ikke til stede. De usikre rammer bevirker, at mængden af komplekse opgaver varierer, hvilket gør det vanskeligt at opnå erfaring, rutine, dygtighed og effektivitet. Med andre ord er der ikke mulighed for at øvelser kan gøre mester. De enkelte delmålgrupper inden for kommunikationsområdet er i antal relativt små. Den fragmentering af indsatsen, som er sket over de seneste år, betyder, at det i mindre og mindre grad er muligt at opretholde de faglige miljøer inden for delmålgrupperne/subspecialerne. En større kommune er driftsherre for et af de store kommunikationscentre i Region Sjælland. I rammeaftalen for 2011 har kommunen frasagt sig forsyningsforpligtelsen vedrørende børn med tale- og hørevanskeligheder. Dette som konsekvens af, at kommunerne ikke længere efterspørger disse ydelser. Et taleinstitut drevet af en mindre kommune i Region Sjælland bliver reduceret med i alt otte pladser, fordi kommunerne i mindre grad efterspørger taleinstituttets ydelser. Når ekspertisen ikke er samlet, og når der ikke kan sikres en vis volumen i tilbuddet, har det betydning for den faglige og økonomiske bæredygtighed i indsatsen og dermed kvaliteten i indsatsen til mennesker med tale-, høre- og synshandicap. Tendensen på sundhedsområdet er, at man samler de specialiserede funktioner i antal og størrelse, der tilsvar sygdomsforekomst og behandlingskompleksitet og samtidig imødekommer samfundsøkonomiske hensyn.

32 Bilag oversigt over kommunikationscentrene og de landsog landsdelsdækkende institutioner Side 32

Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap. Klart ansvar for de svageste

Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap. Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap Klart ansvar

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Servicedeklaration for Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Skive-Viborg

Servicedeklaration for Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Skive-Viborg Servicedeklaration for Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Skive-Viborg CKU Skive-Viborg Arvikavej 1-5 7800 Skive Rosenstræde 6 8800 Viborg Tel: 9915 7600 cku@skivekommune.dk www.ckusv.dk Indhold

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Lov om specialundervisning

Lov om specialundervisning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagernes handicap (kompenserende specialundervisning).

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret 20-02-2015

BAGGRUNDSNOTAT. Vurdering af hjemtagelse af tilbud fra Center for rehabilitering og specialrådgivning (CRS) Sidst revideret 20-02-2015 Sidst revideret 20-02-2015 Svendborg Kommune Social og Sundhed Myndighedsafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Telefon: 62 23 30 00 socmyn@svendborg.dk www.svendborg.dk BAGGRUNDSNOTAT Vurdering af hjemtagelse

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE

LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE Sammenhængskraft - Flere nye resultater for synshandicappede børn og unge LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28, 2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 formand@lfbs.dk

Læs mere

Kompenserende specialundervisning for voksne

Kompenserende specialundervisning for voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Kompenserende specialundervisning for voksne Lov om specialundervisning for voksne. Lovbekendtgørelse nr.658 af 3.juli 2000 med efterfølgende

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. for kkompenserende specialundervisning for voksne

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. for kkompenserende specialundervisning for voksne Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for kkompenserende specialundervisning for voksne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lovgivningen...3 3. Målgrupper...4 4. Formål...4 5. Sagsbehandling og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Afrapportering KKR Nordjylland

Afrapportering KKR Nordjylland Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National koordination Socialstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 1. november

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering kvalitet og økonomi i indsatsen

Hjerneskaderehabilitering kvalitet og økonomi i indsatsen Hjerneskaderehabilitering kvalitet og økonomi i indsatsen 1. Indledning hvorfor fokus på hjerneskadeområdet Der er for tiden stort fokus på hjerneskadeområdet. Sundhedsstyrelsen har udgivet en medicinsk

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) MARTS 2013 1 INDLEDNING... 3 KONKLUSIONER... 3 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING...6 1.1 Kommunikationscentrenes

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Finansiering Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013 Acadre

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse

Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering BAGGRUND Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

ERHVERVET HJERNESKADE

ERHVERVET HJERNESKADE REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere