Beskæftigelsesplan 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesplan 2015"

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Den lokale beskæftigelsespolitik i Slagelse Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Ministermål Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse Strategi for at sikre flere unge en uddannelse Tværgående indsatsprincipper for alle unge uden uddannelse Indsatsprincipper for uddannelsesparate unge Indsatsprincipper for aktivitetsparate unge 6 2 Ministermål Udfordringer ift. borgere på kanten af arbejdsmarkedet Strategi for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse Indsatsprincipper for sygemeldte Indsatsprincipper for borgere med sammensatte problemer Indsatsprincipper for seniorer med sammensatte problemer 12 3 Ministermål Udfordringer ift. gruppen af langtidsledige Strategi for at begrænse langtidsledighed Tværgående indsatsprincipper alle ledige Indsatsprincipper for unge med uddannelse Indsatsprincipper for unge uden uddannelse Indsatsprincipper for over 30-årige 16 4 Ministermål Udfordringer ift. samarbejdet med lokale virksomheder Strategi for at være en professionel samarbejdspartner til virksomhederne Indsatsprincipper for at være en serviceorienteret samarbejdspartner Indsatsprincipper for at sikre målrettet opkvalificering til det ordinære arbejdsmarked Indsatsprincipper for fastholdelse på arbejdsmarkedet 25 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret 27 6 Tillæg Forklarende slutnoter 30 2

3 1 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, at unge med komplekse problemstillinger af faglig- social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Afgangsraten for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2015 (år til dato) være på x procent, svarende til en stigning på y procentpoint fra december 2013 til december 2015 Målemetode og historiske data er endnu ikke tilgængelig. Måleindikatoren omfatter alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som har modtaget enten A-dagpenge eller kontanthjælp. Ministermålet afsæt er, at uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte unge er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 1.1 Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse Jobmulighederne har en markant indvirkning på de unges motivation for at uddanne sig Jo bedre jobmuligheder, desto vanskeligere er det at motivere de unge til uddannelse. På trods af en svagt stigende beskæftigelse er det fortsat de unge, som har vanskeligst ved at få job. Det er vigtigt at udnytte den situation til at højne uddannelsesniveauet mest muligt i Slagelse kommune. Størstedelen af de ledige unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Det er i altovervejende grad unge på uddannelses- og kontanthjælp, der ikke har en uddannelse udover folkeskolen. Kontanthjælpsreformen har åbnet nye muligheder for, at især flere uddannelsesparate unge mellem år og unge forsørgere bliver understøttet og motiveret til at investere i en uddannelse. Tidlig og forebyggende indsats virker bedst Kommunens tværgående uddannelsespolitik lever op til regeringens målsætning om at lave en forebyggende indsats, så færre unge på sigt møder op i møder op i Jobcentret. Jo længere tid på offentlig forsørgelse, desto vanskeligere at få i uddannelse. Jo ældre unge, desto sværere at få i uddannelse. Unge mænd og især unge nydanske mænd - er sværere at få i uddannelse end unge kvinder. Forsørgere er vanskeligere at få i uddannelse end ikke-forsørgere. Generelt set har unge med forældre på offentlig forsørgelse øget risiko for direkte debut som ledig fra grundskolen og et langvarigt forløb på offentlig forsørgelse. Tillid og tro på de unge er afgørende for succes Mange, der får uddannelsespålæg, er tidligere faldet fra uddannelsen, fordi uddannelsen i mindre grad er drevet af lyst til læring. Mange af de unge uden uddannelse har begrænset selvtillid efter utallige nederlag eller lider af psykiske eller sociale problemer. Der skal derfor ikke meget til, førend de springer fra uddannelsen eller helt ud af forsørgelsessystemet. Det er derfor vigtigt at inddrage de unge på måder, der skaber engagement, og udvise en tro på, at det kan lade sig gøre ved hjælp af bl.a. brobygning, løsning af mestringsudfordringer og understøtning i forbindelse med uddannelsesstart. Der skal være et positivt og tillidsvækkende miljø omkring læring og uddannelse for de unge, der kan bidrage til at opbygge selvtillid og skabe større afklaring. På samme vis er det vigtigt at have fokus på den helhedsorienterede indsats for de mest udsatte unge sammen med andre kommunale forvaltninger og de største lokale uddannelsesinstitutioner. Flere unge skal gøres uddannelsesparate til at gennemføre en uddannelse Den nye reform af erhvervsuddannelserne vil stille markant større faglige krav til de unge i forbindelse med optagelse og som følge af ændringer i antal grundforløb, der kan gennemføres. Det er derfor vigtigt, at de mange unge, som hidtil har fået begrænset ud af tidligere skoleforløb, gøres fagligt parate til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Flere unge, der gennemfører et grundforløb på erhvervsskolerne, skal i praktik Fordomme om skolepraktik, mangel på praktikpladser og manglende geografisk mobilitet i forhold til praktikpladser har hidtil bevirket, at mange unge starter forfra i uddannelsessystemet endnu engang. 3

4 1.2 Strategi for at sikre flere unge en uddannelse En erhvervskompetencegivende uddannelse er en vigtig adgangsbillet til at få fodfæste på arbejdsmarkedet og klare sig i voksenlivet. Derfor har Slagelse Kommune styrket vejledningsindsatsen og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) gennem de seneste år. Kommunens nye skolepolitik følger op med fokus på øget samarbejde med det lokale erhvervsliv, entreprenørskab og innovation og viden om samfundet. Generelt set har Kommunens Uddannelsespolitik fokus på at forbedre den forebyggende uddannelsesindsats, fordi de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles i børns første år i dagtilbuddene og grundskolen. For at skabe synergi i indsatsen, så stadig flere unge får en uddannelse, er der opbygget diverse tværgående netværk, partnerskaber og projekter i kommunen. Det er sket på tværs af de kommunale forvaltninger, med Kommunernes Landsforening, i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre i nabokommuner samt lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det betyder bl.a. også, at Jobcentret får kendskab til flere af de udsatte unge i dag via de tværfaglige fora og beskæftigelseslovgivningens tilbud kan anvendes, førend de møder op i Jobcentret som 18-årige. Som overligger for samarbejdet har kommunen en decideret ungestrategi, der sætter de unge mellem år i centrum. Ungestrategien har rod i kommunens Beskæftigelsespolitik, Uddannelsespolitik, Integrationspolitik samt Beskæftigelsespolitikken på handicap & socialpsykiatriområdet (Værdi for Alle). Den tværpolitiske tydelighed og prioritering af strategien for den helhedsorienterede ungeindsats målretter kommunens arbejde under tre grundlæggende parametre: Flere unge skal have en uddannelse Færre unge skal være på offentlig forsørgelse Færre unge skal tilkendes førtidspension Parametrene er i fuld overensstemmelse med principperne for Jobcentrets indsats over for de unge og Beskæftigelsesministerens mål for de unge. Alle unge uden uddannelse skal mødes med en tro på, at de har potentiale til en uddannelse, og de har ret og pligt til at deltage aktivt i en indsats, der understøtter målet om ordinær uddannelse Tværgående indsatsprincipper for alle unge uden uddannelse Uddannelsesorienteret miljø Det er lokalpolitisk prioriteret, at de unge uden uddannelse ikke indgår som en del af den almindelige beskæftigelsesindsats i Jobcentret, fordi målet for de unge er ordinær uddannelse. Indsatsen foregår i det tværorganisatoriske Ungehus i uddannelsesfirkanten i Slagelse, som både Ungdommens Uddannelsesvejledning, de lokale uddannelsesinstitutioner og Rådgivning og udbetaling indgår som en del af. Efter at aktørerne er blevet samlet, kan indsatserne i højere grad koordineres, og der kan sættes hurtigere ind med den rette indsats for den enkelte unge. Det er også muligt at stå stærkt sammen om den årlige uddannelses- og karriere-festival, hvor man når bredt ud til alle uddannelsessøgende unge. Fordelen er desuden, at mange åbenlyst uddannelsesparate kan vendes i døren allerede i Ungehusets vejlederrum. Hermed kan der hurtigere træffes et kvalificeret uddannelsesvalg, uden at der nødvendigvis bliver ansøgt om en forsørgelsesydelse. Selvom det lokale samarbejde prioriteres højt, så er udgangspunktet naturligvis fortsat, at de unges uddannelsesvalg skal være styret ud fra evner og interesser, mere end geografiske hensyn. Tidlig og individuel visitation til rette indsats De unge uden uddannelse må ikke gå passive, men skal med det samme individuelt motiveres til overgangen med uddannelsesmæssig afklaring og fremadrettet læring. På 4

5 landsplan implementeres et digitalt profileringsværktøj. Formålet er at få flere unge til aktivt at gøre sig forberedende overvejelser om uddannelse, inden de møder op og søger om forsørgelsesydelse. Desuden skal værktøjet bidrage til en øget dialog og systematisk inddragelse og ansvarliggørelse af de unge, så der kan skabes et øget engagement hos de unge. Alle unge skal som udgangspunkt mødes som uddannelsesparate ved første visitation. Uddannelsesplanen er omdrejningspunktet for de unge uden uddannelse. Afklaringen vil for de under 20-årige ske i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning - og generelt ske via vejledning, rådgivning om fremadrettede uddannelsesmuligheder, økonomi mv., samt pålæg om at tilmelde sig og starte en kompetencegivende uddannelse. Uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke ved første visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal hurtigst muligt og inden for 3 måneder gennemgå en grundigere visitation. Formålet er grundigt at afdække ressourcer og udfordringer i forhold til egen uddannelse for at kunne iværksætte den rette indsats for den enkelte, så de unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på uddannelsesvejen. Særlig støtte til enlige forsørgere i overgang til uddannelse Jobcentret skal tilbyde uddannelsesvejledning i de sidste 3 måneder af uddannelsesmodtageres barselsperiode, så der sikres fokus på, at de unge forsørgere uden uddannelse skal i uddannelse efter barselsperioden. Herudover vil de unge enlige forsørgere blive tilbudt en studiestartkoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge i udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse Indsatsprincipper for uddannelsesparate unge Job eller nytteindsats for de åbenlyst uddannelsesparate Åbenlyst uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang med uddannelse og vil derfor blive pålagt hurtigst muligt at komme med forslag til uddannelser, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse. Udgangspunktet er, at stærke afklarede unge i videst mulig forstand skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Ellers skal Jobcentret kræve, at de stærke unge arbejder for deres ydelse. For de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, vil Jobcentret hurtigst muligt skulle etablere en nytteindsats. Nytteindsatsen består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en offentlig arbejdsplads. Opbygning af tro på egne evner afklaring og læring Erfaringen viser, at en stor del af de uddannelsesparate unge mister fodfæstet på uddannelsesvejen, fordi afklaringen er sket for tilfældigt uden de unges eget engagement, og fordi de unge ikke i tilstrækkelig grad har været parate til at modtage læring. Af forskellige grunde har mange af de unge, der må kunne forventes at kunne starte i en uddannelse inden for et år, mangler i de grundlæggende faglige kvalifikationer. Samtidig har en udpræget mangel på selvtillid og tidligere nederlag i uddannelsessystemet ofte udmøntet sig i manglende motivation, fleksibilitet og mobilitet omkring uddannelsesvalg, manglende fremmøde, svage netværk og ofte også et mindre misbrug. Andre har midlertidige psykiske udfordringer, som vurderes at være behandlet inden for et år. For denne målgruppe er det vigtigt at tilrettelægge indsatsen og opfølgningen med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Indsats og opfølgning skal ske i det omfang det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og progression i forhold til uddannelsesvejen og arbejdet med uddannelsespålægget. Et første skridt på vej mod at påbegynde en uddannelse kan for nogle være at deltage i virksomhedspraktikker, der kan indeholde både et afklarende og opbyggende aspekt. Nogle unge fra målgruppen har gavn af at få tilknyttet en mentor i og for andre handler det mere om at få aktiveret den unges eget netværk, så der er vigtige personer i den unges liv, der hjælper med at støtte op om, at uddannelsesperspektivet fastholdes. 5

6 Virksomhedspraktikkerne tilfører en stor del af denne målgruppe øget selvtillid, tro på egne evner og afklaring. Progressionseffekten ved succesfulde virksomhedspraktikker er også øget parathed i form af lyst til fremmøde, positiv fremtoning og eventuelt et reduceret misbrug. Grundlæggende opkvalificering og brobygning til ordinær uddannelse Målgruppens parathed til at påbegynde en uddannelse styrkes især, når virksomhedspraktikkerne kombineres med særlige opkvalificerende forløb til ordinær uddannelse læse-, stave-, regnekurser, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, specialundervisning ved ordblindhed, sprogundervisning og eventuel misbrugsafvænning i samarbejde med Misbrugscentret. Andre unge behøver ikke virksomhedseller mentor redskabet, men kan fokusere udelukkende på opkvalificering. Indsatsen for de unge, der skal i gang med en uddannelse, skal fortsætte frem til uddannelsesstart, så de unge ikke oplever et hul i vejen til uddannelse. Ungehusets placering i uddannelsesfirkanten har styrket den direkte dialog med de største lokale uddannelsesinstitutioner. Det gør det muligt i højere grad at sikre en gradvis indslusning til det ordinære uddannelsessystem via eksempelvis brobygningsforløb og en fastholdelsescoach, der har lettere ved at følge de unge. Som en del af den nye reform af erhvervsuddannelserne følger en ny 2-årig kombineret ungdomsuddannelse og den nye erhvervsrettede 10. klasse. For gruppen af uddannelsesparate unge er der ofte et meget begrænset rum for uddannelsesvalg, hvorfor det er vigtigt gennem et godt samarbejde at skabe flest mulige rum og muligheder for målgruppen. Praktik til alle efter grundforløb Det er vigtigt, at de unge ikke skal starte forfra på et nyt grundforløb og ender tilbage på uddannelseshjælp, blot fordi det er vanskeligt at finde en praktikplads. Det er derfor vigtigt, at Ungehuset, de lokale uddannelsesinstitutioner og A-kasser er troværdige og tidligt vejleder om og forbereder de unge på, at den ønskede praktikplads ikke nødvendigvis er til stede i nærområdet, men det kan være nødvendigt at søge og eventuelt flytte langt efter uddannelsesmulighederne. De unge skal også vide, at skolepraktik er en god alternativ løsning, når det ikke er muligt at finde plads i en virksomhed i en periode. Den tværgående indsats mellem Ungehuset og de lokale uddannelsesinstitutioner skal bidrage til at sikre, at de nødvendige skolepraktikker i videst muligt omfang bliver oprettet og besat, når det ikke er muligt at finde praktikpladser i virksomhederne. Samtidig er det også vigtigt tidligt at vejlede og rådgive de unge om de aktuelle og forventede fremadrettede muligheder for at få en praktikplads og job, når bestemte uddannelser vælges. Det er ikke muligt at forudsige fremtiden præcist, men på nogle områder kan der godt sikres en bedre sammenhæng mellem virksomhedernes efterspørgsel, de udbudte uddannelser og de valg, som de unge træffer. Det er vigtigt, at de unge fra starten modtager en kvalificeret erhvervsvejledning, så man respektfyldt lytter til de unges drømme, ønsker og behov, men det er også vigtigt, at de unge forstår de konkrete konsekvenser af deres uddannelsesvalg Indsatsprincipper for aktivitetsparate unge Koordineret tværgående indsats for at minimere komplekse barrierer De aktivitetsparate unge har en række komplekse sammensatte barrierer, som gør, at vejen til at komme i ordinær uddannelse kan være lang. De unge skal derfor hurtigst muligt i gang med at overveje relevante uddannelser, og uddannelsesindsatsen skal tilpasses den enkelte unge. Oftest har psykiske, fysiske eller sociale funktionsnedsættelser og lidelser, omfattende misbrugsproblemer, kriminalitet eller en kombination heraf også resulteret i manglende grundlæggende kvalifikationer for at gennemføre en uddannelse. 6

7 De unge med komplekse problemer har ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at de nødvendige kompetencer, udredninger og indsatser, som tilbydes den unge, er tværfaglige og koordineret på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Indsatserne skal til sammen understøtte det samlede uddannelsesmål for den unge. Det er ikke en enkelt opgave at tilbyde en sådan tværfaglig og koordineret indsats, fordi mange aktører er involveret med forskellige interesser og økonomi. Jobcentret vil dog fortsat arbejde for at få skabt en stadig mere klar rolle- og opgavebeskrivelse for den koordinerede indsats på tværs af sektorer og skabt rammer og kulturer, der gør det naturligt at samarbejde. På grund af de unges komplekse udfordringer er det nødvendigt med en tæt og hyppig opfølgning, som indebærer personligt fremmøde i Ungehuset. Opfølgningen skal sikre, at den unges udfordringer og behov hele tiden er i centrum, og at den uddannelsesrettede indsats løbende kan ændres og justeres for at understøtte den enkeltes progression frem mod at blive uddannelsesparat. Det handler om i et samarbejde med den unge at sætte overskuelige og opnåelige delmål, som der til stadighed skal følges op på. Opfølgningen via nye centralt udviklede progressionsmålingsværktøjer skal være med til at synliggøre de små successer og skabe ejerskab hos den unge. Desuden giver opfølgningen mulighed for dialog om, hvad der skaber progressionen, eller hvorfor der ikke er sket noget. Generelt set er det vigtigt hele tiden at tilrettelægge indsatsen ud fra den enkelte unges kompetencer, ressourcer og behov. Opbygge succesoplevelser gennem tillid, respekt og konsekvens For mange utilpassede unge med komplekse barrierer er deltagelse i virksomhedspraktikker eller virksomhedscentre et første positivt delelement, der er med til at sikre en positiv progression. Det sker ved hjælp af især øget respekt og værdsættelse af, hvad den unge kan, og konsekvente retningslinjer, som ofte har manglet i hjemmet. Erfaringen viser, at det at give de unge stadig flere succesoplevelser og især vise dem respekt ved at tro på dem og opstille faste trygge rammer i mange tilfælde også medvirker til at reducere/fjerne misbrugsproblemer eller oplevede helbredsproblemer og gøre gruppen mere uddannelsesmotiveret. Når de unge bliver mere uddannelsesmotiveret, er det samtidig vigtigt, at Ungehuset viser handlekraft og udnytter den unges motivation positivt straks, når den opstår til at komme tættere på målet. Opbygge mestring af livet med mentorstøtte De mest udsatte unge har behov for at lære at mestre livet, herunder klare simple sociale udfordringer som eksempelvis at tage ansvar for egen økonomi, boligsituation, husførelse mv. De mest udsatte, som ikke kan deltage i aktive tilbud, skal understøttes af mentor, som kan opbygge en tillidsbaseret og troværdig relation til den unge, fordi de unge reelt ofte er problembærer af forældrenes problemer. Andre har oplevet manglende støtte og opbakning i forhold til de krav og forventninger, der stilles i samfundet og på uddannelsesinstitutionerne. Det betyder, at forældrene i nogle tilfælde skal mere i spil i forhold til den unge. Grundlæggende opkvalificering til ordinær uddannelse Ligesom for de uddannelsesparate styrkes paratheden til at påbegynde en uddannelse på sigt, når de forskellige tværfaglige indsatser kombineres med opkvalificerende forløb til ordinær uddannelse. Behov for bred vifte af fleksible tilbud og uddannelser For de aktivitetsparate unge udgør de helhedsorienterede indsatser generelt set en meget bred tilbudsvifte som følge af målgruppens forskellighed. Indsatserne omfatter lige fra forskellige former for behandling, personlig rådgivning med psykologer, personlighedstræning og brobygning fra afsoning til løsladelse, hen til mere faglig opkvalificering som sprogundervisning, produktionsskoleforløb, VUC-forløb, målrettet specialundervisning eller påbegyndelse af en Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 1. 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller unge til et tværfagligt visitationsudvalg, hvis de skønner, at den unge kan være omfattet af retskrav til Særlig tilrettelagt uddannelse. Visitationsudvalg vurderer indstilling og træffer afgørelse. 7

8 2 Ministermål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Antallet af personer med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til x personer i december 2015, svarende til et fald på y procent fra december 2013 til december Målemetode og historiske data er endnu ikke tilgængelig. Indikatormålet omfatter alle årige, der modtager en kommunal forsørgelsesydelse. Ministermålets afsæt er, at en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats sikrer, at den enkelte bruger bliver hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet sætter også fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet nydanskere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 2.1 Udfordringer ift. borgere på kanten af arbejdsmarkedet Forebygge lange sygeforløb hos særligt udsatte målgrupper Brancher med mange sygemeldte, borgere uden uddannelse eller mellemlange uddannelser, kvinder, årige udgør særlige risikogrupper for langtidssygemeldinger. Generelt set er psykiske lidelser den sygdom, der fylder absolut mest og er i størst vækst. Det er især kvinder mellem år, der oftest rammes af psykiske lidelser, og de er typisk ansat inden for den offentlige sektor, fremstillingserhverv eller handel, kontor og service. Undersøgelser viser endvidere, at kvinder fra ikke-vestlige lande er signifikant længere sygemeldte og derfor i særlig risiko for at ende i langvarige sygedagpengeforløb og permanent offentlig forsørgelse. Unge under 40 år Unge under 40 år står for en tredjedel af alle nytilkendelser til førtidspension i Slagelse, selvom de potentielt har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at diverse former for psykisk lidelser samt misbrugsproblemer særligt kendetegner denne gruppe. Blandt de yngre borgere er der flere mænd end kvinder, som får tilkendt en førtidspension. Nydanskere overrepræsenterede i lange forsørgelsesforløb Nydanskere står for ca. 16 % af alle nytilkendelser til førtidspension og 22 % af kontanthjælpsforløbene af over 3 års varighed, men nydanskerne fylder kun ca. 7,5 % af borgerne i den arbejdsdygtige alder. Det er især blandt de over 40-årige, at nydanskerne er mest markant overrepræsenterede. De nydanske kvinder er næsten dobbelt så højt overrepræsenteret som de nydanske mænd i de langvarige kontanthjælpsforløb. Blandt de unge under 30 år er nydanskerne også overrepræsenteret i langvarige forsørgelsesforløb af over 1-2 års varighed, men med en ligelig kønsfordeling. Helhedsorienteret og anerkendende inkluderende indsats sikrer størst progression Jobcentret skal følge lovgivningen og ofte træffe vanskelige beslutninger, som har store menneskelige konsekvenser. Målgruppen for disse beslutninger er borgere, der ofte befinder sig i den vanskeligste situation i deres liv. Det er derfor ekstra vigtigt, at disse borgere og interessenter bliver inddraget og hørt med nærvær og respekt. Det fordrer, at der arbejdes målrettet i forhold til at sikre, at kommunikationen med borgerne bliver så anerkendende og inkluderende som muligt i de vanskelige situationer. En vigtig forudsætning for, at der kan sikres progression mod arbejdsmarkedet er, at målgruppen får en øget helhedsorienteret indsats. Tilvejebringe nødvendige tværfaglige tilbud til tidlig afklaring og rehabilitering Jobcenter Slagelse var blandt de første jobcentre til at lave en forebyggende og beskæftigelsesorienteret parallelindsats for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet. Det har betydet, at Slagelse tidligt har opnået erfaringer omkring tværfagligt samarbejde og der skal fortsat videreudvikles på dette tværgående samarbejde. De politiske reformer rettet mod borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har meget store resultatmæssige ambitioner. Jobcentret kan ikke løse disse udfordringer alene, men er afhængig af at der tilvejebringes flere tværfaglige tilbud og arbejdes sammen om at etablere stadig flere rehabiliteringsforløb. Desuden skal der arbejdes med at blive bedre til at få synliggjort de indsatser, der ikke hører ind under beskæftigelseslovgivningen 8

9 2.2 Strategi for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse Beskæftigelsesministeren har med reformerne af førtidspensions- og fleksjob-, kontanthjælpog sygedagpenge sat kursen for et markant skifte i indsatsen for borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er tale om et så markant skifte, at det politiske fokus de kommende år må forventes at være rettet mod at få implementeret reformerne stadig mere i både dybden og bredden. Jobcentrenes fokus og ressourcer rettes især mod de unge under 40 år, som kun undtagelsesvist skal kunne tilkendes en førtidspension. Desuden skal rehabiliterings- og virksomhedsindsatsen styrkes over for det stigende antal borgere med forskellige former for sindslidelser og borgere med fysiske handicap. De skal så vidt muligt lære at mestre deres sygdom/funktionsnedsættelse og opnå en større grad af tilknytning til arbejdsmarkedet i enten støttet eller ustøttet job. Jobcentrets afklarings-, opkvalificerings- og beskæftigelsesorienterede indsats for de mest udsatte borgere kommer derfor til at spille mere sammen med især social-, sundheds- og uddannelsesområdet - både i og uden for den kommunale sektor. Jobcentret skal i samarbejde med de mange forskellige aktører blive stadig bedre til at varetage den koordinerende sagsbehandlerfunktion og de forskellige koordinatorroller, som borgerne har ret til at få tilknyttet. Borgerne på kanten af arbejdsmarkedet skal i stadig højere grad opleve en målrettet, progressionsorienteret og vidensbaseret samarbejdsproces mellem de mange forskellige aktører, der indgår i disse borgeres liv. Det kræver, at kommunen skal have fokus på, at der opbygges tilstrækkelig kapacitet i og synliggørelse af den tværfaglige indsats, da løsningerne ikke kun er i beskæftigelsessystemet Indsatsprincipper for sygemeldte Den overordnede intention med sygedagpengereformen er at intensivere indsatsen for de sygemeldte, som risikerer lange sygdomsforløb. Borgerne skal i videst muligt omfang udredes inden 5 måneders sygemelding. Til gengæld får sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke længere en indsats. Hurtig, inkluderende og faglig kompetent udredning og behandling De langtidssygemeldte sygedagpengemodtagere kendetegnes ofte ved en kompleks og diffus helbredsproblematik. For at minimere antallet af langvarige sygedagpengesager er det altafgørende, at den faglige udredning påbegyndes hurtigst muligt og fastholdes via det mere intensive kontaktforløb. Den nye reform betyder, at virksomheder eller borgere kan få kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme tidligere i gang og ikke først efter 8 ugers sygdom ved først samtale med Jobcentret. Jobcentret skal fortsat blive stadig bedre til at inddrage den sygemeldte og dennes A- kasse, læge og eventuelle arbejdsgiver og sikre, at alle bliver og føler sig hørt og forstår det faglige belæg for Jobcentrets indsatser og afgørelser. For den sygemeldte er det vigtigt med et koordineret samarbejde mellem de mange aktører, så der kan ske en hurtig og fyldestgørende sundhedsfaglig udredning omkring sygdommen, mulige behandlingstilbud og mulighederne for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Det landsdækkende Tilbage Til Arbejde-projekt har bl.a. vist, at det ofte er givtigt at få psykologer, fysioterapeuter og læger tidligt på banen. I udredningsarbejdet skal de vanskelige sager, hvor der ikke er mulighed for forlængelse, og som kræver en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats for at udvikle arbejdsevnen, overgå til de nye jobafklaringsforløb og rehabiliteringsteamet. I den sammenhæng får borgeren også ret til en koordinerende sagsbehandler. Det er meningen, at regionerne skal levere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes såkaldte kliniske funktion til kommunerne, herunder en sundhedskoordinator som repræsentant i rehabiliteringsteamet. Når en sag ikke kan forlænges, er det vigtigt altid at være opmærksom på, at der i forbindelse med partshøring senest 2 uger før ophør tages stilling til, om der er behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. 9

10 De største flaskehalse for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedsmarkedet er desværre endnu ofte ventetiderne i sundhedsvæsenet, både når det handler om udredning og behandling. For at minimere uhensigtsmæssige og forlængende tilbageløb for sygemeldte, har Jobcentret haft og vil fortsat have fokus på, at antal sagsbehandlerskift begrænses. Tidlig aktiv beskæftigelsesorienteret indsats Det er afgørende for borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at der parallelt med den sundhedsfaglige udredning og behandling tidligt og i tæt dialog med den sygemeldte iværksættes en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats. Sygemeldte bør derfor ikke overlades til dem selv, men få hjælp til at holde sig aktive og fastholde fokus på, hvad de kan trods deres sygdom. En passiv indsats er oftest negativt selvforstærkende for sygdomsforløbet, med mindre der er tale om bestemte alvorlige lidelser (central udmeldt diagnoseliste med standby-ordning). Jobcentrets opgave er derfor at have fokus på muligheder frem for begrænsninger i borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er endvidere vigtigt, at der med den aktive indsats bygges bro fra sygdom tilbage til rådighed og arbejdsmarked for de sygemeldte ledige. Virksomhedsnær indsats og handicapkompenserende ordninger til sygemeldte med mulighed for at vende tilbage i samme eller tilsvarende arbejdsfunktion Det mest effektive redskab til at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet er, når det i samarbejde med sygemeldtes arbejdsgiver kan aftales, at sygemeldte vender hel- eller delvist tilbage til samme arbejdsplads. Det kan være i andre jobfunktioner eller på nedsat tid i en periode og/eller med kompenserede ordninger, der gør det muligt at varetage jobbet. I den sammenhæng er det vigtigt, at Jobcentret fremadrettet er opmærksom på, at undersøgelser viser, at jobcentrene i mindre omfang anvender disse ordninger til nydanskere. Det gør, at nydanskerne er i større risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet. Når delvis raskmelding overvejes ift. borgere, der er sygemeldt fra ledighed, er det hensigtsmæssigt med et intensivt samarbejde med pågældendes A- kasse. Når en sådan ordning ikke er mulig, så er det næstbedste redskab ofte relevante virksomhedspraktikker, hvor de sygemeldte løser andre opgaver end dem, som borgeren er sygemeldt fra. Virksomhedspraktikkerne kan både være med til at afdække den sygemeldtes behov for alternative beskæftigelsesmuligheder og sikre hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdomsforløbet, fordi virksomhedskontakten er fastholdt, kompetencer er vedligeholdt eller udviklet og netværket til potentielle arbejdsgivere er udvidet. Virksomhedspraktikker anvendes ofte i parallelle kombinationsforløb med understøttende foranstaltninger i form af coach og mentor. Når der påtænkes ovenstående indsatser er det vigtigt, at disse iværksættes på et sikkert, velbeskrevet og realistisk grundlag. Uddannelsesrevalidering til syge uden mulighed for at vende tilbage i samme eller tilsvarende arbejdsfunktion Uddannelsesrevalidering er et effektivt redskab, når det er afklaret, at borgeren har fået nedsat sin arbejdsevne på et bestemt område og derfor er nødt til at skifte arbejdsfunktion/profession. Med professionsskiftet skal Jobcentret kunne forvente, at sygemeldte kan genoptage et ustøttet ordinært job. En uddannelsesrevalidering skal tilrettelægges, så den gennemføres på så kort tid som muligt og orienteres mod områder med mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom den skal tage hensyn til sygemeldtes ønsker og forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. En af de store udfordringer vedrørende uddannelsesrevalidering er, at mange ufaglærte sygemeldte ikke er motiveret for eller har vanskeligt ved at profitere af et længerevarende uddannelsesforløb. Støttet ordinær beskæftigelse (tidsbegrænset fleksjob) Hvis udredningen viser, at den sygemeldte har en uhelbredelig sygdom, hvor ingen former for ordinære job kan varetages på fuld tid som følge af nedsat restarbejdsevne, vil et fleksjob komme på tale. Fleksjob er et tidsbegrænset job, hvor Jobcentret løbende 10

11 skal følge op på fleksjobberens udvikling af restarbejdsevnen. Forbedringer af helbredet betyder, at antallet af arbejdstimer skal sættes op. Jobcentret vil arbejde for, at der skabes stadig flere fleksjob til de borgere, som blot kan varetage et job få timer om ugen i stedet for en førtidspension Indsatsprincipper for borgere med sammensatte problemer - særlig fokus på de yngre under 40 år og nydanskere Ressourceforløb - koordinering af understøttende indsats med andre centre Risikogruppen af kontanthjælpsmodtagere med andre barrierer end manglende kvalifikationer er kendetegnet ved at have sammensatte og komplekse problemer. Ofte kommer de til udtryk som en kombination af både psykiske, fysiske, sociale og misbrugsproblemstillinger på samme tid. Udfordringen er derfor at udrede i et tværfagligt samarbejde, hvad der er den styrende faktor, og hvad der er medfølgende symptomer. Målgruppen hjælpes bedst gennem en håndholdt og tværfaglig indsats, hvor der bruges tid og interesse på dem som menneske, og der udvises en tiltro til deres ressourcer frem for fokus på deres problemer. Det er med til at sikre en anerkendende og inkluderende tilgang og opbygge små synlige progressive succeser. Alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre en tværfaglig og koordineret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Samtidig skal Jobcentret hurtigst muligt og senest efter 6 måneder sikre, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere påbegynder en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov og sikrer, at borgeren får jobrettet indsats og ikke bliver overladt til sig selv. De borgere, som i en periode ikke er i stand til at deltage i en aktiv indsats, skal have tilknyttet en mentor, indtil de igen er klar til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Opbygge succesoplevelser via virksomhedsprojekter og mentorer Kombinationen af en aktiv arbejdsrettet indsats og understøttende parallelle tiltag til afhjælpning af misbrugsproblemer, diverse sociale og familiemæssige problemer betyder, at borgernes oplevede helbredsbarrierer ofte forsvinder eller forbedres betydeligt hurtigere. Det er vigtigt, at indsatsen har perspektiv mod arbejdsmarkedet, og det at lære at mestre livet skal helst i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. Det giver borgeren mulighed for at løse og få succes med simple opgaver og samtidig føle, at de gør en reel nytte. I den sammenhæng er det vigtigt, at tilknyttede mentorer bidrager til at udvide succeserne i rette tempo, så borger udfordres og over tid kan gennemføre en virksomhedspraktik på fuld tid, og hvor opgaverne bliver stadig mere fagligt udviklende. Håndholdt og helhedsorienteret ungeindsats Det tværkommunale samarbejde fra Ung til Voksen fokuserer på overgangen fra 17 til 18 år, hvor de unges fremtidsperspektiver tages op på det tværgående koordinationsmøde fra det 16 år. I samarbejdet indgår Center for børn, unge og familie, Center for handicap & socialpsykiatri, Rådgivning & Udbetaling samt Jobcentret. Herudover vil kommunen have fokus på at styrke helhedsindsatsen for særligt udsatte familier med børn, hvor én eller flere i familien modtager kontanthjælp. De unges problemstillinger omkring psykiske lidelser, sociale nederlag, kriminalitet, misbrug mv. opstår ofte, fordi de er bærere af forældres problemer. For gruppen af unge fylder psykiske problemer relativt meget og ses ofte i kombination med misbrug. Men det er også vigtigt at have for øje, at en psykisk lidelse i mange tilfælde kan behandles og ikke behøver at betyde permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Fokus på uddannelsesmulighederne for de mest udsatte unge er beskrevet under indsatsen for at få flere unge til at tage en ordinær uddannelse. 11

12 Generelt set har en stor del af denne gruppe af unge behov for at blive mødt med en kombination af både hjælp, krav og forventninger, som de ofte ikke har fået i egen familie eller netværk. Helhedsorienteret indsats for nydanskere I 2014 skal kommunen evaluere resultaterne af den fremskudte, håndholdte og helhedsorienterede indsats i de beboelsesområder, hvor langt hovedparten af nydanskerne bor. Det er derfor endnu usikkert, om den fremskudte beskæftigelsesindsats fortsætter i præcis samme form for nydanskere med sammensatte problemer. Det forventes dog, at kommunens beskæftigelses- og integrationsindsats fortsat vil være knyttet tæt sammen og handle bl.a. om at imødegå kulturelle forskelle og udfordringer mellem arbejds- og familieidentitet. Der vil derfor fortsat skulle arbejdes med bl.a. forståelse af især nydanske kvinders tilknytning til det danske arbejdsmarked og unge nydanske mænds fravalg af uddannelse og eventuel indblanding i kriminalitet, arbejdskultur, sygdomsforståelse og rollen som forældre (rollemodel). Det vil sige en helhedsorienteret tilgang, hvor hele familien inddrages. Kontanthjælpsreformen støtter endvidere op om, at der kan gives integrationspålæg til aktivitetsparate nydanskere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder på grund af manglende danskkundskaber. Pålægget består af intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold. Integrationsprogram for nyankomne udlændinge Nyankomne udlændinge skal tilbydes et integrationsprogram med en varighed på op til 3 år. Det er de færreste, som kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet. Programmet skal derfor støtte målgruppen i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og andre forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Programmet sigter mod, at nyankomne udlændige gennemfører en danskuddannelse og støttes i at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse Indsatsprincipper for seniorer med sammensatte problemer Ressourceforløb med henblik på udredning og afklaring De ældste kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer har ofte en næsten livslang karriere på offentlig forsørgelse. Kontanthjælpsreformens krav om, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp og ikke må overlades til sig selv er et opgør med, at mange har betragtet kontanthjælpen som et livsvilkår. Gennem en helhedsorienteret og individuelt tilpasset aktiv indsats er det muligt at sikre en stor del af disse borgere progression, men mulighederne for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked på fuld tid, må i de fleste tilfælde forventes at være minimale. Det er årsagen til, at reformerne lægger stor vægt på, at der etableres flere sociale virksomheder, virksomhedscentre generation 2 og nye former for fleksjob, som tager hensyn til, at mange i denne målgruppe kun kan arbejde i få timer. Især blandt nydanskerne er der borgere, som det ikke er muligt at sikre progression mod arbejdsmarkedet, fordi de har omfattende psykiske og fysiske lidelser efter bl.a. krigsoplevelser. For andre af de ældste kontanthjælpsmodtagere er helbredsproblemerne så diffuse, og borgerens manglende aktive deltagelse så stor, at både læger, Jobcenter og andre kommunale centre kan have vanskeligt ved at udrede og konkludere på borgerens tilbageværende arbejdsevne og arbejdsmuligheder. Så længe der ikke kan laves en sikker udredning, er det ikke muligt at tilkende førtidspension. I de perioder, hvor Jobcentret vurderer, at borgerne aktuelt ikke kan deltage i øvrig aktiv indsats, skal de aktivitetsparate borgere have tilknyttet en mentor. Indsatsen kan udvides med ressourceforløb, når det er nødvendigt for at udrede borgeren og udvikle arbejdsevnen. 12

13 Mentoren skal hjælpe og støtte borgeren, med henblik på at borgerens livssituation stabiliseres i en grad, så personen bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Formålet med indsatsen for disse borgere bør i første omgang være at motivere til og understøtte en større aktiv deltagelse, så borgeren kan få en klar udredning om deres barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. 3 Ministermål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til x personer (antal personer) i december 2015, svarende til et fald på y,y procent fra december 2013 til december Dec Dec Dec Mål 3: Langtidsledighed Indikatormålet omfatter alle bruttoledige (jobparate ledige og aktiverede) på A-dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp (åbenlyst uddannelsesparate), som har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger. Ministermålets afsæt er, at det er afgørende, at jobcentrene har fokus på at forebygge langtidsledighed, ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Ministermålet tager dermed ikke i første omgang hensyn til regeringens eget udspil til en beskæftigelsesreform, hvor der lægges op til, at A-kasserne får en større forebyggende rolle 3.1 Udfordringer ift. gruppen af langtidsledige Langtidsledigheden falder for næsten alle A-kasser og især indenfor byggeri og i industri Følgende A-kasser, der alle har fald i langtidsledigheden, har fortsat flest langtidsledige: 3F (12 %), HK (5 %), Kristelig A-kasse (4 %), Selvstændige (4 %), Det Faglige Hus A-kasse (3 %) og FOA (3 %). Det er især de ikke-forsikrede og de ufaglærtes, selvstædiges og akademikernes A-kasser, som har de største andele langtidsledige i forhold til alle bruttoledige. Langtidsledigheden stiger for ikke-forsikrede og akademikere Det betyder for Slagelse, at følgende A-kasser, der har stigning i langtidsledigheden, fylder mest: Ikkeforsikrede (56 %) og Akademikernes A-kasse (2 %). Høj langtidsledighed blandt årige De årige er overrepræsenteret i langtidsledigheden, især blandt de ufaglærte og i særlig grad blandt de ikke-forsikrede. De gode muligheder for at tjene penge under højkonjunkturen i bl.a. ufaglærte service- og sælgerjob betød, at mange unge ikke gik i gang med en uddannelse. De blev dog afskediget som nogle af de første, da konjunkturerne vendte. Selvom Slagelse er en stor uddannelsesby med mange nyudlærte, som potentielt er i risikozonen for langtidsledighed, er langtidsledigheden for de forsikrede unge nyuddannede håndværkere minimeret til ganske få siden Derimod er der fortsat en del nyuddannede medlemmer fra HK, FOA og Metalarbejderne, som er ledige. Særlig opmærksomhed på seniorer og nydanskere De over 50-årige er ikke længere overrepræsenteret i langtidsledighedsstatistikkerne sammenlignet med andre aldersgrupper. En del af forklaringen er dog, at flere af de tidligere langtidsledige seniorer enten er påbegyndt i et kommunalt seniorjob eller helt har forladt arbejdsmarkedet til enten efterløn eller selvforsørgelse. For at opretholde størst mulig arbejdsstyrke er det vigtigt at arbejde for, at flest muligt af seniorerne får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennem det seneste år har ledighedsudviklingen for nydanskerne været en smule mere positiv end for personer med dansk oprindelse i Slagelse. Nydanskerne er dog fortsat overrepræsenteret, hvilket hænger tæt sammen med et etnisk opdelt arbejdsmarked, hvor nydanskere i alt overvejende grad arbejder i private serviceerhverv og fødevareindustrien. Især de private serviceerhverv er endnu ikke kommet helt op på niveau i forhold til før krisen, mens der har været en faldende ledighed hos Fødevareforbundet NNF. Desuden er uddannelsesniveauet og arbejdserfaringen generelt markant lavere, og der er også mange tidligere selvstændige, som fortsat har vanskeligere ved at komme i beskæftigelse. 13

14 3.2 Strategi for at begrænse langtidsledighed En af de største lokale udfordringer omkring at motivere til beskæftigelse er, at antallet af arbejdspladser i nærområdet er kraftigt faldende. Markedsøkonomiens indbyggede fokus på effektivisering og konkurrencedygtighed har en historisk tendens til at føre til øget centralisering af arbejdspladser. Det betyder, at der i dag tales om blot 2 deciderede vækstcentre i Danmark Københavnsområdet og Århus-Trekantsområdet. De lediges motivation for stor geografisk mobilitet og stor faglig/ansættelsesmæssig fleksibilitet i mindre attraktive job har derfor endnu større betydning end i mange andre kommuner, hvis borgerne skal i beskæftigelse igen. Erfaringen viser, at det er betydeligt lettere efterfølgende at få et mere attraktivt job, når man søger som beskæftiget end som ledig. Ledigheden påvirkes også af, at nogle jobfunktioner forsvinder, fordi det kan betale sig og er muligt at automatisere, digitalisere, selvbetjene eller at få udført opgaverne i andre lande eller af udenlandsk arbejdskraft, fordi produktionsomkostningerne er lavere. På tilsvarende vis forsvinder jobfunktioner, fordi der enten efterspørges en anden kvalitet eller ydelse eller sker besparelser. Derfor er det aktuelt især ufaglærte, handels- og kontormedarbejdere med begrænset specialistviden samt lavere uddannet social- og sundhedspersonale, som i overvejende grad oplever størst langtidsledighed. Herudover er der en entydig politisk diskurs om, at landene skal konkurrere om at skabe de bedste rammevilkår for virksomhederne. Det betyder, at der politisk satses entydigt på muligheden for vækst i private arbejdspladser på sigt. Konsekvensen vil være, at der forsvinder stadig flere lokale offentlige arbejdspladser. Ovenstående faktorer betyder, at fokus på øget rotation på arbejdsmarkedet, geografisk mobilitet, kompetenceudvikling rettet mod virksomhedernes behov og dermed et tæt samspil med A-kasser og det lokale erhvervsliv er stadig vigtigere, hvis den lokale ledighed skal nedbringes væsentligt. Den lokale indsats for at begrænse langtidsledighed handler derfor på det overordnede niveau fortsat om at de ledige bryder mønstre ii i jobsøgning og kompetenceudvikling Tværgående indsatsprincipper alle ledige Individuel og tidlig indsats (profilafklaring for alle ledige) Indsatsen for både de forsikrede og ikke-forsikrede jobparate ledige skal i højere grad tilrettelægges ud fra den enkeltes udfordringer, behov og hurtigste vej til varig beskæftigelse. I løbet af 2014 vil jobcentrene gøre de første erfaringer med et nyt samtale- og profilafklaringsværktøj, som forventes for alvor at blive implementeret i En eventuel kommende beskæftigelsesreform vil bestemme, hvordan indsatsen organisatorisk skal fordeles mellem jobcentre og A-kasser for forskellige målgrupper. Uanset eventuelle ændringer i en kommende organisering, vil indsatsprincipperne for de ledige dog være de samme. Samtaleværktøjet består af et digitalt forberedelsesskema, som den ledige udfylder på Jobnet før sin første samtale. Værktøjet skal bidrage til refleksion hos den ledige, så vedkommende gør sig tanker om sin vej mod job allerede inden første samtale i enten Jobcenter eller A-kasser. Herudover vil den ledige og medarbejderen have et fælles udgangspunkt ved den første samtale såvel som støtte ved de efterfølgende samtaler. Profilafklaringsværktøjet skal bidrage og hjælpe med til at identificere ved en statistisk analyse, om den ledige er umiddelbart jobparat. Værktøjet vil blive videreudviklet på baggrund af den viden, som redskabet løbende vil indhente om forhold af betydning for den lediges mulighed for at komme i job eksempelvis motivation. Værktøjerne skal tilsammen hjælpe med til at både jobcentre og A-kasser bliver bedre til ved første jobsamtale at identificere de nyledige, som har en række objektive og subjektive kendetegn, som øger risikoen for at blive langtidsledig og anvende den viden 14

15 i samtalerne med de ledige, så indsatsen i højere grad tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger. Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed, Mploy, dec Den eksisterende viden tyder på, at den faglige baggrund, uddannelse og branchetilhør betyder mindre for jobchancerne, når langtidsledigheden først er indtruffet, og adfærd kommer til at betyde mere, hvilket er vigtigt at tage højde for i indsatsen. Adfærd handler bl.a. om, at arbejdsgivernes præferencer og ønsker til arbejdskraften, omstillingsparathed, mobilitet, jobsøgningsadfærd mv. får større betydning, når man har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Mere indflydelse og ansvar til den enkelte borger Allerede i 2014 vil Jobcentret drage de første erfaringer med at give de ledige større indflydelse på indsatsen. Det handler om, at de ledige selv skal booke samtaler med jobcentret over internettet. Over tid forventes det, at relevante jobsøgningsaktiviteter mv. også kan bookes på den måde i både jobcentre og A-kasser. På samme vis er der udviklet en digital jobblog på jobnet, hvor den ledige skal registrere jobsøgningsaktiviteter. Jobbloggen kan bruges både til at forbedre vejledningen i jobcenter eller A-kasse og til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til at leve op til rådighedskravene. Rationalet er, at med større medindflydelse og ansvar for indsatsen bliver mulighederne også større for, at den enkelte ledige finder tilbage til arbejdsmarkedet Indsatsprincipper for unge med uddannelse Bred jobsøgning både geografisk og fagligt fra start Beskæftigelsesministerens politiske forventning til denne målgruppe af typisk årige er, at de fra ledighedsperiodens start er meget geografisk mobile og fagligt fleksible. Det forventes, at målgruppen er parat til at flytte efter det første job for at få erfaring, blandt andet fordi de fleste fra denne målgruppe endnu ikke har forpligtigelser forsørgelsesmæssigt. Ganske vist er den generelle ledighed og varighed steget markant for denne gruppe siden 2008, men en tidlig indsats med individuelle jobsøgningssamtaler, hvor der følges op på og vejledes om jobsøgningsvaner og -muligheder har medvirket til, at relativt få er endt i decideret langtidsledighed. Tidlig virksomhedsnær aktivering eller jobrotation for de langtidsledige De unge med en ny eller relativ ny uddannelse har ikke behov for yderligere faglig opkvalificering. Deres største udfordring er, at de mangler at kunne dokumentere over for arbejdsgiverne, at de kan fungere på en arbejdsplads og omsætte deres kvalifikationer i praksis. Samtidig har mange af de unge endnu et begrænset fagligt netværk blandt be- 15

16 skæftigede eller ledere inden for branchen, hvilket er med til at begrænse deres muligheder for beskæftigelse. Derfor er en virksomhedsnær aktivering/trainee-forløb med virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse i begyndelsen af ledighedsperioden det mest effektfulde redskab i retning mod beskæftigelse, samtidig med der følges op på en fortsat intensiv og bred jobsøgning. For det stigende antal årige unge med en uddannelse, som ender i langtidsledighed, giver det også god mening at arbejde hen imod, at der oprettes flere typisk individuelle jobrotationspladser Indsatsprincipper for unge uden uddannelse Ordinær uddannelse, voksenlærlingeplads eller nytteindsats De unge uden uddannelse, som officielt kan betegnes som ledige, er kun de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og de relativt få forsikrede ledige unge uden en uddannelse. De uddannelsesparate unge indgår ikke som ledige, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet som de åbenlyst uddannelsesparate. Kontanthjælpsreformen betyder derfor, at fremadrettet vil det kun være de forsikrede unge uden en uddannelse, som er i risiko for at blive langtidsledige. De åbenlyst uddannelsesparate vil alt andet lige relativt hurtigt skulle påbegynde en ordinær uddannelse. Hvis den åbenlyse uddannelsesparate søger om uddannelseshjælp ind til uddannelsesstart, skal vedkommende arbejde i nytteindsatsen ind til uddannelsesstart. Strategien for anvendelse af nytteindsatsen er beskrevet i afsnit (ungeindsatsen). Målet for både de ikke-forsikrede ledige og de forsikrede ledige unge uden en uddannelse er, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. De ikke-forsikrede ledige, som er åbenlyst uddannelsesparate, får et uddannelsespålæg og skal starte i en kompetencegivende uddannelse. For de forsikrede unge uden en uddannelse kan der ikke gives uddannelsespålæg, hvorfor det er endnu vigtigere med en motiverede og kvalificeret vejledning om de forskellige muligheder, der er for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. For årige forsikrede ledige uden en uddannelse kan en mulighed være at motivere dem til at tage en voksenlærlingeuddannelse eller måske en uddannelse på nedsat A-dagpenge, hvis en kommende beskæftigelsesreform kommer til at indeholde den mulighed. Hermed er de økonomiske konsekvenser ved at påbegynde en uddannelse mindre. Den tidlige og aktive indsats rettet mod ordinær uddannelse er allerede beskrevet detaljeret under indsatsen for at få unge til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse Indsatsprincipper for over 30-årige særlige risikogrupper er seniorer, nydanskere og kontanthjælpsmodtagere Tidlig udvidelse af jobsøgning både geografisk og fagligt Alt tyder på, at en kommende beskæftigelsesreform for de forsikrede ledige vil have samme udgangspunkt som kontanthjælpsreformen for den tidlige indsats. Nemlig at der er klar evidens for, at en tidlig og intensiv individuel vejledning samt udfordring på egne jobsøgningsvaner og muligheder er blandt de bedste redskaber til at begrænse langtidsledighed. Det gælder især for de potentielt langtidsledige, som det er vanskeligt at motivere til opkvalificering eller som ikke har behov for opkvalificering, samt de ledige, som har ret til et seniorjob eller efterløn. Det forventes også, at en kommende beskæftigelsesreform vil føre til en klarere opgavefordeling for det tidlige kontaktforløb, så forsikrede ledige kun skal til jobsamtale enten hos jobcentret eller hos egen A-kasse. Hvordan snittet kommer til at være, vil afhænge af de politiske forhandlinger. Indtil en reform træder i kraft skal samtalerne derfor naturligvis tage hensyn til de lovbestemte fritagelser fra samtaler, så samtalerne giver fornuftig mening for alle parter, ligesom det er vigtigt, at Jobcentrets og A-kassernes tidlige indsats supplerer og understøtter hinanden. 16

17 Både Beskæftigelsesregionen og Jobcentret arbejder med at blive stadig bedre til at synliggøre de konkrete jobåbninger, så den enkelte ledige på bedste vis bliver understøttet i egen jobsøgning både inden for og uden for kommunegrænsen. Herudover vil der naturligvis fortsat skulle vejledes om vigtigheden af at etablere og bruge personlige netværk i jobsøgningen og de forskellige måder at søge job på i forskellige brancher. De mest realistiske jobåbninger til målgrupper med størst risiko for langtidsledighed er ofte inden for områder, der er kendetegnet ved paradoksledighed. Paradoksledighed opstår typisk, når der er ubalance mellem de lediges jobforventninger og arbejdsgivernes forventninger til arbejdskraften. Paradokset opstår som oftest ved deltidsstillinger, skæve arbejdstider, jobopslag der ikke annonceres tilstrækkeligt bredt og synligt, eller hvor lønnen eller arbejdsvilkår er mindre attraktiv eller ikke lever op til de overenskomstmæssige vilkår. På samme måde kan bestemte forventninger hos både de ledige og arbejdsgiverne omkring køn, alder og herkomst være med til at sætte barrierer op, som gør, at jobbene ikke besættes tilstrækkeligt hurtigt. Strategien spiller sammen med den forkortede dagpengeperiode, hvor rationalet er, at flere påbegynder ordinær uddannelse eller udvider jobsøgningen hurtigere mod bl.a. de opslåede paradoksjob. Jobrotation Det foretrukne redskab overfor borgere, der er på vej til eller allerede er endt i langtidsledighed, er at få flere virksomheder til at indgå i jobrotationsprojekter. Etablering af projekterne kræver en stor arbejdsindsats, men når de lykkedes, er de en succes på flere plan. Kompetenceniveauet højnes hos virksomhedens beskæftigede, og de ledige får ofte mulighed for enten at blive opkvalificeret til de midlertidige job/løntilskudsjob eller som minimum få vedligeholdt kompetencerne i en midlertidig ansættelse. De midlertidige ansættelser er ofte en døråbner til at komme i betragtning til senere fastansættelse, fordi arbejdsgiverne får kendskab til konkrete lediges kompetencer. For Slagelse-området er det særdeles vigtigt, at kompetenceniveauet ikke kun højnes blandt de ledige, men at der også investeres i opkvalificering af de allerede beskæftigede. Det skaber både øget konkurrencedygtighed og åbner over tid flere jobmuligheder for de mest udsatte ufaglærte, som har de største barrierer for opkvalificering. Virksomhedsnær aktivering og uddannelse mod konkrete jobåbninger Den virksomhedsrettede aktivering i form af løntilskud og virksomhedspraktik er generelt gode redskaber til at vedligeholde og udbygge mange lediges kompetencer og netværk. Den virksomhedsnære aktivering kan også kombineres med målrettet uddannelse, hvor det kræves for, at en ledig kan varetage en konkret jobåbning Både virksomhedsaktivering og uddannelse kan dog have en fastholdelseseffekt, hvorfor der skal være fokus på, at forløbene tilpasses til den enkelte lediges behov og ikke gøres længere end højst nødvendigt. Samtidig skal det være klart for den ledige, at det er vigtigt fortsat at være aktivt jobsøgende under denne form for aktivering. Det er også vigtigt, at det er tydeligt for både den ledige og virksomheden, hvad indholdet og forventninger er til forløbet. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod det private arbejdsmarked og i øvrigt områder, hvor der kan forventes flest jobåbninger. Håndholdt jobmatch med opkvalificering til konkrete virksomheder Digitaliseringen har været med til at synliggøre både virksomhedernes efterspørgsel og de lediges kompetencer og dermed øge selvbetjeningen på jobmarkedet. I langt de fleste tilfælde sker det bedste jobmatch ved, at virksomheder og ledige selv finder hinanden, gerne med proaktiv og understøttende vejledning om muligheder fra jobcentre eller A-kasser. Virksomhedernes rekrutteringsmuligheder og -praksis har dog ændret sig væsentligt de seneste år som følge af globaliseringen. Det betyder, at mange virksomheder inden for bestemte brancher ikke længere oplever, at de har vanskeligt ved at skaffe den ønskede arbejdskraft, fordi de let kan ansætte yderst motiveret udenlandsk arbejdskraft. Be- 17

18 skæftigelsessystemet skal derfor gøre en mere proaktiv og ekstra individuel indsats for at få især de langtidsledige i spil i forhold til disse stillinger. Det er bl.a. sket ved, at der i 2014 er oprettet et landsdækkende virksomhedsberedskab med en hotline, som bl.a. kan træde til, når virksomhederne har svært ved at få ansøgere, der matcher jobbene. Beredskabet er et samarbejde mellem beskæftigelsesregionerne og alle jobcentre i landet. Jo tættere en ledig er på kanten af dagpengeperioden, desto vigtigere er det, at Jobcentret og arbejdsmarkedets parter arbejder sammen om og er behjælpelige med, at der sker et hurtigt match, så borgerne ikke på sigt risikerer at ende udenfor arbejdsstyrken. Seniorer, nydanskere og kontanthjælpsmodtagere er som beskrevet under udfordringerne især i risiko for at ende i langtidsledighed. Håndholdt matchning og konkret virksomhedsnær opkvalificering til de konkrete ordinære job er godt redskab for disse målgrupper. Det er eksempelvis sket til konkrete job i offshore-branchen i Norge og til de større bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark. Generelt set er det stadig mere vigtigt og påtrængende også at tænke den aktive indsats udover kommunegrænser. Efterspørgslen og udbuddet af kompetencer i både ordinære og støttede job er således ikke i balance, hvis der udelukkende fokuseres inden for egne kommunegrænser. Voksenlærling, uddannelsesløft, realkompetencevurdering og grundlæggende opkvalificering Der er evidens for, at uddannelsesindsatsen i videst muligt omfang skal målrettes de ledige, som har det største behov for opkvalificering og som er motiverede for at lære nyt og har mod på at komme tilbage på skolebænken. For nogle langtidsledige over 30 år er et voksenlærlingeforløb en oplagt mulighed. Enten fordi de selv er blevet motiverede for og uddannelsesparate til endelig at få en kompetencegivende erhvervsuddannelse, eller fordi de har behov for et markant branche- eller uddannelsesskift, fordi deres nuværende uddannelse ikke længere efterspørges. Både Carsten Koch-udvalget og regeringen åbner desuden op for, at over 30-årige forsikrede ledige, der er meget motiverede for et reelt uddannelsesløft i det ordinære uddannelsessystem, kan få det, hvis de er villige til at få en reduceret ydelse i de op til 2 år på A-dagpenge. I regeringens forhandlingsudspil til en reform er ydelsesniveauet sat til 80 % af A-dagpengene, men netop dette tiltag er der umiddelbart størst modstand fra de tidligere forligspartier på beskæftigelsesområdet. Kontanthjælpsreformen giver ufaglærte kontanthjælpsmodtagere ret til at deltage i et forløb, hvor de får vurderet deres realkompetencer. Det samme forventes at blive tilfældet ved en kommende beskæftigelsesreform for de ufaglærte forsikrede ledige. Det betyder, at de ufaglærte ledige kan få bevis på det, som vedkommende kan og ikke behøver at lære det samme to gange, hvis borgeren eksempelvis går i gang med en erhvervsuddannelse eller en efteruddannelse (AMU). De ufaglærte over 30 år får også på samme vis ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet, og dermed bliver nogle af barriererne måske synliggjort omkring, hvorfor de har vanskeligt ved at få eller fastholde et job. Iværksætteri En stor del af de langtidsledige nydanskere i Slagelse kommer fra de selvstændiges A- kasser, fordi de tidligere har drevet virksomhed. Slagelse Kommune indgår i den forbindelse i et forsøgsprojekt for Etnisk Erhvervsfremme, der rådgiver nydanskere, der er motiveret for at blive selvstændig erhvervsdrivende. Projektet er opstået, fordi mange nydanskere meget gerne vil være selvstændige og tit har stor virkelyst. Men undersøg- 18

19 elser viser, at mange af disse virksomheder hurtigt lukker igen på grund af manglende viden og rådgivning. Af mange grunde er det vigtigt at have øje for de relativt mange selvstændige, som er blevet langtidsledige. Blandt andet fordi den traditionelle lønmodtagerkultur i mange virksomheder har en tendens til at have paraderne ekstra oppe ved mødet med iværksættere, der ofte ikke har papir på deres kompetencer. En stor del af beskæftigelsen i Danmark drives netop af små- og mellemstore virksomheder, som ofte har behov for medarbejdere, der har det drive, som kendetegner mange iværksættere. Jobcentret skal derfor arbejde med at blive endnu bedre til at sælge iværksætterens kompetencer i mange virksomheder. Tilbud til jobsøgende uden kommunal forsørgelse og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse Jobcentret vil have fokus på, at der også tilbydes og etableres aktive tilbud til den gruppe af jobsøgende (tidligere A-dagpengemodtagere), som ikke længere er berettiget til en kommunal forsørgelsesydelse og som har vanskeligt ved at finde beskæftigelse. Tilbuddene vil have fokus på vejledning omkring jobsøgningsmuligheder samt etablering af virksomhedspraktikker. Indsatsen i forhold til ledige, der modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, vil følge de gældende lovpligtige tilbud, herunder også nye tilbud som vil følge med en kommende beskæftigelsesreform. 19

20 4 Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Samarbejdsgraden med virksomhederne i Slagelse Kommune skal være x procent i I opgørelsen indgår alle typer samarbejde med virksomhederne i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance. Ordinær rekruttering indgår ikke, da det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk muligt at følge op på. Alle virksomheder i den enkelte kommune vil tælle med i målingen. Dec Dec Dec Mål 4: Samarbejdsgrad ml. lokale virksomheder og jobcentre 48,8 44,5 40,7 Indikatormålet omfatter alle typer af virksomheder i lokalområdet og er strategisk set koncentreret om de brancher, hvor jobmarkedet ikke fungerer eller ikke forventes at kunne fungere fuldt ud selvregulerende på kort eller længere sigt. En væsentlig forudsætning for at bevare og udbygge lokale arbejdspladser er, at det lokale arbejdsudbud matcher virksomhedernes efterspurgte kompetencer på både kort og længere sigt. Ministermålets afsæt er, at der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrenes aktive indsats virker bedst, når den tænkes sammen med en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder og i sammenhæng med den lokale erhvervs- og uddannelsespolitik. Der er behov for løbende at opdatere jobcentrenes viden om virksomhedernes umiddelbare og forventede fremtidige konkrete behov for kompetencer. 4.1 Udfordringer ift. samarbejdet med lokale virksomheder Vækst i arbejdspladser i Hovedstadsområdet og fald i Region Sjællandsområdet Beskæftigelsesregionens analyser og prognoser viser, at væksten i arbejdspladser er meget skævt geografisk opdelt mellem Hovedstadsområdet og resten af Østdanmark. Tendensen forventes at blive forstærket frem mod Mange af virksomhederne på det lokale arbejdsmarked er derfor stadig varsomme med at agere alt for optimistisk. Der er fortsat tilbageholdenhed med at stille løntilskuds-, praktik- og uddannelsespladser til rådighed for alle målgrupper, og der er tilbageholdenhed med nyrekrutteringer på ordinære vilkår. Det er vigtigt, at Jobcentret handler ud fra det hele arbejdsmarked, som ikke kun findes inden for de enkelte kommunegrænser. Moderat vækst i arbejdspladser for industri, privat service, detailhandel samt bygge- og anlæg I 2015 forventes der at ske en fortsat moderat vækst i Østdanmark i antallet af arbejdspladser inden for den private sektor. Bygge- og anlægssektoren i Østdanmark er et vigtigt område som følge af de mange igangsatte og planlagte offentlige bygge- og anlægsprojekter. Samtidig er forventningen til den lokale beskæftigelse, at der i mindre omfang vil blive etableret nye arbejdspladser i den private servicesektor og detailhandlen iii. For jobcentrene handler det i mange tilfælde om at få de ledige i spil i skarp konkurrence med bl.a. udenlandsk arbejdskraft. Fald i offentlige arbejdspladser behov for større fokus på private arbejdspladser Generelt set forventes der et fald i antal offentlige arbejdspladser i Østdanmark de kommende år pga. omfattende besparelser, som især har berørt mange sociale institutioner, kommunale arbejdspladser i kommunen og Flådestationen i Korsør. På den anden side etableres et nyt akutsygehus, psykiatrisygehus, og Fødevarestyrelsen er flyttet til Slagelse, ligesom den lokale uddannelsessektor med den store fokus på uddannelse til både unge og voksne fortsat kan forventes at blive udvidet. Mindre synliggørelse af jobåbninger og fald i den registrerede samarbejdsgrad Beskæftigelsesregionens opgørelse af synlige jobåbninger viser, at Slagelse i 2012 have en relativt lav andel af jobåbninger, der var synlige på Jobnet på blot 11 % mod et gennemsnit for Østdanmark på 18 %. En del af forklaringen er sandsynligvis, at Jobcentret har lært mange virksomheder selv at bruge CV-banken til at finde potentielle jobkandidater. I forhold til samarbejdsgraden har det tilsvarende betydning, at der er sket en omlægning af og anden vægtning af virksomhedsindsatsen. Fra at der har været stor fokus på intensiv virksomhedsnær aktivering, er der kommet stadig større fokus på ordinær rekruttering og opkvalificering. Behov for et mere rummeligt arbejdsmarked løfte et socialt ansvar Hvis det skal lykkes at få flere borgere med reduceret arbejdsevne i beskæftigelse kræver det, at flere virksomheder er med til at løfte det sociale ansvar, ligesom det kan være nødvendigt at tænke i nye løsninger for at etablere et endnu mere rummeligt arbejdsmarked. 20

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Den lokale beskæftigelsespolitik i Slagelse Kommune 19. juni 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Ministermål 1 3 1.1 Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse 3 1.2 Strategi

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse

Beskæftigelsesplan Rudersdal Kommune, Beskæftigelse Beskæftigelsesplan 2016 Rudersdal Kommune, Beskæftigelse Indhold Indledning... 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 4 Ministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 4 Ministerens mål 2:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på resultater og indsats RAR Fyn September 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2016

Status på mål i beskæftigelsesplan 2016 Status på mål i beskæftigelsesplan 2016 I beskæftigelsesplan 2016 er der opstillet 16 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste 12 mål er udmeldt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Antal personer Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'14) 1.514 1.545 Ledige under 25 år 8 (maj. '14) 777 Aktiverede forsikrede ledige 2 247 445 Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017

Arbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017 Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold Arbejdsmarkedsudvalgt...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3 AMU 2 Flere unge har en ordinær uddannelse...4

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021

Læs mere

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det

Læs mere

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede

Læs mere

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status for beskæftigelsesplan 2019 Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner

Læs mere

Sagsnr.: 2015/ Dato: 4. september 2015

Sagsnr.: 2015/ Dato: 4. september 2015 Notat Sagsnr.: 2015/0000535 Dato: 4. september 2015 Titel: Beskæftigelsesplan 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Uddannelseskonsulent Byrådet skal hvert år vedtage en beskæftigelsesplan,

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Antal personer Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (sep.'14) 1.563 1.474 Ledige under 25 år 8 (jul. '14) 784 Aktiverede forsikrede ledige 2 303 667 Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Antal personer Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (dec.'14) 1.650 1.571 Ledige under 25 år 8 (dec. '14) 753 Aktiverede forsikrede ledige 2 318 658 Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Antal personer Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (dec.'14) 1.650 1.571 Ledige under 25 år 8 (dec. '14) 753 Aktiverede forsikrede ledige 2 318 658 Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Borgere på offentlig forsørgelse 21% af borgerne i Esbjerg/Fanø er på offentlig forsørgelse. Det svarer til gennemsnittet i Syddanmark. Der har været et

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Antal personer Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (okt.'14) 1.580 1.623 Ledige under 25 år 8 (okt. '14) 729 Aktiverede forsikrede ledige 2 331 686 Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Status på indsats RAR Sjælland

Status på indsats RAR Sjælland Status på indsats RAR Sjælland Marts 2018 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet kan med

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Antal personer Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (mar.'14) 2.096 2.036 Ledige under 25 år 8 (feb. '14) 823 Aktiverede forsikrede ledige 2 438 907 Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere