Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Onsdag den 25. februar 2009 kl Landstingssalen, Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Onsdag den 25. februar 2009 kl. 9.00 12.30 Landstingssalen, Christiansborg"

Transkript

1 Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Onsdag den 25. februar 2009 kl Landstingssalen, Christiansborg 1

2 Indholdsfortegnelse Program...3 Deltagerliste...5 Præsentation af oplægsholdere...10 Jes Vilhelmsen, senioranalytiker, AE Rådet...10 Henning Jørgensen, professor i arbejdsmarkedspolitik, AAU...10 Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab, SDU...11 Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd...11 Erik Nielsen, formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg...11 Jørgen Peter Holst, jobcenterchef, Jobcenter Odense...11 Palle Christiansen, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland...12 Morten Kaspersen, formand, A-kassernes Samvirke...12 Lizette Risgaard, næstformand, LO...12 Henrik Bach Mortensen, direktør, DA Oplæg Af Jes Vilhelmsen...14 Oplæg Af Henning Jørgensen...18 Oplæg Af Asbjørn Sonne Nørgaard...22 Oplæg Af Lars Haagen Pedersen...24 Oplæg Af Erik Nielsen...27 Oplæg Af Jørgen Peter Holst...30 Oplæg Af Palle Christiansen...33 Oplæg Af Morten Kaspersen...36 Oplæg Af Lizette Risgaard...39 Oplæg Af Henrik Bach Mortensen...42 Teknologirådets udgivelser

3 Program Høringen er arrangeret for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg af Teknologirådet onsdag d. 25. februar kl i Landstingssalen på Christiansborg. Beskæftigelsesindsatsen skal fra 1. august 2009 overgå til et enstrenget kommunalt system. Det betyder, at kommunerne skal overtage de statslige dele af jobcentrene, og dermed bliver jobcentrene fremover alene kommunalt drevet. Formålet med høringen er at give de ansvarlige politikere mulighed for at diskutere de kommende nye vilkår for beskæftigelsesindsatsen med eksperter og centrale aktører på arbejdsmarkedsområdet, inden Folketinget behandler lovforslaget i løbet af foråret. Hvad vil de nye rammer betyde for beskæftigelsesindsatsen generelt, for ansatte og arbejdsgivere, for kommuner og jobcentre, for a-kasser og for regionale samt lokale beskæftigelsesråd? Kaffe og indtjek 9.00 Velkomst ved Knud Kristensen, formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 1. blok: Overordnede vurderinger af forslaget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem 9.05 Jes Vilhelmsen, senioranalytiker, AE Rådet 9.15 Henning Jørgensen, professor i arbejdsmarkedspolitik, AAU 9.25 Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab, SDU 9.35 Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd 9.45 Spørgsmål fra Arbejdsmarkedsudvalget til oplægsholderne Kaffepause 2. blok: De involverede aktørers vurderinger af forslaget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen Erik Nielsen, formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Jobcentrenes rolle i et enstrenget beskæftigelsessystem Jørgen Peter Holst, jobcenterchef, Jobcenter Odense Regional styring af beskæftigelsesindsatsen i et nyt system Palle Christiansen, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland 3

4 11.15 Et nyt beskæftigelsessystem set fra A-kassernes synsvinkel Morten Kaspersen, formand, A-kassernes Samvirke Arbejdsmarkedets parters syn på et enstrenget beskæftigelsessystem Lizette Risgaard, næstformand, LO Henrik Bach Mortensen, direktør, DA Spørgsmål fra Arbejdsmarkedsudvalget til oplægsholderne Afslutning ved Lone Møller, næstformand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 4

5 Deltagerliste Anders Kold Anders Stengaard Anders-W. Niemann Anette Stæhr Ann Riis Anne Grethe Hansen Anne Maria Foldgast Anne Marie Møller Larsen Anne Marie Toftegaard Annette Hansen Incita Jobcenter Ringsted, Stat Egdal Kommune Jobcenter Bornholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland PROSA Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsdirektoratet PROSA Bettina Post Birgit Hedegaard Birgitte Fæster Birgitte Munch Rathsach Birgitte Romose Birte Dreyer Kristensen Bjarne Andersen Bjørn Salling Brian Rosendal Nielsen Brigitta Volsted Dansk Socialrådgiverforening Kommunernes Landsforening Arbejdsmarkedsstyrelsen Dansk Sygeplejeråd A-kassen Arbejdsdirektoratet Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Køge Kommune Daghøjskoleforeningen FOA Jobcenter Frederiksberg Carsten Andersen Carsten Riis Cathrine Tjellesen Charlotte Burvil Charlotte Holmershøj Charlotte Rixen Christian Grønnemark Christian Seidelin Christian Sjøntoft Christian Sølyst Christian Sørbye Friis Claus Bislev Claus Brygger Jacobi Claus H. Christensen Claus Jørgensen HK Arbejdsmarkedsstyrelsen Jobcenter Viborg Dansk Socialrådgiverforening BUPL-A Sydjylland HK Kommunal, Beskæftigelsesudvalget Faxe Kommune - Jobcenter Rødovre Kommune - Jobcenter LO Civiløkonomernes A-kasse Jobcenter Århus Arbejdsmarkedsstyrelsen Holstebro Kommune 3FA Diana Rasmussen Dorthe Wenneke Esbensen BUPL-A Kommunernes Landsforening 5

6 Elisabeth Als Else Nissen Erik Bertelsen Erik Swiatek Eva Birch Christensen Eva Glejtrup Eva Spooner Ledernes Hovedorganisation Jobcenter København Kristelig Fagbevægelse PROSA PROSA Teknologirådet Ingeniørernes A-kasse Fin Krogh Jørgensen Flemming Stenhøj Andersen Freddy Knecht Frederik Berling Ingeniørforeningen i Danmark FTF-A Metal Tekniq Installatørernes Organisation Ghita Parry Gitte Hagelskjær Gorm Hjelm Andersen Gotfred Sass Frederiksen Gy Larsen Gyda Rasmussen Györgyi Csató Kost & Ernæringsforbundet Jobcenter Bornholm Køge Jobcenter Faxe Kommune Teknologirådet BUPL-A Daghøjskoleforeningen Hanne Jørgensen Hans Jørgen Andersen Helene Mikkelsen Helle Leisner Helle Rasmussen Henriette Becker Henrik Kjær Henry Schou Madsen Holger Kallehauge Jobcenter Gentofte Kristelig Fagbevægelse Velfærdsministeriet Jobcenter Frederiksberg Arbejdsmarkedsstyrelsen BUPL-A LO Midtsjælland Bornholms Regionskommune PTU Irene Odgaard Jakob Heltoft Jan Fristrup Jan Hendeliowitz Jan Jensen Jens Bech Andersen Jens Folkersen Jens Mølbach Jens Troldborg Jes Flatau Jette Myglegaard Johan Otte Johnny L. Madsen Johnny Nim Johnny Winther Holbech Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Dansk El-Forbund Driftsregion Nordjylland FOA - Fag og Arbejde Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Ingeniørernes A-kasse LBR Hjørring Sorø Kommune Hvidovre Kommune Danske Lønmodtageres A-k Bornholms Regionskommune 6

7 Jonas Mortensen Jytte Hougaard Teknologirådet HK Kaj Thybo Karen Elisabeth Thorsen Karen Il Wol Knudsen Karin Rasch Karl Schmidt Kim Jacobsen Kim Knudsen Kim Them Serup Kirsten Thomsen Klaus Farnov Kristian Bak Kristian Krüger Kristian Madsen Kristina Bendixen Kurt Kofoed Dansk Metal Lyngby-Taarbæk Kommune Danske Handicaporganisationer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsesregion Syddanmark FOA Aalborg SF's faglige landsudvalg Dansk Metal Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland LO Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 3F Kommunernes Landsforening Ledernes Arbejdsløshedskasse Lars Christensen Lars Heering Lars Lauridsen Lars Munck Leif Sørensen Lene Rønne Holdø Lillian Christensen Lillis Søndergaard Lis Særmark-Thomsen Lisbet Jensen Lisbeth Holm Knudsen Lisbeth Sølvhøj Lise Pontoppidan Lone Brüsch Lone Severinsen Louise Therese Schou Nielsen Civiløkonomernes A-kasse Rigsrevisionen Hvidovre Kommune DJØF Brovst Kommune 3F Hillerød Kommune Arbejdsdirektoratet DH Arbejdsmarkedets Ankenævn DJØF FTF Arbejdsmarkedsstyrelsen DA Professionshøjskolen Metropol Teknologirådet Margrethe Groth-Andersen Margrethe Munk Mariann Lillemose Marianne Hedegård Marianne Sumborg Marie Hansen Martin Ejlertsen Martin Møland Nielsen Merete Grønlund Merete Nedergaard Mette Lyshøj Arbejdsdirektoratet OPUS - Vesterbro Dansk Blindesamfund Storbritanniens Ambassade Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Arbejdsmarkedsstyrelsen Magisterbladet Socialpædagogernes Landsforbund Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Dansk Sygeplejeråd A-Kassen 3F 7

8 Michael Darmer Michel Klos Mikkel Flatau Mogens Eliasen Morten Bue Rath Morten Erbs Morten Thomsen FTF-A Ingeniørernes A-kasse Ballerup Kommune NNF Dansk Sygeplejeråd Jobcenter Aalborg HK Kommunal Kommunalbladet Nanna Engberg Niels Bjerre Niels Freiberg Niels Hörup Niels Rasmussen Niels-Jørgen Holm Teknologirådet Akademikernes Arbejdsløshedskasse Arbejdsmarkedsstyrelsen Solrød Kommune Hillerød Kommune HK-København Ole Pilgaard Andersen Horsens Kommune Palle Hansen Per Bech Grønning Pernille Christoffersen Peter Lemcke Frederiksen Poul Hansen Randi Jensen Rasmus Hornbøll Hviid Regitze Rose Rune Thorup Socialpædagogernes Landsforbund Guldborgsund Jobcenter Socialpædagogernes landsforbund Teknologirådet 3F Daghøjskoleforeningen FTF-A AS3 Employment Lærernes A-kasse Sonja Nielsen Steen Gram Hansen Stig Marcussen Stig Martin Nørgaard Stine Hollendsted Susanne Gerner Nielsen Susanne R. Andresen Sven Bertelsen Søren Munk Søren Petersen Jobcenter Viborg Holstebro Kommune Furesø Kommune Arbejdsmarkedsstyrelsen Hillerød Kommune BUPL 3FA Hjørring Kommune Jobcenter Kalundborg, Staten Staten i Jobcenter København Tanja Løvgren Thomas Klenow With Thorkild Olesen Tina Voldby Tine Gulland-Frandsen Tom Krog Nielsen Torben Ploug Troels Paulsen Finanssektorens Arbejdsgiveforening Københavns Pressebureau Dansk Blindesamfund Tekniq Installatørernes Organisation Jobcenter Glostrup Jobcenter Frederiksberg Jobcenter Tårnby Aalborg Universitet 8

9 Vivian Jordansen Kommunernes Landsforening Aase Rothausen Akademikernes Jobservice Oplægsholdere Asbjørn Sonne Nørgaard Erik Nielsen Henning Jørgensen Henrik Bach Mortensen Jes Vilhelmsen Jørgen Peter Holst Lars Haagen Pedersen Lizette Risgaard Morten Kaspersen Palle Christiansen Syddansk Universitet Formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Aalborg Universitet Dansk Arbejdsgiverforening AE Rådet Jobcenter Odense, Odense Kommune Det Økonomiske Råd Landsorganisationen i Danmark LO Arbejdsløshedskassernes Samvirke Beskæftigelsesregion Midtjylland Ordstyrere Knud Kristensen Lone Møller Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Næstformand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Medlemmer af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Knud Kristensen, Formand Medlem af Folketinget (KF) Lone Møller, Næstformand Peter Juel Jensen Louise Schack Elholm Jens Vibjerg Anne-Marie Meldgaard Thomas Adelskov Leif Lahn Jensen Bjarne Laustsen Bent Bøgsted Eigil Andersen Morten Østergaard Line Barfod Medlemmer af Folketingets Kommunaludvalg Erling Bonnesen Lennart Damsbo-Andersen Lene Hansen Flemming Bonne Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (V) Medlem af Folketinget (V) Medlem af Folketinget (V) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (DF) Medlem af Folketinget (SF) Medlem af Folketinget (RV) Medlem af Folketinget (EL) Medlem af Folketinget (V) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (S) Medlem af Folketinget (SF) 9

10 Præsentation af oplægsholdere Jes Vilhelmsen, senioranalytiker, AE Rådet Jes Vilhelmsen har været ansat som senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden maj 2007, hvor hans primære arbejdsområde er registeranalyser af arbejdsmarkedsforhold. Jes Vilhelmsen har blandt andet analyseret: NY CHANCE TIL ALLE, 300-timersreglen, rettidighed i indsatsen, beskæftigelsesindsatsen overfor forsikrede ledige, ulighed i sundhed, fattigdom, tabte arbejdsår som følge af tidlig tilbagetrækning, sygedagpenge osv. Jes Vilhelmsen var ansat i Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fra december 1997 til maj 2007, som student, konsulent og fuldmægtig. Dog på nær perioden august 1999 til april 2000, hvor han var ansat som assisterende analytiker i Unibank Markets. Har læst økonomi på Københavns Universitet. Henning Jørgensen, professor i arbejdsmarkedspolitik, AAU Uddannelse: Cand.phil et lic. scient.adm Professor i politologi med særlig henblik på offentlig forvaltning ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Direktør for European Trade Union Institute for Research, Education and Health and Safety (ETUI-REHS) Research Department, Bruxelles Personaledirektør for European Trade Union Institute for Research, Education and Health and Safety (ETUI-REHS) Direktør for CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet) Professor i politologi med særlig henblik på offentlig forvaltning, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Lektor i analyser af politiske systemer, Aalborg Universitet Udvalgte publikationer fra de seneste to år: Flexicurity in Danish The Danish flexicurity system and the relevance of learning from it in Latin America, CEPAL (UN), Santiago, Chile, 2009 The Nordic Approach to Growth and Welfare European Lessons to be Learned?, ETUI, Brussels, 2008 (together with Lars Magnusson and Jon Erik Dølvik Modernisering og kvalitetsreform i den offentlige sektor, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, Aalborg, 2008 (sammen med Lene Dalsgaard) Fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik kosmetisk eller indholdsmæssige ændringer?, pp i Tidsskrift for Arbejdsliv, vol. 10, nr. 3, 2008 Flexicurity and Beyond Finding a New Agenda for the European Social Model, DJØF Publ., Copenhagen, 2007 (edited together with Per Kongshøj Madsen) At indgå eller undgå samarbejde på VEU-området Om den svære kobling af forståelser, adfærd og institutionelle betingelser, KvaliNord-projektet, Aalborg, 2007 (sammen med Oline Pedersen) 10

11 Arbejdsmarkedspolitikkens fornyelse Innovation eller trussel mod dansk flexicurity?, ETUI, LO, FTF, Brussels and Copenhagen, 2007 Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab, SDU Asbjørn Sonne Nørgaard, ph.d., er professor i statskundskab og tilknyttet Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. Han har i mange år forsket i arbejdsmarkedspolitik, store reformer og interesseorganisationernes samspil med regering og Folketing. Han har skrevet om arbejdsløshedsforsikringens historie med særligt fokus på den administrative styring og finansiering af a-kasserne, ligesom han også tidligere har sammenlignet aktivering i det kommunale og det statslige system. I 100 års jubilæumsbogen for a-kasserne skrev han artiklen Parterne og a-kassesystemet de forbundne spils politiske logik. Asbjørn Sonne Nørgaard har også interesseret sig for statslig styring af kommunerne og offentlige serviceydelser. Sidste år var han aktuel med Bogen Plejehjemstilsyn: Politik på pressens præmisser. Lars Haagen Pedersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen er 49 år og cand. polit. og ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Han har været sekretariatschef i De Økonomiske Råds Sekretariat siden Før dette har han været sekretariatschef i Velfærdskommissionen, leder af DREAM forskningsgruppen og lektor ved Københavns Universitet. Erik Nielsen, formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Erik Nielsen er født 17. juli 1953 i København og gift med Sygeplejerske Anne Willer. Erik Nielsen er udlært maskinarbejder i 1973, blev leder af Rødovre Kommunes Beskæftigelsescenter , medlem af Rødovre Kommunalbestyrelse (socialdemokratiet) fra 1990 og borgmester i Rødovre fra Erik Nielsen bestrider en række tillidsposter, bl.a. som medlem af KL s formandskab, medlem af KL s bestyrelse, formand for KL s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og medlem af Danmarks Vækstråd. Herudover er Erik Nielsen formand for Rødovre Kommunes Erhvervsråd og formand for Omegnskommunernes samarbejde. Jørgen Peter Holst, jobcenterchef, Jobcenter Odense 55 år, Cand.jur. fra 1978 ved Århus Universitet Jobcenterchef i Pilotjobcenter Odense Beskæftigelseschef i Odense Kommune omfattende områder med aktivering af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengeopfølgning, integration, danskuddannelse Områdekontorleder i Odense Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning med ansvar for et lokaldistrikt med indbyggere dækkende samtlige sociale behov fra børn- og ungesager til plejehjem. 11

12 Souschef på Faaborg og Ærøskøbing Sygehuse. Udover administrative opgaver med budgetlægning mv. var implementering af nye sygehusledelser Fuldmægtig i såvel Social- og Sundhedsforvaltningens og Sygehusforvaltningens administrationsafdelinger i Fyns Amt. Bl.a. opgaver med institutionsadminstration, budgetlægning og strukturændringer. Palle Christiansen, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Direktør for Beskæftigelsesregion Midtjylland og sekretær for Beskæftigelsesrådet for Region Midtjylland Regionschef for AF Århus Amt og sekretær for Arbejdsmarkedsrådet for Århus amt. Morten Kaspersen, formand, A-kassernes Samvirke Morten Kaspersen er 57 år, har i de sidste 25 år været beskæftiget med arbejdsløshedsforsikring og Beskæftigelsespolitik og har gennem tiden haft sæde i diverse udvalg på området Studentereksamen Beskæftiget som lærervikar og skovarbejder Beskæftiget som bygningsarbejder A-kasseleder i SID anlæg og byg afdeling i Aalborg A-kassesekretær på SIDs hovedkontor Forretningsfører i SIDs a-kasse Forretningsfører i Faglig Fælles Akasse Formand for AK-Samvirke Lizette Risgaard, næstformand, LO Lizette Risgaard er 48 år. Hendes politiske ansvarsområder i LO er: beskæftigelse og arbejdsmarked dagpengesystem erhvervspolitik trafik og infrastruktur pensionspolitik socialpolitik og det rummelige arbejdsmarked efterløn og tilbagetrækningsordninger organisationspolitiske aktiviteter ligestilling 12

13 Henrik Bach Mortensen, direktør, DA Dansk Arbejdsgiverforening, DA, repræsenterer virksomhederne som brugere af beskæftigelsessystemet og som rådgivere om beskæftigelsesindsatsen nationalt, regionalt og lokalt. DA er hovedorganisation for 13 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked. Et af DA s formål er at påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. Mere end virksomheder inden for bl.a. industri, handel, transport, service og byggeri er medlem af en af DA s medlemsorganisationer. Den samlede beskæftigelse udgør fuldtidslønmodtagere. 13

14 Oplæg 1 Af Jes Vilhelmsen AE s kommentarer til aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem I forbindelse med finansloven for 2009 blev der indgået forlig om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige, og samtidig samles beskæftigelsesindsatsen for både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere i kommunerne. Kommentarerne i dette papir er baseret på aftaleteksten Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Heri er den endelige finansieringsmodel ikke fastlagt, men der lægges op til, at der bygges videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, hvor staten betaler 65 procent af kontanthjælpen, når en person er i aktivering og 35 procent, når den ledige ikke er i aktivering. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere er langt mere konjunkturfølsom end de ordninger, som kommunerne i dag har ansvaret for. Samtidig er der store forskelle i, hvordan ledigheden udvikler sig i de enkelte kommuner ved konjunkturomslag i økonomien. Det kan derfor vise sig at være stærkt uhensigtsmæssigt at kopiere den finansieringsmodel, der i dag anvendes i det kommunale system. I dag har staten den marginale risiko, når antallet af forsikrede ledige stiger. I perioder med høj ledighed og lav vækst sendes der købekraft via dagpengesystemet ud i økonomien. Dagpengesystemet virker derfor i dag som en konjunkturstabiliserende faktor. Det har den effekt, at varigheden og dybden af konjunkturudsving udjævnes. Med en finansieringsmodel, hvor kommunerne skal bære hele eller store dele af den marginale risiko, kan det i yderste konsekvens betyde, at perioder med lav vækst og høj ledighed bliver længere og dybere end hidtil. Hvis kommunerne ikke kompenseres for stigende dagpengeudgifter, skal finansieringen findes andre steder i den kommunale økonomi. Og så er det enten velfærden, der må holde for i form af færre penge til f.eks. skoler, ældrepleje og børnepasning eller skatterne der må sættes op. Dvs. de konjunkturstabiliserende effekter elimineres, ligesom den offentlige velfærd presses i nedgangstider. I aftaleteksten fremgår det, at man på den ene side vil indføre økonomiske incitamenter, så kommunerne får et klart incitament til at få ledige i job, og belønnes for at give aktive tilbud. Og samtidigt vil man på den anden side sikre den økonomiske bæredygtighed i et kommunalt beskæftigelsessystem, så kommuner med mange ledige også kan løfte opgaven. Disse to hensyn er modstridende. Det afgørende er derfor, hvordan hensynet til økonomiske incitamenter vægtes i forhold til hensynet om kommunal økonomisk bæredygtighed i den endelige finansieringsmodel. 14

15 Kommunerne rammes forskelligt under konjunkturomslag I tabel 1 er vist, hvordan kommunerne rammes forskelligt under konjunkturomslag. Tabellen viser udviklingen i antallet bruttoledige (forsikrede ledige og aktiverede) under lavkonjunkturen fra 4. kvartal 2001 til 4. kvartal 2003, hvor ledigheden sidst steg 1. Som det fremgår af tabellen, steg antallet af forsikrede bruttoledige på landsplan med 12,5 procent. I Lejre, Glostrup og Hillerød kommuner steg antallet af forsikrede ledige og aktiverede dog med mere end 30 procent, mens antallet af bruttoledige faldt i kommuner som f.eks. Esbjerg, Bornholm og Thisted. Det helt centrale spørgsmål er derfor, hvordan kommunerne kompenseres økonomisk, når ledigheden stiger. Hvis ledigheden f.eks. stiger med 30 procent i en kommune, og kommunen kun kompenseres med de 12,5 procent, som ledigheden steg med på landsplan. Så skal den resterende udgiftsstigning på omkring 18 procent finansieres ved enten at reducere den kommunale velfærd eller øge skatterne. I aftalepapiret fremgår det, at der vil blive taget højde for f.eks. små ø-kommuner og situationer, hvor mange arbejdspladser nedlægges på samme tid i en kommune. Derudover kan der blive justeret på udligningssystemet eventuelt i kombination med en overgangsordning. Der er dog uendelig langt fra skrivebordsbetragtninger til den virkelige verden. Det vil være vanskeligt at tage højde for alle relevante forhold, når modellen udmøntes i praksis. Og hvis man ikke gør dette, vil det være den kommunale velfærd, der kommer til at holde for 2. Tabel 1. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere (bruttoledige opgjort i fuldtidspersoner) fra 4. kvartal 2001 til 4. kvartal 2003 (ændring i pct.) Kommuner med størst fald (pct.) Kommuner med størst stigning (pct.) Ærø -9,1 Lejre 33,2 Bornholm -8,0 Glostrup 32,9 Thisted -5,8 Hillerød 31,1 Esbjerg -4,8 Samsø 30,8 Svendborg -4,3 Gentofte 26,8 Varde 0,3 Lyngby-Taarbæk 26,6 Lolland 0,3 Egedal 25,0 Fanø 0,4 Ringkøbing-Skjern 24,9 Guldborgsund 0,5 Gribskov 24,8 Frederikshavn 1,3 Brøndby 24,2 Hele landet 12,5 Hele landet 12,5 Anm.: Opgørelsen omfatter både ledige og aktiverede. Kilde: AE s beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM, Statistikbanken, samt Arbejdsmarkedsstyrelsens bestandsstatistik. Beskæftigelsespolitikken i ukendt farvand Fra august 2009 får kommunerne ansvaret for, hvordan beskæftigelsespolitikken udføres overfor de forsikrede ledige. Vurderet ud fra indsatsen på landsplan halter kommunernes nuværende indsats overfor 1 Antallet af forsikrede ledige steg med i denne periode. Samtidig faldt antallet af aktiverede med omkring Bruttoledigheden (ledige plus aktiverede) steg derfor samlet med omkring fuldtidspersoner. 2 I dag kompenseres kommunerne via budgetgarantiordningen for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt udgifter til førtidspension. Princippet er, at kommunerne under ét ikke må rammes af stigende udgifter som følge af den almindelige konjunkturudvikling. Den enkelte kommune kan dog godt blive ramt, hvis udviklingen i kommunen afviger fra landsgennemsnittet. 15

16 kontanthjælpsmodtagerne gevaldigt. Faktisk står det så sløjt til, at Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) i slutningen af september 2008 iværksatte en handlingsplan for at sikre kontant- og starthjælpsmodtagere en aktiv indsats til tiden. Som det fremgår af tabel 2, halter indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne især med hensyn til at give jobsamtaler samt gentagne tilbud til tiden. I pressemeddelelsen fra AMS, hvor der blev informeret om handlingsplanen, blev den utilfredsstillende indsats beskrevet på følgende måde: Det er ikke godt nok, når vi nu ved, hvad der virker en aktiv indsats med regelmæssig kontakt 3. Tabel 2. Jobsamtaler og tilbud til tiden, forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere Jobsamtaler til tiden (pct.) - december ,4 80,6 Første tilbud til tiden (pct.) november ,1 71,7 Gentagne tilbud til tiden (pct.) november ,7 66,7 Anm.: Kontanthjælpsmodtagere omfatter også starthjælpsmodtagere. Rettidigheden med hensyn til første tilbud for forsikrede ledige er baseret på AE s egne opgørelser, da Beskæftigelsesministeriet først måler rettidigheden omkring to måneder senere end tidspunktet for ret og pligt. Kilde: AE på baggrund af data fra Jobindsats.dk. Udfordringen bliver derfor stor for kommunerne. Og på langt sigt kan man frygte, at det er den nuværende indsats i den kommunale del af jobcentrene, der skal sætte det fremtidige niveau for indsatsen. Hvis der slækkes på indsatsen overfor de forsikrede ledige, vil det reducere det effektive arbejdsudbud, og dermed vil en svækket aktiv beskæftigelsespolitik koste på den strukturelle ledighed. Indsatsen overfor de ledige er derfor ikke bare et spørgsmål om, at det er kommunen eller staten, der skal varetage den aktive beskæftigelsesindsats. Det er et spørgsmål om samfundsøkonomisk vækst og velfærd fremover. Meget tyder på, at de styringsprincipper, der i dag anvendes i det kommunale system, ikke virker efter hensigten. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at principperne overføres til indsatsen overfor de forsikrede ledige. Uddannelsesaktiveringen er i fare Det er ikke kun i forhold til rettidigheden, at der er store forskelle i indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Der er også store forskelle på de redskaber, som anvendes i indsatsen. Som det fremgår af figur 1, består indsatsen overfor de forsikrede ledige i høj grad af uddannelsesaktivering, der udgør lidt under halvdelen af aktiveringen, samt af forløb med løntilskud. I kontanthjælpssystemet udgør særligt tilrettelagte projekter mv. langt den største del af indsatsen efterfulgt af virksomhedspraktik samt vejlednings- og afklaringsforløb. Uddannelsesaktivering bruges stort set ikke i kontanthjælpssystemet, ligesom løntilskud kun bruges i mindre omfang. I aftaleteksten fremgår det, at de aktive midler til forsikrede ledige overføres til kommunen som led i finansieringsomlægningen. Men i og med at kommunen vil modtage en højere statsrefusion, når den ledige deltager i aktive tilbud, uafhængigt af tilbuddets kvalitet, vil der med stor sandsynlighed ske æn- 3 Pressemeddelelsen Handlingsplan skal sikre en aktiv indsats til tiden, Arbejdsmarkedsstyrelsen 26. september

17 dringer i forhold til den indsats, de forsikrede ledige får i dag. Det er fortsat uklart, hvordan den endelig model udformes. Men det man kan være bekymret for er, at kommunerne prioriterer kvantitet i beskæftigelsesindsatsen frem for kvalitet. Og her er der stor risiko for, at uddannelsesaktiveringen kan komme til at stå for skud, da uddannelsesaktivering er dyrere end de øvrige tilbud. Figur 1. Fuldtidsaktiverede fordelt på redskaber, dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, 4. kvartal kvartal 2008 (rullende år) Dagpenge Kontanthælp Pct Pct Udd. Off. løntilskud Vejl. og afklaring Priv. løntilskud Virksh. praktik Anden opkval. Særligt tilr. proj. mv Anm.: Kontanthjælpsmodtagere omfatter også modtagere af starthjælp. Kilde: AE på baggrund af data fra Jobindsats.dk Uddannelsesindsatsen er én af hjørnestenene i den aktive beskæftigelsespolitik. Det skyldes, at de job, der opstår, kræver større kvalifikationsniveau end de gamle job, der nedlægges. Uddannelsesindsatsen sikrer dermed de lediges muligheder for at træde ind i nye job og påvirker dermed arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau positivt, hvorved også beskæftigelsesudviklingen påvirkes i positiv retning. Det vil være at skyde sig selv i foden, hvis det er den nuværende kommunale linje uden uddannelsesaktivering, som bliver normen fremover. I forhold til indsatsen overfor de forsikrede ledige er indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne meget lidt belyst. Beslutningen om at flytte den samlede beskæftigelsesindsats til kommunerne er derfor et skridt, hvor man famler i blinde. 17

18 Oplæg 2 Af Henning Jørgensen Vurdering af kommunalisering af beskæftigelsespolitikken Med Strukturreformens ikrafttræden pr blev der etableret 77 lokale jobcentre, der organisatorisk sammenvævede statslig og kommunal forvaltning på beskæftigelsesområdet, hvortil kom 14 pilotjobcentre, hvor kommunerne alene stod for indsatsen, herunder også den, der er rettet mod forsikrede ledige. Det var en svær fødsel politisk set, og forvaltningsmæssigt må integrationen i de 77 lokale jobcentre også siges at have været brydningsfuld. Jobcenterstrukturen blev skabt samtidig med, at arbejdsmarkedets parter blev frataget den forvaltningsmæssige rolle, de havde haft i de tidligere 14 regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), og har siden kun haft en rådgivende funktion. Hævdvunde positioner er ændret, forvaltnings- og organisationsstrukturer omlagt, og det samme er orienteringer og handlemåder i systemet. Med beslutningen i november 2008 om fra helt at kommunalisere beskæftigelsessystemet har folketingsflertallet pånødet beskæftigelsessystemet en ny organisering, og enhver vurdering af potentialer og faldgruber i dette nye enstrengede system må bygge på solid viden om, hvordan beskæftigelsespolitikken hidtil har virket, hvordan aktørerne agerer og reagerer, hvordan koordinations- og styringsopgaver løses samt om, hvordan resultater optimeres under nye betingelser. Det er et dynamisk område, der skal reguleres, og det burde organisering ideelt set indrettes efter men nu ændres organiseringen, som indsatserne så skal kreeres til. En bagvendt måde at lave politik på, kan man sige. Både forvaltningsmæssige, organisatoriske, politologiske og økonomiske videnselementer indgår i min opridsning af opmærksomhedspunkter. Hvad der er positivt i udviklingerne: De nye rammer for jobcentrenes indsatser fra har givet en mulighed for samordnet indsats i det statslige og det kommunale system, hvor der har kunnet trækkes på en flerhed af personaletyper og kompetencer i jobcentrene. Disse kompetencer må integreres i den kommunale forvaltning fremover. Fokus kan rettes mod de ledige behov uanset forskelligt forsørgelsesgrundlag. Sidstnævnte opdeling (bl.a. i forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere) kan føles kunstig, hvis ikke alle har haft chance for at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet og selv forsikre sig mod ledighed. Til gengæld må indsatsen over for ledige også respektere de meget forskellige baggrunde og situationer, disse befinder sig i, og aktiviteter og tilbud må rettes håndholdt ind herefter. Der er skabt klart bedre muligheder for at skabe gennemsigtighed i det administrative og politiske system, hvad der ikke tidligere har været muligt. Således har der ikke tidligere været fælles krav til planlægning, indsats, registrering og evaluering i systemerne. Der er nu skabt mulighed for både internt i systemet og fra eksternt hold. Såfremt der fastholdes en klar fælles prioritering, er der mulighed for at gennemsætte en samlet national strategi i det enstrengede styringssystem. En sådan fælles systemramme er helt nødvendig, hvis arbejdsmarkedsindsatserne skal kunne møde de funktionelle behov og hjælpe med til at sikre, at dansk flexicurity stadig er en succesfuld måde at indrette arbejdsmarkedet på. 18

19 Hidtil har der været bred politisk enighed om, at netop den danske indretning af arbejdsmarkedsregimet på, giver store gevinster, herunder hurtig tilpasning til ændrede omverdensbetingelser. Hvad der er farer i udviklingerne og om at undgå dem: Med den fulde kommunalisering af beskæftigelsesindsatserne erstatter man et funktionelt princip for organisering med et territorielt: Det vil sige, man går fra at have fokus på det samlede arbejdsmarkeds funktionsduelighed til at indrette indsatser efter lokale, geografiske kriterier. Faren for, at der føres 91 forskellige beskæftigelsespolitikker er stor, og derfor må der nationalt sikres en forpligtende national systemramme. Intet arbejdsmarked standser ved en kommunegrænse. Med kommunerne som afgrænsningskriterie er der valgt små enheder til at håndtere de mange, store og komplicerede opgaver i arbejdsmarkedsindsatserne. Disse kommunale enheder må vurderes at være alt for små til at tackle udfordringerne. Undersøgelser viser, at kommunerne ydermere mest stoler på sig selv og lærer af sig selv, uden at indgå i forpligtende overkommunalt samarbejde. Det er en trussel mod effektfulde indsatser. Jobcentrene vil næppe kunne løfte formidlings-, aktiverings- og uddannelsesopgaverne i forhold til hele arbejdsmarkedet med den nuværende organisering og kvalificering af medarbejderstaben. Meget peger på behovet for en styrket overkommunal og regional organisering af indsatser. Hensynet til kommunekassen kan meget let komme til at virke stærkere end hensynet til at skulle være med til at hjælpe en national beskæftigelsespolitik igennem. Aktivering, der virker, er nok bedst for kommunerne, men aktivering, der ikke virker, er klart også bedre end passiv forsørgelse. Mange aktiveringsforløb ( særligt tilrettelagte projekter bl.a. forklædt som hjemmeaktivering ) vil formodentlig blive oprettet for at sikre kommunen refusion, men uden at det gavner reel arbejdsmarkedsintegration. Det bliver vanskeligt at styre på økonomiske incitamenter (refusionsordningerne) og samtidig sikre en bæredygtig økonomisk udvikling i kommunerne. Arbejdet i jobcentrene er blevet bureaukratiseret, og fokus er flyttet til at undgå fejl i stedet for at løse kerneopgaver. Det skyldes både styring, ledelse, måling og bemanding. I dag bruger medarbejderne mellem 50 og 90 % af tiden på registreringer og bureaukratiske øvelser. Men et maskinbureaukrati kan ikke løse de vilde og skiftende problemer. Beskæftigelsesområdet står i dag uden fælles uddannelsesdækning og dermed med et akut behov for professionalisering. Den statslige del, der nu skal indplaceres i den kommunale organisation, har aldrig haft formelle uddannelseskrav, hvor en få uger kortvarig, intern etatsuddannelse har skullet gøre det ud for grundkvalificering, og det store kvalificeringsprojekt (KIA-projektet) fra 1990 erne er siden afviklet. Kommunerne har med de traditionelle socialrådgiver- og socialformidleruddannelser et bedre afsæt for at bringe socialfaglige elementer med, men behovet for arbejdsmarkedsretning heraf eller nyudvikling af uddannelse til området må vurderes at være presserende. Kommunerne har hidtil erhvervet sig forholdsvis begrænsede erfaringer med at håndtere andre aktører på området. Erfaringer viser, at de ikke umiddelbart er i stand til at sikre dette: at få andre aktører til at levere uddannelse og opkvalificering, undgå discountilbud for de svagere grupper, begrænse parkering og creaming etc. Andre aktører skal bruges med forsigtighed og til specielle grupper, hvor de kan udgøre et supplement til frem for en erstatning for lokale jobcentre. Der vil opstå nye styringsproblemer, fordi der er uklare rollefordelinger mellem stat og kommuner. Der er måske bevidst skabt en uklarhed med hensyn til, hvem der bærer ansvar aktivitetsmæssigt, styringsmæssigt og finansielt. Og er det ministeren eller kommunalbestyrelsen, der politisk er ansvarlig for stærkt stigende ledighed? Ved siden af den uafklarede økonomistyring 19

20 (som det bliver ganske svært at finde refusionsløsninger på) er der usikkerhed omkring: initiativ, beslutningskompetencer, deltagerrettigheder og resultatansvar. Styrket statslig styring er annonceret, men formerne herfor er afgørende: Den kan dårligt programmet både betyde kontraproduktive resultater i jobcentrene og reel suspendering af det kommunale selvstyre. Styring med afsæt i det etablerede målesystem vil være fejlanbragt, da målingerne slet ikke dækker hele beskæftigelsesopgaven (matchning og efterspørgselssiden er udeladt og aktivering er stærkt neddroslet), ligesom manualiseringen kan føre til standardløsninger og maskinbureaukratiske reaktioner. Det forekommer vigtigt at styrke den lokale politiske opmærksomhed og lade arbejdet med den årlige beskæftigelsesplan blive et omdrejningspunkt. Beskæftigelsespolitik vil fremover være hele kommunalbestyrelsens ansvar og det bliver en central prioritering, der ikke må være på kollisionskurs med de nationale satsninger. Arbejdsmarkedets parter er så væsentlige for beskæftigelsespolitikken, at det er ufornuftigt ikke at inddrage dem langt kraftigere i tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatser, end det sker i dag. Kommunerne har stået noget på afstand af det ordinære arbejdsmarked og dets organisationer, og det er en uholdbar situation. Jobcentercheferne vurderer heller ikke, at de lokale beskæftigelsesudvalg (LBR) har nogen særlig indflydelse. Udstemplingen af parterne betyder ikke kun, at dem, der ved mest på området afskæres fra at give gode og nødvendige inputs til systemet, de vil heller ikke systematisk involvere sig så meget i dialoger og processer, der skal producere robuste resultater, ligesom deres evne til at sikre gennemførelse af beslutninger og opbakning hertil ikke vil blive udnyttet. Organisationerne tænker og handler faktisk ud fra mere funktionelle sammenhænge, som der er behov for at få opprioriteret. Og så handler de på lang sigt, så det ikke er næste valgdato, der bliver horisonten. Hvis arbejdsmarkedets parter ikke skal blive modspillere, men medspillere, er det ikke nok, at de får øget indsigt med kommunale aktiviteter; der er behov for en ny korporativ organisering. Parterne skal ikke kun være til pynt. Eftersom konjunkturudviklingerne vil ramme lokalområderne meget forskelligt, og de lokale og regionale arbejdsmarkeder har forskellig behov for at hjælpe problemgrupper, vil det være meget uheldigt, hvis kommunerne tvinges til at prioritere kortsigtet og billigt. Det kan nemt svække indsatsen for de forsikrede ledige og dreje indholdet i aktivering yderligere væk fra uddannelse og opkvalificering hvor det er det modsatte, der nu skal satses på. Derfor er der et udtalt behov for at få synkroniseret aktivitets-, styrings- og financieringsplan. Og uddannelse har vist sig at virke: Meget klar gennem 1990 ernes indsatser, der har gavnet udnyttelsen af opsvinget siden 2003, ligesom det er en almen erkendelse også på EU-niveau -, at opkvalificering er vejen til vækst og velstand. I en konjunkturnedgang må det igen blive et hovedinstrument i aktiveringen. At mange danske økonomer ikke vil erkende dette, men fortsætter med at lave beregninger på et tvivlsomt teori- og metodegrundlag, bør ikke lade folketingets ansvarlige partier forledes til at tro, at der skulle være noget galt med uddannelsessatsninger, blot fordi de formidles af et jobcenter. Der kan peges på behov for igen at bruge jobrotion, som hjælper både beskæftigede og ledige, og at få genindført en fri trækningsret for ledige på uddannelse, så der ikke er begrænsninger til 6 uger. Det sidste forhindrer f.eks. afskedige bygningsarbejdere i at uddanne sig til de områder på det offentlige social- og sundhedsområderne, hvor der er stort behov for arbejdskraft fremover. Jobcentrene bør genindføre individuelle handlingsplaner som afløser for de snævre jobplaner, der opereres med i dag. Kommunerne får ved overtagelse af økonomiansvaret også tildelt rollen som den instans, der skal allokere økonomiske midler til a-kasserne. Der forekommer helt ubegrundet at indrette pengevejene således medmindre der ligger en tanke bag om også at kommunalisere dagpengeudbetalingerne. A-kassernes positive funktioner ikke kun for indkomstsikringen, men også for 20

Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur?

Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur? Kommunerne og finansieringen i det nye beskæftigelsessystem: Cirklens kvadratur? Asbjørn Sonne Nørgaard Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem,

Læs mere

Kommunalisering af jobcentrene: Kraftig nedprioritering af den aktive arbejdsmarkedspolitik

Kommunalisering af jobcentrene: Kraftig nedprioritering af den aktive arbejdsmarkedspolitik 16. maj 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Kommunalisering af jobcentrene: Kraftig nedprioritering af den aktive arbejdsmarkedspolitik Den første august overtager

Læs mere

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Notat 3. juni 2009 DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats De Økonomiske Råd (DØR) skriver om etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Læs mere

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem når politik ændres via organisering Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@socsci.aau.dk, Folketingets Høring om kommunalisering af

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

LBR NØGLETAL HILLERØD JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HILLERØD JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HILLERØD JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

LBR NØGLETAL 1/2012 ALBERTSLUND HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 1/2012 ALBERTSLUND HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 1/2012 ALBERTSLUND HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

LBR NØGLETAL 2/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 2/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017

BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08556 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN. Miniudgave. Forside

BESKÆFTIGELSESPLAN. Miniudgave. Forside BESKÆFTIGELSESPLAN 2012 Miniudgave Forside Indhold Tilbud og bemanding i jobcentret... 3 Situationen lige nu... 4 Jobcenter Hedensteds vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2012... 5 Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 3/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 3/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Torsdag den 15.05.08 kl. 15:00 i Jobcenter Greve, 3. sal Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side 1. Dialog med Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 17. januar 2012 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Flere risikerer at miste dagpengene

Flere risikerer at miste dagpengene Flere risikerer at miste dagpengene Dagpengeperioden er blevet halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år. I løbet af det seneste år er der stort set sket en fordobling af antallet, der

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

LBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HORSENS JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-08-2009 Dato: 22-06-2009 Sag nr.: KB 146 Sagsbehandler: Anne-Marie Sørensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017

BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 BEK nr 717 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 1205663 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

LBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 2/2014 Ballerup hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatoversigt - Holbæk Resultatoversigten Data opdateret den 09-02-2011 Resultatoversigt - Holbæk Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 921 2 14-6 12 A-dagpenge Dec

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

LBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 BILLUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kilde: jobindsats.dk

Kilde: jobindsats.dk 14.073 14.119 17.764 17.204 15.872 207.704 208.920 207.672 205.828 205.864 Pressemeddelelse fra RAR Nordjylland Stort set uændret ledighed fra april 2014 til april 2015, med en marginal stigning med 0,3%.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2011 HADERSLEV JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 3/2011 HADERSLEV JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 3/2011 HADERSLEV JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Høring for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Resumé, program og skriftlige oplæg fra høring i Landstingssalen, Christiansborg den 25. februar 2009 1 Høring

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

ESBJERG/FANØ JOBCENTER LBR NØGLETAL 4/2011 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HOLBÆK JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HOLBÆK JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere