gladsaxe.dk Sammenhæng for alle børn

Transkript

1 gladsaxe.dk Sammenhæng for alle børn Den sammenhængende børnepolitik

2 2

3 Børnepolitik skal skabe helhed i tilbuddene til børn og unge Gladsaxe Byråd har vedtaget denne reviderede sammenhængende børnepolitik for at skabe helhed i indsatsen mellem de almindelige tilbud i dagtilbud og skoler og de særlige tilbud for børn og unge med særlige behov. Med en ny og revideret sammenhængende børnepolitik ønsker Byrådet at sikre, at børn og unge med behov for støtte får den rigtige hjælp i tide, blandt andet ved at videreudvikle det tværfaglige samarbejde for børn og unge, som har brug for støtte. I Gladsaxe Kommune mener vi som udgangspunkt, at familien er det bedste sted for et barn at være, og at børn og unges problemer derfor så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien. Der bliver altid handlet til fordel for barnet, således at barnet får de bedst mulige betingelser for at udvikle sig. Vi lægger blandt andet vægt på, at så mange børn og unge som muligt kan inkluderes i almindelige daginstitutioner, skoler og fritidsordninger. De børn og unge, som har brug for det, skal have den rigtige hjælp så tidligt som muligt, og helst så de ikke behøver forlade familien og deres nærmiljø. Jeg håber, at denne sammenhængende børnepolitik giver et godt indblik i Gladsaxe Kommunes visioner og tiltag for at give børn og unge med behov for særlig støtte gode vilkår og bedst mulige rammer. Karin Søjberg Holst Borgmester 3

4 Indhold Forord Politik sammenhæng for alle børn Indledning Lovgrundlag: Serviceloven Udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik Formål Gladsaxe Kommunes værdigrundlag for børn og unge med behov for særlig støtte Politiske målsætninger Børns og unges familieliv Børns og unges udvikling og læring Nærmiljøet Inklusion Målgruppe Kategorier for indsatsen Helhed og sammenhæng Overgang fra dagtilbud til skole Overgang fra SFO til fritidsklub Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Overgang fra ung til voksen Overgange til og fra det forebyggende Overgang til og fra det foregribende og det indgribende Standarder, serviceniveau og projekter fra politik til handling Tidlig indsats i forhold til børn med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Indsatsen i forhold til unge der er fyldt 15 år.. 18 Serviceniveau Projekter Beskrivelse af selvevalueringsredskabet implementering og evaluering Gladsaxe Kommune hvem er hvem Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Familieafdelingen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Støttekorpset. 22 Den Kommunale Sundhedstjeneste Tandplejen Dagtilbud Folkeskolen SSP Service samarbejde på tværs Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge Professionelle, der arbejder med børn og unge i deres daglige arbejde Videregivelse af oplysninger Samarbejde om konkrete problemer Hvis dialogen ikke lykkes Struktur for samarbejde Strukturen omkring det tværfaglige samarbejde på det generelle plan

5 Distriktsteam Deltagere Formål Mødehyppighed Tværfaglig konsulentordning Det tværfaglige samarbejde på det konkrete plan.. 28 Teamnetværk Deltagere Kompetence Etablering af teamnetværk Forældreinvolvering Tilbudsviften Styring faglighed og kvalitet BUM organisering Økonomistyring / Serviceniveau Børn og unges udvikling og læring Inklusion Nærmiljøet Børn og unges familieliv 5

6 Politik sammenhæng for alle børn Indledning Kommunerne skal i henhold til Serviceloven 19 udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik beskriver, hvordan Gladsaxe Kommune har tilrettelagt arbejdet med at skabe sammenhæng i den almene indsats, den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats med henblik på at yde en tidlig indsat overfor det konkrete barn, den unge og deres familie. I Gladsaxe Kommune er indsatsen overfor børn, unge og deres familier samlet i Børne- og Kulturforvaltningen. Den sammenhængende børnepolitik henvender sig til borgere, politikere og ansatte i kommunen. Den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet i henhold til principperne i FNs Konvention og rettigheder for personer med handicap. 6

7 Politik Lovgrundlag: Serviceloven 19 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet behov for særlig støtte. Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem dagtilbudsområdet, skoleområdet og Familie og Rådgivning i 2006, og revideret i Denne sammenhængende børnepolitik er vedtaget af Byrådet juni Den sammenhængende børnepolitik skal revideres senest i år Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. 7

8 Formål Gladsaxe Kommunes sammenhængende børnepolitik skal sikre en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge, så de trives og udvikler sig i alle kommunens tilbud, herunder dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud. Der er derfor fokus på barnet og den unges udviklingsmuligheder og inddragelse af alle de voksne omkring barnet, der kan hjælpe barnet i sin udvikling. Især er samarbejdet med forældrene vigtigt. Samtidig skal den sammenhængende børnepolitik sikre sammenhæng i overgangene mellem det almene tilbud og tilbuddene til børn og unge med særlige behov og dermed sikre helhed og sammenhæng i børn og unges liv. Med den sammenhængende børnepolitik giver Byrådet udtryk for Gladsaxe Kommunes grundlæggende tilgang til arbejdet med børn og unge. Med udgangspunkt i barnets tarv er det målet, at flest muligt børn og unge kan inkluderes i det almene ved hjælp af en forebyggende eller foregribende indsats og færrest muligt har brug for en indgribende indsats. Den sammenhængende børnepolitik skal sikre en ensartethed og sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Gladsaxe Kommune, og den kan ikke ses alene. Udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik skal ses i tæt sammenhæng med kommunens øvrige politikker, målsætninger, retningslinjer og handleplaner for de almene områder, for eksempel sundhedspleje, dagtilbud og skole. Her angives den konkrete indsats, der ydes til alle børn og unge i Gladsaxe Kommune, herunder også til børn og unge med behov for særlig støtte. 8

9 Politik Gladsaxe Kommunes værdigrundlag for børn og unge med behov for særlig støtte Gladsaxe Kommune møder børn, unge og deres familier med respekt for og medinddragelse af barnets og familiens tanker, ønsker og behov med fokus på forældrenes ressourcer og kompetencer som omsorgspersoner for familiens børn og unge. Et hvert barn er enestående og udvikler sig i samspil med de fællesskaber, barnet indgår i. Børn og unge kan ikke betragtes løsrevet fra deres omgivelser. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og samspil med forældre, familie, kammerater og andre voksne i dagtilbud, skole, fritidstilbud og foreninger. Værdier Familien er som udgangspunkt det bedste sted for et barn at være Børn og unge skal leve under forhold der sikrer, at de kan lære og udvikle sig Problemerne løses i samarbejde med familierne, ikke for familierne Problemerne løses som udgangspunkt i nærområdet Der handles konsekvent til fordel for barnet og den unge Der arbejdes i organisationen koordinerende og tværfagligt med respekt for hinandens ansvarsområder. For at varetage indsatsen for børn og unge med behov for særlig støtte har Gladsaxe Kommune vedtaget de værdier, der er kernen i den fælles tilgang til arbejdet med familien, barnet og den unge. Værdierne har væsentlig betydning for det syn, medarbejdere i Gladsaxe Kommune har til deres arbejde med børn og unge, og samarbejdet med forældre. Ligeledes er værdierne rammen for de politiske målsætninger, som kommunen arbejder på at indfri. 9

10 Politiske målsætninger Gladsaxe Kommunes værdigrundlag for børn, unge og familier udgør den tilgang kommunens medarbejdere har til at varetage børn og unges udviklingsbehov. På baggrund af værdierne har Gladsaxe Kommune opstillet konkrete målsætninger for, hvad vi i kommunen lægger vægt på: Børns og unges familieliv Forældrene har hovedansvaret for deres børns trivsel, opdragelse og udvikling, og forældre forventes at deltage aktivt i barnets dagligdag, både hjemme og i dagtilbud/skole Børn og unge er en del af et familiefællesskab og vanskeligheder løses i dialog og i samarbejde med børn, unge og familien Børn har ret til at være børn. Der skal særligt være opmærksomhed på dette, når der er behov for hjælp eller støtte i relation til forhold i familien i øvrigt. Nærmiljøet Børn og unge skal være en del af et fællesskab, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed Særlig støtte tilbydes i samspil med barnets nære voksne Særlig støtte tilbydes i tilknytning til barnets øvrige lokale tilbud (for eksempel skole og dagtilbud) Hvis barnet har brug for specialtilbud, bruges kommunens tilbud, når disse modsvarer barnets behov og fagligt og kvalitetsmæssigt er på højde med sammenlignelige udenbys tilbud Børn og unges udvikling og læring Børns og unges udvikling og læring Børn og unge skal leve under forhold, hvor de trives, lærer og udvikler sig Børn og unge er aktive og værdifulde individer, der gennem handlinger og dialog med voksne er med til at skabe udvikling og læring Børn og unge skal opleve og deltage i demokratiske processer som selvstændige personer, der kan tage initiativ og ansvar Børn og unge skal have gode faglige og alsidige, sociale og personlige kompetencer. Inklusion Børn og unges familieliv Nærmiljøet 10

11 Politik Målgruppe Udenbys specialtilbud skal fortsat benyttes, når hensynet til barnets behov taler for det Der ydes en tidlig, forebyggende og mindst mulig indgribende indsats overfor udsatte børn og unge. Inklusion Skoler og dagtilbud er for alle. Børn og unge tilbydes differentierede, varierede og fleksible tilbud Der er helhed og sammenhæng i kommunens tilbud og overgangene fra almene tilbud til særlige tilbud og tilbage igen samt mellem de særlige tilbud Relevante muligheder i de almene tilbud afprøves, før der tilbydes særlige foranstaltninger Når børn og unge ikke trives og udvikler sig i de almene tilbud, iværksættes den nødvendige støtte. Den sammenhængende børnepolitik retter sig mod alle børn og unge i Gladsaxe Kommune. Både børn der trives og udvikler sig dagtilbud, skole og fritid, børn der forbigående er i vanskeligheder, og børn der har behov for støtte. For alle børn er det vigtigt, at de får de bedst mulige betingelser for at varetage deres egen udvikling og dannelse. Det sker i samspil med deres familie, kammerater og andre betydningsfulde personer i dagtilbuddet, skolen og fritiden. Der er forskel på, hvornår et barn opleves at være i vanskeligheder. Derfor er det også forskelligt, hvilken indsats der kan iværksættes overfor det enkelte barn. Gladsaxe Kommune har ansat dygtige og kompetente fagpersoner inden for børne- og ungeområdet samt udviklet en samarbejdsmodel og en differentieret vifte af tilbud til at varetage indsatsen overfor alle børn i 11

12 kommunen. Børnene er inddelt i følgende målgrupper: Børn og unge i trivsel Børn og unge med behov for en særlig opmærksomhed Børn og unge i vanskeligheder Børn og unge med behov for særlig støtte. Beskrivelsen af børn og unge i de fire målgrupper, er ikke statisk. Mange børn og unge bevæger sig mellem to eller flere af målgrupperne og har blot i korte perioder brug for en særlig opmærksomhed eller er i vanskeligheder. Beskrivelserne er altså ikke statiske og kan betragtes som værende overlappende. Den sammenhængende børnepolitik sætter fokus på, at fagpersoner i samarbejde med forældre, børn og unge arbejder med overgange mellem indsatser og tilbud for alle fire målgrupper. For at leve op til intentionerne i politikken er det nødvendigt at vægte alle overgange, uanset om det er fra den forebyggende indsats til den foregribende indsats og til den indgribende indsats og omvendt. 12

13 Politik Kategorier for indsatsen Gladsaxe Kommune har en række tilbud til at støtte børn og unge i deres udvikling. Tilbuddene er beskrevet i Tilbudsviften. På hjemmesiden kan du se listen af tilbud til at støtte børn og unge i Gladsaxe Kommune. Indsatsen er beskrevet og inddelt i kategorierne: Den almene indsats er den indsats der ydes for børn og unge, der sammen med deres familie og andre betydningsfulde personer varetager barnets eller den unges udvikling og dannelse i dagtilbud, skole og fritid Den forebyggende indsats er den indsats der ydes i forhold til børn og unge, der er sårbare eller i vanskeligheder i en afgrænset periode. Betingelserne for at et barn eller en ung er i vanskeligheder er til stede, og barnet og den unge viser signaler, der peger på, at der er brug for en særlig opmærksomhed og støtte Den foregribende indsats er den indsats, der ydes i forhold til børn og unge, der har vanskeligheder, som begrænser deres udvikling i en afgrænset eller permanent periode. Barnet og den unge udviser signaler på at være i vanskeligheder. Vanskelighederne har stået på i en længere periode, og der er brug for en målrettet understøttende indsats Den indgribende indsats er den indsats, der ydes til børn og unge, der har svære, langvarige eller permanente vanskeligheder. Barnet og den unge udviser tydelige signaler på ikke at være i trivsel/udvikling og har behov for en specifik særlig støtte i form af behandling/specialpædagogisk indsats. Det har stor indflydelse på børns, unges eller familiers liv at få tilknyttet støtte. Det er derfor vigtigt, at der så tidligt som muligt tilbydes relevant støtte i de almene tilbud. Indsatsen tilrettelægges primært ud fra en tankegang, hvor der lægges vægt på, at vanskeligheder ikke ses isoleret, men i samspil med omgivelserne. Det gælder også, hvor de særlige behov udspringer af forhold i familien i øvrigt. Barnet, den unge og familien mødes med anerkendelse, og der tages udgangspunkt i familiens ressourcer. Ansatte, der primært arbejder med børn og unge med behov for særlig støtte, har de nødvendige kompetencer til at udføre deres arbejde og er forpligtet til at modtage professionel rådgivning og vejledning i forbindelse med indsatsen, med henblik på fortsat kompetenceudvikling. Øvrige ansatte har ret til rådgivning og vejledning, når de har brug for det. Barnet og den unge skal altid høres og inddrages i planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen. Den unge over 15 år er part i sagen. 13

14 Helhed og sammenhæng Jo bedre vi kan forberede os på overgange i vores liv, jo mere parate er vi til tage imod nye udfordringer. Det gælder både børn, unge og voksne. Gladsaxe Kommune anvender derfor forskellige metoder, der gør overgangene fra et tilbud til et andet til en forandring, der giver mening og betydning for børn og unge. Overgang fra dagtilbud til skole I Gladsaxe Kommune er der et samarbejde mellem dagtilbud og skolen, når et barn skal begynde i SFO og skole. Forløbet består af fire elementer som involverer børn, forældre og fagpersoner i dagtilbud og skolen: En samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skolen, som beskriver samarbejdet ved skolestart Et udviklingsskema som indeholder en vurdering af barnets potentialer og kompetencer. Udviklingsskemaet udarbejdes i samarbejde mellem forældrene og personalet i dagtilbuddet En kuffert som indeholder barnets beskrivelse af sig selv i form af tegninger mm. Kufferten medbringes første dag i SFO og skole. Kufferten er med til at støtte barnet i de nye sammenhæng En skattekiste med fælles ting eksempelvis gruppebillede, fælles sange, fælles tegninger, malerier eller andet fra hele børnegruppen i dagtilbuddet. Skattekistens gods anvendes i SFO og børnehaveklassen, når barnet begynder i skole. Overgang fra SFO til fritidsklub Når barnet skal overgå fra SFO til fritidsklub, modtager forældrene til børn i 3. klasse en pjece og indmeldelsesblanket til fritidsklub. Forældrene inviteres til forældremøde i SFO, hvor de orienteres om overgangsforløbet. Børnene i fritidsklub besøger børnene i SFO og fortæller om det at gå i fritidsklub. SFOen og fritidsklubber holder en fælles aktivitet i fritidsklubben. Overgang fra skole til ungdomsuddannelse En stor del af det forebyggende arbejde med at sikre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse sker på skolerne og gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning Nord (UU- Nord). Hovedparten af de unge er uddannelsesparate og kan klare sig med kollektiv information. De unge, der har behov for mere individuel støtte, får den gennem UU-Nord eller gennem kommunens jobcenter. Herudover er der en mindre gruppe af unge, der ikke starter på en uddannelse 14

15 Politik eller får job. For disse unge gør Gladsaxe Kommune en særlig indsats for at få dem i uddannelse eller job gennem uddannelsesrettede aktiveringsforløb. Dette sker i samarbejde mellem UU-Nord og kommunens jobcenter. Overgang fra ung til voksen Når en ung med behov for særlig støtte overgår fra børne- til voksenområdet i Gladsaxe Kommune, overgår den unge fra Børne- og Kulturforvaltningen til Social- og Sundhedsforvaltningen. Samtidig overgår den unge fra én lovgivning til en anden. Den største forandring er nok, at den unge bliver myndig og skal forsørge sig selv. I forbindelse med, at den unge bliver voksen, skal der foretages en ny vurdering ud fra de nye regler som gælder på voksenområdet. Overgange til og fra det forebyggende Hvis et barn eller en ung viser tegn på ændring i sin trivsel, enten fagligt, socialt eller personligt, kan en særlig opmærksomhed fra de voksne omkring barnet eller den unge være det, der hjælper barnet til at håndtere sin situation og igen komme i positiv udvikling. Fagpersoner i dagtilbud eller skolen kan i samarbejde med forældrene rette en særlig opmærksomhed på barnet eller den unge i en kortere periode og på denne måde hjælpe med at genoprette trivslen. Fagpersoner kan benytte sig af vejledning fra den tværfaglige konsulentordning og teamnetværk, når de har brug for sparring til at planlægge den særlige opmærksomhed. Derudover har Gladsaxe Kommune forskellige forbyggende tiltag, der kan tilbydes barnet, den unge eller For at sikre helhed og sammenhæng og så smidigt et forløb som muligt for den unge i overgangen fra barn til voksen, er der etableret et samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. Samarbejdet indledes når den unge er 16 ½ år, og når den unge er 17 ½ år, skal der være udarbejdet en handleplan i forhold til overgangen til voksenområdet. Det indgår i samarbejdsaftalen mellem forvaltningerne, at der skal skabes et løbende og detaljeret overblik over de unge, som er på vej fra børne- til voksenområdet. I dette samarbejde indgår Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på planlægning af behovet for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 15

16 familien. Fælles for tilbuddene er, at fagfolk introducerer barnet, den unge eller familien til tilbuddet. Ved tilbuddets ophør, afsluttes og evalueres indsatsen og overgangen til den almene indsats afstemmes mellem de involverede. Overgang til og fra det foregribende og det indgribende Hvis et barn eller en ung har behov for særlig støtte, deltager relevante fagpersoner i et teamnetværk med henblik på at varetage barnets sag. I samarbejde med familien og barnet eller den unge planlægger teamnetværket overgangen til den ny foregribende eller indgribende indsat. Ved planlægningen aftales også, hvordan barnet eller den unge introduceres til de nye fagpersoner og kammerater. Der udarbejdes altid en handleplan, hvor målsætningerne for indsatsen fremgår. Når målene er opnået, og barnet eller den unge skal tilbage i skolen eller dagtilbud, udarbejdes der ligeledes en plan for, hvordan det skal foregå. Standarder, serviceniveau og projekter fra politik til handling Gladsaxe Kommune anvender flere forskellige tiltag, når politik skal blive til handling. Standarder I den sammenhængende børnepolitik skal kommunen beskrive sin praksis via standarder på sagsbehandlingen for indsatsen overfor børn og unge med behov for støtte: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Standarderne synliggør kommunens målrettede indsats og skal overfor borgerne sikre, at borgerne behandles ens i ensartede sager. Gladsaxe Kommune sætter fokus på politikken i forhold til de fem temaer, som er omfattet af Serviceloven. Standarderne vedrører primært socialrådgivernes område. Tidlig indsats i forhold til børn med behov for særlig støtte Det har stor betydning for børn og unges trivsel, at de voksne omkring dem reagerer, hvis børnene og de 16

17 Politik tager socialrådgiverne udgangspunkt i barnet, den unge og familiens ressourcer. socialrådgiveren prioriterer løsninger, der med udgangspunkt i barnets og den unges behov samler familien og dermed understøtter, at familien kan blive sammen. Børn og unge der har behov for støtte skal altid inddrages i beslutning om iværksættelse af en indsats. Inddragelsen af barnet eller den unge sker under hensynstagen til barnets eller den unges modenhed. Det er vigtigt at holde fokus på, at børn har ret til at være børn, og at deres perspektiv kan være anderledes end de voksnes. I samtaler med børn og unge tages der altid udgangspunkt i den enkeltes situation og den enkeltes kompetencer. Der udarbejdes altid en handleplan med konkrete målsætninger for, hvad der skal opnås med indsatsen. unge har brug for en særlig opmærksomhed. Derfor har fagpersoner i Gladsaxe Kommune kompetencer til at yde en tidlig og målrettet indsats. En tidlig og målrettet indsats understøtter Gladsaxe Kommune blandt andet ved at tilknytte socialrådgiveren til skolen ca. 1 dag ugentligt og til dagtilbud ved et månedligt møde. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge Den sammenhængende børnepolitik stiller krav om inddragelse af forældre, barnet eller den unge. Derfor Inddragelse af familie og netværk Socialrådgiveren afsøger om der relevante netværk i familien, der kan inddrages i løsningen af de vanskeligheder som barnet eller den unge er i. Ofte har familien og netværket ressourcer, der kan have stor betydning for barnet og den unge, især hvis de kommer i spil på rette tid. Såfremt der bevilges en foregribende eller indgribende indsats er kompetencerne i barnet eller den unges netværk er altid afsøgt. Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Når socialrådgiveren iværksætter en foregribende eller indgribende indsats i samarbejdet med barnet, den unge og familien, udarbejder socialrådgiveren en handleplan, hvor af det skal fremgå, hvilke mål 17

18 der ønskes opnået. Det er socialrådgiverens ansvar at følger op på de enkelte sager. Familie og Rådgivning følger op på den samlede indsats med henblik på at evaluere og udvikle egen praksis. Indsatsen i forhold til unge der er fyldt 15 år Gladsaxe Kommune tilbyder unge åben anonym rådgivning Familie og Ungecentret. Gladsaxe Kommune vil via tværfagligt samarbejde understøtte at alle unge, når de slutter i skolen, har en plan for deres nærmeste fremtid i form af uddannelse eller arbejde, samt at alle unge har betydningsfulde voksne, der støtter dem med videre dannelse og uddannelse. Serviceniveau Gladsaxe Kommune har politisk vedtaget et serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, kørsel, samt for special- og socialrådgivning inden for børn og ungeområdet. Serviceniveauer sikrer at der tilbydes en ensartet ydelse i sammenlignelige sager. Ved at beslutte et vejledende serviceniveau har borgere mulighed for at få indsigt i de retningslinjer, der er gældende i Gladsaxe Kommune. Serviceniveauet er vejledende, idet der altid skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. Du kan læse om serviceniveau på hjemmesiden gladsaxe.dk klik på Familie, børn og unge, klik på særlig støtte. Projekter I Gladsaxe Kommune arbejder vi med at omsætte den sammenhængende børnepolitik til handling ved at arbejde med projekter med målrettede tiltag på tværs af afdelingerne i Børne- og Kulturforvaltningen. Projektorganiseringen imødekommer handlekraft i forhold til de behov, der opstår indenfor et kompleks og dynamisk område. For de unge over 15 år der har behov for støtte og behandling, iværksætter socialrådgiveren i samarbejde med den unge og forældrene en målrettet indsats. Alle unge der er fyldt 15 år er part i deres egen sag. 18

19 Politik Beskrivelse af selvevalueringsredskabet implementering og evaluering Gladsaxe Kommune følger op på og evaluerer resultaterne af indsatsen. Der vil være særlig fokus på at evaluere overgange fra et tilbud til et andet, det tværfaglige samarbejde, og kvaliteten af inklusionen i de almene tilbud. Herudover evalueres viften af tilbud med henblik på at samstemme udbud og efterspørgsel. Evalueringen foretages ved at der midtvejs udarbejdes en status og i forbindelse med revisionen af den sammenhængende børnepolitik udarbejdes en samlet evaluering. I forbindelse med evalueringen inddrages forskningen på områderne. Gladsaxe kommune deltager i samarbejder med andre kommuner, Kommunernes Landsforening og Socialforskningsinstituttet med henblik på at kunne anvende ny viden i evalueringsprocesserne. Evalueringen kan foregå ved: Brugerundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse. Dokumentation. Kendskabet til den sammenhængende børnepolitik bliver evalueret ved hjælp af et internetbaseret spørgeskema, hvor politikere, ledere og fagpersoner på børne- og ungeområdet tager stilling til deres egen praksis i forhold til væsentlige temaer i den sammenhængende børnepolitik. Evalueringen giver et billede på den eksisterende opfattelse blandt politikere, ledere og fagpersoner på børne- og ungeområdet, og bidrager således med oplysninger og viden om udviklingsbehov i forhold til den sammenhængende børnepolitik. 19

20 Gladsaxe Kommune hvem er hvem I Gladsaxe Kommune er tilbud til børn, unge og deres forældre organiseret i Børne- og Kulturforvaltningen: Børne- og kulturdirektør Økonomi og administration Kultur, Fritid og Idræt Dagtilbud Områdeinstitutioner, selvejende institutioner og dagpleje Fritids- og ungdomsklubber Skole Skoler SFO SSP Familie og Rådgivning Familieafdelingen PPR Sundhedstjenesten Tandplejen Institutioner 20

21 Organisation Den forebyggende, foregribende og indgribende indsats til børn, unge og familier varetages af Familie og Rådgivning, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen. Familie og Rådgivning Familie og Rådgivning omfatter Familieafdelingen, Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning (PPR), Sundhedsplejen, Tandplejen og en række institutioner. Familieafdelingen Socialrådgivere og specialrådgivere i Familieafdelingen tilbyder rådgivning til børn, unge og deres familier i forbindelse med løsning af vanskeligheder i familien. Rådgiverne kan også iværksætte forebyggende og foregribende foranstaltninger. Eksempelvis personlige rådgivere og støttekontaktpersonordninger eller familiebehandling. Endvidere ydes der støtte til familier med børn, der har et fysisk eller psykisk handicap. Målsætning Familieafdelingen har rådgivning som kerneopgave, og denne gives tværfagligt, hvor dette er relevant. Familien har ret til rådgivning uanset årsagen til behovet, og der kan rådgives om alle aspekter, der har betydning for børn, unge og deres forældre herunder familier med børn med fysisk eller psykisk handicap. Der er et tæt samarbejde med dagtilbuddene og skolerne, således at der også kan ydes rådgivning i et samspil med de lærere og pædagoger, der har kontakt til de konkrete børn og unge. Borgerne tilbydes åben rådgivning, hvis et barn, en ung eller forældre ønsker en kort vejledende rådgivning. Der kan gives indtil tre samtaler uden oprettelse af sag. Hvis der bliver behov for et længerevarende samtaleforløb, skal der oprettes en sag. Såfremt rådgivning ikke er tilstrækkelig for at afhjælpe problemet, kan rådgiveren udarbejde en undersøgelse med henblik på en mere omfattende støtte til barnet, den unge og familien. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR består af psykologer, tale/hørelærere og Støttekorpset. Målsætning PPR arbejder for at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring i dagtilbud, skole og fritid. Det er en forudsætning for at modtage specialundervisning eller anden form for specialpædagogisk bistand af mere omfattende karakter, at der foreligger en tale/hørepædagogisk eller pædagogisk psykologisk vurdering, som dokumenterer, at barnet eller den unge har et særligt behov. Vurderingerne indeholder forslag til form, indhold og omfang på baggrund af hvilken, der tilrettelægges en indsats. Derudover tilbyder PPR, skoler og dagtilbud en bred vifte af konsulentydelser, der understøtter inklusionen i henholdsvis dagtilbud og skole, med henblik på at så mange børn som muligt kan forblive i sit normale miljø. 21

22 PPR kan ligeledes tilbyde forældrerådgivning på småbørnsområdet og i folkeskolen vedrørende barnets udvikling, trivsel og læring i dagtilbud/dagpleje og barnets undervisning og trivsel i skole og SFO. Tale/hørelærerne foretager tale/hørepædagogiske screeninger, udredninger, rådgivning og undervisning af børn med hørevanskeligheder og /eller sproglige vanskeligheder. Tale/hørerlærerne vurderer og vejleder i forbindelse med særlig indsats for tosprogede småbørn og skolestartere. Der kræves indstilling til PPR, såfremt der skal foretages en pædagogisk psykologisk eller tale/hørepædagogisk vurdering. Støttekorpset Støttekorpsets tilbud til institutionerne retter sig især mod en forebyggende og inkluderende indsats. Støttepædagogerne kan også varetage specialpædagogiske opgaver med børn der har specifikke handicap eller særlige behov. Støttekorpset hjælper institutionernes personale med at løse pædagogiske opgaver, der kræver en særlig indsats, som ikke kan løses inden for den normale personalenormering. Støttekorpset er opdelt på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet. Den Kommunale Sundhedstjeneste Den Kommunale Sundhedstjeneste er et tilbud til familier med børn og unge i alderen 0-16 år. Sundhedstjenesten består af sundhedsplejersker og kommunallæger. Sundhedstjenestens indsats foregår i hjemmet, dagtilbud og skoler. Målsætning De kommunale sundhedsordninger bidrager til indsatsen overfor børn ved: at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats at styrke og forbedre indsatsen overfor børn med særlige behov at yde en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge at medvirke til så tidligt som muligt, at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos et barn og iværksætte tiltag overfor disse, og at forbedre og samordne de tilbud, der retter sig mod alle børn og unge. Tandplejen Tandplejen består af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der arbejder med børn fra 0 18 år og deres familier. Målsætning Tandplejen skal hjælpe børn og unge til et godt tandpleje-liv som en naturlig del af det hele liv, herunder gennemføre en bevarende behandling, der sigter mod at opretholde den bedst mulige funktion, når tandsygdom er opstået. 22

23 Organisation Dagtilbud I Gladsaxe Kommune er der ni kommunale områdeinstitutioner med i alt 56 børnehuse, otte selvejende institutioner og to dagplejehuse, for børn fra 0-6 år, samt 14 fritids- og ungdomsklubber for børn og unge, fra 4. klasse til 17 år. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse for alle dagtilbud er: at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud at give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker at forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende for børnene. Målsætning Gladsaxe Kommunes målsætning for 0-6 års institutionerne har to omdrejningspunkter: En alsidig personlighedsudvikling. Daginstitutionen skal udforme trygge og udfordrende rammer, der skaber mulighed for, at alle børn gennem et aktivt hverdagsliv bidrager til egen alsidig udvikling Et demokratisk tænkende og handlende menneske. Daginstitutionen skal skabe et hverdagsliv, der styrker børnenes lyst til at udforme og deltage i fælles aktiviteter med henblik på, at de erhverver sig erfaring og forståelse for en demokratisk væremåde. Kommunens målsætning for klubområdet bygger på ligeværd og demokrati. Klubberne kan som udgangspunkt modtage alle større børn og unge. I overensstemmelse hermed vil de større børn og unge møde udfordringer, krav og forventninger, der retter sig mod den enkeltes behov og udviklingstrin, og som fremmer evnen til at deltage i et forpligtende fællesskab. Folkeskolen Folkeskolen er et tilbud til børn og unge fra ca år. Gladsaxe Kommune har 12 folkeskoler. Medarbejdere i skolen består af børnehaveklasseledere, lærere, pædagoger og skoleledere. 23

24 Målsætning Folkeskolen i Gladsaxe Kommune bygger på respekt for den enkelte og den enkeltes baggrund. Skolen bygger på ligeværd og skal give eleven medansvar for det sociale fællesskab. Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at medvirke til at fremme den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Skolens opgave er at medvirke til at styrke den alsidige personlige udvikling. Ydermere er det skolens opgave at skabe rammer, der giver mulighed for oplevelse, virkelyst og fordybelse. Eleverne skal have mulighed for at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Dermed bliver det skolens opgave at give børnene og de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige, ansvarsfulde og livsduelige mennesker, der kan være aktive i et demokratisk samfund. SSP SSP er Gladsaxe Kommunes kriminalpræventive samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi. SSP arbejdet bliver varetaget af et team af konsulenter og gademedarbejdere. netværkssamarbejde i den kriminalpræventive indsats for børn og unge fra år i Gladsaxe Kommune At fastholde og udvikle forældresamarbejdet og forældreansvaret At have fokus på andre voksne som kan betyde noget for børn og unge At inddrage det omkringliggende samfund. For eksempel eksterne samarbejdspartere, sportsklubber erhvervsdrivende og så videre. SSP-lærer Derudover har alle skoler en SSP-lærer, som koordinerer det lokale SSP-arbejde på skolen og blandt andet formidler SSP initiativer. SSP-læreren sætter desuden fokus på den unges alkoholforbrug gennem et undervisningsforløb for skolens ældste klasser. Gladsaxe Kommune har vedtaget en SSP læseplan med kriminalpræventivt undervisningsmateriale. Erfaringer viser, at de bedste resultater i det forebyggende arbejde opnås ved en tidlig fortløbende og integreret indsats. Læseplanen dækker derfor hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 10. klasse. Målsætning At skabe rammer og motivere den generelle og specifikke kriminalpræventive indsats overfor børn og unge i Gladsaxe Kommune At vedligeholde og udvikle det tværsektorielle 24

25 Service samarbejde på tværs Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge kategorierne ikke er tilstrækkelige, fordi et barn eller en ung skifter mellem de forskellige kategorier. At inddele børn og unge i målgrupper vil altid være et øjebliksbillede samt bero på et skøn og en individuel vurdering af, hvordan barnet og forældrene håndterer deres hverdag. Service Professionelle, der arbejder med børn og unge i deres daglige arbejde: Har viden om alle Gladsaxe Kommunes politikker og målsætninger for børn og unge, herunder for daginstitutioner, klubber, skoler, sundhedsplejen, rådgiverne, psykologerne og så videre Kender alle de foranstaltninger og kompetencer, der findes i relation til arbejdet med børn med behov for særlig støtte Har pligt til, hvor der er behov, at tilbyde støtte i form af en tidlig og målrettet indsats. Der er stor forskel på, hvem vi ser og oplever som børn og unge med behov for støtte. Det kan være afhængigt af, hvilken faglig baggrund vi har, hvilken position og hvilken relation vi har til barnet eller den unge. Personlige værdier kan også være faktorer, der spiller ind i vurderingen. Fagpersoner med kontakt til børn og unge har forskellige arbejdsopgaver, men fælles er, at alle har et medansvar for at sikre, at børn der har behov for støtte, tilbydes den så tidligt og sammenhængende som muligt. Fagpersoner har derfor en skærpet pligt Gladsaxe Kommune har opdelt børn og unge i fire målgrupper: Børn og unge i trivsel Børn og unge med behov for en særlig opmærksomhed Børn og unge i vanskeligheder Børn og unge med behov for særlig støtte. Det er umiddelbart vanskeligt at opstille kriterier for, hvornår et barn eller en ung tilhører den enkelte målgruppe. Ofte er der gråzoner, hvor målgruppe- 25

26 til at handle, hvis de i deres arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år, har brug for særlig hjælp eller støtte. Tavshedspligten må aldrig forhale eller forhindre, at et barn eller en ung får hjælp. Alle relevante informationer kan udveksles. Fagpersoners viden er vigtig for at sikre et helhedssyn i hjælpen til barnet, den unge og familien. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at forældrene inddrages, så derfor inddrages forældrene så tidligt som muligt. Videregivelse af oplysninger Gladsaxe Kommune er en enhedsforvaltning. Det betyder, at ansatte i kommunens forvaltninger, kontorer, institutioner og skoler kan/skal udveksle nødvendige fortrolige oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Det gælder selvfølgelig kun de oplysninger, der har relevans for den konkrete situation, og som skal bruges til at afhjælpe de vanskeligheder barnet står i. I sager som hører under skolelederens selvstændige kompetence, betragtes skolen som en selvstændig for valtningsmyndighed i forhold til den øvrige kommune. Skoleledere har en selvstændig kompetence til at træffe afgørelser om skolens elever, herunder standpunktskarakterer, klassetrins- og klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning til specialundervisning på skolen samt tildeling af individuel støtte. Samarbejde om konkrete problemer Sammen med familien skal vi skabe et samarbejde mellem alle de fagpersoner, der er involveret. Initiativet til samarbejde skal komme fra den fagperson, der oplever behovet for en særlig indsats overfor barnet. Det er vigtigt altid at aftale, hvem der har ansvaret for at koordinere samarbejdet. Forældrene er fagpersonernes vigtigste samarbejdspartnere, når det gælder børn og unge. Hvis en fagperson mener, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal vedkomne altid forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og fortælle dem, hvad fagpersonen har lagt mærke til. Forældrene skal være med til at afklare problemerne. De skal have mulighed for at komme med forklaringer og løsninger. Dialogen med forældrene er vigtig. Forældrene har ret og pligt til at bestemme over barnet og til at drage omsorg for barnet. Når dialogen og samarbejdet er skabt med familien og barnet, kontaktes relevante fagpersoner. Indebærer dette involvering af en rådgiver fra familieafdelingen, har fagpersonen på denne måde levet op til underretningspligten og skabt et godt grundlag for det videre samarbejde. 26

27 Service Hvis dialogen ikke lykkes Hvis dialogen og et samarbejde med familien ikke lykkes, skal familieafdelingen underrettes om, at barnet/den unge har brug for hjælp. Det er bedst at få forældrenes samtykke, men underretningen kan også ske uden forældrenes samtykke, når hensynet til barnet/den unge er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne tilbageholdes. Underretningen skal være skriftlig. Den skal beskrive de problemer, der giver anledning til at mene, at barnet/den unge har brug for social bistand. Beskrivelsen skal lægge særlig vægt på barnets/den unges udvikling, adfærd, trivsel, forhold til forældre og søskende samt andre børn og voksne. Underretningen kan også fortælle, hvad der indtil videre i forløbet er gjort for at hjælpe barnet/den unge og familien. Det skal fremgå af underretningen, om familien har kendskab til underretningen, og om de har fået information om indholdet. Underretningen sendes den til Familieafdelingen, Rådhuset, Rådhus Allé, bygning G, 2860 Søborg. Når familieafdelingen har modtaget en underretning, sendes et kvitteringsbrev til underretter hurtigst muligt og senest seks dage efter modtagelsen. Kvitteringsbrevet indeholder en bekræftelse for modtagelse af underretningen samt oplysning om, hvilken rådgiver der arbejder på sagen. Familieafdelingens rådgiver vil tage kontakt til familien med henblik på et møde om underretningen. Læs mere om kontakten med socialrådgiveren på hjemmesiden gladsaxe.dk klik på familie, børn og unge, klik på særlig støtte. Struktur for samarbejde I Gladsaxe Kommune er der vedtaget en struktur, som har til hensigt at udvikle og underbygge det forebyggende arbejde med børn og unge. Denne struktur giver mulighed for drøftelse og vejledning omkring børn og unge både på det generelle plan og i konkrete sager. Strukturen omkring det tværfaglige samarbejde på det generelle plan Distriktsteam Deltagere I Gladsaxe Kommune er der etableret ni distriktsteam, inddelt efter områdedistrikterne. Et team består af deltagere fra skoler, dagtilbud, klubber, rådgivere, psykologer og sundhedsplejersker, tale- og hørelærere og specialkonsulenter. Formål Formålet med teamet er at kvalificere det tværfaglige samarbejde og sikre, at de tværfaglige samarbejdspartnere har kendskab til hinanden både personligt og fagligt. Det er således et forum for generelle problemstillinger i distriktet og ikke til drøftelse af konkrete sager. Mødehyppighed Der vil være møder to gange årligt, som kan være i form af temadage, konferencer og lignende. Ledelsen fra skole og områdeinstitutioner skal i et samarbejde fungere som tovholdere i distriktsteamet. Der kan være centralt fastsatte dagsordner, og der er krav om referat fra møderne. 27

28 Tværfaglig konsulentordning Deltagerne i distriktsteamet skal løbende fungere som faglige konsulenter og rådgive i forhold til børn og unge i distriktet, der opleves at have problemer. Konsulentfunktionen kan også benyttes i forhold til at drøfte handlemuligheder og få tværfaglig rådgivning i forhold til et barn eller en ung. Konkret i forhold til skolerne og dagtilbud fungerer der en udvidet konsulentordning således, at den enkelte skole modtager rådgivning/konsultation af en socialrådgiver i cirka en dag om ugen og dagtilbud modtager rådgivning/konsultation gennemsnitlig en time om måneden. Rådgiveren skal være til rådighed med råd, vejledning og sparring til både skolens specialteam og til de enkelte lærere. Inden for dagtilbudsområdet skal rådgiveren være til rådighed for medarbejdere og ledere i børnehusene, dagplejen og de selvejende institutioner forankret i de enkelte områder. Rådgivning og konsultation under disse former skal fungere som det uformelle samarbejde omkring nogle vanskeligheder, der i vid udstrækning kan løses indenfor den enkelte institution eller skole, for eksempel som indgangsvinkel i forhold til indkaldelse af et teamnetværksmøde. Det tværfaglige samarbejde på det konkrete plan Teamnetværk Formålet med teamnetværket er at sikre samarbejdet og koordinationen omkring konkrete børn, unge og familier med specifikke behov. Teamet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles indsats omkring det konkrete barn/den unge og familien. Deltagere I et teamnetværk deltager de samarbejdspartnere, der er relevante i den konkrete sag. Endvidere deltager forældre og evt. den unge sagen drejer sig om. Omfanget af deltagere bør afhænge af den konkrete sag. Alle parter er forpligtet til at møde og deltage aktivt i disse samarbejdsrelationer. Kompetence Teamnetværket har kompetence til at sikre de relevante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. I hver enkelt sag udpeger teamnetværket en tovholder, der har ansvaret for koordineringen i den konkrete sag. Teamnetværket har kompetence til at sikre samarbejde og koordinering af den støtte, der skal ydes i familien. I forhold til at iværksætte/bevilge de forskellige former for støtte, kan teamet handle ud fra de muligheder de enkelte fagpersoner, hver især medbringer af kompetence til teamet. 28

29 Service Etablering af teamnetværk Teamnetværket aktiveres ad hoc i situationer, hvor der opleves behov for tværfaglig indsats. Alle deltagere i distriktsteamet kan indkalde den eller de relevante samarbejdspartnere til teamnetværksmøde. Alle teamnetværksmøder har en skriftlig dagsorden, hvoraf begrundelse for og hensigt med mødet fremgår. Med mindre andet aftales, er det mødeindkalder, der udarbejder dagsorden. Der udarbejdes altid referat af teamnetværksmøder. Følgende er obligatoriske dagsordenspunkter i alle teamnetværksmøder/ referater: a. Mødedeltagere b. Mødebegrundelse, aftaler og beslutninger c. Skriftlig underretning: Stillingtagen til om der skal udarbejdes en skriftlig underretning d. Tovholder(e) i det videre forløb e. Opfølgningsaftaler om hvordan, hvem og hvornår følges der op. Forældreinvolvering I alle konkrete sager, der arbejdes med i et teamnetværk, skal forældrene fra begyndelsen orienteres og involveres i forløb og indsats. Der kan ikke rejses en konkret sag i et teamnetværk uden, at forældrene er orienteret. Det er mødeindkalderens ansvar, at forældrene inviteres til at deltage i samarbejdet. Hvis der er mistanke om kriminelle forhold, for eksempel fysiske eller seksuelle overgreb, er det dog muligt at få tværfaglig rådgivning og konsultation uden først at inddrage forældrene. 29

30 Tilbudsviften Gladsaxe Kommune har en række tilbud til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Fagfolk vurderer i samarbejde med barnet, den unge og forældrene, om der er behov for at iværksætte en indsats til støtte for barnet eller den unge. Tegning omslag: Cecilie, 4 år Layout omslag: Mette Edlers Sats indhold: Helle Jelstrup Tryk: Gladsaxe Kommune Oplag: 150 Maj tilbud til børn og unge med behov for støtte Forebyggende tilbud I Tilbudsviften er langt de fleste tilbud inden for den forebyggende indsats. Gladsaxe Kommune vil med en styrket forebyggende indsats, skabe trivsel og udvikling for barnet eller den unge så tidligt som muligt, og dermed hindre at vanskelighederne tager overhånd. Foregribende tilbud Hvis barnet eller den unge har vanskeligheder, der har stået på i en længere periode og begrænser deres udvikling, har Gladsaxe Kommune i Tilbudsviften også foregribende tilbud, som kan understøtte en god udvikling. Indgribende tilbud For børn og unge med langvarige eller permanente vanskeligheder, er der i Tilbudsviften et mindre antal indgribende tilbud til børn og unge, der har behov for en specifik særlig støtte i form af behandling eller specialpædagogisk indsats. Støtten i den foregribende og indgribende indsats er typisk mere omfattende og kan strække sig over en længere periode. Du kan se en oversigt over forebyggende, foregribende og indgribende tilbud i Gladsaxe Kommune på hjemmesiden gladsaxe.dk klik på børn, unge og familier, klik på særlig støtte.

31 Styring faglighed og kvalitet BUM organisering Styring I Gladsaxe Kommune er indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte organiseret i en Bestiller, Udfører og Modtager model (BUM). (Gladsaxe Kommune bestiller arbejdet, udføreren udfører den, og borgeren modtager indsatsen). Det vil sige, at der er en klar adskillelse mellem bestiller, udfører og modtager. Denne adskillelse skal sikre, at borgeren får det optimale tilbud. Hver gang Gladsaxe Kommune bestiller en opgave, udarbejder kommunen i samarbejde med borgeren en handleplan med klare mål for, hvad der skal opnås med indsatsen. Handleplanen er det redskab, der skal skabe sammenhæng og gennemskuelighed mellem bestiller, udfører og modtager. Med handleplanen er det muligt at følge op på både bestillers og udførers arbejde. Økonomistyring / Serviceniveau Det er kommunens ansvar at skabe et godt udviklingsmiljø for alle børn og unge, både dem der trives, og dem der har behov for særlig støtte. For at varetage denne opgave har kommunen også et ansvar for at holde en fornuftig balance i form af fordeling af økonomi og ressourcer mellem almen området og specialområdet. En sikker økonomistyring er en forudsætning for at kunne styre og udvikle området omkring børn med behov for særlig støtte. Med afsæt i fælles værdier og det politisk besluttet serviceniveau er der vedtaget procedurer for afholdelse af visitation og konferencer i forbindelse med visitering af børn til foregribende og indgribende tilbud. Formålet er at sikre en overordnet styring af området, således at faglighed, serviceniveau og den politisk vedtagne økonomiske ramme hænger sammen. Serviceniveauet er vejledende og danner som udgangspunkt grundlag for bevilling af ydelser i den enkelte sag. Alle sager skal altid behandles ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering af familiens behov i overensstemmelse med kommunens værdier. Gladsaxe Kommune har udarbejdet serviceniveau for ydelser på det foregribende og indgribende niveau inden for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, kørsel, samt for special- og socialrådgivning inden for børn og ungeområdet. Du kan læse om serviceniveau på hjemmesiden gladsaxe.dk klik på Familie, børn og unge, klik på Særlig støtte. 31