Hvidbog om ulighed 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog om ulighed 2009"

Transkript

1 Hvidbog om ulighed 2009

2 Hvidbog om ulighed 2009 Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark Foto: Polfoto Layout: LO Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr ISBN: ISBN-online:

3 Hvidbog om ulighed 2009

4 Indhold Kapitel 1. Indledning 5 Kapitel 2. Social arv og polarisering 11 Svag hjemmebaggrund øger risikoen for børnesager og kriminalitet 11 Social arv og chancen for at få en uddannelse 12 Store kommunale forskelle i uddannelsesniveauet 15 Kapitel 3. Arbejdsmiljø og sundhed 17 Arbejdsmiljø 17 Sundhed 21 Kapitel 4. Indkomstfordeling 24 Indkomstfordelingen 24 Formuefordelingen 26 Offentlig service har stor betydning for de svageste 26 Lav vækst i den offentlige service giver højere ulighed 27 Kapitel 5. Fattigdom 29 Udviklingen i antallet af fattige 29 Længerevarende fattigdom i markant stigning 31 Fattigdom, social eksklusion og boligforhold 32

5 Kapitel 6. De allerrigeste 35 De allerrigeste 35 Kapitel 7. Skattereformer ved Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti 37 Skattepolitik siden Kapitel 8. Politikanbefalinger 40 Folk eskolen 40 Arbejdsmiljø 40 Indkomstfordeling 41 Svage grupper 43 Boligpolitik 44 Ligeløn 45 Den offentlige service 45 Ulighedskommission 45

6

7 Kapitel 1. Indledning Lighed betyder ikke, at mennesker skal være ens. Vi er forskellige; vi har forskellige evner og interesser, og vi vælger at indrette vort liv forskelligt. Dette er en fundamental frihed for den enkelte og gør os rigere som samfund. Men lighed betyder, at alle skal have lige muligheder. Den enkeltes liv skal bestemmes af hans/hendes evner og interesser ikke af forældrenes sociale baggrund. Det er vigtigt, at forskellene i samfundet ikke bliver for store. Et samfund med dybe økonomiske og sociale skel er et mere usympatisk samfund. Det er også et samfund med mindre social sammenhængskraft og solidaritet et samfund, der ikke effektivt formår at udnytte sine menneskelige ressourcer. Denne hvidbog lægger op til en forstærket indsats imod uligheden i det danske samfund. Baggrunden er et omfattende analysearbejde, der kortlægger de økonomiske, sociale og kulturelle skel i dagens Danmark. De vigtigste resultater af denne kortlægning bringes her i bogen, men på kan du finde yderligere analyser af de forskellige sider af uligheden. Øget velstand og ulighed En forstærket kamp mod uligheden sker på mange måder fra et positivt udgangspunkt. Danmark er ikke bare et af verdens rigeste lande; de seneste årtier har også betydet store sociale fremskridt for det brede lag af almindelige danskere. Den materielle nød er stort set afskaffet. Boligforholdene er dramatisk bedre end for en generation eller to siden. Det samme er uddannelsesmulighederne og kvindernes stilling i samfundslivet. Danmark har en stor og relativ velfungerende offentlig sektor, og vi har en omfattende social omfordeling fra de velstillede til de dårligt stillede. Alligevel er vort samfund fortsat præget af dybe skel. Og meget tyder på, at uligheden bliver værre, hvis vi bare lader stå til. For det første er der en dyb ulighed i livschancer. Et barn, der vokser op i en parfamilie med akademikerbaggrund, har 13 gange større chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse end den jævnaldrende, der bor hos en enlig ufaglært mor på kontanthjælp! Forældrenes sociale baggrund spiller således fortsat en uhyggelig stor rolle for børnenes livsforløb. Meget tyder på, at Danmark er ved at få en ny underklasse, hvor en tilværelse på samfundets sidelinje alt for ofte går i arv fra forældre til børn procent af en årgang har markant ringere chancer end deres jævnaldrende. For det andet er det danske samfund fortsat kendetegnet af bredere ulighed på mange af samfundslivets områder uddannelse, bolig, sundhed, kultur, indflydelse og meget andet. Bare et enkelt tal fra sundhedsområdet: En akademiker i den erhvervsaktive alder går i snit til læge 6,6 gange om året, en ufaglært 11,6 altså næsten dobbelt så tit. Samme skel ses i andre sider af sundhedstilstanden, for eksempel medicinudgifter og levealder. Uddannelse er ved at blive et afgørende skel i det moderne samfund. De højtuddannede har ikke bare de højeste livsindkomster og de mest spændende job. De har også den bedste sundhedstilstand, færrest problemer med arbejdsmiljøet, de mest attraktive boligforhold, de bedste uddannelsesmuligheder for børnene og den største ind- 5

8 flydelse i samfundets valgte organer. Det er uligheder, som har været der hele tiden, men bliver mere markante i disse år. Vi risikerer et samfund, hvor uddannelse i stigende grad udgør skillelinjen mellem det gode liv og det dårlige liv. For det tredje præges Danmark også af voksende ulighed på det område, der er fundamentet for det hele: Den økonomiske fordeling. Danmark har stadig mere beskedne indkomstforskelle end mange andre lande, men udviklingen går med stor hast den forkerte vej. Fra 2001 til 2006 steg indkomsterne hos den rigeste tiendedel med 3 procent om året, hos den fattigste tiendedel kun med 0,5 procent. Mens de rigeste har kroner mere i hånden end for nogle år siden, har de fattigste kun kroner. Aktier, boligmarked og skattepolitik har skabt ulighed Der er flere forklaringer på den voksende afstand mellem høje og lave indkomster. Men analyserne viser, at især aktiekurser og gevinster på boligmarkedet trækker Danmark mere skævt. Det er frem for alt ejerne af de dyre huse i hovedstadsområdet, der har tjent kassen på det seneste årtis store værdistigninger. Et mønster, som finanskrisen har dæmpet en anelse, men heller ikke mere. Denne ulighed forekommer med rette uretfærdig. Ikke mindst fordi mange af gevinsterne hverken skyldes personlig indsats eller kreativitet, men bunder i arbejdsfri værdistigninger. Der findes masser af eksempler på mennesker med velbetalte job, der har tjent mere på at eje deres bolig end ved at gå på arbejde. Noget, der står i skærende kontrast til udsagnet om, at»det skal kunne betale sig at arbejde«. Indkomstforskellene bliver også større i kraft af den førte skattepolitik. Da VK-regeringen trådte til, indførte den skattestop. Det indebar blandt andet en fastfrysning af ejendomsværdiskatten, som har givet 10 mia. kroner ekstra til boligejerne. Samtidig er skattereformen, som i foråret blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti, den mest skæve i Danmarks nyere historie. Hvidbogens beregninger viser, at mens skattepolitikken samlet set har givet den fattigste tiendedel 900 kroner ekstra, så har den rigeste tiendedel fået kroner oven i hatten. Regeringens skattepolitik følger tydeligvis den årtusindegamle devise om, at»den som meget har, skal mere gives«. Ulighed låser mennesker fast Stigende økonomisk ulighed betyder ikke bare større skævhed i vores forbrugsmuligheder og levevilkår. På længere sigt har det også en mere dybtgående konsekvens: Det svækker samfundets sammenhængskraft. Internationale undersøgelser viser således, at lande med stor ulighed også har mere fastlåste sociale mønstre rejsen fra det dårlige liv til det gode liv bliver simpelthen længere. Det ses blandt andet ved, at den sociale mobilitet er højere i de skandinaviske lande end i USA og Storbritannien. Med social mobilitet forstås børnenes muligheder for at opnå en anden social position end deres forældre, for eksempel at kvikke børn fra dårligt stillede miljøer har mulighed for at arbejde sig op i samfundet. Analyserne viser ikke bare, at indkomstforskellene i USA er større end herhjemme, børnenes position i samfundet er også mere afhængig af deres sociale baggrund. Hvorfor? Efter alt at dømme er forklaringen, at når indkomstforskellene stiger markant, så øges afstanden mellem de forskellige samfundslag ikke bare økonomisk, men også mentalt. Hvis man er vokset op i en amerikansk storbyghetto, er uddannelsesstederne i forstædernes middelklassekvarterer en helt anden verden ikke bare 6

9 fysisk, men også mentalt. Og rejsen til denne verden bliver næsten uoverkommelig. Samtidig betyder store indkomstforskelle, at de rige lever i et helt andet univers og, får mindre fælles interesser med resten af samfundet. For eksempel færre interesser i gode offentlige tilbud som børnepasning og gratis uddannelse. Det siges, at ulighed fører til større dynamik i samfundet. Forskellene giver de dårligt stillede et stærkere incitament til at arbejde, uddanne sig og gøre noget for at forbedre deres situation, lyder antagelsen. Sådan er det bare ikke i virkeligheden. Høj ulighed betyder, at de fattige fastlåses i dårlige levevilkår og at de rige bliver ligeglade. Den mentale afstand i samfundet bliver simpelthen for stor. Erfaringerne viser da også, at hvis der over mange år er stigende indkomstforskelle, så bliver den sociale mobilitet også mindre. Det skete i Reagans USA fra 1980erne og frem. Og det skete i Thatchers Storbritannien, da uligheden også dér voksede og voksede. Begge steder så man, at de sociale forskelle i de unges livschancer blev større i takt med stigende økonomiske forskelle. Kun en tåbe frygter ikke, at noget lignende bliver konsekvensen i Danmark, hvis uligheden fortsætter med at stige fremover. Fare for ny underklasse Samtidig blinker advarselslamperne på et andet område. Danmark er som nævnt ved at få en ny underklasse, eller det som socialforskerne kalder»risikogruppen« procent af familierne er kendetegnet ved en kombination af flere risikofaktorer: Forældrene har ingen uddannelse, tit har de også lange perioder med arbejdsløshed, ofte bor far og mor heller ikke sammen. Mange af disse familier klumpes sammen i almene boligkomplekser med andre i samme situation. Blandt denne gruppe med såkaldt svag hjemmebaggrund finder vi de svageste dele af indvandrermiljøet. Vi finder også mange enlige mødre med etnisk dansk baggrund. Hvidbogens analyser viser, at denne gruppe hægtes mere og mere af. Tag for eksempel andelen af unge, der ikke som 25- årig har eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Blandt unge fra parfamilier, hvor forældrene har job og uddannelse, faldt tallet fra 14 procent i 1991 til 10 procent i Men blandt unge med svag hjemmebaggrund steg andelen fra 46 til 48 procent. De seneste årtiers uddannelsesfremgang er simpelthen gået en stor bue uden om de dårligst stillede. Den hårdest ramte del af denne gruppe præges af egentlig fattigdom. Nok så bekymrende er det, at flere lever i langvarig fattigdom. En situation, der let fører til social isolation, hvor børnene ikke kan holde fødselsdage og deltage i fritidslivet på lige fod med deres jævnaldrende. Fra 2001 til 2006 steg antallet af langvarigt fattige fra til Tallene viser også, at de fattige især er koncentreret i to slags områder: I storbyernes belastede boligkomplekser, ikke mindst i København, og i udkantskommuner som Langeland, Tønder, Lolland og dele af Nordvestjylland. Vi skimter konturerne af et farligt mønster: At Danmark får en underklasse, hvor unge forlader skolen uden kvalifikationer til at begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundslivet og at mange af disse unge søger sammen i mere eller mindre kriminelle subkulturer. Bare to tal: Blandt 20-årige, der vokser op i parfamilier med videregående uddannelse, er kun 4 procent dømt for en voldssag inden for de seneste 5 år. Blandt deres jævnaldrende med svag hjemmebaggrund er det imidlertid 31 procent altså næsten hver tredje! Samtidig risikerer vi, at denne nye form for underklasse vokser i årene fremover. 7

10 Arbejdslivet ændres med rivende hast som følge af globalisering og ny teknologi, og kravene om uddannelse og kompetencer er voksende. Mange af de ufaglærte job er gjort overflødige eller flyttet til lavtlønslande i Asien og Østeuropa. Faren er, at denne proces hægter store samfundsgrupper af, og at det danske samfund ligefrem knækker over. Lad os sætte et billede på: For 50 år siden havde Betina, enlig mor på Vesterbro, et svært liv. Hun boede i en fugtig lejlighed uden bad og eget toilet. Sådan boede mange andre også. For eksempel naboen, der var smedesvend, faglært og dermed bedre lønnet. Men samfundets krav var mere enkle. Betina skulle sørge for, at børnene kom i skole til tiden, og var nogenlunde renvaskede, så tog læreren sig af undervisningen. Og sønnen kunne gå ud af skolen efter 7. klasse, tage et ufaglært job og forsørge sin familie. Nutidens Betina bor i en moderne lejlighed med centralvarme, bad og toilet, men kravene til forældrerollen er anderledes komplicerede. Betina skal diskutere elevplaner med læreren, hjælpe med projektet om Rifbjergs forfatterskab og rådgive om den rette fagkombination i ungdomsuddannelserne. Og børnene kan ikke bare gå ud af skolen og tage et ufaglært job. Hvis børnene skal godt i vej, må Betina sørge for, at de gennemfører en faglig eller boglig uddannelse. Globaliseringen kan føre til nye skel For store samfundsgrupper er globaliseringen lig med nye muligheder. Ikke bare større velstand, men også et mere spændende og afvekslende arbejdsliv: Rejser til udlandet, større indflydelse på eget arbejde, gode muligheder for efteruddannelse. For andre tegner fremtiden imidlertid mere usikker. De risikerer at blive hægtet af et samfund med stadig større krav om uddannelse, omstilling og personlige kompetencer. Hvis Danmark skal tackle de nye udfordringer, er det nødvendigt med investeringer i fremtiden. Det drejer sig om opkvalificering og uddannelse i ordets brede forstand fra daginstitutioner over ungdomsuddannelse til efteruddannelse. Uddannelse og opkvalificering er ikke bare centralt for, at Danmark kan stå stærkt i den globale konkurrence. Det er også afgørende for, at vi ikke får et Danmark med nye skarpe klasseskel. Et sådant uddannelsesløft kræver, at vi anderledes resolut tager fat på to former for ulighed: For det første de dårligst stillede procent, der er storleverandør af unge uden uddannelse. Det drejer sig ikke bare om bedre og tidligere indsats i daginstitution og skole, men også om beskæftigelse, socialpolitik og en boligpolitik, der gør op med ghettodannelsen. De dårligst stillede skal slet og ret integreres i samfundet. For det andet må der gøres op med den bredere ulighed i uddannelsessystemet, der ikke bare drejer sig om de dårligst stillede. Det er stadig de veluddannedes børn, der får de lange videregående uddannelser, og denne skævhed grundlægges allerede i skolen. Tag bare disse tal for, hvordan etnisk danske børn klarede folkeskolens afgangsprøve: Akademikernes børn fik 9,1 i snit, de faglærtes 7,9 og de ufaglærtes 7,3. Børn med anden etnisk baggrund fik generelt lavere karakterer, men også hér er et skel mellem børn af højtuddannede og børn af kortuddannede. En vis forskel kan næppe undgås, men en socialt betinget forskel på næsten to karakterpoint er simpelthen uacceptabel. Tallene viser, at skolen og uddannelsessystemet stadig er indrettet på de højtuddannedes præmisser og ikke i tilstrækkelig grad formår at kompensere for de sociale forskelle i hjemmet. 8

11 Vi er enige i målet om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at mindst 50 procent skal tage en videregående uddannelse. Et sådant uddannelsesløft kræver imidlertid, at vi får sparket gang i den sociale mobilitet, at børnene rent uddannelsesmæssigt når længere end deres forældre. For nogle år siden sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at man skal kunne gå fra bistandsklient til bankdirektør. For os er perspektivet langt bredere. Det drejer sig om at skabe en ny social dynamik, der omfatter brede lag i det danske samfund. Det betyder, at Betinas søn skal gennemføre den erhvervsuddannelse, som mor aldrig blev færdig med for eksempel som maler eller maskintekniker. Og det indebærer, at maskinteknikerens datter tager yderligere et ryk eller to for eksempel ved at uddanne sig til sygeplejerske eller gymnasielærer. Social mobilitet handler ikke om et mindre antal spektakulære mønsterbrydere, men at det brede lag af unge fra ikke-boglige hjem deltager i et uddannelsesløft. Samtidig er det nødvendigt med en massiv efteruddannelsesindsats for de voksne, som allerede er på arbejdsmarkedet. Det gælder især de kortuddannede. Det er deres job, som er mest udsat for global konkurrence. Det er ligeledes dem, der som unge fik mindst andel i samfundets uddannelsesressourcer. Desværre viser undersøgelserne, at de også som voksne er dem, som får mindst efter- og videreuddannelse. Derfor har fagbevægelsen arbejdet hårdt på, at efteruddannelse er blevet en ret for det brede lag af almindelige lønmodtagere. Uligheden bliver ikke mindre, men større Vi nævnte tidligere, at uddannelse i stigende grad er en social skillelinje i det moderne samfund. Dette gælder også på et område, hvor de fleste af os lægger en stor del af døgnets aktive timer i arbejdslivet. Det er fortsat de faglærte og især de ufaglærte, der døjer med klassiske arbejdsmiljøproblemer som tunge løft, støj og belastende arbejdsstillinger. Samtidig har de højtuddannede også det bedste psykiske arbejdsmiljø. Det er dem, der har mest indflydelse på deres arbejde og størst udviklingsmuligheder på jobbet. Kun når det gælder såkaldt»følelsesmæssige krav«på arbejdet er mønsteret lidt anderledes. Her er det især de mellemuddannede sygeplejersker, lærere, socialarbejdere m.v. der har et belastende psykisk arbejdsmiljø. Skellet drejer sig imidlertid ikke kun om de aktuelle levevilkår, også indflydelsen på det danske samfund bliver mere skæv. Folk med lange videregående uddannelser sidder ikke bare tungt på toppen af erhvervslivet, organisationerne og medieverdenen. Nok så bemærkelsesværdigt er det, at akademikerne tager løvens part af pladserne i de forsamlinger, der vælges af os alle sammen fra skolebestyrelser til Folketinget. Over en tredjedel af folketingsmedlemmerne er i dag akademikere, og en stor del af de øvrige har andre former for videregående uddannelse; kun en femtedel af Folketinget tilhører befolkningens store flertal af faglærte og ufaglærte. Samtidig ved vi, at denne skævhed bliver værre den er mere markant blandt de yngre end blandt de ældre politikere. Faren er, at skævhed i rekrutteringen bliver til skævhed i beslutningerne: Når skolebestyrelsen diskuterer regler for lejrskoler, har man de velstilledes børn i baghovedet. Og når Folketinget vedtager reformer af uddannelsessystemet, sker det samme. Ikke på grund af ond vilje, men fordi beslutningstagere på alle niveauer helt naturligt tager udgangspunkt i deres egne normer og erfaringer. På dette område er skævheden ikke ble- 9

12 vet mindre, men større. Det samme er som nævnt tilfældet på andre områder for eksempel indkomstforskellene, uligheden i sundhed og uddannelsesmulighederne. Det er nu, vi skal vende strømmen! Det er på denne baggrund, vi efterlyser en stærkere indsats imod uligheden. Danmark har hidtil været kendetegnet af mindre sociale skel end mange andre lande ikke bare økonomisk, men også i kompetencer og levevilkår. På disse sider dokumenteres det imidlertid, at lighed og lige chancer er under pres. Det er en udvikling, der udfordrer vores retfærdighedssans og underminerer sammenhængskraften i samfundet. Heldigvis er der en række redskaber, der kan vende udviklingen. I bogens sidste kapitel skitseres en stribe forslag fra reformer af uddannelsessystemet til ændringer i skattepolitikken. Vi foreslår også en Ulighedskommission, der skal fremsætte en samlet plan for at bekæmpe uligheden og skabe mere lige chancer i livet. Andre vil givetvis have andre forslag og ideer. Lad os få dem på bordet. Hvis denne hvidbog udløser en bred debat om indsatsen imod ulighed, har vi allerede taget det første vigtige skridt. 10

13 Kapitel 2. Social arv og polarisering For at opnå de bedste muligheder for vækst i et samfund skal det være muligt for enhver at udnytte medfødte evner. I et samfund med en meget høj grad af ulighed kan det risikeres, at unge med gode evner, men med en svag familiebaggrund, ikke kan opnå den uddannelse eller indtægt, som evnerne ellers berettiger til. I dette kapitel beskrives den sociale arv i det danske samfund. Analyserne viser en betydelig social arv i det danske samfund. De viser også, at problemet ikke er aftagende, de svageste får stadigt sværere ved at klare sig i uddannelsessystemet. Svag hjemmebaggrund øger risikoen for børnesager og kriminalitet I nogle sammenhænge fokuseres især på den tunge negative hjemlige baggrund, når man taler om social arv. Tung arv handler om mere skæbnesvangre begivenheder som kriminalitet, vold, børnesager, anbringelse uden for hjemmet og lignende. I en analyse fra AErådet bestemmes hjemmebaggrunden ved tre simple kriterier, der sammensættes af familiens status, afhængighed af offentlige overførsler og uddannelse: 1) Bor barnet sammen med både far og mor 2) Stammer forældrenes indkomst primært fra andet end kontanthjælp eller førtidspension 3) Har mindst en af forældrene en uddannelse ud over folkeskolen Hvis alle tre forhold er opfyldt, karakteriseres barnet som havende en stærk hjemmebaggrund, hvis to kriterier er opfyldt sættes barnet i mellemgruppen, mens barnet karakteriseres ved en svag hjemmebaggrund, hvis ingen eller et af kriterierne er opfyldt. Tabel 2.1. viser sandsynligheden for, at årige med forskellig hjemmebaggrund har været berørt af en børnesag. En børnesag kan være, at kommunen har måttet gennemføre en anbringelse uden for hjemmet, eller har måttet foretage en forebyggende foranstaltning. Børn, der kommer fra en stærk hjemmebaggrund, hvor den ene af forældrene havde en videregående uddannelse, vil kun have oplevet dette i 0,57 pct. af tilfældene, mens børn der kommer fra en svag hjemmebaggrund havde en sandsynlighed for at blive berørt af en børnesag, der var 25 gange så høj, nemlig 14,47 pct. Tabel 2.1. Hjemmebaggrund og risiko for en børnesag, 2005 Selv omfattet Børnesag af børnesag i familien Pct. af årige Stærk hjemmebaggrund, vid. udd. 0,57 1,46 Stærk hjemmebaggrund i øvrigt 1,13 2,67 Mellemgruppen 4,04 7,79 Svag hjemmebaggrund 14,47 22,29 I alt 4,28 7,49 Kilde: AErådet, Den sociale afstand, bliver den mindre? Tabel 2.2. Baggrund og kriminalitet, 20-årige dømt i en straffesag inden for de sidste 5 år, 2005 Tyveri eller Tyverisag Voldssag voldssag Pct. af 20-årige Stærk hjemmebaggrund, vid. udd. 1,73 4,02 4,97 Stærk hjemmebaggrund i øvrigt 3,50 6,78 8,62 Mellemgruppen 6,48 14,40 17,29 Svag hjemmebaggrund 14,32 30,56 34,52 I alt 5,83 12,48 14,78 Kilde: AErådet, Den sociale afstand, bliver den mindre? 11

14 En svag hjemmebaggrund øger også sandsynligheden for at blive dømt i en straffesag. Hvis den unge kommer fra en stærk baggrund, hvor den ene af forældrene har en videregående uddannelse, vil der være en sandsynlighed på knap 5 pct. for at være dømt i en straffesag, jf. tabel 2.2. Blandt unge med en svag hjemmebaggrund vil over 1/3 have været dømt i en straffesag. Social arv og chancen for at få en uddannelse De analyser, som er refereret ovenfor, viser betydningen af den sociale arv i forhold til risikoen for et livsforløb præget af svære begivenheder som børnesager og kriminalitet. Den vel nok vigtigste faktor for de fremtidige muligheder for børn og unge i dagens Danmark er, om man får en uddannelse. Uddannelse betyder, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Og klarer man sig bedre på arbejdsmarkedet, får man højere løn, mindre risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra det offentlige og mindre risiko for at blive marginaliseret. Figur 2.1. Social arv ved folkeskolens afgangseksamen, ,5 Forældrenes uddannelse 9,1 Ufaglærte 9,0 Erhvervsfaglig uddannelse KVU / MVU / Bachelor 8,5 LVU / Forsker 8,5 I alt 8,2 8,0 7,9 7,8 7,7 7,5 7,4 7,3 7,3 7,0 7,0 6,5 6,0 Dansk 3. verden Kilde: Niels Glavind, Ulighed i uddannelsessystemet, nogle opdaterede tal. Da uddannelse er så vigtig for de fremtidige muligheder for børn og unge, vil analyserne i resten af kapitlet være koncentreret om den del af den sociale arv, der handler om sammenhængen mellem forældrenes situation, og i hvor høj grad deres børn får en uddannelse. LO har iværksat en analyse af sammenhængen mellem familiebaggrund og børnenes skolegang. Analysen er udført af Niels Glavind og præsenteret i notatet Ulighed i uddannelsessystemet, nogle opdaterede tal. Nedenstående resultater stammer alle fra denne analyse. Den sociale arv viser sig allerede ved folkeskolens afgangsprøve, hvor der er stor forskel på, hvilke resultater de unge opnår. Børn af etniske danskere, der har en lang videregående uddannelse, får således et gennemsnit fra folkeskolen på 9,1, mens børn af etniske danskere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse alene opnår et gennemsnit på 7,3, jf. figur 2.1. Elever, hvis forældre havde en erhvervsfaglig uddannelse, klarer sig lidt bedre end børn af ufaglærte med et gennemsnit på 7,9. De ligger dog stadig 1,2 point under børnene af personer med en lang videregående uddannelse. Der er således en klar social skævhed, der særligt rammer børn af typiske medlemmer af LO. Hvis de unges forældre er indvandrere fra den 3. verden, falder gennemsnittet i folkeskolens afgangsprøve dramatisk. Hvor børn af etniske danskere har et karaktergennemsnit på 8,2, opnår unge med en svag indvandrerbaggrund kun et gennemsnit på 7,3. Den sociale arv, der kan konstateres ved folkeskolens afgangsprøve, går igen, når man ser på, hvilke unge der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse denne gruppe kaldes ofte restgruppen. I figur 2.2. er der præsenteret tal for andelen af 25-årige, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, og som heller ikke 12

15 er i gang med en uddannelse. For børn af ufaglærte havde 37,1 pct. af de unge ingen erhvervskompetencegivende uddannelse som 25-årige, for børn af faglærte udgjorde denne andel 19 pct., mens den for børn af forældre med en lang videregående uddannelse kun udgjorde 6,8 pct. Der er bred politisk enighed om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. For at nå det mål kræves en massiv indsats, særligt over for børn med en svag hjemmebaggrund. Som for børnesager og kriminalitet har baggrundsvariabler som forældrenes afhængighed af offentlige overførsler og familieforhold også stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Figur 2.3. viser, hvordan sandsynligheden for at ende i restgruppen afhænger af, hvorvidt forældrene modtager kontanthjælp eller førtidspension. Hvis ingen af forældrene modtog kontanthjælp eller førtidspension, var sandsynligheden for at ende i restgruppen 14,2 pct., mens den for børn af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister udgjorde 36,0 pct. Et andet simpelt forhold med stor betydning for risikoen for at ende i restgruppen vedrører, hvorvidt forældrene bor sammen eller ej. Der er således en markant større sandsynlighed for at ende i restgruppen, hvis man er vokset op med en forælder. Hvis forældrene boede sammen, da den unge var 25 år, var der en sandsynlighed for ikke at have erhvervet en kompetencegivende uddannelse på 12,8 pct., mens den for unge, der voksede op med kun en forælder, var mere end dobbelt så høj nemlig 27,5 pct. jf. figur 2.4. For at undersøge udviklingen de senere år er der for hver person i 1991, 2001 og 2007 opgjort et antal risikofaktorer, hvor følgende forhold hver tæller som en risikofaktor: Figur 2.2. Manglende erhvervskompetencegivende uddannelse som 25-årig, 2007 Pct Pct Ufaglærte 37,1 Erhvervsfaglig uddannelse 19,0 Ingen af forældrene er på kontanthjælp KVU, MVU og Bachelor 11,3 LVU og Forsker 6,8 Forældrenes uddannelse I alt 19,2 Kilde: Niels Glavind, Ulighed i uddannelsessystemet, nogle opdaterede tal. Figur 2.3. Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse som 25-årig og forældrenes afhængighed af offentlige ydelser, 2007 Mindst én på kontanthjælp eller førtidspension Kilde: Niels Glavind, Ulighed i uddannelsessystemet, nogle opdaterede tal. 13

16 Figur 2.4. Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse som 25-årig og familieforhold, Pct ,9 25,3 37,0 Forældre er samlevende 46, Ingen risikofaktor 10,4 21,6 1 risikofaktor 34,5 51,2 Forældre er ikke samlevende Kilde: Niels Glavind, Ulighed i uddannelsessystemet, nogle opdaterede tal. 9,6 2 risikofaktorer 19,1 32,4 47,6 3-4 risikofaktorer Pct. 30 Figur 2.5. Risiko for at mangle uddannelse som 25-årig og antal risikofaktorer hos forældre Anm.: Risikofaktorerne består af: 1) Ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse, 2) En af forældrene er på langvarig kontanthjælp, 3) Forældrene bor ikke sammen og 4) Forældrene bor i etagebyggeri. Kilde: Niels Glavind, Ulighed i uddannelsessystemet, nogle opdaterede tal Ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse En af forældrene er på langvarig kontanthjælp Forældrene bor ikke sammen Forældrene bor i etagebyggeri Figur 2.5. viser, hvordan risikoen for at komme i restgruppen har udviklet sig i forhold til antal af risikofaktorer. Ved udarbejdelsen af figuren er der set bort fra unge fra etniske minoriteter, fordi disse kun udgjorde en meget lille andel af de unge i Figuren er opmuntrende læsning i den forstand, at den viser, at næsten alle unge har fået gavn af det uddannelsesløft, som er sket fra 1991 til Der er således kommet færre i restgruppen blandt unge med en stærk hjemmebaggrund. Figuren er dog samtidig nedslående læsning af to grunde. Figuren viser for det første, at antallet af risikofaktorer hos forældrene har voldsom indflydelse på, om barnet får en uddannelse. Blandt de børn og unge, hvis forældre ingen risikofaktorer har, er det kun 9,6 pct., som ikke har eller er i gang med en uddannelse. Blandt børn og unge, der har forældre med tre eller flere risikofaktorer, er det næsten halvdelen helt præcist 47,6 pct. som ikke har fået, eller er i gang med en uddannelse som 25- årig. Børn og unge, der har forældre med tre eller flere risikofaktorer, har altså knap fem gange større risiko for ikke at få en uddannelse end børn og unge, hvis forældre ingen risikofaktorer har. For det andet viser figuren, at det for unge med mange risikofaktorer er gået den forkerte vej fra 1991 til I 1991 var der således 46,3 pct., der endte i restgruppen, mens det i 2007 var 47,6 pct. Denne gruppe har således ingen gavn fået af det generelle uddannelsesløft, der har fundet sted i perioden - tværtimod. Det betyder samtidig, at forskellene mellem de stærke og de svage 14

17 unge er blevet udvidet siden Store kommunale forskelle i uddannelsesniveauet Ovenfor er børns sociale arv, i form af muligheder for at få en uddannelse, bundet op på individuelle forhold hos deres forældre. Den sociale arv er dog langt mere kompleks, idet den også er et resultat af de omgivelser og vilkår, barnet vokser op i. Den måde, bosætningen foregår på i Danmark, indebærer, at ressourcesvage og ressourcestærke ofte bor i hver deres kommune. Samtidig vil nogle kommuner kunne tilbyde en bedre folkeskole, der i større udstrækning kan bryde den sociale arv. AErådet har i en analyse bestemt andelen i restgruppen fordelt på kommuner. Analysen viser store kommunale variationer i restgruppen, jf. figur 2.6. Kortet afslører en betydelig geografisk skævhed i uddannelsesfrekvensen. Der er således en del sorte områder på Sjælland i København, kommuner syd for København, Lolland og Falster. Omvendt er der en høj uddannelsestilbøjelighed i de rige kommuner nord for København. I Jylland er billedet lidt pænere end på Sjælland, en del kommuner ligger i den bedste kategori, men også her er der enkelte problemkommuner. En nærmere analyse viser, at der generelt er et mindre frafald på erhvervsuddannelserne i det jyske. Kortet viser også, at de mindre øer har problemer med at få unge gennem uddannelsessystemet. Andelen af unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse, er mere end dobbelt så højt i Middelfart som i Lyngby-Taarbæk, jf. tabel 2.3. I Middelfart får 33,2 pct. af de unge ikke en uddannelse, mens det kun gælder for 14,9 pct. i Lyngby- Taarbæk. Der er forholdsvis få unge, der gennemfører en uddannelse i Ishøj, Brøndby og Albertslund. Det hænger tæt sammen med, Figur 2.6. Andel af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, 2007 Anm.: Analysen tager udgangspunkt i 9.-klasses elever i den enkelte kommune. Eleverne genfindes ti år efter afslutningen af 9. klasse, hvor det bestemmes, om de har gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: Statistik og analyse fra UNI-C. Tabel 2.3. De ti bedste kommuner og ti dårligste, 2007 De bedste Andel uden udd. De dårligste Andel uden udd. Lyngby-Taarbæk 14,9 Middelfart 33,2 Rudersdal 16,5 Ishøj 32,3 Allerød 17,4 Brøndby 31,3 Vallensbæk 17,6 Lolland 31,1 Gentofte 18,8 Fredericia 30,5 Hørsholm 19,2 Assens 30,3 Lemvig 19,2 Langeland 30,0 Skive 19,3 Odsherred 30,0 Ringkøbing-Skjern 19,7 Herlev 29,7 Thisted 20,3 Kolding 29,6 Anm.: Mindre øer med en høj andel af unge uden uddannelse er ikke med i denne tabel. Kilde: Statistik og analyse fra UNI-C. 15

18 at der bor forholdsvis mange unge af anden etnisk baggrund i disse kommuner. Tabel 2.4. viser uddannelsestilbøjeligheden på etnicitet. Blandt 26-årige med dansk baggrund havde 20,6 pct. af pigerne ikke Tabel 2.4. Andel uden ungdomsuddannelse som 26-årige efter etnicitet, 2006 Etniske Indvandrere og danskere efterkommere Pct Drenge 27,6 48,0 Piger 20,6 34,3 Kilde: Statistik og analyse fra UNI-C. gennemført en ungdomsuddannelse, mens det gjaldt for 27,6 pct. af drengene. Blandt indvandrere og efterkommere var denne andel på 34,3 pct. for pigerne og hele 48 pct. for drengene. På trods af at pigerne blandt indvandrere og efterkommere klarer sig bedre end drengene, er der således stadig et stykke op til niveauet for etniske danskere. Gruppen af efterkommere af indvandrere vil vokse markant de næste år. Det stiller yderligere krav til den indsats, der er nødvendig for at nå målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. 16

19 Kapitel 3. Arbejdsmiljø og sundhed I dette kapitel undersøges arbejdsmiljøet i Danmark. Arbejdsmiljøet handler om de fysiske og psykiske forhold, den beskæftigede oplever i sin hverdag. Netop derfor er det af særlig interesse for fagbevægelsen at finde ud af, hvilke konsekvenser et dårligt arbejdsmiljø har for den enkelte, og hvem der er særligt hårdt belastet. Fagbevægelsen har haft fokus på at sikre et sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte. Der er dog stadig stor forskel på, hvilke forhold den enkelte lønmodtager arbejder under. Kapitlet viser, at det således stadig er de lavest lønnede og lavest uddannede, der har det mest nedslidende arbejde, og som samtidig har det dårligste helbred. Det er selvfølgelig et problem for den enkelte, men det har også stor betydning for samfundsøkonomien. Et dårligt arbejdsmiljø medfører et større forbrug af sygedagpenge og giver sig udslag i en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den sociale skævhed spiller også ind på sundhedsområdet, hvor ufaglærte, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og indvandrere trækker mest på den offentlige service. Arbejdsmiljø Dette afsnit ser på arbejdsmiljøet på tværs af uddannelsesgrupper, a-kasser og socioøkonomiske grupper. Tendensen er klar: Det er samfundets dårligst stillede, der har det dårligste arbejdsmiljø og deraf følger dårlige sundhedsforhold og tidligere tilbagetrækning. Arbejdsmiljø og uddannelse Også på arbejdsmiljøområdet spiller det en rolle, hvilken uddannelse man har, og der er stor forskel på arbejdsmiljøet på tværs af uddannelsesbaggrund, jf. tabel 3.1. Ufaglærte og personer med en erhvervsfaglig uddannelse har således et væsentligt dårligere arbejdsmiljø end gennemsnittet, mens personer med en videregående uddannelse har et bedre arbejdsmiljø. Gennemsnittet i hver af disse kategorier er opgjort til 100. Et tal på 143 for de ufaglærtes fysiske arbejdsmiljø indebærer, at 43 pct. flere ufaglærte oplever en større belastning end gennemsnittet. Hvad angår det fysiske arbejdsmiljø, opdelt på underkategorier, har ufaglærte og personer med en erhvervsfaglig uddannelse et væsentligt dårligere arbejdsmiljø end gennemsnittet, hvorimod personer med en videregående uddannelse har et bedre fysisk arbejdsmiljø, jf. tabel 3.2. Ufaglærte Tabel 3.1. Arbejdsmiljø og uddannelse Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Ufaglært Erhvervsfaglig KVU og MVU LVU Gns. arbejdsmiljø Anm.: Gruppen ufaglærte indeholder også personer med uoplyst uddannelse. Kilde: AE på baggrund af NAK og IDA. Tabel 3.2. Uddannelse og fysiske arbejdsmiljø-komponenter Belastende Ensidige Indeklima- arbejds- gentagne Støj problemer stillinger bevægelser Tunge løft Ufaglært Erhvervsfaglig KVU og MVU LVU Gns. arbejdsmiljø Anm.: Gruppen ufaglærte indeholder også personer med uoplyst uddannelse. Kilde: AE på baggrund af NAK og IDA. 17

20 Tabel 3.3. Uddannelse og psykiske arbejdsmiljø-komponenter Følelses- Manglende Manglende Job- mæssige udviklings- mening i Manglende usikkerhed krav muligheder arbejdet indflydelse Ufaglært Erhvervsfaglig KVU og MVU LVU Gns. arbejdsmiljø Anm.: Gruppen ufaglærte indeholder også personer med uoplyst uddannelse. Kilde: AE på baggrund af NAK og IDA. Tabel 3.4. A-kasser med bedst/dårligst fysisk arbejdsmiljø Dårligst fysisk arbejdsmiljø Bedst fysisk arbejdsmiljø A-kasse Fysisk am A-kasse Fysisk am NNF 227 Business 59 Blik og Rør 207 IT-faget og merkonomer 53 TIB 199 Teknikerne 52 Malerfaget 192 Danske sundhedsorg. 52 3F 168 AC, akademikere 39 Metal 149 CA, økonomernes 39 Ikke forsikret 143 Magistre 35 BUPL 126 Ingeniører 32 Kilde: AE på baggrund af NAK og IDA. Tabel 3.5. A-kasser med bedst/dårligst psykisk arbejdsmiljø Dårligst psykisk arbejdsmiljø Bedst psykisk arbejdsmiljø A-kasse Psykisk am A-kasse Psykisk am Ikke forsikret 120 Business 90 NNF 120 CA, økonomernes 89 Stats- og teleansatte 114 IT-faget og merkonomer 89 3F 111 El-faget 86 FOA 110 Ingeniører 85 HK 105 Blik og Rør 84 FTF 104 DANA / ASE 82 Kilde: AE på baggrund af NAK og IDA. oplever væsentligt mere støj, belastende arbejdsstillinger og tunge løft end folk med videregående uddannelser. Blandt de erhvervsfagligt uddannede er det særligt de tunge løft, der er belastende. Tendensen gør sig også gældende med hensyn til en underopdeling af det psykiske arbejdsmiljø, hvor personer med en lang videregående uddannelse også har et relativt bedre arbejdsmiljø end gennemsnittet, mens ufaglærte oplever et dårligere psykisk arbejdsmiljø, jf. tabel 3.3. Variationen er mindre end på det fysiske arbejdsmiljø, og for følelsesmæssige krav har personer med en videregående uddannelse et dårligere psykisk arbejdsmiljø. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø er det især medlemmer af LO s a-kasser, der har et dårligt fysisk arbejdsmiljø, eksemplerne her er NNF, Blik og Rør, TIB, Malerfaget, 3F og Metal, jf. tabel 3.4. Omvendt er det især a-kasser præget af et højt uddannelsesniveau, der har et godt fysisk arbejdsmiljø. A-kasserne med det bedste fysiske arbejdsmiljø er a-kasserne for ingeniører, magistre, økonomer og akademikere. Det er især personer fra NNF, stats- og teleansatte, 3F, FOA og HK samt personer der ikke er forsikrede, der har et relativt dårligt psykisk arbejdsmiljø, mens a-kasser, der er karakteriseret af et generelt højere uddannelsesniveau, som ingeniører, civiløkonomer, personer ansat i it-sektoren, Blik & Rør, el-faget og selvstændige, har et godt psykisk arbejdsmiljø i forhold til gennemsnittet, jf. tabel 3.5. I underopdelingen af det fysiske arbejdsmiljø er det særligt Blik og Rør, der oplever belastende arbejdsstillinger, men også medlemmerne af Malerfaget, TIB, NNF, 3F, FOA, El-faget og Metal, der alle organiserer personer ansat i fysisk krævende brancher, 18

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Forord. God læselyst! Tine Aurvig-Huggenberger Næstformand i LO

Forord. God læselyst! Tine Aurvig-Huggenberger Næstformand i LO Hvidbog om ulighed Hvidbog om ulighed Layout: LO Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr. 4101 ISBN: 978-87-7735-828-9 Oktober 2007 Forord Beskæftigelsen har aldrig været højere, og arbejdsløsheden er den laveste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere