Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut for Produktionsdyr og Heste / 28. februar 2012

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 SAMMENDRAG BAGGRUND FORMÅL PLANLÆGNING OG UDFØRELSE AF UNDERSØGELSEN Planlægning af undersøgelsen Studieprotokol og stikprøveberegninger Udførelse af undersøgelsen Møde med kontrollanter Afrapportering RESULTATER Beskrivelse af den undersøgte population Undersøgelsens resultater DISKUSSION...13 REFERENCELISTE...14 APPENDIKS Grupperinger til inddeling af tjeklistepunkter...15 APPENDIKS Tjeklistepunkter og antal registreringer i de respektive velfærdskategorier...34 APPENDIKS Detaljer vedrørende sammentælling af overtrædelser

3 Sammendrag Ministeren for Landbrug og Fødevarer bad i slutningen af 2010 Fødevarestyrelsen (FVST) om at fastlægge niveauet af produktionsdyrsbesætninger, der overtræder den gældende dyrevelfærdslovgivning. FVST valgte, at niveauet af overtrædelser af lovgivningen for dyrevelfærd hos svin skulle undersøges. Det overordnede formål med denne undersøgelse var at få et overblik over, hvor mange danske svinebesætninger, der ikke overholder dyrevelfærdslovgivningen for svin, dvs. ikke opfylder de dyrevelfærdsmæssige krav til hold af svin. Undersøgelsen er udfærdiget som en stikprøveundersøgelse af en gruppe tilfældigt udvalgte svinebesætninger. På baggrund af undersøgelsen er det muligt at få et objektivt billede af den aktuelle situation vedrørende hyppigheden af de dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i svinebesætninger. En epidemiologisk studieprotokol blev forud for undersøgelsen udarbejdet af Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet. I alt 300 svinebesætninger blev tilfældigt udpeget på baggrund af alle danske svinebesætninger, med undtagelse af de besætningstyper og besætningsstørrelser, der også udelades i FVSTs 5 % velfærdskontrol. Overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen i de udpegede besætninger blev kontrolleret ved uanmeldte kontrolbesøg primært foretaget af dyrlæger fra FVST i perioden august til og med december Kontrollen blev udført efter en udarbejdet tjekliste som anvendes i forbindelse med FVSTs 5 % velfærdskontrol, og hvor samtlige punkter i den gældende dyrevelfærdslovgivning vedrørende svin er repræsenteret. I alt indgik resultater fra kontrolbesøg i 299 besætninger. Resultaterne af undersøgelsen viste, at 50 % (150/299) af de udpegede besætninger havde mindst én anmærkning (indskærpelse, påbud eller politianmeldelse) for manglende overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen. Den hyppigste overtrædelse var manglende efterlevelse af krav til adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale. I alt var dette krav ikke overholdt i 24 % af besætningerne. Desuden blev kravene til passende behandling og isolering af syge og tilskadekomne dyr samt kravene til indretning af sygesti ikke overholdt i 19 % af besætningerne. 3

4 1. Baggrund For at sikre den bedst mulige indsats i danske produktionsdyrsbesætninger i forhold til forbedring af dyrevelfærden, er det vigtigt at få afdækket, hvordan forholdene reelt er i besætningerne. Ministeren for Landbrug og Fødevarer bad i slutningen af 2010 Fødevarestyrelsen (FVST) om at fastlægge niveauet af besætninger, der overtræder gældende regler for dyrevelfærd. En metode til at undersøge den reelle situation for overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen er at lave en såkaldt nulpunktsundersøgelse, hvor en tilfældigt udvalgt stikprøve af besætninger undersøges. Derved vil det være muligt at få et estimat for det generelle niveau af de dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i Danmark, og på sigt vil det være muligt at udtale sig om udviklingen i niveauet af overtrædelser på landsplan. Svin og minkbesætninger har i de senere år haft den største forekomst af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser (1; 2). Samtlige danske minkfarme blev kontrolleret i 2010, mens halvdelen af minkfarmene blev kontrolleret i 2011, hvilket betyder at det generelle niveau af overtrædelser kendes for denne dyreart. Da en nulpunktsundersøgelse ikke tidligere er udarbejdet for svinebesætninger, valgte FVST derfor at undersøge niveauet af overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen i danske svinebesætninger. 2. Formål Formålet med denne nulpunktsundersøgelse er at få et overblik over, hvor mange danske svinebesætninger, der ikke overholder velfærdslovgivningen for svin, dvs. ikke opfylder de dyrevelfærdsmæssige krav til hold af svin. I denne undersøgelse er en svinebesætning defineret som et CHR nummer med en eller flere svinebesætninger. Nulpunktsundersøgelsen er udfærdiget som en stikprøveundersøgelse, hvor en gruppe tilfældigt udvalgte svinebesætninger blev undersøgt for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen. På baggrund af undersøgelsen er det muligt at få et objektivt billede af den aktuelle situation vedrørende hyppigheden af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i svinebesætninger. Nulpunktsundersøgelsen giver desuden en indikation af, hvilke specifikke velfærdsovertrædelser der forekommer hyppigst i besætningerne. 4

5 3. Planlægning og udførelse af undersøgelsen 3.1 Planlægning af undersøgelsen Før igangsættelsen af undersøgelsen afholdte FVST indledningsvist et interessentmøde med repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Videncenter for Svineproduktion, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. På dette møde blev oplægget til undersøgelsen præsenteret for interessenterne, og det blev drøftet og besluttet, hvilket fokus nulpunktsundersøgelsen skulle have Studieprotokol og stikprøveberegninger Efter det indledende interessentmøde udarbejdede Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet (KU SUND) en epidemiologisk studieprotokol (3). I protokollen blev formålet med undersøgelsen, studiedesignet, studie- og målpopulationen grundigt beskrevet og defineret. Stikprøvestørrelsesberegninger blev også foretaget, og der blev taget højde for, hvordan systematiske afvigelser grundet udvælgelsesprocedurer kunne undgås eller minimeres. Derudover blev der lavet en tids- og arbejdsplan for undersøgelsen (3). Protokollen blev diskuteret med interessenterne før igangsættelse af undersøgelsen. Den tilfældige stikprøve blev udarbejdet på baggrund af alle danske svinebesætninger med undtagelse af besætningstyper og besætningsstørrelser, der også udelades i 5 % -kontrollen. Det vil sige, at besætninger med færre end 10 dyr og nogle specifikke brugsarter (eksempelvis dyrskuer og zoologiske haver m.fl.) blev udelukket fra undersøgelsen. I alt var der 7794 svinebesætninger, der i henhold til ovennævnte kriterier, kunne blive udtrukket til undersøgelsen (3). Stikprøvestørrelsesberegningerne viste, at hvis der indgik ca. 300 besætninger i undersøgelsen, ville det være muligt at få et validt estimat for andelen af besætninger, der overtræder lovgivningen (3). Desuden vil det være muligt at sammenligne andelen af overtrædende besætninger med fund i fremtidige undersøgelser. 3.2 Udførelse af undersøgelsen Overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen i de 300 besætninger blev kontrolleret ved uanmeldte kontrolbesøg i perioden august 2011 til december Kontrollen blev primært foretaget af dyrlæger fra de regionale afdelinger af FVST. Hvis de udpegede besætninger allerede var kontrolleret af teknikere fra Naturerhvervsstyrelsen i forbindelse med FVSTs 5 % velfærdskontrol, blev resultaterne fra disse besøg inkluderet i denne undersøgelse. Til gennemgang af besætningen anvendte kontrollanterne en udarbejdet tjekliste (4), som er baseret på den gældende dyrevelfærdslovgivning vedrørende svin, og som også anvendes i forbindelse med FVST 5 % velfærds- 5

6 kontrol. Derudover anvendtes en udarbejdet instruks om udførelse af velfærdskontrol i svinebesætninger (5), som specifikt beskriver, hvordan de enkelte tjeklistepunkter skal kontrolleres Møde med kontrollanter Dyrlæger fra fødevareregionerne, der skulle udføre de uanmeldte kontrolbesøg, deltog i et indledende kalibreringsmøde. Formålet med dette møde var at ensrette vurderingen af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser mellem kontrollanterne. Billedmateriale af forskellige situationer i de enkelte staldafsnit (eksempelvis farestalden, slagtesvinestalden) blev gennemgået af en repræsentant fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, og det blev diskuteret, om der for den givne situation var en overtrædelse af velfærdslovgivningen. Desuden blev det demonstreret, hvordan man kunne undersøge, om specifikke forhold i lovgivningen blev overholdt. For eksempel hvordan størrelsen af en so måles, så det kan vurderes, om dens boks er tilstrækkelig stor, eller hvordan store navlebrok på slagtesvin kan undersøges for sår, så det kan vurderes, om de skal have specielle opstaldningskrav opfyldt. Proceduren for udfyldning af kontrolskemaet med tjeklistepunkter blev ligeledes afstemt på mødet. Det blev således besluttet at følgende markeringer skulle anvendes for overtrædelser til udfyldelse af skemaet: IR (Ikke Relevant): Anvendtes hvis et tjeklistepunkt eller et afsnit i tjeklisten ikke var relevant for det pågældende besøg IND (INDskærpelse): Anvendtes hvis vurdering af et tjeklistepunkt gav anledning til en indskærpelse PÅ (PÅbud): Anvendtes hvis vurdering af et tjeklistepunkt gav anledning til et påbud AN (PolitiANmeldelse): Anvendtes hvis vurdering af et tjeklistepunkt gav anledning til en politianmeldelse (Ingen bemærkninger): Anvendtes hvis vurdering af et tjeklistepunkt ikke gav anledning til bemærkninger IM (Ikke Muligt): Anvendtes hvis det ikke vare muligt at kontrollere et givet tjeklistepunkt ved det pågældende besøg Blev et tjeklistepunkts kontrolfelt efterladt tomt indgik det i opgørelsen som en manglende værdi Afrapportering Efter hvert kontrolbesøg indsendte de tilsynsførende kontrollanter den udfyldte tjekliste til FVST i Mørkhøj. Resultaterne fra samtlige kontrolbesøg blev indtastet i en Excel database og sendt i 6

7 anonymiseret form til KU-SUND. I den forbindelse gav FVST en kode til hver besætning, således at KU-SUND ikke fik indsigt i, hvilke konkrete besætninger, der var besøgt. Databehandling og selve afrapporteringen af undersøgelsen blev foretaget af KU-SUND. 4. Resultater 4.1 Beskrivelse af den undersøgte population I undersøgelsen indgik 300 besætninger. Én kontrolleret besætning havde ved kontrolbesøget 2 svin i besætningen, og denne besætning blev ekskluderet, da den ikke opfyldte kravene for undersøgelsens målpopulation. Opgørelserne blev derfor foretaget for 299 besætninger. Disse indeholdt mellem 10 og 9420 svin. Gennemsnitstørrelsen af en besætning var 1703 svin. Af de 299 kontrollerede besætninger blev 6 besætninger besøgt af teknikere fra NEST, mens 293 besætninger blev besøgt af dyrlæger fra regionerne. Fordelingen af besætningstyper kan ses i Tabel 1, hvoraf det kan ses, at størstedelen af de undersøgte besætninger var slagtesvinebesætninger. I alt var der udegående svin i 9 af de undersøgte besætninger mens 290 havde indegående svin. Tabel 1. Fordeling af type af 299 tilfældigt udvalgte svinebesætninger besøgt i forbindelse med nulpunktsundersøgelsen Besætningstype Antal % Søer 24 8 Slagtesvin Smågrise 8 3 Blandet Undersøgelsens resultater Fordeling af overtrædelsestyper i dyrevelfærdslovgivningen af de 299 tilfældigt udvalgte besætninger i 2011 kan ses i Tabel 2. 7

8 Tabel 2. Fordeling af indskærpelse, påbud og politianmeldelse for 299 tilfældigt udvalgte danske svinebesætninger Anmærkningstype 1 Antal % Indskærpelse Påbud Politianmeldelse 16 5 Overtrædelse Besætningerne er kun registreret én gang pr. overtrædelsestype (indskærpelse, påbud eller politianmeldelse) selvom de har fået flere overtrædelser for den pågældende overtrædelsestype. 2 Enten indskærpelse, påbud eller politianmeldelse eller en kombination heraf. Da besætninger er registreret separat for hver overtrædelsestype summerer de 3 overtrædelsestyper op til mere end totalen på 50 %. Undersøgelsen viste således, at 50 % af besætningerne begik en overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen og modtog enten en indskærpelse, påbud eller politianmeldelse (Tabel 2). I alt fik 42 % af besætningerne en indskærpelse, 14 % et påbud mens 5 % af besætningerne modtog en politianmeldelse. For besætninger der fik et påbud, skal der foretages et opfølgende besøg af dyrlægen for at sikre, at forholdene, der foranledigede påbuddet, er bragt i orden. I indeværende opgørelse er det kun det første besøg, der er medregnet. Det skal bemærkes, at besætningerne kun blev registreret én gang pr. anmærkningstype for overtrædelser (indskærpelse, påbud eller politianmeldelse) i Tabel 2, uanset om der blev begået én eller flere overtrædelser af den pågældende anmærkningstype. Idet tjeklisteskemaet (4) indeholder 378 punkter (kaldet tjeklistepunkter), som kontrollanterne skal kontrollere ved et kontrolbesøg, er der i denne afrapportering valgt at lave nogle velfærdskategorier, som samler flere tjeklistepunkter under en fælles velfærdskategori. En velfærdskategori kan således indeholde flere overtrædelser samt overtrædelser i flere staldafsnit. Eksempelvis er alle tjeklistepunkter relateret til rene og veldrænede lejearealer samlet under én velfærdskategori: Dyr har ikke adgang til et rent og veldrænet leje. Det kan ses i Appendiks 1, hvilke tjeklistepunkter, der indgår i de enkelte velfærdskategorier listet i Tabel 3. På denne måde er de 378 tjeklistepunkter reduceret til 42 velfærdskategorier. Appendiks 2 viser fordelingen af registreringer for samtlige tjeklistepunkter. Fordelingen af besætninger med overtrædelser for de enkelte velfærdskategorier er vist i Tabel 3. Det skal bemærkes, at besætningerne kun er registreret én gang for hver anmærkningstype af overtrædelser (indskærpelse, påbud, politianmeldelse) i hver velfærdskategori, selvom der kan være overtrædelse af flere tjeklistepunkter indenfor velfærdskategorien. For eksempel, hvis en besætning fik indskærpelser for flere mangler i forhold til arealkrav til sygestien (eksempelvis hvis sti-størrelsen for sygestien ikke overholdt mindstekravet på 3,5 m 2 og der samtidig var mindre end 8

9 2,8 m 2 pr. dyr) eller fik en indskærpelse for manglende opfyldelse af krav til sygestien i flere staldafsnit (eksempelvis mindre end 2,8 m 2 pr. dyr i både so og slagtesvinestald) er besætningen stadig kun registreret én gang i Tabel 3 under overtrædelseskategorien indskærpelse for Arealkrav til sygesti er ikke opfyldt. 9

10 Tabel 3. Fordeling af besætninger med overtrædelser pr. velfærdskategori for 299 tilfældigt udvalgte danske svinebesætninger. Tjeklistepunkter der indgår i velfærdskategorierne for overtrædelserne kan ses i Appendiks 2. Velfærdskategori Indskærpelse Påbud Management af syge dyr/beskyttelse af dyr Svin behandles ikke forsvarligt eller beskyttes mod lidelse Antal besætninger Politianmeldelse Besætninger i alt med overtrædelse 1 (%) (8) Svin påføres lidelse (0) Syge og tilskadekomne svin får ikke passende behandling og isoleres ikke (19) Der er ikke en sygesti klar til brug (8) Arealkrav til sygesti er ikke opfyldt (3) Dyrene kan ikke regulere deres temperatur i sygesti (12) Der er ikke blød bund i sygesti (19) Der er flere end 3 dyr i sygesti (1) Dyrene beskyttes ikke mod aggression (2) Aflivningsproceduren er ikke korrekt (2) Operative indgreb Halekupering udføres ikke korrekt (0) Kastration udføres ikke korrekt (1) Tandslibning udføres ikke korrekt (0) Øremærkning foretages af personer uden fagligt kundskab (0) Næsering er ikke glat (0) 10

11 Management generelt Flytning af dyr sker ikke korrekt (0) Dyrene tilses ikke tilstrækkeligt (2) Kravene til faringsmanagement er ikke opfyldt Kravene til management af pattegrise er ikke opfyldt (0) (0) Der er opbundne svin (0) Ikke alle svin er i stand til at se andre svin Dyrene har ikke tilstrækkelig adgang til beskæftigelse/rodemateriale Bygninger/nærmiljø Svin kan ikke hvile, rejse sig eller lægge sig uden besvær (0) (24) (0) Gulvene er glatte eller ujævne (1) Dyrene har ikke adgang til et rent og veldrænet leje (4) Strøelsen er ikke ren og tør (1) Der er ikke overbrusningsmuligheder (0) Dyrene har ikke mulighed for temperaturregulering eller (1) 3 temperaturkrav tilgodeses ikke Arealkrav til stier ikke overholdt (2) 3 Foder og vand Dyrene har ikke adgang til rent vand/foder Svin gives ulovlige/skadelige stoffer i vand eller foder Fodring/vandingsmetode kan påføre lidelse (1) (0) (0) Fodring opfylder ikke dyrenes behov (2) 11

12 Staldindretning og forhold Stalde/inventar er ikke rent (1) Sikkerhedsrutiner for automatisk udstyr er ikke overholdt (0) Belysning er ikke tilstrækkelig (3) Staldklima må ikke være skadeligt for dyr Rum/materialer må ikke være skadelige for dyr Dyr passes ikke af kvalificeret personale (0) (2) (0) Optegnelser Optegnelser over medicinsk behandling opfylder ikke krav (7) Optegnelser over døde svin opfylder ikke krav (5) Der er ikke et egenkontrolprogram (2) 1 Antal besætninger med indskærpelse, påbud eller politianmeldelse eller en kombination heraf 2 En besætning er registreret med indskærpelse og påbud samt en besætning er registreret med påbud og politianmeldelse for syge og tilskadekomne svin får ikke passende behandling og isoleres ikke 3 Besætninger med flere end en overtrædelsestype er registreret en gang 4 En besætning er registreret med indskærpelse for kun have døråbning i udendørs hytter som ventilationsåbning samt med påbud om at sørge for halm i bunden af udendørs hytter 5 En besætning er registreret med indskærpelse for flere end 3 dyr i aflastningsstier for drægtige søer og polte samt med påbud for ikke at overholde arealkrav for fravænnede svin For uddybelse heraf, se Appendiks 3 Resultaterne af undersøgelsen viser, at velfærdskategorien der hyppigst blev overtrådt var Dyrene har ikke tilstrækkelig adgang til beskæftigelse/rodemateriale, hvor 24 % af besætningerne ikke opfyldte dette (Tabel 3). Desuden blev det fundet at passende behandling og isolering af syge og tilskadekomne dyr samt blød bund i sygesti blev overtrådt i 19 % af besætningerne (Tabel 3). 12

13 5. Diskussion Resultatet af nulpunktsundersøgelsen har vist, at 50 % af de 299 undersøgte danske svinebesætninger ikke overholdte den gældende dyrevelfærdslovgivning i Ved den anvendte stikprøvestørrelse er 95 % sikkerhedsinterval på dette estimat ca %. Ved at anvende den tilfældige udpegningsmetode af besætningerne kan resultaterne fra denne undersøgelse sammenlignes med efterfølgende undersøgelser, så det kan vurderes, om der sker en udvikling i andelen af besætninger på landsplan der overholder velfærdslovgivningen I alt 2 af de 6 besætninger, som blev undersøgt af teknikere fra NEST fik noteret overtrædelser, begge i form af indskærpelser. Der kan være forskel i sensitiviteten (dvs. hvor mange af de overtrådte regler inkluderet i dyrevelfærdslovgivningen der blev opdaget) og specificiteten (dvs. at der ikke blev givet anmærkning, når der ikke var en overtrædelse) imellem de forskellige dyrevelfærdskontrollanter. Dette er et problem, der altid skal overvejes, når forskellige personer anvendes som observatører (6). Der er et igangværende projekt på KU-SUND, hvor der oprettes en billed- og videodatabase med situationer i svinebesætninger for at harmonisere kontrollanternes vurderinger. Ideen med denne database er, at kontrollanter skal gennemgå materialet og vurdere, om situationen overholder lovgivningen, eller om der skal gives en anmærkning for overtrædelse og i så fald hvilken (indskærpelse, påbud eller politianmeldelse). Derved kan databasen bruges til at validere kontrollanter, idet den kan bruges både til at vurdere sensitiviteten og specificiteten af kontrollanterne samt vurdere, hvor enige kontrollanterne er i, hvornår der forekommer en overtrædelse af lovgivningen og hvornår der ikke gør. Databasen kan desuden bruges til at vurdere, om der er forskel i sensitiviteten og specificiteten imellem grupper af kontrollanter, for eksempel dyrlæger fra FVST og teknikere fra NaturErhvervstyrelsen. Det skal pointeres, at der ikke er foretaget en velfærdsvurdering i besætningerne, men en registrering af overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen. Resultaterne af overtrædelser i denne rapport er desuden på besætningsniveau, hvilket vil sige, at der ikke kan siges noget om antallet af dyr der er berørt af overtrædelserne. Det kan således ikke afgøres, om den enkelte overtrædelse berører et enkelt eller mange dyr. Hvis dette skulle fastlægges, skulle der bruges meget mere tid både i besætninger og med registrering af overtrædelserne, hvilket ikke var muligt indenfor rammerne af denne undersøgelse. 13

14 Referenceliste 1. Dyrevelfærd i Danmark Videnscenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen (115 sider) 2. Kontrol af dyrevelfærd. Dyrevelfærdsrapport Videnscenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen (99 sider) 3. Studieprotokol for nulpunktsundersøgelse af dyrevelfærden i danske svinebesætninger, 27. juni 2011 (21 sider) 4. Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger. Fødevarestyrelsen marts 2011 (38 sider) 5. Instruks om udførelse af velfærdskontrol i svinebesætninger maj Fødevarestyrelsen. (66 sider) 6. Petersen, H. H., C. Enoe, and E. O. Nielsen Observer agreement on pen level prevalence of clinical signs in finishing pigs. Prev. Vet. Med. 64:

15 Appendiks 1 Grupperinger til inddeling af tjeklistepunkter Management af syge dyr/beskyttelse af dyr Svin behandles ikke forsvarligt/beskyttes mod lidelse A15 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse Svin påføres lidelse I360 A23 A40 A41 C147 I370 I373 I520 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd Anvendes der naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre dyrene lidelse eller skade (undtaget metoder, der medfører minimal el. kortvarig lidelse eller sår)? Der må ikke anvendes avlsmetoder, der kan påføre dyrene lidelser Skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitte Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd 15

16 Syge og tilskadekomne svin får ikke passende behandling og isoleres ikke B74 B89 C146 D162 E228 E229 F269 G299 H329 J543 J560 K615 L675 Der er ikke en sygesti klar til brug B73 C131 D156 E203 F249 G279 H309 I343 Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod parasitter Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles for interne og eksterne parasitter Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om nødvendigt isoleres Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug. 16

17 Arealkrav til sygesti er ikke opfyldt C132 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m 2 C133 Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr E204 Antallet af sygestier skal udgøre mindst 2.5 pct af det samlede antal stipladser til løsgående drægtige søer E205 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m 2 E206 F250 G280 H310 Der skal være mindst 2,8 m 2 pr. dyr Arealkravet skal overholdes Arealkrav vurderes overholdt Arealkrav vurderes overholdt. I344 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m 2 I345 Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr J561 Hvis det er veterinært begrundet kan dyr anbringes i enkeltdyrsfold. Enkeltdyrsfold skal min. være så stor, at dyret kan ligge udstrakt i sideleje og vende og rejse sig uden besvær L676 Hvis det er veterinært begrundet kan dyr anbringes i enkeltdyrsfold. Enkeltdyrsfold skal min. være så stor, at dyret kan ligge udstrakt i sideleje og vende og rejse sig uden besvær Dyr kan ikke regulere deres temperatur i sygesti Der er ikke blød bund i sygesti Der er flere end 3 dyr i sygesti C135 D157 E208 F251 G281 H311 I347 C136 D158 E209 F252 G282 H312 I348 C134 E200 E207 I346 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde Der skal være blød bund Der skal være blød bund Der skal være blød bund Der skal være blød bund Der skal være blød bund Der skal være blød bund Der skal være blød bund Højst 3 dyr pr. sti Højst 3 dyr pr. sti Der må højest være 3 dyr pr. sti Højst 3 dyr pr. sti 17

18 Dyr beskyttes ikke mod aggression B50 C140 C141 C145 E224 E225 E226 F262 F263 F264 F265 F266 G292 G293 G294 G295 G296 H322 H323 H324 H325 H326 I371 I372 J569 J570 L677 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn. Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn. Løsdrift: der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner Aggressive dyr/ ofre for aggression skal isoleres Løsgående søer/gylte skal holdes i stabile flokke, der skal blandes mindst muligt Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggression Aggressive dyr/ ofre for aggression skal isoleres Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung alder som muligt, og svin skal have mulighed for flugt og skjul. Sammenblanding skal foregå under opsyn Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung en alder som muligt, og svin have mulighed for flugt og skjul Sammenblanding skal foregå under opsyn Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres Svin skal blandes så lidt som muligt Sammenblanding skal ske i så ung en alder som muligt, og svin have mulighed for flugt og skjul Sammenblanding skal foregå under opsyn Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres Der skal træffes foranstaltninger for at mindske aggressivitet Aggressive dyr eller ofre for aggression skal isoleres Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn. Løsdrift: der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner Svin skal blandes så lidt som muligt 18

19 L678 Aflivningsproceduren er ikke korrekt A30 A31 A32 A33 B72 E230 I390 I391 I392 I393 I394 J590 Sammenblanding skal ske i så ung en alder som muligt og under opsyn, og svin skal have mulighed for flugt og skjul. Hvis besætningen overholder karantæneregler, skal der være en boltpistol. Boltpistolen skal være funktionsdygtig Svin over 5 kg skal bedøves med boltpistol og afblødes hurtigst muligt derefter (NB: Husk tjek af aflivede dyr) Dyr skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse/aflivning Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden. (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) Hvis besætningen overholder karantæneregler, skal der være en boltpistol. Fremvisning af funktionsdygtig boltpistol Svin over 5 kg afblødes efter bedøvelse med boltpistol Fremvisning af kniv, der kan skære Dyr skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse/aflivning Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) 19

20 Operative indgreb Halekupering udføres ikke korrekt B90 B91 B92 B93 Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden halekupering foretages Max halvdelen af halen må kuperes Halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets levedøgn B94 Halekupering uden bedøvelse skal ske senest i dyrest 7. levedøgn B95 Foretages halekupering efter 4. døgn skal grisen bedøves og gives længerevarende smertebehandling B96 Foretages halekupering efter 7. levedøgn skal grisen bedøves og gives længerevarende smertebehandling B97 Halekupering skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold K620 K621 K622 Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt, med mindre det er nødvendigt Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden halekupering foretages Max halvdelen af halen må kuperes K623 Halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets levedøgn K624 Halekupering uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn K625 Foretages halekupering efter 4. døgn skal grisen bedøves af en dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling K626 K627 Foretages halekupering efter 7. døgn skal grisen bedøves af en dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Halekupering skal foretages af kompetent person under hygiejniske forhold 20

21 Kastration udføres ikke korrekt B98 Kastration uden bedøvelse skal ske i dyrets levedøgn og dyret skal smertebehandles. B99 Kastration uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn B100 B101 B102 Kastration må ikke ske ved overrivning væv Foretages kastration efter 7. døgn skal grisen bedøves af en dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Kastration skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold K628 Kastration uden bedøvelse skal ske i dyrets levedøgn K629 Kastration uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn K630 K631 K632 Tandslibning udføres ikke korrekt B103 B104 B105 B106 B107 B108 B109 B110 B111 B112 D170 D171 Kastration må ikke ske ved overrivning af væv Foretages kastration efter 7. døgn skal grisen bedøves af en dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Kastration skal foretages af kompetent person under hygiejniske forhold Klipning af hjørnetænder er forbudt Klipning af hjørnetænder efter 7. levedøgn er forbudt Slibning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. Slibning eller klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning foretages Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning og tandklipning foretages Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets første 4 levedøgn. Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes eller klippes inden for dyrets første 7 levedøgn Tandslibning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold Tandslibning og tandklipning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold Klipning af hjørnetænder er forbudt Tandslibning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold 21

22 D172 J580 J581 J582 K633 K634 K635 K636 Tandslibning eller tandklipning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold Tandklipning er forbudt Tandslibning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold Tandslibning eller tandklipning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold Klipning af hjørnetænder er forbudt Slibning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. Slibning eller klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning foretages K637 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning eller tandklipning foretages K638 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets første 4 levedøgn K639 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes eller klippes inden for dyrets første 7 levedøgn K640 Tandslibning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold Øremærkning foretages af personer uden fagligt kundskab Næsering er ikke glat A28 I380 D173 J583 Øremærkning må kun foretages af personer med faglige forudsætninger herfor. Øremærkning må kun foretages af personer med faglige forudsætninger herfor. Der må ikke sættes andet end en glat ring i trynen på svin for at forhindre svin i at rode i jorden. Der må ikke sættes andet end en glat ring i trynen på svin for at forhindre svin i at rode i jorden. 22

23 Management generelt Flytning af dyr sker ikke korrekt Dyr tilses ikke tilstrækkeligt A24 A25 A16 A17 I361 I362 Faringsmanagement opfylder ikke krav B51 B52 B56 B57 Flytning af svin skal ske under opsyn Slagtesvin må stå i udleveringsvogne i max 2 timer Dyreholdet skal tilses af en dyrlæge mindst 1 gang årligt Svinene skal tilses mindst 1 gang dagligt, og der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt dyr Dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst 1 gang årligt Svinene tilses mindst 1 gang dagligt, og der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt dyr Drægtige søer og gylte skal gøres rene inden indsættelse i faresti Søer skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring Der skal være et frit areal bag soen til naturlig fødsel/fødselshjælp Farestier skal være forsynet med farebøjler B70 Søer bør tildeles redebygningsmateriale den sidste uge før faring J538 Der skal være et frit areal bag soen til naturlig fødsel/fødselshjælp J539 Drægtige søer/gylte skal indsættes i farehytte senest 7 dage før forventet faring J542 J544 J549 Pattegrisemanagement opfylder ikke krav Drægtige søer og gylte skal gøres rene inden indsættelse i faresti Farestier skal være forsynet med farebøjler Større mængde halm eller lignende, som kan bruges til redebygning/isolering (ligge tørt og lunt) B81 Pattegrise må ikke fravænnes før de er 28 dage (21 dage, hvis de sættes i klimastald, der rengøres og desinficeres før ibrugtagning) B84 Der skal om nødvendigt være en varmekilde J555 Adgang til sølehul skal kunne lukkes for diegivende søer K600 Pattegrise må ikke fravænnes før de er 28 dage (21 dage, hvis de sættes i klimastald, der rengøres og desinficeres før ibrugtagning) K603 Der skal om nødvendigt være en varmekilde 23

24 Der er opbundne svin B53 C120 E180 Opbinding af svin er forbudt Opbinding af svin er forbudt Opbinding af svin er forbudt E182 Søer skal holdes i løsdrift fra 4 uger efter løbning til 7 dage før faring I341 Ikke alle svin er i stand til at se andre svin B61 C126 D152 E196 F247 G277 H307 I339 J546 Opbinding af svin er forbudt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin. Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Ornen skal have mulighed for at vende sig, se, høre og lugte andre svin Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin Ornen skal have mulighed for at vende sig, se, høre og lugte andre svin 24

25 Dyr har ikke tilstrækkelig adgang til beskæftigelse/rodemateriale B71 C144 D160 D161 E227 F260 F261 G290 G291 H320 H321 J562 J563 J564 J565 K610 K611 K612 L670 L671 L672 Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til Beskæftigelses- og rodemateriale Søer og gylte skal have adgang til beskæftigelses- og rodemateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale Søer og gylte skal have adgang til beskæftigelses- og rodemateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til rodemateriale- og beskæftigelsesmateriale Adgang til halm eller andet, som giver mæthedsfølelse og fungerer som rodemateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelses- og rodemateriale Adgang til halm eller andet, som giver mæthedsfølelse og fungerer som rodemateriale Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale Svin skal have permanent adgang til rodemateriale Adgang til halm eller andet, som giver mæthedsfølelse og fungerer som rodemateriale 25

26 Bygninger/nærmiljø Svin kan ikke hvile, rejse sig eller lægge sig uden besvær Gulvene er glatte eller ujævne B58 C122 E193 J530 L650 B55 C125 D151 E186 F241 F244 G271 G274 H301 H304 I337 Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Indvendig højde så dyrene kan stå oprejst og det er muligt at tilse dyrene Indvendig højde så dyrene kan stå oprejst og det er muligt at tilse dyrene Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 1/2 af minimumsarealkravet skal være fast eller drænet gulv Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 1/3 skal være fast eller drænet gulv Gulvene må ikke være glatte eller ujævne, så dyrene kan komme til skade 1/3 skal være fast eller drænet gulv Gulvene må ikke være glatte eller ujævne, så dyrene kan komme til skade Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 26

27 Dyr har ikke adgang til et rent og veldrænet leje Strøelsen er ikke ren og tør B59 B82 B83 C123 D153 E194 F245 G275 H305 J532 J537 K601 K602 L652 B60 C124 D155 E190 E195 F246 G276 H306 I338 Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Pattegrisenes leje skal bestå af fast gulv eller måtte og være så stort, at alle pattegrisene kan hvile samtidig Pattegrisenes leje skal være tørt, bekvemt og adskilt fra soen Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Ornen skal have adgang til et rent, drænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig Svin skal have et tørt, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig Svin skal have et tørt, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig Svin skal have et tørt, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig Uhindret adgang til hytter/lejeareal til samtlige søer/gylte Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Pattegrisenes leje skal bestå af fast gulv eller måtte og være så stort, at alle pattegrisene kan hvile samtidig Pattegrisenes leje skal være tørt, bekvemt og adskilt fra soen Uhindret adgang til hytter/lejeareal til samtlige søer/gylte Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Der skal være strøelse på den faste/drænede del af gulvet Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt 27

28 Der er ikke overbrusningsmuligheder E187 F242 G272 H302 Løsdrift: der skal være overbrusningsanlæg Svin >20 kg skal have overbrusning Svin > 20 kg skal have overbrusning Svin > 20 kg skal have overbrusning Dyr har ikke mulighed for temperaturregulering/temperaturkrav tilgodeses ikke J533 J534 J535 J536 J553 J554 L653 L654 L655 L656 L659 L660 Arealkrav til stier er ikke overholdt A10 B85 C127 C128 C129 C130 D150 C133 E183 Isolering, så dyrene temperaturkrav tilgodeses under alle vejrforhold Ventilationsåbning ud over en enkelt døråbning Vurdering af sikring mod vejrlig Halm eller materiale i bunden, så dyrene kan ligge tørt og lunt Alle dyr > 20 kg skal have adgang til sølehul ved temp. >15 o Sølehul kan erstattes af overbrusningsanlæg, hvis samtlige svin kan ligge i sideleje i skygge Isolering, så dyrene temperaturkrav tilgodeses under alle vejrforhold Ventilationsåbning ud over en enkelt døråbning Vurdering af sikring mod vejrlig Halm eller materiale i bunden, så dyrene kan ligge tørt og lunt Alle dyr > 20 kg skal have adgang til sølehul ved temp. >15 o Sølehul kan erstattes af overbrusningsanlæg, hvis samtlige svin kan ligge i sideleje i skygge Udleveringsrum til slagtesvin: Arealkrav er overholdt. Pattegrisene skal have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skal der være min. 90 cm fast gulv fra krybben Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv med strøelse Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være et sammenhængende areal med fast gulv med højt 15 % dræning Stiarealet skal være mindst 6 m 2, ved naturlig bedækning 10 m 2, og uden hindringer Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for søer skal overholdes 28

29 E184 E185 E188 E189 E191 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for gylte skal overholdes Arealkrav til frit tilgængeligt gulvareal for søer og gylte i flok efter løbning skal overholdes Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10% åbninger) med strøelse Løsdrift: der skal være min. 1,3 m 2 fast gulv pr. so og min 0,95 m 2 pr. gylt; max 15 % åbninger til dræning pr gulv Løsdrift: Der må intet sted være smallere end 3 m E192 Løsdrift: Sidelængden skal være over 2,8 m.. Hvis der er færre end 6 dyr, er kravet dog kun en sidelængde over 2,4 m. E197 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skald er være min. 90 cm fast gulv fra krybben. E198 Sti-størrelse minimum 3,5 m 2 E199 E201 Mindst 2,8 m 2 pr. dyr Hver dyr skal let kunne vende sig i stien E202 F240 F248 G270 G278 H300 H308 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10 % åbninger) med strøelse Arealkrav skal overholdes Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien Arealkrav vurderes ikke overtrådt Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien Arealkrav vurderes ikke overtrådt Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien I342 Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien J540 Sammenhængende lejeareal på min. 1,3 m 2 /so og 0,95 m 2 /gylt J541 Hvis orner har adgang skal der derudover være min. 2 m 2 sammenhængende lejeareal/orne J545 J547 J548 J550 J551 J552 L657 Sammenhængende areal på min. 3 m 2 pr. orne Stiarealet skal være mindst 6 m 2, ved naturlig bedækning 10 m 2, og uden hindringer Sammenhængene lejeareal på min. 3,8 m 2 /so eller gylt Drægtige søer/gylte: min. 1,1 m 2 udeareal/dyr, dog min. 20 m 2 Diegivende søer: min. 6,2 m 2 aktivitetsareal/dyr, heraf min. 2,5 m 2 udeareal/dyr Orner: min. 3 m 2 udeareal/dyr Arealkrav skal overholdes 29

30 L658 Arealkrav skal overholdes Foder og vand Dyr har ikke adgang til rent vand/foder A9 B54 B80 C121 D154 E181 E223 F243 G273 H303 I333 J567 J568 K613 K614 L673 L674 Svin gives ulovlige/skadelige stoffer i vand eller foder A21 A22 I368 Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat således, at der er mindst mulig risiko for gødningsforurening og rivalisering Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat således, at der er mindst mulig risiko for gødningsforurening og rivalisering Alle svin > 2 uger skal have fri adgang til rent drikkevand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have fri adgang til rent drikkevand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Alle svin > 2 uger skal have fri adgang til rent drikkevand Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Vand og foder må ikke indeholde skadelige stoffer Svin må ikke indgives stoffer i vand eller foder, som ikke er tilladte Vand og foder må ikke indeholde skadelige stoffer I369 Svin må ikke indgives stoffer i vand eller foder, som ikke er tilladte Fodring/vandingsmetode kan påføre lidelse A20 I367 Svin må ikke indgives vand eller foder på en måde, der kan påføre dyret lidelse eller skade Svin må ikke indgives vand eller foder på en måde, der kan påføre dyret lidelse eller skade 30

31 Fodring opfylder ikke behov A18 A19 C142 C143 E220 E221 E222 F267 F268 G297 G298 H327 H328 I363 I364 I365 I366 J566 Alle svin skal behandles omsorgsfuldt og fodres og vandes efter deres behov Alle svin skal fodres mindst 1 x dagligt Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter tilstede Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder Søer og gylte skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede. Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Alle svin skal behandles omsorgsfuldt og fodres og vandes efter behov Alle svin skal fodres mindst 1 x dagligt Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede Alle svin skal have adgang til foder samtidig medmindre de fodres efter ædelyst eller individuelt Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder 31

32 Staldindretning og forhold Stalde/inventar er ikke rent A6 Stalde inventar mv. skal renses, rengøres og desinficeres regelmæssigt efter behov I334 Stalde inventar mv. skal renses, rengøres og desinficeres regelmæssigt efter behov Sikkerhedsrutiner for automatisk udstyr er ikke overholdt Belysning er ikke tilstrækkelig A11 A12 A13 A14 I350 A3 Alt automatiseret eller mekanisk udstyr skal kontrolleres dagligt, og der skal sikres foranstaltninger, hvis fejl ikke lader sig udbedre. Hvis dyrenes sundhed er afhængig af mekanisk ventilation, skal der skal være et reservesystem, der kan sikre udluftning Der skal være et alarmsystem tilkoblet det mekaniske ventilationssystem, der kan advare om svigt. (Afprøves) Alarmsystemet testes regelmæssigt Alt automatiseret eller mekanisk udstyr kontrolleres dagligt og der skal sikres foranstaltninger, hvis fejl ikke lader sig udbedre. Svin skal holdes i en belysning der følger en 24 timers rytme med sammenhængende perioder på mindst 8 timers lys hhv. mørke A4 Lyset skal have en intensitet på min. 40 lux i 8 timer/dag A5 I330 Der skal være tilstrækkeligt lys til inspektion Der skal være tilstrækkeligt lys til inspektion I336 Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24 timers rytme med sammenhængende perioder på mindst 8 timers lys og mørke I340 Lyset skal have en intensitet på min. 40 lux i 8 timer/dag J531 Åbninger/vinduer, således at samtlige dyr kan tilses L651 Staldklima må ikke være skadeligt for dyr A1 A2 Åbninger/vinduer, således at samtlige dyr kan tilses Staldklimaet må ikke være skadeligt for dyrene (træk, støv, temperatur, koncentration af gasarter, luftfugtighed) Konstant eller pludselig støj, samt vedvarende støj over 85 db skal undgås I335 Konstant eller pludselig støj, og vedvarende støj over 85 db skal undgås 32

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger

Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på www.glr-chr.dk Evt. afvigelser

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin

Bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017 FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1) (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger

Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2005

Kontrol af dyrevelfærd 2005 Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I

KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I 2016 DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE I 2017 1 2017 DYREVELFÆRD I DANMARK - BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.

1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse. Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

KONKLUSION OG VURDERING

KONKLUSION OG VURDERING KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen

Opmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle

Tjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Revideret oktober 2011 jekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd og opdræt af strudsefugle CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd 2004

Kontrol af dyrevelfærd 2004 Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v. Kontrol af dyrevelfærd

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard

Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser

Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 361 Offentligt 1. oktober 2010 Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser For velfærdskontrollen i besætninger

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere