Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe"

Transkript

1 Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe

2 Indhold 1 Indledning Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget Ministerens mål for Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Gladsaxes udfordringer og sammenligning af Gladsaxes niveau og udvikling ift. klyngekommunerne Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, for at sikre en større tilknytning til arbejdsmarkedet Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Førtidspension Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Fleksjobberettigede Sygedagpenge Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Opsummering af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer Budgetmæssige forudsætninger for Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse årige, som er i risiko for ikke at få en uddannelse Unge uddannelsesparate (LAB-målgruppe 2.12) Unge der er aktivitetsparate (LAB målgruppe 2.13) Unge handicappede (LAB målgruppe 2.3) Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Forebyggelse af langvarig forsørgelse på kontanthjælp Støtte til større tilknytning til arbejdsmarkedet for fleksjobberettigede Støtte til større tilknytning til arbejdsmarkedet for førtidspensionister Begrænse antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på langvarig offentlig forsørgelse Forebyggelse af langvarig forsørgelse på sygedagpengeområdet Begrænse antallet af borgere, som modtager sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i mere end 1 år Ministermål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes Forebyggende indsats Indsatsflow At sikre afgang fra langtidsledighed Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Det opsøgende virksomhedsrettede arbejde... 37

3 4.4.2 Formidling af ordinære jobs og servicering af kommunens virksomheder Udviklingen af Gladsaxe som en rummelig arbejdsplads Budget for beskæftigelsesindsatsen Bilag 1: Samlet oversigt over mål i beskæftigelsesplan Bilag 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer... 46

4 1 Indledning Mulighederne for at føre en effektiv beskæftigelsesindsats påvirkes af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose viser, at beskæftigelsen på landsplan vil stige med personer i 2014 og personer i Det markante fald i beskæftigelsen gennem de sidste fem år forventes afløst af en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Særligt har Region Hovedstaden oplevet et markant opsving i jobskabelsen. Trods den positive udvikling er der fortsat udsigt til, at ledigheden vil ligge på et højere niveau end før krisen. De aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark kan overordnet beskrives således 1 : Mange usynlige jobåbninger på arbejdsmarkedet. Den primære udfordring her handler om i en periode med lavkonjunktur at synliggøre jobåbninger for de ledige og langtidsledige for at sikre, at rekruttering ikke foregår via lukkede kanaler. Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder er faldet. Siden 2013 er samarbejdet med virksomhederne faldet og færre personer deltager i virksomhedsrettet aktivering i Østdanmark. Ledighed og langtidsledighed er stigende for nogle grupper. I 2013 er det samlede antal af ledige og langtidsledige faldet i Østdanmark. Dog har der været stigende ledighed og langtidsledighed for kontanthjælpsmodtagere og unge under 30 år. Herunder har primært ikkevestlige borgere, ældre over 55 år, nyuddannede og ufaglærte voksne (30-54 år) størst risiko for langtidsledighed. Selvom langtidsledigheden generelt falder med stigende uddannelsesniveau, har nyuddannede en betydelig højere langtidsledighed end andre grupper. Flere personer modtager kontanthjælp. Antallet af borgere som modtager kontanthjælp er steget. Årsagen til dette er, at flere unge starter deres voksenliv på kontanthjælp, da de under lavkonjunkturen har haft svært ved at finde job. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er også steget på grund af de seneste reformer, som har skærpet tilgangen til førtidspension og forkortet dagpengeperioden. Mangel på praktikpladser til unge under uddannelse. I kombination med en stigning i arbejdsmarkedets kvalifikationskrav giver dette en væsentlig udfordring i forhold til at sikre, at unge finder fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke ender på offentlig forsørgelse uden en kompetencegivende uddannelse. Der er løbende jobåbninger på det Østdanske arbejdsmarked og jobomsætningen er generelt høj. Mobilitet og brancheskift kan have stor betydning for lediges muligheder for job. Derfor skal jobcentret vejlede og støtte de ledige i at bevæge sig derhen, hvor jobåbningerne er. Det er imidlertid en udfordring, at kun hver sjette jobåbning er synlig. Beskæftigelsesindsatsen må derfor styrke og udbygge samarbejdet med virksomhederne, så jobåbninger i højere grad bliver tilgængelige for jobcentrets ledige. 1 Jf. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, - sigtelinjer og målsætninger, Sammenfatning af Analyserapport

5 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission Gladsaxe Byråd har i udkast til kommunestrategi for formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance. Beskæftigelsesindsatsen skal medvirke til at realisere kommunestrategiens overordnede vision. For at sikre sammenhæng mellem kommunestrategiens overordnede vision, beskæftigelsesstrategi og de årlige beskæftigelsesplaner har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget derfor formuleret følgende udkast til mission for Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesindsats: Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission er at medvirke til at skabe gode rammer og vilkår, så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal være baseret på rette indsats til rette tid, så den bliver til størst mulig gavn for kommunens borgere og virksomheder 2. Beskæftigelsesindsatsens har 5 kerneområder: 1. Borgere skal hurtigst muligt bringes i stand til at forsørge sig selv 2. Virksomheder skal have den arbejdskraft, de efterspørger 3. Unge skal sikres uddannelse og job 4. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet 5. Beskæftigelsesindsats er en fælles opgave for borger, virksomheder, a-kasser og jobcenter Kerneområderne beskrives mere indgående i de følgende afsnit. 1. Borgere skal hurtigst muligt bringes i stand til at forsørge sig selv Gladsaxe Kommune vil sikre dette ved: - At understøtte borgerens eget initiativ og kompetence i eget liv. - At skabe det rigtige match mellem borger og virksomhed for at sikre en langsigtet fastholdelse i job. - At anvende virksomhedsrettede tilbud som jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud - At bruge de fleste ressourcer på de svageste, så ingen bliver glemt i indsatsen - At samarbejde med arbejdsløshedskasserne henblik på at forbedre de lediges muligheder for at komme hurtigt i job og sikre en sammenhængende beskæftigelsesindsats i den første del af ledighedsperioden - At fastholde fokus på en tidlig indsats i forhold til ledige og sygemeldte 2 Beskæftigelsesindsatsen skal være evidensbaseret og bidrage aktivt til at realisere Gladsaxes kommunestrategiske mål for om økonomisk vækst, uddannelse og job til alle unge og social balance i udsatte boligområder 2

6 Medarbejderne i Jobcenteret skal møde borgerne med en forventning om: - At borgerne bidrager aktivt til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 2. Virksomheder skal have den arbejdskraft, de efterspørger Gladsaxe Kommune vil sikre dette ved: - At virksomhederne ser Gladsaxe Kommune som en attraktiv samarbejdspartner - At være på forkant og løbende afdække virksomhedernes behov for arbejdskraft i samarbejde med Gladsaxes Kommunes Erhvervssekretariat, Det Regionale Beskæftigelsesråd og Det Regionale Vækstforum - At have fokus på opkvalificering og uddannelse i tæt samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner - At sikre virksomheder og borgere overblik og relevant information om uddannelses- og videreuddannelsesmulighederne i forbindelse med virksomhedsplacering - At minimere bureaukrati og skabe fleksible løsninger for virksomheder og samarbejdspartnere Medarbejderne i Jobcenteret skal møde virksomhederne med en forventning om: - At virksomhederne er villige til at prioritere uddannelsesaftaler, lærlinge- og praktikpladser og gerne stiller sig til rådighed som jobtræningsbane i forbindelse med jobrotation, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 3. Unge skal sikres uddannelse og job Gladsaxe Kommune vil sikre dette ved: - At iværksætte en tidlig, koordineret, tværgående indsats, som understøtter den unges vej frem mod en erhvervskompetencegivende uddannelse - At sørge for at ingen ung laver ingenting, så alle unge uanset udfordringer, kompetencer eller netværk har adgang til et aktivt liv. - At møde de unge, der ikke umiddelbart er klar til uddannelse med uddannelsesmodnende forløb, der gør dem klar så hurtigt som muligt. - At understøtte at flere unge starter og gennemfører erhvervsuddannelse. - At bruge uddannelsesklausuler ved kommunale udbudsopgaver, hvor det er relevant Medarbejderne i Jobcenteret og Ungeenheden skal møde de unge med en forventning om: - At de unge aktivt bidrager og tager ansvar for at komme i uddannelse og/eller arbejde 4. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet Gladsaxe Kommune vil sikre dette ved: - At borgere med andre problemer end ledighed tilbydes en rehabiliterende indsats baseret på tidlig, tværfaglig og beskæftigelsesrettet indsats - At udvikle virksomhedscentre og sikre tilbud og støtte til mentorer på virksomheder 3

7 - At gøre brug af mulighederne for revalidering, fleksjob og job med løntilskud for førtidspensionister - At foregå med det gode eksempel og i samarbejde med de faglige organisationer etablere jobtræningsmuligheder og beskæftigelse på særlige vilkår på kommunens egne arbejdspladser Medarbejderne i Jobcenteret skal møde virksomhederne med en forventning om: - At virksomhederne ligesom Gladsaxe Kommune som arbejdsgiver er villige til at tage et socialt ansvar, som Jobcenter Gladsaxe Kommune vil understøtte med vejledning og anden bistand Medarbejderne i Jobcenteret skal møde arbejdsløse med andre problemer end ledighed med en forventning om: - At arbejdsløse med andre problemer end ledighed deltager aktivt i indsatsen for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 5. Beskæftigelsesindsatsen er en fælles opgave Gladsaxe Kommune kan ikke løse beskæftigelsesindsatsen alene og vil derfor - indgå forpligtende samarbejdsaftaler med både offentlige og private virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og læger m.fl. - inddrage civilsamfundet i opgaven med at hjælpe ledige, unge og udsatte tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Medarbejderne i Jobcenteret skal møde omverdenen med en forventning om: - At alle ser det som et fælles ansvar at sikre sygemeldte og arbejdsløse en plads på arbejdsmarkedet. Det forudsætter forpligtelse, inklusion og ansvarlighed. 1.2 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget Gladsaxe Kommune er udvalgt som frikommune fra 2012 til udgangen af Som frikommune er Gladsaxe Kommune fritaget fra: Kravene til kontaktforløb med en bestemt kadence for samtaler. Formelle krav til jobplaner. Reglerne om minimumsvarighed af tilbud og maksimumvarighed for visse typer af tilbud. Regler for, hvornår dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere senest skal påbegynde et tilbud. Krav til opfølgningsforløb og opfølgningsplaner i forhold til sygedagpengemodtagere. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har som følge af deltagelsen i frikommuneforsøget revideret Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi, så fokus i højere grad er på effekt end på proces. Den reviderede strategi indeholder seks overordnede principper om: At ingen ung må lave ingenting dvs. at alle unge løbende får et aktivt tilbud tilpasset deres individuelle behov og muligheder. At prioritere ressourcerne efter et mindste indgrebs princip med henblik på at frigøre ressourcer til de målgrupper, der har mest behov for støtte. 4

8 At give rette tilbud på det rette tidspunkt på baggrund af viden om, hvad der har størst beskæftigelseseffekt. At bruge virksomheder som træningsbane med henblik på at opkvalificere ledige og bistå virksomheder med rekruttering af arbejdskraft. At yde kvalificeret støtte til de borgere, der har andre problemer end arbejdsløshed ved at inddrage fagprofessionelle fra andre dele af den kommunale forvaltning i et koordineret, tværfagligt samarbejde om udredning, planlægning og iværksættelse af den nødvendige indsats. At måle effekten af indsatsen og justere i forhold til egne og andres erfaringer, herunder forskningsresultater. Med dette grundlag har jobcentret, inden for de budgetmæssige muligheder, udarbejdet ideelle borgerforløb, der danner rammen for konsulenternes tilrettelæggelse og prioritering af beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet for kontaktforløb og aktiveringstilbud er den lediges aktuelle behov frem for overholdelse af procedurer i forhold til tidsfrister. 5

9 2 Ministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for Målene danner den overordnede ramme, mens udarbejdelsen af operationelle kvantitative mål er uddelegeret til jobcentrene. Kapitlet indeholder: En beskrivelse af ministerens fire mål. Kvantitative mål for Jobcenter Gladsaxe på baggrund af de fire ministermål. 2.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset at, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Flere unge skal være selvforsørgende: Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal være faldende i forhold til Ifølge jobindsats.dk var der 1079 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i folketallet for aldersgruppen var 9879 ved udgangen af Det svarer til 10,9 pct. Målet for 2015 er 10 pct. Andelen af personer, der er 18 år og søger uddannelseshjælp det år, de fylder 18 år, skal være faldende i perioden. Udgangspunktet for målingen fastsættes til niveauet i personer på 18 år søgte kontanthjælp i løbet af I 2013 var der gennemsnitligt 946 personer på 18 år i kommunen. Det svarer til, at 4,5 pct. af de 18-årige, det år de fyldte 18 år, søgte om uddannelseshjælp (det hed kontanthjælp til og med udgangen af 2013). Målet for 2015 er 4,1. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse: Gennemførelsesprocenten for unge, som går på ungdomsuddannelse, skal stige i forhold til niveauet i Antallet af unge med en gennemført ungdomsuddannelse er 52,7 pct. i Målet for 2015 er 53,5 pct. 2.2 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 6

10 Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal ligge mindst 10 pct. under klyngen i december I februar 2014 ligger antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 11 pct. under niveauet i klyngen. Tilgangen af personer på førtidspension skal begrænses til 52 personer i december I marts 2014 er tilgangen af personer på førtidspension 50. Der er risiko for en stigende tilgang i 2015 grundet afsluttede ressourceforløb. Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse skal ligge på niveau med klyngen i december I februar 2014 er andelen i Gladsaxe på 17,4 pct., som er 0,6 procentpoint over klyngens andel på 16, 8 pct. målt i forhold til befolkningen. Andelen af fleksjobberettigede i fleksjob i Gladsaxe skal i december 2015 være på niveau med klyngens andel. I marts 2014 er andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob 77 pct. i Gladsaxe, mens den var 80 pct. i klyngen. Andelen af sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb skal i december 2015 ligge 10 pct. under niveauet i klyngekommunerne. I marts 2014 ligger antallet af sygedagpengeforløb, som andel af befolkningen, 9 pct. under niveauet i klyngekommunerne. 2.3 Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Antallet af langtidsledige i Gladsaxe dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal samlet set ligge under gennemsnittet i klyngekommunerne i december Antallet af langtidsledige i Gladsaxe dvs. ledige, de har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger må ikke overstige 630 personer i 2015, opgjort som månedligt gennemsnit over hele året. 2.4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder i Gladsaxe Kommune skal stige til 35 pct. i december I december 2013 er samarbejdsgraden 30,6 for Gladsaxe. Antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivitet skal udgøre minimum 349 i december 2015 Antallet af fuldtidspersoner i jobrotation skal i december 2015 være minimum 30. I april 2014 er der 21 fuldtidspersoner i jobrotation. 7

11 3 Gladsaxes udfordringer og sammenligning af Gladsaxes niveau og udvikling ift. klyngekommunerne I dette kapitel indkredses Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer ved at sammenligne ydelsesgruppernes andel af årige i Gladsaxe og i kommuner med samme rammevilkår (klyngekommuner). 3 Fordelen ved at anvende denne komparative metode er, at det giver et mere nuanceret billede af Gladsaxes udfordringer og gode resultater. Boks 3.1 Illustration af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer ved at sammenligne niveau og udvikling for ydelsesgrupper i Gladsaxe med sammenlignelige kommuner En sammenligning af ydelsesgruppers andel og udvikling i Gladsaxe i forhold til sammenligningskommuner giver fire udfaldsmuligheder, som er illustreret i nedenstående figur. Andel ift. sammenligningsgrundlag, procent 15% 10% C D 5% 0% -5% A B -10% -15% Udvikling ift. sammenligningsgrundlag, procentpoint Figurens X-akse illustrerer udviklingen for en bestemt ydelsesgruppe i Gladsaxe fra en bestemt måned året før (måned A, år 1) i forhold til samme måned det efterfølgende år (måned A, år 0) set i forhold til sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har haft en større reduktion eller en mindre vækst i gruppen af ydelsesmodtagere, vil forskellen være negativ og Gladsaxe vil befinde sig på venstre side af y-aksen. Omvendt vil en mindre reduktion eller en større vækst placere Gladsaxe til højre for y-aksen. Y-aksen illustrer, hvorvidt Gladsaxe har en højere eller lavere andel af ydelsesmodtagere i måned A år 0 i forhold til sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, vil Gladsaxe befinde sig under x-aksen. Omvendt vil en højere andel placere Gladsaxe over x-aksen. 3 At kommunerne har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Hvor mange dage, der er tale om, afhænger af et komplekst samspil mellem en række forhold på arbejdsmarkedet og befolkningssammensætningen i kommunen. Kommuner med samme rammevilkår samles i såkaldte klynger. Gladsaxe indgår, som landets øvrige kommuner, i fem forskellige klynger, som varierer i forhold til forsørgelsesydelserne. Gladsaxes klynger ser sådan ud: A-dagpenge: Gladsaxe, Egedal, Furesø, Glostrup, Herlev, Hillerød og Lejre. Kontanthjælp: Gladsaxe, Ballerup, Esbjerg/Fanø, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenrå og Århus. Sygedagpenge: Gladsaxe, Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Hillerød og Roskilde. Permanente ydelser: Gladsaxe Dragør/Tårnby, Hvidovre, Fredensborg, Ringsted, Hedensted, Odder, Skanderborg, Aarhus og Rebild. Alle ydelser under ét: Gladsaxe, Hedensted, Gribskov, Høje-Taastrup, København, Odder, Rebild, Greve, Fredensborg, Ballerup og Favrskov. 8

12 Beskrivelse af figurens fire udfaldsmuligheder: A. Hvis resultatet for ydelsesgruppen er placeret i den nederste venstre del af figuren betyder det, at Gladsaxe har haft en større reduktion (eller mindre vækst) blandt gruppen af ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget og samtidig har en lavere andel ydelsesmodtagere. Jobcenter Gladsaxe leverer således bedre resultater end sammenligningsgrundlaget både i forhold til nuværende bestand og i forhold til udvikling over tid. B. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den nederste højre del af figuren, betyder det, at Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe fortsat har en lavere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Udviklingen betyder imidlertid, at Gladsaxes forspring svinder ind. C. Hvis resultatet for en ydelsesgruppe er placeret i den øverste venstre del af figuren, betyder det, at Gladsaxe har haft en mere gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe stadig har en højere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Den gunstige udvikling betyder, at Gladsaxe haler ind på sammenligningsgrundlaget. D. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den øverste højre del af figuren, betyder det, at Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget og samtidig en højere andel ydelsesmodtagere. Gladsaxe har altså et ringere resultat end sammenligningsgrundlaget i forhold til den nuværende bestand. Udviklingen går således den forkerte vej. Figuren nedenfor sammenligner Gladsaxes niveau og udvikling på de forskellige ydelsestyper i forhold til klyngekommunerne. Figuren viser, at antallet af forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere fortsat er en beskæftigelsespolitisk udfordring i Gladsaxe. Figur 3.1 Forskel mellem ydelsesmodtageres niveau og udvikling i forhold til antallet af fuldtidspersoner (16-66 årige) i Gladsaxe og klyngekommunerne fra marts 2013 til marts 2014 Fuldtidspersoner fordelt på forsørgelsesydelse 60% Khj. Jobparate 40% Andel ifht. klyngen, procent 20% 0% -20% -40% -60% -80% Khj. Aktivitetsparate Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Revalidering Ledighedsydelse Forrevalidering -100% -70,00-50,00-30,00-10,00 10,00 30,00 50,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Note: Sammenligningsklyngerne varierer alt efter ydelsestype. A-dagpengeområdet sammenlignes med A-dagpengeklyngen, kontanthjælpsområdet sammenlignes med kontanthjælpsklyngen etc.. 9

13 De forsikrede ledige udgør 2,4 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 2,3 pct. i klyngen. Gladsaxe har dog haft en mere gunstig udvikling sammenlignet med klyngen i det seneste år. Antallet af forsikrede ledige er således faldet med 17 pct. i Gladsaxe sammenlignet med 14,1 pct. i klyngen. På kontanthjælpsområdet har Gladsaxe både en højere andel og har haft en mindre gunstig udvikling det seneste år end klyngen. Kontanthjælpsmodtagerne udgør 3,1 pct. af befolkningen mod 2,8 pct. i klyngen. Både Gladsaxe og klyngen har oplevet et fald på kontanthjælpsområdet, fordi unge uden en kompetencegivende uddannelse, som følge af kontanthjælpsreformen, skal have uddannelseshjælp på SU-niveau i stedet for kontanthjælp. I Gladsaxe er faldet 25,8 pct., mens det i klyngen er 29,8 pct. Figur 3.1 viser, at hovedudfordringen på kontanthjælpsområdet er de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der både har et højere niveau og en mindre gunstig udvikling end klyngen. De jobparate udgør 1,1 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 0,7 pct. i klyngen. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 23 pct. i Gladsaxe over det seneste år, mens klyngen har oplevet et fald på 36 pct. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tegner der sig et andet billede. Her har Gladsaxe et lavere niveau og har haft en mere gunstig udvikling end klyngen det seneste år. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udgør 1,78 pct. af befolkningen mod 2,01 pct. i klyngen. Samlet set indikerer tallene, at der i særlig grad skal fokuseres på indsatser for ledige jobklare kontanthjælpsmodtagere. Sygedagpengeområdet ligger stadig på et lavere niveau end sammenligningskommunerne (9 pct. under). Desuden har Gladsaxe haft en mere gunstig udvikling end klyngen det seneste år. Revalideringsområdet omhandler få personer og ligger mere end 60 pct. lavere end i klyngekommunerne. Den mindre gunstige udvikling tillægges derfor ikke umiddelbart opmærksomhed. Ledighedsydelsesområdet ligger 29 pct. under gennemsnittet i klyngekommunerne. Den mindre gunstige udvikling skyldes et mindre fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere i Gladsaxe sammenlignet med klyngen. Førtidspensionisterne udgør 5,10 pct. af Gladsaxes befolkning, hvilket er 12 pct. færre end den gennemsnitlige andel af førtidspensionister i klyngekommunerne. Både Gladsaxe og klyngekommunerne har oplevet et fald i antallet af førtidspensionister det seneste år. Gladsaxe har dog haft et lidt større fald i antallet end gennemsnittet i klyngekommunerne. Gladsaxes udgifter, per årige, til overførselsydelser sammenlignet med klyngekommunerne vises i tabel 3.1. Gladsaxe har højere udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp, men har lavere udgifter per årige til de øvrige overførselsydelser. Samlet set har Gladsaxe mindreudgifter på kr. til alle offentlige forsørgelsesydelser, per person i alderen år, sammenlignet med gennemsnittet i klyngekommunerne. 10

14 Tabel 3.1 Udgifter til forsørgelse (16-66 år), Gladsaxe og klyngen Gladsaxes gennemsnitlige månedlige udgifter for februar 2014 Klyngens gennemsnitlige månedlige udgifter for februar 2014 Difference - Gennemsnitlig månedlige udgifter for februar 2014 A-dagpenge kr 204 kr Gladsaxes estimerede årlig udgift Klyngens estimerede årlig udgift Difference mellem den årlige udgift kr kr kr kr 96 Kontanthjælp kr 226 kr 217 kr 9 kr kr kr 108 Uddannelseshjælp kr 56 kr 75 kr -19 kr 668 kr 901 kr -233 Sygedagpenge kr 142 kr 145 kr -3 kr kr kr -38 Ledighedsydelse kr 36 kr 52 kr -16 kr 433 kr 622 kr -189 Førtidspension kr 395 kr 489 kr -94 kr kr kr Revalidering kr 5 kr 18 kr -12 kr 64 kr 211 kr -147 Samlet kr kr Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. kr kr kr kr Nedenfor ser vi nærmere på A-dagpengeområdet og på kontanthjælpsområdet, som udgør de primære udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe. Hvis man ser på antal fuldtidspersoner, som andel af befolkningen, består udfordringen på A- dagpengeområdet hovedsageligt i niveauet, mens udviklingen det seneste år har været mere gunstig sammenlignet med klyngekommunerne. Hovedudfordringen på det forsikrede område er derfor at få sat endnu mere skub i den gunstige udvikling, således at overledigheden i Gladsaxe nedbringes. Selv om Gladsaxes har en lidt højere aktiveringsgrad, viser tidligere analyser på det forsikrede område, at effekten af den aktive beskæftigelsesindsats er mindre i Gladsaxe sammenlignet med klyngekommunerne. Tendensen er, at beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe omfatter færre ledige men over en længere tidsperiode sammenlignet med klyngekommunerne. Analyserne peger dermed på, at aktiveringen i Gladsaxe resulterer i en lidt højere fastholdelseseffekt. I figur 3.2 ses de 10 A-kasser med den højeste ledighed for personer i aldersgruppen år. Placeringen på y-aksen angiver, om der har været en stigende (+) eller faldende (-) ledighed det seneste år. Figuren viser, at hovedudfordringen er at nedbringe ledigheden for især medlemmerne af HK, Akademikernes og Kristelig A-kasse. Disse A-kasser er karakteriseret ved en høj ledighed samt et mindre ledighedsfald end de øvrige. 3F tillægges opmærksomhed dels på grund af medlemsvolumen og dels fordi denne gruppe er mere eksponeret over for ledighed med mange ufaglærte stillinger der nedlægges og ikke kommer igen. Ledige i denne gruppe har dermed stor risiko for langtidsledighed. Det skal dog bemærkes, at ledigheden for 3Fs medlemmer er dykket ganske betragteligt over det seneste år. FOA, FTF og lederne tillægges også opmærksomhed, da ledigheden blandt disse A-kasser ikke er reduceret så meget over det eneste år. 11

15 Figur 3.2 Antal bruttoledige (x-aksen) og udvikling over det seneste år (y-aksen) blandt forsikrede ledige ml. 16 og 66 år i Gladsaxe, marts 2013 ift. marts % 0% % -20% -30% Ledernes A-kasse FTF- A-kasse ASE FOA -Fag og Arbejdes Akademikernes HK /Danmarks A-kasse Faglig Fælles (3F) A- kasse Kristelig A-Kasse -40% Det Faglige Hus -A-kasse CA, A-kasse -50% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Udfordringen i Gladsaxe er at reducere overledigheden blandt forsikrede ledige og at målrette indsatsen mod de A-kasser, der har høj volumen og/eller er karakteriseret ved en relativt begrænset reduktion i ledigheden det seneste år. Endvidere er udfordringen at øge effekten af de aktive tilbud, hvilket kan opnås ved at iværksætte flere forløb af kortere varighed i kombination med et mere optimalt match og en højere grad af jobfokus undervejs. På kontanthjælpsområdet har Gladsaxe flere modtagere af kontanthjælp og udviklingen har været mindre gunstig sammenlignet med klyngekommunerne det seneste år. Når der opdeles på matchgrupper, viser analysen, at udfordringen særligt er at få nedbragt antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere. En tidligere analyse har vist, at effekten af Gladsaxes beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere er sammenlignelig med klyngen. Effekten af vejledning og afklaringsforløb er en anelse højere, mens effekten af den virksomhedsrettede aktivering er lidt lavere. For den virksomhedsrettede aktivitet gælder således den samme udfordring som på A- dagpengeområdet. Nedenfor præsenteres de analyser der ligger til grund for Gladsaxes fastsættelse af kvantitative mål i relation til ministermålene. 3.1 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Ministerens mål har til formål at øge unges tilknytning til arbejdsmarkedet, således at flere unge starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse og også gennemfører denne. Dette fokus skyldes, at antallet af unge på offentligt forsørgelse er steget kraftigt under krisen og stadigt flere 12

16 unge tildeles kontanthjælp. 4 Den udvikling må nødvendigvis vendes, da der i fremtiden vil være et stigende behov for arbejdskraft, når ældre generationer forlader arbejdsmarkedet. Figur 3.3 viser Gladsaxes niveau og udvikling for unge i forhold til forsørgelsesydelserne. Af figuren fremgår, at Gladsaxe har større andel af unge under 30 år på A-dagpenge og på sygedagpenge. A- dagpengemodtagere udgør 2,5 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 2,2 pct. i A-dagpengeklyngen og sygedagpengemodtagere udgør 0,70 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 0,68 pct. i sygedagpengeklyngen. Derudover har Gladsaxe haft en mindre gunstig udvikling for de to ydelser i det seneste år sammenlignet med de to klynger. Generelt for udviklingen på alle ydelserne gælder dog, at den reelle stigning i antallet af personer er meget lav. Eksempelvis drejer det sig kun om en stigning på seks sygedagpengemodtagere fra februar 2013 til februar For ydelserne uddannelseshjælp, kontanthjælp og ledighedsydelse ligger Gladsaxe på eller under niveauet i de respektive klynger. Modtagere af uddannelseshjælp udgør 4,4 pct. i befolkningen mod 4,4 pct. i kontanthjælpsklyngen. Modtagere af kontanthjælp udgør 0,5 pct. i befolkningen mod 0,7 pct. i kontanthjælpsklyngen og modtagere af ledighedsydelse udgør 0,05 pct. i befolkningen mod 0,07 pct. i klyngen for permanente ydelser. Udviklingen det seneste år viser, at Gladsaxe har haft en gunstig udvikling for unge kontanthjælpsmodtagere og en mindre gunstig udvikling for unge på ledighedsydelse. For så vidt angår uddannelseshjælp kan der ikke foretages sammenligning over tid, da denne ydelse er indført i januar 2014 i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Gladsaxe ligger på samme niveau for unge på førtidspension som kommunerne i klyngen for permanente ydelser. Dog har Gladsaxe haft en mindre gunstig udvikling end klyngen det seneste år. Som figuren indikerer, er hovedudfordringen for Gladsaxe, at nedbringe andelen af unge der modtager A-dagpenge og sygedagpenge. Figur 3.3 Gladsaxes andel og udvikling i antal unge (mellem år) på forskellige offentlige forsørgelsesydelser ift. klyngekommunerne, februar 2013 ift. februar % 20% A-dagpenge Andel ifht. klyngen, procent 10% 0% -10% -20% Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Ledighedsydelse -30% -40% Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Note: Sammenligningsklyngerne varierer alt efter ydelsestype. A-dagpengeområdet sammenlignes med A-dagpengeklyngen, kontanthjælpsområdet sammenlignes med kontanthjælpsklyngen ect.. Note: Uddannelseshjælp er en ny ydelse per januar 2014 og det er derfor ikke muligt at vise udviklingen de seneste år. 4 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 (2013):8. 13

17 I figur 3.4 aflæses, hvordan Gladsaxes andel af unge på offentlige forsørgelsesydelser ligger i forhold til de forskellige klyngekommuner (den samlede klynge). Når Gladsaxes forsørgelsesudgifter for unge vurderes samlet set, ligger Gladsaxe gunstigt i forhold til klyngen. Gladsaxes andel af unge på offentlig forsørgelse udgør 9,3 pct. og ligger således 1,2 procentpoint under gennemsnittet i klyngen. Gladsaxe ligger samlet set nummer tre i klyngen i forhold til at have den mindste andel af unge på offentlig forsørgelse. Figur 3.4 Unge på offentlig forsørgelse. Gladsaxe i forhold klyngen samt udviklingen fra marts 2013 ift. marts ,00 10,5 10,6 10,7 10,7 10,9 11,0 11,3 11,6 11,7 10,00 9,3 8,3 Andel ydelsesmodtager under 30 år 8,00 6,00 4,00 7,4 2,00 0,00 Gnm. I klyngen Fredensborg Gribskov Gladsaxe Høje-Taastrup Rebild Ballerup Odder Hedensted Greve Glostrup Favrskov Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Selvom Gladsaxe ligger godt i forhold til andelen af unge på offentlig forsørgelse, er der en udfordring i at fastholde de unge i udannelse. Benchmarkanalysen på ungeområdet fra 2013 (Ungeindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområder:2013) viser, at der i Gladsaxe er et mindre frafald fra ungdomsuddannelserne tre måneder efter påbegyndt uddannelse, men et større frafald seks måneder efter start på en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af nedenstående tabel 3.2, er der en stor frafaldsprocent for unge, der har påbegyndt en uddannelse. Det høje frafald gælder alle aldersgrupper, men der er et særligt stort frafald for de årige. Årsagen til frafald kan være mange. Det kan skyldes manglende lærepladser, så de unge ikke har mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Desuden vurderes psykiske og personlige problemer, ifølge Psykiatrifonden, som en væsentlig årsag til frafald fra ungdomsuddannelser. Der må derfor være ekstra fokus på at øge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner for at fastholde de unge, der er i risiko for frafald. Tabel 3.2 Gladsaxes andel af tilbagefald inden for 26 uger efter påbegyndt uddannelse, år 2011 Tilbagefald inden for 26 uger Andel år 59,9 Andel år 66,4 Kilde: Ungeindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet,

18 Gladsaxes udfordring på ungeområdet er at fastholde den gode udvikling i forhold til andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse. Hovedudfordringen er at målrette og intensivere indsatsen for udsatte unge, så de unges frafald mindskes, således andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse øges. Det er altså ikke udelukkende målet at få de unge til at påbegynde en uddannelse, men at opstille de bedste betingelser for, at de unge gennemfører uddannelsen og ikke vender tilbage til offentlig forsørgelse. 3.2 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, for at sikre en større tilknytning til arbejdsmarkedet Ministerens andet mål har til formål at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. Da alle skal have mulighed for at arbejde, skal tilgangen til førtidspension begrænses. Der skal fokuseres på at udvikle arbejdsevnen, så der opnås en større tilknytning til arbejdsmarkedet Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Som det fremgår af Figur 3.1 har Gladsaxe færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med klyngen. Analyserer vi andelen af forløb over henholdsvis 13 og 40 uger, viser tabel 3.3, at andelen af aktivitetsparate borgere, der har været i forløb i over 40 uger, er lidt højere i Gladsaxe sammenlignet med klyngekommunerne. 75 pct. af de aktivitetsparate borgere har modtaget kontanthjælp i 40 uger eller derover. Klyngens andel er lidt mindre og ligger på 71,9 pct. Antallet af aktivitetsparate er dermed ikke en udfordring i sig selv, når der sammenlignes med klyngen. Udfordringen består i at få nedbragt andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i minimum 40 uger. Tabel 3.3 Andel kontanthjælpsforløb over 13 uger og over 40 uger ud af samlet antal på kontanthjælp, januar 2014 Forløb over 13 uger Forløb over 40 uger Gladsaxe Klyngen Forskel Gladsaxe Klyngen Forskel Jobparate 73,0 % 67,7 % 0,05 36,4 % 32,9 % 0,04 Aktivitetsparate 91,0 % 89,6 % 0,01 75,1 % 71,9 % 0,03 I alt 84,1 % 84,1 % 0,00 60,1 % 62,1 % -0,02 Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Nedenstående figur 3.5 viser, at aktiveringsgraden er faldet i Gladsaxe det seneste år for både jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsgraden er faldet fra 28,7 i februar 2013 til 27,7 i februar 2014 for de jobparate. Aktiveringsgraden er faldet fra 16,8 i februar 2013 til 13,8 i februar 2014 for de aktivitetsparate. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for klyngen er også faldet for de jobparate fra 33,6 i februar 2013 til 31,7 i februar 2014, mens den gennemsnitlige aktiveringsgrad for aktivitetsparate er faldet fra 20,2 til 18,0 fra februar 2013 til februar Som kurverne viser, har udviklingen været forholdsvis ens i Gladsaxe og i klyngen det seneste år. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad ligger dog højere i klyngen end i Gladsaxe i hele perioden. 15

19 Figur 3.5 Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe og klyngekommunerne, februar 2013 til februar feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Førtidspension Som Figur 3.1 viser, har Gladsaxe 12 pct. færre førtidspensionister sammenlignet med klyngen. Over det seneste år er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension. Dette understøttes ved, at den årlige tilgang til førtidspension i Østdanmark er faldet med cirka tilkendelser fra januar 2010 til under tilkendelser i september Udvikling indikerer, at førtidspensionsreformen er slået igennem. Der har generelt været et fald i bevillinger til førtidspension, selvom der er forskel i bevillingsniveauet blandt kommunerne. Baggrunden for bevillingerne er ændrede, da flertallet af bevillingerne i højere grad skyldes alvorlige lidelser som kræft og hjertekarsygdomme. 6 En mindre andel skyldes psykiske lidelser end tidligere, hvilket indikerer, at flere borgere modtager en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. Der er altså flere førtidspensionister, der kommer fra sygedagpenge og færre der kommer fra kontanthjælp. Dog er der stadig borgere, der direkte henvises til førtidspension, når et ressourceforløb ikke vurderes at have effekt. I Gladsaxe er antallet af årlig tilkendelser til førtidspensioner faldet markant fra 120 sager i løbet af de foregående 12 måneder i marts 2013 til 50 sager over de seneste 12 måneder i marts 2014, jf. tabel 3.4. Der er en risiko for, at antallet vil stige i 2015 som følge af, at en del personer har været i ressourceforløb over længere tid, hvor arbejdsevnen er blevet forsøgt udviklet og afprøvet. Nogle af disse personer forventes at blive tilkendt førtidspension herefter. Tabel 3.4 Tilgangen af tilkendelser til førtidspension i Gladsaxe Tilgang til førtidspension i Gladsaxe Kilde: jobindsats.dk. Gladsaxe: jobparate Gladsaxe: aktivitetsparate Klynge: jobparate Klynge: aktivitetsparate Måned mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 Antal Analyserapport 2015:2014:39. 6 Analyserapport 2015:2014:40. 16

20 3.2.3 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Ministermål 2 har samtidig fokus på ikke-vestlige indvandrere, da denne befolkningsgruppe er overrepræsenteret i gruppen af modtagere af langvarig offentlig forsørgelse. 17,4 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosiddende i Gladsaxe er på offentlig forsørgelse. I klyngen er 16,8 pct. på offentlig forsørgelse. Både Gladsaxe og klyngen har oplevet en stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere over det seneste år. Gladsaxe har oplevet en stigning på 8 pct., mens klyngen har oplevet en stigning på 7,2 pct. Figur 3.6 viser, at årsagen til det højere niveau sammenlignet med klyngen skal findes på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. Gladsaxe har flere indvandrere og efterkommere på de pågældende ydelser sammenlignet med klyngen. På ydelserne forbundet med ledighed har Gladsaxe derimod et lavere niveau sammenlignet med klyngen. Det gælder både forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør derfor et fokusområde, særligt hvad angår sygedagpengeområdet. Figur 3.6 Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Gladsaxe Kommune opgjort på ydelser, februar 2013 til februar % 30% Sygedagpenge Andel ifht. klyngen, procent 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Førtidspension Ydelser i alt Ledighedsydelse A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp -50% -20,00-10,00 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: Beskæftigelsesregionen, status 2. kvartal Note: Anvendt den samlede klynge. Note: Uddannelseshjælp er en ny ydelse per januar 2014 og det er derfor ikke muligt at vise udviklingen de seneste år Fleksjobberettigede Af Figur 3.1 (på side 7) fremgår det, at Gladsaxe har 29 pct. færre på ledighedsydelse end klyngekommunerne. Antallet af personer på ledighedsydelse er således ikke en udfordring i Gladsaxe. Det er dog væsentligt at have fokus på, hvor stor en del af de fleksjobberettigede (dvs. ledighedsydelsesmodtagerne og personer i fleksjob), der kommer i fleksjob. Tabel 3.5 viser, at 77 pct. af de fleksjobberettigede i Gladsaxe er i job i marts Det er lavere end i klyngen, hvor 80 pct. af de fleksjobberettigede er i job. Gladsaxe har altså færre fleksjobberettigede, men andelen af de fleksjobberettigede, der er i fleksjob, er lavere i Gladsaxe end klyngen. 17

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune

Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2014 Jobcenter Gladsaxe Indhold 1 Resume... 1 2 Indledning... 4 2.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøg... 5 2.2 Metode til indkredsning

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision Jobcenter Holbæk Resultatrevision 20 Jobcenter Holbæk Område: Holbæk Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision for 2014

Resultatrevision for 2014 1 of 15 1. Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen giver en status over

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (apr.'13) 2.285 5,5% Ledige under 25 år 10 (apr. '13) 877 Aktiverede forsikrede ledige 2 409 Aktiverede

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Januar 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted 4. kvartal 4. kvartal Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Indledning...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler: Resultatrevision 2013 Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen skal der hvert år udarbejdes en resultatrevision, hvor udviklingen på en række nøgleparametre gennemgås. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Borgere på offentlig forsørgelse

Borgere på offentlig forsørgelse Borgere på offentlig forsørgelse Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), juni Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere