TEMA: SE DIN FREMTIDIGE ARBEJDSPLADS

Transkript

1 1 UNDERVESTEN Oktober 2011 Nr. 03 ET VALG MED HJERTET Læs, hvorfor afdelingssygeplejerske Karen Margrethe Kølbæk valgte efterlønnen midt i en spændende karriere. Side 24 FRISKE ØJNE GAV POTE Onkologisk Afdeling har fået hospitalets bedste hjemmeside - læs mere side 18 TEMA: SE DIN FREMTIDIGE ARBEJDSPLADS Kom bag om visionen og få et indblik i vores fremtidige hospital og arbejdsplads. Side 6 FOR MANGE KRYDDERIER I EPJ-SUPPEN Mister du pusten ved tanken om MidtEPJ? Læs, hvad Jesper Nørgaard Bech, formand for Lægerådet, mener om systemet. Side 20 MEDARBEJDERBLAD Hospitalsenheden Vest

2 02 LEDER REDAKTION: Kommunikationschef Finn Møller Driftschef Jens Peter Østergaard Kvartermester Svend Erik Andersen Sekretær Jette Guldberg Mose Redaktionssekretær Brian Borg Andersen Kommunikationsmedarbejder Merete Friis Jeppesen (red.) FORSIDEFOTO: Karina Kjeldgaard Miltersen ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Hospitalsdirektør Henning Vestergaard KONTAKT UNDER VESTEN: Tlf / undervesten@vest.rm.dk Oplag: stk. Udgivelse: Fire gange årligt Næste nummer: December 2011 Sidste frist for indlevering af materiale 21. november 2011 Hurra! Så fik vi syn for sagen. 28. september valgte regionsrådet det Aarhus-baserede byggekonsortie CuraVita som totalrådgiver for Det Nye Hospital i Vest. Med ét fik vi streger, billeder, rum og geometri på de mange tanker og idéer, vi har delt over de seneste par år. For os i hospitalsledelsen er det en fantastisk fornemmelse, at visionen for DNV- Gødstrup nu har fundet en form, der rummer alle muligheder for at skabe et hospital, der er patienternes hospital. Med en arkitektur og et miljø der fremmer hurtige, smidige, sammenhængende, sikre og trygge patientforløb. Og dermed også et hospital der giver rigtige gode rammer for arbejdsmiljø og trivsel. Men i det store regnskab tæller det ikke så meget, hvad vinderen har leveret her og nu. Det der tæller er, hvordan vi gør os klar til at tage bygningerne i brug, og hvordan vi konkret fylder indhold i de ydre rammer, som vinderprojektet sætter. Det skal vi gøre ved fælles hjælp og meget kan ændre sig endnu. For vi skal nå at høre dig og dine kollegaer, patienterne og de pårørende. Vi skal tættere på patienternes behov, dine erfaringer og viden, så vi får bygningerne til at understøtte lige netop dette. Det handler om arbejdsmiljø, arbejdsgange og patientforløb. Men det handler i høj grad også om kultur altså det vi har til fælles. I det helt små er det bestemt ikke for tidligt, at vi allerede nu forbereder os på, at gøre denne vores fælles fremtid så attraktiv som mulig. Det handler om at dyrke de gode vaner og dele vores viden om alt fra det faglige til det personlige. Det er nemlig det, vi skal tage med os, når vi rykker under samme tag fra 2016 til I dette nummer af Under Vesten kan du komme tættere på det flotte og ambitiøse vinderprojekt, som der er al mulig grund at glæde sig til at give liv og indhold. God fornøjelse Hospitalsledelsen Grafisk design: Pernille Pinto, ReklameTryk, Herning Tryk: ReklameTryk Herning Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med hospitalsledelsens eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse og opfylder de almindelige presseetiske og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. Hospitalsledelsen

3 UnderVesten Oktober 2011 nr. 03 INDHOLD 3 Kvartalets Kollega Hvem mon det blev denne gang? Find ud af, hvem der kan bryste sig af titlen i oktober TEMA: Se din fremtidige arbejdsplads Kom bag om visionen og få et indblik i vores fremtidige hospital og arbejdsplads Friske øjne gav pote Onkologisk Afdeling har fået hospitalets bedste afdelingsside på vest.rm.dk. En hjemmeside personalet er stolte af. For den er deres, og udtrykker lige præcis det, personalet genkender sig selv i For mange krydderier i EPJ-suppen MidtEPJ kunne godt være nemmere at bruge, have et bedre overblik og en ordentlig arkivløsning, mener Jesper Nørgaard Bech, formand for Lægerådet i Hospitalsenheden Vest ATJU undskyld jeg smitter! Du kan være med til at forebygge mange slags smitte med god håndhygiejne på arbejde og derhjemme Et valg med hjertet 1. oktober gik afdelingssygeplejerske Karen Margrethe Kølbæk på efterløn, mens hun var karrieremæssigt på toppen Sidste dag i Ringkøbing 15. juli udskrev personalet den sidste sengeliggende patient fra Ringkøbing. Hospitalet er i dag omdøbt til sundhedshus og i alt 7 fast ansatte er tilbage på matriklen. 26 En kasketkarl med krudt i Karl Viggo Leth har haft mange kasketter på: bygningskonstruktør, leder, koordinator og formand for CH-motion. Nu nyder han sit otium Bagsiden - så skal der quizzes! Test din viden om det nye storhospital og send ind et ValG Med Hjertet læs, hvorfor afdelingssygeplejerske Karen Margrethe Kølbæk valgte efterlønnen midt i en spændende karriere. Side 24 tema: se det nye HOsPItal I Vest så blev spændingen udløst - se, hvordan din fremtidige arbejdsplads kommer til at se ud. Side 6 FrIsKe Øjne GaV POte Onkologisk afdeling har fået hospitalets bedste hjemmeside - læs mere side 18 FOr ManGe KrYdderIer I epj-suppen Mister du pusten ved tanken om MidtePj? læs, hvad jesper nørgaard bech, formand for lægerådet, mener om systemet. Side 20 Mangler du et blad i samlingen? Hent samtlige udgivelser af Under Vesten elektronisk på siden for ansatte: Medarbejderblad Hospitalsenheden Vest

4 04 Tekst: Merete Friis Jeppesen Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen KVARTALETS KOLLEGA BLEV Overlæge Kristian Hald Frandsen, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Herning - hjerteligt tillykke med kåringen! Kristian Hald Frandsen, kaldet "Frandsen" i daglig omtale, er kendt for sin store faglighed og sit store hjerte for patienterne - læs, hvad kollegerne har at sige her neden for. Frandsen er altid meget hjælpsom, Hans hjerte banker for de gravide, deres partnere og de ufødte børn Hver gang man møder et par, der har været til kontrol hos "Frandsen", kan man se et lys i deres øjne. Frandsen behandler alle som ligeværdige mennesker. Han er altid i sit lune hjørne, og går ikke i vejen for en lille joke. En mand med hjertet og humøret på rette sted. Jeg arbejder ikke sammen med Frandsen, mens hans rygte kommer ham i forkøbet! Har oplevet ham, hvor jeg var patient, og har kun positivt at sige om ham. KRISTIAN HALD FRANDSENS FØRSTE REAKTION PÅ AT BLIVE KVARTALETS KOLLEGA: - Det kan ikke passe - ja, ja, det er godt med jer (sagt med et glimt i øjet)! SÅDAN NOMINERER DU DIN KOLLEGA TIL KVARTALETS KOLLEGA Du kan nominere en kollega, som du mener, gør en positiv forskel på jobbet, og som er med til at gøre din arbejdsplads til et rart sted at være skriv til undervesten@vest.rm.dk med dit bud på hospitalets bedste kollega. Næste deadline er: 21 november 2011.

5 Tekst og foto: Ledende terapeut Teresa Bjørholm 5 Hæder til fysioteraput Karen Astrup Arensten Et stort tillykke til fysioterapeut Karen Hastrup Arentsen, Hospitalsenheden Vest, som har fået årets ærepris af Dansk Selskab for Apopleksi. Æresprisen fra Dansk Selskab for Apopleksi går i år til Karen Hastrup Arentsen, der med sin grundighed, entusiasme og engagement inden for apopleksi specielt inden for rehabilitering og med sine faglige og organisatoriske kompetencer, har været med til at udvikle tværfaglige teams og opbygge, kvalitetssikre og styrke tværfagligt samarbejde i det ganske land. Karen Hastrup Arentsen er specialist i neurofysioterapi, og er internationalt certificeret underviser i flere gennemgående behandlingsretninger inden for neurorehabilitering. Hun er ansat som klinisk praksisudvikler i neurofysioterapi ved Neurorehabiliteringsenhederne på Regionshospitalet Lemvig og Holstebro, og er tilknyttet Regionshospitalet Hammel Neurocenter som praksisudvikler i interdisciplinære kliniske indsatser ved den højt specialiserede landsdelsfunktion. Hendes ekspertise er funderet i nationale og internationale fora både med hensyn til praksis, undervisning og undersøgelser, og hun er vejleder for personer på videregående uddannelser. Karen har oversat fagbøger til dansk, og hun er en værdsat foredragsholder ved nationale og internationale møder og konferencer. FØRSTE SPECIALIST I NEUROFYSIOTERAPI I DANMARK I 2003 blev Karen Hastrup Arentsen specialist i neurofysioterapi som den første i Danmark, og på den måde har hun været pioner i udviklingen af den neurofysioterapeutiske faglighed. Hun har været med til at styrke tværfagligheden i indholdet i hjerneskaderehabiliteringsprogrammer, specielt inden for apopleksi. Det, der optager Karen, er læringsprocesser, og hun er exceptionel til at udvikle, styrke, supervisere og formidle den faglige viden til fysioterapeuter og andre faggrupper.

6 06 Tekst: Brian Borg Andersen Finn Møller Se din fremtidige arbejdsplads HVAD KOMMER DER TIL AT SKE? 28. SEPT OFFENTLIGGØRELSE Regionsrådet vælger det Aarhusbaserede byggekonsortie Curivita som totalrådgiver 12. OKT BORGER-BRUGERMØDE Forslag og idéer indhentes fra hospitalets kommende brugere EFTERÅR 2011 KLYNGESAMARBEJDE 1. rapport fra de faglige klynger om samarbejdsflader mellem specialer og patientforløb. EFTERÅR 2011 MEDARBJEDERNE Tilrettelæggelse af proces for yderligere medarbejderinddragelse.

7 TEMA 7 ET KIG IND I FREMTIDEN Det Nye hospital i Vest - Gødstrup som det kommer til at tage sig ud set i fugleperspektiv. Kom bag om visionen og få et indblik i vores fremtidige hospital og arbejdsplads på de næste 9 temasider. ULTIMO 2011 INNOVATIONSSTALDEN Fremtidige arbejdsmiljøer prøves af i 1:1 i en tidligere svinestald på byggegrunden. SEPT FØRSTE SPADESTIK Byggeriet kan gå igang. ULTIMO 2016 INDFLYTNING 1. ETAPE De akutte funktioner flytter ud fra hospitalerne i Herning og Holstebro RESTEN FLYTTER De elektive områder, stabsfunktioner m.m. flytter med ud på det nye hospital.

8 08 Tekst: Brian Borg Andersen Foto: Jørn Gade Billedfriser OFFENTLIGGØRRELSEN For rullende kameraer takkede projektchef Wilhelm Berner-Nielsen, CuraVita for den store opgave. Plancherne af de fem bud bliver udstillet i på RH Herning i uge og på RH Holstebro i uge Det var en længe ventet dag, der endelig oprandt, da Regionsrådet i Region Midtjylland vendte tommelfingeren op for bedømmelsesudvalgets indstilling til, hvem der skal bygge DNV-Gødstrup. Foran snurrende kameraer, regionsrådsmedlemmer, HMU, hospitalsledelsen, bedømmelsesudvalget og den inviterede presse, trådte CuraVita frem, som dem, der skal påtage sig rollen som totalrådgiver for byggeriet. CuraVita kom dog ikke tomhændet til dagen. Med sig havde de præsentationen af det, der i fremtiden bliver arbejdsplads for ca ansatte og akuthospital for borgere i optageområdet. De fremmødte fik en grundig gennemgang af de tanker, der ligger bag det fremtidige hospital, og de kunne senere fordybe sig i de plancher, som var blevet afleveret under konkurrencen. Såvel CuraVitas tegninger af det vindende bud som deres konkurrenters bud på DNV-Gødstrup bliver udstillet på hospitalerne i Herning og Holstebro i ugerne

9 TEMA 9 Bent Hansen overrakte blomster til deltagerne i projektkonkurrencen Hospitalsledelse og Bent Hansen sammen med det vindende konsortie. I salen kunne de fremmødte følge med i præsentationer af det vindende projekt.

10 10 Tekst: Brian Borg Andersen FRA VISION TIL HOSPITAL Patientens hospital: sikrer gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer sammenhængende og sikre patientforløb af høj patientoplevet og faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt og let tilgængeligt for patienter, pårørende og personale. DNV-Gødstrup som det kommer til at se ud fra oven. Mod sydvest findes indgangene for de akutte patienter, ambulancer og helikopter. Fra nord er der indgangsområder for alle de patienter, som kommer efter aftale, og mod sydøst er der plads til et større rekreativt område. Effektivt og konkurrencedygtigt hospital: opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter ved at være en attraktiv og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og fastholde kvalificerede og kompetente medarbejdere.

11 TEMA 1 Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske løsninger understøtter fleksibilitet, nærvær og samarbejde - præhospitalt, tværsektorielt og med patienten. Kvalitetsbevidst hospital: vil som Regionshospital være det foretrukne lærings- og forskningshospital i Danmark, kendetegnet ved at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med patient-behandlingen. Hospitalet deler viden med omverdenen. Trivselshospital: sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet på evidensbaseret design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger. MEDARBEJDERINDDRAGELSE I august og september 2010 blev der afholdt temadage med medarbejderne i Hospitalsenheden Vest. Det gav gode input, og inddragelsen af medarbejderne bliver genoptaget i efteråret Læs mere på INDDRAGELSE AF PATIENTERNE Patienterne skal fortsat have indflydelse på processen frem mod det færdige byggeri. Den 12. oktober er alle interesserede patienter, pårørende og borgere indbudt til borgerog brugertopmøde i Vildbjerg. Læs mere på

12 12 Tekst og foto: Brian Borg Andersen "DRIFTIG" HERRE TÆNKER UD AF BOKSEN Der er godt fem år til de første flytter ind i DNV-Gødstrup, men allerede tænker Jørgen Baadsgaard både i dybden og bredden for at finde de rette løsninger i byggeriet, så driften bliver så smidig, effektiv og ikke mindst så billig som muligt. Siden 1. september har teknisk koordinator Jørgen Baadsgaard haft fast plads i DNV Projektsekretariatet. Han har ansvaret for planlægningen af drift af en bygning, som ikke eksisterer endnu, og hvis tegninger end ikke var offentliggjorte. - Det er utrolig spændende at være med i den del af en proces, hvor der ikke er lavet et oplæg, og man kan tænke de store tanker uden begrænsninger. Men man kan ikke komme i dybden med ideerne, fordi man ikke ved i hvilken retning, den ide løber ud af, fortæller han. For Jørgen har det været en proces, uden konkret kendskab til, hvordan bygningerne ville komme til at se ud. Men nu, efter offentliggørelsen, er det muligt for ham at komme igang med konkret brugerinddragelse. - Det er vigtigt, at vi bidrager med vores viden, og det vi ved er, hvordan vores dagligdag er i dag, og blandt andet ud fra det har vi nogle tanker om, hvordan vi gerne vil have, at det skal være i fremtiden, siger Jørgen. Og der er ingen tvivl om, at det har stor værdi, at der nu er noget mere konkret at forholde sig til. - Nu er det ikke længere bare tal på et stykke papir for afdelingerne. Nu er der en plantegning, hvor man kan begynde at tænke over, hvordan ens afdeling kommer til at fungere i den ramme. DER ER PLADS TIL FORBEDRINGER For Jørgen handler det helt grundlæggende om, at sikre, at hospitalet kan blive forsynet, driftet og vedligeholdt. Hvordan får man vand, el og kloakering på plads, hvordan sørger man for at al udstyr er placeret rigtigt i bygningen, så man bedst kan vedligeholde det. Og hvordan gør man det på en måde, der er miljøvenlig såvel for naturen som for de mennesker, der skal arbejde i det. Et af de steder, hvor der er mest at hente ved nybyggeri er i forbindelse med køling - Hvis man kigger på vores hospitaler i dag, så er de plastrede til med små køleanlæg som står på alle de flade tage rundt omkring, fordi de er skudt op over mange år. Bæredygtighed DNV-Gødstrup bygges med Region Midtjyllands lokale Agenda 21-Handlingsplan 2011 som miljømæssigt grundlag. I planlægningen af DNV-Gødstrup skal der således sikres bæredygtighed, lavt energiforbrug og lille miljøbelastning. Konkret betyder det, at hospitalet skal opføres som Lavenergi-klasse 2015 og med fremtidens fleksible energiforsyning. Bygningen udformes, så den kan honorere skiftende behov i mange år. Miljøbelastningen ved opførelse og drift minimeres.

13 TEMA 3 KLAR OG TYDELIG DISPONERING Fra top til bund er der en klar ide med, hvordan hospitalet skal indrettes for, at alle de forskellige aktiviteter i huset kan afvikles, uden at nogen kommer til at gå i vejen for hinanden. Det skal være nemt for patienterne at finde rundt i bygningen, og derfor er alle de ambulante funktioner samlet i stue-etagen. På ydersiden ændrer bygningen også karakter efter indholdet. Der er mest trafik igennem de nederste tunge etager og mere ro i de lyse lette etager øverst. De små anlæg spilder overskudsvarmen, mens et centralt anlæg kan vi genanvende varmen, og sende den de steder hen, der skal varmes op, siger Jørgen. Løsningerne kunne både være opbevaring af varme i undergrunden og solceller, men kun intentionen er på plads i øjeblikket: Hospitalet skal købe mindre fjernvarme. Det er godt for miljøet og budgettet. -Hvis anlægget ligger udenfor hospitalet i en forsyningsby, som fordeler ud til resten af hospitalet. Så bevarer vi fordelene hvis vi udvider senere, siger Jørgen. SKAL TÆNKE UD AF BOKSEN Generelt er det med store forventninger, at Jørgen går til opgaven, men der ligger også store udfordringer i at finde den helt rigtige løsning. - Jeg mener bestemt, at der dukker positive muligheder op, når man bygger nyt, og jeg synes bestemt, at man skal tænke alle de nyeste muligheder ind specielt når man ikke ligefrem står, og skal bruge det i morgen. Vi er nødt til at vælge noget, der ikke har alt for mange år på bagen. Ellers risikerer vi, at det når at blive forældet, inden man kommer i gang. Der er rigtig meget, der skal på plads i den kommende tid, og lige nu er det behovene, der står klarest. - Vi ved reelt kun, at vi skal have noget vand, el og andre forsyninger ind, men vi skal have afklaret hvordan. Det er en stor opgave, der går i gang nu, hvor vi dels har fået vinderens bud på, hvordan det skal se ud, og at vi kan samarbejde med totalrådgiveren og alle de ansatte om, hvad der skal gøres, slutter Jørgen Baadsgaard.

14 14 Tekst: Finn Møller PATIENTENS HOSPITAL DNV- Gødstrup har forbindelse til den omkringliggende natur og den ubrudte himmel. Det er ikke kun noget, som pynter udefra, men det gavner også de patienter, som kigger ud på omgivelserne fra hospitalet. Det karakterfulde arkitektoniske udtryk Der er arbejdet med arkitekturen på tre områder for at tilvejebringe et menneskeligt, nedskaleret hospital med et taktilt og karakterfuldt udtryk. - Opbrydning og nedskalering af hospitalets samlede volumen. - Styrket materialitet og variation i udtrykket. "Vi tror på, at nærværende arkitektur i en forståelig skala og i gedigne materialer er befordrende for patienters heling og pårørendes og ansattes generelle velbefindende. Oplevelsen af hospitalet som et egentligt sted med atmosfære og karakter er vigtig også uanset at der ikke er evidens for alle valg med sanselig hensigt." - Fra CuraVitas endelige tilbud - Begrønning.

15 TEMA 5 ET MENNESKELIGT ANSIGT Visionen for DNV- Gødstrup har fundet en form, der rummer alle muligheder for at skabe et hospital, der er patienternes hospital. Med en arkitektur og et miljø der fremmer hurtige, smidige, sammenhængende, sikre og trygge patientforløb. Og dermed også et hospital, der giver rigtige gode rammer for arbejdsmiljø og trivsel. Med to adskilte patientprofiler i grundplan - de elektive og deres adgang til ambulatorier samt de akutte og deres adgang til akutmodtagelsen, - møder patienterne et hospital, der er let tilgængeligt. Oven på grundplanen følger to gennemgående etager med diagnostiske - og operationsfaciliteter og en såkaldt transportring, som sikrer en fleksibel og adskilt transport af sengeliggende patienter. I de øverste lag følger sengestuerne. Denne tilgængelighed og funktionelle inddeling var, hvad dommerkomiteen lagde særlig vægt på i kåringen af vinderprojektet. "Med det reviderede projekt er det vores håb, at vi kan tilvejebringe et sted med egenart og sanselighed, som vil lede patienter og pårørendes tanker væk fra det kliniske hospitalsagtige præg." - Fra CuraVitas endelige tilbud Og der er ikke noget at sige til, at dommerne måtte finde de store roser frem, for der er virkelig blevet fokuseret på at gøre DNV-Gødstrup til et meget funktionelt hospital. Men det er funktioner, der skal køre med patienten i centrum. - Bygningerne understøtter et stærkere samarbejde og en patientvenlig organisering mellem de afdelinger, som patienterne ellers typisk ville blive flyttet rundt imellem, fremhæver hospitalsdirektør Henning Vestergaard. Sengestuerne er indrettet og placeret med gode dagslysforhold for øje. Patienterne kan se den omgivende natur fra sengen. - Fra CuraVitas endelige tilbud - Her bygger vi et hospital op omkring patientenss behov og patientens forløb, pointerer han. Wilhelm Berner-Nielsen, projektchef fra det vindende konsortium CuraVita lægger også vægt på, at hospitalet skal være nemt at gå til for patienten. - Det må ikke være vanskeligt at finde frem til eksempelvis laboratoriet. Det skal være sådan, at receptionisten kan pege og sige du skal derhen, forklarede han onsdag 28. september for rullende kamera til TV2-nyhederne. Det vil være kendetegnende for DNV-Gødstrup, at det er mere velkommende sted for de mennesker, der skal behandles her. Eksempelvis bliver alle sengestuerne enkeltværelser. - Det kommer til at være tættere på et hotelværelse, man kommer ind på. Og personalet får god plads til at hjælpe patienten, siger Wilhelm Berner-Nielsen.

16 16 Tekst og foto: Brian Borg Andersen TEMA LANDSBYER MED KOMPETENCER Statusmøde for kompetenceklyngernes arbejde: En broget forsamling af klinikere, Staben og ledelsen lægger grundsten til det fremtidige samarbejde. DNV-Gødstrup bliver bygget til en helt anden type organisation, end den, som Hospitalsenheden Vest er i dag. I fremtiden vil de mange forskellige afdelinger finde sammen i kompetenceklynger, som dels skal under samme tag, og dels udvikle nye arbejdsgange, som udnytter de fælles styrker bedre - til patienternes fordel. Projektleder vedrørende det kliniske indhold, Jens Oluf Brun Pedersen har siddet for bordenden ved den møderække, hvor kompetenceklyngerne som fremtidens organiserende princip er trådt sammen for første gang. - I første omgang handler det om, at kompetenceklyngerne skal afstemme en række grundlæggende antagelser om vores behov for kliniske rum og faciliteters udformning med virkeligheden. Vi skal være mere konkrete, end vi har været tidligere, forklarer han. SAMLET VIDEN ER EN EKSPERTMAGNET Men der ligger meget mere i det spirende samarbejde og i den kommende proces. Arbejdet i kompetenceklyngerne skal nå ind til kernen af klyngernes potentiale - især i forhold til patientforløbene. - En kompetenceklynge er basalt set en fortætning af koordineret kompetence, aktivitet og performance, og klyngens styrke er den koordinerede indsats og viden. Man kan opnå en Landsby-effekt, fordi mange kender hinanden, og ved, hvor kompetencen skal findes. Samtidig kan klyngerne også opnå en "videnshub effekt" - altså at de begynder at tiltrække interesserede medarbejdere og forskere, forklarer Jens Oluf Bruun Pedersen. Klyngerne udgøres af: Abdominalklyngen Akutklyngen Diagnostikklyngen Familieklyngen Forsknings- og læringsklyngen Intensiv- og interventionsklyngen Kræftklyngen Neuroklyngen Psykiatriklyngen Service- og logistikklyngen Thorax-, kredsløb-, hormon- og beværeapparatklyngen (TKHB) Klyngearbejdsgrupperne er på vej med en samlet rapport over det indledende arbejde. Den vil være færdig medio oktober. Allerede nu kan du læse mere om kompetenceklyngernes arbejde.

17 7 VINDEREN AF BAGSIDENS KONKURRENCE I SIDSTE NUMMER BLEV... Bioanalytiker Birthe Theilgaard Jensen, Klinisk Biokemisk Afdeling i Herning - tillykke! Birthe fik en 100 % rigtig score på quizzen "Præcist vrøvl", og har dermed officielt styr på de mange forkortelser, vi går rundt og bruger i det daglige. En sådan viden fortjente en værdig præmie i form af en flaske vin og en hjernevrider viklet om flasken, som krævede lidt ekstra grubleri. Birthe løste hjernevrideren på 45 minutter, hvilket vi var ret imponerede over! Med venlig hilsen Redaktionen VIL DU VÆRE MED I VORES "RULLENDE" REDAKTION? "Under Vesten" søger klinikere i Hospitalsenheden Vest, som vil prøve kræfter med redaktionsarbejde på rullebasis. Det vil sige, at: - du er med i redaktionen på 1 personaleblad i løbet af året - du kan give stafetten videre til en af dine kolleger, når din periode er udløbet. DU FÅR: Sparring på dine ideer og hjælp til at forme "den gode historie" fra dig og din afdeling, som også kan bruges i andre sammenhænge, f.eks. på afdelingens hjemmeside, i rekrutteringsøjenmed og i pressemeddelelser. KONTAKT: undervesten@vest.rm.dk / tlf

18 18 Tekst: Finn Møller Friske øjne gav pote Onkologisk Afdeling har fået hospitalets bedste afdelingsside på vest.rm.dk. En hjemmeside personalet er stolte af. For den er deres, og udtrykker lige præcis det, personalet genkender sig selv i. Opskriften er enkel: Ledelsesmæssigt fokus, et spørgeskema, tonsvis af fotos og en AC er til låns. - Her er et bøgetræ. Hvad i alverden har dette bøgetræ at gøre med den hjemmeside, som er jeres? Sådan inviterer Mette Louise Sørensen gruppen af hvidklædte sygeplejersker, plejere og læger i Onkologisk afdeling til en grundlæggende snak om afdelingens hjemmeside. Mette er arkitekt af uddannelse, og som akademiker på løntilskud i Hospitalsenheden Vest er hun kastet ud på dybt vand. Hun skal nemlig stampe liv i en af hospitalsafdelingernes glemte og henslumrende hjemmesider. PINLIGT Heldigvis er Mettes ankomst efterspurgt af ledelsen på Onkologisk Afdeling. For de er klar over, at den er gal. - Hjemmesiden er bare så pinlig, at vi slet ikke har lyst til at gå ind på den. Siden repræsenterer slet ikke, hvad vi står for, lyder det kort og godt fra ledende oversygeplejerske Margrethe Povlsgaard, da Mette første gang møder afdelingen i maj måned TO PASFOTOS OG EN LUKKET FACADE Mette er enig. På det tidspunkt møder hjemmesiden nemlig brugerne med to pasfotos af afdelingsledelsen samt et billede af Onkologihusets sorte og lukkede facade. - Som arkitekt er jeg vant til at tegne og bygge huse fra bunden og tilpasse huset til de helt særlige behov, stedet giver, og de ønsker, som husets beboere har. Men her var det indlysende, at ingen havde gjort sig klart, hvad der var, at hjemmeisden skulle udtrykke og bruges til, fortæller Mette til bladets udsendte. EN STOR LETTELSE Hun bliver med andre ord nødt til at tage hele opgaven på sig. For ingen på afdelingen kan alene overskue helheden, og dermed heller ikke hvorfra rekonstruktionen af hjemmesiden kan begynde - Jeg tror, det var en stor lettelse, at jeg tog ansvaret for at bringe hjemmesiden videre, lyder det selvbevidst fra den ledige AC er, der aldrig tidligere har haft med hospitalsvæsenet og vores kommunikaiton at gøre. Til gengæld stoler Mette så UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE IDA ZERLANG: "Jeg tror, hvis jeg en dag skulle opleve at være træt af mit arbejde, så kan jeg bare gå på hjemmesiden og blive mindet om, hvad det er, jeg er så glad for!"

19 Foto: Vibeke Pedersen 9 METTE LOUISE SØRENSEN, AC-MEDAR- BEJDER PÅ LØNTILSKUD OG ARKITEKT: "Jeg var meget bevidst om ikke at gøre hjemmesiden til den vigtigste opgave for personalet midt i en travl hverdag, hvor patienter og journaler kommer i første række." meget på, at hun kan sit kram som arkitekt, og forstår sig på at lytte til kundernes behov. Frem for alt beslutter hun sig for at blive klogere på, hvad det er, der gør lige netop denne afdeling til noget særligt og finde ind til, hvad det er, personalet udtrykker i mødet med hinanden og patienterne. Og så vil hun åbne personalets øjne for de muligheder, hjemmesiden giver. ET BØGETRÆ EFTER EGET VALG På et af de ugentlige tirsdagmøder på en halv time griber Mette denne mulighed, og præsenter afdelingen for en række eksempler fra andre kræftafdelinger i landet,og så planter hun et bøgetræ i personalets bevidsthed. - Et bøgetræ kan man bruge til alt, siger hun, og viser forsamlingen en strøm af fotos med møbler, musikinstrumenter, terasser, vinduesrammer, brændestabler og alt muligt andet lavet af bøgetræ. Budskabet er klart. - Sådan skal I se jeres hjemmeside. Et nemt og anvendeligt materiale til lige netop det, I ønsker at bruge siden til. SPØRGSMÅL TIL PERSONALET På samme møde udleverer Mette et spørgeskema til personalegruppen. For det er deres idéer, erfaringer og viden, der skal generere indholdet til hjemmesiden. Deres forståelse for, hvad patienter og pårørende og andre vil WEBUDVALGET I ONKOLOGISK AFDELING Uddannede brugere af Synkron Via: 2 lægesekretærer Historiespottere og indhold: 1 rep. fra hvert afsnit Helheden: ledende lægesekretær og udviklingssygeplejerske Alle mødes 1 gang i kvartalet. kunne drage nytte af fra en hjemmeside; det er selve omdrejningspunktet. - De ansatte skal kunne relatere til indholdet, så hjemmesiden bliver et givende supplement i deres arbejde, forklarer Mette om den proces, hun sætter i gang. Med personalets input stiller Mette efterfølgende nogle afgrænsede opgaver til den lille weborganisation, som afdelingen i mellemtiden får sat i værk. Den skal sikre, at hjemmesiden løbende er i live, også efter at deres AC er Mette Louise Sørensen er gået på barsel. Resultatet kan ses på afdelingens hjemmeside.

20 20 Tekst: Merete Friis jeppesen For mange krydderier i EPJ-suppen MidtEPJ kunne godt være nemmere at bruge, have et bedre overblik og en ordentlig mulighed for at tilgå journaler, som ikke er i EPJ, mener Jesper Nørgaard Bech, formand for Lægerådet i Hospitalsenheden Vest: - Det er en skam, for MidtEPJ tegner lovende, bl.a. med bedre medicinstyring, deling af information på tværs og fjernadgang til patienten. Men det halter med arkivstrukturen, og der er for meget overflødig information, understreger han. Overlæge Jesper Nørdgaard Bech er frustreret, men ser dog et stort potentiale i MidtEPJ: - Der er faktisk meget godt at sige, bl.a. har vi fået bedre medicinstyring med medicinmodulet og elektronisk fjernadgang til patienten. Men som kliniker og formand for Lægerådet, mener jeg også, at det er problematisk, vi ikke har fået et færdigt produkt i hænderne. Systemet mangler brugervenlighed, og Læs Journal forplumres af de mange informationer, som hældes i journalen. Det hjælper jo hverken patienten eller klinikeren, som skal bruge informationen. JESPER NØRGAARD BECH Formand for Lægerådet, overlæge Medicinsk Afdeling, Holstebro I den enkelte afdeling og på tværs af Hospitalsenheden Vest og i regionen må vi tale om, hvad der skal dokumenteres i journalen, og hvilke arbejdsgange og vaner, vi evt. skal luge ud i. Vi mangler en kultur for videndeling, som fokuserer på at gøre MidtEPJ til et godt redskab, og som spreder god praksis hurtigt. Hospitalsledelsen anerkender, at de kliniske afdelinger har en stor udfordring i forhold til at udnytte MidtEPJs fulde potentiale: - Det er jo først nu, at klinikerne for alvor har taget journalen i brug, og derfor observerer fejl og mangler. Det er kun godt, for det er vigtige erfaringer, som skal bruges til at forbedre Midt- EPJ, siger chefsygeplejerske Ida Götke, og tilføjer: - Afdelingerne må så også løfte deres del af opgaven og erkende, at journalen kun bliver bedre ved fælles hjælp og ved, at der luges ud i uhensigtsmæssige arbejdsvaner. Korrekt og hensigtsmæssig brug af Midt- EPJ skal have topprioritet i Hospitalsenheden Vest. Derfor tager afdelingsledelserne dette efterår hul på at diskutere, hvordan udfordringerne med dokumentation og registrering kan løses i afdelingerne og på tværs. IDA GÖTKE chefsygeplejerske, Hospitalsenheden Vest