Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift.
|
|
- Maria Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx Transportanalyse Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift. Resumé Generelt løser bedriften de undersøgte transportopgaver på en god og økonomisk konkurrencedygtig måde. Fokusområder i transporten bør være kvalitet i grovfoderet og rettidighed i gylleudbringningen uden strukturskader. Bedriftens størrelse og medarbejderantal gør, at transportløsninger med en vis fleksibilitet er en fordel. Når transportløsninger optimeres, er det vigtigt at forholde sig til antallet af traktorer og nødvendigt antal medarbejdere. Slætgræs løsningen med de to snittevogne er ok. Ved udskiftning bør der laves en sammenlignende beregning med brug af frakørselsvogne og lejet finsnitter til alt grovfoder, eller kombivogne. Majshelsæd de to mindre Baastrupvogne kan med fordel erstattes af en større vogn, når de skal udskiftes. Det vil dog reducere fleksibiliteten i transportsystemet. Afhængigt af trækkraftbehovet bør kunne spares op til 2 4 kr. pr. ton. Det bliver dog totalt kun til et sted mellem til kr. pr. år. Med andre ord det skal være et ønske om at kunne nøjes med én større vogn, da besparelse en lille. For at hæve kapaciteten på gylleudbringningen kan der suppleres med maskinstation eller traktor + vogn løsning til transport af gylle, da der går meget tid på landevejen. Umiddelbart er kran på transportvogn i kombination med buffertank den bedste løsning men også den dyreste. Der bør kunne spares 2-5 kr. pr. ton gylle, eller i alt ca til kr. pr. år. Hertil kommer fordelen ved en stærkt forøget kapacitet på gylleudbringningen. Til markgrupperne længst fra ejendommen tager transport til og fra mark over en time pr. læs gylle, og transportkapaciteten er kun 19 ton i timen. På markgrupperne tættest på ejendommen er kapaciteten inkl. udbringning efter jeres oplysninger op til 100 ton i timen. Korntransport er en mindre opgave på denne bedrift, og der foreslås ingen alternativer. 1
2 MÅL FOR TRANSPORTANALYSEN 3 BEDRIFTSBESKRIVELSE 3 FORUDSÆTNINGER 6 ANALYSEMETODE 6 KONKLUSION 8 BILAG 9 2
3 Mål for transportanalysen Bedriften har et stort transportbehov på grovfoder og gylle samt salgsafgrøder. Der er ikke ønske om at reducere i medarbejderstaben, da man har et godt arbejdsmiljø og gerne vil fastholde alle medarbejdere. Transportanalysen skal afdække, om der er transportopgaver, som kunne løses billigere eller med større kvalitet ved alternative transportløsninger. Der sættes fokus på gylle, grovfoder majs og græs, salgsafgrøder korn. Bedriftsbeskrivelse xxxxxxxxxxxxxs 584 ha drives i samdrift med XXXXXXXXXs ejendom, alt ca. 660 ha, hvoraf de ca. 180 ha er forpagtet. I markplanen nedenfor er kun medtaget afgrødefordeling for XXXXXXXXXXs 584 ha. Markplan XXXXXXXXXX: 2009 [ha] 2010 [ha] Silomajs Kløvergræs, (afgræsning) + slæt Grønkorn og ært Vinterhvede Vedvarende græs Øvrige I alt Markerne grupperet i 7 grupper med følgende afgrødefordeling og afstande via normale færdselsveje (2010): Areal [ha] Markgruppe Afstand [km] Salgsafgrøder Grovfoder-græs Husdyrgødning Halm Grovfoder-majs 1 0,5 0 76,51 69, ,0 0 60,88 109,38-59,90 3 5,0 0 47,61 101,23-53,62 4 6,5 0 54,52 70,59-33,07 5 8,5 90,97 6,00 90,97 90, ,98 0,62 12,98 12, ,6 22,77 30,37 12, Sum 116,6 268,9 484,7 116,6 146,6 3
4 Afgrøderne er delvis placeret i markgrupper efter sædskiftehensyn og transportafstand. Dette ses i nedenstående tabel (2010). En lille værdi for arrondering betyder lille transportafstand mellem mark og lager. Salgsafgrøder Grovfoder-græs Husdyrgødning Halm Grovfoder-majs Arrondering [km] 8,83 4,54 5,68 8,83 5,34 Samlet areal [ha] 116,55 268,91 484,68 116,55 146,59 Gennemsnitlig transportmængde ton/ha] 7,22 24,03 36,56 2,98 30,89 Grovfoderet er altså hensigtsmæssigt placeret tættere på lagrene end salgsafgrøderne. Der malkes ca. 550 køer, og tyrekalvene sælges til opfedning. Bedriftens produktion af dybstrøelse udgør ca ton, mens der produceres ca ton gylle. Der køres yderligere ca ton gylle ud med bedriftens materiel. Uddrag af maskinparken ses nedenfor. Transport med lastbil hæmmes af mange småbyer og sving, så lastvogn er ikke hurtigere end traktor + vogn løsninger. Traktor + 25 tons vogn på Dolly vurderes at være en bedre løsning end lastvogn, hvis man selv skal forbedre gylletransporten. 4
5 Maskinliste Type Betegnelse Årgang Timer Værdi (kr.)* Bemærkning Traktorer NH TG 230 Kører snittevogn 1 og gylle NHTG 190 Kører snittevogn Puma 210 nr. 1 Kører Båstrupvogn Puma 210 nr 2 Kører Båstrupvogn Høst Skærlægger m/ crimp 1 Butterfly ha om dagen Skærlægger m/ crimp 2 Butterfly samlet Snittevogn nr m3 Strautmann Mega Vitesse Snittevogn nr m3 Strautmann Mega Vitesse Finsnitter lejes Båstrupvogn 1 32 m Båstrupvogn 2 32 m Mestjøvogn 1 60 m3 køres af fremmed traktor Mestjøvogn 2 60 m3 køres af fremmed traktor Jordbearbejdning - Gødskning Gyllevogn 25 tons Planteværn Egen sprøjte Diverse Samson PG 25 m/ kran. 24 m 3-5 læs i timen hjemme, slangebom, 6 m kørsel til markgruppe 5 sortjordsnedfælder. TG tager 45 minutter (8,5 km) Gyllelager tons lager v/ markgruppe 4 *Værdien er skønnet udfra en forventet salgspris i kontanthandel. Denne kan variere meget fra hvad der kan opnås i forbindelse med en byttehandel. De angivne priser kan anvendes til beregning af aktuelle omkostninger og overvejelser omkring salg. 5
6 Forudsætninger Analysemetode Der er anvendt afgrødeplacering, udbytter og gødningsmængder fra dyrkningsplan (Mark Online). Markgrupper og vejafstande som i ovenstående tabel Maskinliste skønnet værdi som maskinlisten ovenfor, beregningerne på transport omfatter de traktorer, der er nævnt ovenfor. Medarbejder timeløn er sat til 175 kr. i timen, effektivitet på maskiner til 75 procent. Der er regnet med 1,5 m 3 grovfoder til 1 ton transportvægt. Timepris vognmand kr. pr. time Lagre der er regnet med centralt placerede lagre. Dette er retvisende, undtagen for de ton gyllelager ved markgruppe 4. Der er beregnet transportbehov for markplan 2009 og 2010 for følgende varetyper: Slætgræs. Majshelsæd. Gylle. Korn. Der er opstillet beregninger over medgået tid og omkostninger til transport ved den nuværende løsning samt en alternativ løsning. Da sædskifter og samlede transportbehov indenfor varemængderne er de samme i 2009 og 2010, er de beregnede økonomiske nøgletal for transportløsningerne på samme niveau i for 2009 og Slætgræs Kløvergræsset skårlægges med eget udstyr, og efter vejring klares snitning og hjemtransport i 2 stk. Strautmann MegaVitesse 43 m 3 snittervogne. Selve transportdelen af denne opgave omfatter ca tons græs i 2009 og ca tons i 2010 (ved 34 procent tørstof). Omkostningen til transport er 697 kr. i timen - svarende til 21 kr. pr. ton eller totalt ca kr. pr. år. Et alternativ kunne være snitning med selvkørende finsnitter og transport med samme vognsæt, som anvendes til majshelsæd. Her er omkostningen dog kun en anelse mindre, nemlig 19 kr. pr ton. Kapacitetsmæssigt løser snittervognene transportopgaven ret godt, fordi kløvergræsset er placeret i de markgrupper, som ligger tættest på ejendommen og dermed lagrene. Det afgørende bliver prisen på snitningen. Virksomheden sætter pris på den fleksibilitet, som snittevognene giver, hvorfor det næppe bør prioriteres at ændre denne transportopgave, før de to snittevogne står overfor udskiftning. 6
7 Majshelsæd Majsen finsnittes med selvkørende finsnitter af maskinstation, og der køres fra med to stk. 32 m 3 Baastrupvogne med egne traktorer foran og 2 stk. 60 m 3 Metsjö vogne med lejede traktorer. Placeringen af majsmarkerne betyder, at der i gennemsnit er godt 5 km fra mark til fodersilo. De to Baastrupvogne har ikke så stor kapacitet, så kan det være økonomisk fordelagtigt at udskifte de to med en større vogn? Det afhænger blandt andet af handelsprisen på de to vogne, der skal sælges, og prisen på et alternativ. Beregninger viser, at hvis en alternativ vogn kan købes for kr., og de to gamle sælges for kr. pr. stk., kan omkostningen pr. ton majs sænkes med 2 til 4 kr. Kapacitetsmæssigt er det inklusive de to lejede 60 m 3 vogne nok at supplere med en 60 m 2 vogn som alternativ til de to mindre Baastrup vogne. Men det betyder samtidig, at der skal ske en tilpasning af traktorkapaciteten, og at de to Baastrupvogne så heller ikke kan løse transportopgaver andre steder i produktionen. Gylle Gylletransport foregår ligesom udbringningen med Samson PG25 og NH TG230 traktor. Der er 24 m slangebom og sortjordnedfælder. Den ret store behandlede gyllemængde betyder, at der medgår meget tid til transport. For de ton, der vedrører denne analyse, bruges der omkring 360 timer til transport så kommer udbringningen udover. Det betyder, at der kan hentes mange timers kapacitet på gyllevognen, hvis der anvendes en alternativ transportmetode til gyllen. Egne omkostninger til transport af gyllen er opgjort til ca. 20 kr. pr. ton eller totalt ca kr. pr. år. Brug af lastvogn til denne gylletransport bør kunne fås i samme prisleje. En prisaftale på timebasis bør tage forbehold for ventetid ved buffertank, da denne ventetid hurtigt kan blive dyr. Et robust alternativ er brugen af en 25 ton gyllevogn med dolly til at klare transporten, evt. suppleret med buffertank. Når bedriften har traktorer til rådighed, og en sådan vogn anslås prismæssigt til at koste kr., kan der spares 3 5 kr. pr. ton gylle transporteret, igen afhængigt af behovet og tilpasningen af buffertank. Løsningen anbefales, hvis der opstår kapacitetsproblemer på gylleudbringningen. Korn Salgsafgrøderne er hensigtsmæssigt placeret i de markgrupper, der ligger længst fra ejendommens lagre, i gennemsnit 8,6 km fra ejendommen. Der er ikke umiddelbart kapacitetsproblemer i forhold til at holde mejetærskeren kørende. Den begrænsende anvendelse af og fokus på salgsafgrøder på ejendommen betyder, at der ikke er behov for ændringer på dette område. Figuren nedenfor viser et høstforløb med en mejetærskerkapacitet på 16 ton i timen (2 ha vinterhvede i timen effektivt). Her er en vognkapacitet på 16 tons minimum for at holde mejetærskeren kørende ved en vejafstand på 8,6 km. 7
8 Oversigt over lagerpositioner Høstmaskine [kg] Hjemmelager [kg] Vogn 1 [kg] Vogn 2 [kg] Buffer [kg] Total [kg] Konklusion Generelt løser bedriften de undersøgte transportopgaver på en god og økonomisk konkurrencedygtig måde. Fokusområder i transporten bør være kvalitet i grovfoderet og rettidighed i gylleudbringningen uden strukturskader. Bedriftens størrelse og medarbejderantal gør, at transportløsninger med en vis fleksibilitet er en fordel. Når transportløsninger optimeres, er det vigtigt at forholde sig til antallet af traktorer og nødvendigt antal medarbejdere. Slætgræs løsningen med de to snittevogne er ok. Ved udskiftning bør der laves en sammenlignende beregning med brug af frakørselsvogne og lejet finsnitter til alt grovfoder, eller kombivogne. Majshelsæd de to mindre Baastrupvogne kan med fordel erstattes af en større vogn, når de skal udskiftes. Det vil dog reducere fleksibiliteten i transportsystemet. Afhængigt af trækkraftbehovet bør kunne spares op til 2 4 kr. pr. ton. Det bliver dog totalt kun til et sted mellem til kr. pr. år. Med andre ord det skal være et ønske om at kunne nøjes med én større vogn, da besparelse en lille. For at hæve kapaciteten på gylleudbringningen kan der suppleres med maskinstation eller traktor + vogn løsning til transport af gylle, da der går meget tid på landevejen. Umiddelbart er kran på transportvogn i kombination med buffertank den bedste løsning men også den dyreste. Der bør kunne spares 2-5 kr. pr. ton gylle, eller i alt ca til kr. pr. år. Hertil kommer fordelen ved en stærkt forøget kapacitet på gylleudbringningen. Til markgrupperne længst fra ejendommen tager transport til og fra mark over en time pr. læs gylle, og transportkapaciteten er kun 19 ton i timen. På markgrupperne tættest på ejendommen er kapaciteten inkl. udbringning efter jeres oplysninger op til 100 ton i timen. Korntransport er en mindre opgave på denne bedrift, og der foreslås ingen alternativer. 8
9 Bilag Forudsætninger for salgsafgrøder Forudsætninger for grovfoder-græs Forudsætninger for maskine 1: CASE PUMA 210 (1) Forudsætninger for maskine 1: NH TG 190 Købspris [DKK] Købspris [DKK] Rente 6% [procent] Rente 6% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Investeringens levetid 5 [år] Investeringens levetid 6 [år] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Forudsætninger for maskine 2: Båstrup Forudsætninger for maskine 2: Strautmann Købspris [DKK] Købspris [DKK] Rente 6% [procent] Rente 6% [procent] Værditab pr. år 12% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Investeringens levetid 8 [år] Investeringens levetid 6 [år] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Forudsætninger for husdyrgødning Forudsætninger for halm Forudsætninger for maskine 1: NH TG230 Forudsætninger for maskine 1: traktor Købspris [DKK] Købspris [DKK] Rente 6% [procent] Rente 6% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Investeringens levetid 4 [år] Investeringens levetid 5 [år] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Forudsætninger for maskine 2: Samson PG 25 Forudsætninger for maskine 2: vogn Købspris [DKK] Købspris [DKK] Rente 6% [procent] Rente 6% [procent] Værditab pr. år 17% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Investeringens levetid 6 [år] Investeringens levetid 10 [år] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Forudsætninger for grovfoder-majs Forudsætninger for maskine 1: Case Puma 210 (2) Købspris [DKK] Rente 6% [procent] Værditab pr. år 15% [procent] Investeringens levetid 5 [år] Slutværdi ved endt levetid [DKK] Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK/år] Forudsætninger for maskine 2: Ny frakørselsvogn Købspris Rente Værditab pr. år Investeringens levetid Slutværdi ved endt levetid Gennemsnitlige årlige omkostninger (GO) [DKK] 6% [procent] 15% [procent] 10 [år] [DKK] [DKK/år] 9
10 Resultater Transportsystem salgsafgrøder Transportsystem grovfoder-græs Tidsforbrug kørsel 35;18 [timer;minutter] Tidsforbrug kørsel 144;4 [timer;minutter] Total ventetid 41;0 [timer;minutter] Total ventetid 9;54 [timer;minutter] Total læsse- og aflæssetid 6;50 [timer;minutter] Total læsse- og aflæssetid 59;24 [timer;minutter] Total transporttid 110;50 [timer;minutter] Total transporttid 284;30 [timer;minutter] Variable omkostninger maskine [DKK/h] Variable omkostninger maskine [DKK/h] Variable omkostninger maskine 2 10 [DKK/h] Variable omkostninger maskine 2 50 [DKK/h] Egen transport - Totale omkostninger pr. år [DKK/år] Egen transport - Totale omkostninger pr. år [DKK/år] Egen transport - Totale omkostninger pr. ton 74 [DKK/ton] Egen transport - Totale omkostninger pr. ton 21 [DKK/ton] Samlede omkostninger pr. time for eget udstyr med løn 447 [DKK/h] Samlede omkostninger pr. time for eget udstyr med løn 697 [DKK/h] Brændstofforbrug pr. år [liter] Brændstofforbrug pr. år [liter] Brændstofomkostninger pr. år [DKK] Brændstofomkostninger pr. år [DKK] Flyttede varer 652 [ton/år] Flyttede varer [ton/år] Flyttede varer 5,88 [ton/time] Flyttede varer 24,00 [ton/time] Liter diesel pr. ton vare pr. km. 0,40 [liter/ton/km] Liter diesel pr. ton vare pr. km. 0,19 [liter/ton/km] Kg. CO2 pr. liter diesel 2,78 [kg / liter] Kg. CO2 pr. liter diesel 2,78 [kg / liter] Kg. CO2 pr. ton flyttet vare pr. km. 1,10 [kg / ton/km] Kg. CO2 pr. ton flyttet vare pr. km. 0,52 [kg / ton/km] Transportsystem husdyrgødning Transportsystem halm Tidsforbrug kørsel 359;30 [timer;minutter] Tidsforbrug kørsel 8;37 [timer;minutter] Total ventetid 0;0 [timer;minutter] Total ventetid 1;0 [timer;minutter] Total læsse- og aflæssetid 0;0 [timer;minutter] Total læsse- og aflæssetid 2;0 [timer;minutter] Total transporttid 479;20 [timer;minutter] Total transporttid 15;29 [timer;minutter] Variable omkostninger maskine [DKK/h] Variable omkostninger maskine [DKK/h] Variable omkostninger maskine 2 20 [DKK/h] Variable omkostninger maskine 2 10 [DKK/h] Egen transport - Totale omkostninger pr. år [DKK/år] Egen transport - Totale omkostninger pr. år [DKK/år] Egen transport - Totale omkostninger pr. ton 20 [DKK/ton] Egen transport - Totale omkostninger pr. ton 30 [DKK/ton] Samlede omkostninger pr. time for eget udstyr med løn [DKK/h] Samlede omkostninger pr. time for eget udstyr med løn 519 [DKK/h] Brændstofforbrug pr. år [liter] Brændstofforbrug pr. år 341 [liter] Brændstofomkostninger pr. år [DKK] Brændstofomkostninger pr. år [DKK] Flyttede varer [ton/år] Flyttede varer 272 [ton/år] Flyttede varer 36,02 [ton/time] Flyttede varer 17,55 [ton/time] Liter diesel pr. ton vare pr. km. 0,16 [liter/ton/km] Liter diesel pr. ton vare pr. km. 0,15 [liter/ton/km] Kg. CO2 pr. liter diesel 2,78 [kg / liter] Kg. CO2 pr. liter diesel 2,78 [kg / liter] Kg. CO2 pr. ton flyttet vare pr. km. 0,44 [kg / ton/km] Kg. CO2 pr. ton flyttet vare pr. km. 0,40 [kg / ton/km] Transportsystem grovfoder-majs Tidsforbrug kørsel Total ventetid Total læsse- og aflæssetid Total transporttid Variable omkostninger maskine 1 Variable omkostninger maskine 2 Egen transport - Totale omkostninger pr. år Egen transport - Totale omkostninger pr. ton Samlede omkostninger pr. time for eget udstyr med løn 66;47 [timer;minutter] 12;30 [timer;minutter] 20;50 [timer;minutter] 133;29 [timer;minutter] 297 [DKK/h] 10 [DKK/h] [DKK/år] 16 [DKK/ton] [DKK/h] Brændstofforbrug pr. år [liter] Brændstofomkostninger pr. år [DKK] Flyttede varer [ton/år] Flyttede varer 37,25 [ton/time] 10
Transport og logistikanalyse
Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se
Læs mereTransport og logistik
xxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx Transport og logistik 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at optimere transporten i forbindelse med høst på ejendommen. Resultaterne skal anvendes i
Læs mereKapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mereANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse
Læs mereKend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Læs mereGrovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage
Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereHBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni
HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug
Læs mereMark og Maskiner et modul i FMS
En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version
Læs mereKend dine maskinomkostninger
Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på
Læs mereKornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent
Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereVil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af
Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,
Læs mereStørrelsesøkonomi deleøkonomi Markbrug og maskiner. Økonomikonference SAGRO
Størrelsesøkonomi deleøkonomi Markbrug og maskiner Økonomikonference SAGRO Flemming Hedegaard, Direktør Emner til dagen Maskinøkonomi Overblik over dine egne tal Investeringsplan Størrelsesøkonomi Deleøkonomi
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereMarkbrug mod nye mål
Markbrug mod nye mål Henrik Frandsen Toftlundvej 7 6780 Skærbæk Onsdag d.1 marts 2006 V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Mail Mkb@bygningskontoret.dk tlf. 74 36 50 87 / 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger
Læs mereMarkvandring hos Jørgen Gram, Gabøl
Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereTilpasningsmuligheder i en dynamisk verden
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning
Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...
Læs mereEn introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS
En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS 29-11-2017 Denne introduktion er baseret på Version 1.70 af værktøjet FMS. Du kan få værktøjet
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereSådan får du høstet inden det går galt!
Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi
Læs mereSå er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder
Så er vi klar til sæsonen 2011 Med et par nyheder Husdyrgødning Vi udbringer gylle selvkørende eller med vogn: Vi bruger en Terra Gator 3244 18 m³ i stub- og sortjord, samt i græsmarker. Vor Terra Gator
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi
ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs mereMaskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.
Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereØkonomi i wrapproduktion. Maskinkonsulent Christian Rabølle
Økonomi i wrapproduktion Maskinkonsulent Christian Rabølle Har du tid i overskud? Egen produktion af wrap er: Muligheden for bedre udnyttelse af arbejdskraft og traktorer Nedbringelse af maskinstationsomkostninger
Læs mereFREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle
FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige
Læs mereFarmTest Alternativer til gyllevogne
FarmTest Alternativer til gyllevogne Maskiner og planteavl 117 vfl.dk farmtest.dk Titel: Alternativer til gyllevogne Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech Review: Maskinkonsulent Kim Brodersen,
Læs mereVi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NYHED. Forsuring. af gylletanke
2012 Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NY NY NYHED Forsuring af gylletanke Skårlægning, spredning og rivning Skårlægning af græs, helsæd og ærter med 2 butterfly
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereTidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES.
Tidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Nye mål i Landbrug og Fødevarer kvægs strategi 2020 Specifikke mål for Grovfoderproduktion
Læs mereKonference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereVejledning senest ændret
1. Generelt Med i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager opgjort pr. høstår. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på
Læs mereTransport/udbringning og logistik
Transport/udbringning og logistik Claus G. Sørensen Danmarks JordbrugsForskning afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Workshop 23. November 2006 Introduktion Vurdering af miljøteknologi (separation)
Læs mereBILAG 3 Kravspecifikation og ydelsesbeskrivelse September 2017
BILAG 3 Kravspecifikation og ydelsesbeskrivelse September 2017 Offentligt udbud af maskinstationsarbejder til Aarhus Universitet, Foulum Generelle krav gældende for samtlige delaftaler: På AU-Foulum (Science
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereNYHED Syre-N tilsætning
2013 HED Syre-N tilsætning Tlf. 20 16 02 66 Udkørsel og omrøring Staldgødning Lavt marktryk Vores TerraGator kan køre med forskudte spor det såkaldte»dogwalk«. Resultatet heraf er, at marken kun overkøres
Læs mereRådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord
Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning senest ændret
1. Generelt Med Afgrødelager i er det muligt at registrere alle typer af afgrøder der køres fra og til et lager. Du får samtidig overblik over den aktuelle beholdning på lagerne og udbytterne på markerne.
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereAfgræsning contra staldfodring
Afgræsning contra staldfodring 1. Hvilke produktionsforhold påvirkes og hvordan? 2. Samlet økonomisk vurdering heraf på den enkelte bedrift. Tværfaglig opgave udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Kvæg
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereDEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017
DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017 Følgende gennemgang kan blive UBEHAGELIG, og kan også give bivirkninger, som: Mere likviditet Færre omkostninger
Læs mereLMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK
LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mere14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.
126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71
Læs mereFå effekt af udbytteregistreringer
Få effekt af udbytteregistreringer Kvægkongres 2018 Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Anders Vestergaard, Grovfoderkonsulent, LMO Søren Thybo Andersen, Mælkeproducent, Tjele Nye mål i Landbrug
Læs mereBEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING
UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereTips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik
Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps
Læs mereNYT Snitter med udbyttemåler. NYT 12 stk. NYE John Deere traktorer med GPS styring. NYHED Vogne med. Syre N tilsætning VEJECELLER
2014 T 12 stk. E John Deere traktorer med GPS styring T Snitter med udbyttemåler Syre N tilsætning HED Vogne med VEJECELLER Udkørsel og omrøring Lavt marktryk Vores E Xerion kan køre med forskudte spor
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereTema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner
Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mereSÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion
SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres 2016 V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion INDHOLD Hvorfor er maskinøkonomi vigtigt? Hvad viser en maskinanalyse Udtræk fra maskinanalyser
Læs mereKend din grovfoder pris. Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver
Kend din grovfoder pris Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver Agenda Fakta Værktøjskassen Hvad kan du gøre? Maskinomkostninger Forpagtning Alternativer Opsummering Hvad
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, SEGES Kvæg. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereBilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel
Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes
Læs mereLANDBOTHY KONGRES 2018 HOTEL LIMFJORDEN 6. FEB Tlf :
LANDBOTHY KONGRES 2018 HOTEL LIMFJORDEN 6. FEB. 2018 Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com www.maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser, investeringsberegninger, Maskinfællesskaber,
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereVejledning til aftale om markarbejde
Vejledning til aftale om markarbejde 1 Aftalens varighed Udgangspunktet bør være, at der ikke indgås aftaler på mere end tre år uden egentlig genforhandling. 2 Formål Ved at indføre en formålsparagraf
Læs mereGrovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereFordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet
Gem dit korn og sælg det godt Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet v/maskinkonsulent Christian Rabølle Kompleks problemstilling Sædskifte Mejetærskerkapacitet Korntransport Kornkvalitet
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereREGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ
Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte
Læs mereSTYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent
STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereREGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ. Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte ikke godkendte ikke registrerede)
Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte
Læs mereKend dit grovfoderudbytte. Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg
Kend dit grovfoderudbytte Thomas Poulsen, Ågården, Mern Peter Hvid Laursen, VFL-Kvæg Agenda Hvorfor udbytteregistrering i grovfodermarken? Præsentation af Ågården Målsætninger Slætgræs prognose MarkMobile
Læs mereBrugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Læs mereMaskinfællesskaber i praksis. Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en døgnflue?
Maskinfællesskaber i praksis Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en døgnflue? Der findes flere modeller Fælles udnyttelse af enkelte maskiner som stubharve, gyllevogn o.lign.
Læs mere