Uur Mink. Toftlundvej 7A Ikast

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink Toftlundvej 7A 7430 Ikast - efter 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 30. september 2010.

2 - 2 -

3 Ib Nielsen Toftlundvej 7A 7430 Ikast Afgørelse af ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Ansøgning Ikast-Brande Kommune har den 18. december 2008 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget på Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, matr. nr. 6ex, Ll. Nørlund, Ikast, omhandlende følgende: Udvidelse af dyrehold fra 166,67 til 249,80 DE 1 i mink og køer, svarende til en ændring fra en årlig produktion på: årstæver (166,67 DE) Til en årlig produktion på: årstæver (246,67 DE) - 5 ammekøer ( kg) (3,13 DE) Udvidelse af anlægget: - etablering af 26 stk. 2-rækkede, åbne minkhaller på hver ca. 200 m² beliggende i forlængelse af de eksisterende haller - etablering af en møddingsplads på ca. 400 m² øst for minkhallerne. Ikast-Brande Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og kommunens registreringer, se efterfølgende Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. 1 DE = dyreenhed. Dyreenheder er i nærværende sag beregnet efter bilag 2 i ændringsbekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009, (30 minktæver pr. DE). Dyreenhedsberegningen for mink er senere ændret til 34 minktæver pr. DE, jævnfør bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli Sidstnævnte bekendtgørelse træder i kraft pr. 1. august 2010, og er således kun gældende for sager, der indgives til kommunerne efter denne dato

4 Afgørelse om miljøgodkendelse Ikast-Brande Kommune godkender hermed ændring og udvidelse af dyrehold fra årstæver til årstæver og 5 ammekøer, svarende til maksimalt 249,80 DE i mink og køer efter udvidelsen, på ejendommen beliggende Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, matr. nr. 6ex, Ll. Nørlund, Ikast. Ikast-Brande Kommune godkender ligeledes etableringen af nye minkhaller (i alt max m 2 ) og ny møddingsplads (400 m 2 ). Der meddeles miljøgodkendelse omfattende bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning. Udover miljøgodkendelse af bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning, meddeles der ved denne skrivelse: miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødningen fra produktionen på de arealer og i det omfang som fremgår af bilagene Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af ansøgningen herunder af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Modellernes beregningsgrundlag og normtal er dem, som lå til grund for ansøgningssystemet den 16. september datoen for den sidste version af ansøgningen i IT-ansøgningssystemet. Derudover er afgørelsen truffet på baggrund af kommunens registreringer og vurderinger. Se i den forbindelse Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast med tilhørende bilag. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 11 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer), samt reglerne i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Da der på baggrund af Lovbekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) endnu ikke foreligger endeligt vedtagne Vand- og Natura 2000-planer med tilhørende kommunale handleplaner er projektet som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Der gøres opmærksom på, at etablering af de nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Ikast-Brande Kommune. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. og øvrige til enhver tid gældende generelle regler overholdes samt, at nedenstående supplerende vilkår overholdes: - 4 -

5 1. Generelle vilkår 1.1. Husdyrbruget skal drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift skal meddeles til Ikast-Brande Kommune Husdyrbruget skal aktiv arbejde for at blive en virksomhed, der er på forkant i miljøarbejdet 2. Husdyrbruget skal således som minimum have procedurer for korrigerende handlinger ved eventuel overskridelse af generelle miljøregler, og af miljøgodkendelsens vilkår. Disse procedurer kan helt eller delvist være formuleret i en beredskabsplan jævnfør vilkår 1.5. og/eller i en drifts-logbog jævnfør vilkår De vilkår for miljøgodkendelsen, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den eller de personer, der udfører den pågældende del af husdyrbrugets drift. En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 skal føres som dokumentation for, at de pågældende vilkår er indarbejdet i de daglige rutiner Der skal forefindes en til enhver tid opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften (bilag 3) Husdyrbruget skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for størrelsen af den årlige husdyrproduktion, i form af f.eks. gødningsregnskaber, pelsafregninger og/eller besætningslister. Den samlede produktion må ikke overstige årstæver og 5 ammekøer ( kg) på årsplan, hvilket svarer til 249,80 DE. 2. Vilkår med hensyn til begrænsning af ammoniak- og lugtpåvirkning: 2.1. Husdyrbrugets interne færdselsarealer skal dagligt renholdes ved opsamling af eventuel foder- og gødningsspild Gyllerender skal tømmes minimum 2 gange ugentligt. Vilkåret er gældende fra det tidspunkt, hvor de nye haller tages i brug Der skal anvendes foder med et proteinindhold på maksimalt 32 % af OE i ugerne Vilkåret er gældende fra det tidspunkt, hvor de nye haller tages i brug Halmen under burene skal udskiftes mindst en gang om måneden, og oplagres på møddingsplads eller i dybstrøelsesstald Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for 2 Se miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 2004 om differentieret miljøtilsyn ( I denne vejledning beskrives det, hvordan en virksomhed kan bringe sig på forkant i miljøarbejdet

6 miljøvurderingen, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 3. Vilkår med hensyn til energi- og vandforbrug: 3.1. Der skal etableres særskilt vandmåler til registrering af det samlede vandforbrug til drikkevand, rengøring og vandspild. Vandforbruget skal årligt aflæses og noteres. 4. Vilkår med hensyn til skadedyr: 4.1. Der skal på ejendommen foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger svarende til de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 5. Vilkår med hensyn til begrænsning af støj: 5.1. Såfremt Ikast-Brande Kommune modtager klager over støj fra husdyrbruget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for overholdelse af nedenstående støjkrav. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau må ikke overstige følgende værdier ved nabobeboelser: Dag Tidspunkt Støjniveau Mandag - fredag kl db(a) 3 Lørdag kl Mandag - fredag kl db(a) Lørdag Søndag kl kl Alle dage kl db(a) De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes for overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling eller beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer, for aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede time, og for natperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede halve time. 3 db(a) = Decibel(A)-skalaen som internationalt bruges i forbindelse med måling af svag lyd

7 6. Vilkår med hensyn til udbringningsarealer: 6.1. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de udbringningsarealer, som fremgår af kortbilag C (omdøbes marker vil eventuelle vilkår tilknyttet driften af arealerne stadig være knyttet til netop disse arealer, uanset marknummer). 7. Øvrige vilkår: 7.1. Jord, foder, gødning og lignende, som tabes på offentlig vej i forbindelse med husdyrbrugets drift, skal samles op senest ved arbejdets afslutning eller ved den enkelte arbejdsdags afslutning, når arbejdet strækker sig over flere dage Al vask af maskiner, redskaber og lignende, hvorfra der kan forekomme gødnings- og foderrester skal ske på et sted, hvor vaskevandet bortledes til gyllebeholder, eller på et areal med plantedække som græs eller lignende, hvor der ikke kan ske overfladeafstrømning til vandindvindingsanlæg, vandløb m.m. 8. Vilkår med hensyn til husdyrbrugets eventuelle ophør: 8.1. Ved eventuelt ophør af produktionen skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til gylle etc., der er omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle, m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol Ansøger oplyser, at der føres den lovpligtige logbog over gyllebeholdernes flydelag, og gyllebeholderne er omfattet af den lovpligtige beholderkontrol. Der udarbejdes gødningsregnskab efter gældende regler. Drifts-logbog En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 medvirker til at sikre, at de pågældende vilkår er indarbejdet i den daglige drift. Ligeledes kan en drifts-logbog medvirke til at begrænse forurening og øvrige gener i forbindelse med et eventuelt uheld, hvis den er kendt af eventuelle medarbejdere. Drifts-logbogen føres som en almindelig logbog, der samtidig er dokumentation for, hvordan og hvorvidt de pågældende vilkår for miljøgodkendelsen efterleves. Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af flydende husdyrgødning, sprøjtemidler, olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Alle uheld og driftsforstyrrelser, herunder eventuelt spild på udendørs arealer, der kan medføre forøget forurening eller indebære fare herfor, skal straks meddeles ved større uheld, kontakt alarmcentralen (tlf.: 112), ved mindre uheld kontakt Ikast- Brande Kommune, Teknisk Område (tlf.: ). Udenfor normal arbejdstid kontaktes Teknisk Områdes Servicevagt (tlf.: ). Ansøger oplyser, at: - 7 -

8 o Gyllesystemet er med bagskyl via en dykpumpe i gyllebeholderen. Hovedrøret pumper direkte i gyllebeholder med neddykket indløb. Største risici for udslip af gylle ligger i rør- og pumpesystemet til udslusningen af gylle fra farmen til gyllebeholderen. o For at minimere en eventuel forurening ved et udslip, er der etableret volde rundt om gyllebeholderne, sådan at eventuelt udslip vil begrænse sig til arealet omkring gyllebeholderne. o Der etableres hejs på dykpumpen i gyllebeholderen, således at pumpen altid vil være placeret lige under flydelaget i gyllebeholderen. Formålet med denne placering er, at hvis der pumpes gylle ud gennem defekt rør eller samling, begrænses mængden af udpumpet gylle i forhold til, hvis pumpen er placeret længere under flydelaget. o Al påfyldning af gyllevogn sker ved sugning fra gyllevogn og foregår under opsyn o Ved utilsigtet åbning af fodersilo, vil foderet blive opsamlet på fast plads under silo. Herfra er der afløb til gyllesystemet. Grønt regnskab Såfremt der årligt udarbejdes et grønt regnskab for husdyrbruget, kan regnskabet danne baggrund for ændringer i husdyrbruget, der kan være med til at begrænse forbruget af energi, næringsstoffer, pesticider, vand m.m., samt til at minimere affaldsproduktionen. Energibesparelse Det kan anbefales, at husdyrbrugets ressourceforbrug med mellemrum vurderes af en energikonsulent, der kan synliggøre mulige besparelser på energiforbruget. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT 4 Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. Husdyrbruget på Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast er ikke omfattet af IPPC-direktivet. Ikast-Brande Kommune vurderer, at der er indarbejdet den fornødne egenkontrol i de daglige rutiner. Der er udarbejdet en beredskabsplan, og i forbindelse med denne miljøgodkendelses tilblivelse er der udarbejdet en drifts-logbog. Alle medarbejdere introduceres for beredskabsplanen og drifts-logbogen ved ansættelsesstart. Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til fodringsstrategier har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Via indkøb af minkfoder på baggrund af udarbejdede foderplaner optimeres fodring, og unødigt forbrug af råvarer undgås. 4 BAT= Best Available Technique (bedste tilgængelige teknik), som skal anvendes jævnfør EU's IPPC-direktiv (IPPC = Integrated Pollution Prevention and Control)

9 Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til staldsystemer har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Husdyrbruget har reduceret ammoniakfordampningen under hensyntagen til hvad der er praktisk muligt, og at der vil være proportionalitet mellem miljøgevinsten og de økonomiske omkostninger forbundet med ammoniakreduktionen. Ikast-Brande Kommune vurderer, at bedriften anvender vand- og energibesparende foranstaltninger i forbindelse med daglige tilsyn og rutiner, hvilket sikrer, at der ikke opstår uheld, som uopdaget vil kunne føre til et for stort ressourceforbrug. Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til opbevaring af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Det forudsættes, at flydelaget holdes ved lige, og at flydelaget kontrolleres og noteres i logbog i henhold til gældende retningslinier. Ikast-Brande Kommune vurderer således på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. En mere uddybende BAT-redegørelse kan findes under kapitel 3 i Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Miljøgodkendelsens gyldighed Den planlagte udvidelse af Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, skal være afsluttet inden to år regnet fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt - jævnfør 33 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Miljøgodkendelsen har en retsbeskyttelsesperiode på otte år, hvorefter den skal revurderes. Herefter revurderes miljøgodkendelsen hvert 10. år. Miljøgodkendelsens vilkår skal overholdes fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, medmindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Kommunens samlede miljøvurdering og begrundelse for afgørelsen Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at ansøger træffer de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne - 9 -

10 at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter at husdyrbruget - under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil anvende den bedste tilgængelige teknik at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder 5 og natur i øvrigt - overfladevand - grundvand - landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ikast-Brande Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at generelle afstandskrav samt de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug overholdes. Se endvidere vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast med tilhørende bilag. Offentliggørelse Ejerne af de nærmeste nabobeboelser (inden for 450 meter) samt andre sagsparter blev, ved brev af 27. august 2010, orienteret om ansøgningen. Kommunen modtog ingen bemærkninger i forbindelse med denne orientering. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet den 30. september 2010, og offentliggøres i Focus (tillæg til Brande Bladet og Ikast Avis) den 13. oktober Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer) klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest ved kontortids ophør den 10. november Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

11 Følgende kan klage: Ansøger, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, eller pr. til teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk. Klagen vil herfra blive sendt videre til Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Miljøklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden, og imens eventuel klage behandles, sker derfor på eget ansvar. Ifølge 90 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer) kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen Chef for Bygge- og Miljøafdelingen / Hanne Binderup Jacobsen Miljømedarbejder Bilag: Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Kopi af udkast til afgørelse inkl. bilag sendt til: Ansøger: Ib Nielsen, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Konsulent: Henrik Bækgaard, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, hnb@landscenteret.dk Kopi af afgørelsen inkl. bilag sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V ae@aeraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Den centrale miljøafdeling, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle jkt@sportsfiskerforbundet.dk Vandområdedistrikt 5, Miljøkoordinator Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby - leif.poulsen@tele2adsl.dk

12 Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling ikast-brande@dof.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v./ Formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1017 København K fbr@fbr.dk Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing post@rin.mim.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg midt@sst.dk Konsulent: Henrik Bækgaard, Udkærsvej 15, 8200 Århus N, hnb@landscenteret.dk

13 Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af minkfarmen Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7460 Ikast

14 - 14 -

15 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Lovgivningsmæssig baggrund Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget Anlæggets beliggenhed Anlæggets indretning Besætningssammensætning og staldtype Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager Ammoniak og natur Lugtgener fra produktionsanlægget Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Afledning af vand Sanitært spildevand Spildevand fra rengøring Tagvand Befæstede arealer Energiforbrug Foderstoffer Kemikalier m.v Affald Skadedyr Støv Støj Lys Transporter til og fra anlægget Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT BAT i forhold til management BAT i forhold til foder BAT i forhold til staldindretning BAT i forhold til vand- og energiforbrug BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Udbringningsarealernes beliggenhed Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Forbrug af handelsgødning, kemikalier, m.m Lugt, støv og støj fra udbringningsarealer Grundvand Overfladevand Kvælstofudvaskning Fosforoverskud Gældende målsætninger Natur Beskyttede naturtyper Natura 2000-områder Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier Bilagsfortegnelse

16 - 16 -

17 1. Indledning 1.1. Ikke-teknisk resumé Ansøger Ib Nielsen, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast søger om at udvide pelsdyr- og kvægbesætningen fra årstæver til årstæver samt 5 ammekøer ( kg), svarende til en ændring i dyreenheder fra 166,67 DE til 249,80 DE. Der søges om udvidelse med 26 stk. 2-rækkede, åbne minkhaller samt etablering af møddingsplads på 400 m 2 på Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Ikast-Brande Kommune skal i henhold til blandt andet Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurdere om den ansøgte udvidelse og fremtidige drift kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet. Det er vurderet, at udvidelsen kan gennemføres, hvorfor denne miljøgodkendelse meddeles. Godkendelsen beskriver kommunens grundlag og vurderinger samt de vilkår, som kommunen har stillet til udvidelsen og den fremtidige drift. De ansøgte bygninger med besætning, anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg opbevaring og bortskaffelse af bl.a. affald og kemikalier forbrug af vand, energi og hjælpestoffer anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) landskab. Eksisterende og fremtidige arealer til udbringning af husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: grundvand vandløb naturområder. Miljøgodkendelsen af husdyrbruget, Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, regulerer driften i otte år, hvorefter godkendelsen skal revurderes på baggrund af de erfaringer, der har været med driften, og den udvikling, der har været i metoder til reduktion af miljøpåvirkningen Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Anlægget: Adresse: Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 6ex, Ll. Nørlund, Ikast CVR-nummer: CHR-nummer: P-nummer: Ansøger/ejer/driftsherre: Navn: Ib Nielsen

18 Adresse: Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Telefonnummer: Mobilnummer: Konsulent: Navn: Henrik Bækgaard Adresse: Udkærsvej 15, 8200 Århus N Telefonnummer: Mobilnummer: hnb@landscentret.dk 1.3. Lovgivningsmæssig baggrund Når et husdyrbrug af den aktuelle type ønskes etableret, udvidet eller ændret op til 250 DE, skal anlægget med tilhørende udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning vurderes i henhold til 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der har indarbejdet EU's VVM-direktiv 6 og IPPC-direktiv 7. I miljøgodkendelsen er der redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IPPCdirektivet. 2. Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget 2.1. Anlæggets beliggenhed Ejendommens eksisterende og planlagte produktionsanlæg ligger samlet på adressen Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Det samlede produktionsanlæg ligger ca. 3,2 km syd for byzonen til Ikast og ca. 8,2 km fra nærmeste sommerhusområde. Husdyrbruget ligger ca. 1,7 km fra Isenvad, der er samlet bebyggelse i landzone. Afstanden fra den nærmeste minkhal til nærmeste nabobeboelse er ca. 180 meter i sydlig retning, denne nabo har landbrugspligt. Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er beliggende i nordlig retning ca. 570 meter fra gyllebeholderen. Faktaboks Jævnfør 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: 6 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). 7 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control)

19 - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse 8 i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Derudover gælder en række generelle afstandskrav - se tabel 1: Tabel 1. Generelle afstandskrav - jævnfør 3 i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. (BEK nr af den 13/12/2006) - samt aktuelle afstande fra produktionsanlægget på Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Generelle afstandskrav, Aktuel afstand meter Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 > 25 Almene vandforsyningsanlæg 50 > 50 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 Ca. 55 m Offentlig vej og privat fællesvej 15 Ca. 52 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 Ingen i nærheden Beboelse på samme ejendom 15 Ca. 17 m Naboskel 5 Ca. 10 m Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nabobeboelse, Sønderlandsvej 10, 7430 Ikast 200 Ca. 3,2 km 200 Ca. 1,7 km 100 Ca. 570 m Ikast-Brande Kommune konstaterer: at det samlede produktionsanlæg vil ligge mere end 200 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren 8 Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 meter fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke

20 - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. at de generelle afstandskrav, som nævnt i tabel, 1 er overholdt. Ikast-Brande Kommune vurderer: at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne fra anlægget begrænses, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug samt de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at overholdelsen af de generelle afstandskrav i kombination med overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil sikre de pågældende vandforsyningsanlæg, vandløb m.m. samt boligområder m.v. tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening fra husdyrbrugets anlæg. Se desuden kommunens vurdering i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og 2.6. Lugtgener fra produktionsanlægget Anlæggets indretning Ansøgers oplysninger Det eksisterende byggeri på Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, er 61 to-rækkede, åbne haller med tagrender, samt gyllerender med en bredde på ca. 37 cm. Udvidelsen ligger i forlængelse af den østlige række, der udvides med 26 to-rækkede, åbne minkhaller. De nye minkhaller er af samme type som de eksisterende minkhaller. En oversigt af anlæg m.m. fremgår af tabel 2 og 3. Bygningernes placering fremgår af situationsplanen på kortbilag A. Tabel 2. Oversigt over bygninger, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Bygning nr. Anvendelse Størrelse Antal dyr jævnfør bilag A i m 2 /m 3 1 Kontor/værksted Foderlade/pelseri minkhaller tæver 4 26 nye minkhaller tæver 5 Dybbstrøelsesstald ammekøer 6 Ny møddingsplads Gylletank Gylletank

21 Hallerne og møddingspladsen opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. og i den generelle byggelovgivning i øvrigt. Tabel 3. Oversigt over opbevaringsanlæg og befæstede pladser, der anvendes fremover, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Anlæg Byggeår m 2 /m 3 Afløb til Seneste 10 års Overdækning beholderkontrol 9 Gyllebeholder Teltdug Gyllebeholder Flydelag Møddingsplads Gyllebeholder - - Vaskeplads i maskinhus Gyllebeholder via fedtudskiller Befæstet areal 1993 Ca. 720 Gyllebeholder via fedtudskiller Vaskepladsen er indendørs i foderlade (bygning 2) ved fodersiloer med afløb til fedtudskiller. Det befæstede areal ligger mellem værksted, maskinhusene og minkhallerne. Der er også befæstede veje ned langs minkhallerne Besætningssammensætning og staldtype Ansøgers oplysninger Besætningssammensætningen, fordelt på staldtype samt husdyrbrugets årlige produktion ved den nuværende og den ansøgte drift, fremgår af tabel 4. Tabel 4. Besætningssammensætning, staldtype og årlig produktion i nudrift og ansøgt drift, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Husdyrtype, mdr./ Nudrift Ansøgt Stald- og gulvtype* vægtklasse Antal DE Antal DE Mink - årstæver Minkbure - gyllerender , ,67 Ammekøer Udegående hele året / Dybstrøelse ,13 I alt - 166,67-249,80 * jævnfør ansøgningssystemet Udvidelsen af minkfarmen sker indenfor det eksisterende hegn. Farmen er klargjort til en udvidelse med gyllebeholdere, hvor der er kapacitet til det ansøgte dyrehold i 12 måneder. Derover kommer 5 ammekøer til at afgræsse græsarealerne på farmen. Kommunen vurderer For et husdyrbrug kan der være en vis variation i den årlige produktion og i fordelingen af de enkelte dyretyper hen over året. Miljøpåvirkningen er forskellig fra dyretype til dyretype og fra staldtype til 9 Jævnfør Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand (med senere ændringer), skal åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand på mere end 100 m 3 kontrolleres mindst hver 10 år af en autoriseret kontrollør

22 staldtype, hvorfor miljøvurderingen afhænger af dyresammensætning og fordeling på staldtype. Miljøvurderingen er foretaget ud fra en besætning med en årlig produktion, som angivet i tabel 4, på maksimalt 249,80 DE. Det forudsættes at den årlige produktion: ikke overstiger 249,80 DE sker jævnt fordelt over året indenfor den enkelte husdyrgruppe maksimalt varierer med + / - 10 DE på årsplan, uden at det maksimale antal DE på noget tidspunkt overskrides Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ansøgers oplysninger Den projekterede husdyrproduktion med de pågældende staldtyper giver ifølge beregningen i ITansøgningssystemet på anledning til en samlet årlig husdyrgødningsproduktion med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P. Ejendommen afsætter årligt minkgylle med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P, svarende til 246,67 DE i mink. Således har den tilbageværende husdyrgødningsproduktion, til egne og forpagtede arealer, et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: 323 kg N og 30 kg P, svarende til 3,13 DE i kødkvæg. Husdyrgødningen fra kødkvæget afsættes ved afgræsning på ejede arealer. Husdyrbrugets opbevaringsanlæg og de enkelte anlægs kapacitet fremgår af tabel 3, og husdyrproduktionens tilførsel til anlæggene er opgjort i tabel 5: Tabel 5. Tilførsel til opbevaringsanlæg, Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Tilførsel m 3 /år Opbevaringskapacitet, mdr. Gylle Rengøring ,0 Regnvand fra pladser 625 Halm/dybstrøelse 90 > 12,0 Gylleproduktionen fra den ansøgte minkbesætning på 246,67 DE er beregnet til m³ årligt. Hertil kommer regnvand fra pladser og vaskevand fra vask af maskiner og lign. I alt tilledes der således gyllebeholderne, ca m³ årligt. Opbevaringskapaciteten i gyllebeholderne er beregnet til 4721 m 3. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning er på den baggrund beregnet til ca. 12,0 måneder. Halm fra arealet under burene bliver opsamlet og lagret på den projekterede møddingsplads. Halm kan udover opbevaring på møddingsplads, også anvendes til flydelag i den lille gyllebeholder. I ansøgt drift udgør halm fra arealet under burene ca. 40 tons. Alternativt kan halm fra minkburene anvendes til strøelse i dybstrøelsesstalden. Ammekøerne går ude det meste af året, men har mulighed for at kunne gå ind i en dybstrøelsesstald. Stalden er med fast bund. Der strøes med rigelige mængder dybstrøelse, ca. 50 tons pr. år

23 Dybstrøelsesmåtten spredes direkte ud på afgræsningsarealet én gang årligt, eller opbevares på møddingsplads indtil udbringning. Der er rigelig opbevaringskapacitet på den nye møddingsplads. Gyllesystemet er med bagskyl via en dykpumpe i gyllebeholderen. Hovedrøret pumper direkte i gyllebeholder med neddykket indløb. Der etableres hejs på dykpumpen i gyllebeholderen, således at pumpen altid vil være placeret lige under flydelaget i gyllebeholderen. Formålet med denne placering er, at hvis der pumpes gylle ud gennem defekt rør eller samling, begrænses mængden af udpumpet gylle i forhold til, hvis pumpen er placeret længere under flydelaget. Kommunen vurderer Ifølge Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. vil en opbevaringskapacitet svarende til mindst 9 måneders produktion normalt være tilstrækkelig til, at udbringningen og gødningsanvendelsen kan ske i overensstemmelse med de generelle miljøregler. På den baggrund vurderes den opgivne 12,0 måneders opbevaringskapacitet at være tilstrækkelig. Kommunen vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at opbevaring af husdyrbrugets husdyrgødning vil ske på en måde, som er i overensstemmelse med de generelle miljøregler at overholdelsen af de generelle miljøregler vil medvirke til at begrænse den mulige påvirkning af det omgivne miljø fra opbevaringsanlæggene Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager Ansøgers oplysninger Husdyrbruget opfylder det generelle reduktionskrav på 20 % med hensyn til ammoniakfordampning i forhold til det pågældende referencestaldsystem - jævnfør bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Det generelle ammoniak-reduktionskrav opfyldes blandt andet ved: tømning af gyllerender to gange ugentlig Maksimalt proteinindhold på 32 % af OE i uge Af tabel 6 fremgår størrelsen af ammoniakfordampningen fra stald og gødningsopbevaringslager, som den er beregnet med beregningsmodellen i IT-ansøgningssystemet på Tabel 6. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager omregnet til kg kvælstof (N) pr år, ansøgt drift, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Anlæg Kg kvælstof (N) pr år Staldanlæg, eksisterende produktion Staldanlæg, udvidelsen Gyllebeholdere, efter projektets gennemførelse Samlet ammoniakfordampning fra stald og lager efter projektets gennemførelse: ca kg N/år ca kg N/år ca. 393 kg N/år ca kg N/år

24 Ammoniak og natur Faktaboks Hovedparten af ammoniakfordampningen fra et husdyrbrug vil - afhængigt af flere forhold - på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition (kvælstofnedfald), som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for ca. 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. Jævnfør Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, må der ikke foretages ændringer eller udvidelser af husdyrbrug, der ligger mindre end 300 meter fra de naturtyper, som er omfattet af 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis det pågældende projekt giver anledning til øget ammoniakfordampning fra produktionsanlægget. Derudover foreskriver de generelle beskyttelsesniveauer, hvor meget ammoniakudledningen maksimalt må øges fra et produktionsanlæg, der ligger mellem 300 og meter fra de nævnte naturtyper. Inden for meters afstand fra husdyrbrugets anlæg findes der ingen beskyttede naturtyper, som er omfattet af 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Inden for 1000 meter fra staldanlægget findes der otte naturarealer der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3, jævnfør kortbilag E. Alle arealerne er målsat som "natur", dvs. der findes ingen "særlige værdifulde naturområder". Naturområder beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3 ses i nedenstående tabel 6a. Tabel 6a. Naturområder inden for 1000 meter fra anlægget, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast 3 DB_IDENT Naturtype Størrelse Afstand til Kategori i Retning fra m 2 staldanlæg m kommuneplan staldanlæg Sø 1518,9 80 Natur N Hede 15558,3 430 Natur SØ Mose 84461,5 835 Natur N Sø 682,1 845 Natur NØ Sø 2096,6 875 Natur N Eng 63299,8 900 Natur NØ Sø 583,1 960 Natur SØ Eng 55119,6 970 Natur NV Kommunens samlede vurdering i forhold til ammoniakfordampning fra anlæg Vandhul DB_IDENT: meter fra staldanlægget findes et vandhul på 1519 m 2. Vandhullet er samtidigt beliggende på udspredningsarealet. Det vurderes at vandhullet i forvejen er påvirkede af næringsstoffer fra staldanlægget, og derfor ikke er et egnet levested for arter på habitatdirektivets bilag-iv. Hede DB_IDENT: Hedearealet ligger 430 m sydøst for staldanlægget. Der er ikke registreret arter, der indikerer, at heden er upåvirket af områdets landbrugsdrift. Tålegrænsen for tør hede ligger i intervallet kg N/ha/år. Den anbefalede tålegrænse når heden ikke plejes, ligger på 15 kg N/ha/år. En overslagsberegning over

25 ammoniakdeposition på hedearealet viser en mer-belastning på 0,2 kg N/ha/år, hvilket ikke er en væsentlig mer-belastning i forhold til baggrundsbelastningen i Ikast-Brande Kommune, der i 2007 var på 14,0 kg N/ha/år. Ammoniakdepositionen til heden vil dermed stadig ligge under naturområdets tålegrænse. Mose DB_IDENT: Mosearealet ligger 835 m nord for staldanlægget. Der er registreret følgende arter: mosebunke, alm. mjødurt, alm. rajgræs, stor nælde, lysesiv og mælkebøtte. Dette er alle arter, der kan klare forholdsvis store mængder næringsstoffer. Dvs. at arealet ikke er særligt kvælstoffølsomt. Det generelle ammoniakreduktionskrav, som fremgår af Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, er ifølge ansøgningen med de tilhørende beregninger overholdt. Faktaboks Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter - ifølge intentionerne bag Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - som udgangspunkt de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugs produktionsanlæg. Ikast-Brande Kommune vurderer i det konkrete tilfælde, at de naturarealer, som ligger i nærområdet omkring produktionsanlægget, ikke er så kvælstoffølsomme, at der helt undtagelsesvist skal stilles yderligere vilkår for at beskytte de pågældende naturområder tilstrækkeligt imod kvælstofpåvirkning fra produktionsanlægget. Det er Ikast-Brande Kommunes vurdering, at udvidelsen ikke vil påvirke arter på habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har dog ikke deltaljeret kendskab til arter i området. Den reelle ammoniakfordampning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakfordampningen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødningen afsættes på i burene. Der stilles derfor vilkår om, at gyllerender rengøres minimum 2 gang ugentligt. Der stilles ligeledes vilkår om et maksimalt indhold af protein i foderet. Kommunen vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at husdyrbruget, ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler - og af de supplerende vilkår i denne miljøgodkendelse - drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbåret kvælstof fra produktionsanlægget minimeres at ammoniakfordampningen fra produktionsanlægget i sig selv ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder Lugtgener fra produktionsanlægget Ansøgers oplysninger Den primære kilde til lugt fra husdyrbrugets anlæg er fra minkhallerne. Der er naturlig ventilation i minkhallerne. Afhængigt af vejrforholdene kan der forekomme lugtgener fra staldene. Der kan desuden forekomme lugtgener, når gyllen i gyllebeholderne omrøres i forbindelse med udbringningen

26 Tabel 7 viser de beregnede geneafstande med hensyn til lugt fra staldene efter projektets gennemførelse, som er fremkommet ved brug af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Tabel 7. Lugtgeneafstande fra staldene efter projektets gennemførelse, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Områdetype Lugtgeneafstand, Faktisk afstand fra ansøgt drift, m anlægget, m Byzone 467 Ca (Ikast) Samlet bebyggelse 342 Ca (Isenvad) Enkeltbolig Ca. 580 Kommunen vurderer Faktaboks I Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er der fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OU 11 E pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier med hensyn til de tre forskellige områdetyper netop er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis de fastsatte lugtgenegrænser på henholdsvis 5, 7 og 15 OU E /m 3 ikke overskrides i mere end 1 % af tiden svarende til ca. 7 timer i alt om måneden. Lugtgeneafstandene forøges efter nærmere regler, hvis der inden for 300 m fra den del af byzone og den pågældende beboelse i samlet bebyggelse, der ligger nærmest det pågældende staldanlæg, er andre husdyrbrug med mere end 75 DE. Tilsvarende forøges lugtgeneafstanden, hvis der er andre sådanne husdyrbrug inden for 100 m fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dette sker for at indregne effekten (den kumulative effekt) af den mulige lugtpåvirkning som andre husdyrbrug i området måtte give anledning til. Lugtgeneafstandene formindskes efter nærmere regler, hvis staldanlægget ligger nord for den pågældende områdetype. Dette begrundes med, at den hyppigste vindretning i Danmark er vestlig og sydvestlig, og at nordenvind typisk forekommer i vinterhalvåret, hvor de relativt lave temperaturer, som regel medvirker til at dæmpe lugtafgivelsen. Ifølge beregningen er de lugtgenekriterier, som fremgår af Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug - i forhold til de tre områdetyper - overholdt i det konkrete tilfælde. Lugtgeneafstandene har ikke skullet forøges af hensyn til vurdering af den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Ud over de mulige lugtgener fra staldanlægget kan der forekomme lugtgener i forbindelse med omrøring af gyllebeholderne og øvrig gyllehåndtering. Gylleomrøring og øvrig gyllehåndtering sker primært i forbindelse med udbringningen. 10 Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, indgår ikke. 11 OU E = Lugt-enheder (Odour Units) bestemt efter den europæiske standard for lugtanalyse, hvor 1 OU E er grænsen for, hvornår den pågældende lugt kan erkendes

27 Den reelle lugtpåvirkning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold. Lugtpåvirkningen vil dog generelt kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødning og foderrester afsættes på, samt ved minimering af det tidsrum, som gylleomrøring og gylleudbringning foretages i. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse ikke vil medføre væsentlige, forøgede lugtgener fra produktionsanlægget at de væsentligste lugtgener fra produktionsanlægget vil være fra de naturligt ventilerede minkhaller at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler - drives således, at lugtpåvirkningen på omgivelserne fra produktionsanlægget minimeres, og så de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier overholdes, og lugtgenegrænserne dermed ikke overskrides i mere end 1 % af tiden Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Ansøgers oplysninger Vandforsyning til minkfarmen og stuehus er fra kommunalt vandværk. Der bruges vand til drikkevand til minkene og rengøring af fodersilo og farmrekvisitter. Drikkevandsventilerne er nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Der kontrolleres dagligt for brud på vandstrengen for at undgå vandspild. Det totale vandforbrug er på m³. Ved udvidelse af dyreholdet er det forventeligt, at vandforbruget stiger ca m³, da vandforbruget pr årstæve er opgjort til 0,3-0,4 m³ plus vand til vask af fodersilo, rengøring osv. Vandmængder til vask af fodersilo, samt rengøring af fodervogn bliver ikke påvirket af udvidelsen. Husdyrbrugets vandindvindingsanlæg samt forbrug fremgår af tabel 8. Tabel 8. Husdyrbrugets vandforbrug, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast. Boring/vandværk Forbrug nudrift, m 3 Forbrug Ændring, % ansøgt, m 3 Kommunalt vandværk Kommunen bemærker Det fremgår af tabel 8, at vandforbruget på ejendommen forventes at stige med ca. 24 % i ansøgt drift. Det øgede vandforbrug på minkfarmen afspejler en større besætning. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til vandforbruget, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at vandspild i videst mulig omfang vil blive imødegået, og at der ikke vil forekomme et overforbrug af vand på ejendommen. Med henblik på at reducere vandforbruget, stiller Ikast Brande Kommune vilkår om årlig registrering af vandforbrug

28 Afledning af vand Sanitært spildevand Ansøgers oplysninger Sanitært spildevand fra stuehus og kontor-/personalebygning går til trixtank og godkendt nedsivningsanlæg øst for maskinhus, se kortbilag B. Der forventes ingen ændringer i ansøgt drift. Kommunen vurderer Kommunen vurderer, at afledningen af sanitært spildevand sker i henhold til gældende regler Spildevand fra rengøring Ansøgers oplysninger Vand fra vask af fodersilo, rekvisitter mv. opsamles og føres til fedtudskiller, hvorfra det ledes til gyllebeholder, se kortbilag B. Det drejer sig til ca. 110 m³ pr. år. Der forventes ingen ændringer i ansøgt drift. Kommunen vurderer Kommunen vurderer, at afledning af spildevand fra rengøring sker miljømæssigt forsvarligt, idet der er rigelig opbevaringskapacitet i gyllebeholdere Tagvand Ansøgers oplysninger Tagvand ledes til regnvandsbassin beliggende nord for minkhallerne på matriklen, se kortbilag B. Søen er ca m 2 stor, og ca. 3 meter dyb, svarende til en opbevaringskapacitet på m 3. Tagarealet er ca m 2, svarende til årligt m 3 opsamlet regnvand. Kommunen vurderer Ved meget ekstreme nedbørsmængder kan der fra tagarealet opsamles op mod m 3 til regnvandsbassinet i løbet af et døgn. Der er ingen standsende lerlag i bunden af søen, hvorfor der sker en langsom nedtrængning af regnvandet. Søen er ofte tørlagt i længere perioder i sommerhalvåret. Kommunen vurderer således, at opbevaringskapaciteten er tilstrækkelig, og at afledning af tagvand sker i henhold til gældende regler Befæstede arealer Ansøgers oplysninger Al overfladevand fra befæstede arealer ledes via fedtudskiller til gyllebeholdere. Regnvand opsamlet på møddingsplads afledes ligeledes til gyllebeholder. Kommunen vurderer Afledning af overfladevand fra befæstede arealer, hvor der er risiko for spild af foder og gødning, sker til gyllebeholder. På baggrund heraf vurderer kommunen, at håndtering af spildevand fra befæstede arealer sker miljømæssigt forsvarligt

29 Energiforbrug Ansøgers oplysninger Stuehus og pelseri opvarmes med fastbrændselsfyr. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra fastbrændselsfyret. Elforbruget på ejendommen er i dag på kwh, hvoraf ca kwh er forbrug til pelsning, kwh til minkfarmen, ca kwh til gyllepumperne og ca kwh bliver brugt privat. Udvidelsen vil betyde et øget elforbrug på ca kwh. Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank. Dieselforbruget på årsbasis er på liter. Udvidelsen vil betyde ca liter i ekstraforbrug. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift fremgår af tabel 9. Tabel 9. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Ressource Forbrug - nudrift Forbrug - ansøgt Ændring, % Elforbrug, kwh Dieselolie, l Kommunen bemærker Som det fremgår af tabel 9, vil forbruget af el stige med ca. 8 %, mens forbruget af diesel stiger med ca. 40 %. Energiforbruget bør løbende følges, og forbruget bør af flere årsager til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers interesse, at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at der ikke vil blive forbrugt mere energi end nødvendigt på ejendommen. Med henblik på at minimere energiforbruget stilles vilkår om årlig registrering af elforbruget Foderstoffer Ansøgers oplysninger Minkfoderet opbevares i fodersilo i foderladen, se kortbilag A. Der er ingen støvgener ved aflevering af foderet, idet foderet pumpes direkte over i tætsluttende fodersiloer. Øvrig håndtering af foderet, såsom udfodring, sker uden væsentlige støvgener. Der kan lokalt forekomme lugtgener ved udfodringen, som sker én gang daglig i perioden fra 15. september til 1. juni, og to gange daglig i perioden fra 1. juni til 15. september. Det forventes dog ikke, at udfodringen vil give anledning til lugtgener ved nabobeboelser. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at foderopbevaring og -håndtering vil ske uden væsentlige miljømæssige gener Kemikalier m.v. Ansøgers oplysninger Diesel til fodermaskiner opbevares i olietanke i foderlade. Fluegift og andre kemikalier opbevares i skab i værkstedet. Vaskemidler står ved siden af fodersilo. Smøre- og spildolie står i lukkede beholdere på befæstet areal i værkstedet

30 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at håndtering og opbevaring af kemikalier m.v. vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende generelle regler overholdes Affald Ansøgers oplysninger Minkfarmen er med i kommunal affaldsordning for det faste affald, dette ændres ikke som følge af udvidelsen. Selvdøde dyr opbevares i fryser eller i lukket container til afhentning og destruktion af DAKA. Tom emballage fra kemikalie- og fluegifte afleveres til kommunal genbrugsplads. Ved service af fodervogne, mv. tager servicefirmaerne oftest spildolieprodukterne med retur, alternativt vil mindre mængder spildolie afleveres til kommunal genbrugsplads. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at bortskaffelse af døde dyr sker på en miljømæssig forsvarlig måde, og at bortskaffelse af øvrigt affald sker miljømæssigt forsvarligt, når Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 12 efterleves Skadedyr Ansøgers oplysninger De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i halm og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at rensning under burene skal ske en gang pr. måned. Udover hvad der står i bekendtgørelsen, kontrolleres der på denne farm for pubber i sandet under burene mindst 1 gang årligt. Der bliver behandlet med et larvicid (larvebekæmpelsesmiddel) to gange årligt i maj/juni og august/september. Desuden strøes der hydratkalk med jævne mellemrum. Rottebekæmpelse sker ved en aftale med godkendt firma. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der efter projektets gennemførelse ikke vil ske en væsentlig opformering af fluer og skadedyr på husdyrbruget, og at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til vilkår 4.1. Bemærk at retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt Støv Ansøgers oplysninger Støvkilder på ejendommen er håndtering af halm. Håndtering af halm vil ikke kunne give gener til de omkringliggende ejendomme grundet afstanden fra minkhallerne. 12 Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald kan findes på:

31 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra produktionsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabobeboelser og uden for bedriftens arealer i øvrigt Støj Ansøgers oplysninger Støjkilderne er den almindelige transport og maskiner på minkfarmen, samt i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter med gylle og halm, og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjafgivelsen fra husdyrbrugets produktionsanlæg generelt vil være lavt. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen se afsnit Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. Såfremt der indkommer klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, vil kommunen indhente dokumentation for, hvorvidt de specifikke krav, som fremgår af vilkår 5.1., overholdes Lys Ansøgers oplysninger Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke er etableret væsentlige lyskilder på farmen. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at anvendelsen af lys i forbindelse med husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt Transporter til og fra anlægget Ansøgers oplysninger I perioden december til april leveres foder til farmen hver anden dag. I perioden april til december leveres der foder hver dag. Antallet af transporter ændres ikke med udvidelsen. Antallet af leveringer og tidspunktet planlægges af fodercentralen. Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret til pelsningsperioden i november december og ultimo marts. Planlægning af transport af kroppe og fedt sker i samarbejde med virksomheden. Der bliver transporteret ca kroppe og fedt pr. transport, hvilket betyder at der vil være to ekstra transporter i forbindelse med udvidelsen. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyreholdet. Gylletanken ligger forholdsvist centralt i forhold til udbringningsarealerne. Der transporteres gylle med traktor og vogn eller med lastbil. Hver gylletransport transporterer 20 ton pr tur

32 Der vil være en ekstra gyllemængde pga. udvidelsen, som svarer til 0,5 m 3 pr. år pr. årstæve, hvilket vil sige, at der i ansøgt drift vil være ekstra 60 transporter af gylle pr. år. Tabel 10. Samlet oversigt over det årlige antal transporter, Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Transporttype Antal transporter, nudrift Antal transporter, ansøgt drift Forskel i antal transporter Husdyrgødning Minkfoder Dieselolie Døde dyr, minkkroppe Halm Dagrenovation I alt: Det samlede antal transporter til og fra produktionsanlægget øges med ca. 15 % i forbindelse med projektets gennemførelse. Da al minkgylle afleveres til gyllemodtagere, og disse afhenter gyllen ved ejendommens gyllebeholdere, er det dermed gyllemodtagerne, der er ansvarlig for transport af gyllen til udbringningsarealerne. Ansøger kan derfor ikke redegøre for transportveje, men da størsteparten af udbringningsarealerne ligger forholdsvis tæt på gylleaftalearealerne, formodes det, at det primært vil være Toftlundvej og Sønderlandsvej, der vil være berørt af gylletransport fra husdyrbruget. Det forventes således ikke at der vil forekomme gylletransporter gennem byzoner. Kun gylle til arealerne ved Remmevej, svarende til ca. 10 læs, vil blive transporteret gennem landsbyen Isenvad. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt, når de til enhver tid gældende generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. 3. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT Faktaboks Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet 13 ), udsender EU-kommissionen såkaldte 13 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control)

33 BREF-dokumenter ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For husdyrbrug, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, sker vurderingen primært i forhold til de såkaldte BAT-blade og BAT-byggeblade 14. I BAT-blade og BAT-byggeblade er dokumenteret teknik beskrevet, og der er redegjort for, hvor store reduktioner der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store mer-udgifterne eventuelt vil være. BAT-byggebladene er ikke blevet opdateret siden 2004 og bør kun betragtes som vejledende, mens BAT-bladene er fra 2009 eller undervejs. Miljøstyrelsen har endvidere oprindeligt valgt ikke at fokusere på markteknik, fodring m.v. i BAT-byggeblade, idet forbedrede metoder i dansk landbrug og generel lovgivning på området vurderes at medføre, at den bedste tilgængelige teknik generelt bliver anvendt. Husdyrbruget, Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast er ikke omfattet af IPPC-direktivet. Den aktuelle ansøgning hører under 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvor for BAT-redegørelsen kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade, jævnfør Miljøstyrelsens notat fra d. 28. januar Der findes ingen BATblade til minkproduktionen, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning, er de generelle punkter som også er nævnt i 12 ansøgninger. Denne BAT-redegørelse tager således, hvor det er muligt, udgangspunkt i beskrivelsen af BAT i BREF-dokumentet BAT i forhold til management Ansøgers BAT-redegørelse Management for minkfarme er beskrevet i Bekendtgørelse om Pelsdyrfarme med tilhørende Vejledning om pelsdyrfarme 25. marts 2004 og Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinierne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT-management. Selv om det er svært direkte at kvantificere miljøfordele, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse bidrager til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensiv produktion. I henhold til BREF-dokumentet er det BAT, at identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale, at føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne, at have en nød-fremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser, at iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene, at planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild. Husdyrbruget Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til management ved at: Der sker kontrol og registrering af flydelag på den lille gyllebeholder i henhold til reglerne om kontrol af flydelag. Skema opbevares på kontoret. 14 BAT-blade og BAT-byggeblade er en samling af blade, som Miljøstyrelsen har ladet udarbejde, med vejledende beskrivelser af tekniske løsninger, som kan begrænse forurening fra husdyrproduktion. BAT-byggebladene er ikke opdateret siden 2004, mens BAT-bladene er fra 2009 eller undervejs

34 Der er dagligt eftersyn af vandledningssystemet for at undgå vandspild. Vand- og energiforbrug registreres og noteres årligt. Medarbejdere på farmen bliver grundigt instrueret i farmens rutiner ved ansættelsens start samt løbende både vedrørende farmdrift og farmens drifts-logbog og beredskabsplan, se bilag 2 og 3. Der er udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV) for at sikre, at medarbejdere reagerer hensigtsmæssigt under eventuelle uheld BAT i forhold til foder Ansøgers BAT-redegørelse I henhold til BREF-dokumentet er det BAT, at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, så det stemmer overens med dyrenes behov. Foderet leveres fra Sole Minkfoder A/S. Husdyrbruget har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. Planer og analyser fra Sole Minkfodercentral A/S i 2007 og 2008 viser, at proteinindholdet i perioden uge er under 32 % af energien, hvilket er kravet i Flexmodellen. Dokumentation for proteinindholdet findes på under Foderkontrol / Sole Minkfoder A/S. Husdyrbruget Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til foder ved at: indkøb af minkfoder optimeres ved udarbejdelse af foderplaner foderet analyseres og proteinindholdet registreres løbende 3.3. BAT i forhold til staldindretning Ansøgers BAT-redegørelse Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der BREF-dokumentet (der kun vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion), dels er der BATbyggebladene, og dels er der s beregninger. Da der ikke er BAT-byggeblade for minkproduktion, og BREF-dokumentet kun beskriver svine- og fjerkræstalde, vil BAT-redegørelsen tage udgangspunkt i IT-ansøgningens beregninger. Husdyrbruget Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til staldindretning ved at: Hallerne er monteret med gyllerender med en bredde på ca. 37 cm, som er 5 cm bredere end kravet til nye render Gyllerenderne tømmes manuelt to gange ugentlig

35 Burene forsynes med halm ad libitum, hvorved hallerne lever op til krav svarende til minkhaller med tæt bund, idet halmen opsuger det urin, der ikke lander i gyllerenderne. Halmen opsamles én gang om måneden og oplagres på den ansøgte møddingsplads eller i dybstrøelsesstald Transportvejene på minkfarmen er belagt med asfalt, hvilket sikrer en tør og ryddelig farm. Der er befæstede køregange langs alle minkhallers midterlinie. Der er naturlig ventilation i alle minkhaller. Alle haller er forsynet med tagrender, og tagvandet ledes til regnvandsbassin. Under burene er et sandlag. Sandlaget er dækket af halm, der falder ned fra redekasserne. De brede gyllerender sikrer, at mere husdyrgødning lander i renderne, og dermed reduceres ammoniakfordampning og tab af husdyrgødning til halmlaget under burene. Fravalg af teknologi: Automatisk tømning af gyllerender hver dag kan reducere ammoniakfordampningen med 0,3 kg N pr. årstæve, hvilket vil svare til en samlet ammoniakreduktion på 2220 kg N pr. år i forhold til én ugentlig tømning. Omkostningerne til denne teknik er dog forholdsvis høje, idet det koster henholdsvis 129 kr. og 119 kr. pr. reduceret kg N, afhængig af om der er valgt et bagskylsanlæg eller et vakuumsystem. For begge systemer er der således tale om en omkostning på over 3 % af husdyrbrugets samlede produktionsomkostninger. Derfor er denne teknik fravalgt af økonomiske årsager. Manuel tømning af gyllerender hver dag kan ligeledes reducere ammoniakfordampningen med 0,3 kg N pr. årstæve. Omkostningerne til denne teknik er dog endnu højere, idet det koster 149 kr. pr. reduceret kg N. Denne teknik har en omkostning på 3,9 % af husdyrbrugets samlede produktionsomkostninger. Derfor er denne teknik også fravalgt af økonomiske årsager. Ved tømning to gange om ugen reduceres ammoniakfordampningen med 0,15 kg N pr. årstæve, hvilket vil svare til en samlet ammoniakreduktion på 1110 kg N pr. år i forhold til én ugentlig tømning. Ved denne teknik holdes produktionsomkostningerne lave, idet det kun koster 52 kr. pr. reduceret kg N, svarende til 0,7 % af husdyrbrugets samlede produktionsomkostninger. Gylleforsuring er ikke en brugbar teknologi på minkfarme, da der er tale om åbne systemer (renderne) hvor det ville være uhensigtsmæssig at køre syre rundt. Det er ikke undersøgt, hvilken effekt syretilsætning til renderne vil have på arbejdsmiljøet, men formodentlig ikke positiv. Som en sidste begrundelse for at syretilsætning ikke er hensigtsmæssig på minkfarme, kan nævnes, at syretilsætning formentlig vil betyde, at burene korroderer pga. syrepåvirkninger BAT i forhold til vand- og energiforbrug Ansøgers BAT redegørelse Vandforbrug: I henhold til BREF-dokumentet er det, til aktiviteter, hvor der bruges vand, BAT at reducere vandforbruget ved at udføre det følgende: rengøring af stald og udstyr med højtryksrenser efter hver produktionscyklus eller hver batch (det er vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt), udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild, registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, samt detektering og reparation af lækager

36 Husdyrbruget Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til vandforbrug ved at: Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvorved drikkevandsspildet er reduceret til et minimum. Vandrør gennemgås dagligt, hvorved lækager opdages hurtigt Vask af bure og foderrekvisitter foregår ved brug af højtryksrenser Energiforbrug: BAT i forhold til energi afhænger af dyretype; men for alle typer gælder det, at det er BAT at reducere elforbruget. Det kan f.eks. ske ved at anvende lavenergibelysning, isolere vandrør, m.m. Husdyrbruget Toftlundvej 7A, 7430 Ikast, opfylder BAT-kravet i forhold til energiforbrug ved at: Alle vandrør på farmen er isolerede, hvilket reducerer energiforbruget i forhold til almindelige uisolerede rør. Der anvendes ikke nat- eller aftenbelysning ved minkfarmen, idet minkene er lysfølsomme. Der anvendes lavenergipærer i alle driftsbygninger BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning Ansøgers BAT-redegørelse I henhold til BREF-dokumentet BAT, at bruge en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger, at beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring, at lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år, at der bruges dobbelte ventiler til alle ventiludgange fra lageret, og at gyllen kun omrøres lige før tømning af beholderen. Derudover er det BAT, at dække gyllebeholderne ved fast låg, tag eller en teltstruktur, eller ved hjælp af flydelag. Husdyrbruget Toftlundvej 7A, 7430 opfylder BAT-kravet i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning ved at: Minkgyllen opvares i stabile gyllebeholdere, der kan modstå påvirkning og som er tætte og beskyttede mod tæring. Kontrol og registrering af flydelag på gyllebeholder sker i logbog i henhold til reglerne om kontrol af flydelag. Logbogen opbevares på kontoret. Gyllebeholderne er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at beholderen hvert 10. år bliver kontrolleret af et autoriseret firma. Gyllen omrøres kun i forbindelse med udbringning ca. én gang om året. For at minimere en eventuel forurening ved et udslip, er der etableret volde rundt om gyllebeholderne, sådan at eventuelt udslip vil begrænse sig til arealet omkring gyllebeholderne

37 Der etableres hejs på dykpumpen i gyllebeholderen, således at pumpen altid vil være placeret lige under flydelaget i gyllebeholderen. Formålet med denne placering er, at hvis der pumpes gylle ud gennem defekt rør eller samling, begrænses mængden af udpumpet gylle i forhold til, hvis pumpen er placeret længere under flydelaget. Al påfyldning af gyllevogn sker ved sugning fra gyllevogn. Kommunens samlede BAT-vurdering i forhold til anlægget Ikast-Brande Kommune vurderer, at der er indarbejdet den fornødne egenkontrol i de daglige rutiner. Der er udarbejdet en beredskabsplan, og i forbindelse med denne miljøgodkendelses tilblivelse er der udarbejdet en drifts-logbog. Alle medarbejdere introduceres for beredskabsplanen og drifts-logbogen ved ansættelsesstart. Ligeledes vurderer kommunen, at husdyrbruget med hensyn til fodringsstrategier har implementeret BAT. Via indkøb af minkfoder på baggrund af udarbejdede foderplaner optimeres fodring, og unødigt forbrug af råvarer undgås. Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til staldsystemer har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Husdyrbruget har reduceret ammoniakfordampningen under hensyntagen til hvad der er praktisk muligt, og at der vil være proportionalitet mellem miljøgevinsten og de økonomiske omkostninger forbundet med ammoniakreduktionen. Ydermere har husdyrbruget implementeret vand- og energibesparende foranstaltninger i forbindelse med daglige tilsyn og rutiner, hvilket sikrer, at der ikke opstår uheld, som uopdaget vil kunne føre til et for stort ressourceforbrug. Ikast Brande Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til opbevaring af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Det forudsættes, at flydelaget holdes ved lige, og at flydelaget kontrolleres og noteres i logbog i henhold til gældende retningslinier. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 4. Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Faktaboks I henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal anvendelsen af de pågældende udbringningsarealer som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes bl.a. ud fra en række arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på

38 4.1. Udbringningsarealernes beliggenhed Ansøgers oplysninger Til husdyrbruget hører et jordtilliggende på i alt ca. 3,61 ha, der er med vedvarende græs, der afgræsses af husdyrbrugets egne kreaturer. Der er indgået aftaler om afsætning af al minkgyllen til 405,74 ha, fordelt på tre gylleaftaler. De fleste gylleaftaler ligger mindre end 2,0 km fra produktionsanlæggene, mens en enkel mark ligger i en afstand af ca. 4,5 km fra husdyrbruget. Kommunen konstater Beliggenheden af det ejede areal og aftalearealer fremgår af kortbilag C. Aftalearealerne tilhørende Sønderlandsvej 12 og Remmevej 37, der i alt udgør 20,93 ha, kan godkendes via denne miljøgodkendelse, idet der er tale om robuste arealer, der ikke skal stilles særskilte vilkår til. Arealerne tilhørende Toftlundvej 7B ligger for en stor dels vedkommende i nitratfølsomt indvindingsområde, og er således omfattet af 16 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Det drejer sig om i alt 384,81 ha. Arealerne tilhørende denne ejendom er miljøgodkendt via miljøgodkendelse af 29. september 2010 for husdyrbruget Toftlundvej 7B, 7430 Ikast. Faktaboks Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jævnfør bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Ikast-Brande Kommune efter bestemmelserne i i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal vurdere, om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jævnfør 16 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang, og ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem bedriftens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal så inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser mod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

39 4.2. Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Af de generelle miljøregler i Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. fremgår det, hvor stort et areal et givet husdyrbrug som minimum skal have til rådighed til udbringning af husdyrgødning for, at der som udgangspunkt vil være harmoni mellem gødningsproduktionens størrelse og størrelsen af det areal, husdyrgødningen udbringes på. Harmonikravet afhænger af det pågældende husdyrbrugs type og driftsform og er for det aktuelle husdyrbrug med de nuværende regler på 1,7 DE pr ha for de 3,61 ha udbringningsareal. Det fremgår af nedenstående tabel 12, at harmonikravet opfyldes, idet dyretætheden gennemsnitligt vil være på 1,7 DE pr ha efter projektets gennemførelse. Tabel 13 viser fordelingen af husdyrgødning på dyretyper, og deres afsætning i forhold til udbringningsarealerne. Tabel 12. Udbringningsareal, dyretæthed samt tilført kvælstof (N)- og fosformængde (P) med husdyrgødningen efter projektets gennemførelse, Toftlundvej 7A, Ikast. Harmoniareal Areal, Dyretæthed, ansøgt drift Kvælstofindhold Fosforindhold ha i gennemsnit, tilført med tilført med DE/ha husdyrgødning, husdyrgødning, kg N/DE kg P/DE Ejet areal 3,61 1, ,3 Remmevej 37, Ikast 11,57 1, ,9 Sønderlandsvej 12, Ikast 9,36 1, ,9 På det ejede areal afsættes husdyrgødning primært ved afgræsning, mens en mindre del produceres i dybstrøelsesstald. Denne dybstrøelse spredes på afgræsningsarealet med møgspreder. Udbringning af minkgylle på aftalearealer foretages af gyllemodtagere Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m. Ansøgers oplysninger Det ejede areal er ikke i omdrift, men drives som et ekstensivt afgræsningsareal. Anvendelse af handelsgødning og kemikalier er derfor yderst begrænset. Kommunen vurderer De generelle miljøregler regulerer i vid udstrækning anvendelsen af handelsgødning, sprøjtemidler m.m. i markdriften. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af disse hjælpestoffer, da disse indkøbes udefra. Ikast-Brande Kommune antager derfor, at der ikke vil blive forbrugt mere end nødvendigt af disse stoffer i husdyrbrugets markdrift. Ikast-Brande Kommune vurderer, at anvendelsen af handelsgødning, kemikalier m.m. i husdyrbrugets markdrift ikke vil være til væsentlig ulempe for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Ansøgers oplysninger Da husdyrbrugets ejede areal anvendes til ekstensiv afgræsning, vil der ikke forekomme støv- og støjgener fra dette areal. Der kan forekomme lugtgener fra udbringning af dybstrøelse på græsmarken,

40 men det tilstræbes at udbringe dybstrøelsen på dage med lav fordampning, hvilket reducerer lugtgener fra udbringningen. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra husdyrbrugets udbringningsarealer generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes Grundvand Det ejede udbringningsareal ligger uden for områder, der er udpeget som nitratfølsomme områder i det kortbilag, som ligger til grund for IT-ansøgningssystemet på Alle gylleaftalearealerne godkendt med denne miljøgodkendelse ligger uden for områder, der er udpeget som nitratfølsomme områder i det kortgrundlag, som ligger til grund for IT-ansøgningssystemet på Arealerne ligger ligeledes uden for indvindingsopland til almene vandværker. Faktaboks I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Kommunen vurderer Da ingen af ejendommes udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt område med drikkevandsindvinding, vurderer Ikast-Brande Kommune, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid generelle miljøregler og de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at grundvandet ikke påvirkes væsentligt Overfladevand Faktaboks Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, og de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Udvaskning af kvælstof til fjorde og have sker hovedsageligt via vandløbene. Arealer inden for Ikast- Brande Kommune afvander til fire fjorde: Ringkøbing Fjord via Skjern Å, Nissum Fjord via Storå, Limfjorden via Karup Å og Randers Fjord via Mattrup Å/Gudenå

41 Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Størstedelen af Ringkøbing Fjord og hele Nissum Fjord er udpeget som Natura 2000-område se nedenstående faktabokse. De generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med hensyn til næringsstofpåvirkning af overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-vandområder. Disse Natura 2000-vandområder udgøres primært af fjorde og indre farvande. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på Faktaboks Ringkøbing Fjords opland er på ca km², og dækker ca. 2/3 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Den største del af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område. Fjorden er derfor under international beskyttelse på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype. Udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord omfatter blandt andet følgende relevante naturtyper og arter: Kystlaguner og standsøer, Strandenge, flodmundinger, Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), Rigkær samt Hav- og Flodlampret, Maj- og Stavsild og Odder. Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug andelen af landbrugsjord udgør 60 %, hvilket er 2 % lavere end landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet, med 16 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør byområder 9,5 % og skov 14,5 % af oplandet. Antallet af dyreenheder i oplandet er ca. 1,3 dyreenheder pr. ha landbrugsjord, hvilket ligger over landsgennemsnittet. De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Risikoanalysen har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Analysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande. Faktaboks Nissum Fjords opland er på ca km² og dækker ca. 1/6 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Hele Nissum Fjord er udpeget som Natura 2000-område. Nissum Fjord er således under international beskyttelse, på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Storåen). Udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord omfatter blandt andet følgende relevante naturtyper og arter: Kystlaguner og strandsøer, Strandenge, Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), Rigkær med Laks, Hav-, Bæk-, og Flodlampret, Stavsild og Odder

42 Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug andelen af landbrugsjord udgør 61 % - hvilket er omkring landsgennemsnittet. Antallet af dyreenheder i oplandet er ca. 1,3 dyreenhed pr. ha landbrugsjord, hvilket ligger over landsgennemsnittet. De mest betydende forurenende stoffer i Nissum Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Risikoanalysen viser, at der er risiko for ikke at nå miljømålene i 2015, hvilket primært skyldes en for stor tilførsel af kvælstof og fosfor fra land. For at sikre målopfyldelse, er der især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdrift Kvælstofudvaskning Faktaboks Ud fra forskellige arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug være et lavere husdyrtryk, end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. Husdyrbrugets ejede udbringningsareal eller gylleaftalearealer godkendt i denne miljøgodkendelse er ikke beliggende indenfor områder udpeget som nitratklasse. Alle udbringningsarealer afvander til fosforbelastet Natura 2000-område. Ca. 19,97 ha afvander til Ringkøbing Fjord, mens ca. 0,96 ha afvander til Nissum Fjord. Ifølge Habitatbekendtgørelsen 15 foretages en vurdering af, om husdyrbruget i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt, og om husdyrbruget i sammenhæng med andre projekter, kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt. Påvirkning af Ringkøbing og Nissum Fjorde med kvælstof fra bedriften i sig selv Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger alle udenfor de udpegede områder med nitratklasserne 1, 2 og 3, hvorfor overholdelse af de generelle harmoniregler vil være tilstrækkelig til, at det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til kvælstoftab til overfladevand vil være opfyldt. Bedriften overholder det generelle harmonikrav, jævnfør afsnit 4.2. Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode. Husdyrbrugets egne arealer er vurderet med en dyretæthed på 0,87 DE/ha. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil kvælstofudvaskningen fra husdyrbrugets egne udbringningsarealer ligge på ca. 42,1 kg N pr. ha pr. år. Der er ikke foretaget beregninger på kvælstofudvaskningen til overfladevand på gylleaftalearealerne, idet disse er vurderet som værende robuste udbringningsarealer, der kan godkendes uden en særskilt arealgodkendelse. Det vil derfor ikke være muligt at beregne kvælstoftabet til Natura 2000-vandoplande, og dermed vurdere husdyrbrugets skadevirkning på de to Natura 2000-områder. 15 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (med senere ændringer)

43 Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udvaskningen af næringsstoffer fra husdyrbrugets udbringningsarealer vil være af så begrænset omfang, at bidraget herfra ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområderne Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord væsentligt, hvorfor der ikke stilles vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmonikravene). Påvirkning af Ringkøbing og Nissum Fjorde med kvælstof fra bedriften i sammenhæng med andre projekter Miljøstyrelsen har udtalt om administration efter Husdyrgodkendelsesloven, at betragtningen er, at udvidelser oftest modsvares af ophør andre steder (strukturudviklingen), og at det er belastningen fra hele oplandet, som er væsentlig for naturpåvirkningen. Det forventes, blandt andet som følge af strukturudviklingen, at 90 % af Danmarks husdyrproduktion i 2015 vil være miljøgodkendt og således omfattet af regelsættets krav til anvendelse af miljøteknologi og gennemførelse af det generelle beskyttelsesniveau for næringsstofudvaskningen. Ikast-Brande Kommune har ikke kendskab til, at der er udarbejdet nye opgørelser som viser, at der er sket væsentlige stigninger i det samlede dyrehold i oplandet. På den baggrund er det Ikast-Brande Kommunes vurdering, at de forudsætninger, som er lagt til grund for Husdyrgodkendelsesloven, forsat er til stede, på hvilken baggrund det er Ikast-brande Kommunes vurdering, at nærværende afgørelse ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af Ringkøbing og Nissum Fjorde Fosforoverskud Faktaboks I henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura vandområder, der er overbelastet med fosfor. Disse områder udgøres af lerjorde samt af lavbundsjorder, der ikke har et højt indhold af jern svarende til lavbundsjorder, der er kategoriseret i de såkaldte okkerklasser 2, 3 og 4. For drænede eller grøftede udbringningsarealer beliggende på disse lavbundsjorder (benævnes fosforklasse II) samt for udbringningsarealer, der er drænet lerjord med et relativt højt fosfortal 16 (benævnes fosforklasse I eller III afhængigt af fosfortal) skal fosforoverskuddet holdes under bestemte niveauer. Dette indebærer bland andet, at fosforoverskuddet uanset fosfortal ikke må øges inden for arealer omfattet af fosforklasse II, eller at der skal være balance mellem den tilførte fosformængde og den fosformængde, som optages af og fjernes med afgrøderne. Ingen af husdyrbrugets ejede eller aftalearealer ligger i områder, der er registreret som lavbundsarealer. Få af gylleaftalearealerne har klatvise registreringer af lavbund. Da der er tale om små klatvise registreringer af lavbund, er der ikke fra Ikast-Brande Kommunes side stillet yderligere vilkår til udbringningsarealerne i forhold til fosforoverskud. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til fosforoverskud, være opfyldt. På det ejede areal tilføres der 8,3 kg P/ha med husdyrgødningen og afgrøden forventes at bortføre 15,2 kg P/ha. Der vil dermed være et fosforoverskud på arealet på - 6,9 kg P/ha. Der er ikke beregnet fosforoverskud på aftalearealerne, idet der primært er tale om mindre arealer med lavbund. 16 Fosfortallet (Pt) fremkommer ved en bestemt analysemetode, som giver et udtryk for dyrkningsjordens indhold af fosfor, som umiddelbart kan optages af plantevæksten. Én enhed i fosfortal svarer til 1 mg fosfor pr. 100 g jord og til ca. 25 kg fosfor pr. ha

44 Gældende målsætninger Faktaboks De miljømæssige aspekter omkring vandløb og søer bliver reguleret gennem Statens vandplanlægning. Vandplanerne er under udarbejdelse, og når planerne er vedtaget, vil de være bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning og administration. Indtil der foreligger endeligt vedtagne statslige vandplaner administreres der efter målsætninger og retningslinier i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Alle vandløb er tildelt en målsætning, som enten kan være skærpet (A-målsat), generel (B-målsat) eller lempet (C, D- eller E-målsat). For vandløb, der er A-målsatte, gælder der, at vandløbet er helt upåvirket eller kun meget svagt påvirket af menneskers aktivitet. Der kan også være tale om et vandløb, hvor særlige naturkvaliteter ønskes beskyttet. For vandløb, som er B-målsatte, gælder der generelt, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv og der tillades kun en svag påvirkning fra menneskers aktiviteter. For vandløb, der er C-, D- eller E-målsatte, gælder en lempet målsætning. Vandløb med lempet målsætning er generelt små, og har stærkt forringede fysiske forhold, hvor menneskers brug af områderne påvirker dyre- og plantelivet i stor grad. C-målsætningen anvendes i vandløb, hvis primære formål er afledning af vand. D-målsætningen anvendes i vandløb med tydelig påvirkning fra spildevandsudledning fra renseanlæg eller regnvandsbetingede udledninger, mens E-målsætning anvendes i vandløb, der er påvirket af vandindvinding. Søer er ligeledes målsat. Målsætningen for søer er delt op i en skærpet målsætning (A1-, A1/B- og A2- målsatte) og en basismålsætning (B-målsatte). A-målsatte søer indeholder særlige naturinteresser som ønskes beskyttet eller skal kunne anvendes til badning, mens B-målsatte søer har et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv og er upåvirkede eller kun svagt påvirkede af menneskelig aktivitet. Det ejede areal samt gylleaftalerne centralt beliggende omkring husdyrbruget afvander til Fjederholt Å, som er B-målsat. Målsætningen er ikke opfyldt ved den seneste undersøgelse i Fjederholt Å løber via Rind Å og Skjern Å ud i Ringkøbing Fjord. Ved udløbet i Ringkøbing Fjord er Skjern Å A-målsat, og målsætningen er opfyldt. Det nordligste gylleaftaleareal afvander til Landbækken, som er E-målsat. Målsætningen var opfyldt ved den seneste undersøgelse i Landbækken løber via Højris Å og Storåen ud i Nissum Fjord. Ved udløbet i Nissum Fjord er Storåen A-målsat, og målsætningen er opfyldt. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i umiddelbar nærhed af åbne vandløb, som er særskilt målsatte, jævnfør Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt. Ifølge de gældende regionplanretningslinier skal Ringkøbing Fjord være upåvirket eller kun svagt påvirket af næringssalte, organiske stoffer, tungmetaller, miljøfremmede stoffer m.v. Denne målsætning for

45 miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord er ikke opfyldt primært på grund af for stor tilledning af næringsstoffer. Ifølge de gældende regionplanretningslinier skal Nissum Fjord blandt andet have et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv og et varieret dyreliv tilpasset saltholdigheden i fjorden. Målsætningen er ikke opfyldt primært på grund af for stor tilledning af næringsstoffer samt svingninger i fjordens saltholdighed. Jævnfør Ringkjøbing Amts basisanalyse er fjordens interne fosforpulje blevet reduceret i de seneste par årtier, således at fosfor nu generelt er det væsentligste begrænsende næringsstof for algevækst m.v. i fjorden. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i umiddelbar nærhed af søer, som er særskilt målsatte, jævnfør Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt. Kommunens samlede vurdering i forhold til overfladevand Da der endnu ikke foreligger endeligt vedtagne statslige Vand- og Natura 2000-planer, med tilhørende kommunale handleplaner, skal husdyrbrugets eventuelle påvirkning af overfladevand med kvælstof og fosfor som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Disse generelle beskyttelsesniveauer med hensyn til kvælstofudvaskning og fosforoverskud vil ifølge ansøgningen med tilhørende beregninger være overholdt. I henhold til de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på vil mere end 75 % af det udvaskede kvælstof fra de områder, som husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i, angiveligt blive reduceret, inden det når ud til fjordene. I kraft af den relativt store afstand mellem udbringningsarealerne og fjordene må det betragtes som sandsynligt, at den væsentligste del af kvælstoffet reduceres på vandets vej til fjordene. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer herunder særligt kravene med hensyn til fosforoverskud vil formentlig kunne medvirke til, at miljøtilstanden i den nedstrømsliggende sø, Vandkraftssøen ikke forringes. Eventuel diffus afstrømning og tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne til vandløb vil formentlig ikke have væsentlig negativ indvirkning på de pågældende vandløb, idet næringsstoffer som kvælstof og fosfor på uorganisk bundet form normalt ikke har væsentlig betydning for de biologiske forhold i vandløb. Risikoen for overfladeafstrømning fra husdyrbrugets udbringningsarealer til vandløb vil formentlig være minimal, idet arealerne udgøres af sandjorde og generelt ligger i fladt terræn, hvor de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb typisk vil kunne tilbageholde eventuel overfladeafstrømning. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste om udbringningsarealernes beliggenhed, tildeling af husdyrgødning, gødningssammensætning, sædskifte m.v.: at der ikke vil være væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og grøfter at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende, generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen af overfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau

46 at gennemførelse af projektet og den fremtidige drift af husdyrbruget ikke vil medføre forringelser af den nuværende miljøtilstand af overfladevand at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende overfladevandes tilstande nås og opretholdes Natur Faktaboks I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der fastsat mål for naturen i kommunen. Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, hvorfor kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Som minimum skal den være i overensstemmelse med EU s naturbeskyttelsesdirektiver, de øvrige internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning. I Kommuneplan er der udpeget naturområder og særligt værdifulde naturområder. Naturområder i Ikast-Brande Kommune omfatter områder, som er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven 3 moser, enge, overdrev, heder, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttede efter denne paragraf, er også medtaget. Desuden omfatter de visse fredede arealer, fredskov og egekrat, som alle har stor værdi som element i planter og dyrs spredningsveje. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter, sjældne naturtyper eller naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper Beskyttede naturtyper På det ejede udbringningsareal ligger en kunstig anlagt sø (regnvandsbassin), der er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Øvrig beskyttet natur ligger over 500 m fra det ejede udbringningsareal, se kortbilag E. Ved nogle af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger arealer, der er registreret som beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Registreringerne fremgår af kortbilag E. Flere af udbringningsarealerne ligger i tilknytning til moser og enge langs Fjederholt Å (mark nr. S 1, S 2, S 4 og S 5) eller Remme Mose (mark nr. 20-2). Der findes ikke beskyttede naturtyper på udbringningsarealerne, som er omfattet af 7 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og ingen af udbringningsarealerne er helt eller delvist beliggende i enten bufferzone II eller to til et 7-område se kortbilag D. Kommunen vurderer Der ligger flere 3-arealer i umiddelbar nærhed af udbringningsarealer. Men de er adskilt fra udbringningsarealerne med en vej, læhegn eller anden buffergivende zone. Det vurderes derfor, at det er tilstrækkeligt med det generelle miljøregler for at sikre 3-arealerne mod tilstandsændring

47 Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler ikke vil påvirke områdets naturarealer i væsentlig grad som følge af markdriften Natura 2000-områder Faktaboks EU har udpeget naturområder, som er særligt værdifulde, set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marker er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori marken er beliggende. Det nærmeste Natura 2000-område (Habitatområde nr. 64: Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage) ligger mere end 1,4 km sydsydøst for husdyrbrugets produktionsanlæg, jævnfør kortbilag E. Området er udpeget på grundlag af forekomsten af: 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 Aktive højmoser 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær Arter: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) I forslag til Natura 2000-plan for habitatområde H64 er målsætningen at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i området. En del af den overordnede målsætning er blandt andet at hedenaturtyperne skal sikres en godhøj naturtilstand (dvs. naturtilstand I eller II). Husdyrbrugets ejede udbringningsareal samt størsteparten af gylleaftalearealet ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord, der delvist er udpeget som Natura 2000-område. Den resterende del af gylleaftalearealet ligger i oplandet til Nissum Fjord, hele Nissum Fjord er udpeget som Natura

48 område. Husdyrbruget har således ingen udbringningsarealer beliggende inden for Natura 2000-områder, men udbringningsarealerne afvander til Natura 2000-områderne i Ringkøbing og Nissum Fjorde. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, og i forlængelse af vurderingen i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og afsnit 4.6. Overfladevand: at driften af husdyrbrugets arealer ikke i sig selv vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre; men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IVarter) Faktaboks Af EF-habitatdirektivets 17 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men blandt andet Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø vil formentlig i et vist omfang kunne træffes på eller ved husdyrbrugets arealer. Der er med stor sandsynlighed spidssnudet frø inden for meter fra anlægget, men det vurderes, at projektet ikke vil få negative konsekvenser for dens raste- og yngleområder ej heller for de øvrige arter nævnt ovenfor. Der forventes således ikke konflikt mellem udvidelsen og beskyttelsesinteresserne. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at det areal, der omfattes af nybyggeri i forbindelse med projektets gennemførelse, er almindeligt omdriftsareal, og at inddragelsen til bebyggelse ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske øvrige ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IV-arters trivsel 17 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer)

49 at driften af husdyrbruget samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b). 5. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Husdyrbrugets beliggenhed skal vurderes i forhold til forskellige udpegede bygge- og beskyttelseslinier, fredninger m.v. De for husdyrbruget relevante bygge- og beskyttelseslinier m.m. er beskrevet i de to følgende afsnit, 5.1. og Landskabelige værdier Faktaboks Landskabelige værdier Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er meget varierende med forskellige landskabelige værdier. Fra det kuperede dal-landskab øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. De værdifulde landskaber i kommunen er udpeget ud fra forskellige grundlag, hvorfor de forskellige tiltag for at beskytte dem, ikke er ens. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget både værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber, som i nogle områder er sammenfaldende. Kommunens udpegning af de landskabelige værdier er stort set identisk med udpegningerne i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Dog er der nye udpegninger ved byerne. De landskabelige værdier, som vi ønsker at bevare i Ikast-Brande Kommune, omfatter især ådalene i de store åsystemer med deres søer og dalstrøg, samt heder og plantager. De uforstyrrede landskaber er landskaber, som ikke er visuelt og støjmæssigt påvirkede af tekniske anlæg som større el-ledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.m. Geologiske værdier I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der også udpeget værdifulde geologiske områder og geologiske rammeområder. Geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler, og de har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg. De fleste geologiske værdier indeholder betydelige fortællinger om en egns natur og kultur. Ikast-Brande Kommune rummer fortællingen om, hvordan isen formede det jyske landskab. Fra det kuperede morænelandskab i øst omkring Nørre Snede til den flade og let skrånende smeltevandslette med spredte bakkeøer og brede ådale, der strækker sig mod nord og vest

50 De arealer, der er omfattet af husdyrbrugets drift, ligger generelt i et typisk vestjysk landbrugsområde med læhegn og vekslende indslag af vandløb, mindre plantager, naturarealer og bebyggelse. Terrænet udgøres af et afvekslende bakkeølandskab, der ligger ca meter over havets overflade. De projekterede minkhaller på Toftlundvej 7A, Ikast, vil ifølge det oplyste komme til at ligge i umiddelbar tilknytning til de eksisterende minkhaller, jævnfør kortbilag A, og vil have en udformning og udseende, som svarer til de eksisterende haller. Husdyrbrugets eksisterende og projekterede anlæg ligger udenfor relevante bygge- og beskyttelseslinjer. De ansøgte anlæg og udbringningsarealer ligger alle uden for områder, der er udpeget som værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og værdifuldt geologisk område. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at gennemførelse af projektet og driften af husdyrbruget i øvrigt ikke vil forringe landskabets karakter i de udpegede landskabsområder at gennemførelse af projektet og driften af husdyrbruget i øvrigt ikke vil medføre væsentlige landskabelige ændringer i forhold til den eksisterende tilstand Kulturhistoriske værdier Faktaboks Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Ikast-Brande Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer samt Hærvejen. Jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune skal inddragelse af areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier så vidt muligt undgås inden for de områder, der er udpeget som værende kulturhistoriske værdier. Nye anlæg og bebyggelse skal her tilstræbes udformet og placeret således, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier. I landskabet i øvrigt, herunder blandt andet i de øvrige udpegede kulturmiljøer, bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser

51 Der er jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune ikke udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer eller øvrige kulturmiljøer på husdyrbrugets udbringningsarealer eller på arealet, hvor de nye minkhaller skal opføres. Der er ikke registreret fortidsminder og/eller diger på det areal, som ønskes bebygget i forbindelse med projektets gennemførelse, og det pågældende areal ligger mere end 100 meter fra registrerede fortidsminder. Der er ikke registreret fortidsminder i form af gravhøje på gylleaftalearealerne godkendt i denne miljøgodkendelse. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse på husdyrbruget ikke vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser i området at de projekterede nye minkhaller med dens placering, størrelser og de valgte materialer, vil indgå som en naturlig helhed med resten af ejendommens bygninger. at husdyrbrugets drift ved overholdelse af de til enhver tid gældende regler vil ske under hensyntagen til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i landskabet. 6. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigt over ejede og forpagtede arealer samt arealer med gylleaftale Bilag 2 Beredskabsplan Kortbilag A Situationsplan Kortbilag B Afløbsplan Kortbilag C Udbringningsarealer Kortbilag D Arealudpegninger i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Kortbilag E Arealer registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, samt Natura områder

52 - 52 -

53 Bilag 1 Oversigt over ejede og forpagtede arealer samt arealer med gylleaftale Areal, ha Marknumre Ejede arealer: 3,61 Afgræsning Ejede arealer i alt: 3,61 Aftalearealer: Sønderlandsvej 12, 7430 Ikast 6m, Ll. Nørlund, Ikast I alt Sønderlandsvej 12 9,36 4,09 S 2 + S 3 2,38 S 1 2,33 S 4 0,56 S 5 0,44 R 2 1,09 R 6 0, ,39 R 3 1,87 R 4 1,82 R 4-1 I alt Remmevej 37 11,57 Toftlundvej 7B, 7430 Ikast 17, , fg, Ll. Nørlund, Ikast 1, ao, Ll. Nørlund, Ikast 19, ac, Ll. Nørlund, Ikast 21, br, Ll. Nørlund, Ikast 20, u, Ll. Nørlund, Ikast 9, , r, Over Isen By, Ikast 6, s, Over Isen By, Ikast 7, d, Over Isen By, Ikast 8, p, Over Isen By, Ikast 8, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

54 I alt Toftlundvej 7B 384,81 Aftalearealer i alt 405,74 2, , , , , , , , , , , , , , , , ,

55 Bilag 2 Drifts-logbog for Uur Mink, Toftlund 7A, 7430 Ikast, perioden 1. januar 20 til 31. december 20 En drifts-logbog svarende til nedenstående føres løbende med angivelse af datoer for, hvornår hvilke hændelser er indtruffet jævnfør vilkår 1.4 for miljøgodkendelsen. Vilkår 1.4 Dato for påbegyndelse Dato for afslutning Bemærkninger Gennemgang af relevante vilkår og driftslogbog/ beredskabsplan for (ny)ansat(te) Vilkår 2.2 Startdato og -tidspunkt for svigt Slutdato og - tidspunkt for genoptaget drift Bemærkninger Gyllerender er ikke tømt to gange ugentlig Vilkår 2.3 Startdato og -tidspunkt Slutdato og - tidspunkt Bemærkninger Der er ikke anvendt foder med et proteinindhold på maksimalt 32 % af OE i ugerne Vilkår 2.4 Startdato og - tidspunkt Slutdato og - tidspunkt Bemærkninger Halmen under burene er ikke udskiftet mindst en gang om måneden, og oplagres ikke i dybstrøelsesstald eller på møddingsplads. Vilkår 8.2 Startdato og - tidspunkt Slutdato og - tidspunkt Bemærkninger Gødning o.lign. er ikke opsamlet efter tab på offentlig vej

56 - 56 -

57 Bilag 3 Beredskabsplan, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast:

58 - 58 -

59 - 59 -