Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd

Transkript

1 Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Slides fra orienteringsmøde 2. november 2010 ved psykologerne Winnie Jørgensen og Peer Nielsen PROGRAM d. 2. november 2010 Om mændenes vold, voldens konsekvenser og mulighederne for hjælp. Frontpersonalets forholdsregler og rolle ved mistanke om vold i en familie En personlig historie om vold Spørgsmål og debat mellem ATV og gæster Meget kort om ATV-Roskilde Driftsherre: Roskilde Kommune Normering/kapacitet; 0,7 årsværk = 26 psyk. timer/ugen 20 klienter i aktuelt forløb. ATV-psykologerne: Specialuddannes, kvalitetssikres og superviseres af ATV-Norge Om mændene Over 25 % er under 30 år 84% er fra Region Sjælland 16% er fra Region Hovedstaden Ca. 90% har hjemmeboende børn 94 % er erhvervsaktive 40 % har et alkoholproblem Behandlingsforløbet: Varer i gn. snit 12 mdr. Koster i snit ,- (Tallene dækker over store individuelle forskelle) Værdigrundlaget bag ATV Ligeværd mellem mænd og kvinder Udøveren har ansvaret for volden Vold er: magtmisbrug og et brud på dansk lov kønsspecifik idet 85-90% af ofrene er kvinder altid farlig og en sikkerhedsrisiko både afmagtsskabende og udøvers forsøg på at reducere sin afmagt Vold er ikke: blind en sygdom En definition af vold Forskellige former for vold Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som med denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin vilje eller at holde op med at gøre noget, personen vil Isdal, 2000, medstifter af ATV-Stiftelsen Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd

2 Fysisk vold Psykisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling, som skader eller kontrollerer et andet menneske. Fysisk mishandling inkluderer: Slag, spark, skub, angreb med forskellige genstande, bid, knivstikkeri, binding, brændemærkning, brug af våben, kvælningsforsøg, forsøg på drukning. Psykisk mishandling er al brug af ord, stemme, handling eller mangel på handling som kontrollerer, skader eller krænker ens nærmeste. Mens mange par kan sige ting, som de angrer, defineres psykisk mishandling som repeterende krænkelser uden hensyn til den andens følelser. I nogle parforhold forekommer udelukkende psykisk mishandling, mens al fysisk mishandling også indeholder psykisk mishandling. Ofte udvikles mishandlingsforhold fra psykisk til fysisk vold. Psykisk mishandling inkluderer: Skælde ud, true, komme med sårende kritik som gentages, ignorere, ydmyge, fremsætte forkerte anklager, forhøre. Seksuel vold Materiel vold Denne type adfærd udføres for at kontrollere og ydmyge den anden. Med materiel vold menes vold, som går ud over døde genstande. Seksuel mishandling inkluderer: Uønsket berøring, påtvungen seksuel aktivitet, smertefuld seksuel aktivitet, voldtægt, sadistiske seksuelle handlinger, påtvungen seksuel adfærd med andre, påtvungen seksuel adfærd, mens andre ser på. Materiel vold inkluderer: At knuse eller ødelægge vinduer og døre, kaste genstande (efter nogen), ødelægge ting andre er glade for/som betyder noget for dem osv. Mange vil sige, at dette ikke er vold, fordi det ikke går direkte ud over andre mennesker. Men det at se et andet menneske ødelægge og knuse ting (måske oven i købet ting, som har betydning for andre) i vrede/raseri kan være meget skræmmende og derved skadeligt. Eksempler på kontrollerende adfærd Hvad opretholder volden Økonomisk kontrol: Nægte hende at arbejde, prøve at få hende fyret, tage kontrol over hendes penge Sætte børnene op mod hende: True med at kontakte socialforvaltningen, hvis hun f.eks. Vil flytte, beskrive partneren overfor børnene på en krænkende måde. Trusler: Udsætte hende for trusler om at skade slægtninge, venner eller dem, hun arbejder sammen med. True med at sprede rygter om hende. Dominerende adfærd: Konstant kritik, tage alle beslutninger i familien, krænke hende i andres påsyn. Sætte hende i forlegenhed: Foretage handlinger i det offentlige rum som ydmyger hende. Isolation: Kontrollere hvad hun gør, hvor og hvem hun er sammen med og hvad hun snakker med andre om. Usynlighed: Vold fører til skam, som fører til glemsel ( Jeg/vi har ikke noget problem ) Benægten/bagatellisering: Man kan ikke kalde det vold. Jeg blev gal og talte med store bogstaver, men det gik kun ud over en vase Eksternalisering: Det var hende, der provokerede Fragmentering: Vi skændtes og så knækkede filmen. Det skete bare. På hospitalet sagde de, at hun havde brækket armen, hvordan ved jeg ikke Kulturelle forhold: Kønsroller, holdninger og kvindesyn. Vold virker: Vold er en effektiv konfliktstopper, men en elendig konfliktløser.

3 Hvorfor begår han vold? Hovedprincipper i behandlingen Klarer ikke usikkerhed. Perfektionisme Klarer ikke ambivalens De 4 søjler i ATV-behandling: Klarer ikke rod, stress, larm Klarer ikke den indre spænding ved konflikt Voldsudøvelsen kan forstås som forsøg på at håndtere indre spænding ved ydre kontrol. 1. Fokus på voldshandlingerne 2. Fokus på ansvar 3. Fokus på sammenhæng 4. Fokus på voldens virkning og konsekvens Søjle 1: voldshandlingerne Søjle 2: ansvarliggørelsen Udøveren gør ofte volden usynlig også overfor sig selv gennem ikke at tænke på eller snakke om den. Flytte forklaringsfokus fra partner til manden selv. Aktivt stoppe tale om partner og sætte fokus på egne handlinger, tanker, følelser og intentioner. Synliggørelse er første skridt i retning af at slutte voldsbrugen. Voldshandlingerne søges beskrevet som et langt forløb med så mange detaljer, at det kunne være et filmmanuskript. Fokus på, at vold er et valg én måde at reagere på for at dække egne behov i en situation Formålet her er altså at synliggøre volden, overvinde skamfølelsen og modvirke benægten og bagatellisering. Det drejer sig om at hjælpe manden til at nærme sig sin egen voldsbrug, så han i højere grad må forholde sig til den som en realitet og et problem. Der sættes fokus på egne intentioner/valg Fokus flyttes fra undgåelsesløsninger til fokus på træning i at tackle følelsesmæssigt vanskelige situationer uden at ty til vold eller dominans. Opgaven er også at hjælpe manden til et bredere syn på vold, der også inkluderer andre former end fysisk vold. Søjle 3: forstå sammenhæng Søjle 4: virkning og konsekvens Forståelse af volden: hvorfor opstod den, dens funktion og dens sammenhæng med mandens eget indre liv og livshistorie. En forudsætning for at tage andres lidelser ind er, at man har turdet se og vedkende sig sin vold, taget ansvar for den og sat den i perspektiv og sammenhæng. Genskabe og bevidstgøre sammenhængen mellem egne barndomserfaringer og oplevelser af egen virkelighed og nuværende mestringsstrategier. Voldens virkning på offeret tydeliggøres. Se volden fra den andens perspektiv. Nye idealer for, hvad det vil sige at være mand. Se visse samlivsproblemer som konsekvens af den tidligere voldsudøvelse. Vigtig faktor for at forebygge fremtidig vold er evnen til at udvise medfølelse, empati at kunne opleve og forstå andres angst og smerte.

4 ATV = Helhedsorienteret Et familieperspektiv på vold i hjemmet, hvor vi ikke mister hverken børnene, kvinderne eller den voldelige mand af syne. Børnemishandling i Danmark Undersøgelser fra udlandet antyder, at ca. 50% af de mænd, som bruger vold mod partner også bruger vold mod deres børn (Saunders, 1994) Blandt mænd, som ikke bruger vold mod partner er dette tal 7% (Straus, 1983) At være vidne til vold virkninger på børn Oplevelse af svigt fra voksne, de er afhængige af Skam og skamløshed som forsvar Barnet bærer virkninger af volden i krop og følelser, når det ikke er stort nok til at kunne sætte ord på det, som er sket. At være vidne til vold er at være udsat for vold (både situationen og relationen bliver traumatiseret). Børns erfaringer - volden Den største påvirkning for barnet er volden og det høje konfliktniveau mellem forældrene. Uforudsigeligheden i forældrenes adfærd og temperament opleves som en kronisk belastning for børnene. Vigtig forskel fra andre typer af traumer; traumets kilde er barnets omsorgsperson. At være vidne til vold er at være udsat for vold Frontpersonalets forholdsregler og rolle ved mistanke om vold Sikkerhed strategier for at fremme sikkerhed

5 Vold er ikke et relationsproblem! Gode råd til frontpersonale Spørg til volden som rutine og spørg konkret og detaljeret. Hvis det er tabu for dig at tale om vold, så forvent ikke at borgeren har nemmere ved det. Voldsudsatte har rationelle grunde til det, når de ikke taler om volden. Planlæg derfor mødet så den voldsudsatte føler sig sikker nok til at tale om sin livssituation Samarbejd mellem hjælpere for at undgå afmagt/handlingslammelse Dæmoniser ikke udøver. også for kvindernes skyld, da mange kvinder ikke ønsker at bryde forholdet på trods af stærke oplevelser med vold. Manden må ses som både voldsudøver, som partner og som far. Alvorliggør volden og menneskeliggør voldsudøveren Lav sikkerhedsplaner og risikovurderinger det er nødvendigt i arbejdet. Strategier for at fremme sikkerhed for ofrene Overskrift for sikkerhedsplan Vi ved, at vold er et almindeligt fænomen i familier med vanskeligheder. Rutinemæssige spørgsmål omkring vold bør integreres i alle hjælpeinstanser, som børn og potentielt udsatte kommer i forbindelse med. Vi må spørge om volden som rutine. Bliver vi diffuse i vores spørgsmål om vold, bliver vi utydelige og diffuse overfor dem, vi skal hjælpe hvad enten det er udøvere eller udsatte. Enhver tilnærmelse til udsatte og udøvere af vold kræver, at der også konkret er tænkt på sikkerhedsplaner for mødre og børn. Der skal skabes særlige rammer for at udsatte vover at tale om volden. Kvinder udsat for vold har brug for at kunne tale alene med nogen om det, de oplever. I samtalen med kvinden Hvad kan du gøre for at tage vare på dig selv (og dine børn) hvis der sker ny vold eller hvis du vurderer, at der er stor fare for ny vold? Der må konstant foretages risikovurderinger evaluering af, hvor alvorlig/farlig volden er for at kunne lave sikkerhedsplaner. Dette indebærer også at vurdere sikkerhed ved samvær Børns sikkerhed efter brud, når der er vold i familien Sikkerhedsaspekter ved fællessamtaler i familier med mistanke om vold Det er erfaringen, at vold ofte intensiveres og forværres efter brud. I denne potentielt farlige periode efter bruddet bliver spørgsmålet om forældremyndighed og samvær bragt op. Derfor bør kvinder og børns sikkerhed prioriteres af alle de instanser familien kommer i kontakt med i en sådan situation. Mange eksperter (Jaffe, 2003; Eriksson, 2001) anbefaler, at der ikke afholdes fællessamtaler, når der er vold eller mistanke om vold i familien Hvis der gennemføres fællessamtaler bør en række sikkerhedsspørgsmål vurderes og tages hensyn til (f.eks. i form af en udarbejdet kontrakt forud for samtalen). Formålet er, at volden alvorliggøres og man ikke risikerer at bidrage til den bagatellisering af volden, som sandsynligvis allerede foregår i familien.