40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser"

Transkript

1 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser I krisetider mødes mange selskaber med overvejelser om rekonstruktion. Rekonstruktion kan ske ved at tilføre selskabet midler eller ved at frigøre selskabet for gæld. Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven (herefter benævnt selskabslovene ) indeholder regler om kapitaltab, kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser. Det fremgår af reglerne, at ledelsen i selskabet løbende skal vurdere selskabets kapitalberedskab. Reglerne har til formål at hindre, at selskabet fortsætter sin virksomhed udover en vis grænse til skade for kreditorerne. I tilfælde af kapitaltab vil overvejelser om rekonstruktion blive aktualiseret. I teorien sondres der mellem forskellige rekonstruktionsmodeller. De interne og de eksterne. Med intern rekonstruktion menes rekonstruktion, der gennemføres af selskabet uden finansiel støtte fra personer eller grupper uden for selskabet. Med ekstern rekonstruktion menes rekonstruktion, hvorved der tilføres kapital til selskabet udefra. Under pkt. 2.1 behandles de interne rekonstruktionsmodeller (opskrivning af anlægsaktiver og kapitalnedsættelse), og under pkt. 2.2 behandles de eksterne rekonstruktionsmodeller (kapitalforhøjelse, tilskud, og gældseftergivelse/akkord). Rekonstruktion vil ofte blive iværksat på baggrund af de selskabsretlige regler, mens de skattemæssige konsekvenser af en rekonstruktion oftest afgør valget mellem mulige rekonstruktionsformer. De skattemæssige forhold ved rekonstruktion af selskaber er først og fremmest knyttet til følgende forhold: beskatning af debitorselskabet begrænsning af underskudsfremførsel i debitorselskabet rentefradrag i debitorselskabet ved gældseftergivelse anskaffelsessum for erhvervede aktier tabsfradrag hos kreditor I nærværende artikel behandles de skattemæssige konsekvenser for selskabet, selskabsdeltagerne og kreditorerne af en rekonstruktion. Artiklen behandler gældende ret pr. medio maj måned 2009 samt relevante dele af skattereformen (Forårspakken 2.0) vedtaget den 28. maj Artiklen behandler alene rekonstruktion af aktie- og anpartsselskaber (herefter samlet benævnt selskabet eller selskaberne ). Af Advokat Nicolai Thorsted, partner og leder af advokat-aktieselskabet Hortens afdeling for skatteret, og advokat Sanne Camilla Jensen, advokataktieselskabet Horten 40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser 41

2 Ny Skattereform Med Forårspakken indføres en ny sondring i forhold til selskabers beskatning af aktieavancer, der er baseret på karakteren af ejerskab i stedet for ejertid. Den gældende sondring mellem en ejertid på under 3 år (skattepligt) og en ejertid på 3 år eller mere (skattefrihed) afløses af en sondring mellem datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Det er kun direkte ejerskab, som tæller med i de 10 pct. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori aktier ejes er sambeskattede eller opfylder betingelserne for international sambeskatning. Definitionen indebærer ikke, at sambeskattede koncernselskaber kan opgøre ejerandele samlet. De aktier, der hverken er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, er porteføljeaktier. Ifølge Forårspakken skal gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende skal udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier samt koncerninterne tilskud være skattefrie uanset ejertid. Gevinst og tab på porteføljeaktier samt udbytte af porteføljeaktier skal derimod medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Til gengæld kan tab altid fradrages. Som udgangspunkt lagerbeskattes alle porteføljeaktier. 1. SELSKABETS KAPITALGRUNDLAG Ved selskabskapital forstås den kapital som fremgår af selskabets vedtægter. Selskabets egenkapital er sammensat af flere poster: i) selskabskapitalen, ii) overkurs 2 ved emission, iii) reserve for opskrivninger, iv) andre reserver, v) overført overskud eller underskud, som illustreret nedenfor. Omfanget af renoveringen har store skattemæssige konsekvenser. Valget af rekonstruktionsmodel bør overvejes nøje. Aktiver Passiver Selskabskapital 700 Overkurs ved emission 500 Reserve for opskrivninger 0 Andre reserver 0 Overført resultat -700 Egenkapital i alt 500 Egenkapitalen kan være formindsket, fordi de samlede aktiver er faldet i værdi, driften i selskabet har været underskudsgivende eller fordi selskabets samlede forpligtelser er forøget. Reduktionen af egenkapitalen kan være så betydelig, at den egenkapitalpost, som selskabskapitalen er udtryk for, ikke længere er til stede. Ifølge selskabslovene skal selskabets øverste ledelsesorgan senest 6 mdr. efter, at selskabet har tabt 50 % af sin selskabskapital 3 redegøre for selskabets økonomiske stilling over for selskabsdeltagerne og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder f.eks. om selskabet skal tilføres midler eller frigøres for gæld. 2. REKONSTRUKTIONSMODELLER 2.1 Selskabskapital interne rekonstruktionsmodeller Opskrivning af anlægsaktiver Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan i medfør af Årsregnskabsloven anvendes til dækning af et selskabs underskud. Reserven skal forøges med alle positive værdireguleringer fra dattervirksomheder, associerede virksomheder samt joint ventures, der regnskabsmæssigt behandles efter indre værdis metode. Øvrige lovpligtige reserver kan i medfør af aktieselskabsloven benyttes til dækning af underskud, når overførte samt andre ikke-bundne reserver forinden er brugt. Det formodes, at vedtægtsmæssige reserver kan anvendes til underskudsudligning, hvor vedtægterne ikke udtrykkeligt anfører andet. Hvis en vedtægtsmæssig reserve anvendes til udligning af underskud, skal den genetableres, når der igen opstår overskud, medmindre vedtægtsbestemmelsen besluttes ophævet. Hverken reserve for egne kapitalandele, reserve for dagsværdi på investeringsaktiver eller reserve for dagsværdi for biologiske aktiver kan anvendes til dækning af underskud. Opskrivningen har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet eller selskabsdeltageren Kapitalnedsættelse til dækning af underskud En enkel måde, at reetablere selskabskapitalen på, er at nedsætte kapitalen med tabet. Ved kapitalnedsættelse reduceres den nominelle selskabskapital. 4 Regnskabsmæssigt er det en betingelse for at foretage en kapitalnedsættelse til dækning af underskud, at underskudssaldoen forinden nedsættelsen er søgt nedbragt ved anvendelse af selskabets øvrige egenkapitalreserver, jf. pkt ovenfor. En kapitalnedsættelse løser imidlertid ikke nødvendigvis selskabets problemer, da selskabet ikke får tilført midler. Kapitalnedsættelse til dækning af underskud kan dog vise sig nødvendig. Hvis der f.eks. skal gennemføres en rekonstruktion af selskabet, hvor det får tilført eksterne midler ved en kapitalforhøjelse, kan det således ofte være nødvendigt forinden at foretage en kapitalnedsættelse til dækning af selskabets underskud, da de nye investorer ikke ønsker at tage del i et allerede oparbejdet underskud. 42 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser 43

3 Selve gennemførelsen af en kapitalnedsættelse til dækning af underskud sker ved en regnskabsmæssig ompostering, som illustreret nedenfor. I eksemplet anvendes overkurs på kr. 500 samt kapitalnedsættelse med kr. 200 til indfrielse af underskuddet på kr Selskabskapital Overkurs ved emission Overført resultat Egenkapital i alt En kapitalnedsættelse besluttes af generalforsamlingen. Kapitalnedsættelsen indebærer en vedtægtsændring, og beslutningen herom skal derfor som minimum vedtages med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring (dvs. to tredjedele). Ledelsen er ansvarlig for, at der efter nedsættelsen er fuld dækning for selskabskapitalen samt de henlæggelser og reserver, der er specificeret i selskabslovene eller i vedtægterne. Kapitalnedsættelse til dækning af underskud kræver ikke indkaldelse af kreditorerne, men der skal udarbejdes en erklæring fra en uvildig vurderingsmand i praksis normalt revisor - om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet, således at der er sikkerhed for, at der ikke ved nedsættelsen skabes mulighed for senere udbetaling til selskabsdeltagerne. Kravet om erklæring gælder dog ikke, hvis der samtidigt med kapitalnedsættelsen tegnes en kapitalforhøjelse, som mindst svarer til nedsættelsen Skattemæssige konsekvenser for selskabet En kapitalnedsættelse til dækning af underskud har som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for selskabet. I tilfælde, hvor der sker kapitalnedsættelse samtidig med en forhøjelse af selskabskapitalen 5 uden fortegningsret for selskabets nuværende selskabsdeltagere, vil der dog kunne opstå underskudsbegrænsning, jf. princippet i Ligningslovens 15, stk. 7. Ifølge denne bestemmelse kan underskud fra et tidligere indkomstår ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter 6, såfremt mere end 50 % af kapitalen i selskabet ved indkomstårets udløb ejes af andre selskabsdeltagere end ved begyndelsen af underskudsåret. Tilsvarende gælder, hvis andre selskabsdeltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 % af den samlede stemmeværdi. Det kan endvidere overvejes om en koncernforbindelse 7 mellem to selskaber ophører i sambeskatningsøjemed 8, når selskabskapitalen i datterselskabet nedsættes til kr. 0 efterfulgt af en kapitalforhøjelse uanset at denne tegnes af den eller de oprindelige selskabsdeltager(e). Såfremt kapitalen i stedet nedskrives til kr. 1 og moderselskabet bevarer majoriteten i selskabet vil denne risiko kunne undgås. Ved en kapitalnedsættelse efterfulgt af en kapitalforhøjelse uden fortegningsret for selskabets tidligere koncernforbundne selskabsdeltagere vil en eventuel sambeskatning også kunne ophøre, såfremt betingelserne for sambeskatning herefter ikke længere er til stede. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor tredjemand erhverver flertallet af kapitalen og/eller stemmerne 9. Ophører sambeskatning, vil underskud, der ellers kunne udnyttes af de øvrige sambeskattede selskaber, blive til særunderskud, som kun datterselskabet kan bruge Skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren Aktier og anparter, der nedskrives ved en kapitalnedsættelse anses for afstået 10. Et evt. fradragsberettiget tab på aktierne eller anparterne, vil som følge af kapitalnedsættelsen blive reduceret. 11 I relation til anskaffelsestidspunktet for aktier og anparter i forbindelse med en kapitalnedsættelse efterfulgt af en kapitalforhøjelse, gælder at de først erhvervede aktier/anparter falder bort og at de nye aktier/anparter anses for anskaffet på tidspunktet for kapitalforhøjelsen 12. Efter vedtagelse af Forårspakken får ovennævnte konsekvenser dog fremadrettet alene betydning for fysiske personer, næringsdrivende selskaber og selskaber, der har porteføljeaktier, idet selskaber fremadrettet ikke har fradrag på tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ejertiden er under alle omstændigheder irrelevant fra den 1. januar Kapitalnedsættelse eller overførsel af underskud? Hvis underskuddet er en engangsforestilling, eller hvis selskabet forventer overskud fremover, er det rimeligt ikke straks at angribe selskabskapitalen. Underskud i et givet regnskabsår udlignes derfor sædvanligvis ikke straks i selskabskapitalen, men overføres til næste års regnskab som en fradragspost til egenkapitalen. Virkningen heraf er, at underskuddet forlods skal dækkes ind af de kommende års overskud. Ledelsen i selskabet er ansvarlig for, at overførslen af underskud er forsvarlig. Hvis selskabet fortsætter sin virksomhed uden at foretage de nødvendige foranstaltninger med hensyn til selskabskapitalen, kan ledelsen pådrage sig et erstatningsansvar. 2.2 Egenkapital eksterne rekonstruktionsmodeller Kapitalforhøjelse De selskabsretlige regler om kapitalforhøjelse skal sikre, at der reelt stilles kapital til rådighed for selskabet. Kapitalforhøjelse kan ske ved kontant indbetaling, indbetaling af andre værdier end kontanter (apportindskud) og ved gældskonvertering. Ved kapitalforhøjelse forhøjes den nominelle selskabskapital uden at dette berører selskabets øvrige egenkapitalposter. Dette er illustreret nedenfor med et eksempel, hvor der indskydes nominelt kr. 300 mod udstedelse af nye aktier eller anparter, dvs. selskabet har uanset kapitalforhøjelsen fortsat tabt en del af den nominelle selskabskapital, jf. forholdet mellem selskabskapitalen og egenkapitalen. Selskabskapital Overkurs ved emission Overført resultat Egenkapital i alt Beslutningen om kapitalforhøjelse træffes af generalforsamlingen. Kapitalforhøjelsen indebærer en vedtægtsændring, og beslutningen herom skal derfor som minimum vedtages med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring (dvs. to tredjedele). Det beløb, som indbetales for en aktie eller en anpart, må ikke være lavere end aktiens eller anpartens pålydende. En kapitalforhøjelse kan således alene gennemføres til overkurs eller til kurs 100, jf. dog pkt om gældskonvertering. Ved kapitalforhøjelse til kurs 100 reduceres underskuddet ikke, da det beløb, der indskydes samtidig forhøjer selskabskapitalen. Sker kapitalforhøjelse i stedet til overkurs forhøjes de frie reserver, som kan anvendes til dækning af underskud, som illustreret nedenfor med et eksempel, hvor der indskydes nominelt kr. 100 med overkurs (kr. 200). Selskabskapital Overkurs ved emission Overført resultat Egenkapital i alt I det følgende vil først kapitalforhøjelser ved kontantindbetaling og apportindskud blive behandlet og herefter kapitalforhøjelser ved konvertering af gæld Kontant indbetaling / apportindskud Skattemæssige konsekvenser for selskabet Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital, skal ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, jf. Selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 1. Dette gælder både udvidelser ved kontante indskud og apportindskud. Selv om indskud til overkurs ikke er direkte skattepligtige for selskabet, kan sådanne indskud have betydning for selskabets skatteaktiver, idet muligheden for underskudsfremførsel eventuelt begrænses efter Ligningslovens 15. Sker der nedbringelse eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et selskab, hvori debitorselskabet ejer mere end 10 % af selskabskapitalen, skal indskuddet skattemæssigt behandles som om, der var sket gældsnedsættelse, jf. Ligningslovens 15, stk Dette betyder, at det fremførselsberettigede underskud nedsættes med det beløb, hvormed den indfriede fordrings nominelle værdi overstiger fordringens kursværdi. Ved opgørelse af fordringens kursværdi ses der bort fra det foretagne kapitalindskud. Det fremførselsberettigede underskud reduceres imidlertid ikke i det omfang, debitorselskabet efter reglerne for koncernselskaber 13 i Kursgevinstlovens 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen ved indkomstopgørelsen. Reduceringen af underskudsbegrænsningen, opgøres her som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet 14 Underskudsbegrænsningen sker dog i det hele kun, hvor nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer, jf. Ligningslovens 15, stk Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser 45

4 Der foreligger som udgangspunkt en samlet ordning, når en eller flere kreditorer, der repræsenterer mere end 50 % af den usikrede gæld, deltager i ordningen. 15 Herudover gælder dog yderligere, at den ikke omfattede usikrede gæld kun må udgøre småkrav 16. Der må således ikke være enkelte store kreditorer, som ikke deltager. Begge betingelser skal være opfyldt. Antallet af kreditorer, som deltager i ordningen er derimod underordnet og én kreditor kan i princippet være tilstrækkelig. Herudover vil der i tilfælde, hvor der sker en kapitalforhøjelse uden fortegningsret for selskabets tidligere selskabsdeltagere, kunne ske underskudsbegrænsning, hvis mere end 50 % af selskabskapitalen skifter ejer eller mere end 50 % af den samlede stemmeværdi overgår til andre selskabsdeltagere, jf. princippet i Ligningslovens 15, stk. 7 nærmere beskrevet under pkt Skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren En kapitalforhøjelse har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren, medmindre kapitalindskuddet efterfølges af indfrielse af en fordring, jf. pkt eller der sker en kapitalnedsættelse samtidigt med kapitalforhøjelsen. I de tilfælde, hvor der sker kapitalnedsættelse samtidig med en forhøjelse af selskabskapitalen, får selskabsdeltageren et nyt anskaffelsestidspunkt for sine aktier eller anparter. Dette kan bl.a. få betydning for, hvornår et selskab kan sælge aktier eller anparter skattefrit. Fra 1. januar 2010 vil dette dog ikke længere få betydning, idet Forårspakken ophæver reglen om 3 års ejertid. Et statusskifte, fra datterselskabsaktie/koncernselskabsaktie til porteføljeaktie eller omvendt, vil kunne medføre afståelsesbeskatning. Aktier og anparter anses i sådanne tilfælde for afstået og anskaffet igen. Hvis en selskabsdeltager går fra at have datterselskabsaktier og/eller koncernselskabsaktier til at have porteføljeaktier, vil selskabsdeltageren gå fra skattefrihed til skattepligt. Går selskabsdeltageren derimod fra at have porteføljeaktier til at have datterselskabsaktier og/eller koncernselskabsaktier, vil selskabsdeltageren gå fra skattepligt til skattefrihed. Der bør derfor udvises varsomhed i forbindelse med kapitalforhøjelse, der sker uden fortegningsret for selskabets aktionærer eller i det hele taget hvor ejerforholdene i selskabet ændrer sig, jf. ovenfor under punkt Gældskonvertering I nogle tilfælde sker der hverken tilførsel til selskabet i form af kontantindskud eller apportindskud. I stedet ændrer selskabets gæld retlig beskaffenhed fra at være fremmedkapital til at blive egenkapital. Der tales her om gældskonvertering. Ved en gældskonvertering ombyttes kreditors fordringer på selskabet med aktier eller anparter i selskabet. Gældskonverteringer anvendes ofte som led i en rekonstruktion, idet den gæld, der er tale om at konvertere, ofte ikke kan betales. Kreditorernes valg står altså her mellem at konstatere et tab eller konvertere i håb om, at de modtagne aktier eller anparter på et senere tidspunkt vil stige i værdi. Fordringer kan konverteres til dens nominelle værdi, selvom fordringens kursværdi er under 100. Konverteringen sker regnskabsmæssigt ved, at kr. x af selskabets langfristede gæld bortfalder, og selskabskapitalen forøges med et tilsvarende beløb. I eksemplet nedenfor konverteres nominelt kr fra posten langfristede gældsposter til posten selskabskapital. Selskabskapital Overkurs ved emission Overført resultat Egenkapital i alt Langfristede gældsposter Kortfristede gældsposter Ledelsen i selskabet er ansvarlig for, at konverteringen er forsvarlig. Hvis selskabet fortsætter sin virksomhed på baggrund af en rekonstruktion, som omfatter en konvertering, uden at der er mulighed for, at selskabet kan overleve, kan ledelsen pådrage sig et erstatningsansvar over for såvel de konverterende som senere tilkommende kreditorer for den uforsvarlige rekonstruktion. Et erstatningsansvar efter almindelige erstatningsregler kan principielt også tænkes for rådgivere og kreditorer, som via en gældskonvertering medvirker til en tabsgivende rekonstruktion Skattemæssige konsekvenser for selskabet Gældskonvertering sidestilles skattemæssigt med gældsnedsættelse 17. Konverterer en kreditor en fordring i selskabet til selskabskapital, kan denne konvertering resultere i skattepligt eller underskudsbegrænsning for selskabet. Skattepligten og underskudsbegrænsningen indtræder i det år, hvori konverteringen finder sted b Singulær ordning Hvis der foreligger en samlet ordning 18 er gældskonverteringen skattefri for selskabet, jf. Kursgevinstlovens 24, stk. 1. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for konverteringen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter Selskabsskattelovens 31D, jf. nedenfor under pkt b Fordringens værdi skal beregnes på grundlag af det provenu, som kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen. 19 Ved opgørelsen skal der ses bort fra likvidationsomkostninger. 20 Selskabets underskud nedsættes med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen, jf. Ligningslovens 15, stk. 2. Såfremt en gæld f.eks. nedsættes fra til kr , reduceres debitorselskabets adgang til at udnytte et underskud i det indkomstår, hvori rekonstruktionen gennemføres, eller et tidligere indkomstår, med kr Underskudsbegrænsning efter Ligningslovens 15, stk. 2-5 indebærer at debitorselskabet begrænses i adgangen til at fremføre uudnyttede underskud og tab efter Aktieavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Ejendomsavancebeskatningsloven i nævnte rækkefølge. Begrænsningen rammer såvel det indkomstår, hvor rekonstruktionen finder sted, som tidligere indkomstår. Underskudsbegrænsningen reduceres imidlertid med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelsen. Dvs. i samme omfang, som gældseftergivelsen herefter skal indgå i debitorselskabets skattepligtige indkomst, begrænses det fremførselsberettigede underskud ikke. I koncernforhold 21 reduceres underskudsbegrænsningen endvidere i det omfang, debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Dvs. tilfælde, hvor debitorselskabet ikke beskattes af kursgevinst af gælden, fordi kreditor er et koncernforbundet selskab, der ikke har fradrag for det modsvarende kurstab. Denne bevarelse af adgangen til underskudsfremførsel ved gældseftergivelse må begrundes med, at koncernselskaberne i skattemæssig henseende betragtes under ét. Kreditorselskabets manglende tabsfradrag opvejes her af debitorselskabets bevarelse af underskud. Underskudsbegrænsning vedrører debitorselskabets usikrede gæld. Kursværdien og dermed den del, der sker underskudsbegrænsning med, kan påvirkes ved at ændre hele eller dele af den usikrede gæld til ansvarlig lånekapital 22. Det bør derfor overvejes at foretage rekonstruktionen i to tempi, ved forinden selve rekonstruktionen, at lade selskabsdeltageren ændre sit tilgodehavende i selskabet til ansvarlig lånekapital. Derved stiger kursværdien på den øvrige usikrede gæld og underskudsbegrænsningen reduceres a Samlet ordning Foreligger der en singulær ordning (dvs. når betingelserne i Kursgevinstlovens 24 ikke er opfyldte) eller nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringens værdi, er selskabet skattepligtig af den ved konverteringen opnåede fordel, jf. Kursgevinstlovens 6 og 24, stk. 1, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter Selskabsskattelovens 31D. I samme omfang som gældseftergivelsen herefter skal indgå i selskabets skattepligtige indkomst, begrænses det fremførselsberettigede underskud ikke. Ifølge Kursgevinstlovens 8, skal gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ikke medregnes, såfremt kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens 31 D. Kursgevinstlovens 8 og 24 er begge særlige undtagelser til hovedreglen om at gevinst på gæld er skattepligtig. Det er derfor SKATs opfattelse, at gevinst på gæld er skattefri for debitor, såfremt dette følger af blot én af bestemmelserne Skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren Der er som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser ved en gældskonvertering for selskabsdeltagerne. Som følge af Forårspakken, bør selskabsdeltageren dog være opmærksom på, om der sker ændringer i ejerforholdet, som medfører statusskifte på aktierne eller anparterne, jf. nærmere pkt Skattemæssige konsekvenser for kreditor Når selskabskapitalen erhverves ved konvertering af gæld, vil anskaffelsessummen udgøre fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet. 24 Kreditor er således stillet på samme måde, som hvis kreditor havde afstået fordringen og anvendt den til at tegne aktier eller anparter for ved kontant indbetaling. Efter vedtagelse af Forårspakken har anskaffelsessummen dog alene betydning for fysiske personer, næringsdrivende selskaber eller selskaber, der modtager porteføljeaktier. Selskaber vil fremadrettet ikke skulle medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier a Kreditor - selskaber For kreditor er gældseftergivelsen udtryk for, at kreditor lider et kurstab på den pågældende fordring. Som udgangspunkt medregnes enhver gevinst og ethvert tab på en fordring, uanset årsag hertil, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Kursgevinstlovens Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser 47

5 b Kreditor - koncernselskaber For selskaber i koncernforhold, er der ikke fradragsret. Der gælder dog følgende undtagelser hertil, jf. Kursgevinstlovens 4: 1. Valutakurstab 2. Tab på fordringer for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser (ej indenfor sambeskatning og ej skiftet karakter til udlån) Tab på børsnoterede fordringer 4. Rentefordringer udenfor sambeskatning, såfremt renterne er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst 5. Pengenæringsdrivende kreditorer c Kreditor fysiske personer Fysiske personer har ikke fradragsret i forbindelse med konvertering af en fordring til selskabskapital, medmindre der er tale om pengenæring, eller hvor fordringens hovedstol reguleres i fremmed valuta, jf. Kursgevinstlovens 14 sammenholdt med lovens 13 og Kontant kapitalforhøjelse til indfrielse af kreditors fordring Skattemæssige konsekvenser for Selskabet En kontant kapitalforhøjelse er som udgangspunkt skattefri for selskabet, jf. pkt Hvis kapitalforhøjelsen imidlertid sker i forbindelse med en hel eller delvis indfrielse af en fordring, kan der opstå underskudsbegrænsning for selskabet, jf. Ligningslovens 15, stk. 4. Dette gælder, hvor indfrielsen af fordringen sker i forbindelse med, at fordringens kreditor foretager et kapitalindskud i selskabet. Underskud fortabes endvidere, såfremt en fordring nedbringes eller indfries i forbindelse med et kapitalindskud efter Selskabsskattelovens 31D til debitorselskabet eller et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et selskab hvori debitorselskabet ejer mere end 10 % af kapitalen, når kapitalindskuddet foretages af: fordringens kreditor eller dennes ægtefælle, et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af selskabskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne, af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens 4, stk. 2, af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1-4, eller af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. En tæt sammenhæng mellem kapitalindskuddet og gældsindfrielsen kan således medføre således underskudsbegrænsning for debitorselskabet. Formelt foreligger der en skattefri kapitaludvidelse, men reelt er der tale om gældseftergivelse, og der foreligger derfor også underskudsbegrænsning i dette tilfælde. 27 Selskabets underskud nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. Ligningslovens 15, stk. 2. Underskudsbegrænsningen reduceres med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelsen. Underskudsbegrænsningen reduceres endvidere i det omfang, debitorselskabet efter reglerne for koncernselskaber i kursgevinstlovens 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Underskudsbegrænsningen sker dog i det hele kun, hvor nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer, jf. Ligningslovens 15, stk. 5. Se beskrivelse af samlet ordning under pkt Skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren Aktieavancebeskatningslovens 28 indeholder en bestemmelse om nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier og anparter anskaffet ved kapitaludvidelse til indfrielse af en fordring. Ifølge bestemmelsen skal anskaffelsessummen nedskrives med forskellen på den indfriede fordrings nominelle værdi og fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Formålet med reglen er at forhindre, at en kreditor eller en kautionist konverterer et truende, ikke-fradragsberettiget tab på en fordring eller en kaution til et fradragsberettiget tab på aktier eller anparter ved at indskyde kapital i debitorselskabet, som derefter nedbringer fordringen med indskuddet. Det er en forudsætning for anvendelse af reglen, at indskuddet skal være foretaget i det selskab, der er debitor for den indfriede fordring, eller i et selskab, hvori debitor ejer mere end 10 pct. af selskabskapitalen, jf. Aktieavancebeskatningslovens 28 stk. 1. Reglen er afgrænset med hensyn til, hvem der har foretaget indskuddet. Denne afgrænsning svarer til den tilsvarende afgrænsning i Ligningslovens 15, stk. 4 om underskudsbegrænsning, jf. om afgrænsningen i pkt Det er endelig en forudsætning, at indskuddet anvendes til at betale gælden til indskyderen m.fl. Der er dog ingen faste grænser for den tidsmæssige sammenhæng mellem indskuddet og gældsindfrielsen eller gældsnedbringelsen 28. Til forskel fra reglerne i Ligningslovens 15, stk. 4-5, er det ikke nogen forudsætning for anvendelsen af reglen i Aktieavancebeskatningslovens 28, at nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Reduktionen af anskaffelsessummen opgøres som det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved nedbringelse af en fordring, opgøres reduktionen forholdsmæssigt som det beløb, hvormed den nedbragte del af fordringens pålydende overstiger denne del af fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af fordringens eller delfordringens kursværdi ses bort fra det foretagne indskud. Der ses således bort fra den forøgelse af debitorselskabets indre værdi, som forårsages af indskuddet. Ifølge Aktieavancebeskatningslovens 28, stk. 2, skal der kun ske reduktion af anskaffelsessummen, når kreditoren ikke ville kunne opnå fradragsret for et eventuelt tab på den indfriede eller nedbragte fordring. Med Forårspakken har dette dog alene betydning for fysiske personer, næringsdrivende selskaber eller selskaber, der modtager porteføljeaktier, idet selskaber fremadrettet ikke vil skulle medregne gevinst og tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier Tilskud Hvis et selskab får tilført kapital uden, at der sker selskabskapitaludvidelse, anses det skatteretligt og selskabsretligt for et tilskud. Tilskud kar karakter af kapitalindskud og skal derfor ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen. Indregningen på egenkapitalen sker direkte på de frie reserver under egenkapitalen (overkurs ved emission eller overført resultat), da der ikke er tale om en kapitaludvidelse, I nedenstående eksempel, har selskabet modtaget et tilskud på kr. 300, som er indregnet på posten overført resultat. Selskabskapital Overkurs ved emission Overført resultat Egenkapital i alt Langfristede gældsposter Kortfristede gældsposter Da der ikke er tale om en forhøjelse af den registrerede kapital, er der ingen særlige selskabsretlige bestemmelser, som skal iagttages for det modtagende selskab Skattemæssige konsekvenser for selskabet Tilskud er skattepligtige som gaver efter Statsskattelovens 4, medmindre tilskuddet kan ydes skattefrit efter tilskudsreglerne om koncerninternt tilskud i Selskabsskattelovens 31D eller kan betragtes som skattefrit udbytte efter Selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr a Skattepligtige tilskud Hvis tilskuddet er skattepligtigt og selskabet har et skattemæssigt underskud, vil underskuddet kunne udnyttes i forbindelse med tilskuddet b Skattefrie tilskud Med bestemmelsen i Selskabsskattelovens 31D er der åbnet op for, at der kan ydes skattefrit tilskud mellem selskaber, der er koncernforbundne. 30 Skattefriheden for tilskuddene forudsætter, at der er national sambeskatning eller kunne være international sambeskatning. Tilskudsyderen skal enten være ultimativt moderselskab i koncernen eller et selskab, der kan udlodde skattefrit udbytte til et andet selskab i koncernen. Bestemmelsen finder endvidere kun anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsmodtageren og yderen eksister i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken tilskudstidspunktet skal ligge. Med Forårspakken ophæves kravet pr. 1. januar 2010 om, at skattefriheden for koncerntilskud er betinget af, at moderselskabet har ejet aktier i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det vil sige, at der vil være skattefrihed for koncerntilskud uanset moderselskabets ejertid for aktierne i tilskudsmodtageren. Der opstår underskudsbegrænsning, hvis tilskuddet anvendes til nedbringelse eller indfrielse af en fordring, jf. Ligningslovens 15, stk. 4. Der opstår dog kun underskudsbegrænsning, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, jf. Ligningslovens 15, stk. 5. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen, jf. Ligningslovens 15, stk. 5, jf. stk. 2. Ved opgørelsen af underskudsbegrænsningen bortses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud. Underskudsbegrænsningen reduceres endvidere i det omfang, debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen ved indkomstopgørelsen. Reducering af underskudsbegrænsningen opgøres her som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. 48 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser 49

6 Skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren/ yderen Yderen af tilskuddet har som udgangspunkt ikke fradragsret for tilskuddet. Hvis yderen kan sandsynliggøre, at tilskuddet er en driftsomkostning for yderen, kan tilskuddet dog fradrages efter den almindelige fradragsregel i Statsskattelovens 6. Dette vil kunne være tilfældet, hvis tilskuddet er ydet af hensyn til yderens egen drift, f.eks. i tilfælde, hvor yderen er afhængig af, at det modtagende selskab fortsat leverer produkter eller aftager varer fra yderen. Da tilskud efter Selskabsskattelovens 31D er skattefrie for modtageren, kan yderen ikke fradrage sådanne tilskud. Dette gælder også de særlige tilfælde, hvor tilskuddet ellers ville være fradragsberettiget, idet det er ydet af hensyn til yderens egen drift. Yderen opnår ikke en højere anskaffelsessum for sine aktier eller anparter. Hvis yderen har til hensigt at opnå en højere anskaffelsessum på aktier eller anparter, bør der i stedet for tilskud foretages en almindelig kapitalforhøjelse. Efter 1. januar 2010 er dette ikke længere relevant for selskaber, der ejer datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, da gevinst og tab ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst Lån contra tilskud Hvis der ydes lån til et nødlidende selskab, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt lånet reelt har karakter af et tilskud, 31 som i så fald skal behandles efter ovennævnte regler Gældseftergivelse/ Akkord En gældseftergivelse, som et selskab opnår, er udtryk for, at selskabet har opnået en kursgevinst efter Kursgevinstloven. Den skattemæssige behandling af en sådan kursgevinst er reguleret i Kursgevinstlovens 6-8 og 24. En tvangsakkord reguleres af Konkursloven 32, mens en frivillig akkord er en aftale reguleret af Aftaleloven mellem debitor og en eller flere af dennes kreditorer om nedsættelse eller bortfald af debitors gæld Skattemæssige konsekvenser for selskabet Gældseftergivelse og gældskonvertering sidestilles skattemæssigt, jf. Ligningslovens 15, stk. 2 og Kursgevinstlovens 24, stk. 1. Hvis et selskab opnår en gældseftergivelse, kan eftergivelsen resultere i skattepligt, jf. Kursgevinstlovens 24, stk. 1. Hvis gældseftergivelsen derimod er skattefri, kan der ske underskudsbegrænsning, jf. Ligningslovens 15, stk. 3, jf. stk. 2. Underskuddet nedsættes i så fald med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Gældseftergivelse og gældskonvertering har således stort set de samme skattemæssige konsekvenser. Jf. nærmere om de skattemæssige konsekvenser, herunder også om koncernforbundne selskaber, under pkt a. Rentefradragsretten Såfremt et selskab får eftergivet en del af sin gæld, har dette endvidere betydning for rentefradragsretten, idet der som hovedregel kun er fradrag for en forholdsmæssig del af de påløbne renter vedrørende den eftergivne gæld, jf. Ligningslovens 5, stk Hvis et selskab opnår gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Hvis selskabet allerede før gældseftergivelsen har foretaget fradrag for renter, kan selskabet dog opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter nedsættelsen. Der skal således kun reguleres for tidligere år34, hvis gælden nedsættes til et beløb, der er mindre end de tidligere foretagne fradrag. Denne undtagelse er primært begrundet i administrative hensyn. Hensigten med bestemmelsen er at begrænse rentefradragsretten ved at fordele en gældseftergivelse forholdsmæssigt mellem hovedstol og renter, uanset hvilken aftale parterne har indgået herom. Eksempel: I år 1 er der vedr. en gæld på kr. påløbet kr. i (ubetalte) renter. Da der ikke henstår ubetalte renter vedr. tidligere år, kan de kr. fratrækkes i år 1. I år 2 påløber yderligere kr. i (ubetalte) renter, hvorefter gælden udgør kr., hvoraf kr. er renter. Halvdelen af gælden eftergives. Rentefradraget er her maksimeret til halvdelen, eller kr., og da de er fratrukket i år 1, vil der ikke være yderligere rentefradrag. Ligningslovens 5, stk. 9 omfatter ifølge TfS ikke gældskonvertering eller indfrielse af gæld i forbindelse med kapitalforhøjelse i selskabet. Der er uden betydning, om gælden eftergives i en samlet ordning eller en singulær ordning Skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren Gældseftergivelse / akkord foretaget af tredjemand har ingen skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltageren Skattemæssige konsekvenser for kreditor Se under pkt KONKLUSION Den skattemæssige behandling af en rekonstruktion vanskeliggøres af, at der findes særlige regler for nærsten enhver tænkelig situation. De skattemæssige konsekvenser er f.eks. forskellige afhængige af, hvorvidt gældsnedskrivning gennemføres som en samlet ordning eller som en singulær ordning. Ved gældskonverteringer mv. er der endvidere forskel afhængigt af, om konverteringen sker mellem koncernforbundne eller uafhængige parter. Et kriseramt selskab vil typisk have genereret skattemæssige underskud, som er værd at bevare i forbindelse med en rekonstruktion til at nedbringe fremtidige skattepligtige indtægter. Ved anvendelse af skattefrie modeller ved rekonstruktion skal man være opmærksom på, at skattemæssige underskud kan bortfalde eller reduceres i forbindelse med eftergivelse eller nedskrivning af gæld. Skattemæssige underskud kan tillige blive begrænset i deres anvendelsesmuligheder, hvis majoriteten i et kriseramt selskab skifter hænder. Valg af rekonstruktionsmodel bør derfor overvejes nøje. Endelig bør det overvejes om flere rekonstruktionsmodeller med fordel kan kombineres i den konkrete situation. Vi har nedenfor indsat et forenklet eksempel på kombination af to modeller. Eksempel 1: Et moderselskab har en usikret fordring på debitorselskabet på kr En ekstern kreditor har en usikret fordring på debitorselskabet på kr Samlet set har debitorselskabet en usikret gæld på kr Debitorselskabet har kr til at betale gælden med. Den eksterne kreditor opnår herved en dækning på ca. 33 % af sin fordring. Den eksterne kreditor kræver imidlertid at opnå dækning for 50 % af sin fordring, før han vil deltage i ordningen. Her kan det være relevant at dele rekonstruktionen op i to tempi. Først gennemføres en singulær ordning efter reglerne for koncernselskaber i kursgevinstlovens 8, hvorefter moderselskabet eftergiver 50 % af sin fordring på selskabet. Der vil i dette tilfælde være tale om et tilskud. Da der er tale om koncernforbundne selskaber, er tilskuddet skattefrit for debitorselskabet. Da moderselskabet ikke har fradrag for tilskuddet, opstår der ikke underskudsbegrænsning i debitorselskabet, jf. Ligningslovens 15, stk. 4, jf. stk. 2. Efter gennemførslen af 1. tempi, har debitorselskabet fået nedsat sin usikrede gæld til kr Den eksterne kreditors fordring kan herefter dækkes med 50 %. Det koncernforbundne selskab kan have en interesse i en sådan ordning, idet den eksterne kreditor herefter ikke kan begære debitorselskabet konkurs. 50 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser 51

7 career Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille. Noter 1 Artiklen tager ikke højde for moderniseringen af selskabslovgivningen, idet ikrafttrædelsestidspunktet for denne endnu ikke ligger fast. 2 Overkursen er det beløb, som betales ud over den pålydende værdi af de nytegnede aktier eller anparter. 3 Kapitaltabsreglerne sigter alene mod egenkapitalposten selskabskapital. Såfremt egenkapitalen er under 50 % af den registrerede selskabskapital, vil kapitaltabsreglerne finde anvendelse. 4 Kapitalnedsættelse kan ske ned til den lovpligtige minimumsselskabskapital. 5 Jf. også pkt Med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. 7 Ifølge Selskabsskattelovens 31C udgør et moderselskab sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab er et moderselskab, hvis det i) besidder flertallet af stemmerne i et selskab, ii) er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af datterselskabets øverste ledelsesorgan, iii) er selskabsdeltager og har ret til at udøve bestemmende indflydelse over datterselskabetss driftsmæssige og finansielle ledelse på baggrund af vedtægtsbestemmelse eller aftale, iv) er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med de øvrige selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i datterselskabet, eller v) besidder kapitalandele i datterselskabet og udøver en bestemmende indflydelse over selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse. 8 Reglerne om sambeskatning findes Selskabsskattelovens 31ff. 9 Jf. note Jf. SKM H 11 Der gælder særlige regler for situationer, hvor selskabet tilbagekøber aktier og anparter og efterfølgende annullerer disse, jf. Ligningslovens 16A, stk. 11 og Skatteretten 2, 4. udgave, 2005, side 541f. 12 Jf. SKM H 13 Koncernforhold defineres i Kursgevinstloven som selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 % aktiekapitalen i hvert selskab eller råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert selskab, jf. Kursgevinstlovens 4, stk. 2. Ved vurderingen heraf medregnes såvel direkte som indirekte ejerskab samt nærtståendes aktiebesiddelser. 14 Se SKM LSR om sammenhængen mellem Ligningslovens 15, stk. 5 og Kursgevinstlovens 8, når indfrielsen sker til kurs Jf. SKM LSR. Se dog også TfS LR (knap 50 %) og TfS LR (ca. 49 %). 16 Jf. SKM H (én kreditor med ca. 33 % usikret gæld deltog ikke i ordningen ej samlet ordning.) og SKM SR (næststørste og tredjestørste kreditorers usikrede gæld på tilsammen 28,8 % blev ikke anset for småkrav ej samlet ordning). 17 Jf. Ligningslovens 15, stk. 2 og Kursgevinstlovens 24, stk Jf. pkt Dvs. alene helt eller delvist ubehæftede aktiver skal medregnes, jf. U H. 20 Hvis f.eks. et selskab har kr til de usikrede kreditorer og de usikrede kreditorers krav tilsammen er kr , er fordringens værdi 10 %. Se også LV 2009 S.C , som nærmere redegør for, hvordan fodringens kursværdi skal opgøres. 21 Jf. note Man bør dog være opmærksom på, at der ikke sker omkvalificering, således at den ansvarlige lånekapital betragtes som tilskud, jf. problematikken (dokumentationskrav) i TfS LSR. 23 SKM LR 24 At der selskabsretligt kan konverteres til kurs 100 medfører således ikke, at dette også kan godkendes skattemæssigt. Den skattemæssige anskaffelsessum ansættes derfor til fordringens kursværdi, da dette ellers ville kunne give anledning til fradrag i forbindelse med afståelse eller indfrielse af aktierne eller anparterne i selskabet. Jf. f.eks. U H, hvor den skattemæssige afståelsessum for aktierne blev ansat til kursværdien af den konverterede gæld. 25 Dette gælder dog ikke tab ved indeksregulering af gæld i Danmark, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten (blåstemplet gæld), jf. Kursgevinstlovens 7, stk. 1. Dette gælder ligeledes ikke ved indfrielse af blåstemplet gæld i Danmark til forudsat fastsat overkurs, jf. Kursgevinstlovens 7, stk Et varetilgodehavende kan overgå til at blive betragtet som et egentligt pengelån, såfremt der er tale om en langvarig kreditgivning på usædvanlige vilkår. 27 Jf. SKM LSR 28 Jf. SKM LSR 29 Problemstillingen er behandlet i Erhvervs & Selskabsstyrelsens notat Notat om selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern dateret 28. april Se nærmere om de skattemæssige og de selskabsretlige konsekvenser af muligheden for koncerntilskud Thomas Rønfeldt, Nikolaj Vinther og Erik Werlauff i SPO (Skattefrie koncerntilskud selskabsretlige faldgruber). 31 Jf. TfS Konkurslovens afsnit III. 33 Jf. Ligeledes pkt. 6 i cirkulære nr. 26 af den 25. februar I så fald skal der ske genoptagelse inden for fristerne i Skatteforvaltningslovens 26 og 27. Teamwork Vi lægger vægt på samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. For os handler det om at drage nytte af hinandens kompetencer for at yde den bedste service for vores kunder. Dynamiske PwC er en virksomhed, der hele tiden bevæger sig fremad og udvikler sig. For os er forretningsudvikling altafgørende. Vi er fremtidens virksomhed. Læs mere om PwC og dine muligheder hos os på Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning. Vi leverer desuden konsulentydelser, outsourcing og uddannelse. Mere end medarbejdere i 153 lande arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed PricewaterhouseCoopers. M&C Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser R&R nr

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc

Ringsted Forsyning. Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012. pwc Ringsted Forsyning A/S Vurderingsberetning med tilhørende udkast til overdragelsesbalance pr. 26. juni 2012 pwc Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Bestyrelsens underskrifter i Vurderingsberetning afgivet

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Egenkapital Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Skema i RL I. Virksomhedskapital II. Overkurs ved emission III. Reserve for opskrivninger

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014 DSKLMKHXNC fb skan 17 02 2014 1100 SEPBARCODE OU319 Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Aabenraa Kommune 1 h FEB. 20tt INDGÅET 10. februar 2014 Forskerparken Syd A/S, Aision 2, 6400 Sønderborg

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 37 Offentligt SkatErhverv J. nr. 2005-511-0048 Oktober 2005 Udkast 4 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02 CVR-nr. 30 27 79 02 Årsrapport for 2012/13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Chapter 12 - Reporting earnings

Chapter 12 - Reporting earnings Chapter 12 - Reporting earnings 1. Forstå formålet med resultatopgørelsen og at forskellige former for indkomst præsenteres forskelligt i årsregnskabet (selvstudium) 2. Skelne mellem kapitalbevægelser

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Slide 1. Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser. Jakob Bundgaard

Slide 1. Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser. Jakob Bundgaard Slide 1 Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser Jakob Bundgaard 29-12-2011 Formål Slide 2 Gennemgang af visse dele af den nye selskabslov (både allerede gældende og fremtidige ikrafttrædelser)

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014 Sag 278/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Topdanmark A/S og TD.0151 ApS (advokat Svend Erik Holm for

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer:

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer: BILAG 1 KONVERTIBLE OBLIGATIONER Bestyrelsen har den 26. maj 2010 besluttet delvist at udnytte den på den ekstraordinære generalforsamling den 22. marts 2010 meddelte bemyndigelse til mod vederlag at udstede

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 KOMDIS A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 Carsten Hagen Britze Dirigent Side 2 af 18 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S

Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S Vilkår for Nordens Konvertible Obligationer I A/S 4.4.1 Selskabet udsteder med virkning fra de Konvertible Obligationers faktiske udbetaling op til 1.800 Konvertible Obligationer af DKK 10.000 svarende

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

2.6 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse hverken helt eller delvist.

2.6 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse hverken helt eller delvist. Som vedtaget af generalforsamlingen 04-06-2015 VEDTÆGTER FOR TRENDS INVEST I A/S CVR-NR. 33496494 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Trends Invest I A/S. 1.2 Selskabets binavn er DK Trends

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2010-30. juni 2011 (3. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Herlev d. 15. september 2010 Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Udstedelse af nye aktier Greentech Energy Systems A/S CVR nr. 36 69 69 15 ( Selskabet ) har med bestyrelsesbeslutning af 15. september 2010 besluttet

Læs mere

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital)

(Uppskot til)* Kunngerð. at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) (Uppskot til)* Kunngerð um at gera upp grundarfæfeingi (basiskapital) (Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital) Við heimild í 83, stk. 2, 83 a og 215, stk. 4, í løgtingslóg nr. 55 frá 9. juni 2008

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens

Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens pkt. VA1. I indkaldelsens forslag til nye 3C og 3D, er der fejlagtigt anført gældsbreve,

Læs mere