Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber"

Transkript

1 Afhandling Juridisk institut Cand.merc.aud. Vejleder: Tommy V. Christiansen Forfattere: Joan Pedersen Gitte Brixensen Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber Handelshøjskolen i Århus 2006

2 Forkortelser ASL APS DEP H JUS KGL KL KSL LL LOSR LR LSR LSRM R&R SEL SPO TfS UfR V Ø = Aktieselskabsloven = Anpartsselskabsloven = Departementets udtalelse/kommentar = Højesteretsdom = Juridisk Ugebrev SKAT = Kursgevinstloven = Konkursloven = Kildeskatteloven = Ligningsloven = Landsoverskatterådet = Ligningsrådet = Landsskatteretten = Meddelelser fra Landsskatteretten = Revision og Regnskabsvæsen = Selskabsskatteloven = Skattepolitisk Oversigt = Tidsskrift for skatter og afgifter = Ugeskrift for Retsvæsen = Vestre Landsrets dom = Østre Landsrets dom

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning og metode Afhandlingens opbygning Retskilderne Lovtekster og forarbejder Retspraksis Administrativ praksis Udviklingen i den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse Grundlæggende betragtninger af en gældseftergivelse LOSR Gave eller formue Opdeling af indkomståret Indførelse af Ligningslovens Indførelse af Ligningsvejledningen Gave eller formue Begrænsning af underskudsfremførsel Opdeling af indkomståret UfR H Gave eller formue Begrænsning af underskudsfremførsel Nedskrivning til de i akkordstatus lavere værdier UfR H Gave eller formue Begrænsning af underskudsfremførsel Nedskrivning til de i akkordstatus lavere værdier Lovændringerne fra 1990 til Kursgevinstloven Gældseftergivelse ved akkord Gældseftergivelse i koncernforhold...37

4 2.7.2 Begrænsning af underskudsfremførsel Konvertering af gæld Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden Begrænsning af tabsfremførsel Akkord Tvangsakkord Frivillig akkord Aftaler Betingede aftaler Særligt om misligholdelse af akkord Samlet ordning Størrelsen af kreditormassen Kaution og anden sikkerhedsstillelse Småkreditorer Singulær gældseftergivelse Bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld Fordringens værdi Debitors insolvens Afgrænsning af akkord over for andre formuebevægelser Gave/driftstilskud Dekort Forældelse Særligt om koncernforhold Kursgevinstlovens Hvornår foreligger der en koncern? Kursgevinstlovens 4, stk Kursgevinstlovens 4, stk Samspillet mellem KGL 6, 8 og Underskudsbegrænsning i koncernforhold...86

5 4 Gældskonvertering Konvertering af gæld til aktier Aktiernes kursværdi contra Fordringens kursværdi Konvertering af gæld til konvertible obligationer Gældskonvertering i relation til kursgevinstloven Opgørelse af underskudsbegrænsningen Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gæld Indfrielse af fordringen Direkte eller indirekte Opgørelse af underskudsbegrænsningen Konklusion English summary Litteraturliste Afgørelser...144

6 1. Indledning Når et selskab har økonomiske vanskeligheder, vil en løsning af problemerne typisk kræve, at der tages stilling til en lang række skatteretlige spørgsmål. I de tilfælde hvor der foretages en rekonstruktion af selskabet, er der mange relevante bestemmelser, der skal tages højde for ved vurderingen af de skatteretlige konsekvenser. En af de lovbestemmelser, der især springer i øjnene er LL 15, som omhandler adgangen til at foretage underskudsfremførsel og begrænsningerne heri. Et kriseramt selskab har typisk genereret skattemæssigt underskud, som er værd at søge bevaret således, at underskuddet kan bruges, når det rekonstruerede selskab igen begynder at tjene penge, derfor er LL 15 yderst relevant. LL 15 stammer fra 1956, og har gennem tiden været genstand for en massiv forvandling. På trods af dette, er bestemmelsen ikke blevet mindre kompliceret og uoverskuelige. Denne afhandling omhandler derfor underskudsfremførsel efter LL 15 i forbindelse med rekonstruktion. Hovedreglen i LL 15, stk. 1 giver mulighed for, at underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et indkomstår, kan modregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Underskuddet kan dog kun fremføres til modregning i de følgende indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års skattepligtige indkomst. Underskuddet skal udnyttes så snart det er muligt, og er der flere underskud til fremførsel, skal der ske modregning i det ældste underskud først. 1 Ved underskudsfremførsel skal forstås, at hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en negativ indkomst, så er det ikke muligt at få den negative skatteværdi af underskuddet udbetalt. I stedet gemmes underskuddet som en slags reserve, hvor den skattepligtig ved en positiv indkomst i et senere indkomstår kan modregne det gemte underskud i overskuddet før beskatning. Samlet giver det den samme effekt rent skattemæssigt. Ved ægtefæller skal der dog ske modregning i den anden ægtefælles positive indkomst, før der kan ske fremførsel til senere indkomstår. De skattemæssige konsekvenser af rekonstruktion af selskaber er især aktuelle som følge af bestemmelserne i ASL 69a og APS 52. Hvis et selskab mister halvdelen af aktiekapitalen, skal selskabets bestyrelse ifølge ASL 69a sørge for, at der bliver afholdt generalforsamling inden seks måneder efter dette tab. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling, og om nødvendigt stille forslag om, hvilke foranstaltninger der 1 Ligningsvejledningen 2006, afsnit S.C

7 bør træffes. I den forbindelse bør der tillige tages stilling til selskabets eventuelle opløsning. For anpartsselskaber er der tilsvarende bestemmelser i APS 52, men her er kravene noget strengere end de er for aktieselskaber. Ifølge APS 52 skal et anpartsselskab afholde generalforsamling inden seks måneder efter, at selskabet blot har tabt 40 pct. af indskudskapitalen. Her skal der stilles forslag, der fører til fuld dækning for indskudskapitalen, eller der skal stilles forslag til selskabets opløsning. 2 Et selskab kan komme ud af en kapitaltabssituation ved enten at få tilført yderligere kapital eller ved at komme af med noget gæld. I de situationer hvor rekonstruktion af et selskab bliver en realitet, er selskabet ofte insolvent. Formålet med rekonstruktionen vil derfor være at sikre, at selskabet er i stand til at betale sine kreditorer. Der findes flere rekonstruktionsmetoder, men sædvanligvis anvendes følgende tre metoder til at styrke et selskabs kapitalgrundlag: Gældseftergivelse Gældskonvertering Kapitalindskud I forbindelse med rekonstruktion af et selskab, findes der i LL 15, stk. 2-5 bestemmelser, som begrænser adgangen til at fremføre underskud. Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med KGL 24, som omhandler skattefrihed for gevinst på gæld, som et selskab opnår i forbindelse med gældseftergivelse. 3 Kursgevinstloven er udtømmende på den måde, at den omfatter alle kursgevinster og kurstab på pengefordringer og pengegæld. Det betyder således, at den kursgevinst eller det kurstab en debitor opnår ved en hel eller delvis frigørelse fra en gældsforpligtelse, skal behandles efter kursgevinstlovens regler. 4 2 Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s Ligningsvejledningen 2006, afsnit S.C Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s

8 1.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er at bedømme de skatteretlige bestemmelser om underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber. Bedømmelsen vil ske ud fra debitors synsvinkel. I sammenhæng hermed, vil der som udgangspunkt blive undersøgt, hvornår et selskab er omfattet af underskudsbegrænsningsreglerne i LL 15, stk Rekonstruktion bliver ofte betragtet som et meget kompliceret og uoverskueligt område i skatteretlig henseende. Det er der flere årsager til. Hovedsagligt drejer det sig om tolkningen af generelle grundprincipper samt selve lovbestemmelsen. De skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse vil derfor tage udgangspunkt i et historisk perspektiv, idet der her vil være nogle problemstillinger, som belyser problematikken omkring anvendelsesområdet for LL 15. Bestemmelsens anvendelsesområde som den ser ud i dag vil ligeledes blive belyst ud fra det nugældende regelsæt samt den tilhørende retspraksis. Underskudsbegrænsning ved akkord skal ses i sammenhæng med kursgevinstlovens bestemmelser om gevinst på gæld. I tilfælde hvor gældseftergivelsen er skattefri, skal der tilsvarende ske underskudsbegrænsning. Der undersøges derfor i hvilket omfang en gældseftergivelse er skattefri efter KGL 24. I forbindelse med gældskonverteringer og kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden har der været en del usikkerhed om, hvordan disse rekonstruktioner skal behandles med henblik på debitors ret til at underskudsfremføre. Hvorvidt gældskonvertering og kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden kan udgøre en gældsnedsættelse, samt hvorledes underskudsbegrænsningen i givet fald skal opgøres, vil blive belyst. 3

9 1.2 Afgrænsning og metode I afhandlingen vil der være fokus på de skattemæssige konsekvenser for debitor i forbindelse med rekonstruktion af selskaber, idet området indeholder mange problemstillinger omkring reglerne om underskudsbegrænsning i LL 15. Det følger således heraf, at kreditor ikke behandles nærmere i denne afhandling. Afhandlingen behandler udelukkende underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion, dvs. LL 15, stk. 2-5, hvorfor der afgrænses overfor omstrukturering, som er omfattet af LL 15, stk Problemet omkring overdragelse af tomme selskaber vil derfor ikke blive behandlet. Begrundelsen for denne afgrænsning er, at underskudsbegrænsningen her har et helt andet formål og i realiteten er undergivet et helt andet regelsæt. Behandlingen af underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion omhandler alene juridiske personer. Med juridiske personer menes i nærværende sammenhæng aktie- og anpartsselskaber. Et langt stykke af vejen er de skattemæssige problemstillinger dog identiske for fysiske og juridiske personer, hvorfor fysiske personer også omtales i afhandlingen. I forbindelse med rekonstruktion, som typisk omhandler insolvente selskaber, vil afhandlingen kun koncentrere sig om de skatteretlige forhold. De selskabsretlige og civilretlige bestemmelser vil således kun blive behandlet overordnet i afhandlingen, hvor det synes nødvendigt. Afhandlingen vil udelukkende behandle fordringer i dansk valuta, hvorfor der således afgrænses fra at se på fordringer i udenlandsk valuta. Gennemgangen af underskudsfremførsel ved rekonstruktion vil tage udgangspunkt i lovgrundlaget samt den dertil hørende retspraksis på området. Der er i afhandlingen ikke taget hensyn til artikler, afgørelser mv. der er fremkommet efter d. 1. juli

10 1.3 Afhandlingens opbygning Kapitel 2 indeholder en historisk gennemgang af, hvordan den skattemassige behandling af en gældseftergivelse har ændret sig igennem tiden, og hvordan praksis har udviklet sig inden for området. Formålet med behandlingen af gældseftergivelse i relation til de tidligere retsregler er primært, at skabe en grundliggende forståelse indenfor området. Derudover er det væsentligt at have et kendskab til, hvordan de grundlæggende skatteretlige principper forholder sig til området. Kapitel 3 omhandler akkord. Formålet med kapitlet er, at fastlægge hvornår der skal ske underskudsbegrænsning i forbindelse med gældseftergivelse ved akkord. I forbindelse med gældseftergivelse er det relevant, at undersøge, hvornår en akkord er omfattet af KGL 24. Det skyldes, at kursgevinstloven bestemmer, hvornår der skal ske beskatning af en gældseftergivelse opnået ved akkord, mens ligningsloven bestemmer, om der skal ske underskudsbegrænsning af akkorden. KGL 24 og LL 15 er således i vidt omfang korresponderende bestemmelser, hvorfor det er relevant at undersøge, om de to bestemmelser stemmer overens. Koncernforhold vil endvidere blive behandlet i dette kapitel. Begrundelsen for denne placering er, at afsnittet indeholder en række elementer, som vil blive anvendt løbende gennem afhandlingen. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt at placere afsnittet i dette kapitel, frem for i et særskilt kapitel til sidst i afhandlingen. Kapitel 4 omhandler gældskonvertering. Sigtet med kapitlet er, at redegøre for problemstillinger i relation til underskudsbegrænsning samt nugældende ret indenfor området. Der tages således udgangspunkt i LL 15, stk. 2 for, at fastlægge hvornår der skal ske underskudsbegrænsning i forbindelse med gældskonvertering. Derudover undersøges det endvidere, om de seneste lovreguleringer har løst alle problemstillingerne inden for området. Kapitel 5 omhandler kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden. Kapitlet indeholder en gennemgang af problemstillingerne i LL 15, stk. 4-5, hvor det først fastlægges, hvilke kapitalindskud der er omfattet af bestemmelsen, og derefter hvornår der skal ske underskudsbegrænsning samt hvorledes underskudsbegrænsningen opgøres. 5

11 1.4 Retskilderne Ved retskilder forstås både bindende materiale, f.eks. lovteksten og vejledende materiale, f.eks. forarbejderne til loven. Det at retskilden er bindende, er ensbetydende med, at den lægges til grund for retsafgørelsen. De vejledende retskilder indebærer imidlertid, at materialet ikke nødvendigvis skal men godt kan lægges til grund ved retsafgørelsen. I det omfang der i lovgivningen ikke findes bestemmelser af betydning for det konkrete tilfælde, vil gældende ret finde støtte i andre retskilder Lovtekster og forarbejder Loven er den primære retskilde. I det omfang der er tvivl om forståelsen eller rækkevidden af en lovbestemmelse, søges der vejledning i forarbejderne til den pågældende bestemmelse. Da lovgivningen er af generel karakter, samt at de faktiske forhold ofte udfolder sig anderledes end forudsat af loven, kan det ved fortolkning være nødvendigt, at supplere lovens bestemmelser med andre retskilder. Som fortolkningsbidrag til loven indgår ofte forarbejderne til lovforslaget. Forarbejderne har dog ikke den samme retskildemæssige værdi som selve lovgivningen. Der foreligger intet retskildeprincip således, at domstolene er forpligtet til at tage hensyn til sådanne retskilder. I den forbindelse kan det nævnes, at det alene er lovens ordlyd, der vedtages af Folketinget. 6 Lovens retskildeværdi gælder for såvel domstolene som myndighederne, idet de har pligt til at tage hensyn til bestemmelserne i lovgivningen Retspraksis Domstolenes retspraksis danner et mønster af fremtidige retsafgørelser, og har derfor præjudikatværdi. Domstolsafgørelserne præjudikater er bindende for ligningsmyndighederne. Hvis domstolene har tilsidesat en administrativ praksis, vil det normalt resultere i, at SKAT udsteder et cirkulære, som kan vejlede de underordnede ligningsmyndigheder om konsekvenserne af dommen. 8 5 Evald, Jens: At tænke juridisk, Nyt juridisk Forlag 2003, s Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003,10. udgave, s samt Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s

12 Der er forskellige forudsætninger for, at domme kan få præjudikatværdi. Et vigtigt kriterium for en doms præjudikatværdi er dens placering i domstolshierarkiet. Rangfølgen mellem Højesteret, Landsretten og Landsskatteretten bevirker, at de overordnede domstolsafgørelser har en særlig vægt, og derfor har Højesterets domme den største præjudikatværdi. Desuden er præjudikatværdien også afhængig af dommens alder og antal. Hvis der er afsagt mange domme inden for et retsområde, taler det for at anlægge den samme fortolkning efterfølgende Administrativ praksis Administrativ praksis rummer følgende situationer: - Dannede mønstre af enkelt afgørelser truffet af forvaltningen, dvs. hvor forvaltningsmyndigheder tidligere har truffet afgørelse om et tilsvarende emne/problemstilling oftest i en flerhed af tilfælde. - Forvaltningens vejledende udtalelser om retlige spørgsmål til brug for andre myndigheder eller private, herunder også generelle vejledninger om forståelse eller administration at regler, som f.eks. Ligningsvejledningen. 10 Inden for skatteretten vil især Landsskatterettens kendelser havde afgørende betydning for administrativ praksis. Landsskatteretten er et domstolslignende klageorgan, som er placeret uden for det almindelige administrative hierarki, hvorfor kendelser afsagt af Landsskatteretten er bindende for ligningsmyndighederne. Kendelserne fra Landsskatteretten er mere objektive og dermed autoritative end ligningsmyndighedernes egne afgørelser. Er der ikke truffet en afgørelse i et konkret skattespørgsmål, kan skatteyderen søge vejledning i skattemyndighedernes egen praksis. Skattemyndighederne egen praksis fremgår bl.a. af cirkulærer om kommentarer til domme udgivet af skattedepartementet samt Ligningsvejledningen udgivet af SKAT mv. På forespørgsel træffer skattedepartementet og SKAT afgørelser i konkrete sager. Retskildeværdien af administrativ praksis er relativ lav og afhænger af myndighedernes hierarkiske placering i forhold til hinanden. Der er således ikke uden betydning, om det f.eks. er Landsskatteretten eller 9 Evald, Jens: At tænke juridisk, Nyt juridisk Forlag 2003, s Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s

13 de kommunale skattemyndigheder, der har truffet afgørelsen. Landsskatterettens afgørelser tillægges ikke uvæsentlig retskildemæssig værdi på skatteområdet Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s samt Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s

14 2 Udviklingen i den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse Gældseftergivelse har ikke før d. 27. december 1990 været underlagt nogen særlig lovgivning, men er i stedet blevet behandlet efter de skatteretlige grundprincipper. Hvis der foreligger en dybdegående og loyal tolkning af hovedregler og grundprincipper, så giver dette ikke nødvendigvis en dårligere retsstilling. Derimod er det i stedet problematisk, hvis der foreligger en illoyal tolkning af hovedregler og grundprincipper, hvilket i flere tilfælde er opstået omkring den tidligere LL 15`s implikationer ved beskatning af akkord. Dette fremgår tydeligt af Betænkning nr. 1187, Fortolkning af love og domstolsafgørelser, hvor et flertal indenfor den nedsatte arbejdsgruppe ikke var imponeret over den måde, retsstillingen på området vedrørende beskatning af konkurs, akkord og forældelse fik lov at udvikle sig på: Det er arbejdsgruppens flertals opfattelse, at de skattemæssige konsekvenser af konkurs, akkord, forældelse m.v. er et skoleeksempel på den manglende harmoni mellem på den ene side den fortolkning, domstolene har forelagt, og på den anden side den administrative praksis 12 Det at domstolenes tolkning og skattemyndighedernes praksis ikke er overensstemmende, har således medvirket til en del problematik i tidens løb omkring underskudsfremførsel efter LL 15. Den mest hensigtsmæssige gennemgang af de skattemæssige konsekvenser af akkord og andre rekonstruktionsmetoder har et historisk udgangspunkt, hvor fortolkningsværdien af den hidtidige praksis og de tilknyttede afgørelser må antages at være høj. 2.1 Grundlæggende betragtninger af en gældseftergivelse Tidligere var gældseftergivelse omfattet af de grundlæggende bestemmelser i SL 4-6. I dag er beskatningen af en akkord m.v. dog reguleret i kursgevinstloven. Dette skete ved vedtagelsen af lov nr. 394 af 6. juni Indtil 1990 har de skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse derfor haft sit udgangspunkt i de grundlæggende regler i statsskatteloven, men efter hvilken bestemmelse der skulle ske beskatning, var der stor uenighed om. 12 Jf. Betænkning nr. 1187: Fortolkning af love og domstolsafgørelser, s

15 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks Der opremses i bestemmelsen de tilfælde hvor der foreligger beskatning efter SL 4, og af punkt c) fremgår det, at gaver er skattepligtige. Et argument for at betragte en gældseftergivelse for omfattet af denne bestemmelse er, at der er tale om et formuegode af pengeværdi. For at kunne klassificere en gældseftergivelse som omfattet af SL 4, er det først og fremmest vigtigt at sammenholde den med SL 5, idet der her opremses de undtagelsestilfælde, hvor der ikke skal ske beskatning efter hovedreglen i SL 4: 5. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi. Ved en gældseftergivelse er debitor ofte insolvent, hvilket afspejles i, at en del af kreditorernes fordringer er uerholdige, dvs. værdiløse. Ved at kreditorerne foretager en nedskrivning af den uerholdige del af gælden, må det tilsvarende betyde, at der sker en stigning i værdien for debitor. Der sker således en formueforøgelse, som fremkommer ved en nedskrivning af de for højt værdisatte passiver, hvilket er argumentet for at anse en gældseftergivelse som omfattet af SL 5. Hvorvidt en gældseftergivelse skal klassificeres som omfattet af SL 4 eller SL 5 er der delte meninger om. Klassifikationen har dog betydning for, om en gældseftergivelse er skattefri eller skattepligtig. Der anføres 4 forskellige synspunkter i relation til en hel eller delvis beskatning eller skattefrihed af en gældseftergivelse opnået ved akkord: Christiansen, Tommy V.: Beskatning ved akkord - Nogle supplerende bemærkninger, R&R 1983, s

16 1. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 4 og skal følgelig beskattes i sin helhed. 2. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 4 i det omfang de akkorderede gældsposter modsvares af omkostningsposter, der tidligere er fradraget i den skattepligtige indkomstopgørelse. 3. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 4, men beskatning skal kun ske i det omfang gældseftergivelsen medfører, at akkordanten gennem akkorden opnår en positiv egenkapital. Synspunktet er, at der her sker en værdiansættelse af gældseftergivelsen. Da kreditor som oftest kun eftergiver den uerholdige del af fordringen, sker der ingen beskatning hos debitor. Den del af fordringen, som bortakkorderes, er værdiløs. Kun hvis gældseftergivelsen overstiger den uerholdige del af fordringen, vil der hos akkordanten konstateres en positiv egenkapital efter akkorden, hvorfor der vil være grundlag for beskatning. 4. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 5, idet denne må klassificeres som en skattefri formuebevægelse, såfremt gældseftergivelsen i øvrigt opfylder de for en akkord underliggende hensyn. Gældseftergivelsen er i så fald en formuen vedrørende transaktion, der ikke vedrører den løbende drift, ligesom der ej heller er tale om nogen gave. I den efterfølgende beskrivelse af historikken omkring underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion vil der blive fremhævet, hvilke synspunkter der må antages at ligge til grund for formuleringer i domstolsafgørelser, Ligningsvejledningen o.l. Disse synspunkter vil være relateret til ovenstående 4 punkter, hvorfor der flere steder i afhandlingen vil være refereret direkte til dette afsnit. 11

17 2.2 LOSR Før 1929 var der kun få afgørelser omkring den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse ved akkord. Problemstillingen som opstår i gældseftergivelsestilfælde er, hvorledes der skal ske beskatning efter SL 4 eller SL 5. Den ledende afgørelse på dette område var LOSR som fastslog, at gældseftergivelsen skulle betragtes som en skattefri formuebevægelse omfattet af SL Gave eller formue LOSR omhandlede en grosserers akkord med flertallet af hans varekreditorer. Skatterådet havde først anset grosseren for indkomstskattepligtig af den ved akkorden opnåede værdi, idet akkorden blev betragtet som en indkomstskattepligtig gave efter SL 4, jf. betragtning nr. 1. Dette afviste Landsoverskatterådet dog med følgende præmisser: Efter Landsoverskatteraadets Opfattelse er dette standpunkt ikke holdbart. Raadet maa efter Akkordens Formaal og omfattende Karakter alene anse denne som en Formuen vedrørende Transaktion. Det bemærkes her, at Landsoverskatterådet modsat Skatterådet ikke anser akkorden for værende omfattet af SL 4 ud fra et gavesynspunkt, men i stedet betragter den som en skattefri formuefordel for debitor efter SL 5. En gældseftergivelse opnået ved akkord skal derfor ej beskattes. Det præciseres, at det er akkordens formål og omfattende karakter, der er afgørende for denne klassificering. Hermed menes, at akkorden skal være forretningsmæssig begrundet og ikke indeholde et gavemoment, tilskud o.l. Udtalelsen alene anse denne som en Formuen vedrørende Transaktion er ofte anvendt som synspunkt for, at gældseftergivelser ved akkord skal betragtes som en formuebevægelse. Sagt med andre ord, en akkord er omfattet af SL 5 og ikke SL 4. Landsoverskatterådet anførte yderligere en sondring i afgørelsen fra 1929: 12

18 Med hensyn til den i Saldokvitteringen liggende Gældseftergivelse maa efter Landsoverskatteraadets Praksis Spørgsmaalet om, hvorvidt der herved forligger en indkomstskattepligtig Gave, bero paa, om der kan tillægges de af Akkorden omfattede Fordringer større Værdi, end det Beløb, hvortil de nedsættes ved Akkorden, idet der kun i sidstnævnte Tilfælde kan blive Spørgsmaal om en Gave. Efter hele Formaalet med Akkorden maa Fordringerne til deres Værdi i Forhold til Aktiverne, og det Beløb, der eftergives, saaledes svarer til, hvad der efter Akkordopgørelsen maa anses for tabt. Det anføres, at der kun i tilfælde af nedskrivning til under fordringens værdi kan blive spørgsmål om en gave. Hvorvidt der skal ske beskatning ud fra et gavesynspunkt afhænger således ikke kun af, at gælden er nedskrevet til under fordringens værdi, men derimod også af hensigten med nedskrivningen af gælden. Det fremgår af afgørelsen, at i de tilfælde hvor fordringen nedsættes til et beløb lavere end fordringens værdi, tyder på at der foreligger et gavemoment, men der vil også i akkordsituationen kunne blive tale om positiv egenkapital uden at det vil medføre beskatning. 14 Egenkapitalen kan være et hjælpekriterium hertil for at vurdere, om gældseftergivelsen har et gavemoment eller ej. Hvis det f.eks. antages, at akkordfordelen i sin helhed er en skattefri formuefordel efter SL 5 og derfor ej skal medtages i beregningsgrundlaget, så skal der ikke ske beskatning uanset størrelsen af egenkapitalen efter gældseftergivelsen. Derimod kan en efterfølgende positiv egenkapital indikere, at der foreligger et gavemoment i gældseftergivelsen, hvilket kan få den konsekvens, at hele akkorden i stedet bliver betragtet som værende en gave. Gældseftergivelsen er derfor ikke længere omfattet af SL 5 men i stedet SL 4, da der nu foreligger en gave. Der skal derfor ske beskatning af gaven i sin helhed, dvs. den del af gældseftergivelsen, som ikke vedrører den uerholdige del af fordringen. I LOSR klassificerer Landsoverskatterådet akkorden som værende omfattet af SL 5, men antyder, at ved vurderingen af om der er tale om en skattepligtig gave eller en skattefri gældseftergivelse, vil egenkapitalens størrelse blive taget til følge. 14 Christiansen, Tommy V.: Beskatning ved rekonstruktion af selskabskapital, R&R 1991, s

19 2.2.2 Opdeling af indkomståret Afgørelsen LOSR blev truffet før indførelsen af LL På trods af dette blev problemstillingen omkring underskud dog fremsat på en måde, som er meget lig problematikken omkring underskudsfremførsel, som opstod efter indførelsen af LL 15. Medens saaledes i Almindelighed den ved Akkorden opnaaede Gældseftergivelse ikke kan betragtes som indkomstskattepligtig, kan paa den anden Side et Driftsunderskud, opstaaet i den Periode af Regnskabsaaret, som ligger før Akkorden, ikke fradrages i et eventuelt Overskud i Driftsperioden efter Akkorden, idet det ovenfor angivne Formaal med Akkorden, at nedskrive Passiverne til Aktivernes Værdi, dette Driftsunderskud bortelimineres ved Akkorden, og altsaa ikke bliver effektivt. Afgørelsen fremkom med den sondring, at et driftsunderskud opstået i akkordåret før akkordtidspunktet ikke kan fradrages i et eventuelt senere overskud. Det medførte en praksis, hvor skattemyndighederne med udgangspunkt heri opdelte indkomståret i akkordtilfælde. I afgørelsen LSR videreføres denne opdeling. I skatteretlig henseende svarer et indkomstår til kalenderåret, hvorfor denne praksis, med hensyn til opdeling af indkomståret i akkordtilfælde, må siges at være et brud på dette princip. Først i 1980 blev denne praksis tilsidesat. Dette skete ved afgørelsen LSRM , hvor skatteyderen før akkordtidspunktet havde haft et virksomhedsunderskud. Afgørelsen omhandlede derfor skatteyderens ret til at fradrage dette underskud i en positiv indkomst efter akkorden. Med henvisning til KSL 22 kunne et indkomstår ikke opdeles i to perioder med akkordtidspunktet som skæringsdag. Det medførte, at et eventuelt underskud før akkordtidspunktet kunne fradrages i et overskud efter akkordtidspunktet i samme regnskabsår. 2.3 Indførelse af Ligningslovens 15 Ved lov nr. 339 af 19. december 1956 blev den første bestemmelse om underskudsfremførsel i lov vedr. indkomst- og formueskat til staten indsat. Bestemmelsen blev indsat som 9 i ligningsloven. På daværende tidspunkt blev det bestemt, at der kun skulle foretages 15 Indsat ved lov nr. 399 af 19. december

20 underskudsfremførsel i 2 år. Bestemmelsen blev indsat for at udjævne svingende skattepligtig indkomst for fysiske personer, der var fuldt skattepligtige i Danmark. Lovens formål var at hjælpe erhvervsdrivende, som havde stærkt svingende indtægter som følge af det progressive beskatningssystem, som den skatteyder der i samme periode havde haft tilsvarende indtægter, men hvor disse var jævnt fordelt. 16 I 1957 ændres bestemmelsen ved lov nr. 284 af 14. december 1957 således, at den kom til at omfatte både fuldt og begrænsede skattepligtige fysiske og juridiske personer. Samtidig blev bestemmelsen optrykt som 15 i ligningsloven, hvilket også er placeringen i dag. 17 Med udgangspunkt i afgørelsen fra 1929 skete der en videreførelse af den dengang grundlæggende opfattelse. I 1929 skulle et underskud før akkordtidspunktet i akkordåret elimineres som følge af gældseftergivelsen. Ved indførelsen af LL 15 skete der en udvidelse, idet Ligningsmyndighederne antog det synspunkt, at fremført underskud hidrørende fra indkomstårene før akkorden skulle behandles på samme måde som underskud i akkordåret i tiden før akkordtidspunktet. Dette standpunkt fremgår blandt andet af LSR Med andre ord skulle afholdte men ubetalte omkostninger reduceres med gældseftergivelsen. Underskudsbegrænsningen opstod således på trods af, at det ikke fremgik af bestemmelsens ordlyd. Dette fremgår tillige af Betænkning nr. 1101, hvor det udtrykkes, at efter indførelsen i 1957 er reglen i ligningslovens 15 om adgangen til underskudsfremføring overførtes synspunktet i 1929-kendelsen til også at gælde driftsunderskud som i medfør af bestemmelsen i ligningslovens 15 var fratrukket ved indkomstopgørelsen for det omhandlede indkomstår, jf. LSR Det vil få som konsekvens, at fremført underskud skal reduceres med gældseftergivelsen. Det er i strid med indkomstårets ukrænkelighed, idet det vil kræve en regulering af tidligere års ansættelser. Bestemmelsen forblev uændret indtil 1976, hvor grænsen for underskudsfremførsel blev ændret til 5 år ved lov nr. 614 af 17. december Begrundelsen for ændringen var, at 16 Bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende , Tillæg A, sp Jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 14. december I denne afgørelse blev en gældseftergivelse anset for skattefri. Landskatteretten udtalte, at underskud fremført fra tidligere år samt underskuddet fra det pågældende år skulle reduceres med gældseftergivelsen, men i det omfang underskuddet ikke kunne modsvares af gældseftergivelsen, kunne restunderskuddet fortsat fremføres. 19 Folketingstidende, Tillæg C, sp

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse - en forglemmelse i kursgevinstlovens 24?

Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse - en forglemmelse i kursgevinstlovens 24? Kandidatafhandling Erhvervsjuridisk institut Cand.merc.jur Vejleder: Torben Bagge Forfatter: Signe Tapdrup Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse - en forglemmelse i kursgevinstlovens 24? Handelshøjskolen

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),

Læs mere

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM -1 - Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM2010.306.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Århus

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Akkord - underskudsbegrænsning - Landsskatterettens kendelse af 11/4 2016, jr. nr , jf. tidligere SKM SR

Akkord - underskudsbegrænsning - Landsskatterettens kendelse af 11/4 2016, jr. nr , jf. tidligere SKM SR - 1 Akkord - underskudsbegrænsning - Landsskatterettens kendelse af 11/4 2016, jr. nr. 15-2168196, jf. tidligere SKM2015.435.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tilsidesatte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. juni 2012 Sag 270/2010 (2. afdeling) NTC Parent S.a.r.l. (tidligere Angel Lux Common S.A., tidligere Nordic Telephone Company Holding ApS) (advokat Søren Lehmann Nielsen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H 1 Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 18/12 2007, jf. tidligere TfS 2006, 565 ØL, taget stilling

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16.

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 8. april 2016 Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT har den 18. marts 2016 fremsendt ovennævnte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 Sag 22/2014 (1. afdeling) GN Store Nord A/S (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR - 1 06.11.2014-07 (20140211) Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tilkendegav ved

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM2012.353.HR

Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM2012.353.HR Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM2012.353.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 1/6 2012, jf. SKM2012.353.HR, at erstatningsbeløb til

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR - 1 Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM2016.101.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/2 2016, ref. i SKM2016.101.LSR, ikke grundlag

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Non-recourse lån. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Non-recourse lån. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Non-recourse lån Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Non-recourse lån ved investering i aktier Eksempel: Der ydes et lån på non-recourse vilkår til brug for investering i aktier og med pant

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 Sag 99/2010 (1. afdeling) Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR 1 Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM2009.721VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 16/11 2009 afskrivningsadgang

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø 1 Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i TfS 2010, 735, at Østre Landsrets underkendelse af hidtidig

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR - 1 Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Fejlagtigt valg af beskatningsform ved omdannelse - berigtigelse af fejl begået af revisor - genoptagelse - SKM2016.165.HR, jf. tidligere SKM2015.438.ØLR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem selskab og aktionær Landsskatterettens kendelse af den 19. november 2012, Landsskatterettens jr. nr. 11-0297504 Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR

Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM SR - 1 Likvidationsprovenu - uafhentet provenu - båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer - SKM2015.637.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 22/9 2015,

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skatteforvaltningslovens 30 selvangivelsesomvalg - Højesterets dom af 18/4 2013, jr. nr. 172/2012

Skatteforvaltningslovens 30 selvangivelsesomvalg - Højesterets dom af 18/4 2013, jr. nr. 172/2012 - 1 Skatteforvaltningslovens 30 selvangivelsesomvalg - Højesterets dom af 18/4 2013, jr. nr. 172/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et selskab var - efter at have foretaget betydelige

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Boafgift - behandling af passivpost vedrørende udlæg til ægtefælle i forhold til beregning af boafgift for afgiftspligtige arvinger - Højesterets kendelse af 25/8 2015, sag 240/2014. Af advokat (L)

Læs mere

Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM HR

Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM HR - 1 Selskabstømning - erstatning udredt af rådgivere SKM2012.353.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 1/6 2012, jf. SKM2012.353.HR, at erstatningsbeløb til staten

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren - 1 06.11.2014-27 Selvangivelsesomvalg gæld i VSO 20140701 TC/BD Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren SKM2014.470.LSR

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Lejlighedsgaver ugifte samlevende - SKM ØLR

Lejlighedsgaver ugifte samlevende - SKM ØLR - 1 06.11.2014-41 Lejlighedsgaver 20141007 TC/BD Lejlighedsgaver ugifte samlevende - SKM2014.410.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i SKM2014.410.ØLR

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT.

Brugte anparter praksisændring SKM SKAT. 1 Brugte anparter praksisændring SKM2009.261.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT s styresignal af 14/4 2009, jf. SKM2009.261.SKAT, efterlader uløste spørgsmål i henseende til beskatningen

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere