Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber"

Transkript

1 Afhandling Juridisk institut Cand.merc.aud. Vejleder: Tommy V. Christiansen Forfattere: Joan Pedersen Gitte Brixensen Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber Handelshøjskolen i Århus 2006

2 Forkortelser ASL APS DEP H JUS KGL KL KSL LL LOSR LR LSR LSRM R&R SEL SPO TfS UfR V Ø = Aktieselskabsloven = Anpartsselskabsloven = Departementets udtalelse/kommentar = Højesteretsdom = Juridisk Ugebrev SKAT = Kursgevinstloven = Konkursloven = Kildeskatteloven = Ligningsloven = Landsoverskatterådet = Ligningsrådet = Landsskatteretten = Meddelelser fra Landsskatteretten = Revision og Regnskabsvæsen = Selskabsskatteloven = Skattepolitisk Oversigt = Tidsskrift for skatter og afgifter = Ugeskrift for Retsvæsen = Vestre Landsrets dom = Østre Landsrets dom

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning og metode Afhandlingens opbygning Retskilderne Lovtekster og forarbejder Retspraksis Administrativ praksis Udviklingen i den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse Grundlæggende betragtninger af en gældseftergivelse LOSR Gave eller formue Opdeling af indkomståret Indførelse af Ligningslovens Indførelse af Ligningsvejledningen Gave eller formue Begrænsning af underskudsfremførsel Opdeling af indkomståret UfR H Gave eller formue Begrænsning af underskudsfremførsel Nedskrivning til de i akkordstatus lavere værdier UfR H Gave eller formue Begrænsning af underskudsfremførsel Nedskrivning til de i akkordstatus lavere værdier Lovændringerne fra 1990 til Kursgevinstloven Gældseftergivelse ved akkord Gældseftergivelse i koncernforhold...37

4 2.7.2 Begrænsning af underskudsfremførsel Konvertering af gæld Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden Begrænsning af tabsfremførsel Akkord Tvangsakkord Frivillig akkord Aftaler Betingede aftaler Særligt om misligholdelse af akkord Samlet ordning Størrelsen af kreditormassen Kaution og anden sikkerhedsstillelse Småkreditorer Singulær gældseftergivelse Bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld Fordringens værdi Debitors insolvens Afgrænsning af akkord over for andre formuebevægelser Gave/driftstilskud Dekort Forældelse Særligt om koncernforhold Kursgevinstlovens Hvornår foreligger der en koncern? Kursgevinstlovens 4, stk Kursgevinstlovens 4, stk Samspillet mellem KGL 6, 8 og Underskudsbegrænsning i koncernforhold...86

5 4 Gældskonvertering Konvertering af gæld til aktier Aktiernes kursværdi contra Fordringens kursværdi Konvertering af gæld til konvertible obligationer Gældskonvertering i relation til kursgevinstloven Opgørelse af underskudsbegrænsningen Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gæld Indfrielse af fordringen Direkte eller indirekte Opgørelse af underskudsbegrænsningen Konklusion English summary Litteraturliste Afgørelser...144

6 1. Indledning Når et selskab har økonomiske vanskeligheder, vil en løsning af problemerne typisk kræve, at der tages stilling til en lang række skatteretlige spørgsmål. I de tilfælde hvor der foretages en rekonstruktion af selskabet, er der mange relevante bestemmelser, der skal tages højde for ved vurderingen af de skatteretlige konsekvenser. En af de lovbestemmelser, der især springer i øjnene er LL 15, som omhandler adgangen til at foretage underskudsfremførsel og begrænsningerne heri. Et kriseramt selskab har typisk genereret skattemæssigt underskud, som er værd at søge bevaret således, at underskuddet kan bruges, når det rekonstruerede selskab igen begynder at tjene penge, derfor er LL 15 yderst relevant. LL 15 stammer fra 1956, og har gennem tiden været genstand for en massiv forvandling. På trods af dette, er bestemmelsen ikke blevet mindre kompliceret og uoverskuelige. Denne afhandling omhandler derfor underskudsfremførsel efter LL 15 i forbindelse med rekonstruktion. Hovedreglen i LL 15, stk. 1 giver mulighed for, at underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et indkomstår, kan modregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Underskuddet kan dog kun fremføres til modregning i de følgende indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års skattepligtige indkomst. Underskuddet skal udnyttes så snart det er muligt, og er der flere underskud til fremførsel, skal der ske modregning i det ældste underskud først. 1 Ved underskudsfremførsel skal forstås, at hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en negativ indkomst, så er det ikke muligt at få den negative skatteværdi af underskuddet udbetalt. I stedet gemmes underskuddet som en slags reserve, hvor den skattepligtig ved en positiv indkomst i et senere indkomstår kan modregne det gemte underskud i overskuddet før beskatning. Samlet giver det den samme effekt rent skattemæssigt. Ved ægtefæller skal der dog ske modregning i den anden ægtefælles positive indkomst, før der kan ske fremførsel til senere indkomstår. De skattemæssige konsekvenser af rekonstruktion af selskaber er især aktuelle som følge af bestemmelserne i ASL 69a og APS 52. Hvis et selskab mister halvdelen af aktiekapitalen, skal selskabets bestyrelse ifølge ASL 69a sørge for, at der bliver afholdt generalforsamling inden seks måneder efter dette tab. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling, og om nødvendigt stille forslag om, hvilke foranstaltninger der 1 Ligningsvejledningen 2006, afsnit S.C

7 bør træffes. I den forbindelse bør der tillige tages stilling til selskabets eventuelle opløsning. For anpartsselskaber er der tilsvarende bestemmelser i APS 52, men her er kravene noget strengere end de er for aktieselskaber. Ifølge APS 52 skal et anpartsselskab afholde generalforsamling inden seks måneder efter, at selskabet blot har tabt 40 pct. af indskudskapitalen. Her skal der stilles forslag, der fører til fuld dækning for indskudskapitalen, eller der skal stilles forslag til selskabets opløsning. 2 Et selskab kan komme ud af en kapitaltabssituation ved enten at få tilført yderligere kapital eller ved at komme af med noget gæld. I de situationer hvor rekonstruktion af et selskab bliver en realitet, er selskabet ofte insolvent. Formålet med rekonstruktionen vil derfor være at sikre, at selskabet er i stand til at betale sine kreditorer. Der findes flere rekonstruktionsmetoder, men sædvanligvis anvendes følgende tre metoder til at styrke et selskabs kapitalgrundlag: Gældseftergivelse Gældskonvertering Kapitalindskud I forbindelse med rekonstruktion af et selskab, findes der i LL 15, stk. 2-5 bestemmelser, som begrænser adgangen til at fremføre underskud. Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med KGL 24, som omhandler skattefrihed for gevinst på gæld, som et selskab opnår i forbindelse med gældseftergivelse. 3 Kursgevinstloven er udtømmende på den måde, at den omfatter alle kursgevinster og kurstab på pengefordringer og pengegæld. Det betyder således, at den kursgevinst eller det kurstab en debitor opnår ved en hel eller delvis frigørelse fra en gældsforpligtelse, skal behandles efter kursgevinstlovens regler. 4 2 Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s Ligningsvejledningen 2006, afsnit S.C Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s

8 1.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er at bedømme de skatteretlige bestemmelser om underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber. Bedømmelsen vil ske ud fra debitors synsvinkel. I sammenhæng hermed, vil der som udgangspunkt blive undersøgt, hvornår et selskab er omfattet af underskudsbegrænsningsreglerne i LL 15, stk Rekonstruktion bliver ofte betragtet som et meget kompliceret og uoverskueligt område i skatteretlig henseende. Det er der flere årsager til. Hovedsagligt drejer det sig om tolkningen af generelle grundprincipper samt selve lovbestemmelsen. De skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse vil derfor tage udgangspunkt i et historisk perspektiv, idet der her vil være nogle problemstillinger, som belyser problematikken omkring anvendelsesområdet for LL 15. Bestemmelsens anvendelsesområde som den ser ud i dag vil ligeledes blive belyst ud fra det nugældende regelsæt samt den tilhørende retspraksis. Underskudsbegrænsning ved akkord skal ses i sammenhæng med kursgevinstlovens bestemmelser om gevinst på gæld. I tilfælde hvor gældseftergivelsen er skattefri, skal der tilsvarende ske underskudsbegrænsning. Der undersøges derfor i hvilket omfang en gældseftergivelse er skattefri efter KGL 24. I forbindelse med gældskonverteringer og kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden har der været en del usikkerhed om, hvordan disse rekonstruktioner skal behandles med henblik på debitors ret til at underskudsfremføre. Hvorvidt gældskonvertering og kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden kan udgøre en gældsnedsættelse, samt hvorledes underskudsbegrænsningen i givet fald skal opgøres, vil blive belyst. 3

9 1.2 Afgrænsning og metode I afhandlingen vil der være fokus på de skattemæssige konsekvenser for debitor i forbindelse med rekonstruktion af selskaber, idet området indeholder mange problemstillinger omkring reglerne om underskudsbegrænsning i LL 15. Det følger således heraf, at kreditor ikke behandles nærmere i denne afhandling. Afhandlingen behandler udelukkende underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion, dvs. LL 15, stk. 2-5, hvorfor der afgrænses overfor omstrukturering, som er omfattet af LL 15, stk Problemet omkring overdragelse af tomme selskaber vil derfor ikke blive behandlet. Begrundelsen for denne afgrænsning er, at underskudsbegrænsningen her har et helt andet formål og i realiteten er undergivet et helt andet regelsæt. Behandlingen af underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion omhandler alene juridiske personer. Med juridiske personer menes i nærværende sammenhæng aktie- og anpartsselskaber. Et langt stykke af vejen er de skattemæssige problemstillinger dog identiske for fysiske og juridiske personer, hvorfor fysiske personer også omtales i afhandlingen. I forbindelse med rekonstruktion, som typisk omhandler insolvente selskaber, vil afhandlingen kun koncentrere sig om de skatteretlige forhold. De selskabsretlige og civilretlige bestemmelser vil således kun blive behandlet overordnet i afhandlingen, hvor det synes nødvendigt. Afhandlingen vil udelukkende behandle fordringer i dansk valuta, hvorfor der således afgrænses fra at se på fordringer i udenlandsk valuta. Gennemgangen af underskudsfremførsel ved rekonstruktion vil tage udgangspunkt i lovgrundlaget samt den dertil hørende retspraksis på området. Der er i afhandlingen ikke taget hensyn til artikler, afgørelser mv. der er fremkommet efter d. 1. juli

10 1.3 Afhandlingens opbygning Kapitel 2 indeholder en historisk gennemgang af, hvordan den skattemassige behandling af en gældseftergivelse har ændret sig igennem tiden, og hvordan praksis har udviklet sig inden for området. Formålet med behandlingen af gældseftergivelse i relation til de tidligere retsregler er primært, at skabe en grundliggende forståelse indenfor området. Derudover er det væsentligt at have et kendskab til, hvordan de grundlæggende skatteretlige principper forholder sig til området. Kapitel 3 omhandler akkord. Formålet med kapitlet er, at fastlægge hvornår der skal ske underskudsbegrænsning i forbindelse med gældseftergivelse ved akkord. I forbindelse med gældseftergivelse er det relevant, at undersøge, hvornår en akkord er omfattet af KGL 24. Det skyldes, at kursgevinstloven bestemmer, hvornår der skal ske beskatning af en gældseftergivelse opnået ved akkord, mens ligningsloven bestemmer, om der skal ske underskudsbegrænsning af akkorden. KGL 24 og LL 15 er således i vidt omfang korresponderende bestemmelser, hvorfor det er relevant at undersøge, om de to bestemmelser stemmer overens. Koncernforhold vil endvidere blive behandlet i dette kapitel. Begrundelsen for denne placering er, at afsnittet indeholder en række elementer, som vil blive anvendt løbende gennem afhandlingen. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt at placere afsnittet i dette kapitel, frem for i et særskilt kapitel til sidst i afhandlingen. Kapitel 4 omhandler gældskonvertering. Sigtet med kapitlet er, at redegøre for problemstillinger i relation til underskudsbegrænsning samt nugældende ret indenfor området. Der tages således udgangspunkt i LL 15, stk. 2 for, at fastlægge hvornår der skal ske underskudsbegrænsning i forbindelse med gældskonvertering. Derudover undersøges det endvidere, om de seneste lovreguleringer har løst alle problemstillingerne inden for området. Kapitel 5 omhandler kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gælden. Kapitlet indeholder en gennemgang af problemstillingerne i LL 15, stk. 4-5, hvor det først fastlægges, hvilke kapitalindskud der er omfattet af bestemmelsen, og derefter hvornår der skal ske underskudsbegrænsning samt hvorledes underskudsbegrænsningen opgøres. 5

11 1.4 Retskilderne Ved retskilder forstås både bindende materiale, f.eks. lovteksten og vejledende materiale, f.eks. forarbejderne til loven. Det at retskilden er bindende, er ensbetydende med, at den lægges til grund for retsafgørelsen. De vejledende retskilder indebærer imidlertid, at materialet ikke nødvendigvis skal men godt kan lægges til grund ved retsafgørelsen. I det omfang der i lovgivningen ikke findes bestemmelser af betydning for det konkrete tilfælde, vil gældende ret finde støtte i andre retskilder Lovtekster og forarbejder Loven er den primære retskilde. I det omfang der er tvivl om forståelsen eller rækkevidden af en lovbestemmelse, søges der vejledning i forarbejderne til den pågældende bestemmelse. Da lovgivningen er af generel karakter, samt at de faktiske forhold ofte udfolder sig anderledes end forudsat af loven, kan det ved fortolkning være nødvendigt, at supplere lovens bestemmelser med andre retskilder. Som fortolkningsbidrag til loven indgår ofte forarbejderne til lovforslaget. Forarbejderne har dog ikke den samme retskildemæssige værdi som selve lovgivningen. Der foreligger intet retskildeprincip således, at domstolene er forpligtet til at tage hensyn til sådanne retskilder. I den forbindelse kan det nævnes, at det alene er lovens ordlyd, der vedtages af Folketinget. 6 Lovens retskildeværdi gælder for såvel domstolene som myndighederne, idet de har pligt til at tage hensyn til bestemmelserne i lovgivningen Retspraksis Domstolenes retspraksis danner et mønster af fremtidige retsafgørelser, og har derfor præjudikatværdi. Domstolsafgørelserne præjudikater er bindende for ligningsmyndighederne. Hvis domstolene har tilsidesat en administrativ praksis, vil det normalt resultere i, at SKAT udsteder et cirkulære, som kan vejlede de underordnede ligningsmyndigheder om konsekvenserne af dommen. 8 5 Evald, Jens: At tænke juridisk, Nyt juridisk Forlag 2003, s Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003,10. udgave, s samt Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s

12 Der er forskellige forudsætninger for, at domme kan få præjudikatværdi. Et vigtigt kriterium for en doms præjudikatværdi er dens placering i domstolshierarkiet. Rangfølgen mellem Højesteret, Landsretten og Landsskatteretten bevirker, at de overordnede domstolsafgørelser har en særlig vægt, og derfor har Højesterets domme den største præjudikatværdi. Desuden er præjudikatværdien også afhængig af dommens alder og antal. Hvis der er afsagt mange domme inden for et retsområde, taler det for at anlægge den samme fortolkning efterfølgende Administrativ praksis Administrativ praksis rummer følgende situationer: - Dannede mønstre af enkelt afgørelser truffet af forvaltningen, dvs. hvor forvaltningsmyndigheder tidligere har truffet afgørelse om et tilsvarende emne/problemstilling oftest i en flerhed af tilfælde. - Forvaltningens vejledende udtalelser om retlige spørgsmål til brug for andre myndigheder eller private, herunder også generelle vejledninger om forståelse eller administration at regler, som f.eks. Ligningsvejledningen. 10 Inden for skatteretten vil især Landsskatterettens kendelser havde afgørende betydning for administrativ praksis. Landsskatteretten er et domstolslignende klageorgan, som er placeret uden for det almindelige administrative hierarki, hvorfor kendelser afsagt af Landsskatteretten er bindende for ligningsmyndighederne. Kendelserne fra Landsskatteretten er mere objektive og dermed autoritative end ligningsmyndighedernes egne afgørelser. Er der ikke truffet en afgørelse i et konkret skattespørgsmål, kan skatteyderen søge vejledning i skattemyndighedernes egen praksis. Skattemyndighederne egen praksis fremgår bl.a. af cirkulærer om kommentarer til domme udgivet af skattedepartementet samt Ligningsvejledningen udgivet af SKAT mv. På forespørgsel træffer skattedepartementet og SKAT afgørelser i konkrete sager. Retskildeværdien af administrativ praksis er relativ lav og afhænger af myndighedernes hierarkiske placering i forhold til hinanden. Der er således ikke uden betydning, om det f.eks. er Landsskatteretten eller 9 Evald, Jens: At tænke juridisk, Nyt juridisk Forlag 2003, s Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s

13 de kommunale skattemyndigheder, der har truffet afgørelsen. Landsskatterettens afgørelser tillægges ikke uvæsentlig retskildemæssig værdi på skatteområdet Michelsen, Aage m.fl.: Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2003, 10. udgave, s samt Bostrup, Poul m.fl.: Skatteproces, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002, 2. udgave, s

14 2 Udviklingen i den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse Gældseftergivelse har ikke før d. 27. december 1990 været underlagt nogen særlig lovgivning, men er i stedet blevet behandlet efter de skatteretlige grundprincipper. Hvis der foreligger en dybdegående og loyal tolkning af hovedregler og grundprincipper, så giver dette ikke nødvendigvis en dårligere retsstilling. Derimod er det i stedet problematisk, hvis der foreligger en illoyal tolkning af hovedregler og grundprincipper, hvilket i flere tilfælde er opstået omkring den tidligere LL 15`s implikationer ved beskatning af akkord. Dette fremgår tydeligt af Betænkning nr. 1187, Fortolkning af love og domstolsafgørelser, hvor et flertal indenfor den nedsatte arbejdsgruppe ikke var imponeret over den måde, retsstillingen på området vedrørende beskatning af konkurs, akkord og forældelse fik lov at udvikle sig på: Det er arbejdsgruppens flertals opfattelse, at de skattemæssige konsekvenser af konkurs, akkord, forældelse m.v. er et skoleeksempel på den manglende harmoni mellem på den ene side den fortolkning, domstolene har forelagt, og på den anden side den administrative praksis 12 Det at domstolenes tolkning og skattemyndighedernes praksis ikke er overensstemmende, har således medvirket til en del problematik i tidens løb omkring underskudsfremførsel efter LL 15. Den mest hensigtsmæssige gennemgang af de skattemæssige konsekvenser af akkord og andre rekonstruktionsmetoder har et historisk udgangspunkt, hvor fortolkningsværdien af den hidtidige praksis og de tilknyttede afgørelser må antages at være høj. 2.1 Grundlæggende betragtninger af en gældseftergivelse Tidligere var gældseftergivelse omfattet af de grundlæggende bestemmelser i SL 4-6. I dag er beskatningen af en akkord m.v. dog reguleret i kursgevinstloven. Dette skete ved vedtagelsen af lov nr. 394 af 6. juni Indtil 1990 har de skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse derfor haft sit udgangspunkt i de grundlæggende regler i statsskatteloven, men efter hvilken bestemmelse der skulle ske beskatning, var der stor uenighed om. 12 Jf. Betænkning nr. 1187: Fortolkning af love og domstolsafgørelser, s

15 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks Der opremses i bestemmelsen de tilfælde hvor der foreligger beskatning efter SL 4, og af punkt c) fremgår det, at gaver er skattepligtige. Et argument for at betragte en gældseftergivelse for omfattet af denne bestemmelse er, at der er tale om et formuegode af pengeværdi. For at kunne klassificere en gældseftergivelse som omfattet af SL 4, er det først og fremmest vigtigt at sammenholde den med SL 5, idet der her opremses de undtagelsestilfælde, hvor der ikke skal ske beskatning efter hovedreglen i SL 4: 5. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi. Ved en gældseftergivelse er debitor ofte insolvent, hvilket afspejles i, at en del af kreditorernes fordringer er uerholdige, dvs. værdiløse. Ved at kreditorerne foretager en nedskrivning af den uerholdige del af gælden, må det tilsvarende betyde, at der sker en stigning i værdien for debitor. Der sker således en formueforøgelse, som fremkommer ved en nedskrivning af de for højt værdisatte passiver, hvilket er argumentet for at anse en gældseftergivelse som omfattet af SL 5. Hvorvidt en gældseftergivelse skal klassificeres som omfattet af SL 4 eller SL 5 er der delte meninger om. Klassifikationen har dog betydning for, om en gældseftergivelse er skattefri eller skattepligtig. Der anføres 4 forskellige synspunkter i relation til en hel eller delvis beskatning eller skattefrihed af en gældseftergivelse opnået ved akkord: Christiansen, Tommy V.: Beskatning ved akkord - Nogle supplerende bemærkninger, R&R 1983, s

16 1. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 4 og skal følgelig beskattes i sin helhed. 2. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 4 i det omfang de akkorderede gældsposter modsvares af omkostningsposter, der tidligere er fradraget i den skattepligtige indkomstopgørelse. 3. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 4, men beskatning skal kun ske i det omfang gældseftergivelsen medfører, at akkordanten gennem akkorden opnår en positiv egenkapital. Synspunktet er, at der her sker en værdiansættelse af gældseftergivelsen. Da kreditor som oftest kun eftergiver den uerholdige del af fordringen, sker der ingen beskatning hos debitor. Den del af fordringen, som bortakkorderes, er værdiløs. Kun hvis gældseftergivelsen overstiger den uerholdige del af fordringen, vil der hos akkordanten konstateres en positiv egenkapital efter akkorden, hvorfor der vil være grundlag for beskatning. 4. Gældseftergivelsen er omfattet af statsskattelovens 5, idet denne må klassificeres som en skattefri formuebevægelse, såfremt gældseftergivelsen i øvrigt opfylder de for en akkord underliggende hensyn. Gældseftergivelsen er i så fald en formuen vedrørende transaktion, der ikke vedrører den løbende drift, ligesom der ej heller er tale om nogen gave. I den efterfølgende beskrivelse af historikken omkring underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion vil der blive fremhævet, hvilke synspunkter der må antages at ligge til grund for formuleringer i domstolsafgørelser, Ligningsvejledningen o.l. Disse synspunkter vil være relateret til ovenstående 4 punkter, hvorfor der flere steder i afhandlingen vil være refereret direkte til dette afsnit. 11

17 2.2 LOSR Før 1929 var der kun få afgørelser omkring den skattemæssige behandling af en gældseftergivelse ved akkord. Problemstillingen som opstår i gældseftergivelsestilfælde er, hvorledes der skal ske beskatning efter SL 4 eller SL 5. Den ledende afgørelse på dette område var LOSR som fastslog, at gældseftergivelsen skulle betragtes som en skattefri formuebevægelse omfattet af SL Gave eller formue LOSR omhandlede en grosserers akkord med flertallet af hans varekreditorer. Skatterådet havde først anset grosseren for indkomstskattepligtig af den ved akkorden opnåede værdi, idet akkorden blev betragtet som en indkomstskattepligtig gave efter SL 4, jf. betragtning nr. 1. Dette afviste Landsoverskatterådet dog med følgende præmisser: Efter Landsoverskatteraadets Opfattelse er dette standpunkt ikke holdbart. Raadet maa efter Akkordens Formaal og omfattende Karakter alene anse denne som en Formuen vedrørende Transaktion. Det bemærkes her, at Landsoverskatterådet modsat Skatterådet ikke anser akkorden for værende omfattet af SL 4 ud fra et gavesynspunkt, men i stedet betragter den som en skattefri formuefordel for debitor efter SL 5. En gældseftergivelse opnået ved akkord skal derfor ej beskattes. Det præciseres, at det er akkordens formål og omfattende karakter, der er afgørende for denne klassificering. Hermed menes, at akkorden skal være forretningsmæssig begrundet og ikke indeholde et gavemoment, tilskud o.l. Udtalelsen alene anse denne som en Formuen vedrørende Transaktion er ofte anvendt som synspunkt for, at gældseftergivelser ved akkord skal betragtes som en formuebevægelse. Sagt med andre ord, en akkord er omfattet af SL 5 og ikke SL 4. Landsoverskatterådet anførte yderligere en sondring i afgørelsen fra 1929: 12

18 Med hensyn til den i Saldokvitteringen liggende Gældseftergivelse maa efter Landsoverskatteraadets Praksis Spørgsmaalet om, hvorvidt der herved forligger en indkomstskattepligtig Gave, bero paa, om der kan tillægges de af Akkorden omfattede Fordringer større Værdi, end det Beløb, hvortil de nedsættes ved Akkorden, idet der kun i sidstnævnte Tilfælde kan blive Spørgsmaal om en Gave. Efter hele Formaalet med Akkorden maa Fordringerne til deres Værdi i Forhold til Aktiverne, og det Beløb, der eftergives, saaledes svarer til, hvad der efter Akkordopgørelsen maa anses for tabt. Det anføres, at der kun i tilfælde af nedskrivning til under fordringens værdi kan blive spørgsmål om en gave. Hvorvidt der skal ske beskatning ud fra et gavesynspunkt afhænger således ikke kun af, at gælden er nedskrevet til under fordringens værdi, men derimod også af hensigten med nedskrivningen af gælden. Det fremgår af afgørelsen, at i de tilfælde hvor fordringen nedsættes til et beløb lavere end fordringens værdi, tyder på at der foreligger et gavemoment, men der vil også i akkordsituationen kunne blive tale om positiv egenkapital uden at det vil medføre beskatning. 14 Egenkapitalen kan være et hjælpekriterium hertil for at vurdere, om gældseftergivelsen har et gavemoment eller ej. Hvis det f.eks. antages, at akkordfordelen i sin helhed er en skattefri formuefordel efter SL 5 og derfor ej skal medtages i beregningsgrundlaget, så skal der ikke ske beskatning uanset størrelsen af egenkapitalen efter gældseftergivelsen. Derimod kan en efterfølgende positiv egenkapital indikere, at der foreligger et gavemoment i gældseftergivelsen, hvilket kan få den konsekvens, at hele akkorden i stedet bliver betragtet som værende en gave. Gældseftergivelsen er derfor ikke længere omfattet af SL 5 men i stedet SL 4, da der nu foreligger en gave. Der skal derfor ske beskatning af gaven i sin helhed, dvs. den del af gældseftergivelsen, som ikke vedrører den uerholdige del af fordringen. I LOSR klassificerer Landsoverskatterådet akkorden som værende omfattet af SL 5, men antyder, at ved vurderingen af om der er tale om en skattepligtig gave eller en skattefri gældseftergivelse, vil egenkapitalens størrelse blive taget til følge. 14 Christiansen, Tommy V.: Beskatning ved rekonstruktion af selskabskapital, R&R 1991, s

19 2.2.2 Opdeling af indkomståret Afgørelsen LOSR blev truffet før indførelsen af LL På trods af dette blev problemstillingen omkring underskud dog fremsat på en måde, som er meget lig problematikken omkring underskudsfremførsel, som opstod efter indførelsen af LL 15. Medens saaledes i Almindelighed den ved Akkorden opnaaede Gældseftergivelse ikke kan betragtes som indkomstskattepligtig, kan paa den anden Side et Driftsunderskud, opstaaet i den Periode af Regnskabsaaret, som ligger før Akkorden, ikke fradrages i et eventuelt Overskud i Driftsperioden efter Akkorden, idet det ovenfor angivne Formaal med Akkorden, at nedskrive Passiverne til Aktivernes Værdi, dette Driftsunderskud bortelimineres ved Akkorden, og altsaa ikke bliver effektivt. Afgørelsen fremkom med den sondring, at et driftsunderskud opstået i akkordåret før akkordtidspunktet ikke kan fradrages i et eventuelt senere overskud. Det medførte en praksis, hvor skattemyndighederne med udgangspunkt heri opdelte indkomståret i akkordtilfælde. I afgørelsen LSR videreføres denne opdeling. I skatteretlig henseende svarer et indkomstår til kalenderåret, hvorfor denne praksis, med hensyn til opdeling af indkomståret i akkordtilfælde, må siges at være et brud på dette princip. Først i 1980 blev denne praksis tilsidesat. Dette skete ved afgørelsen LSRM , hvor skatteyderen før akkordtidspunktet havde haft et virksomhedsunderskud. Afgørelsen omhandlede derfor skatteyderens ret til at fradrage dette underskud i en positiv indkomst efter akkorden. Med henvisning til KSL 22 kunne et indkomstår ikke opdeles i to perioder med akkordtidspunktet som skæringsdag. Det medførte, at et eventuelt underskud før akkordtidspunktet kunne fradrages i et overskud efter akkordtidspunktet i samme regnskabsår. 2.3 Indførelse af Ligningslovens 15 Ved lov nr. 339 af 19. december 1956 blev den første bestemmelse om underskudsfremførsel i lov vedr. indkomst- og formueskat til staten indsat. Bestemmelsen blev indsat som 9 i ligningsloven. På daværende tidspunkt blev det bestemt, at der kun skulle foretages 15 Indsat ved lov nr. 399 af 19. december

20 underskudsfremførsel i 2 år. Bestemmelsen blev indsat for at udjævne svingende skattepligtig indkomst for fysiske personer, der var fuldt skattepligtige i Danmark. Lovens formål var at hjælpe erhvervsdrivende, som havde stærkt svingende indtægter som følge af det progressive beskatningssystem, som den skatteyder der i samme periode havde haft tilsvarende indtægter, men hvor disse var jævnt fordelt. 16 I 1957 ændres bestemmelsen ved lov nr. 284 af 14. december 1957 således, at den kom til at omfatte både fuldt og begrænsede skattepligtige fysiske og juridiske personer. Samtidig blev bestemmelsen optrykt som 15 i ligningsloven, hvilket også er placeringen i dag. 17 Med udgangspunkt i afgørelsen fra 1929 skete der en videreførelse af den dengang grundlæggende opfattelse. I 1929 skulle et underskud før akkordtidspunktet i akkordåret elimineres som følge af gældseftergivelsen. Ved indførelsen af LL 15 skete der en udvidelse, idet Ligningsmyndighederne antog det synspunkt, at fremført underskud hidrørende fra indkomstårene før akkorden skulle behandles på samme måde som underskud i akkordåret i tiden før akkordtidspunktet. Dette standpunkt fremgår blandt andet af LSR Med andre ord skulle afholdte men ubetalte omkostninger reduceres med gældseftergivelsen. Underskudsbegrænsningen opstod således på trods af, at det ikke fremgik af bestemmelsens ordlyd. Dette fremgår tillige af Betænkning nr. 1101, hvor det udtrykkes, at efter indførelsen i 1957 er reglen i ligningslovens 15 om adgangen til underskudsfremføring overførtes synspunktet i 1929-kendelsen til også at gælde driftsunderskud som i medfør af bestemmelsen i ligningslovens 15 var fratrukket ved indkomstopgørelsen for det omhandlede indkomstår, jf. LSR Det vil få som konsekvens, at fremført underskud skal reduceres med gældseftergivelsen. Det er i strid med indkomstårets ukrænkelighed, idet det vil kræve en regulering af tidligere års ansættelser. Bestemmelsen forblev uændret indtil 1976, hvor grænsen for underskudsfremførsel blev ændret til 5 år ved lov nr. 614 af 17. december Begrundelsen for ændringen var, at 16 Bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende , Tillæg A, sp Jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 14. december I denne afgørelse blev en gældseftergivelse anset for skattefri. Landskatteretten udtalte, at underskud fremført fra tidligere år samt underskuddet fra det pågældende år skulle reduceres med gældseftergivelsen, men i det omfang underskuddet ikke kunne modsvares af gældseftergivelsen, kunne restunderskuddet fortsat fremføres. 19 Folketingstidende, Tillæg C, sp

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skat ved konkurs og akkord

Skat ved konkurs og akkord Skat ved konkurs og akkord Skattelovrådets udtalelse om de skattemæssige regler i forbindelse med konkurs og akkord m.v. Afgivet af skattelovrådet den 9. februar 1987 Betænkning nr. 1101 1987 ISBN 87-503-6712-9

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser I krisetider mødes mange selskaber med overvejelser om rekonstruktion. Rekonstruktion kan ske ved at tilføre selskabet midler eller ved at frigøre selskabet

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Tab ved dokumentfalsk SKM2011.264.ØLR

Tab ved dokumentfalsk SKM2011.264.ØLR - 1 Tab ved dokumentfalsk SKM2011.264.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret anerkendte ved en dom af 15/4 2011 fradragsret for tab ved dokumentfalsk foretaget af en regnskabschef.

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2. Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod

J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2. Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2 Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Læs mere

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP Poul Bostrup og Grete Due: Syn og Skøn efter retsplejelovens regler i skattesager og i andre sager, 2. Udgave Thomson Reuters 2011 Erik Hørlyck: Syn og Skøn 4.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

NYT. Nr. 11 årgang 5 NOVEMBER 2008

NYT. Nr. 11 årgang 5 NOVEMBER 2008 NYT Nr. 11 årgang 5 NOVEMBER 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Verserende lovforslag L 23 om ændring af udbyttebegrænsningsreglerne mv. verserer fortsat. Der er stillet en række

Læs mere

Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012

Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012 Ejendomsanparter videresalg - Østre Landsrets dom af 20/1 2012 Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Østre Landsret fandt ved en dom af 20/1 2012, at kommanditisters anskaffelsessum for ejendommen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse

Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse - 1 Familiebeskatning - Renteudgifter og ejendomsværdiskat af ejerboligen ved skilsmisse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Krisen på boligmarkedet har medført, at fraskilte par efter skilsmisse

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014 Sag 85/2012 (1. afdeling) Takeda A/S (tidligere Nycomed A/S og før det Nycomed Holding ApS) og Takeda Pharma A/S (tidligere Nycomed Danmark ApS) (advokat

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Bindende svar,. '" /''

Bindende svar,. ' /'' Skattecenter Svendborg Bryghusvej 30,.,,. 5700 Svendborg S ander sv \ glor eningen C/0 Carsten Bartholdy Slaetereade 24 0 c 6100 Haderslev Telefon 72221818 skat@skat.dk www.skat.dk 6. juli 2006 J. nr.

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE FINANCE Fradrag for afholdte rådgiverudgifter til formueadministration i ventureselskaber... 1 Ændret praksis vedrørende vurderingsberetning ved indskud af værdier

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere