CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012."

Transkript

1 CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling 7. februar 2012 Rekonstruktion Skattemæssige konsekvenser ved rekonstruktion af selskaber Kristine Torma Vejleder: Christen Amby Censor: Antal anslag: I alt (79,9 normalsider)

2 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY INTRODUKTION Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og kildekritik Struktur og målgruppe REKONSTRUKTION NYE REGLER Den nye konkurslov Rekonstruktørens rolle Tvangsakkord Virksomhedsoverdragelse Rekonstruktion uden for konkursloven Frivillig akkord Gældskonvertering Kapitalindskud Delkonklusion Side 1 af 82

3 Indholdsfortegnelse 3. INTRODUKTION TIL REKONSTRUKTIONSBESKATNING Skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse Selskabers skattepligt af gevinst og tab på gæld Definition af en samlet ordning Underskudsbegrænsning Rentefradragsbegrænsning Skattemæssige konsekvenser af en virksomhedsoverdragelse Opgørelse af overdragelsessummen Skattemæssige korrektioner af overdragelsen Koncernforbundne selskaber Definition i kursgevinstloven Definition i selskabsskatteloven Specielle regler om gældseftergivelse mellem koncernforbundne selskaber Delkonklusion SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN REKONSTRUKTION Frivillig akkord og tvangsakkord Gældseftergivelse mellem ikke-koncernforbundne selskaber Gældseftergivelse mellem koncernforbundne selskaber Konvertering af gæld til kapitalandele Gældskonvertering mellem ikke-koncernforbundne selskaber Gældskonvertering mellem koncernforbundne selskaber Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gæld Delkonklusion Side 2 af 82

4 Indholdsfortegnelse 5. ANALYSE AF UDVALGTE SKATTEMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER Ny lovgivning Sambeskatning ved rekonstruktørens overtagelse af ledelsen? Ny praksis Skærpede krav til en samlet ordning? Opgørelse af kursværdi ved gældskonvertering Forsøg på omgåelse af skatteregler Skattehul i koncernforhold? REKONSTRUKTION OG SKATTEPLANLÆGNING KONKLUSION Perspektivering LITTERATURLISTE OG FORKORTELSER FIGURLISTE Side 3 af 82

5 Indholdsfortegnelse Executive summary The purpose of this thesis is to describe the tax consequences of the current regulation concerning the reconstruction of insolvent companies. The new legislation on reconstruction in the Danish Bankruptcy Act is focused on how to help companies, which are viable, but temporarily insolvent, stay in business. It is also possible to combine a reconstruction within the frame of this act with other financial measures, such as a debt conversion. The thesis focuses on a few special problems concerning reconstruction from a fiscal point of view. The new legislation on reconstruction has been implemented without a corresponding amendment of the tax laws. This has resulted in an uncertain legal position regarding the tax consequences of entering insolvency proceedings. If the company is under joint taxation with several other allied companies, there may be a problem, if the reconstructor takes over the management of the company. In the new legislation this is a possibility, if a creditor applies for the insolvency proceedings and not the company. Also the judicial decisions concerning the tax exemption of cancellation of debt if more than half of the creditors participate have led to more stringent requirements, if the cancellation of the debt is to be tax free. If the company and the creditors plan a debt conversion it may be possible to deduct the loss concerning the entire debt, even though only a part of the debt is converted. A new decision by the Eastern Division of the High Court makes this possible. This way the creditor can have the full tax allowance, even if the rest of the debt is now at par value. When companies are part of a joint taxation, there are many aspects, which an advisor needs to be aware of. The community of interest between the allied companies can result in dispositions with the purpose of tax avoidance. Therefore it is necessary to make sure, that all the special rules concerning allied companies are respected. Planning the reconstruction can be difficult with all these considerations. The advisor needs to tailor the reconstruction to the individual company in order to make sure that the best result is achieved from both a financial and fiscal point of view. But there is a clear need for the regulation to be clarified, especially concerning allied companies. At the moment some of the legislation and judicial decisions make it hard to find the optimal solution, when the long-term consequences are not yet clear. Side 4 af 82

6 1. Introduktion 1.1. Indledning I en tid hvor ord som gældskrise og økonomisk nedgang indgår i nyhederne næsten hver dag, er der i høj grad brug for fokus på at vende denne negative udvikling. Et af tiltagene i denne kamp er reformen af konkursloven og indførelsen af et enstrenget regelsæt om rekonstruktion. Hvis et selskab har tabt mere end halvdelen af egenkapitalen eller egenkapitalen udgør mindre end kr. skal ledelsen sikre, at der holdes generalforsamling inden for 6 måneder, jf. selskabslovens 119. På denne generalforsamling skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling, samt stille forslag til foranstaltninger, der bør træffes, jf. 2. pkt. I mange tilfælde bliver disse tidlige krisetegn desværre ofte overset og er derfor ikke nok til, at ledelsen overvejer drastiske metoder til at skabe positiv udvikling. Når egenkapitalen er helt væk og lånemulighederne svinder ind, kommer overvejelserne om rekonstruktion ind i billedet. I dette forløb er der mange både selskabsretlige og skatteretlige overvejelser, som ledelse, kreditorer og aktionærer skal tage stilling til. Denne opgave har til formål at belyse nogle udvalgte skattemæssige problemstillinger, som bør indgå i overvejelserne imellem forskellige rekonstruktionsmodeller. I dette indgår også en vurdering af rekonstruktionen kan tilrettelægges under hensyntagen til skatteplanlægningen. Selvom ordet kan lyde negativt, indgår skatteplanlægning i alle virksomheders strategiske overvejelser. Nye udviklinger medfører nye krav til både selskaberne og til rådgiverne, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de særlige problemstillinger, som kan påvirke de skattemæssige konsekvenser af en rekonstruktion væsentligt, og endda påvirke sandsynligheden for en succes Problemformulering Formålet med opgaven er at undersøge og analysere udvalgte skattemæssige problemstillinger forbundet med rekonstruktion af selskaber som følge af ny lovgivning og praksis. Med udgangspunkt i ovenstående gives en begrundet redegørelse for udvalgte og ret specielle skattemæssige problemstillinger forbundet med udviklingen i lovgivningen og praksis omkring rekonstruktion. Formålet med at fremhæve disse spørgsmål er, at sætte fokus på, at denne udvikling nødvendiggør yderligere forberedelse af en rekonstruktion. På nogle punkter er de skattemæssige konsekvenser blevet lempet, mens de i andre tilfælde er blevet skærpet. På et område kan lovgivningen om rekonstruktion endda have utilsigtede og vidtrækkende konsekvenser. Behovet for strategiske overvejelser er derfor større end nogensinde før. Side 5 af 82

7 1. Introduktion Ved besvarelsen af problemformuleringen indgår følgende underspørgsmål: Hvordan behandles en rekonstruktion skattemæssigt og hvilke delelementer indgår i bedømmelsen af beskatningen? Vil det selskab, der rekonstrueres, slippe fri af noget af sin gæld, og medfører dette beskatning? Hvis ja, hvordan og hvornår? Vil der være skattemæssige konsekvenser for fordringshaverne eller aktionærerne? Hvilken betydning har den nye lovgivning om rekonstruktion for de skattemæssige konsekvenser af at indlede rekonstruktionsbehandlingen, og hvilke konsekvenser kan rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden have for beskatningen af selskabet? Hvordan har praksis på udvalgte områder indenfor rekonstruktionsbeskatning udviklet sig og hvilke konsekvenser kan dette have for mulighederne for at gennemføre en succesfuld rekonstruktion? Er der særlige skattemæssige problemstillinger vedrørende rekonstruktion af koncernforbundne selskaber? Hvilke overvejelser bør selskaber/rådgivere gøre sig ved valget af de elementer, der skal indgå i rekonstruktionen, for at løsningen har fokus på at opnå et optimalt skattemæssigt resultat? 1.3. Afgrænsning Selvom rekonstruktionsreglerne kan benyttes af både fysiske og juridiske personer, så vedrører denne opgave kun rekonstruktion af selskaber. Reglerne vedrørende rekonstruktion af fysiske personer gennemgås derfor ikke. De nye regler i konkursloven bliver kun gennemgået ganske kort for at klarlægge baggrunden for de skattemæssige konsekvenser. Derfor behandler opgaven kun udvalgte dele af det nye regelsæt, da resten af reglerne er irrelevante for opgavens problemformulering. Af samme årsag vil opgaven heller ikke gennemgå rekonstruktionsprocessen, fx erkendelse af problemet og lignende. Opgaven vil heller ikke gennemgå alle de forskellige muligheder for rekonstruktion, da dette er et meget bredt område. Opgaven vil udelukkende fokusere på de rekonstruktionsmuligheder, der er interessante i forhold til den nye konkurslov samt enkelte alternative muligheder, hvor der er interessante og relaterede skatteretlige problemstillinger. Da det er en opgave inden for emnet skatteret, vil de afgiftsmæssige konsekvenser som fx moms ved en rekonstruktion ikke blive gennemgået. Derudover er opgaven begrænset til at omfatte de nationale skatteregler. De problemstillinger, der er vedrørende fx international sambeskatning, vil ikke blive berørt. Side 6 af 82

8 1. Introduktion 1.4. Metode og kildekritik Afhandlingen benytter sig af den juridiske metode som beskrevet i Nielsen (2011). Denne metode forholder sig både til retskildelære og retsdogmatisk analyse for at besvare, hvad der er gældende ret i en given problemstilling. 1 Afhandlingen er hovedsagelig en teoretisk afhandling inden for skatteret, og derfor er det nødvendigt at forholde sig til, hvordan de enkelte retskilder benyttes i analysen af, hvad der er gældende ret inden for problemstillingen i afsnit 1.2. Til brug for opgaven benyttes både primære kilder i form af retskilder som lovgivning, praksis, mv., samt sekundære kilder i form af juridisk litteratur. Indsamlingen af oplysninger til afhandlingen er afsluttet den 1. februar I dette afsnit gennemgås først de relevante retskilder, som benyttes i afhandlingen. Derefter gennemgås den retsdogmatiske metode, herunder hvordan de forskellige retskilder benyttes. Til slut redegøres for, hvordan man kombinerer disse to dele for at gennemføre en juridisk analyse med formålet at afdække gældende ret. Til slut følger et kort afsnit med kildekritik. Retskilder: Der er ingen rangorden mellem retskilderne, når man snakker retskildelære. 2 Dog kan der være forskel på hvor meget vægt, der bliver lagt på delene inden for de enkelte retskilder. Generelt deler man retskilder i fire grupper: Regulering, retspraksis, retssædvaner og forholdets natur. Regulering: Grundloven, almindelige love, cirkulærer mv. I skatteret er det Grundloven, der bestemmer, at der skal være hjemmel til beskatning. Denne hjemmel findes i statsskatteloven samt den specielle lovgivning på de enkelte områder. Retspraksis: Domme fra Højesteret og Landsretten, afgørelser fra Landsskatteretten og bindende svar fra Skatterådet. For at praksis kan bruges, skal dommen eller afgørelsen have en vis retskildeværdi. Domme fra de øverste domstole, fx Højesteret, vil have større retskildeværdi end afgørelser fra fx Landsskatteretten. Derudover vil praksis have højere retskildeværdi, hvis den har været fulgt længe og konsekvent. Retssædvaner: En regel eller metode, der har været brugt længe og konsekvent i alle sager, selvom reglen ikke står i nogen lov. Forholdets natur: Hvis ikke de andre retskilder kan give et endeligt svar, kigger man på den enkelte sag med sund fornuft og afgør sagen efter almindelige principper. 1 Nielsen, 2011, side Nielsen, 2011, side 32. Side 7 af 82

9 1. Introduktion Retsdogmatisk fortolkning: Selvom der ikke er rangorden inden for retskilderne, skal der benyttes en specifik rækkefølge ved den retsdogmatiske fortolkning for, at denne anses for at være gyldig. Ved den juridiske analyse kigges først på regulering, retspraksis, retssædvaner og til sidst på forholdets natur. Derudover findes der nogle retsprincipper og fortolkningsregler, samt spørgsmålet om der er tale om subjektiv eller objektiv fortolkning. Når man bruger den subjektive fortolkning, så tager man også højde for forarbejderne og motiverne til lovgivningen. Den objektive fortolkning tager derimod ikke hensyn til forarbejder, men udelukkende lovens tekst. I begge fortolkningsmetoder kan benyttes formålsfortolkning, men grundlaget for at finde formålet er bare forskelligt. 3 Hvis retsreglerne i samme gruppe er indbyrdes modstridende, tager man udgangspunkt i principperne lex superior, lex specialis og lex posterior. Efter princippet om lex superior har en regel på et højere trin forrang for en regel på et lavere trin, fx har Grundloven forrang for almindelige love. Princippet om lex specialis siger at en speciel regel har forrang for en generel regel og princippet om lex posterior siger, at en nyere regel har forrang for en ældre regel. I skatteretten bruges især lex specialis. Hvis en skattelov hjemler skattefrihed af en indtægt, så er denne regel gældende ret, selvom statsskatteloven siger, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt til at afdække, hvad der er gældende ret, så kan man benytte en række fortolkningsregler. Som udgangspunkt kan man fortolke retskilder præciserede, indskrænkende, udvidende og modsætningsvis. Ved præciserede fortolkning går man ind og kigger på en regel, hvor ordlyden kan give anledning til forskellige resultater, og ser på lovteksten og forarbejder for at få præciseret, hvordan reglen skal forstås. Når man derimod fortolker indskrænkende, så vælger man at undlade at bruge en regel, selvom sagen naturligt ville høre under denne regel. Hvis der ikke umiddelbart er nogen regler, der direkte regulerer den foreliggende sag, så kan man også fortolke udvidende. I denne situation bruger man en regel, selvom den ikke ville have været naturlig at bruge ud fra ordlyden. Der er to krav for at man kan foretage en udvidende fortolkning: Der skal være årsagernes sammenhæng, dvs. ydre lighed og fællestræk, og der skal være et hul i lovgivningen, dvs. der må ikke være en anden regel, der regulerer situationen. Alternativet til en udvidende fortolkning er, at der fortolkes modsætningsvis. I dette tilfælde kan en regel kun bruges i en specifik situation, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal det modsatte ske. Hvilken fortolkningsregel man bruger, afhænger af en konkret vurdering af situationen. 3 Nielsen, 2011, side 233. Side 8 af 82

10 1. Introduktion Kildekritik: Ved brugen af retskilderne i opgaven er troværdigheden blevet vurderet løbende. De enkelte retskilder er kun blevet benyttet, hvor de var relevante. Da alle retskilderne i kategorien regulering kommer fra offentlige myndigheder, må det vurderes, at disse kilder er meget pålidelige. Det samme er tilfældet, hvad angår praksis, da det er domstolene eller andre offentlige instanser, der har afgjort og udgivet afgørelserne. Den faglige litteratur kommer fra eksperter på området og vurderes derfor også at være meget pålidelig, selvom værdien af disse kilder er sekundær i forhold til regulering og retspraksis. Der er ikke anvendt artikler fra aviser og dagblade, da det vurderes, at pålideligheden af disse kilder vil være for lav til, at disse kan benyttes videnskabeligt Struktur og målgruppe Opgaven indledes med en kort gennemgang af de relevante regler om rekonstruktion i konkursloven, samt af enkelte udenretlige rekonstruktionsmuligheder. Efter dette er der en introduktion til rekonstruktionsbeskatning, hvori de grundlæggende begreber defineres. I dette afsnit gennemgås også de særlige regler for koncernforbundne selskaber. Derefter behandles de skattemæssige konsekvenser af gældseftergivelse, gældskonvertering og kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gæld. Strukturen i afsnittet er sat op, så man hele tiden først for beskrevet de generelle skatteregler, der er gældende for selskaber, der ikke er koncernforbundne, og dernæst særreglerne for koncernforbundne selskaber. Analysen vil fokusere på udvalgte skattemæssige problemstillinger forbundet med udviklingen i de sidste par år. Analysen er delt op i tre underafsnit, hvori der kigges på henholdsvis ny lovgivning, ny praksis og forsøg på omgåelse af eksisterende regler. Til slut diskuteres hvilke overvejelser en rådgiver bør gøre sig vedrørende planlægningen af en rekonstruktion under hensyntagen til det enkelte selskabs skattemæssige stilling for at optimere den skattemæssige løsning og undgå uhensigtsmæssige konsekvenser. I konklusionen og perspektiveringen afrundes opgaven med en opsamling af delkonklusionerne og en gennemgang af behovet for afklaring af, hvad der er gældende ret. Strukturen er illustreret i figuren nedenfor: Side 9 af 82

11 1. Introduktion Afsnit 1 Introduktion Afsnit 2 Rekonstruktion - Nye regler Erhvervsret Afsnit 3 Introduktion til rekonstruktionsbeskatning Afsnit 4 Skattemæssige konsekvenser af en rekonstruktion Afsnit 5 Analyse af udvalgte skattemæssige problemstillinger Skatteret Afsnit 6 Rekonstruktion og skatteplanlægning Afsnit 7 Konklusion og perspektivering Figur 1 Afhandlingens struktur (kilde: egen tilvirkning) Målgruppen for denne afhandling er revisorer og andre rådgivere, som behandler skattemæssige problemstillinger vedrørende rekonstruktion. Desuden henvender opgaven sig også til andre studerende, som er interesserede i at vide mere om disse skattemæssige problemstillinger. Side 10 af 82

12 2. Rekonstruktion nye regler For at undgå unødvendige konkurser er der inden for de sidste par år sket en gennemgående revision af reglerne om rekonstruktion. I forbindelse med reformen af konkursloven er det tidligere todelte regelsæt erstattet med en enstrenget rekonstruktionsproces. De nye regler åbner også op for en række muligheder for at tilpasse rekonstruktionsforløbet til den enkelte virksomhed for på den måde at øge sandsynligheden for succes. En rekonstruktion kan indeholde både elementer fra konkursloven, men der er også mulighed for at kombinere indenretlige og udenretlige rekonstruktionsmetoder. Uanset om man vælger at gennemføre rekonstruktionen indenfor konkurslovens rammer eller ej, så er det vigtigt, at hele forløbet bliver planlagt omhyggeligt af hensyn til den enkelte virksomhed. I dette afsnit gennemgås først de nye regler i konkursloven og de rekonstruktionsmuligheder, som er indeholdt i dette regelsæt. Derefter gennemgås nogle enkelte andre muligheder, som ligger uden for konkurslovens regelsæt. Disse er kun nogle få muligheder og der er mange alternative rekonstruktionsmuligheder, men det er disse, som er mest interessante i relation til den skattemæssige behandling i de efterfølgende afsnit Den nye konkurslov Ved reformen af konkursloven i 2010 blev de tidligere regler om betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet. I stedet blev reglerne om rekonstruktion indført. Med disse nye regler blev fokus flyttet fra skyldneren og over på virksomheden 4 og fra at afvikle virksomheden over til at videreføre den. Formålet med ændringen af reglerne var at forbedre muligheden for rekonstruktion af virksomheder, der er insolvente, men levedygtige. 5 Både skyldner og fordringshaver kan anmode om indledning af rekonstruktionsbehandling, jf. KL 11. Når rekonstruktionsbehandlingen først er indledt, så er der ingen vej tilbage, jf. KL 11, stk. 6. På grund af at rekonstruktionen er bindende, er det ikke længere muligt i samme grad at bruge tiden på stille løsninger, som man kunne før under anmeldt betalingsstandsning. 6 Så længe rekonstruktionsbehandlingen er i gang, vil virksomhedens rådighedsret være indskrænket. Rekonstruktøren spiller en langt mere aktiv rolle i forløbet end det har været muligt for tilsynet under det gamle regelsæt. Dette vil især være tilfældet, hvis rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, hvilket gennemgås nærmere i afsnit Heiberg, 2010, side Barfoed, Beck, 2011, side 12. Side 11 af 82

13 2. Rekonstruktion - nye regler Rekonstruktionsbehandlingen kan først afsluttes, 1) når et rekonstruktionsforslag indeholdende en tvangsakkord er stadfæstet, 2) hvis skifteretten træffer beslutning herom eller 3) hvis skyldneren bliver solvent. Som udgangspunkt kan skifteretten ikke stadfæste et rekonstruktionsforslag, der kun indeholder en virksomhedsoverdragelse. Forarbejderne nævner dog den mulighed, at skifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag, der kun indeholder en virksomhedsoverdragelse, hvis det kan godtgøres, at skyldneren herved eller i kombination med en frivillig akkord bliver solvent. 7 Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at skyldneren er blevet solvent, overgår skyldneren straks til konkursbehandling, jf. KL 15, stk. 3. En rekonstruktion skal indeholde enten en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse, jf. KL 10. Dog siger forarbejderne til den nye konkurslov, at der ikke skal være hindringer for at en rekonstruktion kan indeholde elementer udover virksomhedsoverdragelse eller tvangsakkord. På denne måde kan der være en større interesse i at gennemføre rekonstruktionen indenretsligt i stedet for udenretsligt, da dette ikke medfører væsentlige begrænsninger i mulighederne. 8 KL 10 a Tvangsakkord: En tvangsakkord kan bestå af en procentvis nedsættelse af gælden eller en betalingsudsættelse. Fordringerne opdeles i tre grupper: 1) De fordringer, der skal bære akkorden, 2) de fordringer, der ikke berøres af akkorden og 3) de fordringer, der bortfalder ved akkorden. Det er groft sagt kun de usikrede fordringer over et vist mindstebeløb, der omfattes af tvangsakkorden. KL 10 b Virksomhedsoverdragelse: En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Disse krav er opstillet for at sikre at den overdragne virksomhed fortsat er levedygtig og kan videreføres efter overdragelsen. Kontrolleret afvikling: Et element, der ikke fremgår af de nye rekonstruktionsregler, er kontrolleret afvikling. 9 Dette er sandsynligvis begrundet med det nye fokus på at videreføre virksomhederne, samt at det er blevet vurderet at en kontrolleret afvikling bedre kan ske i form af afvikling under konkurs. 7 FT L199, side FT L199, side Paulsen, 2011, side 156 og 196. Side 12 af 82

14 2. Rekonstruktion - nye regler Rekonstruktørens rolle Ved indledningen af rekonstruktionsbehandling udpeges en rekonstruktør. I modsætning til tilsynet under anmeldt betalingsstandsning er det meningen, at rekonstruktøren skal have en mere offensiv rolle. 10 Rekonstruktøren skal sammen med den regnskabsmæssige tillidsmand udarbejde en rekonstruktionsplan. Rekonstruktøren vil som regel være advokat og den regnskabskyndige tillidsmand vil oftest være revisor. 11 Det er rekonstruktørens opgave at vurdere, om virksomheden er levedygtig. Denne vurdering sker ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, hvor der ses bort fra virksomhedens nuværende problemer og i stedet kigges på investeringer og lignende, der kan gøre virksomheden mere succesfuld. Hvis udgifter til sådanne investeringer kan medvirke til, at virksomheden kommer op og køre igen, så skal rekonstruktøren være nytænkende og åben overfor disse tiltag. 12 Hvis rekonstruktøren vurderer, at det er muligt at rekonstruere virksomheden enten gennem tvangsakkord (samme ejer), virksomhedsoverdragelse (ny ejer) eller en kombination heraf, skal rekonstruktøren selvstændigt planlægge, hvordan forløbet kan tilrettelægges med henblik på succesfuld rekonstruktion. 13 Rekonstruktøren skal ikke blot føre opsyn med virksomheden, som tilsynet under den gamle konkurslov, men skal være i stand til at rådgive og om nødvendigt overtage ledelsen af virksomheden. Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden: Efter KL 11 a, stk. 3, bestemmer skifteretten at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis rekonstruktionsbehandlingen indledes uden samtykke fra skyldneren. Derudover kan rekonstruktøren eller fordringshaverne fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage virksomheden, selvom det er skyldneren, der har begæret rekonstruktionens indledning, jf. KL 12 a, stk. 1. Rekonstruktøren kan ikke overtage ledelsen af en personlig virksomhed. Det er kun, hvis der er tale om et selskab. Ledelsesovertagelse vil især være en aktuel løsning i de tilfælde, hvor der er personsammenfald mellem den eksisterende ledelse og aktionærerne, dvs. familieejede virksomheder, hvor familien også sidder i ledelsen. I en krisesituation vil ledelsen have tendens til at reagere mere følelsesmæssigt på situationen end en professionel ledelse Kjærgaard, Beck, FT L199, side Petersen, Bang-Pedersen, 2011, side 170. Side 13 af 82

15 2. Rekonstruktion - nye regler Når rekonstruktøren har overtaget ledelsen af selskabet, kan vedkommende disponere på skyldnerens vegne og har således tegningsret, jf. KL 12, stk. 5. En rekonstruktør kan dog ikke træffe beslutninger, som normalt bliver truffet på generalforsamlingen, jf. KL 12, stk. 6, fx vedtægtsændringer eller lignende. 15 Denne kompetence ligger fortsat hos generalforsamlingen. Dog er rekonstruktørens samtykke nødvendig for at generalforsamlingens beslutninger er gyldige, jf. KL 12, stk. 6, 2. pkt., hvilket giver generalforsamlingen og rekonstruktøren en gensidig vetoret. 16 Denne gensidige vetoret er dog ikke uden begrænsninger. Hvis generalforsamlingen træffer en begrundet beslutning om kapitalforhøjelse, kan rekonstruktøren risikere at ifalde erstatningsansvar, hvis vetoretten udnyttes, når dispositionen ville have medført at skyldneren blev solvent. Rekonstruktørens kompetence efter KL 12, stk. 6, 2. pkt., er dermed ikke ubegrænset. 17 Hvis generalforsamlingen har bemyndiget den tidligere ledelse til at kunne træffe visse beslutninger efter reglerne i selskabsloven, bortfalder denne bemyndigelse ved ledelsesovertagelsen. 18 Hvis rekonstruktionen ophører på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsforslag eller fordi skyldneren er solvent, genindsættes den gamle ledelse eller der kan vælges ny ledelse. Ophører rekonstruktionen af andre grunde, erklæres skyldneren konkurs. Der kan også træffes beslutning om at rekonstruktøren kun skal overtage ledelsen af virksomheden foreløbigt, hvis der er mistanke om at skyldneren påtænker dispositioner, der kan skade fordringshaverne, jf. KL 12 b. Der kan så efterfølgende træffes beslutning om, hvorvidt overtagelsen af ledelsen skal være varig efter KL 12 a Tvangsakkord Grundideen bag tvangsakkorden er, at det hermed er muligt at lave en akkordaftale, der, hvis den vedtages, gælder alle de simple kreditorer, også dem, der ikke har stemt, og dem, der har stemt imod forslaget. Efter den nye konkurslovs 10 a, stk. 1, er der mulighed for to slags tvangsakkorder 1) en procentvis nedsættelse eller bortfald af gælden eller 2) en betalingsudsættelse. Disse to muligheder er næsten altid kombineret i praksis. 19 Derudover kan tvangsakkorden være betinget af, at skyldnerens hele eller delvise formue fordeles mellem fordringshaverne, jf. KL 10 a, 3. pkt. 15 Heiberg, 2010, side FT L199, side Bang-Pedersen, 2011, side Bang-Pedersen, 2011, side Heiberg, 2010, side 121. Side 14 af 82

16 2. Rekonstruktion - nye regler Ved kombination af en gældsnedsættelse og en betalingsudsættelse vil aftalen oftest være, at der vedtages en høj akkorddividende, men at denne skal betales over en periode. Dette gør det muligt at gennemføre akkorden, selvom selskabet ikke har den nødvendige likviditet ved vedtagelsen. 20 En tvangsakkord omfatter ikke: 1) fordringer stiftet efter skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag, 2) pantefordringer, i den grad de er dækket af pantet, 3) fordringer, der har fortrinsret ved konkurs, eller 4) fordringer under et vist beløb reguleret efter skyldnerens forhold, jf. KL 10 a, stk. 2, litra 1-4. Der er ikke længere krav om mindstedividende i den nye konkurslov, og der vil derfor kunne gennemføres akkorder helt uden dividende til kreditorerne. Da fokus i denne opgave er på de skattemæssige aspekter af rekonstruktion, vil det kun være tvangsakkord i form af en procentvis nedsættelse eller bortfald af gælden, der bliver behandlet Virksomhedsoverdragelse Efter KL 10 b skal en virksomhedsoverdragelse gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, når den pågældende del bevarer sin identitet og udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Overdragelsen skal være til eje, det vil sige, at aftaler, hvor der sker overdragelse i form af lejeeller leasingaftaler, er ikke omfattet. Derimod betyder det ikke noget, om der modtages vederlag eller ej. 21 Overdragelsen kan derfor også ske som gave. 22 Overdragelsen skal også opfylde betingelsen om, at det skal være overdragelse af en økonomisk enhed. Det er ikke nok, at der frasælges aktiver, da formålet jo er at sikre overlevelsen af virksomheden. Da definitionen på en virksomhedsoverdragelse er overensstemmende med EU-direktivet om arbejdstageres rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder (implementeret i Danmark ved lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse), vil EU-praksis som oftest blive brugt ved bedømmelsen af, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse eller ej. Dog skal kravet om, at der skal overføres mindst en arbejdstager i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, ikke bruges ved vurdering efter konkursloven Paulsen, 2011, side FT L199, side Paulsen, 2011, side Paulsen, 2011, side 196. Side 15 af 82

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

SAMBESKATNING OG AKKORD

SAMBESKATNING OG AKKORD SAMBESKATNING OG AKKORD FORENINGEN AF DANSKE INSOLVENSADVOKATER 30. OKTOBER 2014 Advokat Torben Buur - DAHL Herning Dir. 88 91 92 43 Mobil 30 51 92 45 tbu@dahllaw.dk DISPOSITION 1. Sambeskatning præsentation

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse - en forglemmelse i kursgevinstlovens 24?

Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse - en forglemmelse i kursgevinstlovens 24? Kandidatafhandling Erhvervsjuridisk institut Cand.merc.jur Vejleder: Torben Bagge Forfatter: Signe Tapdrup Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse - en forglemmelse i kursgevinstlovens 24? Handelshøjskolen

Læs mere

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag

Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE. Jurist- Økonomforbundets Forlag Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard REKONSTRUKTIONS RET 4. UDGAVE Jurist- Økonomforbundets Forlag Rekonstruktionsret Henry Heiberg Lars Lindencrone Petersen Anders Ørgaard Rekonstruktionsret

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets

Læs mere

Selskabers underskudsfremførsel

Selskabers underskudsfremførsel Cand.merc.aud. 4. semester Lisbeth Nielsen (280595) Erhvervsjuridisk institut Pernille Aasland Bertelsen (280658) Kandidatafhandling Vejleder: Jesper Bierregaard Selskabers underskudsfremførsel - med fokus

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser I krisetider mødes mange selskaber med overvejelser om rekonstruktion. Rekonstruktion kan ske ved at tilføre selskabet midler eller ved at frigøre selskabet

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Rekonstruktion Sambeskatningsmæssige konsekvenser ved rekonstruktørens overtagelse af ledelsen

Rekonstruktion Sambeskatningsmæssige konsekvenser ved rekonstruktørens overtagelse af ledelsen HA(JUR.) Aarhus Universitet - School of Business and Social Sciences Juridisk institut Bachelorafhandling 2. maj 2016 Rekonstruktion Sambeskatningsmæssige konsekvenser ved rekonstruktørens overtagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. november 2015 Sag 22/2014 (1. afdeling) GN Store Nord A/S (advokat Hans Severin Hansen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup Rekonstruktion Cand.merc.aud. Titelblad Uddannelsesstadie: Uddannelsessted: Fag: Emne: 10. semester Cand.merc.aud. Aalborg Universitet Erhvervsret Rekonstruktion Antal anslag: 180.541 Afleveringsdato:

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen Rekonstruktion af kriseramte virksomheder En kandidatafhandling om de nye regler i konkursloven om rekonstruktion af virksomheder Aalborg Universitet Cand. merc. aud.-studiet Forfatter: Anja Pedersen Studienummer:

Læs mere

BILAG 1 TIL VEDTÆGTERNE FOR AQUALIFE A/S, CVR-NR Vedrørende vilkår for warrants udstedt til bestyrelsens formand

BILAG 1 TIL VEDTÆGTERNE FOR AQUALIFE A/S, CVR-NR Vedrørende vilkår for warrants udstedt til bestyrelsens formand BILAG 1 TIL VEDTÆGTERNE FOR AQUALIFE A/S, CVR-NR. 26 05 86 51 Vedrørende vilkår for warrants udstedt til bestyrelsens formand INDHOLD Side 1 Beslutningen... 3 2 Vederlag, antal og tegningskurs... 3 3 Udnyttelse

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007 240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Akkord - underskudsbegrænsning - Landsskatterettens kendelse af 11/4 2016, jr. nr , jf. tidligere SKM SR

Akkord - underskudsbegrænsning - Landsskatterettens kendelse af 11/4 2016, jr. nr , jf. tidligere SKM SR - 1 Akkord - underskudsbegrænsning - Landsskatterettens kendelse af 11/4 2016, jr. nr. 15-2168196, jf. tidligere SKM2015.435.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tilsidesatte

Læs mere

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory

Tidsskrift for Skatter og Afgifter - 2014/43. Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory 5242 775 Af Katja Dyppel Weber, Ph.d., adjunkt CBS og senior associate CORIT Advisory I denne artikel analyseres den skatteretlige behandling af underskud fra kulbrinteaktivitet, hvilket bl.a. indebærer

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

INTERESSENTSKABSKONTRAKT

INTERESSENTSKABSKONTRAKT Eksempel interessentskabskontrakt INTERESSENTSKABSKONTRAKT vedrørende 1. Interessenterne 1.1 Mellem undertegnede og og i det følgende benævnt interessenterne er der den truffet aftale om at etablere fælles

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2008

Rettevejledning sommereksamen 2008 Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne

Læs mere

Rettevejledning Skatteret I E 14

Rettevejledning Skatteret I E 14 1 Rettevejledning Skatteret I E 14 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Deltagelse i Marselisløbet Besvarelsen bør indeholde en drøftelse af, hvorvidt Frederik Frier skal beskattes af den økonomiske fordel, han opnår

Læs mere

Rettevejledning omprøve F 2008

Rettevejledning omprøve F 2008 Rettevejledning omprøve F 2008 Spørgsmål 1.1 Studierejsen Spørgsmålet lægger op til en diskussion af, hvorvidt de ansatte i 3 x A skal beskattes som følge af deltagelsen i studierejsen til San Francisco.

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Gældseftergivelse. Skattemæssig behandling af gældseftergivelse ved rekonstruktion af selskaber

Gældseftergivelse. Skattemæssig behandling af gældseftergivelse ved rekonstruktion af selskaber Gældseftergivelse Skattemæssig behandling af gældseftergivelse ved rekonstruktion af selskaber Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences December 2016 Juridisk Institut Cand.merc.aud Kandidatafhandling

Læs mere

Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering. Kim Wind Andersen

Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering. Kim Wind Andersen Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering Kim Wind Andersen 2 Skattemæssige underskud Overblik - underskudsfremførsel Fremførsel og modregning af skattemæssige underskud Skattemæssige

Læs mere

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde

Bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde BEK nr 1064 af 17/11/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2011-0025602

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16.

Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 8. april 2016 Udkast til styresignal om skærpelse af praksis for fradrag efter kursgevinstlovens 14, stk. 1, H080-16. SKAT har den 18. marts 2016 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere