CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision. Kandidatafhandling. 7. februar 2012."

Transkript

1 CAND.MERC.AUD. Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling 7. februar 2012 Rekonstruktion Skattemæssige konsekvenser ved rekonstruktion af selskaber Kristine Torma Vejleder: Christen Amby Censor: Antal anslag: I alt (79,9 normalsider)

2 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY INTRODUKTION Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og kildekritik Struktur og målgruppe REKONSTRUKTION NYE REGLER Den nye konkurslov Rekonstruktørens rolle Tvangsakkord Virksomhedsoverdragelse Rekonstruktion uden for konkursloven Frivillig akkord Gældskonvertering Kapitalindskud Delkonklusion Side 1 af 82

3 Indholdsfortegnelse 3. INTRODUKTION TIL REKONSTRUKTIONSBESKATNING Skattemæssige konsekvenser af en gældseftergivelse Selskabers skattepligt af gevinst og tab på gæld Definition af en samlet ordning Underskudsbegrænsning Rentefradragsbegrænsning Skattemæssige konsekvenser af en virksomhedsoverdragelse Opgørelse af overdragelsessummen Skattemæssige korrektioner af overdragelsen Koncernforbundne selskaber Definition i kursgevinstloven Definition i selskabsskatteloven Specielle regler om gældseftergivelse mellem koncernforbundne selskaber Delkonklusion SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN REKONSTRUKTION Frivillig akkord og tvangsakkord Gældseftergivelse mellem ikke-koncernforbundne selskaber Gældseftergivelse mellem koncernforbundne selskaber Konvertering af gæld til kapitalandele Gældskonvertering mellem ikke-koncernforbundne selskaber Gældskonvertering mellem koncernforbundne selskaber Kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gæld Delkonklusion Side 2 af 82

4 Indholdsfortegnelse 5. ANALYSE AF UDVALGTE SKATTEMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER Ny lovgivning Sambeskatning ved rekonstruktørens overtagelse af ledelsen? Ny praksis Skærpede krav til en samlet ordning? Opgørelse af kursværdi ved gældskonvertering Forsøg på omgåelse af skatteregler Skattehul i koncernforhold? REKONSTRUKTION OG SKATTEPLANLÆGNING KONKLUSION Perspektivering LITTERATURLISTE OG FORKORTELSER FIGURLISTE Side 3 af 82

5 Indholdsfortegnelse Executive summary The purpose of this thesis is to describe the tax consequences of the current regulation concerning the reconstruction of insolvent companies. The new legislation on reconstruction in the Danish Bankruptcy Act is focused on how to help companies, which are viable, but temporarily insolvent, stay in business. It is also possible to combine a reconstruction within the frame of this act with other financial measures, such as a debt conversion. The thesis focuses on a few special problems concerning reconstruction from a fiscal point of view. The new legislation on reconstruction has been implemented without a corresponding amendment of the tax laws. This has resulted in an uncertain legal position regarding the tax consequences of entering insolvency proceedings. If the company is under joint taxation with several other allied companies, there may be a problem, if the reconstructor takes over the management of the company. In the new legislation this is a possibility, if a creditor applies for the insolvency proceedings and not the company. Also the judicial decisions concerning the tax exemption of cancellation of debt if more than half of the creditors participate have led to more stringent requirements, if the cancellation of the debt is to be tax free. If the company and the creditors plan a debt conversion it may be possible to deduct the loss concerning the entire debt, even though only a part of the debt is converted. A new decision by the Eastern Division of the High Court makes this possible. This way the creditor can have the full tax allowance, even if the rest of the debt is now at par value. When companies are part of a joint taxation, there are many aspects, which an advisor needs to be aware of. The community of interest between the allied companies can result in dispositions with the purpose of tax avoidance. Therefore it is necessary to make sure, that all the special rules concerning allied companies are respected. Planning the reconstruction can be difficult with all these considerations. The advisor needs to tailor the reconstruction to the individual company in order to make sure that the best result is achieved from both a financial and fiscal point of view. But there is a clear need for the regulation to be clarified, especially concerning allied companies. At the moment some of the legislation and judicial decisions make it hard to find the optimal solution, when the long-term consequences are not yet clear. Side 4 af 82

6 1. Introduktion 1.1. Indledning I en tid hvor ord som gældskrise og økonomisk nedgang indgår i nyhederne næsten hver dag, er der i høj grad brug for fokus på at vende denne negative udvikling. Et af tiltagene i denne kamp er reformen af konkursloven og indførelsen af et enstrenget regelsæt om rekonstruktion. Hvis et selskab har tabt mere end halvdelen af egenkapitalen eller egenkapitalen udgør mindre end kr. skal ledelsen sikre, at der holdes generalforsamling inden for 6 måneder, jf. selskabslovens 119. På denne generalforsamling skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling, samt stille forslag til foranstaltninger, der bør træffes, jf. 2. pkt. I mange tilfælde bliver disse tidlige krisetegn desværre ofte overset og er derfor ikke nok til, at ledelsen overvejer drastiske metoder til at skabe positiv udvikling. Når egenkapitalen er helt væk og lånemulighederne svinder ind, kommer overvejelserne om rekonstruktion ind i billedet. I dette forløb er der mange både selskabsretlige og skatteretlige overvejelser, som ledelse, kreditorer og aktionærer skal tage stilling til. Denne opgave har til formål at belyse nogle udvalgte skattemæssige problemstillinger, som bør indgå i overvejelserne imellem forskellige rekonstruktionsmodeller. I dette indgår også en vurdering af rekonstruktionen kan tilrettelægges under hensyntagen til skatteplanlægningen. Selvom ordet kan lyde negativt, indgår skatteplanlægning i alle virksomheders strategiske overvejelser. Nye udviklinger medfører nye krav til både selskaberne og til rådgiverne, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de særlige problemstillinger, som kan påvirke de skattemæssige konsekvenser af en rekonstruktion væsentligt, og endda påvirke sandsynligheden for en succes Problemformulering Formålet med opgaven er at undersøge og analysere udvalgte skattemæssige problemstillinger forbundet med rekonstruktion af selskaber som følge af ny lovgivning og praksis. Med udgangspunkt i ovenstående gives en begrundet redegørelse for udvalgte og ret specielle skattemæssige problemstillinger forbundet med udviklingen i lovgivningen og praksis omkring rekonstruktion. Formålet med at fremhæve disse spørgsmål er, at sætte fokus på, at denne udvikling nødvendiggør yderligere forberedelse af en rekonstruktion. På nogle punkter er de skattemæssige konsekvenser blevet lempet, mens de i andre tilfælde er blevet skærpet. På et område kan lovgivningen om rekonstruktion endda have utilsigtede og vidtrækkende konsekvenser. Behovet for strategiske overvejelser er derfor større end nogensinde før. Side 5 af 82

7 1. Introduktion Ved besvarelsen af problemformuleringen indgår følgende underspørgsmål: Hvordan behandles en rekonstruktion skattemæssigt og hvilke delelementer indgår i bedømmelsen af beskatningen? Vil det selskab, der rekonstrueres, slippe fri af noget af sin gæld, og medfører dette beskatning? Hvis ja, hvordan og hvornår? Vil der være skattemæssige konsekvenser for fordringshaverne eller aktionærerne? Hvilken betydning har den nye lovgivning om rekonstruktion for de skattemæssige konsekvenser af at indlede rekonstruktionsbehandlingen, og hvilke konsekvenser kan rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden have for beskatningen af selskabet? Hvordan har praksis på udvalgte områder indenfor rekonstruktionsbeskatning udviklet sig og hvilke konsekvenser kan dette have for mulighederne for at gennemføre en succesfuld rekonstruktion? Er der særlige skattemæssige problemstillinger vedrørende rekonstruktion af koncernforbundne selskaber? Hvilke overvejelser bør selskaber/rådgivere gøre sig ved valget af de elementer, der skal indgå i rekonstruktionen, for at løsningen har fokus på at opnå et optimalt skattemæssigt resultat? 1.3. Afgrænsning Selvom rekonstruktionsreglerne kan benyttes af både fysiske og juridiske personer, så vedrører denne opgave kun rekonstruktion af selskaber. Reglerne vedrørende rekonstruktion af fysiske personer gennemgås derfor ikke. De nye regler i konkursloven bliver kun gennemgået ganske kort for at klarlægge baggrunden for de skattemæssige konsekvenser. Derfor behandler opgaven kun udvalgte dele af det nye regelsæt, da resten af reglerne er irrelevante for opgavens problemformulering. Af samme årsag vil opgaven heller ikke gennemgå rekonstruktionsprocessen, fx erkendelse af problemet og lignende. Opgaven vil heller ikke gennemgå alle de forskellige muligheder for rekonstruktion, da dette er et meget bredt område. Opgaven vil udelukkende fokusere på de rekonstruktionsmuligheder, der er interessante i forhold til den nye konkurslov samt enkelte alternative muligheder, hvor der er interessante og relaterede skatteretlige problemstillinger. Da det er en opgave inden for emnet skatteret, vil de afgiftsmæssige konsekvenser som fx moms ved en rekonstruktion ikke blive gennemgået. Derudover er opgaven begrænset til at omfatte de nationale skatteregler. De problemstillinger, der er vedrørende fx international sambeskatning, vil ikke blive berørt. Side 6 af 82

8 1. Introduktion 1.4. Metode og kildekritik Afhandlingen benytter sig af den juridiske metode som beskrevet i Nielsen (2011). Denne metode forholder sig både til retskildelære og retsdogmatisk analyse for at besvare, hvad der er gældende ret i en given problemstilling. 1 Afhandlingen er hovedsagelig en teoretisk afhandling inden for skatteret, og derfor er det nødvendigt at forholde sig til, hvordan de enkelte retskilder benyttes i analysen af, hvad der er gældende ret inden for problemstillingen i afsnit 1.2. Til brug for opgaven benyttes både primære kilder i form af retskilder som lovgivning, praksis, mv., samt sekundære kilder i form af juridisk litteratur. Indsamlingen af oplysninger til afhandlingen er afsluttet den 1. februar I dette afsnit gennemgås først de relevante retskilder, som benyttes i afhandlingen. Derefter gennemgås den retsdogmatiske metode, herunder hvordan de forskellige retskilder benyttes. Til slut redegøres for, hvordan man kombinerer disse to dele for at gennemføre en juridisk analyse med formålet at afdække gældende ret. Til slut følger et kort afsnit med kildekritik. Retskilder: Der er ingen rangorden mellem retskilderne, når man snakker retskildelære. 2 Dog kan der være forskel på hvor meget vægt, der bliver lagt på delene inden for de enkelte retskilder. Generelt deler man retskilder i fire grupper: Regulering, retspraksis, retssædvaner og forholdets natur. Regulering: Grundloven, almindelige love, cirkulærer mv. I skatteret er det Grundloven, der bestemmer, at der skal være hjemmel til beskatning. Denne hjemmel findes i statsskatteloven samt den specielle lovgivning på de enkelte områder. Retspraksis: Domme fra Højesteret og Landsretten, afgørelser fra Landsskatteretten og bindende svar fra Skatterådet. For at praksis kan bruges, skal dommen eller afgørelsen have en vis retskildeværdi. Domme fra de øverste domstole, fx Højesteret, vil have større retskildeværdi end afgørelser fra fx Landsskatteretten. Derudover vil praksis have højere retskildeværdi, hvis den har været fulgt længe og konsekvent. Retssædvaner: En regel eller metode, der har været brugt længe og konsekvent i alle sager, selvom reglen ikke står i nogen lov. Forholdets natur: Hvis ikke de andre retskilder kan give et endeligt svar, kigger man på den enkelte sag med sund fornuft og afgør sagen efter almindelige principper. 1 Nielsen, 2011, side Nielsen, 2011, side 32. Side 7 af 82

9 1. Introduktion Retsdogmatisk fortolkning: Selvom der ikke er rangorden inden for retskilderne, skal der benyttes en specifik rækkefølge ved den retsdogmatiske fortolkning for, at denne anses for at være gyldig. Ved den juridiske analyse kigges først på regulering, retspraksis, retssædvaner og til sidst på forholdets natur. Derudover findes der nogle retsprincipper og fortolkningsregler, samt spørgsmålet om der er tale om subjektiv eller objektiv fortolkning. Når man bruger den subjektive fortolkning, så tager man også højde for forarbejderne og motiverne til lovgivningen. Den objektive fortolkning tager derimod ikke hensyn til forarbejder, men udelukkende lovens tekst. I begge fortolkningsmetoder kan benyttes formålsfortolkning, men grundlaget for at finde formålet er bare forskelligt. 3 Hvis retsreglerne i samme gruppe er indbyrdes modstridende, tager man udgangspunkt i principperne lex superior, lex specialis og lex posterior. Efter princippet om lex superior har en regel på et højere trin forrang for en regel på et lavere trin, fx har Grundloven forrang for almindelige love. Princippet om lex specialis siger at en speciel regel har forrang for en generel regel og princippet om lex posterior siger, at en nyere regel har forrang for en ældre regel. I skatteretten bruges især lex specialis. Hvis en skattelov hjemler skattefrihed af en indtægt, så er denne regel gældende ret, selvom statsskatteloven siger, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt til at afdække, hvad der er gældende ret, så kan man benytte en række fortolkningsregler. Som udgangspunkt kan man fortolke retskilder præciserede, indskrænkende, udvidende og modsætningsvis. Ved præciserede fortolkning går man ind og kigger på en regel, hvor ordlyden kan give anledning til forskellige resultater, og ser på lovteksten og forarbejder for at få præciseret, hvordan reglen skal forstås. Når man derimod fortolker indskrænkende, så vælger man at undlade at bruge en regel, selvom sagen naturligt ville høre under denne regel. Hvis der ikke umiddelbart er nogen regler, der direkte regulerer den foreliggende sag, så kan man også fortolke udvidende. I denne situation bruger man en regel, selvom den ikke ville have været naturlig at bruge ud fra ordlyden. Der er to krav for at man kan foretage en udvidende fortolkning: Der skal være årsagernes sammenhæng, dvs. ydre lighed og fællestræk, og der skal være et hul i lovgivningen, dvs. der må ikke være en anden regel, der regulerer situationen. Alternativet til en udvidende fortolkning er, at der fortolkes modsætningsvis. I dette tilfælde kan en regel kun bruges i en specifik situation, og hvis dette ikke er tilfældet, så skal det modsatte ske. Hvilken fortolkningsregel man bruger, afhænger af en konkret vurdering af situationen. 3 Nielsen, 2011, side 233. Side 8 af 82

10 1. Introduktion Kildekritik: Ved brugen af retskilderne i opgaven er troværdigheden blevet vurderet løbende. De enkelte retskilder er kun blevet benyttet, hvor de var relevante. Da alle retskilderne i kategorien regulering kommer fra offentlige myndigheder, må det vurderes, at disse kilder er meget pålidelige. Det samme er tilfældet, hvad angår praksis, da det er domstolene eller andre offentlige instanser, der har afgjort og udgivet afgørelserne. Den faglige litteratur kommer fra eksperter på området og vurderes derfor også at være meget pålidelig, selvom værdien af disse kilder er sekundær i forhold til regulering og retspraksis. Der er ikke anvendt artikler fra aviser og dagblade, da det vurderes, at pålideligheden af disse kilder vil være for lav til, at disse kan benyttes videnskabeligt Struktur og målgruppe Opgaven indledes med en kort gennemgang af de relevante regler om rekonstruktion i konkursloven, samt af enkelte udenretlige rekonstruktionsmuligheder. Efter dette er der en introduktion til rekonstruktionsbeskatning, hvori de grundlæggende begreber defineres. I dette afsnit gennemgås også de særlige regler for koncernforbundne selskaber. Derefter behandles de skattemæssige konsekvenser af gældseftergivelse, gældskonvertering og kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af gæld. Strukturen i afsnittet er sat op, så man hele tiden først for beskrevet de generelle skatteregler, der er gældende for selskaber, der ikke er koncernforbundne, og dernæst særreglerne for koncernforbundne selskaber. Analysen vil fokusere på udvalgte skattemæssige problemstillinger forbundet med udviklingen i de sidste par år. Analysen er delt op i tre underafsnit, hvori der kigges på henholdsvis ny lovgivning, ny praksis og forsøg på omgåelse af eksisterende regler. Til slut diskuteres hvilke overvejelser en rådgiver bør gøre sig vedrørende planlægningen af en rekonstruktion under hensyntagen til det enkelte selskabs skattemæssige stilling for at optimere den skattemæssige løsning og undgå uhensigtsmæssige konsekvenser. I konklusionen og perspektiveringen afrundes opgaven med en opsamling af delkonklusionerne og en gennemgang af behovet for afklaring af, hvad der er gældende ret. Strukturen er illustreret i figuren nedenfor: Side 9 af 82

11 1. Introduktion Afsnit 1 Introduktion Afsnit 2 Rekonstruktion - Nye regler Erhvervsret Afsnit 3 Introduktion til rekonstruktionsbeskatning Afsnit 4 Skattemæssige konsekvenser af en rekonstruktion Afsnit 5 Analyse af udvalgte skattemæssige problemstillinger Skatteret Afsnit 6 Rekonstruktion og skatteplanlægning Afsnit 7 Konklusion og perspektivering Figur 1 Afhandlingens struktur (kilde: egen tilvirkning) Målgruppen for denne afhandling er revisorer og andre rådgivere, som behandler skattemæssige problemstillinger vedrørende rekonstruktion. Desuden henvender opgaven sig også til andre studerende, som er interesserede i at vide mere om disse skattemæssige problemstillinger. Side 10 af 82

12 2. Rekonstruktion nye regler For at undgå unødvendige konkurser er der inden for de sidste par år sket en gennemgående revision af reglerne om rekonstruktion. I forbindelse med reformen af konkursloven er det tidligere todelte regelsæt erstattet med en enstrenget rekonstruktionsproces. De nye regler åbner også op for en række muligheder for at tilpasse rekonstruktionsforløbet til den enkelte virksomhed for på den måde at øge sandsynligheden for succes. En rekonstruktion kan indeholde både elementer fra konkursloven, men der er også mulighed for at kombinere indenretlige og udenretlige rekonstruktionsmetoder. Uanset om man vælger at gennemføre rekonstruktionen indenfor konkurslovens rammer eller ej, så er det vigtigt, at hele forløbet bliver planlagt omhyggeligt af hensyn til den enkelte virksomhed. I dette afsnit gennemgås først de nye regler i konkursloven og de rekonstruktionsmuligheder, som er indeholdt i dette regelsæt. Derefter gennemgås nogle enkelte andre muligheder, som ligger uden for konkurslovens regelsæt. Disse er kun nogle få muligheder og der er mange alternative rekonstruktionsmuligheder, men det er disse, som er mest interessante i relation til den skattemæssige behandling i de efterfølgende afsnit Den nye konkurslov Ved reformen af konkursloven i 2010 blev de tidligere regler om betalingsstandsning og tvangsakkord ophævet. I stedet blev reglerne om rekonstruktion indført. Med disse nye regler blev fokus flyttet fra skyldneren og over på virksomheden 4 og fra at afvikle virksomheden over til at videreføre den. Formålet med ændringen af reglerne var at forbedre muligheden for rekonstruktion af virksomheder, der er insolvente, men levedygtige. 5 Både skyldner og fordringshaver kan anmode om indledning af rekonstruktionsbehandling, jf. KL 11. Når rekonstruktionsbehandlingen først er indledt, så er der ingen vej tilbage, jf. KL 11, stk. 6. På grund af at rekonstruktionen er bindende, er det ikke længere muligt i samme grad at bruge tiden på stille løsninger, som man kunne før under anmeldt betalingsstandsning. 6 Så længe rekonstruktionsbehandlingen er i gang, vil virksomhedens rådighedsret være indskrænket. Rekonstruktøren spiller en langt mere aktiv rolle i forløbet end det har været muligt for tilsynet under det gamle regelsæt. Dette vil især være tilfældet, hvis rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden, hvilket gennemgås nærmere i afsnit Heiberg, 2010, side Barfoed, Beck, 2011, side 12. Side 11 af 82

13 2. Rekonstruktion - nye regler Rekonstruktionsbehandlingen kan først afsluttes, 1) når et rekonstruktionsforslag indeholdende en tvangsakkord er stadfæstet, 2) hvis skifteretten træffer beslutning herom eller 3) hvis skyldneren bliver solvent. Som udgangspunkt kan skifteretten ikke stadfæste et rekonstruktionsforslag, der kun indeholder en virksomhedsoverdragelse. Forarbejderne nævner dog den mulighed, at skifteretten stadfæster et rekonstruktionsforslag, der kun indeholder en virksomhedsoverdragelse, hvis det kan godtgøres, at skyldneren herved eller i kombination med en frivillig akkord bliver solvent. 7 Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at skyldneren er blevet solvent, overgår skyldneren straks til konkursbehandling, jf. KL 15, stk. 3. En rekonstruktion skal indeholde enten en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse, jf. KL 10. Dog siger forarbejderne til den nye konkurslov, at der ikke skal være hindringer for at en rekonstruktion kan indeholde elementer udover virksomhedsoverdragelse eller tvangsakkord. På denne måde kan der være en større interesse i at gennemføre rekonstruktionen indenretsligt i stedet for udenretsligt, da dette ikke medfører væsentlige begrænsninger i mulighederne. 8 KL 10 a Tvangsakkord: En tvangsakkord kan bestå af en procentvis nedsættelse af gælden eller en betalingsudsættelse. Fordringerne opdeles i tre grupper: 1) De fordringer, der skal bære akkorden, 2) de fordringer, der ikke berøres af akkorden og 3) de fordringer, der bortfalder ved akkorden. Det er groft sagt kun de usikrede fordringer over et vist mindstebeløb, der omfattes af tvangsakkorden. KL 10 b Virksomhedsoverdragelse: En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Disse krav er opstillet for at sikre at den overdragne virksomhed fortsat er levedygtig og kan videreføres efter overdragelsen. Kontrolleret afvikling: Et element, der ikke fremgår af de nye rekonstruktionsregler, er kontrolleret afvikling. 9 Dette er sandsynligvis begrundet med det nye fokus på at videreføre virksomhederne, samt at det er blevet vurderet at en kontrolleret afvikling bedre kan ske i form af afvikling under konkurs. 7 FT L199, side FT L199, side Paulsen, 2011, side 156 og 196. Side 12 af 82

14 2. Rekonstruktion - nye regler Rekonstruktørens rolle Ved indledningen af rekonstruktionsbehandling udpeges en rekonstruktør. I modsætning til tilsynet under anmeldt betalingsstandsning er det meningen, at rekonstruktøren skal have en mere offensiv rolle. 10 Rekonstruktøren skal sammen med den regnskabsmæssige tillidsmand udarbejde en rekonstruktionsplan. Rekonstruktøren vil som regel være advokat og den regnskabskyndige tillidsmand vil oftest være revisor. 11 Det er rekonstruktørens opgave at vurdere, om virksomheden er levedygtig. Denne vurdering sker ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, hvor der ses bort fra virksomhedens nuværende problemer og i stedet kigges på investeringer og lignende, der kan gøre virksomheden mere succesfuld. Hvis udgifter til sådanne investeringer kan medvirke til, at virksomheden kommer op og køre igen, så skal rekonstruktøren være nytænkende og åben overfor disse tiltag. 12 Hvis rekonstruktøren vurderer, at det er muligt at rekonstruere virksomheden enten gennem tvangsakkord (samme ejer), virksomhedsoverdragelse (ny ejer) eller en kombination heraf, skal rekonstruktøren selvstændigt planlægge, hvordan forløbet kan tilrettelægges med henblik på succesfuld rekonstruktion. 13 Rekonstruktøren skal ikke blot føre opsyn med virksomheden, som tilsynet under den gamle konkurslov, men skal være i stand til at rådgive og om nødvendigt overtage ledelsen af virksomheden. Rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden: Efter KL 11 a, stk. 3, bestemmer skifteretten at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis rekonstruktionsbehandlingen indledes uden samtykke fra skyldneren. Derudover kan rekonstruktøren eller fordringshaverne fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage virksomheden, selvom det er skyldneren, der har begæret rekonstruktionens indledning, jf. KL 12 a, stk. 1. Rekonstruktøren kan ikke overtage ledelsen af en personlig virksomhed. Det er kun, hvis der er tale om et selskab. Ledelsesovertagelse vil især være en aktuel løsning i de tilfælde, hvor der er personsammenfald mellem den eksisterende ledelse og aktionærerne, dvs. familieejede virksomheder, hvor familien også sidder i ledelsen. I en krisesituation vil ledelsen have tendens til at reagere mere følelsesmæssigt på situationen end en professionel ledelse Kjærgaard, Beck, FT L199, side Petersen, Bang-Pedersen, 2011, side 170. Side 13 af 82

15 2. Rekonstruktion - nye regler Når rekonstruktøren har overtaget ledelsen af selskabet, kan vedkommende disponere på skyldnerens vegne og har således tegningsret, jf. KL 12, stk. 5. En rekonstruktør kan dog ikke træffe beslutninger, som normalt bliver truffet på generalforsamlingen, jf. KL 12, stk. 6, fx vedtægtsændringer eller lignende. 15 Denne kompetence ligger fortsat hos generalforsamlingen. Dog er rekonstruktørens samtykke nødvendig for at generalforsamlingens beslutninger er gyldige, jf. KL 12, stk. 6, 2. pkt., hvilket giver generalforsamlingen og rekonstruktøren en gensidig vetoret. 16 Denne gensidige vetoret er dog ikke uden begrænsninger. Hvis generalforsamlingen træffer en begrundet beslutning om kapitalforhøjelse, kan rekonstruktøren risikere at ifalde erstatningsansvar, hvis vetoretten udnyttes, når dispositionen ville have medført at skyldneren blev solvent. Rekonstruktørens kompetence efter KL 12, stk. 6, 2. pkt., er dermed ikke ubegrænset. 17 Hvis generalforsamlingen har bemyndiget den tidligere ledelse til at kunne træffe visse beslutninger efter reglerne i selskabsloven, bortfalder denne bemyndigelse ved ledelsesovertagelsen. 18 Hvis rekonstruktionen ophører på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsforslag eller fordi skyldneren er solvent, genindsættes den gamle ledelse eller der kan vælges ny ledelse. Ophører rekonstruktionen af andre grunde, erklæres skyldneren konkurs. Der kan også træffes beslutning om at rekonstruktøren kun skal overtage ledelsen af virksomheden foreløbigt, hvis der er mistanke om at skyldneren påtænker dispositioner, der kan skade fordringshaverne, jf. KL 12 b. Der kan så efterfølgende træffes beslutning om, hvorvidt overtagelsen af ledelsen skal være varig efter KL 12 a Tvangsakkord Grundideen bag tvangsakkorden er, at det hermed er muligt at lave en akkordaftale, der, hvis den vedtages, gælder alle de simple kreditorer, også dem, der ikke har stemt, og dem, der har stemt imod forslaget. Efter den nye konkurslovs 10 a, stk. 1, er der mulighed for to slags tvangsakkorder 1) en procentvis nedsættelse eller bortfald af gælden eller 2) en betalingsudsættelse. Disse to muligheder er næsten altid kombineret i praksis. 19 Derudover kan tvangsakkorden være betinget af, at skyldnerens hele eller delvise formue fordeles mellem fordringshaverne, jf. KL 10 a, 3. pkt. 15 Heiberg, 2010, side FT L199, side Bang-Pedersen, 2011, side Bang-Pedersen, 2011, side Heiberg, 2010, side 121. Side 14 af 82

16 2. Rekonstruktion - nye regler Ved kombination af en gældsnedsættelse og en betalingsudsættelse vil aftalen oftest være, at der vedtages en høj akkorddividende, men at denne skal betales over en periode. Dette gør det muligt at gennemføre akkorden, selvom selskabet ikke har den nødvendige likviditet ved vedtagelsen. 20 En tvangsakkord omfatter ikke: 1) fordringer stiftet efter skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag, 2) pantefordringer, i den grad de er dækket af pantet, 3) fordringer, der har fortrinsret ved konkurs, eller 4) fordringer under et vist beløb reguleret efter skyldnerens forhold, jf. KL 10 a, stk. 2, litra 1-4. Der er ikke længere krav om mindstedividende i den nye konkurslov, og der vil derfor kunne gennemføres akkorder helt uden dividende til kreditorerne. Da fokus i denne opgave er på de skattemæssige aspekter af rekonstruktion, vil det kun være tvangsakkord i form af en procentvis nedsættelse eller bortfald af gælden, der bliver behandlet Virksomhedsoverdragelse Efter KL 10 b skal en virksomhedsoverdragelse gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, når den pågældende del bevarer sin identitet og udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. Overdragelsen skal være til eje, det vil sige, at aftaler, hvor der sker overdragelse i form af lejeeller leasingaftaler, er ikke omfattet. Derimod betyder det ikke noget, om der modtages vederlag eller ej. 21 Overdragelsen kan derfor også ske som gave. 22 Overdragelsen skal også opfylde betingelsen om, at det skal være overdragelse af en økonomisk enhed. Det er ikke nok, at der frasælges aktiver, da formålet jo er at sikre overlevelsen af virksomheden. Da definitionen på en virksomhedsoverdragelse er overensstemmende med EU-direktivet om arbejdstageres rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder (implementeret i Danmark ved lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse), vil EU-praksis som oftest blive brugt ved bedømmelsen af, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse eller ej. Dog skal kravet om, at der skal overføres mindst en arbejdstager i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, ikke bruges ved vurdering efter konkursloven Paulsen, 2011, side FT L199, side Paulsen, 2011, side Paulsen, 2011, side 196. Side 15 af 82

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser I krisetider mødes mange selskaber med overvejelser om rekonstruktion. Rekonstruktion kan ske ved at tilføre selskabet midler eller ved at frigøre selskabet

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup

Rekonstruktion. Cand.merc.aud. Udarbejdet af Heidi Bjerregaard Tandrup Rekonstruktion Cand.merc.aud. Titelblad Uddannelsesstadie: Uddannelsessted: Fag: Emne: 10. semester Cand.merc.aud. Aalborg Universitet Erhvervsret Rekonstruktion Antal anslag: 180.541 Afleveringsdato:

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen

Forord. I ønskes en god læselyst! Viborg, januar 2012. Anja Pedersen Rekonstruktion af kriseramte virksomheder En kandidatafhandling om de nye regler i konkursloven om rekonstruktion af virksomheder Aalborg Universitet Cand. merc. aud.-studiet Forfatter: Anja Pedersen Studienummer:

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber

Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber Afhandling Juridisk institut Cand.merc.aud. Vejleder: Tommy V. Christiansen Forfattere: Joan Pedersen Gitte Brixensen Underskudsfremførsel i forbindelse med rekonstruktion af selskaber Handelshøjskolen

Læs mere

SKAT FOR ADVOKATER 2013 CORIT

SKAT FOR ADVOKATER 2013 CORIT SKAT FOR ADVOKATER Agenda Indledning Køb og salg af virksomhed Generationsskifte Koncerninterne omstruktureringer Gældseftergivelse Afslutning og spørgsmål Indledning Advokaten som Koncernens rådgiver/transaktionsrådgiver

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Herlev d. 15. september 2010 Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Udstedelse af nye aktier Greentech Energy Systems A/S CVR nr. 36 69 69 15 ( Selskabet ) har med bestyrelsesbeslutning af 15. september 2010 besluttet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

R s. Initiativet blev varslet i november, og det indeholder en styrkelse af indsatsen mod:

R s. Initiativet blev varslet i november, og det indeholder en styrkelse af indsatsen mod: R s RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Rekonstruktion

Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Rekonstruktion Juridisk Institut Forfattere: Cand.merc.aud Stefan Jønsson Bak (286679) Kandidatafhandling Henrik Lefevre Nielsen (401306) Vejleder: Ole Søgaard-Nielsen Rekonstruktion - Har de reelle konsekvenser været

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kapitel IX: Aktieindkomst

Kapitel IX: Aktieindkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt J.nr. 000328-0214 nk/mbr AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010 1. Deponering og fuldmagt 1.1 Aktionæren accepterer, at alle dennes C-aktier lægges i et af COWI

Læs mere

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Vedtægt Udgave 30. november 2009 Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Bankens navn er Alm. Brand Bank A/S. 1 Banken driver tillige virksomhed under binavnene SJL-banken a/s (Alm. Brand Bank A/S) og

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere