TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING AF FORSØGSINDSAMLING AF AFFALD MED 4-KAMMER BEHOLDERE

Transkript

1 DECEMBER 2011 HVIDOVRE KOMMUNE TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING AF FORSØGSINDSAMLING AF AFFALD MED 4-KAMMER BEHOLDERE EVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2011 HVIDOVRE KOMMUNE TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING AF FORSØGSINDSAMLING AF AFFALD MED 4-KAMMER BEHOLDERE EVALUERING PROJEKTNR. P DOKUMENTNR. Eval-01 VERSION 04 UDGIVELSESDATO 05/ UDARBEJDET JAKK KONTROLLERET JBJ GODKENDT JAKK

4

5 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING V INDHOLD 1 Opsummering 1 2 Indledning 3 3 Aktiviteter Forberedende undersøgelser Udlevering af beholdere Uddeling af sorteringsvejledning Justering af rum Udsendelse af informationsbreve Forsøg med 60/40 inddeling 8 4 Indsamlet affald Indsamlede mængder Afsætning af genanvendeligt affald Fyldningsgrader Kvalitet og analyse Batterier 16 5 Brugerevaluering Borgeres erfaringer Renovatørers erfaringer 19 6 Økonomi Investering Tømningsomkostninger Indtægter Økonomi opsummering 23 Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

6 VI TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 7 Arbejdsmiljø 24 8 Øvrige erfaringer Erfaringer fra Sydsverige Erfaringer fra Herlev 27 9 Referencer 28 Bilag A Kommentarer fra borgere 29 Bilag B Spørgeskema til borgere med ny beholder med 'skæv' inddeling 32 Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

7 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 1 1 Opsummering Hvidovre Kommune er i færd med at gennemføre en forsøgsindsamling af 4 affaldsfraktioner fra haveboliger med brug af en 4-kammer beholder. De 4 fraktioner er glas, papir, hård plast og metal. Forsøgsindsamlingen begyndte med første tømning i slutningen af januar 2011 og varer til udgangen af 2011 med mulig forlængelse ind i foråret Ca. 390 haveboliger deltager i forsøgsindsamlingen. Der er miljømæssige gevinster ved at indføre en separat husstandsindsamling af genanvendelige materialer, da indsamlingseffektiviteten er større end ved indsamling via kuber og genbrugspladser. Genanvendelse af de 4 genanvendelige materialer papir, glas, metal og plast er i alle tilfælde miljømæssig mere fordelagtig end affaldsforbrænding. De affaldsfraktioner som bidrager mest til reducerede CO 2 - udledninger er papir og metal (Rambøll 2010). Nogle af de overordnede konklusioner og anbefalinger fra forsøgsindsamlingen er: Borgerne er generelt meget positive overfor ordningen med den 4-kamrede affaldsbeholder, som giver mulighed for at sortere 4 affaldstyper ved boligen. Indsamling af emballageaffald i de 4-kamrede affaldsbeholdere har i forsøgsperioden haft en positiv effekt på de indsamlede mængder til genanvendelse. Beholderne bør ikke udskiftes ved tømning men blive hos den samme bolig, således borgeren får ejerskab overfor den. Man kan overveje at påklæbe en adresselabel på beholderen. Beholderen bør sættes ud til skel til tømningsdagen, som det gøres i dag med storskrald og haveaffald. Dette vil reducere tømningsomkostningerne og samtidig sikre, at beholderen ikke skifter bolig. Det er væsentligt at der er en vedvarende informationsstrøm eventuelt suppleret med anden form for dialog og kommunikationsmateriale, så borgerne fortsat sorterer mest mulig effektivt. Der er ingen beholderstørrelse og inddeling som passer ideelt til alle familier, og derfor kan det overvejes, om man vil yde en fleksibilitet i forholdt til at tilbyde 2 beholderstørrelser (240 liter og 370 liter) og forskellig inddeling. Kommunen skal dog være opmærksom på, at dette kan give øget administration og omkostninger hertil. Samtidig skal kommunen være forberedt på og have en klar politik omkring borgere som ønsker at udskifte deres beholder med Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

8 2 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING en anden størrelse eller ruminddeling, og om det er borgeren eller kommunen, som i givet fald skal dække omkostningerne. I forsøgsperioden har tømningsprisen været meget høj og ligger på ca kr./bolig per år. Det forventes på længere sigt, at denne tømningspris falder, i takt med at ordningen udbredes og at der kommer øget konkurrence på markedet for tømninger af 4-kamrede beholdere. Dette forudsætter dog, at andre kommuner på Sjælland også benytter sig af 4-kamrede affaldsbeholdere fremover. På kort til mellemlang sigt kan ordningen koste op mod ca. 875 kr. per bolig inkl. moms ved tømning ved skel. På længere sigt, hvor indkøbs- og tømningspriser regnes for faldende pga. øget konkurrence samtidig med en mere optimeret afsætning af materialerne forventes meromkostningerne for ordningen at ligge ca. 540 kr. per havebolig per år inkl. moms. Tabel 1 Omtrentlige meromkostninger per bolig på kort og på længere sigt baseret på COWI's beregninger Omtrentlige omkostninger per bolig per år På kort til mellemlang sigt På lang sigt Indkøb og afskrivning Ca. 220 Ca. 180 Kr./bolig/år Tømning * Ca Ca Kr./bolig/år Indtægter fra salg af materialer Ca. -50 Ca. -75 Kr./bolig/år Sparede omkostninger til affaldsforbrænding Ca. -25 Ca. -25 Kr./bolig/år Moms Ca. 180 Ca. 100 Kr./bolig/år I alt ved tømning ved skel Ca. 875 Ca. 540 Kr./bolig/år I alt ved tømning på standplads ** Ca Ca. 690 Kr./bolig/år * tømning ved skel; ** forventet meromkostning på ca. 10 kr./tømning ekskl. moms ved tømning på standplads Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

9 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 3 2 Indledning Hvidovre Kommune er i færd med at gennemføre en forsøgsindsamling af 4 affaldsfraktioner fra haveboliger med brug af en 4-kammer beholder. De 4 fraktioner er glas, papir, hård plast og metal. Forsøgsordningen blev iværksat for at anskaffe praktiske erfaringer fra husstandsindsamling af emballageaffald. Samtidig ønsker Hvidovre Kommune af udfase kassetteordningen til indsamling af papir og glas på grund af arbejdsmiljømæssige forhold. Forsøgsindsamlingen begyndte med første tømning i slutningen af januar 2011 og var planlagt i første omgang til at vare seks måneder. Forsøgsperioden blev dog forlænget og varer nu til udgangen af 2011 med mulig forlængelse ind i foråret Der deltog ca. 390 haveboliger fordelt på 4 forskellige grundejerforeninger: Nymarken, Søstjernen, Harrestrup Villakvarter og Storegaards Villaby. Boligerne var udvalgt, således at ca. halvdelen (boligerne i Søstjernen og Harrestrup Villakvarter) ikke tidligere havde en henteordning, mens den øvrige andel af boligerne tidligere havde en henteordning i form af kassetter til glas og papir. Tømning af de 4-delte beholder er foretaget sidste torsdag og fredag i hver måned. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

10 4 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 3 Aktiviteter 3.1 Forberedende undersøgelser Der er i perioden fra foråret 2009 til foråret 2010 undersøgt forskellige indsamlingssystemer for emballageaffald. I disse vurderinger indgik forhold omkring de forventede affaldsmængder, økonomi, afsætningsmuligheder og miljømæssige forhold, for at Hvidovre Kommune havde et beslutningsgrundlag inden forsøgsperioden blev iværksat. Fremtidige krav fra EU om 50 % genanvendelse af affald fra private husholdninger betyder at danske kommuner i stigende omfang skal have fokus på øget genanvendelse. Samtidig er der fra statens side øget fokus på at reducere ressourceforbruget og genbruge de ressourcer som allerede er i omløb. Der er i undersøgelsesfasen fokuseret og evalueret på ordninger, hvor indsamlingssystemerne skulle: give borgerne et højt serviceniveau, give renovationsarbejderen et godt arbejdsmiljø samt indsamle så mange fraktioner som muligt (papir, pap, plastemballage, metalemballage, glas m.m.). Der blev på denne baggrund valgt at gennemføre en forsøgsindsamling med 4- kammer beholdere, fordi det med disse er muligt: at indsamle 4 genanvendelige affaldstyper, som specifik bliver nævnt i EU's direktiv for affald, som bør genanvendes med mindst 50 % 1 at tilbyde borgerne en lettilgængelig sorteringsmulighed (uden at skulle bundte eller placere affaldet i sække til storskrald eller køre på genbrugspladsen) give mulighed for indsamling af 4 affaldstyper med kun én affaldsbeholder at tilbyde renovationsmedarbejderne et bedre arbejdsmiljø i forhold til de nuværende kassetter til glas og papir, som medfører uhensigtsmæssige løft 1 Der er dog 4 forskellige metoder til at udregne de 50 % for genanvendelse, og der er indtil videre valgfrihed mellem metoderne Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

11 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 5 En miljøscreening fra januar 2010 viste desuden at indsamling og øget genanvendelse af disse 4 fraktioner alle bidrager mere positivt på miljøet i forhold til affaldsforbrænding. Papir og metal er dog de 2 fraktioner som bidrager mest til en reduceret miljøpåvirkning. 3.2 Udlevering af beholdere De særlige 4-kamrede affaldsbeholdere blev udleveret i løbet af januar Imidlertid tog samling og udbringning længere tid end forventet, hvorfor de ikke alle blev udleveret i første uge i januar som ellers planlagt. Beholderne blev samlet og udleveret af vognmand M. Larsen, som også stod for påklæbning af mærkater. Sammen med beholderen uddeltes ligeledes en mindre rød boks til indsamling af batterier. Figur 1 Firekammer affaldsspand med mærkater 3.3 Uddeling af sorteringsvejledning Sammen med beholderen blev der uddelt en sorteringsvejledning i farver, som beskriver hvordan de 4 affaldsfraktioner skal sorteres. Sorteringsvejledningen blev genudsendt den 23. september sammen med et informationsbrev. Her blev sorteringsvejledningen suppleret med affaldstyper, som IKKE må sorteres i de 4 fraktioner. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

12 6 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Sorteringsvejledningen indeholdt ligeledes information om tømningsdage og om korrekt placering af beholderen. Figur 2 Opdateret sorteringsvejledning fra september Justering af rum Det viste sig hurtigt, at fordelingen af beholderens rum til de 4 affaldsfraktioner ikke var hensigtsmæssig, da renovationsbilens fire rum ikke har samme størrelse. Det blev derfor besluttet, at bytte rundt på rummene, således at papir og glasplaceres så de tømmes i bilens 2 større kamre. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

13 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 7 Figur 3 Firekammeret renovationsbil, som tømmer i Hvidovre Kommune Udsendelse af informationsbreve Der er blevet sendt en række informationsbreve ud til de involverede borgere. Det første brev blev udsendt i midten af december 2010 inden beholderne blev uddelt. Brevet indeholdt information om hvornår og med hvilket formål forsøgsperioden sættes i gang. Det andet brev indeholdt information om at Teknisk Forvaltning vil justere sorteringen i beholderen, så der blev byttet om på rummene i beholderen. Brevet blev udsendt 25. marts Brevet blev udsendt umiddelbart inden, at teknisk Forvaltning sørgede for at påklistre nye mærkater på beholderne. Brevet indeholdt ligeledes en række svar på de spørgsmål, som oftest blev rejst af borgerne om blandt andet rengøring, el- og sparepærer og metallåg på glas. Det tredje brev udsendtes i slutningen af juni, og indeholdt information om at forsøgsperioden forlænges til udgangen af Det fjerde og sidste brev udsendtes omkring 23. september og indeholdt en status over forsøget inklusiv oplysninger om de indsamlede mængder. Samtidig indeholdt brevet en opfordring til borgerne om at henvende sig, hvis de havde lyst til at prøve en anden beholder med en anden ruminddeling. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

14 8 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 3.6 Forsøg med 60/40 inddeling I september måned fik Hvidovre Kommune leveret 10 beholdere med en "skæv" inddeling af beholderen, således at rummene til papir og glas bliver større mens rummene til plast og metal blev mindre. De 10 beholdere, som er special fremstillede, da produktionen ikke endnu er igangsat, er uddelt til 10 familier, som har ønsket mere plads til netop disse to fraktioner. En af borgerne modtog først beholderen sidst i november, da den var stillet hos nabohuset, som ikke var beboet. Figur 4 Affaldsbeholder med "skæv" inddeling af rummene Erfaringer med brug af disse beholdere er afrapporteret i afsnit Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

15 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 9 4 Indsamlet affald Det indsamlede affald er blevet kørt til Ragnsells på prøvestenen. Ragnsells blev valgt som modtager, fordi de har mulighed for at modtage alle fire affaldsfraktioner på samme lokalitet. De modtagne mængder er oplyst og afregnet med Ragnsells, hvor hver affaldsfraktion er indvejet på brovægten. Derudover har Econet stået for en affaldsanalyse før og under indsamlingsforsøget, for at vurdere kvaliteten af det indsamlede affald samt at vurdere om borgerne kunne sortere endnu mere fra til genanvendelse. 4.1 Indsamlede mængder Der er i alt indsamlet ca. 62 ton affald til genanvendelse fra de ca. 390 haveboliger, som deltager i forsøgsindsamlingen. Heraf udgør papir den største andel med ca. 64 % på vægtbasis, se Figur 5. Fordeling af indsamlet affald til genanvendelse 6% 6% 24% 64% Papir Glas Metal Plast Figur 5 Fordeling i vægt-% af affaldsmængder på de fire affaldsfraktioner indsamlet i perioden januar - oktober Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

16 ton/måned 10 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING De indsamlede mængder har ligget nogenlunde stabilt fra måned til måned dog med et større fald i juli måned, se Figur 6. Dette fald kan skyldes sommerferie. 10 Indsamlede mængder til genanvendelse Figur 6 Indsamlede mængder gennem perioden januar - oktober 2011 Tabel 2 viser de indsamlede mængder af hver affaldsfraktion for hver tømning i forsøgsperioden. Tabel 3 viser de estimerede mængder, som kan indsamles på årsbasis, med den opnåede erfaring i forsøgsperioden. Heraf vurderes det, at der som minimum kan indsamles i alt 210 kg per havebolig, og muligvis mere, efterhånden som borgerne lærer og vænner sig til det nye system. Tabel 2 Indsamlet affald til genanvendelse i forsøgsperioden januar - oktober 2011 Papir ton/måned Glas ton/måned Metal ton/måned Plast ton/måned Januar 3,66 1,12 0,32 0,18 Februar 3,78 1,52 0,42 0,32 Marts 5,56 1,96 0,62 0,46 April 4,34 1,74 0,44 0,34 Maj 4,42 1,52 0,46 0,52 Juni 6 1,98 0,46 0,56 Juli 2,8 1,48 0,36 0,32 August 4,28 1,88 0,64 0,54 September 4,48 1,5 0,34 0,4 Oktober 4,58 1,52 0,56 0,3 I alt 43,9 16,2 4,6 3,9 Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

17 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 11 I Tabel 3 ses de beregnede mængder affald, som forventes indsamlet per år per bolig. Mængden for indsamlet affald til genanvendelse er baseret på de modtagne mængder hos Ragnsells. Ligeledes er de årlige mængder, som ikke er sorteret ud men som er i restaffaldet 2 beregnet på baggrund af Econets analyse i april 2011, se afsnit 4.4. På baggrund af disse værdier, er det skønnet at indsamlingseffektiviteten for papir og glas er meget høj (hhv. ca. 90 % og 86 %), mens effektiviteten for metal og plast er lidt lavere, men stadig relativ høj, når det tages i betragtning af, at man som borger ikke har været vant til at sortere disse fraktioner og at dette affald i højere grad kan være forurenet med madvarer o. lign.. Tabel 3 Estimeret affald indsamlet per bolig per år Indsamlet til genanvendelse i 4- kammerbeholder Papir kg/bolig/år Glas kg/bolig/år Metal kg/bolig/år Plast kg/bolig/år Indsamlet i alt til genanvendelse Kg/bolig/år Restaffald (Econet analyse) 15 7,9 6,9 6,6 - Indsamlingseffektivitet af potentiale ift. Econets analyse 90 % 86 % 67 % 65 % - Potentiale ifølge Miljøstyrelsen 152 * 55 ** 12,3 *** 46 *** - Indsamlingseffektivitet ift. MST 89 % 91 % 114 % 26 % - * "Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2003" Bilag 2, MST 2005 ** "Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2008", Miljøstyrelsen 2010, *** "Emballageforsyningen i Danmark 2008", Miljøstyrelsen Afsætning af genanvendeligt affald De indsamlede affaldsmængder til genanvendelse er indvejet hos Ragnsells. De indsamlede fraktioner afsættes videre til genanvendelse. De indsamlede mængder er visuelt vurderet af Ragnsells personale ved tømning. Nedenstående vurdering er foretaget af Ragnsells (telefoninterview M. Forti, 24/ ): Papir - udgør altid en god kvalitet Glas - er ofte forurenet med madrester og lignende, men blandes i Ragnsells øvrige glasmængder og afsættes således som en god kvalitet Metal - udgør altid en god kvalitet og afsættes direkte til genvinding 2 Den del af dagrenovationen, som ikke er sorteret og som sendes til affaldsforbrænding Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

18 12 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Plast - er den mest problematiske fraktion, som ofte ikke opfylder kvalitetskravene til genanvendelse. Plastfraktionen bliver således også blandet med øvrige plastmængder, som Ragnsells modtager fra erhvervsmæssige kilder. Det er skønnet af Ragnsells har sendt op mod 50 % af det indsamlede plastaffald til forbrænding, da kvaliteten ikke har været tilstrækkelig god. Det indsamlede plastaffald, som sendes til genanvendelse, balleteres først på et andet af Ragnsells anlæg, hvorefter plasten afsættes til genanvendelse - typisk i Asien (M. Forti). Figur 7 Tømning af plastfraktionen hos Ragnsells 4.3 Fyldningsgrader Almindelige 50/50 beholdere En undersøgelse af fyldningsgraderne af affaldsbeholderne blev foretaget af Vestforbrænding. Fyldningsgraderne blev undersøgt første gang februar og anden gang i april og tredje gang i maj. Undersøgelsen i april og maj omfattede kun boliger i Harrestrup Villaby, mens undersøgelsen i februar var mere omfattende og omfattede boliger fra alle fire involverede grundejerforeninger, som deltog i forsøgsindsamlingen (Reppen Karlsen, 2011). Den anden og tredje undersøgelse foregik efter at der var byttet rundt på hvor affaldet skulle placeres i beholderen. Konklusionen fra den første undersøgelse påpegede, at der var for lidt plads til glas og måske også til papir. For glas var 12 % af beholderne fyldt og for papir var 5,5 % af beholderne fyldt. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

19 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 13 Tabel 4 Fyldningsgrader målt i februar opgivet i % af de samlede undersøgte beholdere (i alt 152) Fyldningsgrad Helt tomme % 0- ¼ fyldte % ¼-½ fyldte % ½ - ¾ fyldte % ¾- hel fyldt % Helt Fyldte % Papir 0,5 8 18, ,5 5,5 Glas Metal 8, ,5 6,5 2,5 Plast 9, ,5 Konklusionen fra anden og tredje undersøgelse påpeger, at de tre registreringer følger det samme mønster med nogle mindre udsving, hvilket betyder at det er rimelig stabilt, hvor stor en mængde borgerne smider ud af de fire fraktioner. Der har været en lille stigning i mængden af metal, plast har varieret lidt op og ned. Glas er den fraktion, hvor der oftest er et kapacitetsproblem. Der bør overvejes at lave rummet til glas større. Rummet til papir ser ud til at passe fint i størrelse, med en høj udnyttelsesgrad, og en relativ lav andel fyldte beholdere. Tømningshyppighed på én gang om måneden blev vurderet som tilstrækkeligt ud fra den givne sorteringsvejledning, men der er meget store forskelle i pladsbehov til de fire fraktioner hos de forskellige husstande. De store individuelle behov taget i betragtning, synes det som en god løsning at give borgerne en valgmulighed i forhold til volumenfordeling i beholderen 'Skæve' 60/40 beholdere Der er foretaget en evaluering af de 'skæve' affaldsbeholdere, hvor fyldningsgraderne blev vurderet umiddelbart før tømning i slutningen af november og hvor 8 af de 10 borgere blev interviewet per telefon (se spørgeskema i Bilag B). Rummene til glas er stadig de mest fyldte, hvor 4 af de 9 beholdere var mere end ¾ fyldte for glas. Rummene til papir er tilstrækkelig store og er fyldt mellem ½ og ¾ af rummets volumen. En enkelt beholder var helt fyldt, hvilket skyldes at datteren er avisbud, og at der ofte er overskudsaviser. Tabel 5 Fyldningsgrader for 9 beholdere med 'skæv' inddeling. Foretaget november Antal Helt tomme 0 < ¼ fyldte ¼ - ½ fyldte ½ - ¾ fyldte > ¾ fyldte Helt fyldte Papir Glas Metal Plast Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

20 14 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Alle 8 interviewede borgere havde med den tidligere beholder pladsproblemer for glas, mens 6 ofte eller engang imellem havde pladsproblemer for papir. Med den nye beholder havde ingen pladsproblemer for papir 3 og glas, mens 3 respondenter dog nævnte, at glasrummet ved begge tømninger er fyldt. Alle respondenter nævnte at de er glade for ordningen med de 4-kamrede affaldsbeholdere og muligheden for let at kunne sortere deres affald. De borgere, som meldte sig selv til at afprøve den nye beholder, havde alle en positiv erfaring med den nye ruminddeling. Det skal pointeres, at de netop selv havde meldt sig, da de alle tidligere havde pladsproblemer for papir og/eller glas. Den nye inddeling opfylder derfor i stigende grad disse borgeres behov, men dermed ikke nødvendigvis alle øvrige borgeres behov. Men beholderen løser helt eller delvis pladsproblemet for glas, som ifølge fyldningsgrade-undersøgelserne (se afsnit 4.3), er den mest fyldte rum. 4.4 Kvalitet og analyse Der blev gennemført en affaldsanalyse, som var tidsmæssigt todelt og fandt sted for indsamlet affald fra slutningen af november 2010 hhv. slutningen af april Der indgik de samme ca. 200 boliger i begge del-analyser. Formålet var at vurdere potentialet for at udsortere genanvendeligt papir, glas, metal og plast fra husstande i Hvidovre samt måle effektiviteten og kvaliteten af de kildesorterede, genanvendelige materialer. I nedenstående tabel ses resultatet fra de to del-analyser. Det ses, at mængderne af papir, metal og plast i restaffaldet er tydelig faldet. Analysen viste til gengæld at mængden af glasaffald i restaffaldet er steget med ca. 10 % samtidig med at den samlede mængde restaffald er steget med ca. 180 kg i alt for de 200 boliger. Tabel 6 Sammensætning af restaffald (Econet 2011) Sammensætning af restaffald kg % kg % Papir 101,9 5,7 58,7 3,0 Glas 27,2 1,5 30,3 1,5 Plast 36,1 2,0 25,3 1,3 Metal 32,2 1,8 26,6 1,3 Batterier 0,5 0,03 0,4 0,02 Restaffald 1580,1 88,9 1835,6 92,9 I alt 1777,8 100,0 1976,7 100,0 3 En enkelt borger, hvis datter er avisbud, har stadig fyldt papir-rummet. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

21 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 15 Konklusionerne fra undersøgelse af restaffald før/efter indførelsen af firedelte beholder til papir- og emballageaffald viser (Econet 2011): Andelen af papiraffald bliver reduceret med mindst 40 %. Det er stort set alle papirkvaliteter, der bliver reduceret med den samme andel. Andelen af plastemballageaffald falder med ca. 30 %. Især mængden af drikkevareemballager bliver reduceret. Andelen af metalemballageaffald i restaffald bliver reduceret med ca. 20 %. For metalemballager er det udelukkende mængden drikkevareemballager (øl og vand) i restaffald, der bliver reduceret. Mængden af glasemballageaffald i restaffald er svagt stigende (10 %) efter indførelsen af den firedelte affaldsbeholder. Det vurderes, at dette kan skyldes manglende plads i rummet til opsamling af glasemballage. Mængden af batterier ser ud til at være reduceret efter indførelsen af den nye affaldsordning. Mængden af dagrenovation er generelt steget (ca. 10 %) efter brugen af den firedelte beholder. Det kan hænge sammen med bedre plads i affaldssækken, hvorved lette, voluminøse (plast)emballager bliver udskiftet med andre og tungere affaldstyper. En vurdering af kvaliteten af de kildesorterede papir- og emballagefraktioner viser (Econet, 2011): Kvaliteten af papiraffald, glas- og metalemballageaffald ser generelt ud til at være i orden. Der forekommer fejlsorteringer, men det er i mindre størrelsesorden. Kvaliteten af plastemballageaffald kunne godt være bedre. 80 % af fraktionen består af plast-emballager/-produkter, mens ca. 20 % består af papir og dagrenovation. For det første er der temmelig meget papir blandt plastemballagen. Dette kan skyldes, at sorteringen ikke er tilstrækkelig god ude i husstanden, men det kan også skyldes, at papir- og plastfraktionen bliver blandet i forbindelse med tømning af beholderne ind i den firedelte renovationsvogn. For det andet er det en meget blandet sammensætning af plastemballager og -produkter, vi finder i det kildesorterede plastemballageaffald. Lette, voluminøse emballager til kød, pålæg, frugt og tørvarer fylder meget, men vejer kun en mindre del af den samlede. Dunke og bøtter udgør vægtmæssigt den største gruppe inden for plastemballageaffald. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

22 16 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 4.5 Batterier Batterierne afleveres ligeledes hos Ragnsells. Det er oplyst af M. Larsen, at der afleveres ca. 30 kg batterier per måned. Denne mængde svarer til ca. 360 kg/år fra de 390 deltagende boliger, hvilket igen svarer til ca. 1 kg/havebolig per år. I 2010 blev der i alt indsamlet ca. 8,5 ton batterier via genbrugspladsen, Amagerforbrændingens batteriordning og miljøbilen. Denne mængde svarer i gennemsnit til under 0,4 kg batterier per bolig. Det skønnes derfor, at en husstandsindsamling af batterier vil øge den indsamlede mængde med op mod 100 %. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

23 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 17 5 Brugerevaluering Dette afsnit indeholder en vurdering af de erfaringer, som både borgere og renovatører har gjort sig med sortering af affald med de 4-kamrede affaldsbeholdere. Erfaringerne er dels indsamlet direkte hos Hvidovre Kommune og COWI i form af direkte henvendelse, dels fra en interviewrunde, som blev foretaget af Social Action Aps på foranledning af Vestforbrænding I/S. 5.1 Borgeres erfaringer Generelt er borgerne tilfredse med at få den 4-delte affaldsbeholder, da det giver dem mulighed for at sortere mere og bedre. Samtidig frigiver det plads i køkkenet/bryggerset, hvor mange ellers har opmagasineret især papir og glas (Social Action, 2011). Borgerne føler generelt også velbehag ved at vide at de gør noget godt for miljøet, og er glade for at kommunen giver lettere adgang til god affaldshåndtering. Samtidig har flere påpeget, at det giver lidt mere plads i restaffaldssækken eller beholderen, og flere borgere ønsker, at ordningen bliver permanent. Flere borgere har dog meldt at de synes at beholderen ikke er æstetisk. Samtidig har der været tvivl om hvordan der skal sorteres. Der er derfor været en del henvendelser om sortering og eventuel rengøring af især plastaffaldet. Disse spørgsmål, som er rettet til enten kommunen eller COWI er blevet besvaret direkte enten telefonisk eller per mail. Der var som forventet en del henvendelser i de første par måneder om sortering og lignende, hvorefter henvendelserne senere i forløbet hovedsageligt handler om driftsforstyrrelser og manglende tømninger. Flere borgere har henvendt sig til kommunen eller til COWI, når de har oplevet, at beholderen ikke er blevet tømt rettidigt. Det viste sig vanskeligt altid at identificere problemet, og om borgeren havde fejlsorteret, om renovatøren havde glemt beholderen, eller om beholderen ikke var til at finde eller få ud af matriklen til tømning. Derfor indførtes fejlsedler fra september, for at oplyse borgeren om hvorfor tømning ikke havde fundet sted. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

24 18 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Figur 8 Fejlseddel som indførtes fra september 2011 De mest almindelige kritiske henvendelser, som ikke har omhandlet manglende tømninger, har drejet sig om følgende: manglende plads til en given fraktion (alle 4 fraktioner er blevet nævnt som havende for lidt plads i beholderen, men oftest er det rummet til glas, som er for lille) sortering af plast og om hvilken grad af rengøring der er nødvendig manglende tømning (som dels skyldtes 'glemmere' 4 dels fejlsortering) beholderen er skiftet, og der kommer en mere beskidt beholder tilbage spørgsmål om pap og karton må komme i papirfraktionen placering af beholderen og om borgeren selv kan sætte beholderen til skel før tømningsdagen Brugerundersøgelsen foretaget af Social Action ApS påpegede at øget information om blandt andet affaldets videre forløb samt status om indsamlede mængder vil virke motiverende for borgerne for deres sortering. Hertil kunne hjemmesider, animationsfilm og blogs eventuelt medvirke til en bedre og øget sortering. 4 'glemmer' sker når renovationspersonalet har glemt eller overset en beholder, som således ikke er blevet tømt. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

25 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 19 Borgernes erfaring med batteriboksen er generelt gode, og mange har været glade for, at de kunne komme af med batterierne på en let og enkel måde. Flere har dog ytret ønske om, at der burde være en indsamlingsordning til sparepærer. 5.2 Renovatørers erfaringer Renovatørerne har oplevet en række faktorer, som irriterer i hverdagen. For det første tager tømningen af beholderne forholdsvis lang tid og kræver at man står ved renovationsbilen og holder knappen inde under hele tømningen af beholderen. Samtidig var tømning ved standplads årsag til at tømningerne tog længere tid, da beholderne skulle tilbage på plads. For det andet var der i begyndelsen mindre vanskeligheder med at få beholderen korrekt anbragt på løftearmen, hvor beholderen ofte skulle ruskes lidt på plads. Dette er dog blevet et mindre problem efterhånden som renovationsmedarbejderne har fået erfaring med tømningerne. Renovationsbilen har også flere gange været stoppet, da længere flade metalgenstande gentagne gange har sat sig fast i renovationsbilens komprimatorkammer. Dette kan delvis løses af at ændre sorteringsvejledningen og informere om, at lang og større metaleffekter ikke skal i 4-kammerbeholderen, men at det skal afleveres på genbrugspladsen. Figur 9 Metal, som har sat sig fast i renovationsbilen Også tømning af renovationsbilen tager lang tid, da bilen skal vejes mellem hver tømning. Tømning tager ca. 45 minutter per gang. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

26 20 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Renovatørerne oplevede batteriboksene som værende i vejen, og ofte er batteriboksen placeret på beholderen, selvom der ikke er batterier i den. Renovatørerne vil foretrække en pose på låget, da batteriboksen er mere besværlig at tømme end en plastpose. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

27 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 21 6 Økonomi 6.1 Investering Investeringen i de 4-delte beholdere beløber sig til ca kr./stk. ekskl. moms inkl. dobbeltlåg. Uden dobbeltlåg, som i mindre grad er vigtigt, hvis beholderen tømmes ved skel, koster beholderen ca kr./stk. Derfor er investeringsbehovet meget stort, selvom indkøbsprisen i givet fald kan være lidt mindre i et større udbud. Antages at beholderen i gennemsnit holder i 10 år og kræver lidt vedligehold undervejs (udskiftning af låg, indsatser mm) bliver de samlede afskrivninger på ca. 220 kr./bolig/år ekskl. moms. 6.2 Tømningsomkostninger Tømningsomkostningerne beløber sig i forsøgsperioden til 85 kr./tømning inklusiv transport til og fra aflæsningsstedet. Omkostninger til tømning beløber sig derfor op i ca kr./bolig/år ekskl. moms. Det forventes, at tømningsomkostningerne kan reduceres hvis: der tømmes ved skel ordningen bliver mere almindelig, således at 4-kammerbilerne har en større driftstid og at der kommer mere konkurrence på tømning af 4-kammer beholdere På længere sigt, når der er flere udbydere til tømning af 4-kammerbeholdere, kan tømningsprisen sandsynligvis reduceres pga. øget konkurrence COWIs vurderinger peger på at tømningsprisen for en 4-delt affaldsbeholder bør komme ned i nærheden af 25 kr./tømning ved tømning i skel, såfremt det bliver en almindelig løsning, som har stor udbredelse. Herved udnytter renovatøren sit materiel fuldt ud i modsætning til i dag, hvor renovationsbilen kører ca. 3-4 dage om måneden. Herlev Kommune planlægger at ca boliger fra medio 2012 skal have tømt 4- kammer beholdere, og dette kan være med til at reducere tømningsprisen, da renovatøren således har mere drift på sin 4-kammer renovationsbil. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

28 22 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING På mellemlang sigt bør tømningsprisen komme ned i nærheden af ca kr./tømning, hvis Hvidovre Kommune og Herlev Kommune udbreder ordningen til alle haveboliger og samtidig indfører tømning ved skel. Herved bliver de årlige tømningsomkostninger på ca kr./år/bolig. Priserne er dog ikke bekræftet af vognmand, men baseres på beregninger, hvor investering og tidsforbrug er medtaget. En forudsætning er også at tømning sker med samme vognmand og udbredelsen af 4-kammer beholderne bliver mere almindelig i og omkring Hovedstadsområdet. Samtidig kan omkostninger til tømning af papir og glas kuber reduceres væsentligt i de områder, hvor haveboliger er fremherskende. 6.3 Indtægter Det indsamlede affald afsættes hos Ragnsells, som afregner til dagspriser. Den samlede indtægt har i forsøgsperioden været på ca kr. (for januar til oktober), svarende til ca. 23 kr./havebolig per år, og er derfor uden betydning for det samlede budget. Det skal dog nævnes, at priserne under forsøgsindsamlingen vurderes til at være meget ufordelagtige for Hvidovre Kommune, og at indtægten derfor burde være ca. det dobbelte. Materialerne er afregnet til følgende enhedspriser i 2011: Papir: 215 kr./ton (indtægt) Metal: 720 kr./ton (indtægt) Plast: 0 kr./ton Glas: -320 kr./ton (udgift) Herved er der en marginal merindtægt, i forhold til tidligere, hvor en større andel af affaldet blev forbrændt. Herved er der også en besparelse på udgifter til affaldsforbrænding. Papir og glas blev også tidligere indsamlet til genanvendelse, men affaldsanalysen indikerer, at en større mængde bliver udsorteret og en mindre mængde bliver sendt til affaldsforbrænding. De sparede omkostninger til forbrænding på grund af større udsortering af metal, plast og formentlig papir og glas udgør i størrelsesordenen ca kr./bolig/år. Indtægterne fra salg af de genanvendelige materialer samt de sparede udgifter til forbrænding udgør dog en meget lille andel af de meromkostninger, som skyldes indkøb og tømning af beholdere. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

29 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Økonomi opsummering I nedenstående tabel opsummeres de forventede omkostninger for ordningen med 4-kammerbeholdere på kort og på lang sigt. Der er en række usikre parametre ift. forventede tømningspriser, indkøbspriser og salgspriser for de genanvendelige materialer. På kort til mellemlang sigt kan ordningen koste op mod ca. 875 kr. per bolig inkl. moms ved tømning ved skel. På længere sigt, hvor indkøbs- og tømningspriser regnes for faldende pga. øget konkurrence samtidig med en mere optimeret afsætning af materialerne forventes meromkostningerne for ordningen at ligge ca. 500 kr. per havebolig per år inkl. moms. Ønskes tømning på standplads forventes meromkostningerne til tømning at blive på ca kr./år inkl. moms. Tabel 7 Omtrentlige meromkostninger per bolig på kort og på længere sigt baseret på COWI's beregninger Omtrentlige omkostninger per bolig per år På kort til mellemlang sigt På lang sigt Indkøb og afskrivning Ca. 220 Ca. 180 Kr./bolig/år Tømning * Ca Ca Kr./bolig/år Indtægter fra salg af materialer Ca. -50 Ca. -75 Kr./bolig/år Sparede omkostninger til affaldsforbrænding Ca. -25 Ca. -25 Kr./bolig/år Moms Ca. 180 Ca. 100 Kr./bolig/år I alt ved tømning ved skel Ca. 875 Ca. 540 Kr./bolig/år I alt ved tømning på standplads ** Ca Ca. 690 Kr./bolig/år * tømning ved skel; ** forventet meromkostning på ca. 10 kr./tømning ekskl. moms ved tømning på standplads Sparede omkostninger til tømning af glas- og papirkuber samt tømning af kassetter til glas og papir er ikke medregnet. Til sammenligning er gebyret for glas og papir (hente- og bringeordning) for haveboligerne er i 2012 på kr. 510 inkl. moms, og dette gebyr kan helt undværes, hvis alle haveboliger får en 4-kammer beholder og hvis alle kuber til papir i områder med haveboliger bliver fjernet. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

30 24 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 7 Arbejdsmiljø På foranledning af Vestforbrænding I/S har Alectia udarbejdet en vurdering af arbejdsmiljø og sikkerhed ved affaldsindsamlingsordning for 4 fraktioner i 370 liters beholdere. Vurderingen er udarbejdet 4. maj 2011 (Alectia, 2011) med det formål at vurdere arbejdsmiljøet og sikkerheden for renovationsmedarbejderne ved affaldsindsamlingsordning for 4 fraktioner i de 4-kamrede 370 liters beholdere. Vurderingen påpeger at der er flere arbejdsmiljø-problemer både i indsamlingsfasen og under aflæsning. Problemerne er tilstede og relevante at udbedre (eller beskytte mod) både for forsøgsordningen og i forhold til en kommende permanent affaldsordning med kildesortering i 4 fraktioner af genbrugsmaterialer (Alectia, 2011): Ergonomi og fysisk belastning er uhensigtsmæssig og afviger fra vurderingsgrundlagets retningslinjer Det er ikke dokumenteret at bil og læsse-enhed opfylder maskindirektivets betingelser Der er flere markante og påbudsegnede risici for ulykker. Der bør straks ændres på arbejdets udførelse og/eller teknik så forholdene er forsvarlige Der mangler (formentlig) en brugsanvisning/arbejdsbeskrivelse for bil, læsseenhed og arbejdets udførelse. Hvis den findes mangler der kendskab til dette og til indholdet. Der er støjpåvirkning, ulykkesrisici og problemer med hygiejne i forbindelse med perkolat fra visse fraktioner Et af problemerne med udformning af beholderen er at der ikke er nok frihøjde under beholderen, når den skal køre over kanter på alle 3 hjul. Dette bør løses, f.eks. ved montering af større hjul. Samtidig vurderedes det, at beholderen er meget stor at håndtere og kan let veje meget, mens den i praksis ikke anvender det tredje hjul. Renovationsfolkene tipper oftest beholderen op på to hjul, hvilket ikke vurderedes hensigtsmæssigt i forhold til dens vægt. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

31 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 25 Figur 10 Foto af beholderens tredje hjul med lidt frihøjde, kilde: Alectia Arbejdsmiljøkonsulenten påpeger desuden at der er problemer med spild og perkolat på vejen. Det er dog ikke observeret i særlig grad af hverken kommunen eller COWI. Et af de væsentligste arbejdsmiljøproblemer er ved tømning af renovationsbilen, hvor glasaffald skal fejes væk fra kanten for at kunne lukke kamrene igen. Dette kan og bør afhjælpes af renovatøren med korrekt udstyr til fejning. Det har ikke været muligt at få Arbejdstilsynets vurdering af, om beholderne lever op til AT vejledningen for indretning og brug af dagrenovationssystemer. Kommunen skal ved udbud af levering af beholderne sikre sig, at leverandøren udfylder en erklæring om at beholderne opfylder gældende arbejdsmiljø-, sundhedsog sikkerhedsforskrifter så ovenstående problemer løses. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

32 26 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 8 Øvrige erfaringer 8.1 Erfaringer fra Sydsverige I kommuner som blandt andet Helsingborg, Lund og Båstad er der i dag affaldsindsamling med 4-kammer beholdere, hvor hver havebolig har 2 beholdere til i alt 8 affaldsfraktioner. Blandt disse 8 fraktioner indgår desuden madaffald, særskilt kartonemballager, og hård og blød plast i hvert sit rum. Tømning af beholderne sker hver eller hver anden uge for den ene beholder mens den anden beholder typisk tømmes hver måned. I Helsingborg er der valgfrihed både i forhold til størrelse af beholder samt af tømningsfrekvens for den beholder med rest- og bioaffald. i en rapport udfærdiget af Sweco (Sweco 2010) er en række fordele og ulemper ridset op. Fordele ved 4-kammer løsningen i Sydsverige: forbedret service overfor borgerne sandsynlig højere indsamlingsgrad af emballageaffald mindre mængde affald til affaldsforbrænding Ulemper ved 4-kammer løsningen i Sydsverige: kræver stort areal til beholdere indtægterne fra salg af emballageaffaldet til den svenske producentansvarsordning dækker ikke omkostningerne til indsamling et øget transportbehov til indsamling husstandsindsamlingen er dyrere end indsamling ved genbrugsstationerne, men det er ikke vurderet i et samfundsøkonomisk perspektiv husstandsindsamlingen indebærer en større fysisk arbejdsbelastning for renovationspersonalet Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

33 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 27 Rapporten fra Sweco påpeger at det er vanskeligt at vurdere om de indsamlede mængder emballageaffald vil stige som årsag til husstandsindsamlingen og om de deraf følgende miljøeffekter vil være en forbedring i forhold til den nuværende situation. Hertil skal nævnes, at indsamling af emballageaffald via genbrugspladserne i Sverige har noget højere effektivitet end i Danmark, hvor det endnu ikke er blevet almindelig praksis. 8.2 Erfaringer fra Herlev I Herlev er der tilsvarende indført en ordning med 4-kammer beholdere. I Herlev anvendes 3 typer beholdere: 370 liter beholderen med lige og skæv inddeling samt en mindre 240 liters beholder. Fraktionerne, som indsamles, er som i Hvidovre, dog hvor det indsamlede plast både er hård og blød plast. Dette har blandt andet været medvirkende til at, der skulle justeres på rummene til affaldet. Oprindeligt skulle glas placeres i det nederste. Det har vist sig, at der var for lidt plads til plast i indsatsen og for meget i det nederste rum til glas, så nu skal glas placeres i indsatsen over papir. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

34 28 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 9 Referencer Alectia 2011: "Indsamlingsordning med affald opdelt i 4-fraktioner i 370 liters beholder", notat af Jacob Uglevig Christiansen, Alectia Econet, 2011: "Affaldsanalyse Restaffaldet, Hvidovre Kommune, Del 1 og Del 2", Claus Petersen Miljøstyrelsen, 2005: De kommunale papir- og pappotentialemængder fra private husstande, november 2005 Rambøll, 2010: Nye Henteordninger for affald - Miljøscreening af alternative ordninger, Rambøll januar 2010 for Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning Reppen Karlsen, Kjersti, 2011: "Pilotforsøg med firedelt beholder i Hvidovre Kommune Registrering af fyldningsgrad", notat februar 2011, Vestofrbrænding Social Action, 2011: "Afdækning af brugen af den 4-delte beholder i Hvidovre", Maj-juni 2011, powerpoint præsentation Sweco, 2010: "Fastighetsnära insamling (FNI) av förpackningar och tidningar i Falkenbergs och Varbergs kommuner - Övergripande konsekvensbeskrivning av insamling enligt Skånemodellen", Sweco Environment AB, Maj-Lis Stenberg og Johan Nimmermark, Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

35 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING 29 Bilag A Mails modtaget hos COWI: Kommentarer fra borgere Jeg ejer en Nespresso kaffemaskine. Til dem hører små kaffe"puder" som er lavet af metal. Kan de smides til metal affald, når der er rester af kaffe i dem? Jeg savner en mulighed for at kassere små papbeholdere fra fx tomater, pålægschokolade m.v. Må de komme i rummet til papir eller kunne man udvide sorteringsordningen til også at omfatte disse ting? Jeg synes det er helt fantastisk med et initiativ til at genbruge og støtter 100% op om tiltaget. Specielt at man nu kan genbruge hård plast er jeg glad for (det har tidligere skulle i dagrenovation - og kunne ikke afleveres på genbrugsstation). Eneste der nu mangler er en beholder til pap. Jeg ved der bl.a. i Esbjerg er én beholder til papir og pap (på størrelse med en alm. affaldsbeholder til dagrenovation), der tømmes 1 gang i måneden. Vi er de lykkelige deltagere i forsøgsindsamlingen her på Søstjernevej. Men batterikassen er irriterende. Den falder af, og åbner sig let, så der ligger vand i, og det kan ikke være godt for batterier over en længere periode. Og så sker det desværre fra tid til anden, at man taber papir i en forkert kasse, og de er så dybe, når kassen er næsten tom, at det er svært at fiske op igen. Og så tænker man på, om det ødelægger det hele... Allerførst vil jeg sige, at jeg er positiv over for affaldssortering. Men det er lidt bøvlet - og dyrt i vand - hvis man skal rengøre fx tomme tun-, torskerognsog makrelkonservesdåser. Og tomme syltetøjsglas, for ikke at tale om sildeglas med plast-si i toppen og metallåg. Plastemballage, som har indeholdt remoulade, sennep og mayonnaise kan ikke rengøres og skal vel i alm. husholdningsaffald. Og det samme gælder vel plastemballage med rester af sæbe og rengøringsmidler. Metal-spraybeholdere er altid en blanding af metal og plast og hvad med barberskrabere, de er også en blanding. Vinflasker med skrueprop som flere går over til, her er altid en metalkrave tilbage på flasken. Vi borgere vil tit tvivle og vælge en forkert affaldsbøtte. Hvis man er i tvivl, skal man så bare benytte den almindelige bøtte til dagrenovation? Vi synes at beholderne til glas og metal er alt for små. Hos os er de fyldt inden der er gået en halv måned. Til gengæld er der rigeligt plads i plast og papir. Så for vores vedkommende måtte de 4 rum gerne være lige store. En anden anke er at det i den mørke tid i starten var meget svært at se hvilket rum der var til hvad. Der bør nok være en tydeligere afmærkning, evt med kraftige farver eller selvlysende. Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx

36 30 TEKNISK OPSAMLING OG SLUTEVALUERING Hvad gør vi med pap? kunne der være rum til pap også? Et par kommentarer til selve beholderen: Magneter til at holde låger fast, er ikke monteret godt nok, de falder af. Beholder til batterier er ikke vandtæt, og er monteret så man ikke kan åbne det store låg uden at støde på batteriboksen. Fordelingen i de 4 beholdere virker ikke hensigtsmæssig. Der er alt for meget plads til hård plast, rigeligt med plads til papir, men til gengæld er der for lidt plads til glas og metal. Det er uhensigtsmæssigt, at beholderen ikke forbliver på det samme husnummer, men tilsyneladende skifter "ejermand" i forbindelse med tømningen. Hvis der ikke er "ejerskab" af beholderen, vil der heller ikke være incitament til at sørge for, at beholderen bliver rengjort. Jeg kunne absolut ikke forestille mig, at have en beholder stående uden for mit hus, hvis den lugter af makrel eller gamle rejer, fordi naboen har haft den og har et anderledes forhold til rengøring. Endelig synes jeg, at den er utrolig iøjenfaldende og ikke pynter i en pæn forhave. jeg ville høre om det var meningen at beholderne altid skulle stå på fortov eller om de skulle opbevares på egen grund. Hvis de må stilles på foretov vi det nok blive et stort problem da den fylder godt og det besværligør det at komme forbi på foretov for ældre og børn der måske skal ud på vejen for at komme forbi disse store kasser. Kan der ikke komme en beslutning om hvor man stiller sin beholder når den er blevet tømt om den må stå på foretov eller om den skal opbevares ipå egen grunt. Vi er meget - meget tilfredse med den nye 4-kammer beholder til miljøsortering, og vi håber meget på at Hvidovre Kommune vil fortsætte med ordningen - også i det nye år. Jeg synes, at glasbeholderen er for lille - glas og flasker fylder noget mere end f.eks. metallåg, så hvis der skal ændres igen på inddelingen, må det absolut være et ønske fra vores side. Jeg har allerede selv været nede i de opstillede beholdere med glas og flasker 2 gange i august måned. Jeg støtter naturligvis at så meget affald som muligt bliver sorteret, men finder det kritisabelt af skraldefolkene i praksis bytter rundt på vores affaldsbeholdere. Vi er ganske tilfredse med ordningen, men lidt kede af at vores batteribox kom til en anden husejer da vognene blev byttet rundt nogle af de første gange de blev tømt. I øvrigt er jeg og familien glade for forsøgsordningen og synes, det er let at benytte. jeg håber ordningen bliver permanent. Der er en hel del der ikke stiller beholder ind på grunden hvilken betyder den står ude på fortov og er til gene håber derfor at i vil gøre en stor indsats for at fortælle at beholder skal ind på egen grund. Ellers synes vi ordningen fungerer fint - efter at have været noget skeptisk i starten overfor det i starten fungerer det rigtig godt - og det giver noget mere plads i den almindelige skralebøtte - specielt m/ 2 små børn, er der behov for det. Det eneste er at der mangler plads til glas - den bliver hurtigt fyldt...men det løser den nye forhåbentligt... Først vil jeg meddele, at vi er rigtig glade for beholderen. Vi ønsker ikke en anden størrelse på ruminddelingerne, men vil gerne komme med et forslag, om at bytte om på rummene. Således at flaskebeholderen kommer forrest og ikke Projekt dokumenter/notater til HK/Slutevaluering/Slutevaluering-affaldsforsøg Final.docx