Diplomati med social slagside 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diplomati med social slagside 21"

Transkript

1 kontrast Januar 2007 Globalisering Faglige rettigheder Solidaritet Udvikling International handel Regeringen sminker ulandsstøtte med gældseftergivelse En halv milliard til ulandsbistand bruges til eftergivelse af håbløs gæld 8 Sådan slipper de multinationale selskaber for at betale skat 6 Multinationale virksomheder finder flere og flere metoder til at undgå at betale selskabsskat. Samtidig er selskabsskatterne på global rutsjetur i konkurrencen om at tiltrække virksomheder. Diplomati med social slagside 21 Udenrigsministeriets nye globaliseringsstrategi rummer 123 anbefalinger om blandt andet terrorbekæmpelse og fremme af dansk eksport. Rettigheder for lønmodtagere fylder til gengæld ikke mange linjer i den 145 sider lange strategi. Det er et alvorligt problem, mener kritikerne. Indkøb i kommunerne mangler global etik 3 Et rundspørge viser, at kun 3 ud af 18 kommuner kræver, at deres leverandører overholder ILO s konventioner om arbejdstagerrettigheder. Det vil Enhedslisten nu have gjort lovpligtigt.

2 Indhold Indkøb i kommunerne mangler global etik Side 3 Et rundspørge viser, at kun 3 ud af 18 kommuner kræver, at deres leverandører overholder ILO s konventioner om arbejdstagerrettigheder. Det vil Enhedslisten nu have gjort lovpligtigt EU til kamp mod skattefusk Side 5 Med et nyt forslag vil EU-Kommissionen gøre det sværere for multinationale selskaber at rejse rundt i EU-landene på jagt efter fordelagtige skatteregler. God idè, mener formanden for det europæiske socialdemokrati, Poul Nyrup Rasmussen. Sådan slipper de multinationale selskaber for at betale skat Side 6 Multinationale virksomheder finder flere og flere metoder til at undgå at betale selskabsskat. Samtidig er selskabsskatterne på global rutsjetur i konkurrencen om at tiltrække virksomheder. International skattekrise på vej Side 7 Den internationale skattekonkurrence og mange virksomheders skatteunddragelse har allerede sat sig sine spor. Og det kan hurtigt udvikle sig til en mere omfattende krise, mener internationale eksperter. Regeringen sminker ulandsstøtte med gældseftergivelse Side 8 Det økonomiske opsving i Danmark giver 500 millioner kroner mere til ulandsbistand, fordi bistanden skal nå 0,8 procent af bruttonationalindkomsten, men VK-regeringen sender pengene tilbage i statskassen ved at eftergive håbløs gæld. LEDER Ikke et ord om Irak, terrorisme og islam Side 10 En optælling viser, at der inden for det seneste år i danske aviser er skrevet artikler om Irak, om terrorisme og om Islam. I samme periode er der kun 10 artikler om lønmodtagerrettigheder, 87 om ILO-konventioner og 573 artikler om børnearbejde. Lula da Silva fra plebejer til præsident Side 11 Der blev skabt 3,7 millioner nye arbejdspladser i præsident Lula da Silvas første regeringsperiode. Men Lula havde lovet 10 millioner nye job. Portræt af præsidenten og den politiske situation i Brasilien. Kontrast Udgives af LO Islands Brygge 32 D 2300 København S Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen Redaktør: Rune Nørgaard Redaktion. Erik Nielsen, Stig Poulsen, Jens Erik Orth, Svend Erik Jensen, Anette Bindslev og Dorte Monggaard Forsideillustration: Illustra Layout: Henrik Rasmussen Web: Abonnement på Kontrast: Tryk: KLS Citater tilladt med kildeangivelse. ISBN: LO-varenr.: 4716 Januar 2007 Boom i antallet af løstansatte Side procent af de beskæftigede i EU er nu løst ansatte, vikarer eller selvstændige. Det kræver mere lovgivning af arbejdsmarkedet på EU-plan, mener både eksperter og europæisk fagbevægelse. Han kender fjenden indefra Side 18 Han har arbejdet for Burmas militærdiktatur, båret våben for sit undertrykte folk, og er i dag fredsforhandler for de etniske minoriteter. Trods årtiers blodig historie tror Htoo Htoo Lay på, at FN inden længe vil være med til at skabe fred i Burma. Fra diplomat til sælger Side 20 Dansk eksport skal styrkes, hvis Danmark vil sikre sig en plads på det globale vinderhold. Det er omdrejningspunktet i Udenrigsministeriets igangværende reform af udenrigstjenesten. Diplomati med social slagside Side 21 Udenrigsministeriets nye globaliseringsstrategi rummer 123 anbefalinger om blandt andet terrorbekæmpelse og fremme af dansk eksport. Rettigheder for lønmodtagere fylder til gengæld ikke mange linjer i den 145 sider lange strategi. Det er et alvorligt problem, mener kritikerne. Udenrigsministeriet afviser social slagside Side 23 Udenrigsministeriets direktør, ambassadør Ulrik Federspiel, mener ikke, at lønmodtagerne er glemt i ministeriets globaliseringsstrategi. Strategien fastslår, at lønmodtagernes vilkår skal behandles og reguleres internationalt i verdenshandelsorganisationen WTO og i FN.

3 ETIK Indkøb i kommunerne mangler global etik Kun 3 ud af 18 kommuner stiller krav om forbud mod blandt andet børnearbejde og tvangsarbejde, når de køber ind hos deres leverandører. Det vil Enhedslisten nu have gjort lovpligtigt. Af Gitte Willumsen Et rundspørge, som Kontrast har foretaget til en række kommuner, viser, at kun 3 ud af 18 kommuner kræver, at deres leverandører overholder ILO s grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder. Konventionerne drejer sig blandt andet om retten til at organisere sig og forbud mod børne- og tvangsarbejde. Dermed risikerer kommunerne at købe T-shirts, som er produceret i Kina af lønmodtagere, der er tvunget på overarbejde uden løn eller at købe legetøj, der er produceret i Asien af blandt andet børnearbejdere. Det er utilfredsstillende, mener Frank Aaen, der er folketingsmedlem for Enhedslisten. Som reglerne er nu, er det muligt for virksomhederne at konkurrere på bekostning af arbejdsvilkår og miljø, når de giver tilbud til kommunerne. Det vil sige, at nogle virksomheder kan tilbyde langt lavere priser, blandt andet ved ikke at stille samme krav til ordentligt arbejdsmiljø, som andre gør, siger Frank Aaen. Frivillighed er ikke vejen Enhedslisten fremlægger derfor et nyt lovforslag i februar, der tvinger kommunerne til at stille krav til deres leverandører, så kommunerne ikke længere risikerer at købe varer, der ikke overholder ILO-konventionerne. Vi vil gerne have sat en stopper for det her nu. Vi ser gerne, at det offentlige viser vejen, og det kan vi gøre ved at det bliver lovpligtigt for de offentlige myndigheder at henvise til ILO-konventionerne i deres kontrakter, siger Frank Aaen fra Enhedslisten. Som reglerne er i dag, er det op til de offentlige myndigheder selv, om de ønsker at benytte sig af deciderede klausuler, som henviser til overholdelse af ILO-konventionerne i deres kontrakter (se boks). De fleste kommuner antager imidlertid, at leverandørerne lever op til de etiske regelsæt, der findes i ILO-konventionerne. Kommunerne håber det bedste Vi har ikke arbejdet med ILO-konventionerne på samme måde, som vi har arbejdet med at få indført en grøn indkøbspolitik. Vi har en forventning om, at leverandørerne overholder konventionerne, men vi stiller ikke krav om det, fortæller Helle Haugaard Andersen, indkøbskoordinator i Frederikshavns Kommune. Helle Haugaard Andersen frygter et stort og dyrt administrativt arbejde med at kontrollere, om leverandørerne lever op til kravene, hvis de som kommune begynder at stille det som et krav. Som inspiration For enkelte kommuner vil et lovforslag dog ikke have den store indvirkning. De har nemlig allerede tænkt mange af konventionernes områder ind i deres daglige politik. Det gælder eksempelvis Århus Kommune. Vi har indarbejdet krav knyttet til relevante ILO-konventioner i vores standardkontrakter siden medio 2004, fortæller indkøbschef for Århus Kommune, Lars Sønderby. Som reglerne er nu, er det muligt for virksomhederne at konkurrere på bekostning af arbejdsvilkår og miljø Frank Aaen, MF er, Enhedslisten Asiatiske syersker bliver ofte snydt for overtidsbetaling eller tilbageholdt på fabrikken, indtil produktionsmålet er nået. Foto: Scanpix kontrast februar 07 3

4 ETIK Jeg frygter, at vi sætter et enormt administrativt apparat i gang, hvis lovpakken bliver vedtaget. Jeg ser hellere, at vi finder andre løsninger end at lovgive. Per Ørum Jørgensen, erhvervsordfører (K) Lars Sønderby mener, at kommunens politik er med til at inspirere leverandørerne til selv at tænke i etiske baner. Vi har ikke mødt indvendinger fra leverandørerne, efter at vi er begyndt at stille etiske krav i vores kontrakter. Jeg er ret sikker på, at vi er med til at åbne øjnene for flere af de små og mellemstore virksomheder, så de bliver gjort opmærksomme på problematikken, og begynder at stille spørgsmål til deres underleverandører, fortæller Lars Sønderby. ILO-konventionerne foreskriver blandt andet At ansættelsen sker frivilligt Ingen diskriminering i ansættelsen Intet børnearbejde Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger Udbetaling af en rimelig løn, dvs. at den som minimum er til at leve for Ingen overdrevne arbejdstider Sikkert og sundt arbejdsmiljø. Kontrol er problematisk En ting er at stille etiske krav til arbejdsforholdene. Noget helt andet er at kontrollere, om de bliver overholdt. Vi ville gerne stille disse krav på en måde, så vi ikke mistænkeliggjorde vores leverandører. Men det var svært, for vi kan ikke komme uden om at skrive det direkte i kontrakterne. Men vi har ikke hyret et firma til at kontrollere, om vores leverandører lever op til klausulerne, og vi går som udgangspunkt ikke selv ud og kontrollerer, om de gør det. Men vi har kontraktligt forbeholdt os retten til at opsige samarbejdet med en leverandør, hvis vi opdager, at de ikke overholder konventionerne, siger Lars Sønderby. Kontrolforanstaltningerne volder også problemer for Helle Haugaard Andersen, indkøbskoordinator i Frederikshavns Kommune. Hvis man stiller krav om, at ILO-konventionerne skal overholdes, bør det følges med kontrol. Men hvem skal kontrollere, om klausulerne overholdes? spørger hun. Det koster mange ressourcer at kontrollere alle led i en leverance med underleverandører, transport osv. og Helle Haugaard Andersen frygter, at det vil koste mange ressourcer, hvis kontrolpligten ligger hos kommunen. Politisk splittelse om spørgsmålet Enhedslistens lovforslag kommer til førstebehandling i Folketinget i slutningen af februar. Det er dog tvivlsomt, at forslaget bliver vedtaget. Hvis man skal igennem med sådan et forslag, skal det stilles gennem EU, og så skal det komme i form af et EU-direktiv, siger Bent Bøgsted, Arbejdsmarkedsordfører, Dansk Folkeparti. Erhvervsordfører Jacob Jensen fra Venstre er enig. Vi skal hellere gøre det i regi af EU, så vi ikke pålægger dansk erhvervsliv en konkurrenceulempe i forhold til andre producenter. Det Konservative Folkeparti mener, der bør findes en anden løsning på problemerne end lovgivning. Det er ikke acceptabelt, hvis danske virksomheder f.eks. benytter sig af børnearbejde, men jeg frygter, at vi sætter et enormt administrativt apparat i gang, hvis lovpakken bliver vedtaget. Jeg ser hellere, at vi finder andre løsninger end at lovgive, siger Per Ørum Jørgensen, erhvervsordfører (K). Små initiativer gør en forskel Tekstilfremstilling er ofte forbundet med overtrædelse af ILO-konventionerne. Derfor er det oplagt at sætte ind her, hvis man ønsker at gøre en forskel. Således har parkforvaltningen i Barcelona siden 2005 kørt en projekt sammen med foreningen Rene Klæder, SETEM, i et forsøg på at respektere ILO-konventionerne i byens indkøb af arbejdstøj. Leverandører og underleverandørerne af det arbejdstøj, parkafdeling køber, skal dokumentere, at de lever op til konventionerne. Både leverandører og underleverandører kontrolleres af interne og eksterne kontrollører. Lignende forsøg kører i Sverige. Bl.a. i forsvarets Materielværk. Her stilles der krav om, at ILO-konventionerne overholdes i forbindelse med fremstillingen af det arbejdstøj og de uniformer, som forsvaret køber ind. 4

5 SKATTEKRISE EU til kamp mod skattefusk Med et nyt forslag vil EU-Kommissionen gøre det sværere for multinationale selskaber at rejse rundt i EU-landene på jagt efter fordelagtige skatteregler. God idé, mener formanden for det europæiske socialdemokrati, Poul Nyrup Rasmussen. Af Peder Munch Hansen EU-Kommissionen forsøger nu at komme de multinationale virksomheders skattecirkus til livs. I et nyt udspil til foråret foreslår EU- Kommissionen, at der skal laves fælles EU-regler for, hvordan en virksomhed skal opgøre sit overskud. Det vil betyde, at multinationale selskaber får sværere ved at flytte formuer og virksomheder rundt i jagten på gunstige skatteregler. Samtidig vil en fælles metode til at opgøre virksomhedernes overskud, den såkaldte fælles skattebase, gøre det lettere for virksomhederne at arbejde i EU s indre marked. En fælles skattebase vil gøre det muligt for virksomheder, der har aktiviteter i EU s indre marked, at følge de samme regler i hele EU, når de beregner skat. De er ikke nødt til at vælge mellem 27 forskellige regelsæt. Det skaber større effektivitet og reducerer omkostninger, siger EU-kommissær for Told og Skat, László Kovács. László Kovács understreger, at initiativet er en del af EU s målsætning om at skabe vækst, job og social samhørighed. Det britiske EU-formandskab havde spørgsmålet om den fælles skattebase oppe på et topmøde i En ekspertgruppe har arbejdet med spørgsmålet og i foråret 2006 kom den første meddelelse om sagen fra EU-Kommissionen. Siden da er både Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) også kommet med udspil, der taler for en fælles skattebase i EU. EU-Kommissionen vil komme med et egentligt forslag til regler om en fælles skattebase i slutningen af Flere EU-lande mener, at EU med en fælles skattebase griber ind i et område, som hvert enkelt land selv bør bestemme, og kommissær Kóvács erkender, at flere EU-lande var imod, da EU-landenes økonomi- og finansministre havde det på dagsordenen i efteråret Men en fælles skattebase vil ikke underminere den nationale suverænitet, og vil ikke fjerne en fair skattekonkurrence. Den vil derimod skabe mere synlige og enklere skatteforhold for virksomhederne, siger László Kóvács. Hvis nogle lande ikke vil være med, agter kommissæren at forsøge at få forslaget vedtaget blandt de lande, der ser en fordel i reglerne. Den form for forstærket samarbejde kræver, at otte lande er med, og mindst otte lande er allerede nu interesserede i fælles regler på området. László Kóvács håber dog, at alle EU-lande kommer med på vognen, fordi det så kan undgås, at det som i dag bliver EF-domstolen, der afgør den række af de tvivlsspørgsmål, der i dag hersker om skatteforholdene mellem EU-landene. Poul Nyrup: En god ide En fælles skattebase er også med i de ti principper, det europæiske socialdemokratiske parti vedtog på kongressen i Portugal i december. Principperne er en vejviser til sociale og økonomiske reformer i Europa. Poul Nyrup Rasmussen ser en fælles skattebase som et vigtigt middel til at få virksomhederne til at betale selskabsskatter. Han mener, virksomhederne i dag jonglerer overskud mellem landene og betaler, hvor det er billigst, og udnytter de enkelte landes forskellige fradragsregler og andre muligheder for at sænke skattebetalingen. Med de rigtige skatterådgivere betaler virksomhederne stort set kun det, de ønsker at betale, siger Poul Nyrup Rasmussen. Han roser samtidig kommissær Kóvács for at tage fat på selve skattebasen og ikke forsøge at indføre et fælles minimum for selskabsskatteprocenten, på trods af, at EU-landene allerede har indledt en konkurrence om at have de laveste selskabsskatter, for på den måde at tiltrække sig multinationale selskaber. Det er fornuftigt, at Kommissionen tager fat på grundlaget. Man skal støbe fundamentet, før man bygger taget, siger Poul Nyrup Rasmussen. Multinationale selskaber bruger enorme ressourcer på at minimere deres skattebetaling. Og de når deres mål.... Multinationale selskaber får sværere ved at flytte formuer og virksomheder rundt i jagten på gunstige skatteregler... Foto: Scanpix kontrast februar 07 5

6 SKATTEKRISE Sådan slipper de multinationale selskaber for at betale skat... De rykker rundt på overskud og gæld, kræver kunstigt høje priser for varer, der sælges i lande med høje skattesatser, og placerer rettighederne til deres firmanavne i lande med lave skattesatser... Multinationale selskaber flytter hovedkvarteret eller sælger lommetørklæder til sig selv for kroner stykket. Af Kristian Weise For mange multinationale virksomheder er det at betale selskabsskat ikke længere en selvfølge. De finder flere og flere metoder til at undgå at betale skat, og satserne for selskabsskatter er på en global rutsjetur i de forskellige landes konkurrence om at tiltrække virksomheder. De multinationale selskabers globale udbredelse har givet dem en række muligheder for at reducere de skatter, de betaler muligheder, som de udnytter mere og mere. Selskaberne flytter deres hovedkvarterer til lande, hvor skattebetalingerne er lave, eller opretter kunstige datterselskaber i verdens skattely. Derved kan de rykke rundt på overskud og gæld, kræve kunstigt høje priser for varer, der sælges i lande med høje skattesatser, og placere rettighederne til deres firmanavne i lande med lave skattesatser. Alt sammen krumspring, der effektivt minimerer de skatter, de betaler. Lommetørklæder til kr. Amerikanske selskaber er eksempelvis blevet taget i at købe plastikspande af datterselskaber i Tjekkiet for kroner pr. styk, lommetørklæder i Kina til kr. pr. halvkilo og bomuldshåndklæder i Pakistan for 885 kr. stykket. Som følge af sådanne skattetekniske transaktioner vurderer amerikanske skatteeksperter, at de amerikanske myndigheder går glip af mere end 300 milliarder kroner om året. Også i Danmark er der god grund til at tro, at flere multinationale selskaber har specialiseret sig i denne type skatteunddragelse, der går under navnet transfer pricing. En undersøgelse foretaget af Oxford Research i 2002 viste, at ud af de 65 multinationale selskaber, der i 2001 havde en omsætning på mere end en milliard kr. i Danmark, betalte de 22 ikke én krone i skat i Danmark, mens andre 20 selskaber hver betalte under 10 millioner kroner i skat. Og det til trods for, at de 65 selskaber samlet omsatte for mere end 90 milliarder kroner i Danmark. Den officielle forklaring på den manglende skattebetaling er, at selskaberne kører med underskud og har en dårlig økonomi. Men undersøgelsen tyder på, at mange af selskaberne kanaliserede penge ud af landet for at undgå at betale selskabsskat, blandt andet ved hjælp af transfer pricing. Vismændene i Det Økonomiske Råd har vurderet, at den danske statskasse i midten af 1990 erne gik glip af mellem 7 og 14 milliarder kroner om året på grund af multinationale virksomheders skatteunddragelse, mens Skatteministeriet har anslået, at det drejer sig om op til 2 milliarder kroner om året. De multinationale virksomheders globale tilstedeværelse og villighed til kreativ skattetænkning er også med til at lægge pres på landenes sats for selskabsskatter. Dels fordi en lav selskabsskat er et konkurrenceparameter, som landene bruger til at tiltrække flere virksomheder, og dels fordi forskelle i skatteprocenter fra land til land er en af forudsætningerne for, at skattetænkning overhovedet kan finde sted. Selskabsskatter rasler ned I OECD-landene er den gennemsnitlige sats for virksomhedsskatter faldet fra omkring 45 pct. i starten af 1980 erne til under 30 pct. i dag. Og det er en udvikling, der er tiltagende. Fra 2000 til 2005 satte 24 ud af de 30 OECD-lande satsen for virksomhedsskatter ned. Kun 6 lande holdt dem i ro, og ingen lande hævede selskabsskatten. Som følge af det indre marked i EU, med fri bevægelighed for kapital, investeringer og virksomheder, er konkurrencen på selskabsskatteprocenten mellem EU-landene meget stor. I 1995 var den gennemsnitlige sats for selskabsskatter i de daværende 15 EU lande 38 pct. I 2005 var den faldet til 29,8 pct. Med tilgangen af de nye medlemsstater i 6

7 2004 blev skattekonkurrencen inden for EU øget markant. De otte nye medlemmer fra Østog Centraleuropa havde eksempelvis en gennemsnitlig skattesats på under 20 pct. i Siden da har lande som Estland, Finland, Grækenland, Tjekkiet og Østrig yderligere reduceret deres satser. Bulgarien og Rumæniens optagelse i EU fra 1. januar 2007 vil yderligere øge det nedadgående pres, da begge lande har skattesatser væsentligt under det generelle EUniveau, Bulgarien med 15 pct. og Rumænien med 16 pct. Danmark deltager aktivt i den europæiske og globale skattekonkurrence og har løbende placeret sig i den billige ende af feltet. Siden 1985, hvor satsen var på 50 pct., har Danmark skåret 22 procentpoint af selskabsskatten, så den i 2005 endte på 28 pct. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil satserne for selskabsskatter ramme nul omkring år Men selv hvis udviklingen tager af, og satserne stabiliserer sig omkring pct., kan det have vidtgående konsekvenser for finansieringen af fremtidens velfærd. Resultatet af de multinationale virksomheders skattetænkning og den internationale skattekonkurrence er i hvert fald ikke til at tage fejl af: 275 udvalgte store virksomheder i USA betalte i ,2 pct. af deres overskud i selskabsskatter sammenlignet med 26,5 pct. femten år tidligere. Samtidig er selskabsskatterne blevet udvandet i en række af verdens største økonomier over de seneste årtier. Alene i USA, Japan, Tyskland og Italien, der tilsammen udgør tæt ved halvdelen af verdens økonomi, er betydningen af selskabsskatter som en del af samlede skatter faldet med 20 pct. fra 1990 erne til i dag. Lønmodtagere og forbrugere har derfor måttet betale en stadig større del af de offentlige udgifter. International skattekrise på vej Af Kristian Weise Den internationale skattekonkurrence og mange virksomheders skatteunddragelse har allerede sat sig sine spor. Og det kan hurtigt udvikle sig til en mere omfattende krise, mener internationale eksperter. Vi vil se øgede nedskæringer på pensioner og den offentlige service, samt velfærdsstatens langsomme retræte, siger John Christensen, økonom og leder af det internationale Tax Justice Network med base i London. Mens den umiddelbare effekt af faldende virksomhedsskatter i Danmark og andre vestlige lande vil være mere fattigdom og større økonomisk ulighed, kan det få langt drabeligere konsekvenser i resten af verden. Verdensbanken har vurderet, at niveauet for skattesnyd i Latinamerika er en trussel mod regionens økonomiske vækst og sociale stabilitet. Det samme gør sig gældende for mange afrikanske lande, der også er hårdt ramt. Det er ingen overdrivelse at sige, at ulovlig skatteunddragelse i de fattige lande i sidste ende udgør en sikkerhedsmæssig trussel, pointerer John Christensen. At udviklingslandene er særligt udsatte, er Guy Ryder, Generalsekretær for International Faglig Sammenslutning, der repræsenterer 168 millioner lønmodtagere i 153 forskellige lande, enig i. De beløb, som ulandene hvert år mister i skatteindtægter på grund af skattely, er seks gange større, end hvad det ville koste at sikre, at alle børn i verden kan gå i skole hver dag. Det er helt absurd, siger han. Og Ryder har da også en klar besked til de politikere, der har magten til at ændre billedet. Hvis verdens regeringer ønsker at sikre en bæredygtig fremtid for deres samfund, må de stoppe deres syge skattekonkurrence. Og de må begynde at lukke de huller i lovgivningen, der gør, at selskaber kan slippe ustraffet for at opføre sig på en måde, der ville sende en almindelig borger i fængsel i flere år, understreger Guy Ryder. kontrast februar 07 7

8 NY GÆLDSPOLITIK Regeringen sminker ulandsstøtte med gældseftergivelse Ingen fattige afrikanere får mad i munden af opsvinget i Danmark. Det økonomiske opsving i Danmark giver ellers 500 millioner kroner mere til ulandsbistand i 2006, fordi bistanden skal nå 0,8 procent af bruttonationalindkomsten, men VK-regeringen sender pengene tilbage i statskassen ved at eftergive håbløs gæld. Illustration: Illustra Af Jens Christiansen Den 15. december midt i den danske juletravlhed med gaveræs og fede julefrokoster var der møde i folketingets finansudvalg. Udviklingsminister Ulla Tørnæs havde en hastesag på dagsordenen, nemlig en tillægsbevilling til udviklingsbistanden på godt 500 mio. kroner. Årsagen var ikke, at regeringen og Dansk Folkeparti pludseligt var kommet i julehumør, og ønskede at øge Danmarks bidrag til verdens fattigste. Sagen er den, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,8 pct. af BNI, og derfor skal bistanden opskrives i takt med det hjemlige økonomiske opsving. Når det regner på præsten, burde det således dryppe lidt på degnen. Men sådan er det ikke i dette tilfælde. De ekstra 500 mio. kr. overføres nemlig ikke til bistandsprojekter i eksempelvis Afrika. Derimod har udviklingsminister Ulla Tørnæs valgt at bruge pengene på at slette gammel ulandsgæld, og dermed forlader midlerne aldrig den danske statskasse. Det er socialdemokraterne utilfredse med. Det er urimeligt, at nutidens afrikanske børn og unge går glip af dansk hjælp, fordi vi eftergiver ulandslån, der er år gamle, siger finansordfører for Socialdemokraterne, Jan Petersen. I dette tilfælde får Nigeria nedskrevet en række uindfriede eksportkreditlån med 500 mio. kroner. Det fattige afrikanske land skylder nemlig Danmark penge, som alligevel aldrig kan betales tilbage, og som i følge OECD s regler for nedskrivning af eksportkreditgæld efterfølgende kan trækkes direkte fra i ulandsbistanden. Og dermed går regnestykket lige op. Først øges udviklingsbistanden med 500 mio. kroner. Så trækkes der gæld fra (i dette tilfælde 500 mio. kr. af Nigerias gæld). Og så er vi lige vidt. Forhistorien er, at Nigeria sammen med en række andre fattige lande i 1980 erne modtog ydelser og varer fra en række danske virksomheder, som så til gengæld blev holdt skadesløse af den danske stat gennem en eksportgarantiordning. Der var altså tale om en form for erhvervsstøtte, og da pengene ikke kom de fattige afrikanere til gode, blev ordningen opgivet. Til gengæld blev gælden stående og renterne har tikket lige siden, sådan at fx Nigeria i dag skylder den danske stat mere end 3,5 mia. kro- 8

9 ner. Gældsposterne står opført i den statsejede Danmarks Erhvervsfond, og rent teknisk gennemføres manøvren ved, at den danske stat først indfrier Nigerias ulandsgæld i Danmarks Erhvervsfond, og derefter fører midlerne tilbage til statskassen. Således tilbageførte regeringen i perioden 2003 til 2005 mere end 1,5 mia. kr. fra Danmarks Erhvervsfond. Socialdemokraternes finansordfører Jan Petersen er stærkt kritisk over for regeringens fremgangsmåde. Gennem de senere år har VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti skåret i den danske udviklingsbistand med mere end 11 mia. kr., og derfor bør gældssanering holdes ude af den aktuelle bistandsramme. Der er absolut relevante bistandsprojekter, der kan bevilges penge til, siger Jan Petersen. S kræver ny gældspolitik Sagen er dog, at de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990 erne anvendte den samme praksis, hvor den aktuelle udviklingsbistand blev nedskrevet, når gamle eksportkreditlån blev eftergivet. Men ifølge Jan Petersen ønsker Socialdemokraterne nu en ændret gældspolitik: I 1990 erne øgede vi jo den samlede udviklingsbistand markant, og derfor kunne vi tillade os at afskrive mindre gældsposter efter OECD s regler. Men siden er gældssanering jo heldigvis kommet højere op på den internationale dagsorden, og derfor må vi revurdere, hvordan vi politisk håndterer hele gældsområdet, tilføjer Jan Petersen. Ulandsorganisationen Ibis har i en årrække kritiseret den måde, den danske ulandsgæld eftergives på, og her påpeger informationsmedarbejder Morten Emil Hansen, at Danmarks Erhvervsfond både får indfriet sine fordringer 100 pct. af staten, og dermed langt over markedsværdien for fordringer på gammel ulandsgæld, og derudover har fonden ingen økonomiske forpligtelser af nogen art. Danmarks Erhvervsfond kan uden problemer selv dække udgifterne til eftergivelse af gælden, siger Morten Emil Hansen, som i øvrigt mener, at Danmark i stil med Norge bør gå foran internationalt ved at ændre sine regler, så bistandsbudgetterne ikke belastes, når ulandsgæld bliver eftergivet. Der er dog ikke meget, der tyder på, at dansk gældspolitik over for de fattigste lande laves om på denne side af et folketingsvalg. Dansk kontrast februar 07 Folkeparti betingede sig nemlig i finanslovaftalen for 2007, at de kommende års vækst i udviklingsbistanden skal bruges til nedsættelse af ulandsgæld, og dermed føres tilbage i statskassen. Udviklingsministeriet anslog i december, at det i 2007 og 2008 vil dreje som om cirka yderligere 500 mio. kroner. Og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti er da også begejstret for fremgangsmåden. Vi skal ikke have flere penge op af lommen. Det er en fin løsning. Landet kan afskrive gæld, der betragtes som svær at inddrive, sagde han i november 2006, da finanslovaftalen blev indgået. På lignende måde bekræftede udviklingsminister Ulla Tørnæs over for folketingets finansudvalg i december da tillægsbevillingen på 500 mio. kr. til afviklingen af Nigerias gæld blev vedtaget at den nuværende praksis vil fortsætte under VK-regeringen. Det er ærgerligt, vi giver med den ene hånd og tager med den anden, og det er rent fup, når regeringen hævder, at der nu gøres mere for Afrika og at udviklingsbistanden igen stiger. Pengene havner i finansministerens kasse, hvor der i forvejen i 2006 ligger et overskud på over 90 mia. kr., siger Jan Petersen fra Socialdemokratiet. Sådan afvikles ulandsgælden Regeringen og Dansk Folkeparti har i finanslovaftalen for 2007 fastlagt, at de kommende års stigninger i ulandsbistanden, som følge af forpligtelsen til at yde 0,8 pct. af BNI i bistand, bruges til nedbringelse af gammel ulandsgæld. Ulandsgæld afvikles efter et internationalt regelsæt, den såkaldte HIPC-ordning. Danmark har i den forbindelse forpligtet sig til at nedskrive gælden til lande der følger HIPC-ordningen fuldt ud, dvs. 100 pct. (HIPC står for Highly Indebted Poor Countries). Denne gældseftergivelse betales af Udenrigsministeriets konto for udviklingsbistand. Såfremt der er tale om gammel eksportkreditgæld, varetages gældshåndteringen af den statsejede Danmarks Erhvervsfond. OECDs regler for opgørelse af udviklingsbistand tillader, at afskrivning af eksportkreditsgæld kan foretages i det aktuelle udviklingsbudget. Danmark følger denne praksis og trækker gældseftergivelse direkte ud af bistandsbudgettet. Pengene overføres fra Udenrigsministeriet til Danmarks Erhvervs-fond, og føres derefter tilbage til statskassen. I perioden er der således tilbageført 1,5 mia. kr. fra Danmarks Erhvervsfond til statsbudgettet. 9

10 KONTRAST Ikke et ord om Irak, terrorisme og islam... De danske mediers dækning af det internationale stofområde overser næsten totalt globaliseringens store udfordringer... LEDER Rune Nørgaard, redaktør Hver dag, når vi slår op i avisen, tænder for radioen eller vores tv, flyder det med internationale nyheder. Verden er i den grad kommet tættere på Danmark og Danmark tættere på verden. Men danske mediers dækning af det internationale stof afspejler langt fra verdens sande tilstand. Hovedparten af de mange artikler og indslag er koncentreret om et meget lille antal emner. En optælling viser, at der inden for det seneste år i danske aviser er skrevet næsten artikler om Irak, mere end om terrorisme og over om Islam. I samme periode er der kun 10 artikler om lønmodtagerrettigheder, 87 om ILO-konventioner og 573 artikler om børnearbejde. Naturligvis er det, der sker i Irak, væsentligt og krigen har stor betydning både for indbyggerne, de mange tusinde soldater og verdenssamfundet i øvrigt. Men at krigen i Irak målt på antallet af artikler er næsten procent vigtigere end for eksempel børnearbejde, er helt ude af proportioner. Nok er der næsten udstationerede soldater i Irak, som hver dag lever livet farligt. Men 150 millioner børn under 15 år har et farligt arbejde. De danske mediers dækning af det internationale stofområde overser næsten totalt globaliseringens store udfordringer, hvor den internationale konkurrence sker via social dumping og grov udnyttelse af arbejdskraften. Hvor børnearbejde betyder, at børn dør på jobbet eller bliver skadet for livet, fordi de arbejder under helt urimelige vilkår med farlige kemikalier og bliver lænket til tvangsfabrikker. Hvor ulandsbistanden nærmest er i frit fald og tårnhøje toldmure betyder, at de fattige lande ikke kan konkurrere på det vestlige marked. Hvor den manglende internationale regulering gør, at multinationale virksomheder kan søge skattely, som det passer dem og overlade regningen for velfærdsamfundet til almindelige lavtlønnede og hårdtarbejdende lønmodtagere. Et spørgsmål er, om de danske medier kan være deres egen dækning af det internationale stofområde bekendt. Men et andet og vigtigere spørgsmål er, hvilken påvirkning den skæve dækning betyder for den offentlige mening og de politiske prioriteringer. I dette nummer af Kontrast gennemgår vi Udenrigsministeriets nye globale strategi. Og det er stærkt bekymrende, at den i sine analyser og politikforslag til forveksling ligner prioriteringen i de danske medier. Fuld fokus på blandt andet international terrorisme og islam og stort set ingen fokus på sociale rettigheder og lønmodtagernes vilkår i den globale udvikling. Vi kan ikke føre bevis for, at der er en sammenhæng. Men det er langt fra usandsynligt, at den manglende fokus i medierne har medvirket til at sløre Udenrigsministeriets syn på mange af de store udfordringer i globaliseringen. Det er et alvorligt problem. Kontrast vil gå i mod strømmen. Vi vil sætte fokus på de store problemer og urimelige vilkår, som masser af mennesker og lønmodtagere udsættes for i verden. Vi vil stille politikerne, virksomhederne og verdens organisationer til ansvar for deres handlinger. Men på et punkt vil vi gøre som de andre medier. Vi vil fokusere på et fåtal af emner og derfor lover vi allerede nu: Vi vil ikke skrive ét ord om hverken Irak, terrorisme eller islam. 10

11 BRASILIEN Foto: Scanpix Lula da Silva fra plebejer til præsident Lula da Silva er netop blevet genvalgt som Brasiliens præsident og der er store forventninger til ham blandt Brasiliens fattige. Men mange ændringer kræver 60 procents flertal i parlamentet, og det har Lula ikke. Der blev skabt 3,7 millioner nye job, minimumslønnen steg med 42 procent og 44 millioner af de fattigste brasilianere fik adgang til bistandshjælp i Præsident Lulas første præsidentperiode. Nu er han genvalgt. Men regeringen og oppositionen er dybt polariseret og den parlamentariske situation er mudret. Det bliver derfor fire vanskelige år for Lula. Af Niels Lindvig Måske troede de virkelig, at den lille mand, Lula, kunne gå på vandet, da han endelig efter tre mislykkede forsøg blev Brasiliens præsident. Og hvorfor egentlig ikke? Når man kan virkeliggøre eventyrets forlorne drøm om at begynde sit liv i rendestenen og ende som regerende konge, så kan man mere ja, meget mere end de fleste. I forvejen er brasiliansk politik ikke for børn og sarte sjæle. Man skal kunne tåle at tabe en skrækkelig masse kampe og klare at komme på benene og vinde endnu flere i en verden, hvor bestikkelse, bagvaskelse og blodig uret hører til i den pæne ende af det politiske repertoire. Lula har kæmpet sig hele vejen frem, og derfor har han sandsynligvis også været mere realistisk end mange tilhængere i synet på, hvilke forventninger han som Brasiliens første venstrefløjs- og arbejderpræsident har kunnet opfylde. Forventningerne er blevet skuffede, og skuffelsen er endt i vrede. Ikke så meget hos forarmede brasilianske daglejere og jordløse som hos nogle intellektuelle venstrefløjsfolk, der næsten ser Lula som klasseforræder. Og det har i deres øjne ikke hjulpet spor, at Lula internationalt og i brede erhvervskredse ses som en overordentlig fornuftig og moderat venstrefløjsrepræsentant i Latinamerika. Det har de nu heller ikke altid ment, direktørerne. Op til præsidentvalget i 2002 blev der fortalt skrækhistorier i bestyrelseslokalerne om den tidligere kommunist Lula. Finansiel terrorisme Internationale medier især store og angiveligt seriøse aviser som Financial Times og Wall Street Journal bidrog til dæmoniseringen af Lula og opfordrede direkte udenlandske investorer til at holde sig væk fra Brasilien.... Måske troede de virkelig, at den lille mand, Lula, kunne gå på vandet, da han endelig efter tre mislykkede forsøg blev Brasiliens præsident. Og hvorfor egentlig ikke?... kontrast februar 07 11

12 ... konflikt var nødvendigt, hvis man ønskede sociale forandringer... Brasilien Milliarder af dollar blev trukket ud af landet af nervøse investorer. Præsident Lula har siden hen kaldt avisernes skriverier for finansiel terrorisme mod Brasilien. Men bøtten vendte, da det efter valget i 2002 blev klart, at Lula ikke gik med planer om at smide uvelkomne udenlandske firmaer på porten eller nationalisere virksomheder i Brasilien. Nu blev han det internationale erhvervslivs og globaliseringens store stjerne, Lula, som begyndte tilværelsen i langt mere ydmyge omgivelser. Ingen i familien kunne læse eller skrive, da Luiz Inacio Lula da Silva for 61 år siden kom til verden i det nordøstlige og fattigste Brasilien. De var bønder og daglejere. Som barn skrabede Lula en klatskilling sammen ved at sælge jordnødder og som skopudser. Han fik først lært at læse som 10-årig og kom senere i lære som metalarbejder langt væk mod syd i en industriforstad til Sao Paulo. Her kostede en arbejdsulykkede ham en finger i 1960 erne. Omtrent samtidig døde hans første hustru af hepatitis. Lula var 24 år, og selv om politik ikke interesserede ham voldsomt, kastede han sig ind i fagforeningsarbejde. Lula mod militærdiktaturet Lula og andre fagforeningsaktivister var oppe imod stærke kræfter ikke mindst et hårdhændet militærdiktatur, som i 21 år styrede Brasilien fra Som 30-årig blev Lula valgt som leder af metalarbejdernes medlemmer. På det tidspunkt var Brasiliens fagforeninger regeringsvenlige organisationer uden indflydelse. Som formand for metalarbejderne førte Lula an i ændringer, som gjorde fagforeningerne aktivistiske og gjorde dem til magtfulde uafhængige bevægelser. Det var stadigvæk i diktaturtiden, og Befolkning: 182,8 million (FN, 2005) Hovedstad: Brasilia Areal: 8,55 million km 2 Sprog: Portugisisk Religion: Overvejende kristen/katolsk Levetid: 66 år (mænd) 74 år (kvinder) (FN) Mønt: Real Eksport: Forarbejdede varer, jernmalm, kaffe, frugt, andre landbrugsprodukter. BNI pr capita: US dollar (Verdensbanken) det var ikke bare en vanskelig, men også yderst farlig opgave. Lektien var, at man ikke fik noget foræret. Man måtte slås for sine rettigheder, bogstaveligt talt. Konflikt var nødvendigt, hvis man ønskede sociale forandringer. De kom ikke af sig selv, og de kom slet ikke fra politikerne i et diktatur. Bevægelser og fagforeninger måtte selv stille krav og kæmpe for dem, til de måske blev hørt. Det betød ikke sjældent forfølgelse, fængsel og for nogle død. Det var hårde år, men Lula havde fremdrift, og i 1980 grundlagde han sammen med fagforeningsledere, intellektuelle, kirkeaktivister og trotskister Arbejderpartiet Partido dos Trabalhadores (PT), det første store socialistiske parti i Brasiliens historie. Med årene har PT gradvist udskiftet de revolutionære forestillinger om, hvordan Brasiliens magtstrukturer ændres med en mere pragmatisk socialdemokratisk inspireret platform. Tabte tre valg i træk Forud for sin første valgsejr i 2002 havde Lula forsøgt sig som præsidentkandidat tre gange og tabt alle tre. Han begyndte at tro, at hans parti aldrig ville kunne vinde, hvis ikke PT så sig om efter alliancepartnere, og hvis ikke PT sørgede for at stå på god fod med nogle af de store økonomiske spillere i Brasilien. Det var bl.a. den indsigt, som hjalp Lula til at vinde præsidentposten i 2002, men mange af hans partifæller og kammerater fra fagforeningerne ser fortsat sig selv som sociale aktivister, og det samme gælder for Arbejderpartiet, PT. De støtter Lula, men ser til dels det, de opfatter som hans flirt med erhvervsliv og traditionelle politiske kræfter, som et forræderi mod de oprindelige idealer. Og det var en bitter pille, da Lula efter valget skabte en koalitionsregering bl.a. med deltagelse af et lille højrefløjsparti. Nu, hvor det endelig var deres tur til at have magten og gøre, som de havde talt om i alle de hårde og utrygge år forud i mødelokaler og på pladser. Slut med sult Lula lovede i 2002 at arbejde for uddannelse til alle; inddragelse af uudnyttet jord og fordeling af den til jordløse. Han lovede at udradere sult og korruption; han lovede at investere mange penge i sociale programmer for fattige brasilianere samt at hæve minimumslønnen betragteligt. 12

13 Men Lula ville ikke i konflikt med investorer og erhvervsinteresser, hverken nationale eller udenlandske. Ser man på tallene for sig, er de ganske imponerende. Eksporten steg fra 10,7 til 18 procent af bruttonationalproduktet i Lulas første fire år. Der blev skabt 3,7 millioner nye arbejdspladser; minimumslønnen steg med 42 procent et pænt stykke over inflationen; 44 millioner af de fattigste brasilianere fik adgang til bistandshjælp (Bolsa Familia). Men Lula havde lovet 10 millioner nye arbejdspladser; større udligning mellem rig og fattig og jord til de flere end jordløse, som bor i telte langs de brasilianske veje. Måske troede de, at han kunne gå på vandet. Og da det kom frem, at Lulas eget parti, PT, i 2005 var involveret i korruption og bestikkelse af kongresmedlemmer, som blev betalt for at stemme med Lulas regering, var det næsten mere, end mange af PT s støtter kunne bære. Noget snavs Lula selv gik fri, men måtte skille sig af med sine allernærmeste venner og rådgivere i partiet. Så da det i 2006 kom frem, at PT også havde brugt hemmelige penge til at forsøge at købe sig til noget snavs, som kunne bruges mod Lulas modkandidat til præsidentvalget, Geraldo Alckmin, var det som om, at den sidste rest af social og politisk uskyld blev taget. Det var meget svært at tro på, at Lula slet intet havde kendt til korruptionen i PT. Men mange af Lulas vælgere og tilhængere ønsker at tro på, at manden selv er uskyldig. Egentlig havde han stået til at vinde første præsidentvalgrunde i 2006 klart, men korruptionsskandalen betød, at han ikke kom over 50 procent og derfor måtte ud i en anden omgang, som han så vandt overvældende stort. Lula vandt, bl.a. fordi han fik hele 77 procent af stemmerne i den mest folkerige og fattigste nordøstlige region samt 57 procent i sydøst, hvor halvdelen af Brasiliens vælgere bor. Måske havde han ikke opfyldt sine valgløfter til punkt og prikke, og måske havde han til venstrefløjsideologernes mishag plejet omgang med højrefløjen og erhvervslivet. Men de fattigste kunne alligevel mærke en forskel, og de havde fortsat større tillid til Lula end til alternativet, Alckmin. I sin sejrstale den 29. oktober sidste år lovede kontrast februar 07 Lula højt og helligt, at hans anden præsidentperiode vil blive bedre end den første. Afgrund mellem rig og fattig Han lovede at øge den økonomiske vækst, formindske uligheden i Brasilien og skabe samarbejde mellem verdens udviklingslande. Det første og det sidste fik han allerede godt styr på i første periode, men uligheden i Brasilien er mindst lige så stor som ved hans tiltrædelse i 2002 og det ændres ikke med et snuptag. Uddannelse og sundhed tager lang tid og koster dyrt, for at virke. Og samtidig har Lula og Brasilien enorme og voksende sikkerhedsproblemer at slås med. Det bliver fire vanskelige år for Lula. Regering og opposition er dybt polariseret, og de mange partier i Kongressen åbner mange muligheder for uhellige alliancer. Det er en almindelig antagelse, at Brasilien ikke kan regeres uden en forfatningsændring. Vil man fx som Lula ændre skattesystemet, kræver det en forfatningsændring, som igen kræver et stort kongresflertal. Der skal et flertal på 60 procent til i begge kamre for at ændre forfatningen, og det er så svært, at mange mener, Lula vil lægge vægt på en ændring af det politiske system i sig selv. Det bedste tidspunkt at gennemføre reformer er i starten af perioden. Præsidenten er nyvalgt, og der er lang tid til næste valg er afgørende for Lulas reformer. Foto: Scanpix The comeback kid: Lula tabte tre valg i træk, inden han blev valgt til præsident første gang. 13

14 Landet rundt Lokalt solidaritetsarbejde sat i gang Ved udgangen af 2006 var der truffet beslutning om etableringen af lokalt internationalt solidaritetsarbejde i 21 LO-sektioner ud af i alt 44. Beslutningen om, hvordan det lokale arbejde organiseres, er en lokal afgørelse, og arbejdet bliver nogle steder etableret som et udvalg i LO-sektionen, nogle steder som et netværk og andre steder er der indgået aftale om, at arbejdet udføres af lokale AIF-afdelinger. Den november 2006 mødtes repræsentanter fra det lokale internationale solidaritetsarbejde med repræsentanter fra fagforbund og LO til den årlige landskonference. Konferencen viste at der er stor entusiasme og lyst til at gå i gang med lokale internationale solidaritetsaktiviteter. Gør noget International Aktion 07 LO s ledelse lancerer en ny aktivitet, der bygger på fagbevægelsens kerneforretning solidaritet. Gør noget International aktion 07 er solidaritetshandling til kolleger ude i verden, fra fagforening til fagforening, fra klub til klub, fra arbejdsplads til arbejdsplads, fra virksomhed til virksomhed. Ideen bag Gør noget International aktion 07 er at styrke fællesskabet. Det som både binder aktiviteten sammen og budskabet til omverden er fagbevægelse og solidaritet. Gør noget International aktion 07 er allerede sat i gang i alle regionerne i Danmark. Konkret skal der indsamles til seks projekter (fem regionale og et nationalt), som udvælgelse efter indstilling fra lokale arbejdspladser, faglige klubber, lokale fagforeninger, LO-sektion og forbund/lo. Aktiviteten bæres af engagement, der er forankret lokalt gennem aktiviteter rundt om i landet og tanken er, at Gør noget International Akation 07 kulminerer 1. maj, hvor der indsamles overalt i landet. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte LO s Solidaritetsenhed eller din lokale LO-sektion. Fagligt samarbejde mellem thailandske og danske organisationer Otte danske fagforeninger og faglige solidaritetsorganisationer støtter arbejdet med at organisere lønmodtagere i Bangkok, Thailand. Støtten sker gennem to små NGO ere Thai Centre for Labour Rights (TCLR) og Labour Union Network for Society (LUNS). De otte danske organisationer har støttet oprettelsen af en hjemmeside, der både på thai og engelsk formidler viden om arbejdstagerspørgsmål. Derudover støttes uddannelse af faglige ledere fra både fagforeningerne i netværket LUNS, samt ledere fra nye/kommende fagforeninger De lokale og regionale organisationer i Danmark er: AIF Ribe amt, AIF Ringkøbing amt, AIF Vestsjællands amt, AIF Roskilde, AIF Silkeborg, Global Solidaritet Storkøbenhavn, 3F Region Hovedstaden, 3F Region Syddanmark. Yderligere oplysninger om samarbejdet kan fås ved at kontakte enten Thomas Petersen, Global Solidaritet Storkøbenhavn, tlf.: eller Anna Diemer, AIF Roskilde, tlf.: Danmark ratificerer ILO s asbestkonvention Danmark har i december ratificeret ILO s asbestkonvention. Konventionen træder i kraft et år efter, at den er ratificeret. Herefter skal Danmark rapportere til ILO hvert femte år om implementering af konventionen. Ratifikation af asbestkonventionen vil ikke have direkte betydning for Danmark, fordi de gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen i forvejen lever op til konventionen. Men det er et signal til omverdenen om, at Danmark tager ILO-konventionerne alvorligt og vil leve op til dem. Når Danmark har ratificeret konventionen bliver det samtidig mere troværdigt, når danske organisationer og diplomater argumenterer for, at for eksempel udviklingslande skal overholde ILO-konventionerne. Arrangementer: Kina s rolle i globaliseringen Den kinesiske økonomi buldrer derudad. En økonomisk vækst, der kræver øgede ressourcer. Den økonomiske vækst i Kina er ulige fordelt blandt kineserne. Hvordan vil det udvikle sig i fremtiden? I november 2006 blev der i Kina holdt et Afrika-topmøde, hvor Kina lovede øget bistand til afrikanske lande. Hvordan vil disse aftaler påvirke fremtidens udviklingspolitik? Mød tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft søndag den 4. februar kl på PH Cafeen, Halmtorvet 9A, København V. Arrangør: Global Solidaritet Storkøbenhavn Den hemmelige krig Debat mellem repræsentanter fra Socialdemokraterne og konservative om krigen i Afghanistan. Torsdag den 1. marts kl hos HK Vestergade 43, Silkeborg. Arrangør: AIF Silkeborg Mens mennesker dør i bomberegn, griner pengemændene Hvordan sikres freden? Hvem truer terroren? Debat om Danmarks deltagelse i krige rundt på kloden. V/Hardy Hansen, tidligere formand for SiD. Mandag den 26. marts kl hos 3F, Granhøjvej 16, Silkeborg Arrangør: AIF Silkeborg Illustration: Knud Andersen, Skønvirke 14

15 Jorden rundt Lønstigning på 8000 procent De lønstigninger man snakker om i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i Danmark, blegner en hel del i forhold til lønforhandlingerne i den offentlige sektor i Zimbabwe. Her kræver sundhedspersonalet i øjeblikket at få en lønstigning på procent og personalet siger, de vil strejke, indtil de får deres krav opfyldt. Det hører med til historien, at Zimbabwe har verdens højeste inflation på omkring procent om året, og at en læges månedsløn i øjeblikket svarer til prisen på tre kilo kød. Sundhedsministeriet har tilbudt sundhedspersonalet en såkaldt pakke, men ministeriet vil ikke fortælle, hvad pakken indeholder. Det er en god pakke og de må vente at se, når deres lønsedler kommer, men nu må de gå tilbage til arbejdet, siger vicesundhedsminister Edwin Muguti. De, der ikke går tilbage i arbejde nu, betragtes som fratrådte og skal forlade de boliger, som de har i kraft af deres arbejde, meddeler ministeriet. Indtil videre fortsætter strejken dog. Og da der i forvejen er mangel på sundhedspersonale i Zimbabwe, vil det blive svært at erstatte det strejkende sundhedspersonale. Rengøringsassistent i Danmark boligminister i Nicaragua Judith da Silva Jensen er blevet udnævnt til boligminister i Daniel Ortegas nyvalgte regering i Nicaragua. Judith stammer fra Nicaragua, hvor hun havde en fremtrædende post i nicaraguansk fagbevægelse. Hun blev dansk gift og flyttede til Sønderjylland, hvor hun blandt andet arbejdede som rengøringsassistent for Nordborg Kommune. I mange år var Judith da Silva Jensen også aktiv i Arbejderbevægelsens Internationale Forum. For nylig flyttede hun og hendes mand til Nicaragua, hvor hun genoptog sit politiske arbejde og blev udnævnt til boligminister i den nye sandinistiske regering. Modtager af AIFs Rosepris spidskandidat i Filippinerne Elizabeth Angsioco, som modtog AIF s Rosepris i 2005, er blevet valgt til spidskandidat på det filippinske socialdemokratiske partis liste til parlamentsvalget. Det forventes, at der bliver valg i løbet af Ud over sit politiske engagement er Elizabeth formand for SIW, der er den organisation, som 3F og LO samarbejder med om projekter for kvinder i den såkaldt uformelle sektor i Filippinerne. Det er for eksempel gadesælgere, kvinder med små systuer eller kvinder, der samler skrald på lossepladser. Det var indsatsen for de fattige kvinder i disse projekter, der gav hende AIF s Rosepris. Verdensbanken kræver overholdelse af ILO-konventioner Verdensbanken har besluttet, at alle infrastrukturprojekter, der i fremtiden finansieres af banken, skal overholde de grundlæggende ILO-konventioner. Dermed sikres det, at lønmodtagerne blandt andet får ret til at organisere sig i fagforeninger og føre kollektive forhandlinger, samt at børnearbejde og tvangsarbejde bliver forbudt. Det er anden gang inden for kort tid, at Verdensbanken stiller krav om ILO-konventioner. Første gang blev kravet en forudsætning for Verdensbankens såkaldte private udlån. Kravet om overholdes af ILO-konventioner er gennemført efter krav fra den faglige verdensorganisation, IFS. IFS generalsekretær Guy Ryder siger i en kommentar, at verdensbankens beslutning styrker respekten for de grundlæggende ILO-konventioner og er et klart signal til andre om at gå samme vej. Danmark overtager formandskabet for FN s udviklingsprogram (UNDP) Danmark overtog den 11. januar 2007 hvervet som formand for bestyrelsen for FN s udviklingsprogram (UNDP). Formandskabet er étårigt (2007) og omfatter udover UNDP også hvervet som formand for FN s befolkningsprogram (UNFPA). Opgaven bliver varetaget af Danmarks kommende FN-ambassadør, Carsten Staur, der tiltræder sin nye stilling den 1. marts Danmark vil sætte fokus på tre områder. Først og fremmest vil Danmark arbejde for, at FN skal spille en endnu stærkere rolle i lande, som er på vej ud af konflikt eller naturkatastrofer. For det andet at FN operativt skal fungere som én samlet enhed i verdens fattige lande. Og for det tredje vil Danmark bruge sit formandskab til at sætte fokus på kvinders rolle som drivkraft for udvikling. Billig PC til børn i u-lande Udviklingen af en lille grøn computer, der kan køre uden strøm, er så langt, at den snart kan sættes i produktion. Den billige computer til kun 100 dollars skal sikre, at selv børn i de fattigste dele af verden får mulighed for uddannelse, og tage del i det globale informationssamfund. Formålet med FN-projektet er at mindske teknologikløften mellem rig og fattig. Computeren, der primært skal produceres i den fattigste del af verden, kan både fungere som almindelig computer og som en elektronisk bog. Computeren er udstyret med et håndsving, så den kan anvendes i områder uden nogle former for strøm, er energibesparende, har indbygget trådløst netværk som åbner op for, at børnene kan kommunikere med hinanden. kontrast februar 07 15

16 USIKRE JOB Boom i antallet af løstansatte... EFS mener, at der netop er behov for nye regler, ikke mindst for alle de grupper, der arbejder uden normale arbejdskontrakter. 40 procent af de beskæftigede i EU er løst ansatte, vikarer eller selvstændige. Det kræver mere lovgivning af arbejdsmarkedet på EU-plan, mener både eksperter og europæisk fagbevægelse. Af Peder Munch Hansen Stadigt flere på det europæiske arbejdsmarked er uden et egentligt fast arbejde med ordnede arbejdsforhold. I 2001 var 36 procent af de ansatte på tidsbestemte kontrakter, arbejdede som selvstændige under ofte uigennemskuelige forhold, eller var på anden måde uden en fast ansættelse i et firma. I 2005 var hele 40 procent af de beskæftigede i de 25 EU-lande ansat under usikre forhold. Værst ser det ud i de sydeuropæiske lande. Oplysningerne kommer fra den såkaldte grønbog om arbejdsmarkedslove, som EU- Kommissionen for nylig har sendt til høring i medlemslandene. En grønbog er første skridt i EU-Kommissionens lovgivningsproces. Grønbogen er et debatoplæg, der indeholder fakta, analyser og ideer til politikforslag på et område, hvor EU-kommissærerne mener, at der er behov for nye regler. Med grønbogen om arbejdsmarkedslove ønsker EU-Kommissionen at få ideer til, hvordan arbejdsmarkederne i EU både bliver mere konkurrencedygtige og mere trygge for lønmodtagerne. Grønbogen fra Kommissionen skabte røre, allerede inden den blev vedtaget, fordi de europæiske arbejdsgivere i UNICE var imod nye regler og ønskede større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Flere kommissærer gik også imod de første oplæg til grønbogen, der blev skudt til hjørnespark flere gange. Nu er grønbogen blevet offentliggjort og det er den europæiske sammenslutning af fagforeninger, EFS, meget tilfreds med. EFS mener, at der netop er behov for nye regler, ikke mindst for alle de grupper, der arbejder uden normale arbejdskontrakter. Generalsekretær John Monks, EFS, har derfor bebudet, at EFS vil arbejde for nye regler på en lang række områder. Det drejer sig især om bedre regler for arbejdstid, vikararbejde, europæiske samarbejdsudvalg, information og høring af ansatte, og regler for omlægninger af virksomheder. Forholdene er virkelig utrygge for en meget stor gruppe lønmodtagere i EU, fremgår det af grønbogen. En løs kontakt til arbejdsmarkedet er eksempelvis ikke en direkte vej til et fast arbejde, viser grønbogen. 20 procent af dem, der i 1997 arbejdede uden en egentlig standardkontrakt i de daværende EU-lande, var seks år senere røget helt ud af arbejdsmarkedet, mens 16 procent fortsat var ansat på usikre vilkår. Kun 60 procent havde fået et fast arbejde. Arbejdsmarkedsforsker Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, peger på, at netop de løse tilknytninger til arbejdsmarkedet er et stigende problem ikke kun for de ansatte, men også for fagbevægelserne. Han mener, at det bliver en større og større opgave for fagbevægelsen at tage hånd om alle de forskellige former for atypiske ansættelser. Det er her, den store opgave ligger med at få skabt ordnede forhold, siger Henning Jørgensen. Deltidsarbejde florerer Deltidsarbejde er en anden form for beskæftigelse, der vinder stærkt frem. Siden årtusindskiftet har seks ud af ti nye job, der er blevet oprettet i EU, været deltidsjob. Det er især kvinder, der er på deltid og i dag er knap hver tredje kvinde på arbejdsmarkedet i EU på deltid. Værst i Syd- og Østeuropa Problemerne er ikke de samme i alle de nu 27 EU-lande. De atypiske ansættelser er hyppigst i Sydeuropa og i de nye medlemslande i Østeuropa. 16

17 Forskellene er størst blandt de selvstændige, der i dag generelt tegner sig for 15 procent af de beskæftigede i det EU af 25 lande, der eksisterede indtil årsskiftet. Det er dermed hele 31 millioner EU-borgere, der arbejde under former for selvstændighed.. 10 procent af de selvstændige arbejdede helt alene. Både EU-Kommissionen og Europa- Parlamentet peger på, at et ukendt antal reelt er ansat af et firma, der blot søger at slippe uden om ansættelseskontrakterne. De selvstændige er ikke kun advokater, tandlæger og andre i de højere samfundslag. Det europæiske faglige forskningscenter ETUI- REHS skriver i en rapport, at de lavt uddannede tegner sig for den største del af de selvstændige. Svage grupper som indvandrere har også mange selvstændige, og de hører samtidig til dem, der ofte har dårlige arbejdsforhold.. En opgørelse fra Eurostat viser, at Danmark har få selvstændige i forhold til de andre EUlande. Under fem procent af de beskæftigede i Danmark arbejder alene. I Grækenland er det over 22 procent. Østlandene oplevede et boom i antallet af selvstændige, da muren og statsvirksomhederne faldt, og arbejdsløsheden bredte sig i byerne. Folk drog tilbage til landet, og mange forsøgte sig som landmænd. I Rumænien var knap hver fjerde på arbejdsmarkedet selvstændig i år Som i en række andre østlande er udviklingen vendt, men i Rumænien var stadig hver fjerde selvstændig i Professor Henning Jørgensen siger, at der eksempelvis ikke findes mange journalister i fast ansættelse i Rumænien. Næsten alle journalister er faste freelancere eller i løse kontrakter. De har ikke et job, hvis de ikke skriver det, de bliver bedt om. Det er dermed med til at undergrave demokratiet, siger Henning Jørgensen. Ansat kort tid Firmaer ansætter også i stigende grad folk på tidsbestemte kontrakter, som de så forlænger, hvis der stadig er brug for dem. I Spanien er hver tredje ansat på sådanne vilkår, og det bliver stadigt flere. De polske arbejdsgivere har også opdaget denne form for ansættelse. I år 2000 var knap hver 20. polak ansat på en tidsbestemt kontrakt. I 2005 var det hver fjerde. Henning Jørgensen peger på, at de atypiske former for ansættelser er særligt udbredte i servicefagene og nærmest dominerende inden for områder som underholdningsbranchen og turisme. Der er jo unge, der går på film- og teaterkurser og vil gøre næsten alt for blot at få et job, hvor de skal servere kaffe og andet for berømthederne, siger Henning Jørgensen. Men der er også mindre sofistikerede fag, hvor virksomhederne udnytter, at der er rift om jobbene. Ungdomsledigheden er et problem i de fleste EU-lande, og unge tager derfor ofte de job, de kan få under de vilkår, arbejdsgiverne tilbyder. Samtidig har fagbevægelserne traditionelt vanskeligst ved at slå igennem hos de unge. Bedre regler er nødvendige Selv om kollektive aftaler stadig dominerer det danske velregulerede arbejdsmarked, så finder Henning Jørgensen ikke, at overenskomster og aftaler er tilstrækkelige på europæisk plan. Kommissionens grønbog for det kommende arbejdsmarked bør derfor efter hans mening følges op med flere regler for det europæiske arbejdsmarked. Der er lande, ikke mindst i Østeuropa, hvor den faglige organisering og de kollektive aftaler er så lidt udbredte, at det bliver en politisk opgave at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet, siger Henning Jørgensen. I grønbogen stiller EU-Kommissionen blandt andet spørgsmålet, om der er behov om nye regler for fx vikarer, om andre regler skal tydeliggøres og også, om det står klart, hvem der har ansvaret for, at reglerne for de ansattes arbejdsforhold overholdes. Henning Jørgensen finder, at der er behov for minimumsregler på flere områder. Arbejdsmarkedets parter klarer opgaverne på nogle områder, men med svage fagforeninger i en række lande er det ikke nok. Der må følges op med politiske udspil i takt med, at virksomheder arbejder mere internationalt, og landene bliver påvirkede af forholdene i andre lande. Han advarer mod at gå den anden vej og gøre arbejdsmarkederne mere fleksible med færre regler og dermed dårligere beskyttelse af lønmodtagerne. Der er fornuft i den europæiske, sociale model. I den ligger, at parterne på arbejdsmarkederne løser opgaver. Men de er ikke stærke i alle lande, og de kan ikke løse alle opgaver. Derfor er der behov for, at man følger op politisk, hvis den europæiske, sociale model skal bevares, siger Henning Jørgensen.... I år 2000 var knap hver 20. polak ansat på en tidsbestemt kontrakt. I 2005 var det hver fjerde... kontrast februar 07 17

18 DIKTATUR Htoo Htoo Lay har viet sit liv til at være fredsmægler i konflikten mellem etniske grupper og militærdiktaturet i Burma. Han kender fjenden indefra Foto: Hseng Noung Konflikter skal løses ved forhandling. Htoo Htoo Lay, fredsmægler Han har arbejdet for Burmas militærdiktatur, båret våben for sit undertrykte folk og er i dag fredsforhandler for de etniske minoriteter. Trods årtiers blodig historie tror Htoo Htoo Lay på, at der kan skabes fred i Burma. Af Anette Berentzen Bag den burmesiske konflikt findes mange ansigter. Det mest kendte er oppositionspolitikeren Aung san Suu Kyi, der har siddet i husarrest de sidste godt 12 år. Men der er mange andre, som har viet deres liv til kampen for demokrati i Burma. En af dem er 59-årige Htoo Htoo Lay, fra det undertrykte karenske mindretal i Burma. Han har taget hele turen fra loyal embedsmand for militærdiktaturet til væbnet kriger mod regimet. I dag står han som den karenske minoritets fredsforhandler nr. 1. Min far døde i kampen for karenernes rettigheder, da jeg var tre år. Herefter var min mor alene med os tre børn, hvoraf jeg var den ældste. Vi måtte flygte fra sted til sted. På et tidspunkt boede vi hos min farfar, der også var aktiv i kampen. Men han blev dømt for højforræderi og hængt for sit engagement i borgerkrigen i 1950, fortæller Htoo Htoo Lay, da Kontrast besøger ham i november Htoo Htoo Lay udstråler en mildhed og en ro, der står i skærende modsætning til hans voldsomme familiebaggrund. Der er tilsyneladende ikke plads til vrede og bitterhed hos en mand, der bruger stort set al sin vågne tid på at skabe håb om en bedre fremtid for sit folk. Kontrast besøg finder sted i Thailand, lige på den anden side af grænsen til Burma. Her har Htoo Htoo Lay valgt at bo sammen med sin kone gennem 30 år, da det på grund af hans politiske engagement er for usikkert at bo i selve Burma. Hans to voksne døtre bor dog stadig i Burma, i Karen-staten, hvor også Htoo Htoo Lay voksede op. Htoo Htoo Lay er i dag en af de højst placerede forhandlere fra det karenske mindretal i Burma. Samtidig er han karenernes repræsentant i ENC (Ethnic Nationalities Council), der er paraplyorganisation for de syv største minoriteter i Burma. Htoo Htoo Lays folk udgør med sine 3-4 millioner mennesker den andenstørste minoritet i Burma. Forfulgt af styret Som de øvrige minoriteter er karenerne udsat for grov forfølgelse fra det burmesiske regime. Militære angreb, tortur, regulært slavearbejde for staten, fængslinger uden rettergang og voldtægter er en del af hverdagen for mindretallene i Burma. 18

19 Htoo Htoo Lay har hele sit liv mærket militærregimets brutalitet. Men trods forfølgelsen af Htoo Htoo Lays familie lykkedes det ham at afslutte sin skolegang og herefter at blive optaget på Rangoon universitetet, hvor han læste jura. I min studentertid var jeg mere optaget af mine studier end af politik. Så da Ne Wins militærkup i 1962 endte demokratiet i Burma, gik det stort set hen over hovedet på mig. Det var jo alligevel burmesernes demokrati og ikke karenernes, der fortsat bekæmpede centralregeringen i Rangoon, konstaterer han. Skulle fælde sine egne I sin studietid meldte Htoo Htoo Lay sig til den frivillige militærtræning for studenter, fordi det var forudsætningen for senere at kunne gøre karriere i staten. Efter sin juridiske embedseksamen opnåede han da også ansættelse i centraladministrationen som rådgiver for militærregimet (der nu havde udviklet sig til et socialistisk regime). Desuden havde han til opgave at være offentlig anklager i kriminalsager, hvor det ikke var usædvanligt, at straffen lød på dødsstraf. Han arbejdede tre år i centraladministrationen, men frustrationerne voksede måned for måned. Loven blev bøjet efter magthavernes behag. Samtidig var jeg vidne til talrige krænkelser, begået af den burmesiske hær mod især de etniske grupper, herunder mit eget folk karenerne. Til sidst blev det for stor en belastning, da jeg som offentlig anklager skulle kræve dødsstraf til folk, der havde begået samme forbrydelser, som min farfar i sin tid blev dømt for, siger han. Htoo Htoo Lay opgav derfor sin embedsmandskarriere og sluttede sig til karenernes hær i junglen. Ikke for at tilbyde sine juridiske evner sådan som karenerne havde håbet men for at bære våben. Så efter et par måneders militær genoptræning blev han sendt til fronten, hvor han kæmpede i flere år, samtidig med at han steg i graderne i oprørshæren. Tilbage til skrivebordet En bombesprængning tæt på Htoo Htoo Lay kostede ham en del af hørelsen og sendte ham igen bag skrivebordet. Denne gang i karenernes hovedkvarter i Karen-staten. På en måde kan man sige, at det var held i uheld. Det viste sig, at min juridiske baggrund og mine evner som forhandler hurtigt kom til nytte. Jeg blev karenernes chefforhandler, når der skulle forhandles med de andre væbnede etniske grupper, eller når der opstod en strid mellem de karenske officerer og menige soldater. Det var i de år, jeg genfandt troen på, at konflikter skal løses ved forhandling, fortæller Htoo Htoo Lay, der efterhånden også blev hidkaldt, når der skulle løses konflikter i de karenske landsbyer. Peacemaker På den baggrund fik han sit ry som karenernes peacemaker nr. ét. Derfor var Htoo Htoo Lay også at finde i den karenske delegation, der i 2004 blev inviteret til Rangoon af det burmesiske styre for at forhandle om en våbenhvile mellem den burmesiske og den karenske hær. Det var i høj grad Htoo Htoo Lays fortjeneste, at parterne efter flere dages forhandlinger nåede en gentleman-aftale om at stoppe kampene. Senere forsøgte Htoo Htoo Lay at sætte mere politiske emner på dagsordenen, når parterne mødtes. Vi ønskede blandt andet en aftale, der omfattede alle de etniske grupper. Men desværre måtte vi sande, at det militære regimes topfolk var internt uenige, siger Htoo Htoo Lay. Uenigheden blandt militærets folk mundede ud i fængslingen af Burmas statsminister, general Khin Nuynt. Fængslingen skete samme dag, som Htoo Htoo Lay og resten af den karenske delegation ankom til Rangoon for at fortsætte de politiske forhandlinger. Paradoksalt var det Khin Nyunts folk, der diskret sørgede for at eskortere Htoo Htoo Lay og hans kolleger tilbage til junglen. Forhandling eneste løsning Den burmesiske hær genoptog i foråret 2006 angrebene på karenerne og bombede derved den spinkle våbenhvile i stumper og stykker. Alligevel er Htoo Htoo Lay overbevist om, at forhandling er den eneste måde at løse konflikten på og han er ligeså overbevist om, at der kan findes en løsning. Htoo Htoo Lay peger på, at Burma har to store problemer, der skal løses, inden der kan blive fred i landet: Ligestilling for Burmas etniske grupper og indførelse af demokrati. Løsningen hedder ifølge Htoo Htoo Lay indførelse af en føderation med stor decentralisering til de enkelte stater, som skal hvile på en demokratisk styreform. Jeg er sikker på, at der en dag inden længe vil komme fred i Burma, siger Htoo Htoo Lay og takker på sin venlige, ydmyge facon for, at vi ville høre hans historie. Burma Areal: km 2 Grænser til: Indien, Tibet, Kina og Thailand. Befolkning: Cirka 49 millioner fordelt på otte etniske hovedgrupper, hvoraf karenerne er den andenstørste med 7 pct. Statsleder: General Than Shwe. Historie: : Burma bliver en britisk koloni. 1948: Burma bliver selvstændigt. 1962: Statskup ledet af Ne Win demokratiet afskaffes. 1974: Burma bliver en socialistisk étpartistat. 1989: ppositionspolitikeren Aung San Suu Kyi sættes i husarrest første gang. 1990: Burmas første frie valg i 30 år. Aung San Suu Kyi vinder valget, men militærjuntaen bliver siddende. 2004: Regimet indkalder Det Nationale Konvent til at komme med forslag til ny forfatning, men oppositionen må ikke deltage. Samme år afsættes statsminister Khin Nuynt tilsyneladende efter intern magtkamp i juntaen. Flygtninge: Næsten burmesere lever som flygtninge i grænselandet til Thailand, i selve Thailand, Bangladesh og Indien. kontrast februar 07 19

20 GLOBALISERING Fra diplomat til sælger Eksportfremme er nøgleordet i strategien for fremtidens udenrigstjeneste. Af Marie Preisler Dansk eksport skal styrkes, hvis Danmark vil sikre sig en plads på det globale vinderhold. Det er omdrejningspunktet i Udenrigsministeriets igangværende reform af udenrigstjenesten. Reformen bygger på strategiplanen Den grænseløse verden Udenrigsministeriet og globaliseringen, som udenrigsminister Per Stig Møller (K) og bistandsminister Ulla Tørnæs (V) præsenterede for offentligheden i oktober sidste år. Udenrigsministeren har motiveret strategien med, at det ikke går godt nok for dansk eksport. I Indien, Asien, Kina og Latinamerika er der høj økonomisk vækst, men danske virksomheders andel bliver stadig mindre. Derfor er der behov for oprustning. Globaliseringsstrategiens mest markante element er at sende flere diplomater til globaliseringens brændpunkter, hvor Asien udpeges som det suverænt vigtigste. Ambassaderne i Beijing og New Delhi er fra årsskiftet opnormeret personalemæssigt, og der vil komme endnu mere personale på de to ambassader i løbet af i år. Der skal også sendes flere handelsspecialister til ambassaderne på de nye asiatiske vækstmarkeder, og strategien anbefaler flere innovationscentre i udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer. Terrorfrygt åbner nye ambassader Samtidig åbner Udenrigsministeriet en hel stribe nye ambassader. Først og fremmest i Mellemøsten og Nordafrika, hvor den politiske situation og risikoen for terror gør en styrket diplomatisk tilstedeværelse vigtig. Regionen råder desuden over to tredjedel af verdens oliereserver og har stort potentiale for vækst. Der kommer nye ambassader i Jordan, Libanon og Marokko, og et handelskontor i Qatar. Også Australien og Argentina er med på listen over lande med så stort strategisk betydning, at der skal åbnes en dansk ambassade. Udenrigsministeriet ser et stort eksportpotentiale for Dannebrog skal sælges og det er diplomaterne, der skal gøre det, hvis det står til Udenrigsministeriets nye globaliseringsstrategi. Foto: Scanpix 20

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere