Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den august november kl.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl."

Transkript

1 Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den august 2013 november kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til Videncenter For Svineproduktion, spor 1 Generelle temaer spor 2 Specifikke spørgsmål til Videncenter For Svineproduktion, spor 2 2

3 Deltagere Fra Videncenter for Svineproduktion: Bent Ib Hansen, Niels Peder Nielsen og Finn Udesen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Teamleder Ole Clemens Petersen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist Fra Fødevarestyrelsen: Dyrlæge Tim Petersen 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Videncenter For Svineproduktion Videncenter For Svineproduktion præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Referat af teknisk dialog På mødet præsenterede VSP dels deres input vedr. den regulatoriske ramme og overgangen til emissionsbaseret regulering samt deres tre scenarier for en månegrisstald: Baseline 2013 (Referencestald) Månegrisstald 1, 2017 (Teknologistald) Månegrisstald 2, 2017 (Innovationsstald) Referatet er bygget op om denne struktur. 10

11 VSP s input vedr. den regulatoriske ramme og overgang til emissionsbaseret regulering VSP mener, at man kan bygge stalden med den nuværende lovgivning, da det bygger på den samme måde at lave beregningen på. I dag og også i fremtiden er der nogle krav til lugt/gener ift. naboer, BAT-krav og det generelle krav om begrænsning i ammoniakudledning samt krav om maks. belastning ift. afstand til nærliggende naturområder. De krav skal overholdes for at landmanden kan få sin miljøgodkendelse. Afhængig af ovenstående krav er vilkårene i dag at man låser godkendelsen til et bestemt antal dyreenheder og en bestemt vægtklasse dvs. reelt X-antal kg. gris. Den anden (fremtidige) måde er man beregner ammoniakemission, og her har der været mange diskussioner af hvordan man kan lave den beregning. Men der er stor usikkerhed omkring hvor nøjagtige målingerne er. Målingerne kan svinge meget, det vil blive meget udfordrende og dyrt. Og spørgsmålet er om det tal landmanden kan levere er i nærheden af sandheden. 11

12 VSP s input vedr. den regulatoriske ramme og overgang til emissionsbaseret regulering Ved den kommende regulering vil man eksempelvis ved 6000 slagtesvin ifølge et generelt BAT-krav kunne udlede 0,22 NH3-N pr. gris. Og så er det op til landmanden at finde ud af, hvordan han kan overholde det ved hjælp af miljøteknologi. Bor landmanden tæt på følsom natur vil kravene til maks. NH3-N pr. gris være skærpede (0,15 kg. NH3-N pr. gris) og så kan det være, at landmanden skal anvende fx gylleforsuring for at overholde kravet. Ifølge VSP er det den samme beregning, idet den er baseret på den produktion du har fra start af. I det nuværende system ændrer dyreenheder sig, fordi teknologien gør, at man kan producere flere slagtesvin og udlede det samme. Dvs. hvert enkelt dyr udleder mindre ammoniak. VSP ønsker en regulering hvor landmanden får et fastlagt loft, for antallet af stipladser, og en øvre grænse for NH3-N udledning. 12

13 VSP s input vedr. den regulatoriske ramme og overgang til emissionsbaseret regulering VSP stiller følgende spørgsmål til bestemmelse af emission/usikkerhed vedr. måling: Hvor skal der måles, og under hvilke forhold? I en (måske repræsentativ) staldsektion pr. besætning, i hver sektion, i hvert afkast, under hvilke ventilationsforhold? Løbende monitering og logning eller punktmålinger som en form for egenkontrol? Hvor ofte, på hvilke tidspunkt på dagen, årstid? Skal ventilationsydelsen måles/logges i absolutte værdier fra alle afkast? langt fra alle ventilationssystemer kan det. Kalibrering/ kontrol af ventilationssystemet, skal der sættes krav til det, og i givet fald hvor ofte? Beregningerne, hvem udfører dem, hvilke krav til validiteten? 13

14 VSP s input vedr. den regulatoriske ramme og overgang til emissionsbaseret regulering Ammoniak og lugt: Ifølge VSP er det dyrt at måle på den enkelte bedrift og usikkerheden er alt for stor. Det anerkendte udstyr der findes til måling og logning er rigtig dyrt (ca. en halv mio. kr.) Derudover er ammoniakudledningen jo ikke konstant. Den varierer rigtig meget over året. Foderforbruget er en væsentlig faktor. Ifølge VSP bør ammoniak derfor reguleres på baggrund af den beregnede emission ud fra kendskab til fodersammensætning og -forbrug, grisenes vækst samt gyllens sammensætning. Mht. måling af lugt er det rigtig svært og udstyret hertil er meget dyrt. 14

15 VSP s input vedr. den regulatoriske ramme og overgang til emissionsbaseret regulering Ammoniak og lugt: Ifølge VSP er det dyrt at måle på den enkelte bedrift og usikkerheden er alt for stor. Det anerkendte udstyr der findes til måling og logning er rigtig dyrt (ca. en halv mio. kr.). Derudover vil landmanden typisk have forskellige staldtyper (knopskydning af bygninger) som gør at der er behov for flere måleenheder. Derudover er ammoniakudledningen jo ikke konstant. Den varierer rigtig meget over året. Foderforbruget er en væsentlig faktor. Ifølge VSP bør ammoniak derfor reguleres på baggrund af den beregnede emission ud fra kendskab til fodersammensætning og -forbrug, grisenes vækst samt gyllens sammensætning. Mht. måling af lugt er det rigtig svært og udstyret hertil er meget dyrt. 15

16 VSP s scenarier for månegrisstalden VSP har etableret en arbejdsgruppe vedr. månegrisstalden, hvor der arbejdes med tre scenarier. Baseline (2013) referencestalden -> anvender punktudsugning og kemisk luftrensning Månegrisstald (Teknologistald) -> anvender luftrensning og anden teknologi for at reducere udledningen Månegrisstald (Innovationsstald) -> kræver nytænkning af kanalbunde og hurtig udslusning (nyt design af gyllebund med gyllespærrer -> reducering af overfladeareal og dermed ammoniakfordampning) Scenarierne tager udgangspunkt i stipladser og en stald med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Forskellen på de to scenarier er primært hvor langt man er med reduktionerne i 2017 og i hvor høj grad man anvender miljøteknologier til at nå målene. Statements af betydning for månegrisstalden - VSP gennemgik statements på en række centrale parametre Miljø - realistiske reduktionsmål/bedste fornemmelse i forhold til referencestalden i 2018 er: Ammoniak: 70 % reduktion Lugt: 40 % Derudover mener VSP at det vil være muligt at reducere udledningen af klimagasser: 16 CO2, metan og svovlbrinte (her har forsuring en stor betydning for metan)

17 VSP s scenarier for månegrisstalden Miljø (fortsat) Hensyn til fosfor, kvælstof, støv og støj skal tænkes ved ind, men bør ikke begrænse stalden udformning og produktionsøkonomi Biogas: Det skal være muligt at viderebehandle gødningsfiber fra stalden til biogas Fokus på beliggenhed det skal være muligt at finde egnede placeringer Dyrevelfærd: Beskæftigelse- og rodemateriale: Halm skal tildeles i små mængder Gulv: 1/3 drænet og 2/3 spaltegulv. Fast gulv vil være umuligt ift. overholdelse af miljøkravene, risiko for svineri mv. Haler: Kupering af 50% af haler. Fokus på at reducere risikoen for halebid mest mulig med henblik på hele haler Arealkrav: 0,65 m 2 pr gris i vægtintervallet kg. Øget arealkrav vil fordyre stalden betydeligt, uden at løfte niveauet for de i månegrisprojektet fastlagte mål. Øget gulv og kumme areal vil øge emissionen pr. gris. Sammenblanding: Grise skal sammenblades mindst muligt efter indsættelse ved 30 kg Hangrise: I 2018 produceres kun hangrise. Stalden skal kunne håndtere galtgrise Sygestier: skal kunne integreres på sektionsniveau Klima: højtrykskøling/overbrusning, 280 cm loftshøjden (260 cm), Kombidiffus ventilation, Stationær rumvarme og udtørring ved/før indsættelse mobil 17

18 VSP s scenarier for månegrisstalden Ernæring og fodring Foderudnyttelse: 2,65 FEsv pr. kg tilvækst hos slagtesvin fra kg (uændret slagtevægt). Bedste ¼ af besætninger er i 2018 under 2,5 FEsv pr. kg tilvækst, og de første besætninger under 2,4 FEsv pr. kg tilvækst Effektivitet og management VSP s månegrisstald er effektiv og konkurrencedygtig IKT, automatisk udvejning og øvrige teknologier skal bidrage til et højt niveau at produktionsovervågning og dataindsamling. VSP s månegrisstald forudsætter højt niveau af manegement og brug af Best practise værktøjer Produktionsovervågning og sygdomsovervågning vil være godt at få ind i systemet. Her kan forsøg med kameraer virkelig gøre en forskel. Særligt om sommeren, hvor grisene kan finde på at vende stierne. Overvågning vil primært være ift. vandforbrug, foder og vækst. I forhold til vækst arbejder VSP med vægte ift. enkelte dyr. Her har man ikke den samme mulighed som med høns. VSP er med i et forsøg med gennemløbsvægte, men det er svært at måle præcist og få valide data. Samtidig er vægte en stor omkostning. 18

19 VSP s scenarier for månegrisstalden Sundhed Antibiotikaforbrug: Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 10 pct. fra 2010 til 2013 og yderligere 10 pct. inden 2020 Mavesår: Forekomsten af mavesår (score 8-10) er reduceret til max. 8 pct. hos slagtesvin Salmonella: Forekomsten af Salmonella niveau 2 og skal reduceres fra henholdsvis 4 pct. og 2 pct. til 3 pct. og 1,5 pct. i Dødelighed: Dødeligheden for slagtesvin reduceres fra 4 pct. til 3 pct. inden 2020 Rengøring til næsten sterilt niveau skal være mulig på og over gulvniveau Sundhed som i de bedste og veldrevne besætninger. Der tillades flere aldersgrupper på samme lokalitet, som bedste løsning ved etablering af 7200 stipladser. Alternativt skal grise fra flere sohold sammenblandes ved indsættelse, hvilket vil øge smitterisikoen. Bygning, energi og ressourcer VSP s månegrisstald er energi- og resurseeffektiv. Bygningen er med solceller Fokus på maksimal genbrug af byggematerialer. Ved ophørt produktion i en stald, skal den rives ned og fjernes og dele herfra skal genbruges Materialevalg i henhold til rengøringsvenlige overflader Fokus på arkitektur - bygningen skal kunne integreres i og bidrage til omgivelser og øvrig bygningsmasse 19

20 VSP s scenarier for månegrisstalden Omfang af produktion 12 x 600 = 7200 stipladser Indsættelse ved 30 kg slagt ved 110kg grise pr. sti 500 m2 sektion 12 sektioner 20

21 VSP s scenarier for Oversigt over indhold i de tre scenarier månegrisstalden stipladser, kg Referencestald 2013 Innovation 2017 (lav teknologi) Teknologi 2017 (teknologi-baseret) 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv X X X Fasefodring og minimum for protein X X Punktudsugning, Kemisk luftrensning X 100 % luftrensning, syre/base renser, varmevekslere, køling af luft m.fl. X X Normal gyllekumme (tømning hver 4-7 uge) X Gylle skyllesystem (dagligt), forsuret skyllevand, V- eller U-formede kanalbunde af beton/plast X Skraberanlæg i kanalbund X Separation - fiberdel til produktion af biogas X (X) Træ i holder X Halm i hæk over krybbe X X 21

22 VSP s scenarier for månegrisstalden Tabellen viser miljøeffekten af de 3 scenarier. Ifølge VSP er der tale om et bedste bud, da koncepterne endnu ikke er afprøvet og den konkrete miljøeffekt afhænger af sammensætningen af teknologierne/innovationen. Reduktion ift. BAT reference* Referencestald 2013** Innovation 2017 Teknologi 2017 VSP mål 2018 Ammoniak 55 % > 80 % % 70 % Lugt 0 > 50 % > 50 % 40 % Klimagas 0 > 60 % %? Foderudnyttelse, FE/kg tilv. (2,65 i 2018) 2,60 (2,60) 2,65 * BAT reference er en slagtesvinestald med drænet gulv uden miljøteknologi ~ 0,47 kg NH 3 -N pr. produceret slagtesvin ** Referencestald 2013 overholder BAT standardvilkår ~ 0,21 kg NH 3 -N pr. produceret slagtesvin (7.000 pladser) 22

23 Opsamling på Spor 1 Der er behov for meget innovation. Så længe det mangler, bygger markedet ikke en månegrisstald. Landmanden bygger sin stald mest muligt omkostningseffektivt (BAT-krav 8 kr. pr. gris). Så det bliver et spørgsmål om hvad landmanden kan få, når prisen er 8-10 kr. pr. gris. VSP mener at stalden bør placeres ved en landmand som en slags demonstrationsstald. En landmand vil se det som en business, der hele tiden skal optimeres. Stalden vil blive en inspirationskilde for andre, og det er på denne måde at væksten og arbejdspladserne i erhvervet øges. Hvis det bliver i regi af universiteterne, så er det et helt andet projekt end månegrisen! VSP s rolle i projektet: Viden og bidrag til dokumentation 23

24 Generelle temaer Spor 2 I forbindelse med udarbejdelse af første udkast til funktionskrav for månegrisstalden ønskes input fra Videncenter for Svineproduktion i forhold til følgende temaer: Indlejret/ integreret måleudstyr, sensorer, IT-systemer m.v. til registrering og behandling af data for emissioner (faste, flydende og gasformige), dyresundhed- og velfærd, m.v. Automatisering, robotter, IKT, m.v. relateret til fremme af produktivitet i slagtesvineproduktionen. Staldbygninger/systemer, indretninger og inventar optimeret i forhold til miljø og klima, økonomi samt dyrevelfærd og -sundhed. Miljø- og klimateknologier og metoder til reduktion af emissioner, herunder f.eks. kemisk og biologisk luftrensning m.v. integreret i stalden. Separations- og behandlingsteknologier til ressourceeffektiv håndtering og behandling af husdyrgødning og restprodukter samt bæredygtig og optimeret genanvendelse af de forskellige bestanddele, herunder til produktion af energi og gødning. Energiteknologier der yderligere kan optimere ressourceeffektiviteten. 24

25 Specifikke spørgsmål til Videncenter for Svineproduktion, Spor 2 Beskriv venligst jeres tidligere præsenterede scenarier for mulige månegrisstalde. Hvad anser I for et realistisk mål i forhold til reduktionen af lugt, ammoniak, fosfor, m.v. i forhold til en referencesituation? Hvad anser I for at være den væsentligste barriere for at overgå til emissionsbaseret regulering, hvor der måles emission (fast, flydende og gasformig) på den enkelte bedrift? (inkl. lugt) Hvad anser I som en optimal størrelse af slagtesvineproduktion (målt i antal stipladser)? Hvor stor er variationen i miljø, klima, og økonomiparametre knyttet til management? 25

26 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 26

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet 15. august 2013 d. 1. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og

Læs mere

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013 november kl. 12-14 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl. 10-12. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl. 10-12. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen 15. august 2013 Agri Contact, den 21. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 Waste2Green, den 11. november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013. oktober kl. 13-15

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013. oktober kl. 13-15 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent Dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013 oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU Danchip, DTU Diplom, DTU Fotonik, DTU Mekanik/IPU, DTU Nanotech,

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30 1 Indhold Deltagere Formål og

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S Den 15. november kl. 13-15

Læs mere

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 SKOV, den 18. november kl. 13-16 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Rapportering fra tematiserede workshops

Rapportering fra tematiserede workshops NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Tovholder: Facilitator: Ressourcepersoner: Workshop omkring den miljø- og klimaoptimerede

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden: NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Bent Ib Hansen og Finn Udesen Kongres 25. oktober 2016 Lovproces 2016 2017 Lov i høring Bekendtgørelser i høring Politiske forhandlinger Lovbehandling Udvikle værktøjer

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Driftsøkonomiske model- og caseberegninger

Driftsøkonomiske model- og caseberegninger D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Driftsøkonomiske model- og caseberegninger i Månegrisprojektet Af Mogens Lund og Mikkel

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk

En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Ikke ALLE elsker lugten af landbrug En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Hvad skal vi med en miljøstrategi? Inddragelse af myndighederne Specialkonsulent Irene Wiborg

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013

Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013 Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vil den realiserede vision se ud i form af en modelstald for fremtidens bæredygtige og effektive

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

INDHOLD. seges.dk NR. 34. HURTIGERE OPFØLGNING BEDRE ØKONOMI

INDHOLD. seges.dk NR. 34. HURTIGERE OPFØLGNING BEDRE ØKONOMI NR. 34. HURTIGERE OPFØLGNING BEDRE ØKONOMI Joachim Glerup Andersen, SEGES Svineproduktion Jens Gudike Fly Christensen, Enghave 25/10 2017 INDHOLD 1. Kort om Produktionskoncept Slagtesvin (PS). 2. Digitalisering

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

HVORDAN SKAL DER BYGGES? HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Fremtidens produktionssystemer

Fremtidens produktionssystemer Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. november 2012 J.nr.: NMK-132-00352 (tidl. MKN-130-01083) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november 1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere