Skatteinformation januar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteinformation januar 2010"

Transkript

1 Skatteinformation januar 2010

2 Forord Blandt økonomer kan man efterhånden spore en vis optimisme. Bunden er nok nået, og nu går det fremad, om end med små skridt. Bankpakkerne har trods alt haft en effekt, boligmarkedet er ved at vende, og aktiekurserne er tøvende på vej opad. Finanskrisen og den globale recession har dog sat sit præg på året 2009 og vil givet også præge Året 2010 er år 1 i relation til Forårspakke 2.0, og det er værd at bemærke, at der sker en ganske betydelig nedsættelse af skatten på arbejde. Men det er også år 1 med hensyn til en forøgelse af de grønne afgifter. Adfærdsregulerende energi- og miljøafgifter vil i fremtiden givetvis være en faktor, der får betydning for alle, ikke mindst erhvervslivet. Regeringen har bebudet, at afbureaukratiseringen fortsætter med henblik på at reducere irrita tionsbyrderne for virksomhederne. Emnerne i denne publikation er præget af disse modstridende tendenser. Der er blandt andet artikler om de nye regler på momsområdet, som vil være en lettelse for virksomhederne, om den meget kritiserede multimediebeskatning og desværre også om de skatte retlige regler for nødlidende virksomheder. Klimatopmødet i København i december var en markant begivenhed i Målet har været at bevare en beboelig klode og sikre biodiversiteten. Uanset om man er klimapessimist eller klimaoptimist, håber vi at kunne glæde læserne med billedkavalkaden over arternes mangfoldighed. Rigtig god fornøjelse og godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 19. december 2009.

3 Skatteinformation nuar Foto: NHPA / Gerard Lacz Kæmpepanda

4 2 Indhold Selvangivelsen Personer... 4 Frister for indsendelse i Multimediebeskatning... 8 Multimedier... 8 Hvem er omfattet af multimedieskat?... 8 Mobiltelefon... 8 Bærbar computer... 9 Monitor med tv-tuner Medielicens og tv-programpakker Arbejdsgiverens kontrolforpligtelse Multimedieskatten er en kendsgerning Rette indkomstmodtager Begrebet rette indkomstmodtager Fastlæggelse af rette indkomstmodtager Lønindkomst kontra selskabsindkomst Overdragelse af indkomstgrundlaget Skattemæssige konsekvenser Skattemæssig behandling af fordringer Skattemæssig behandling for personer Skattemæssig behandling for selskaber Rekonstruktion af hovedaktionærselskaber Skattemæssig behandling af hovedaktionærens tab. 19 Rekonstruktionsmuligheder Skattemæssig behandling af rekonstruktion i koncernforhold Rentehenstand i hovedaktionærselskaber Beskatning af renter i interessefællesskaber Rentehenstand Tab på forretningsdebitorer Skattemæssigt fradragstidspunkt Regulering af momsgrundlaget Den nye momspakke Omvendt betalingspligt er hovedreglen Listeindberetning Tilbagesøgning af udenlandsk moms Momsfri undervisning eller momspligtig kursusvirksomhed Momspligt eller ej Lønsumsafgift Skematisk oversigt Nye love Investeringsselskaber Forlængelse af kredittiderne for A-skat og AM-bidrag Nedsættelse af bundskatten Pensionsordninger Pensionsafkast og skattepligtsophør Skattefrihed for legater Aktieudbytte i skattefri dødsboer Højesteretsdomme Uopsigelig ret til fribolig Selskabs gave til almennyttig forening Direktørbonus ved salg af selskab Værdigrænse for byggemoms Landsretsdomme Salg af sommerhus og udstykning Sommerhus eller ubebygget grund? Fri bil og flere arbejdspladser Nedrivningsudgifter ved afståelse af lejemål... 41

5 Indhold 3 Byretsdomme Sommerhusreglen Sommerhusudlejning Gave ved samlivsophævelse Administrative afgørelser Fri bil og stilstandsforsikring Arbejdsgiverbetalt motion, massage, zoneterapi mv Arbejdsgiverbetalt sundhedsundersøgelse Nej til bruttotrækordning Beskatning af afkald på indkomst Udlejning og vedligeholdelse af en golfbane Momsfritagelse og EU-varehandel Foto NHPA / Daniel Heuclin Orangutang

6 4 Selvangivelsen 2009 I foråret 2010 vil mange lønmodtagere modtage en kuvert fra SKAT, som indeholder en årsopgørelse for indkomståret 2009 og eventuelt et oplysningskort. Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal derimod udfylde en selvangivelse, inden de kan modtage årsopgørelsen. Der er fra og med indkomståret 2009 indført nye regler for betaling af restskat. Endvidere er tillæggene til restskat og overskydende skat gjort variable i form af en markedsrente, der reguleres med en fast procent. Markedsrenten fastsættes en gang årligt og opgøres som et gennemsnit af den effektive obligationsrente for de sidste 20 børsdage forud for den 15. december. Markedsrenten blev i december 2009 fastsat til 2,6 %. Personer Årsopgørelse og oplysningskort Langt de fleste lønmodtagere vil i foråret 2010 modtage en årsopgørelse og eventuelt et oplysningskort. Årsopgørelsen for indkomståret 2009 forventes at Foto NHPA / Michael Patrick O Neill Hvidhaj

7 Selvangivelsen kunne ses i skattemappen i TastSelv på fra den 10. marts Det er dog muligt selv at beregne slutskatten på SKATs hjemmeside inden da, men det forudsætter egen indtastning af alle indkomster og fradrag. Hvis der sammen med årsopgørelsen medfølger et oplysningskort, er det et udtryk for, at SKAT formoder, at man har yderligere indkomster eller fradrag end de indkomster og fradrag, der fremgår af årsopgørelsen. Man har pligt til at kontrollere, at årsopgørelsens oplysninger om indkomster og fradrag er korrekte. Tilføjelser eller rettelser skal meddeles SKAT, selv om oplysningskort ikke er vedlagt årsopgørelsen. Dette kan ske enten via TastSelv eller ved indsendelse af oplysningskortet. TastSelv eller oplysningskortet kan dog ikke anvendes til at ændre oplysninger, som en indberetningspligtig har indberettet eller ikke indberettet om jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og hædersgaver. Hvis de indberettede beløb er forkerte, skal man henvende sig til SKAT på anden vis. Denne feltlåsningsordning forventes udvidet til flere indkomstarter i de kommende år. Korrektioner til årsopgørelsen skal være SKAT i hænde senest den 2. maj Selvangivelse Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal indsende en selvangivelse. Selvangivelse skal indsendes af personer, som: Driver selvstændig virksomhed Ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne Har udlejningsejendom Har forskudt indkomstår Har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner Er kunstner (indkomstudligningsordning) Har udenlandsk indkomst. Senest den 1. juli 2010 skal selvangivelsen sendes via TastSelv eller være modtaget hos SKAT. Restskat De nye regler for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger: Hvis restskatten blev betalt senest den 30. december 2009, skal der hverken betales renter eller procenttillæg. Hvis restskatten betales i perioden 1. januar- 1. juli 2010, skal der betales en dag-til-dag-rente. Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2010, skal der betales et procenttillæg. Betaling i perioden 1. januar 2010 til 1. juli 2010 Der kan uden beløbsbegrænsning frivilligt indbetales restskat for indkomståret Hvor meget der skal betales i rente af restskatten afhænger af, hvornår restskatten betales, idet renten er en såkaldt dag-til-dagrente. Dag-til-dag-renten er markedsrenten forhøjet med 2 %, det vil sige en rente på 4,6 % p.a. Dag-tildag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Ved frivillig indbetaling af restskat, eksempelvis den 30. marts 2010, skal der betales rente for 90 dage. Udgør restskatten eller den forventede restskat eksempelvis kr., beregnes renten således: kr. x 4,6 % x 90/365 = kr. Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en yderligere dag-til-dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 1. juli Restskat, der ikke er betalt senest den 1. juli 2010 Er restskatten for indkomståret 2009 ikke betalt senest den 1. juli 2010, skal der ikke betales en dag-til-dag-rente, men i stedet et fast procenttillæg. Procenttillægget udgør markedsrenten tillagt 4 %, hvilket vil sige 6,6 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Da der er tale om et fast procenttillæg, opnås der ingen besparelse ved at indbetale restskatten før det tidspunkt, hvor skatten opkræves af SKAT. Restskat indtil kr. tillagt 6,6 % indregnes i forskudsskatten for Restskat ud over kr. tillagt 6,6 % skal betales i 3 rater senest den 20. september, 20. oktober og 22. november 2010.

8 6 Selvangivelsen 2009 AM-bidrag Årsopgørelsen indeholder også en opgørelse over beregnet og betalt AM-bidrag. For lidt betalt AM-bidrag opkræves af SKAT, og der skal ikke betales renter eller procenttillæg. For meget betalt AM-bidrag modregnes i en eventuel restskat inden beregning af dag-til-dag-rente eller procenttillæg. Overskydende skat For meget betalt skat udbetales med et procenttillæg, der udgør markedsrenten med fradrag af 2 %, dog minimum 0,5 %. Procenttillægget til overskydende skat for indkomståret 2009 udgør 0,6 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Procenttillægget er skattefrit. Frister for indsendelse i 2010 Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 2. maj Frist for personer til at meddele rettelser til årsopgørelsen. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli Etableringskonto og iværksætterkonto 15. maj Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Selskaber og fonde 30. juni Selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderregnskabsår. For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 1. februar 2010 til den 31. marts 2010, er fristen den 1. august 2010 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Selvstændige 1. juli Selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om SKAT har alle oplysninger via servicebrevet. Ophørspension 1. juli Indskud på ophørspension. Frivillig indbetaling af restskat 1. juli Sidste frist for frivillig indbetaling af restskat mod betaling af en dag-til-dag-rente på 4,6 % p.a. Restskat September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr., opkræves i september, oktober Oktober og november 2010 med et procenttillæg på 6,6 %. Den del, der ligger under kr., November indregnes sammen med procenttillægget i forskudsskatten for 2011.

9 Selvangivelsen Foto NHPA / Andy Rouse Albatros

10 8 Multimediebeskatning Et af de mest omdiskuterede og kritiserede elementer i Forårspakke 2.0 er multimedie beskatningen. Selv om multimedieskatten beløbsmæssigt er beskeden sammenlignet med de skattelettelser, som samtidig er gennemført på arbejdsindkomst, opleves multimedieskatten som urimelig og uacceptabel. Multimedieskatten er den samme, om man har et eller flere multimedier til rådighed. Så i stedet for at forsøge at undgå beskatning er det måske bedre at tænke konstruktivt og få mest muligt ud af den relativt lave beskatning. Multimedier Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelsesudgifter, abonnementsudgifter og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Har en person et eller flere multimedier til rådighed til privat benyttelse, udgør beskatningen kr. (2010) årligt. Hovedreglen er, at hvis et multimedie befinder sig på medarbejderens private bopæl, skal medarbejderen beskattes. Ægtefæller, der af deres respektive arbejdsgivere har fået stillet et eller flere multimedier til rådighed til privat benyttelse, skal begge beskattes af kr. årligt. Beskatning af multimedier er A-indkomst, og arbejdsgiveren skal derfor indeholde A-skat og AMbidrag og foretage indberetning herom. Har en person to arbejdsgivere, der begge stiller multimedier til rådighed for medarbejderens private brug, skal begge arbejdsgivere indeholde A-skat og AM-bidrag og foretage indberetning. Medarbejderen skal dog kun beskattes af kr. årligt, og der vil ved udskrivningen af årsopgørelsen for det pågældende år blive taget højde for dobbelt indberetning mv. af multimedieskat. Hvem er omfattet af multimedieskat? Alle, der får stillet multimedier til rådighed af deres arbejdsgiver, hvor privat benyttelse uden for arbejdsstedet er mulig, er omfattet af multimedieskatten. Multimedieskatten gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, medlemmer og medhjælp for bestyrelser, udvalg og lignende. Derimod er personer, der udfører frivilligt ulønnet arbejde for foreninger mv., samt frivillige i hjemmeværnet ikke omfattet af multimedieskatten. Mobiltelefon En mobiltelefon vil som udgangspunkt betyde en beskatning af medarbejderen på kr. årligt. Det gælder, uanset: Arbejdsgiverens udgift Om medarbejderen har deltaget i finansieringen via en bruttolønnedgang Om medarbejderen eksempelvis betaler arbejdsgiveren for private samtaler Medarbejderens udgift til egne telefoner. Beskatning af såkaldte arbejdsmobiltelefoner kan dog undgås, hvis: Telefonen er nødvendig, for at medarbejderen kan udføre sit arbejde. Det kan være tilfældet, hvis medarbejderen har tilkaldevagt, eller arbejdstilrettelæggelsen i øvrigt kræver det (eksempelvis sælgere og teknikere, der sjældent kommer i virksomheden, da de kører fra bopælen og ud til kunderne og returnerer til bopælen igen om aftenen). Medarbejderen afgiver en tro og love-erklæring om, at mobiltelefonen kun vil blive anvendt erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun bliver anvendt erhvervsmæssigt. Den tidligere praksis om, at enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon ikke udløser beskatning, gælder ikke længere. Arbejdsnødvendige PDA er behandles på samme måde som mobiltelefoner. Telefon til medarbejderens ægtefælle og børn Når arbejdsgiveren dækker en medarbejders telefonudgifter, eksempelvis en fastnettelefon, skal der ske

11 Multimediebeskatning 9 multimediebeskatning af medarbejderen, selv om telefonen er oprettet i ægtefællens navn. Dækker arbejdsgiveren ægtefællens udgifter til mobiltelefon og børnenes mobiltelefon, skal medarbejderen beskattes af de faktiske udgifter, som arbejdsgiveren har betalt for ægtefællen og børnene. Dette gælder, uanset om disse telefoner er oprettet i medarbejderens navn eller brugernes navne. Herudover skal medarbejderen selvfølgelig multimediebeskattes, hvis han selv har et multimedie til rådighed. Bærbar computer En bærbar computer, som medarbejderen tager med hjem, vil normalt udløse multimediebeskatning. Beskatning kan ikke undgås, selv om der mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgås en tro og love-erklæring om, at computeren ikke må anvendes til private formål. Baggrunden for den restriktive holdning er, at det ikke er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med, om computeren rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Multimediebeskatning kan dog undgås i følgende tre situationer: 1. Tjenesterejser 2. Arbejdsgiverbetalt uddannelse 3. Lån af computer med særligt programmel. arbejdsgiver har to virksomhedsadresser, hvor medarbejderen nogle af ugens dage skal arbejde det ene sted og de resterende dage det andet sted, er der heller ikke tale om tjenesterejser, men skiftende arbejdssteder. Derimod er der tale om en tjenesterejse, når eksempelvis en revisor, der har fast arbejdssted i Ålborg, tager til København på klientbesøg for at redegøre for reglerne om multimediebeskatning. Når der er tale om tjenesterejser, kan beskatning undgås, selv om multimediet medtages til den private bopæl, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: Medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få et eller flere multimedier med på tjenesterejsen. Multimedierne må kun anvendes på tjenesterejsen og erhvervsmæssigt. Medarbejderen kan ikke uden unødigt besvær afhente/aflevere multimedierne på arbejdspladsen inden afrejsen/ved hjemkomsten. Hvornår der er tale om unødigt besvær er en konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, yderligere afstand osv. Gulhovedet landskildpadde Tjenesterejser Med hensyn til multimediebeskatning eller snarere muligheden for at undgå denne, skal der sondres mellem tjenesterejser og skiftende arbejdssteder. Ved tjenesterejser forstås, at arbejdsgiveren midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end den sædvanlige arbejdsplads. Når en person ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om en tjenesterejse i skattemæssig henseende. En tekniker, der begynder arbejdsdagen fra bopælen og kører ud til virksomhedens kunder og vender tilbage til bopælen om aftenen, er ikke på tjenesterejse der er derimod tale om skiftende arbejdssteder. Når en Foto NHPA / Daniel Heuclin

12 10 Multimediebeskatning Arbejdsgiverbetalt uddannelse Når medarbejderen efter gældende regler er skattefri af arbejdsgiverbetalt uddannelse, er det endvidere muligt at stille en computer til rådighed for medarbejderen, uden at der skal ske multimediebeskatning. Det er et krav, at: Computeren er nødvendig for uddannelsen. Der indgås en tro og love-erklæring om, at computeren ikke må anvendes privat. Computeren skal tilbageleveres til arbejdsgiveren ved uddannelsens afslutning. Arbejdsgiveren har ingen kontrolforpligtelse. Lån af computer med særligt programmel Har man en bærbar computer stillet til rådighed på arbejdspladsen, vil hjemlån af denne udløse multimediebeskatning, selv om den kun skal bruges i arbejdsøjemed. Hvis arbejdsgiveren derimod kun har et begrænset antal computere, der kan lånes af medarbejderne i særlige tilfælde, skal der ikke ske beskatning. Et eksempel herpå er en lærer, der låner en af skolens computere med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning. Det er en forudsætning for at undgå beskatning, at computeren kun lånes med hjem i ny og næ, når der er et særligt arbejdsmæssigt behov. Hvis en computer ofte befinder sig på lærerens bopæl, skal der ske multimediebeskatning. Monitor med tv-tuner Multimediebeskatning af computer inkluderer sædvanligt tilbehør. Skatterådet har taget stilling til, om en Samsung monitor med tv-tuner 32 og større kan betragtes som almindeligt tilbehør til en computer. Efter Skatterådets opfattelse kan en monitor med tv-tuner på 32 eller større ikke betragtes som almindeligt tilbehør. Konsekvensen heraf er, at en medarbejder ud over multimediebeskatning af computer skal beskattes af fjernsynets kostpris. Skatterådet har tidligere godkendt, at en 26 -skærm kan betragtes som almindeligt tilbehør til en computer og derfor ikke medfører beskatning ud over multimediebeskatningen. Medielicens og tv-programpakker Medielicens og tv-programpakker er ikke omfattet af multimediebeskatningen. Betaler arbejdsgiveren disse udgifter for medarbejderen, skal medarbejderen beskattes af den af arbejdsgiveren afholdte udgift. Skatterådet har taget stilling til beskatning af multimediepakken TDC Home Trio, der indeholder telefon, bredbånd og digitale tv-kanaler. Efter Skatterådets opfattelse er de digitale tv-kanaler ikke omfattet af multimediebeskatningen, selv om arbejdsgiveren betaler en samlet pris for mediepakken på 499 kr. pr. måned. Konsekvensen heraf er, at medarbejderen ud over multimedieskatten skal beskattes af de arbejdsgiverbetalte tv-kanaler. Det skattepligtige beløb for tv-kanalerne er markedsprisen. Hvis udbyderen af multimediepakken også har et tilsvarende produkt, blot uden tv-pakke, kan markedsprisen for tv-kanalerne sættes til prisforskellen mellem de to produkter. Arbejdsgiverens kontrolforpligtelse I de tilfælde, hvor der ikke skal ske beskatning af medarbejderen, har arbejdsgiveren en kontrolforpligtelse, når medarbejderen har rådighed over: Bærbare multimedier på arbejdspladsen Computer med særligt progammel til hjemlån Arbejdsmobiltelefon. Bærbare multimedier på arbejdspladsen Arbejdsgiveren og medarbejderen skal lave en klar aftale om, at multimedierne ikke må forlade arbejdspladsen. Der er ikke noget formkrav til aftalen, men det må anbefales, at der laves en skriftlig aftale i virksomheden med angivelse af, hvilke personer aftalen gælder, og at en kopi heraf udleveres til medarbejderen. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at aftalen overholdes. Der skal som minimum foretages uanmeldte stikprøvekontroller et par gange om året. Arbejdsgiveren

13 Multimediebeskatning 11 skal over for SKAT kunne dokumentere, at der er ført den fornødne kontrol. Dette kan ske på følgende vis: Oversigter over, hvilke bærbare multimedier de enkelte medarbejdere har til rådighed på arbejdspladsen, og om der er privat rådighed over disse. Beskrivelse af virksomhedens multimediepolitik, herunder hvordan multimediepolitikken håndteres og kontrolleres i praksis. Dato for gennemførte stikprøvekontroller med angivelse af resultatet. Hvis det i forbindelse med stikprøvekontrollen eller i øvrigt konstateres, at medarbejderen ikke overholder aftalen, skal arbejdsgiveren til SKAT indberette multimediebeskatning for den pågældende medarbejder. Computere med særligt programmel til hjemlån Arbejdsgiveren skal kontrollere, at hjemlån kun sker i ny og næ, når der er et særligt arbejdsmæssigt behov. Arbejdsgiverens skal over for SKAT kunne dokumentere, at der er ført den fornødne kontrol. Dette kan ske på følgende vis: En hjemlånsbog, der følger hver enkelt computer, der står til rådighed for hjemlån, hvori medarbejderen anfører navn, dato for udlån, formål med hjemlån og dato for aflevering. Dato for gennemførte stikprøvekontroller (minimum to uanmeldte stikprøvekontroller om året) med angivelse af resultatet. Arbejdsmobiltelefon Arbejdsgiveren skal kontrollere, at medarbejderen ikke har foretaget private opkald fra en arbejdsmobiltelefon. Kontrolforpligtelsen er opfyldt, hvis arbejdsgiveren anvender følgende fremgangsmåde: Hver gang telefonregningerne modtages, gennemses disse for at konstatere, om regningen overstiger det normale erhvervsmæssige forbrug, og om der er sket betalinger eller donationer fra telefonen. Baseret på dette gennemsyn af telefonregningerne skal der foretages stikprøvekontrol af opkaldslisterne. Hvis der ved stikprøvekontrollen ikke konstateres privat anvendelse, vil kontrolkravet normalt være opfyldt ved årlige stikprøver, der omfatter 5 % af virksomhedens arbejdsmobiltelefoner for en regningsperiode på én måned. Konstateres der privat anvendelse, skal arbejdsgiveren tjekke opkaldslisterne bagud i tid for at finde ud af, om der også tidligere er foretaget private opkald. Bengalsk tiger Foto NHPA / Andy Rouse

14 12 Multimediebeskatning Eventuelle bemærkninger anføres på listerne, og det anføres, hvem der har gennemgået listerne og hvornår. Konstateres det, at arbejdsmobiltelefonen har været anvendt til private opkald, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag. Multimedieskatten er en kends gerning Multimedieskatten er en kendsgerning for stort set alle medarbejdere med en mobiltelefon. Da den årlige beskatning på kr. (2010) er uafhængig af antallet af multimedier, er det bedre at tænke konstruktivt og få mest muligt ud af den relativt lave beskatning. Hvis medarbejderen accepterer at betale multimedieskat, slipper arbejdsgiveren for de adskillige kontrolforanstaltninger. Da multimedieskatten er den samme uanset antallet af arbejdsgiverbetalte multimedier, kan arbejdsgiveren og medarbejderen derfor med fordel indgå en aftale om, at såvel fastnettelefon, mobiltelefon, computer og internetforbindelse betales af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren påføres alt andet lige ikke merudgifter, da der kan indgås en aftale om kontantlønsnedgang, også kaldet en bruttotrækordning. Fordelen for medarbejderen er, at private udgifter til multimedier finansieres af løn før skat. Saigaantilope Efter praksis skal nedenstående betingelser være opfyldt for, at SKAT godkender en bruttotrækordning: Der skal foreligge en ændret lønaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn. Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede lønaftale. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse. Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det betyder, at medarbejderens kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med medarbejderens forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for medarbejderen. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderen, og medarbejderen skal have mulighed for eventuelt med et rimeligt varsel at udtræde af ordningen. Foto NHPA / Daniel Heuclin

15 Rette indkomstmodtager 13 SKAT har i de senere år haft fokus på dispositioner mellem interesseforbundne parter, hvor der er mulighed for indkomstforvridninger. Især har fokus været på indtægter, der rettelig skulle være beskattet hos hovedaktionæren, men som i stedet er blevet placeret og beskattet i dennes selskab. En korrektion fra SKATs side vil ofte medføre en dobbeltbeskatning af indkomsten. I mange situationer kan en korrektion imidlertid undgås, hvis de formelle og aftaleretlige forhold er på plads. Begrebet rette indkomstmodtager Begrebet rette indkomstmodtager kaldes også spørgsmålet om fordelingen af indtægter eller læren om træet og frugterne. Læren om træet og frugterne stammer fra en amerikansk højesteretsdommer, der i en sag fra 1930 udtalte the arrangement by which the fruits are attributed to a different tree from that on which they grew. Oversat til dansk skulle der altså ikke tages hensyn til arrangementer, hvor frugterne adskilles fra det træ, som har båret dem. Udlægningen fra højesteretsdommeren beskriver på en forståelig og meget metaforisk måde begrebet rette indkomstmodtager og betyder med andre ord, at indkomsten skal henføres og beskattes hos det skattesubjekt, som har optjent indkomsten. Det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget (træet), er dermed også rette indkomstmodtager til afkastet (frugterne). Den, der har udøvet en erhvervsmæssig aktivitet eller udført en arbejdsindsats, er derfor rette indkomstmodtager til vederlaget for den udførte aktivitet eller vederlaget for det udførte arbejde. I almindelighed er der ikke vanskeligheder med at konstatere, hvem der er rette modtager af en indkomst og dermed skal beskattes af denne. Fastlæggelse af rette indkomstmodtager Fastlæggelsen af rette indkomstmodtager i skattemæssig henseende sker ved at hense til de underliggende civilretlige forhold. Problematikken om rette indkomstmodtager opstår særligt mellem et selskab og dets hovedaktionær, hvor placering af en indkomst kan have betydning for den samlede skattebetaling. Problematikken kan dog også opstå ved dispositioner i andre tilfælde, hvor der er et interessefællesskab, det vil typisk sige mellem: Koncernforbundne selskaber Udenlandske selskaber og disses danske koncernforbundne selskaber Ægtefæller Forældre og børn. Der findes en række domme og afgørelser, der belyser problemstillingen. Lønindkomst kontra selskabsindkomst Operasangeren Aage Haugland fik i 1998 af Højesteret medhold i, at den af ham udøvede aktivitet i form af koncerter, undervisning, samt plade- og filmindspilninger kunne drives gennem et anpartsselskab. Han kunne derfor lade indtægter i henhold til kontrakter indgået med anpartsselskabet beskatte i selskabet i stedet for hos ham personligt. Den omstændighed, at der ikke var nogen substitutionsmulighed, det vil sige, at operasangeren ikke kunne erstattes med nogen anden, kunne ikke udelukke, at hans virksomhed blev drevet i anpartsselskabsform. Derimod kunne lønnen fra hans faste ansættelsesforhold på Det Kongelige Teater ikke indgå i selskabsindkomsten, men skulle beskattes som A-indkomst hos ham personligt. I et andet eksempel var der tale om en revisor, der i en årrække havde drevet virksomhed som konsulent først i personligt regi og senere i selskabsform. Revisorens selskab indgik aftale med et sommerhusudlejningsbureau om udførelse af regnskabsopgaver mv. Revisoren havde et skrivebord til rådighed hos sommerhusudlejningsbureauet og kom næsten dagligt i firmaet. Aftalen indeholdt en bestemmelse om, at revisoren var forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft mod et fast vederlag med tillæg af godtgørelse for ud-

16 14 Rette indkomstmodtager gifter. Højesteret lagde vægt på, at revisorens opgaver ikke var nærmere afgrænset, at han var undergivet instruktionsbeføjelse, at vederlaget havde karakter af løn, at hvervgiveren afholdt alle udgifter, og at samarbejdsaftalen henviste til et eventuelt senere decideret ansættelsesforhold. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom, hvorefter revisoren blev anset for at være rette indkomstmodtager. Alle former for selvstændig virksomhed kan drives i selskabsform, medmindre særlovgivning inden for den pågældende virksomhedsaktivitet fastlægger, at aktiviteten ikke kan drives i selskabsform. Hvis den aktivitet, der udføres, kan karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, kan aktiviteten derfor normalt placeres i et selskab. Hvis aktiviteten derimod er at sidestille med et lønmodtagerforhold, kan denne indkomst ikke indgå i et selskab. En lønmodtager kan derfor ikke sætte sig selv på aktier. Det vil sige, at man som lønmodtager ikke kan indgå aftale med arbejdsgiveren om, at lønnen skal indbetales til ens eget selskab. Overdragelse af indkomstgrundlaget Der er ikke noget skatteretligt til hinder for, at en hovedaktionær overfører en virksomhed (indkomstgrundlaget) til et hovedaktionærselskab, hvis dette er sket under iagttagelse af formalia og med respekt for almindelige forretningsmæssige principper, det vil sige at indkomstgrundlaget (træet) reelt overdrages og ikke blot indtægterne (frugterne) af indkomstgrundlaget (træet). Dette indebærer, at indtægterne af det overdragne indkomstgrundlag (frugterne af træet) fremover skal henføres til og beskattes hos den nye ejer af indkomstgrundlaget (træet). Ved overdragelse af selve indkomstgrundlaget fra et skattesubjekt til en andet, eksempelvis overdragelse af en virksomhed, en fast ejendom eller en post aktier, vil modtageren i fremtiden være skattepligtig af de indtægter, som indkomstgrundlaget afkaster. De skattemæssige konsekvenser for overdrageren er en eventuel beskatning af den realiserede avance. Overdrages derimod kun retten til en indtægt uden samtidig overdragelse af det aktiv (indkomstgrundlaget), der afkaster indtægten, vil ejeren af aktivet fortsat blive anset som rette indkomstmodtager og derved fortsat være skattepligtig af den indtægt, som aktivet afkaster. Fra praksis kan nævnes en sag om, hvorvidt aktieavancer og aktieudbytter var hovedanpartshaverens eller selskabets indkomst. Selskabet gjorde gældende, at aktiehandlerne var blevet gennemført af hovedanpartshaveren, men for selskabets regning og risiko. Højesteret lagde vægt på, at aktiekøbene var finansieret af hovedanpartshaverens kredit, at aktierne var noteret og lagt i depot i hovedanpartshaverens navn, samt at avancen var blevet godskrevet hovedanpartshaverens bankkonto. Højesteret fremhævede, at aktierne havde været registreret i Værdipapircentralen og lagt i depot som tilhørende hovedanpartshaveren, og at selskabets hævdede ejendomsret alene fremgik af løbende posteringer på mellemregningskonti, som først blev bogført ved indkomstårets udgang. Højesteret fandt herefter, at hovedanpartshaveren var rette indkomsthaver. Det er derfor vigtigt, at de formelle og aftaleretlige regler iagttages ved overdragelser mv., således at både indkomstgrundlaget og indtægterne reelt overdrages. Skattemæssige konsekvenser Ved korrektion fra SKATs side et andet skattesubjekt anses som rette indkomstmodtager vil indkomsten ofte blive beskattet to gange enten ud fra en tilskudsbetragtning eller en gavebetragtning. I særlige tilfælde kan dobbeltbeskatning dog undgås, hvis den forkerte placering af indkomsten ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat. Det kan i sager om rette indkomstmodtager ofte være svært at løfte en sådan bevisbyrde. Foto: NHPA / Bryan & Cherry Alexander Næste side: Isbjørn

17 15

18 16 Skattemæssig behandling af fordringer En fordring er et tilgodehavende typisk i penge. Ofte vil der være udstedt et gældsbrev eller et pantebrev til sikkerhed for fordringen. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer er afhængig af, om fordringshaveren er en person eller et selskab, og hvorledes fordringen er udformet. Artiklen her omhandler ikke tab på forretningsdebitorer, idet dette emne behandles i en særskilt artikel. Artiklen omfatter endvidere ikke fordringer ejet af fysiske eller juridiske personer, som er næringsdrivende med handel med fordringer. Skattemæssig behandling for personer Hovedreglen for den skattemæssige behandling af fordringer ejet af personer er, at gevinster er skattefri, og tab ikke kan fratrækkes. Hovedreglen kræver dog, at der er tale om en fordring i danske kroner med en rente, som mindst svarer til mindsterenten. Det er end videre en betingelse, at der ikke er tale om en hovedaktionærfordring. Ved en hovedaktionærfordring forstås et tilgodehavende, som en hovedaktionær har på eget selskab. Mindsterenten er opfyldt Gevinst på fordringer i danske kroner ejet af personer, er skattefri, når fordringen forrentes med en rente, som mindst svarer til mindsterenten. Tab kan ikke fratrækkes. Mindsterenten udregnes på grundlag af markedsrenten. Mindsterenten beregnes af Københavns Fondsbørs A/S normalt for halvårene januar-juni og julidecember. Hvis der sker større udsving i markedsrenten, kan der fastsættes en mindsterente uden for disse terminer. Mindsterenten udgør 2 % i december Hvis renten på en fordring i danske kroner opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri. Når mindsterenten er opfyldt, er der tale om en blåstemplet fordring. Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten, er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig gældsforpligtelsen (fordringens stiftelsestidspunkt). Fordringens rente behøver dermed kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Mindsterenten er ikke opfyldt Når mindsterenten ikke er opfyldt, taler man om en sortstemplet fordring. Hvis fordringen forrentes med en rente, som ikke opfylder mindsterenten på tidspunktet for fordringens stiftelse, er gevinster skattepligtige. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis. Tab kan ikke fratrækkes. Tab kan endvidere ikke modregnes i skattepligtige gevinster på andre fordringer. Hovedaktionærfordringer Når en hovedaktionær ejer en fordring på eget selskab, er det ikke afgørende, om mindsterenten er opfyldt eller ej. Hovedaktionæren vil altid være skattepligtig af eventuelle gevinster på en sådan fordring. Hvis hovedaktionæren foretager udlån til selskabet, vil fordringen, der stiftes i den forbindelse, være stiftet til kurs pari (100). Afdrag eller indfrielse vil dermed ikke kunne føre til gevinster på fordringen. Gevinst på fordringen vil derfor alene kunne opstå i situationer, hvor hovedaktionæren erhverver fordringen på selskabet fra en anden kreditor, hvor anskaffelsen sker til en kurs under pari. Tab på en hovedaktionærfordring er ikke fradragsberettiget. Den skattemæssige behandling af en hovedaktionærfordring er den samme, uanset om fordringen er i danske kroner eller fremmed valuta. Fordringer i fremmed valuta Mindsterenten er ikke afgørende for den skattemæssige behandling af fordringer i fremmed valuta. Hovedreglen er, at gevinster er skattepligtige, og tab er fradragsberettigede. Der er dog ikke fradrag for tab, når: Fordringen er en hovedaktionærfordring.

19 Skattemæssig behandling af fordringer 17 Fordringen er en regresfordring opstået ved indfrielse af en kautionsforpligtelse. Beskatningsretten til fordringens renter eller kursgevinster er tillagt et andet land efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der gælder en bagatelgrænse. Hvis årets nettogevinster eller nettotab maksimalt udgør kr. sker der ingen beskatning, og tab kan ikke fratrækkes. Er årets nettogevinst eller nettotab større end kr., medregnes det fulde beløb i indkomsten. Selv om der er foretaget lånoptagelse i forbindelse med erhvervelsen af de blåstemplede fordringer, kan beskatning efter denne undtagelsesregel undgås. Dette gælder i tilfælde, hvor personer uden skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte midler. Amurleopard Fordringer erhvervet for lånte midler Hvis blåstemplede fordringer, altså fordringer, hvor mindsterenten er opfyldt, erhverves for lånte midler, kan der blive tale om, at gevinsterne på disse fordringer skal beskattes. Dette er en undtagelse fra, at gevinster på fordringer, hvor mindsterenten er opfyldt, er skattefri. Formålet med reglen er at hindre skattetænkning, hvor man udnytter den forskellige skattemæssige behandling af renteudgifter på lån og kursgevinster på blåstemplede fordringer. Reglen tilsigter at hindre arrangementer, hvor blåstemplede fordringer erhverves for lånte midler med den virkning, at den skattepligtige opnår en fradragsberettiget nettorenteudgift og en skattefri kursgevinst. En fordring anses for erhvervet for lånte midler, hvis: 1. Personen i forbindelse med erhvervelsen af fordringen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som personens øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Om der foreligger et åbenbart misforhold, beror på en konkret vurdering af lånets størrelse på baggrund af personens økonomiske forhold i øvrigt. 2. Sammenhængen mellem erhvervelse og lån optagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et obligationskøb og lånoptagelse sker gennem samme formidler eller udbyder, og obligationerne måske lægges til sikkerhed for lånet. Foto: NHPA / T Kitchin & V Hurst

20 18 Skattemæssig behandling af fordringer Beskatningen indtræder derfor ikke, hvis: 1. Personen godtgør, at de udgifter på lånet, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kun overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne med et forholdsvis uvæsentligt beløb. 2. Personen godtgør, at lånet og fordringerne samlet giver et negativt resultat efter skat selv uden beskatning af kursgevinsten. Ved denne resultatopgørelse medregnes også provision, stempelafgift og andre udgifter, som ikke er fradragsberettigede. Skematisk oversigt Fordring Gevinst Tab Mindsterenten er opfyldt Mindsterenten er ikke opfyldt Hovedaktionærfordring Udenlandsk valuta Erhvervet for lånte midler Skattefri 1 Skattepligtig Skattepligtig Skattepligtig Skattepligtig Ikke fradragsberettiget Ikke fradragsberettiget Ikke fradragsberettiget Fradragsberettiget 2 Ikke fradragsberettiget 1. Gælder ikke hovedaktionærfordring og fordring i fremmed valuta 2. Gælder ikke hovedaktionærfordring Skattemæssig behandling for selskaber Selskaber er omfattet af en generel skattepligt. Det betyder, at selskaber som udgangspunkt er skattepligtige af gevinster på fordringer og har fradrag for tab på fordringer. Det er uden betydning, om fordringen er i danske kroner eller udenlandsk valuta, ligesom fordringens rente heller ikke har nogen betydning for den skattemæssige behandling af kursgevinster og kurstab. For tab på koncernfordringer gælder dog særlige regler. Hovedregel Kursgevinster er skattepligtige og kurstab er fradragsberettigede. Koncernfordringer Er en fordring stiftet i koncernforhold, eller har der på et tidspunkt i fordringens levetid bestået en koncernforbindelse mellem kreditorselskabet og debitorselskabet, er der tale om en koncernfordring. Har den engang været en koncernfordring, vil den altid være en koncernfordring. Det forhold, at koncernforbindelsen brydes, betyder ikke, at der ikke længere er tale om en koncernfordring. Tab på koncernfordringer er ikke fradragsberettigede for kreditorselskabet. Hvis fordringen er stiftet ved salg af varer eller tjenesteydelser eller udgør en rentefordring, gælder fradragsbegrænsningen ikke. Det er dog en betingelse, at fordringen er stiftet på et tidspunkt, hvor kreditorselskabet og debitorselskabet ikke har været sambeskattet. Det er endvidere en betingelse, at fordringen har bevaret sin karakter som varefordring eller rentefordring, sådan at den ikke har skiftet karakter til et almindeligt udlån (almindelig fordring). Dette kan være tilfældet, hvis kreditorselskabet har behandlet debitorselskabet på anden vis end sine øvrige debitorer. Hvis koncernselskabet har erhvervet fordringen til en kurs under pari, vil afdrag og indfrielse til kurs pari medføre beskatning af den realiserede avance. Koncernreglen fraviger altså kun hovedreglen, når der er tale om tab.

Skatteinformation januar 2010

Skatteinformation januar 2010 Skatteinformation januar 2010 Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Agerlandsvej 1 8800 Viborg Tlf. 86 62 92 22 Fax 86 62 93 75 www.uw.dk Forord Blandt

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 4. kvt. 2009 Nye regler

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER

MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER MULTIMEDIEBESKATNING PJECE TIL BORGERE OG VIRKSOMHEDER I denne vejledning kan du læse om den nye multimediebeskatning, som indføres fra 1. januar 2010, og som gælder, når din arbejdsgiver stiller multimedier

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten

Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten Skatterådets afgørelser (ca. 50 i alt) vedrørende multimedieskatten I skemaform gennemgås de seneste afgørelser fra Skatterådet vedrørende multimedieskatten. Hovedkonklusioner For at undgå skat af mobiltelefon,

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser

40 Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser Rekonstruktion og akkord skattemæssige konsekvenser I krisetider mødes mange selskaber med overvejelser om rekonstruktion. Rekonstruktion kan ske ved at tilføre selskabet midler eller ved at frigøre selskabet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Kapitel IX: Aktieindkomst

Kapitel IX: Aktieindkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteinformation august 2006

Skatteinformation august 2006 Skatteinformation august 2006 STATSAUTORISERET REVISOR A /S Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Statsautoriseret revisionsaktieselskab Andrupsgade 4 II. 7620 Lemvig. Telefon 96 900 300. Telefax 97 81 06

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2007 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskadm@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende.

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende. STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation april 2014 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014

TimeTax NYHEDSBREV 44/2014 12.03.2014 26.03.2014 Årsopgørelse 2013 Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen 2013 Håndværkerfradrag Nu er det tid for indberetning til årsopgørelsen for 2013 Skat har den 10. marts åbnet for årsopgørelsen for 2013,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

Kreston Danmark. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer.

Kreston Danmark. Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer. SKATTEinformation august 2006 Kreston Danmark Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende netværk af uafhængige statsautoriserede revisorer. Vi kombinerer den mindre virksomheds fordele

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2006 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Til selskabernes aktionærer Videresendelse Hvis nærværende skrivelse er

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Multimediebeskatning. HD Regnskab og økonomistyring. Copenhagen Business School. Afsluttende hovedopgave. Afleveringsdato 17.

Multimediebeskatning. HD Regnskab og økonomistyring. Copenhagen Business School. Afsluttende hovedopgave. Afleveringsdato 17. HD Regnskab og økonomistyring Copenhagen Business School Afsluttende hovedopgave Afleveringsdato 17. maj 2010 Multimediebeskatning - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere