Grundvandsredegørelse. Horsens Kommune - December 2014

Transkript

1 Grundvandsredegørelse Horsens Kommune - December 2014

2 Indhold 1. Om grundvandsredegørelsen Baggrund Forholdet til kommuneplanen Forhold til andre planer Vandplaner og handleplaner Indsatsplanlægning Forsyningssituationen Vandforsyningsstruktur og indvinding Fremtidige vandbehov Byudvikling Bymønster og byroller Hvor mange byggemuligheder har vi nu? Befolkningsprognose og behov for nye byggemuligheder Nye boligudlæg indenfor OSD Grundvandsressourcer i Horsens Kommune Kommunens samlede grundvandsressourcer Tilgængelige grundvandsressourcer Grundvandsmagasiner og sårbarhed Forurening af grundvandsressourcen Jordforureninger Rugballegård Grundvand Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD Ressourcen NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet Kildepladser og indvinding Boligudlæg Hatting Øst Planlægningsmæssig begrundelse Grundvandsforhold Risikovurdering Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse

3 6.3 Boligudlæg Østerhåb Planlægningsmæssig begrundelse Grundvandsforhold Risikovurdering Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse Hovedgård Grundvand Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD Ressourcen NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet Kildepladser og indvinding Boligudlæg Hovedgård Vest Planlægningsmæssig begrundelse Grundvandsforhold og risikovurdering Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse Boligudlæg Gedved Nord Planlægningsmæssig begrundelse Grundvandsforhold Risikovurdering Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse Nim Grundvand Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD Ressourcen NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet Kildepladser og indvinding Udlæg til detailhandel i Nim by Planlægningsmæssig begrundelse Grundvandsforhold og risikovurdering Tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse Brædstrup Grundvand Områder med drikkevandsinteresser OSD

4 9.1.2 Ressourcen NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet Kildepladser og indvinding Endelave Grundvand Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD Ressourcen NFI - sårbarhed/beskyttelse/vandkvalitet Kildepladser og indvinding Grundvandsressourcen for vandværker udenfor OSD Tiltag til grundvandsbeskyttelse Mulige tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse Andre tiltag der fremmer grundvandsbeskyttelsen Sammenfattende vurdering

5 1. Om grundvandsredegørelsen 1.1 Baggrund I vandplanerne er der flere bindende retningslinjer for kommunens fysiske planlægning og administration. Retningslinjerne 40 og 41 danner grundlaget for kommunens anvendelse af arealer og planlægning indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Indvindingsoplande (IO): 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Naturstyrelsen udsendte i oktober 2012 et notat Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande samt et tilhørende bilag 1. Den statslige udmelding handler om lokalisering af aktiviteter herunder byudvikling i OSD og indvindingsoplande. Af den statslige udmelding fremgår det, at kommunerne fremover kan planlægge for placering af boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis der for et givent område er kortlagt og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. I OSD kan potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg endvidere placeres efter en supplerende redegørelse for planbehov og for hvilke tekniske tiltag, kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Faktaboks 1: OSD: Område med særlige drikkevandsinteresser statslig udpegning NFI: Nitratfølsomme indvindingsområder statslig udpegning IO: Indvindingsopland til vandværk statslig udpegning, som kan revideres af kommunen ION: Indsatsområder statslig udpegning 5

6 Hovedreglen er dog fortsat, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Ønskes der alligevel byudvikling og anden ændret arealanvendelse i disse områder, skal nedenstående trin-model følges i forbindelse med planlægningen af området. Trin-modellen er opbygget med: Trin 1 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for NFI Trin 2 for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI. Af den statslige udmelding fremgår endvidere 3 lister over kategorier af byudvikling i forhold til grundvandsinteresserne: 1. Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder (Tilladelsesliste) 2. Potentielt grundvandstruende virksomheder (Opmærksomhedsliste) 3. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg (Forbudsliste) I den statslige udmelding er der fastlagt et redegørelseskrav til kommunen ved planlægning for liste 1, 2 og 3 indenfor områderne under TRIN 1 og TRIN 2. Horsens Kommune har besluttet at udvide redegørelseskravet under TRIN 1, idet kommunen altid vil foretage en risikovurdering svarende til den konkrete vurdering jf. kap 6 i Bilag 1, ved udlæg til virksomheder og anlæg fra liste 1 og liste 2, se Tabel 1. Område Liste 1 - tilladelseslisten Liste 2 opmærksomhedslisten TRIN 1: Generel redegørelse Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD Konkret vurdering jf. kap 6 i bilag 1* Supplerende redegørelse for tekniske tiltag* Generel redegørelse Konkret vurdering jf. kap 6 i bilag 1* Supplerende redegørelse for tekniske tiltag Liste 3 forbudslisten Som udgangspunkt ikke en mulighed TRIN 2: Generel redegørelse Indenfor NFI Konkret vurdering jf. kap. 6 i bilag 1 Supplerende redegørelse for tekniske tiltag Som udgangspunkt ikke en mulighed Som udgangspunkt ikke en mulighed Tabel 1: Redegørelseskrav forud for planlægning. Horsens Kommunes udvidede redegørelseskrav er markeret med *. Konsekvenserne af retningslinjerne 40 og 41 er altså, at der skal foretages en konkret risikovurdering af grundvandsressourcen ved ændret arealanvendelse (byudvikling, nye anlæg mv.) indenfor OSD og indvindingsoplande samt indenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Planbehovet for ændret arealanvendelse indenfor disse områder skal være begrundet og alternative placeringer skal være afvejet og vurderet. Tekniske tiltag som er påkrævet for sikring af grundvandsbeskyttelsen skal beskrives ved brug af undtagelsesmuligheder. Der er skærpede regler for ændret arealanvendelse indenfor NFI, da dette område betragtes som den mest sårbare områdeudpegning. Grundvandet inden for NFI ønskes derfor 6

7 beskyttet ekstraordinært. Som udgangspunkt skal byudvikling og/eller ændret arealanvendelse derfor ikke ske inden for NFI. 1.2 Forholdet til kommuneplanen I tematillægget for Byudvikling samt Fritidsformål til Kommuneplan 2013 er der udlagt byudviklingsarealer og rekreative arealer indenfor OSD. Det beskrives ligeledes i Kommuneplanen, at der skal være mulighed for at fortætte/omdanne flere eksisterende byområder. Før der kan planlægges nærmere for denne byudvikling, skal der udarbejdes en redegørelse for byudviklingen i forhold til OSD jf. Planlovens 11 e, stk.1, nr.4. Redegørelsen dækker hele kommunen og den skal fremgå af kommuneplanen. Denne redegørelse er udarbejdet på baggrund af det foreliggende datagrundlag og kendt viden i Horsens Kommune. Formålet med redegørelsen er, at sikre fokus på grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudviklingen i Horsens Kommune. Hensynet til grundvandet skal vurderes og håndteres samlet med en overordnet planlægning. Samtidig skal det sikres, at der skabes opmærksomhed omkring planlægning i OSD og konsekvenserne af den jf. de statslige udmeldinger. Denne grundvandsredegørelse sikrer overensstemmelse mellem tillæg 7 til Kommuneplan 2013 og de statslige udmeldinger om byudvikling og OSD. Der er lagt op til at kommunerne kan planlægge for placering af boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder NFI, hvis der for et givent område er kortlagt og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. Hovedreglen er dog fortsat, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt skal friholdes for byudvikling. Samtidig må der ikke i OSD og indvindingsoplande - herunder NFI - placeres særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Den endelige udpegning af byudviklingsområder beror på en lang række samfundsmæssige overvejelser og redegørelser, hvor grundvandsbeskyttelsen er en væsentlig men ikke den eneste beskyttelsesinteresse. Proces Kommuneplanens temaer om Byudvikling og Fritidsformål skal revideres. Derfor er der indkaldt idéer og forslag til den fremtidige planlægning. Der har været foroffentlighedsperiode fra 14. august 2013 til 11. september Tematillægget til Kommuneplan 2013 omhandler to emner: 1) Temaet Byudvikling indeholder emnerne: Arealer til byformål af forskellig karakter Arealer der eventuelt skal tilbageføres til landzone. 2) Temaet Fritidsformål indeholder emnerne: Fritidsformål, herunder Friluftsområder, Grønne kiler, Opholdsarealer, Kolonihaver og Rekreative grønne områder Sommerhusområder Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), herunder Campingpladser med mere end 200 pladser, Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg Feriehoteller/feriecentre. 7

8 Efter Planloven skal der, forud for udarbejdelsen af et egentligt forslag, indkaldes idéer og forslag til planlægningen (minimum 2 uger jf. Planloven). Fristen er et minimum, men i dette tilfælde har perioden været 4 uger. Indkaldelse af idéer og forslag er sket med henblik på det efterfølgende planlægningsarbejde jf. Planloven. Herefter skal der udarbejdes et forslag til tematillæg til Kommuneplan Når forslaget til tematillæg er udarbejdet sendes det til politisk behandling (Økonomiudvalget og Byrådet jf. delegationsplanen). Hvis forslaget godkendes i Byrådet, sendes det i offentlig høring i minimum 8 uger efter Planloven. Efter høringsfristens udløb vil alle bemærkninger og indsigelser blive behandlet. Det endelige tematillæg skal herefter politisk godkendes. 8

9 2. Forhold til andre planer 2.1 Vandplaner og handleplaner Horsens Kommune er omfattet af to statslige vandplaner, henholdsvis Vandplanen for Horsens Fjord og Vandplanen for Randers Fjord. Naturstyrelsen offentliggjorde den 30. oktober 2014 de endelige vandplaner ( ). På baggrund af de endelig vandplaner skal kommunen udarbejde forslag til en kommunal handleplan, for hvordan kommunen vil nå målene i vandplanerne. Forslag til handleplan skal ligge klar senest 6 måneder efter, at de endelig vandplaner er offentliggjort. Handleplanforslagene skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt. Kommunen skal vedtage sin handleplan senest 1 år efter, at vandplanerne er offentliggjort dvs. senest 30. oktober Herefter skal kommunen sætte handling bag planerne. I vandplanerne er der indenfor Horsens Kommune udpeget 13 grundvandsforekomster 3 terrænnære, 8 regionale og 2 dybe forekomster. I vandplanerne har staten fastlagt et miljømål som samtlige grundvandsforekomster skal kunne opfylde. Miljømålet for grundvandet er god tilstand. Grundvandet har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. Miljømålet for grundvandsforekomster er afhængig af, om grundvandets kvantitet (mængde) og kemi (kvalitet) påvirker vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper, så de ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Desuden er miljømålet sat på et niveau således, at grundvandsforekomsternes brug til drikkevand ikke forringes væsentligt, og så omfanget af rensning på vandværker minimeres. For samtlige grundvandsforekomster i Horsens Kommune vurderer staten, at forekomsterne i forhold til den kvantitative tilstand er god, og dermed opfylder den del af mijømålet. For de terrænnære og 2 af de regionale grundvandsforekomster i Horsens Kommune vurderes det, at forekomsterne i forhold til den kemiske tilstand er ringe, og dermed opfylder de ikke den del af miljømålet. Til trods for den manglende målopfyldelse i nogle af grundvandsforekomsterne, er kommunen ikke forpligtet til at iværksætte nogle særlige indsatser i løbet af vandplanperioden En af begrundelserne er, at behovet for en indsats varetages af generelle reguleringer (f.eks. gødningsnormer og brug af pesticider) og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. En anden vigtig begrundelse er, at der generelt er behov for en nøjere beskrivelse af kontakten mellem grundvand og søer, kystvande og terrestriske naturtyper, som først forventes afklaret i den kommende planperiode Indsatsplanlægning Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den igangværende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. 9

10 Indsatsplanlægning foretages i områder med særlige drikkevandsinteresser. Indledningsvist foretager Staten en geologisk kortlægning udelukkende med det formål at kortlægge grundvandsmagasinernes udbredelse og deres sårbarhed overfor forurening. Når den geologiske kortlægning i et område med særlige drikkevandsinteresser er afsluttet skal kommunen udarbejde en indsatsplan for beskyttelse af grundvandet. I kommune- og lokalplanlægning og ved sagsbehandling efter anden lovgivning skal der tages hensyn til de i Horsens Kommune vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I Horsens Kommune har grundvandet stor bevågenhed, ikke mindst som følge af de foreliggende prognoser for befolkningstilvækst i Horsens Kommune. Læs mere herom i kapitel 3.2 og 4.4. Horsens Kommune har desuden en politisk vedtaget administrationspraksis for indsatsplanlægningen. Administrationspraksissen indeholder en overordnet målsætning for kommunens drikkevandsressourcer samt nogle retningslinjer og en række indsatser bl.a. i forhold til nitrat og pesticider, som vil blive indarbejdet i de kommende indsatsplaner, hvis det er relevant. Horsens Kommune har 2 færdige indsatsplaner for henholdsvis Rugballegård og Endelave. Man kan få yderligere informationer om indsatsplanlægningen i Horsens Kommune på hjemmesiden: I 2015 forventer Horsens Kommune at færdiggøre indsatsplanen for Brædstrup området (de tidligere indsatsområder Brædstrup og Våbensholm) og at påbegynde arbejdet med indsatsplanen for Hovedgård området (de tidligere indsatsområder Egebjerg og Søvind). Indsatsområdet Nim forventes ikke påbegyndt før i løbet af 2016, idet den statslige grundvandskortlægning ikke forventes afsluttet før udgangen af Herudover skal der laves indsatsplaner for de 11 private almene vandværker, der ligger udenfor ovennævnte indsatsområder. Når alle indsatsplanerne er udarbejdet, vil ca. halvdelen af kommunens areal være omfattet af en indsatsplan, som beskriver de tiltag der er nødvendige for at sikre en god grundvandskvalitet på langt sigt. 10

11 3. Forsyningssituationen 3.1 Vandforsyningsstruktur og indvinding Vandforsyningen i Horsens kommune er baseret på en decentral forsyningsstruktur med 39 private vandværker og 4 offentlige vandværker (Horsens Vand). Kommunen er selvforsynende med drikkevand, og der importeres/eksporteres ikke grundvand af betydning. Horsens Vand er den største indvinder med en samlet vandindvinding på 4,4 mio. m 3 om året. De to mellemstore Brædstrup og Torsted vandværker har en indvinding på henholdsvis ca m 3 /år og m 3 /år. Der er 7 vandværker, der indvinder mellem ca og m 3 /år, og de resterende vandværker indvinder i størrelsesordenen fra m 3 /år og ned til et par tusinde kubikmeter. Baseret på den seneste opgørelse, fra 2013, oppumper de almene vandværker omkring 6,2 mio. m 3 (4,4 + 1,8 mio. m 3, jf. Tabel 2) grundvand og i alt oppumpes der ca. 9,6 mio. m 3 grundvand om året i Horsens Kommune. Den samlede oppumpning ses også fordelt på indvindere i Tabel 2, hvor det fremgår, at de almene vandværker (offentlige og private vandværker) tilsammen oppumper omkring 64 % (46% + 18%) af grundvandet og som er af drikkevandskvalitet. Råstofindvinderne oppumper ca. 20 % til grusvask, og dambrugerne ca. 10 %. Markvandere og gartnerier oppumper ca. 4 %, mens de resterende indvindere, bl.a. erhverv med egen oppumpning udgør ca. 1 % af den samlede oppumpning. Opgørelsen er baseret på, hvem der indvinder vandet og ikke på, hvem der forbruger det. Der har ikke været tradition for at indberette de forbrugte vandmængder på forbrugskategorier hverken på kommunalt eller nationalt plan. Det bør dog nævnes, at en betydelig andel af det grundvand de almene vandværker (Horsens Vand og de private vandværker) oppumper, bliver anvendt til erhvervsmæssige formål. Indvindere Antal mio m 3 % af det totale forbrug af grundvand i kommunen Offentlige vandværker (Horsens Vand) 4,4 46 Private vandværker 1,8 18 Råstoffer, grusvask 1,9 20 Dambrug 0,9 10 Markvanding,gartneri 0,4 4 Erhverv 0,1 1 Grundvandskøling og jordvarme 0,07 1 Ialt 9,6 100 Tabel 2: Fordeling af oppumpning for almene vandværker, råstofindvindere, dambrug, markvandere og gartneri. Det fremgår af Figur 1, at den samlede indvinding de sidste 6-7 år har ligget på omkring 9-10 mio. m 3 om året, mens indvindingen på vandværkerne i den samme periode har stabiliseret sig ved ca. 6,2 mio. m 3. Der er tidligere indvundet større vandmængder i kommunen, i omegnen af 12 mio. m 3 i starten af 90 erne, og helt overordnet vurderes det, at vandværkerne samlet set, fortsat har en tilstrækkelig indvindings- og 11

12 Figur 1: Almene vandværkers samlede vandindvinding og alle indvinderes vandindvinding i kommunen fra 1981 til behandlingskapacitet. På nogle af vandværkerne vil der dog blive behov for at øge vandindvindingen, ligesom at der over tid, også kan blive behov for at tilpasse vandværkets indvindingskapacitet ved udbygning med flere indvindingsboringer samt tilpasse vandværkets behandlings og udpumpningskapacitet. De fleste af vandværkernes indvindingstilladelser er pga. udsættelse af 1. generations vandplaner, blevet administrativt forlænget til medio I de kommende år forestår der en større opgave i at tilpasse og give nye tilladelser til hovedparten af kommunens vandværker. Kommunen fører tilsyn med den tekniske tilstand på de almene vandværker, og vandkvaliteten bliver løbende fulgt via vandanalyser. Vandkvaliteten i kommunen er generelt god og af en karakter, der kun kræver simpel vandbehandling, der omfatter iltning og filtrering. Vandkvaliteten har gennem årene generelt været stabil. I forhold til vandværkernes forsyningssikkerhed forholder det sig således, at 6 vandværker har både beredskabsplan og nødforsyningsledning til andet vandværk 20 vandværker har en beredskabsplan 17 mindre vandværker har hverken beredskabsplan eller nødforsyningsledning De 6 vandværker der både har en beredskabsplan og nødforsyningsledning står for ca. 5 mio. af oppumpningen, svarende til 80 % af oppumpningen fra de almene vandværker. De 17 vandværker som hverken har beredskabsplan eller nødforsyningsledning, oppumper m 3 om året eller derunder. 12

13 Der er ca. 900 ejendomme som i kommunens BBR register har status som enkeltindvindere, der forsyner én eller to husstande. Horsens Kommune arbejder i øjeblikket på en ny vandforsyningsplan, der forventes færdiggjort i løbet af I forbindelse med vandforsyningsplanen har der i 2009 været tilsyn på alle almene vandværker, der i langt overvejende grad har vist sig velfungerende og velholdte. I vandforsyningsplanen lægges der ikke op til væsentlige ændringer, men vandværkerne har hver i sær en status som enten primært, basis eller sekundært vandværk og inddeles i vandværksfamilier med henblik på en fordelagtig fordeling og dækning af forsyningsområder og evt. sammenlægninger på sigt. Et mål i vandforsyningsplanen bliver, at der skal laves beredskabsplaner for alle vandværker, og at der etableres nødforsyningsledninger i det omfang, at det vurderes nødvendigt. 3.2 Fremtidige vandbehov Horsens Kommune får hvert år udarbejdet en befolkningsprognose, der rækker 10 år frem, og den gældende prognose går således frem til år Center for Regional Udvikling under Region Midt har i 2014 også udarbejdet prognoser for befolkningstilvæksten og for det afledte fremtidige vandbehov i alle regionens kommuner /3/. Region Midts prognoser rækker helt frem til år Prognoserne kan således sammenlignes frem til 2024, og der er overensstemmelse mellem kommunens og regionens befolkningsfremskrivninger, som kun afviger med et par hundrede borgere i I 2014 er folketallet i Horsens Kommune således opgjort til personer, og i 2024 fremskrives det til ca personer, jf. Figur 2. Det svarer til en stigning på ca personer eller 8,4 %. Figur 2: De faktiske folketal i Horsens Kommune (grønne søjler) samt prognosens forventninger frem til 2024 (røde søjler) Ifølge regionens prognose vil, den store tilflytning fortsætte i mange år frem over og have den konsekvens, at vandbehovet stiger. I prognoserne for befolkningstilvæksten kan man læse, at ud af alle Region Midts 21 kommuner, er Horsens Kommune den kommune, hvor vandbehovet forventes at stige mest. 13

14 Regionens prognoser er dog baseret på arbejskraftsoplande, som omfatter både Horsens og Hedensted kommuner. Fraregnet det forventede vandbehov i Hedensted Kommune viser Figur 3 udviklingen i det fremtidige vandbehov i Horsens Kommune. Vandforbruget i Horsens Kommune er pr opgjort til 9,5 mio. m 3. På figuren er der vist 2 grafer med prognoser fra 2010 og frem til Kommunen har valgt kun at kigge frem mod år 2050, da et års tidsperspektiv vurderes passende og da usikkerheden på opgørelsen må formodes at vokse markant når man kigger frem mod Den blå graf viser en udvikling af vandbehovet med det forbrugsmønster vi har i dag, og den røde graf viser en udvikling hvor der er indregnet en vandbesparelse, svarende til halvdelen af det procentvise fald (de allerede indførte vandbesparende tiltag, gør det vanskeligere at finde besparelser i fremtiden), som er konstateret i perioden Det forventes således, at det reelle forbrug i 2024 vil stige til et sted mellem 0,8 og 1,3 mio. m 3 i kommunen, og at det frem mod 2050 vil stige med 2,4 til 4 mio. m 3. Vælger man værdierne i midten af intervallet giver det stigninger på henholdsvis ca. 1 mio. i 2024 og 3 mio og omregnet i procent svarer det til stigninger i vandforbruget på omkring 11 % i 2024 og 33 % i Figur 3: Prognoser over det forventede vandbehov i Horsens Kommune frem mod 2024, som er sidste år for Horsens Kommunes egen befolkningsprognose. Region Midts prognoser frem mod 2050 og 2080 er også vist. Den blå kurve er baseret på det forbrugsmønster vi har i dag. Den røde kurve har indregnet en besparelse på vandforbruget. Baseret på den % - vise fordeling der er anført på Tabel 2 og en trend med et konstant forbrugsmønster, som ligger i mellem den blå og røde graf (bedste bud på det fremtidige vandbehov) giver det en forventning om, at der anvendes ca. 6,7 mio. m 3 vand til husholdninger i 2024, svarende til en stigning på henholdsvis 0,5 mio. m 3 (8 %) og ca. 4,0 mio. m 3 vand til erhverv svarende til en stigning på ca. 0,6 mio. m 3 (18 %). Tallene fremgår af Tabel 3, hvor tallene for 2050 også er fordelt på husholdning og erhverv. 14

15 Husholdning Erhverv Total Vandforbrug Stigning Vandforbrug Stigning Vandforbrug mio. m 3 % mio. m 3 % mio. m 3 Stigning % Stigning mio. m³ i dag 6,2-3,4-9, ,7 8 % 4,0 18 % 10,7 10 % 1, ,8 16 % 5,7 42 % 13,5 29 % 3,9 Tabel 3: Vandforbruget i dag og det forventede vandbehov fordelt på husholdninger og erhverv. Den særlige udfordring mht. at sikre, at der er rent og rigeligt drikkevand til borgerne på langt sigt, bliver håndteret i den kommende vandforsyningsplan og i vandværkernes vandindvindingstilladelser der bliver fornyet frem mod medio

16 4. Byudvikling 4.1 Bymønster og byroller Udgangspunktet for Horsens Kommunes bymønster er rollefordelingen mellem byerne og den geografiske placering af byerne. Det er målet at skabe velfungerende og attraktive by- og lokalsamfund, hvor der bygges videre på eksisterende styrker og kvaliteter. Horsens Kommune har en udviklingsstruktur, der med udgangspunkt i Horsens, peger på 7 udviklingsretninger, fingre, der orienterer sig fra Horsens mod nabokommunernes større byer. Fingrene indeholder kommunens Mellembyer og er centreret omkring kommunens overordnede vejnet og den kollektive trafikbetjening. Med udviklingsstrukturen har kommunen lavet en prioritering, der skal give plads til en sammenhængende byudvikling i fingrene og natur/landskab imellem fingrene. Strukturens fingre rummer flere steder store landskabelige variationer betinget af kommunens meget varierede naturgeografiske grundlag og lokale forskelle i den kulturgeografiske udvikling. Disse variationer kan udnyttes strategisk som en identitetsskabende parameter i et samlet udviklingsperspektiv for de enkelte fingre. Planlægningen sker efter de overordnede principper om at: udviklingsstrukturens fingre ikke må udvikle sig til sammenhængende bykorridorer langs vejene byerne i udviklingsstrukturens fingre bevares som selvstændige enheder, der også opleves sådan landskabet mellem fingrene udnyttes og udvikles med udgangspunkt i landskabets karakter, områdets identitet, kulturhistorie samt lokale værdier særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet beskyttes så vidt muligt, så de ikke forringes af byudvikling kulturhistoriske spor i landskabet bevares og det enkelte element beskyttes mod byudvikling til boligog/eller erhvervsformål, der forringer den visuelle oplevelse heraf landskabets naturelementer i videst mulige omfang bevares og integreres i den ønskede byudvikling på en måde, der ikke forringer den naturmæssige tilstand og/eller den visuelle oplevelse af elementet. Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet med de øvrige større byer i Østjylland. Brædstrup er centerby i den vestlige del af kommunen og er kendetegnet ved en mangfoldighed af byfunktioner. Brædstrup skal styrkes som bosætnings- og handelsby, med en vis erhvervsudvikling og et bredt udbud af offentlig og privat service, herunder kultur- og fritidsaktiviteter. 16

17 Mellembyerne, Hatting, Sdr. Vissing, Nim, Lund, Østbirk, Gedved, Hansted-Egebjerg, Hovedgård og Søvind er primært bosætningsbyer og skal fortsat udvikles som sådan, med gode skole-, børnepasnings- og fritidstilbud og mulighed for butikker til lokal forsyning. Landsbyerne udgør et stort spektrum af bebyggelser i det åbne land, lige fra småbyer som Åes, Elling og Tyrsting til større landsbyer som Grædstrup, Tvingstrup og Sejet. Nyt boligbyggeri vil i begrænset omfang kunne foregå som huludfyldning i de afgrænsede landsbyer og i Sejet og Haldrup skal det ske i overensstemmelse med lokalplanen. 4.2 Hvor mange byggemuligheder har vi nu? I Kommuneplan 2009 var der en samlet rummelighed på ca. 750 ha til boliger, ved vedtagelsen, hvilket med den gamle beregningsmodel svarede til ca boliger. Dette gav mulighed for en gennemsnitlig boligudbygning med 375 boliger pr. år i hele planperioden. Dette niveau svarer til under halvdelen af niveauet i årene I Kommuneplan 2009 er der taget udgangspunkt i en forventning om ca. 6 boliger pr. ha bruttoareal. I tallene var der ikke medregnet boliger til byomdannelse primært i Horsens og Brædstrup, hvor der var en rummelighed på ca. 500 boliger, primært etageboligbyggeri, så i alt var der en rummelighed på ca boliger i I forhold til muligheden for at bygge nye boliger er der dog sket det, at der i mellemtiden er et areal i Stensballe (9,6 ha), der er indstillet til fredning, hvilket formentlig betyder, at arealet skal tages ud af kommuneplanen, når fredningssagen er afsluttet. For et areal omkring Bollervej, har Byretten i 2013 underkendt Natur- og Miljøklagenævnets godkendelse af Horsens Kommunes planlægningsmæssige begrundelse og derfor kan arealet ikke lovligt bebygges. Rummeligheden er derfor i dag i den gældende kommuneplan i og omkring Horsens by på knap 200 ha og i den øvrige del af kommunen på godt 140 ha i alt ca. 340 ha. Der er en rummelighed til erhverv i Kommuneplan 2009 på i alt ca. 600 ha, heraf ligger ca. 300 ha som motorvejsnære arealer. Sammenholdt med salget af erhvervsarealer i årene blev det vurderet, at dette ville være utilstrækkeligt, og at der i forlængelse af Kommuneplan 2009 skulle vurderes, hvor der kunne skaffes yderligere byvækstmuligheder til erhverv. I den forbindelse skulle et 70 ha stort areal vest for Motorvejen ved Østbirkvej undersøges som et muligt erhvervsområde i kommunen. Dette er dog ikke iværksat, da salget af erhvervsarealer og erhvervsudbygning efterfølgende er gået næsten i stå. Derfor er der fortsat en rummelighed på ca. 600 ha. 4.3 Befolkningsprognose og behov for nye byggemuligheder Befolkningsprognosen beskriver at indbyggertallet fortsat forventes at stige i Horsens Kommune med ca. 0,9 % om året i årene Siden Kommuneplan 2009 blev vedtaget, er der i gennemsnit bygget 340 boliger om året (set som et gennemsnit over de sidste to planperioder er det faktisk 404 boliger om året). Tematillægget skal pege på arealer, der svarer til den udbygning, som Horsens Kommune kan forventes at få de kommende 12 år. Det vil sige arealer til en rummelighed på knap 4800 nye boliger (jf. 17

18 boligbyggeprogrammet i befolkningsprognosen), hvoraf en del vil være byomdannelse (ca. 750 boliger vurderet ud fra erfaringerne og kendskab til kommende byggerier). Dette vil svare til at tematillægget samlet set, skal sikre et samlet arealudlæg på ca. 530 ha til boliger, hvoraf der er en rummelighed på ca. 340 ha i den gældende kommuneplan, hvilket betyder nye udlæg på knap 200 ha (se Tillæg 7 til Kommuneplan 2013). Vurderet ud fra erfaringer og et styrket ønske om byomdannelse forventes der ca. 750 nye boliger gennem byomdannelse og fortætning primært i Horsens og Brædstrup. Til sammenligning er der i den gældende kommuneplan, vurderet en rummelighed på ca. 500 boliger i forbindelse med omdannelse og fortætning. By Horsens Brædstrup Hovedgård Egebjerg Østbirk Gedved Lund Hatting Søvind Nim Tvingstrup Sønder Vissing Sejet Haldrup Grumstrup Grædstrup Yding Træden Vestbirk Tabel 4: Befolkningsudviklingen i de enkelte byer over 200 indbyggere i Horsens Kommune når byen er under 200 indbyggere fremgår indbyggertallet som 0, fordi Danmarks Statistik kun har byer med over 200 indbyggere. Kilde: Danmarks Statistik Der er umiddelbart tilstrækkelig med rummelighed i de eksisterende erhvervsudlæg på knap 600 ha i den gældende kommuneplan. I forhold til erhverv er der brug for en rummelighed på ca. 320 ha (beregnet ud fra de seneste års behov, salgstal og erfaringer). Derfor er der med kommuneplantillæg 7 til kommuneplan 2013 peget på erhvervsarealer der kan tages ud af kommuneplanen. Udbygninger bør fordeles efter behov, befolkningsprognose og politiske principper og strategier for byudviklingen i kommunen, samt de muligheder der er for byudvikling ift. beskyttelsesinteresser osv. Udvikling i befolkningstal i byer over 200 indbyggere fremgår af Tabel 4. Se mere i Tillæg 7 til Kommuneplan Se også Bilag 2 for en rummelighedsopgørelse. 18

19 4.4 Nye boligudlæg indenfor OSD Byvæksten skal tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Så vidt muligt skal der ske en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områderne til byudvikling. Flere byer i kommunen er omfattet af udpegningen til områder med særlige drikkevandsinteresser I forbindelse med kommuneplanlægningen gennemfører kommunen også en bred miljøvurdering af planen. I overensstemmelse med miljøvurderingsloven undersøger kommunen planernes effekter på bl.a. grundvand, miljø, natur, friluftsliv og kulturhistoriske interesser. Baggrunden for at det er nødvendigt at inddrage arealer i OSD er bl.a., at beskyttelsesinteresser generelt gør det vanskeligt at finde tilstrækkelige byvækstarealer i kommunen. I nogle af kommunens byudviklingsbyer er hele byen udpeget til OSD og derfor findes der ikke reelle alternativer til udpegningerne indenfor OSD. Især kystnærhedszonen indskrænker mulighederne for udlæg af nye byområder med en planlægningsmæssig god beliggenhed. Det er afgørende for kommunen at kunne fordele byvæksten i de enkelte byer og bydele, så denne placeres bedst muligt i forhold til eksisterende byzone og således, at denne understøtter princippet indefra og ud og samtidig placeres i forbindelse med eksisterende infrastruktur og servicefunktioner. Eksempelvis er det et ønske, at skabe grundlag for at de enkelte skoler kan opretholde et passende elevtal. Erfaringen viser således, at der skal en vis byvækst til for at undgå et fald i børnetallet. Også eksistensen af børneinstitutioner, butikker og anden service er afhængig af en vis byvækst. Byggemuligheder andre steder i kommunen, udenfor OSD, kan ikke erstatte byvæksten på de fem lokaliteter, der ligger i byer eller bydele som ligger indenfor OSD. Da de enkelte bydele/byer så ikke vil kunne udvikle sig yderligere. De fem lokaliteter er: Horsens - Østerhåb ca. 35 ha ca. 350 boliger indenfor Rugballegård OSD et Hatting ca. 24 ha ca. 192 boliger indenfor Rugballegård OSD et Gedved ca. 19,2 ha ca. 153 boliger indenfor Hovedgård OSD et Hovedgård ca. 20,5 ha ca. 119 boliger Hovedgård OSD et Nim ca. 1 ha detailhandel indenfor Nim OSD et 19

20 5. Grundvandsressourcer i Horsens Kommune 5.1 Kommunens samlede grundvandsressourcer På Figur 4, som er vist i større format på Bilag 3, er kommunens OSD er (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) optegnet med blå skravering. OSD erne indeholder de vigtigste grundvandsressourcer og er udpeget i Statens Vandplaner og omfatter vandværkernes oplande og nærområder mellem vandværkerne. De områder hvor vandet er mest sårbart er udpeget som Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) og er markeret med orange skravering. Desuden er udlæggene i byvæksttemaet vist. Figur 4: Oversigtskort over Horsens Kommune med OSD, nitratfølsomme områder, indvindingsoplande og ændringer i udlæggene i kommuneplantillægget (kortet er vedlagt i en større udgave i bilag 3). Det samlede OSD areal i Horsens kommune er på 193 km 2 svarende til 37 % af kommunens areal på 519 km 2. OD (områder med drikkevandsinteresser) udgør 266 km 2 (51 %) af kommunens areal og her er grundvandsressourcerne ikke så godt beskyttet af lovgivningen som indenfor OSD, og derfor mere udsat for forurening. Opgørelsen for kommunens grundvandsressourcer gælder derfor kun for grundvandsressourcerne indenfor OSD erne, da det er denne ressource vi baserer kommunens langsigtede vandindvinding på. 20

21 Der er udarbejdet indsatsplaner for 2 kortlægningsområder Rugballegård og Endelave, 2 yderligere er på vej i 2015/2016 Brædstrup området og Hovedgård området. Med udgangen af 2015 skal statens grundvandskortlægning være færdig. Det forventes derfor, at Nim kortlægningsområde/osd, og vandværksoplande udenfor de store OSD er/kortlægningsområder, også er kortlagte til den tid. Efter kortlægningen får kommunen overdraget resultaterne af kortlægningen og indsatsplanarbejdet kan påbegyndes i kommunen. 5.2 Tilgængelige grundvandsressourcer Den årlige grundvandsdannelse indenfor de 5 store OSD er/kortlægningsområder er på baggrund af Statens grundvandskortlægning opgjort til i alt ca. 24,2 mio. m 3 (der findes ikke tal for grundvandsdannelsen i vandværkernes oplande udenfor de store OSD er). I vandplanerne står der vejledende, at den årlige indvinding ikke bør overstige 35 % af den årlige grundvandsdannelse 1 svarende til i alt ca. 8,5 mio. m 3. Indenfor OSD erne oppumpes der i dag ca. 5,8 mio. m 3 grundvand om året. Der er således omkring 2,7 mio. m 3 grundvandsreserve (til oppumpning) i overskud, hvis indvindingen fordeles jævnt ud over OSD erne. I procenttal udgør oppumpningen indenfor OSD erne ca. 24 % af den årlige grundvandsdannelse. Grundvandsressourcerne vurderes overordnet set til at være tilstrækkelige, også for et fremtidigt vandbehov. OSD Grundvandsdannelse mio. m³ Faktisk indvinding mio. m³ Udnyttelse i % ved faktisk indvinding Rugballegård 6,1 (3,0) 1,9 32 (64) Hovedgård 9,5 3,1 33 (65* og 7*) Brædstrup Våbensholm 6,3 0,6 10 Nim 2,2 0,2 9 Endelave 0,1 0,03 24 Indenfor OSD 24,2 (21,1) 5,8 24 (27) Udenfor OSD ca.3,8 Horsens Kommune 9,6 Tabel 5: Den årlige grundvandsdannelse (i mio. m3) opgjort på baggrund af statens grundvandskortlægning for hvert OSD og for kommunen. Tal i parentes er Horsens Kommunes opgørelse af grundvandsressourcen. Opgørelse for delområderne* Egebjerg (65 %) og Søvind (7 %). Udenfor OSD erne indvindes der ca. 3,8 mio. m 3 grundvand, hvor af den største andel går til grusvask ifm. råstofindvinding og almen vandforsyning. Størstedelen af det vand som råstofindvinderne oppumper, nedsives lokalt til grundvandsmagasinerne, og påvirker derfor normalt grundvandsmagasinerne mere begrænset end indvinding til fx markvanding. Den indvinding der foregår udenfor OSD erne er generelt vurderet som bæredygtig. 1 I forbindelse med indsatsplanerne vil Horsens Kommune forsøge at afklare, om den vejledende udnyttelsesgrad på 35 % af grundvandsdannelsen nu også er det mest hensigtsmæssige niveau for maksimal oppumpning. En bedre og mere konkret anskuelse at vurdere overudnyttelse på er, at sammenstille udviklingen i vandkvaliteten og grundvandsstande med pumpemønstre og ændringer i indvindingsmængderne over tid. 21

22 5.3 Grundvandsmagasiner og sårbarhed De største kendte grundvandsressourcer findes i områderne Hovedgård og Rugballegård. Det er også her, at de største indvindinger i kommunen foregår. Kommunen er generelt begunstiget af en fordelagtig geologi med henblik på grundvandsindvinding. De vigtigste grundvandsressourcer findes overvejende i dybe begravede dale, som er genfyldt med sand og grus, og ofte beskyttet af tykke lerlag oven på. Der indvindes fra indfyldninger af smeltevandssand og -grus i begravede dale i flere niveauer nogle dybere end 100 meter. Der indvindes også fra mere terrænnære sand- og grusmagasiner både i dalene og i plateaubakkerne som linser af sand og grus indlejret i moræneleret. Uden for dalene indvindes der også fra miocænt kvartssand og glimmersand, som man finder umiddelbart under de kvartære sand- og leraflejringer. Det Palæogene ler og mergel udgør den nedre grænse for aflejringer med grundvandsinteresser indenfor kommunen, jf. principskitsen på Figur 5. De beskyttende lerlag er af meget varierende tykkelser, fra nogle steder at være op imod meter tykke til at være helt fraværende. I den vestlige del af Horsens Kommune er der tyndere beskyttende lerlag end i den resterende del af kommunen. Særligt det terrænnære grundvand er her mere sårbart og af en vandtype der viser, at det ofte er mere iltrige og sårbare forhold der indvindes under. Mange enkeltindvindere har relativt korte boringer og brønde og har en større risiko for at indvinde mindre godt vand med et højt sultat- og nitratindhold og med en større risiko for indhold af miljøfremmede stoffer. Lagfølge Hydrogeologi - dæklag af ler og terrænnære magasiner - begravede dale fyldte med sand og grus, og beskyttende ler i toppen - dybe grundvandsmagasiner i begravede dale - Miocæne sand og lerlag Palæogent ler og mergel Figur 5: Geologisk principskite fra Hovedgård området /4/. Vandværkerne indvinder overvejende fra spændte grundvandsmagasiner i større dybder, og hvor grundvandet er bedre beskyttet. Der er dog fundet nitrat i stor dybde, ned til 90 meter i Våbensholm området i den vestlige del af Horsens, og det er en vigtig del af indsatsplanlægningen i den vestlige del af kommunen, at følge nitratudviklingen i området og få sat ind med de rigtige indsatser til at få stoppet de stigende nitratkoncentrationer i grundvandet. 22

23 I kapitel 6 til 10 bliver ressourcens størrelse og udnyttelsesgrad, den kvalitative tilstand og sårbarhed samt vandforsyningsstrukturen gennemgået mere detaljeret for hvert OSD. 5.4 Forurening af grundvandsressourcen I Horsens Kommune bliver der i langt overvejende grad gjort fund af nitrat i de terrænnære grundvandsmagasiner som primært de private husholdningsboringer indvinder fra, og som i nogle områder har overskridelser over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. De dybere grundvandsmagasiner som de fleste af kommunens vandværker indvinder fra, er til gengæld ikke, eller kun lidt påvirket af aktiviteter på terrænoverfladen, og er ikke nitratholdige i dag. Ud af kommunens 43 almene vandværker indvinder de 36 vandværker grundvand som ikke har forhøjet nitratindhold og med en vandkvalitet, der ikke viser tegn på begyndende nitratpåvirkning. I kommunen er der 7 vandværker der indvinder grundvand, som viser tegn på en begyndende påvirkning i form af et svagt stigende sulfatindhold (der er indikator for en begyndende påvirkning), men uden at nitraten er brudt igennem. De almene vandværker indvinder grundvand fra i alt 104 boringer. Ifølge den nationale boringsdatabase (Jupiter) er der gennem tiden sløjfet 8 vandværksboringer i kommunen med et nitratindhold på mellem 10 og 50 mg/l. Brædstrup OSD et, i den vestlige del af kommunen, har en større sårbarhed end de øvrige OSD er pga. kombinationen af et tyndt/manglende lerdække og intensivt landbrug. Det har medført, at det terrænnære grundvand ofte er stærkt nitratpåvirket. Der er mange fund med værdier på mellem 30 og 80 mg/l og enkelte fund på helt op til 120 mg/l. Langt størstedelen af OSD et er udpeget som nitratfølsomt. Det dybere grundvand, som vandværkerne indvinder fra i Brædstrupområdet, er dog ikke fundet nitratpåvirket endnu, med den undtagelse, at man i Tyrstingedalen (begravet dal) har gjort fund af nitrat i 90 meters dybde. Årsagen til, at de dybere magasiner generelt ikke er nitratpåvirket skyldes sandsynligvis dels, at flere vandværker indvinder fra stor dybde og dels, at jordlagenes reducerende egenskaber indtil i dag, har kunnet omsætte nitraten i tilstrækkelig grad til, at det ikke når ned i det dybere grundvand. Hvor længe jordlagene har reduktionskapacitet til at holde nitraten ude af det dybere grundvand, er ikke muligt at afgøre på baggrund af den viden vi har i dag? GEUS har i Vand & Jord 2013, publiceret et studie på landdækkende data der viser, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat er stigende nitrattrends i det ældste grundvand, jf. Faktaboks 2. Faktaboks 2 Analyser på nationale data (udført af GEUS//6//) viser, at kvælstofoverskuddet i landbruget toppede i starten af 80 erne og at vendepunktet for det maksimale kvælstofoverskud ligger omkring Analyserne viser, at man i dag ser, at det yngste grundvand på mellem (0 til 15 år) har en nedadgående nitratudvikling, mens det ældste grundvand i analysen (25-50 år) fortsat udviser en stigende nitratudvikling. 23

24 I den resterende del af kommunen er sårbarheden generelt mindre, da der i større omfang er tykke sammenhængende lerlag ovenpå grundvandsmagasinerne. Som resultat af statens kortlægning er der kun udpeget mindre NFI områder indenfor Rugballegård OSD, mens der er store NFI-områder udpeget i Hovedgård OSD et. Hovedgård området benævnes som lettere belastet med nitrat i redegørelsesrapporten for området /4/. Vurderingen er baseret på fund i Horsens, Skanderborg og Odder Kommuner. Generelt er der relativt få fund af nitrat hos enkeltindvinderne i Hovedgård området (i den del der ligger i Horsens Kommune), og kun ganske få fund over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. På trods af de store NFI udpegninger er vandet fra både Højballegårdværket og de øvrige 11 vandværker i Hovedgård OSD et af vandtypen C og D, som er en velbeskyttet vandtype. Undtagelsen er Gangsted-Elbæk vandværk der indvinder både vandtype A og B som er den mere sårbare vandtype. I Hovedgård OSD et er der desuden gjort nogle spredte fund af pesticider i det mere terrænnære grundvand, som har været en medvirkende årsag til, at der er udpeget store områder hvor grundvandet vurderes sårbart. Der er i de i alt 104 vandværksboringer (tilkoblet almene vandværker) i kommunen gjort fund af pesticider i ca. 16. Ud af disse er 12 sløjfet, og kommunen følger udviklingen i 4 vandværksboringer mht. indhold af BAM. Analyseresultaterne viser, at det overvejende er BAM der er fundet i boringerne i Horsens Kommune, men der er også gjort fund af bl.a. atrazin og dichlorprop. BAM stammer ofte fra anvendelse i byer på befæstede arealer og på gårdspladser og det er da også særligt i forbindelse med boringer i byen, eller tæt ved bymæssig bebyggelse, at der er fundet pesticider. Ifølge GEUS peger fordelingen af pesticidfund på, at der på sigt kan komme en puls af pesticider over drikkevandskravene til de dybere grundvandsmagasiner jf. Faktaboks 3. 24

25 Faktaboks 3 Ifølge GEUS GRUMO overvågningsrapport fra 2013 blev der fundet pesticider i 42 % af de boringer (filtre) man baserer den nationale status for grundvandets tilstand på. Drikkevandskvalitetskravet var overskredet i 12 % af boringerne. Der er hyppigst gjort fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i de øvre grundvandsmagasiner, mens antallet af fund i det dybere og ældre grundvand er væsentligt mindre. Fordelingen af fund i det øvre grundvand viser, at der er en faldende andel af pesticidfund med koncentrationer over drikkevandskravet. Til gengæld stiger antallet af fund af pesticider over drikkevandskravet i det dybereliggende grundvand. Skønt der kan ses tegn på en mindsket påvirkning i det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, sig stadig dybere ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en strammere regulering i anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen peger også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af pesticider over drikkevandskravene, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne. Det er ikke muligt at vurdere hvor stor en andel og i hvor høj grad grundvandsressourcen på sigt vil blive påvirket af pesticider. 25

26 5.5 Jordforureninger Kommunens potentielle og kortlagte jordforureninger (V1 og V2) på Figur 6 (stort format i Bilag 4) er koncentreret om byområderne, særligt Horsens by. Karakteren og beliggenheden af jordforureningerne har ikke givet anledning til mere omfattende grundvandsforureninger, men lokalt er der miljøfremmede stoffer i det terrænnære grundvand. Der er i alt 180 grunde der er dokumenteret forurenet (V2-kortlagte 2 ) og yderligere 138 der mistænkes for at være forurenet (V1-kortlagte 3 ). Forureningerne omfatter primært olie/benzin, tungmetaller, klorerede opløsningsmidler og pesticider. Figur 6: Oversigtskort med jordforureninger i Horsens Kommune. Kortet er vedlagt i stort format i Bilag 4. 2 Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på stedet. 3 Et areal kan blive kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. 26