ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR PRODUKTION (PRODUKTIONSTEKNOLOG AK) ERHVERVSAKADEMI AARHUS, AARHUS

Transkript

1 Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE INDEN FOR PRODUKTION (PRODUKTIONSTEKNOLOG AK) ERHVERVSAKADEMI AARHUS, AARHUS

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus 14/ November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II Videngrundlag... 8 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 3

4 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Aarhus Erhvervsakademis udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) i Aarhus til: Begrundelse for indstilling Afslag på akkreditering Da der er tale om et nyt udbud af en erhvervsrettet videregående uddannelse, sker indstillingen på baggrund af en vurdering af kriterium 2, 4 og 5, jf. Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, afsnit og bilag 1. Erhvervsakademi Aarhus har redegjort for, at udbuddet vil blive udbudt i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole, og at det fysisk vil blive placeret på maskinmesterskolen. Institutionen har redegjort for, at udbuddet primært vil blive tilknyttet maskinmesterskolens eksisterende faglige miljø, og at det er undervisere fra maskinmesteruddannelsen og automationsteknologuddannelsen skal undervise på udbuddet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet et relevant fagligt miljø, og dermed vurderer panelet, at institutionen ikke har sikret, at udbuddet vil være baseret på ny viden. Panelet vurderer, at faggrupperne vil få tilført ny viden fra konferencer samt netværk, men samtidig vurderer panelet, at viden fra disse ikke er dækkende for alle kerneområderne for udbuddet. Institutionen har beskrevet, hvem der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af udbuddet, men panelet vurderer, at tilrettelæggerne ikke vil få tilstrækkelig kontakt til de faglige miljøer. Derudover er det ikke sandsynliggjort, at de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Dog vurderer panelet, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at de anvendte arbejds- og undervisningsformer i de enkelte fag understøtter, at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Samtidig vurderer panelet, at undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret. Desuden vurderes det, at det er muligt at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Endelig har institutionen sandsynliggjort, at det vil blive sikret, at alle studerende får en praktikplads. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse. Panelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at der vil blive foretaget periodiske evalueringer af udbuddet, hvor viden fra aftagere vil blive inddraget. De dele af uddannelsen, som kan gennemføres uden for institutionen, dvs. valgfag, praktikophold og afsluttende eksamensprojekt, vurderer panelet, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Slutteligt vurderer panelet, at uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som bl.a. består af de fornødne it-værktøjer, er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Astrid Alnås-Widén, civilingeniør, universitetsadjunkt i kemiteknik samt programansvarlig for bl.a. produktionsteknikerprogrammet, Energiteknikerprogrammet og Högskoleingeniørprogrammet i maskinteknik på Högskolan Dalarna. Astrid Alnås-Widén underviser i kemi, kemiteknik og energi, har været med til at udvikle den svenske produktionsteknikeruddannelse og har arbejdet med kvalitetssikring. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 4

5 Arne B. Svinth, lektor og uddannelseskoordinator på Erhvervsakademiet Lillebælt for uddannelserne til eksportbachelor, produktionsteknolog, vvs- og elinstallatør, miljøøkonom og bygningskonstruktør. Henrik Brunkbjerg Jepsen, klejnsmed, produktionsteknologstuderende på Erhvervsakademi Sydvest. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt af Erhvervsakademi Aarhus på Aarhus Maskinmesterskoles Campus Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under teknisk hovedområde. Forventet optag 25studerende ved første optag. Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte fremgår af studieordningen for produktionsteknologuddannelsen af august Viden Den uddannede har viden om: virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og globalisering og internationale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan: anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan: håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 5

6 deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng. Uddannelsens struktur Udbuddet er struktureret i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 621 af (Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)) og studieordningen for erhvervsakademiuddannelsen i produktionsteknologi. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 6

7 Udbuddets aktivitetstyper Erhvervsakademi Aarhus har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde: (ansøgning, s. 107) Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 7

8 Kriterium II Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er ikke opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet et relevant fagligt miljø, og dermed vurderer panelet, at institutionen ikke har sikret, at udbuddet vil være baseret på ny viden. Panelet vurderer, at faggrupperne vil få tilført ny viden fra konferencer samt netværk, men samtidig vurderer panelet, at viden fra disse ikke er dækkende for alle kerneområderne for udbuddet. Institutionen har beskrevet, hvem der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af udbuddet, men panelet vurderer, at tilrettelæggerne ikke vil få tilstrækkelig kontakt til de faglige miljøer. Derudover er det ikke sandsynliggjort, at de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver udbuddet tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at udbuddet i tilstrækkelig grad vil blive tilknyttet et relevant fagligt miljø. Erhvervsakademi Aarhus har redegjort for, at udbuddet vil blive udbudt i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole, og at det fysisk vil blive placeret på maskinmesterskolen. I forvejen udbyder Erhvervsakademi Aarhus erhvervsakademiuddannelsen til automationsteknolog i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole. Institutionen har redegjort for, at udbuddet primært vil blive tilknyttet maskinmesterskolens eksisterende faglige miljø, og at det er undervisere fra maskinmesteruddannelsen og automationsteknologuddannelsen skal undervise på udbuddet (høringssvar, ). Institutionen har redegjort for, at underviserne er samlet i faggrupper, som skal stå for undervisningen på udbuddet. Følgende faggrupper på maskinmesterskolen bliver tilknyttet udbuddet: metode-, maskin-, management- samt proces- og automationsfaggruppen. Institutionen har redegjort for, at der til hvert af uddannelsens otte kerneområder er tilknyttet en faggruppe, der er ansvarlig for undervisningen. Hver faggruppe har en fagkoordinator, som bl.a. er ansvarlig for at koordinere og sikre faggruppens deltagelse i relevante nationale og internationale netværk, sikre videndeling internt i faggruppen på baggrund af gennemført kompetenceudvikling samt sikre, at faggruppen holder sig orienteret om forskningsresultater og udvikling indenfor fagområdet (Supplerende dokumentation, ). Institutionen har redegjort for, at der vil blive tilknyttet i alt 14 undervisere til udbuddet. De 13 er ansat på maskinmesterskolen, og har uddannelsesbaggrunde som hhv. master i fysik, cand.merc. i strategi og ledelse, civilingeniør, maskinmester, smed m.m. For otte af underviserne har institutionen redegjort for, hvilken erhvervserfaring underviserne besidder. Disse undervisere har bl.a. erhvervserfaring fra produktionsvirksomheder, Maersk, KEW, INCON m.fl. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Institutionen Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 8

9 har redegjort for, at fire af underviserne er fagkoordinatorer. De tre faggrupper metode-, management- samt proces- og automationsfaggrupperne skal stå for undervisningen af hvert deres kerneområde. Maskinfaggruppen skal dermed stå for undervisningen på fem af uddannelsens kerneområder. Institutionen har fremvist et skema, der viser, hvilke relevante faglige miljøer institutionen samarbejder med, sat op ift. de otte kerneområder (høringssvar, ). Institutionen har i skemaet fremvist, at samarbejdet med Navitas Science & Innovation (NSI) er relevant for kerneområderne Metode og Produktudvikling. Samarbejdet er etablevet mellem INCUBA, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Aarhus Maskinmesterskole der alle befinder sig i samme bygning. Formålet er, at udføre forsøgs- og udviklingsorienterede aktiviteter med sigte på at fremme de studerendes kontakt med erhvervslivet, øge samarbejdet mellem forskere, undervisere og virksomheder på campus Navitas samt at udbygge samarbejdet med virksomheder og forskere uden for Navitas (høringssvar, ). Akkrediteringspanelet vurderer, at dette samarbejde for spændende og potentielt relevant for udbuddet, men det fremgår ikke, hvilke aktiviteter der indgår i dette samarbejde. Dermed er det ikke muligt for panelet at vurdere, om samarbejdet vil tilføre udbuddet ny viden. Institutionen har i skemaet vist, at der vil blive tilført ny viden gennem det faglige forum Maskincentrum Aarhus, som er dannet af Aarhus Maskinmesterskole og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Dette indebærer et samarbejde omkring laboratorier og værksteder, studiemæssige forhold, studieadministration samt personaleressourcer (høringssvar, ). Det fremgår ikke, hvilke aktiviteter eller hvilken viden, der vil komme ud af dette faglige forum. Panelet bemærker, i denne sammenhæng, at det ikke er muligt at finde oplysninger om dette forum der er dateret til senere end Således er det ikke muligt for panelet at vurdere, om dette forum vil tilføre udbuddet ny viden. Desuden fremgår det af skemaet, at det vil blive tilført viden gennem samarbejde med henholdsvis Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, kompetencecentrene Innvoation & Entreprenuership samt Ledelse & HR (EAAA) og Syddansk Universitet (høringssvar, ). Disse samarbejder vurderer panelet for potentielt relevante for udbuddet. Dog er det ikke fremvist, hvilke aktiviteter eller hvilken viden, der vil tilgå udbuddet fra disse, og dermed er det ikke muligt for panelet at vurdere, om samarbejderne vil føre til, at der tilføres ny viden. Af skemaet fremgår det yderligere, at faggrupperne vil få tilført viden gennem forskellige faglige konferencer, hhv. Ingeniørens årlige produktudviklingskonference, CES Nevada, The Automation Conference og IMTS konference. Akkrediteringspanelet vurderer, at konferencerne er relevante for de kerneområder, som de hver især skal give viden til. Yderligere er der vist i skemaet, at der vil tilgå viden fra netværk og samarbejder, hhv. FORCE Technology, IDA Materialeteknologi, FabLab Danmark (høringssvar, ) samt DDV Netværk for optimering af drift og vedligehold (ansøgningen, s. 3). Disse forskellige netværk samt samarbejder vurderer panelet for værende relevante for de kerneområder, som de skal give viden til. Dog bemærker panelet, at viden fra disse konferencer og netværk samlet set ikke er dækkende for alle udbuddets kerneområder. Dermed vurderer panelet, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at udbuddet vil være baseret på ny viden. Institutionen har redegjort for, at underviserne har en forpligtelse til at bringe ny viden fra praksis og beskæftigelsesområdet, forsøgs- og udviklingsarbejde samt forskningsfeltet ind i fagene og dermed sikre, at ny viden tilgår udbuddet. Ligeledes er der en forventning om intern videndeling. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det ikke på det foreliggende grundlag er sandsynliggjort, at udbuddets undervisergruppe vil tilegne sig tilstrækkelig ny viden, der er dækkende for den samlede uddannelse, da det kun i nogen grad er vist, hvilken ny viden der vil tilgå udbuddet. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke har sandsynliggjort, hvordan tilrettelæggerne vil få tilstrækkelig kontakt til de faglige miljøer. Institutionen har redegjort for, at faggruppekoordinatoren for maskinfaggruppen vil få ansvaret for tilrettelæggelsen af udbuddet. Faggruppekoordinatoren vil gennemføre tilrettelæggelsen i samarbejde med en Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 9

10 mindre gruppe undervisere fra de andre faggrupper (ansøgningen, s. 4). I dette samarbejde vil der blive udviklet konkrete planer for afviklingen af udbuddet om indhold og form samt omsætning af studieordningen til konkret undervisning. Jf. akkrediteringspanelets vurdering af det faglige miljø vurderes det dog også i denne sammenhæng, at tilrettelæggerne ikke i tilstrækkelig grad har kontakt til et relevant videngrundlag. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer. Institutionen har beskrevet, at de studerende vil få kontakt til det faglige miljø gennem undervisernes inddragelse af viden i undervisningen. Desuden fremhæver institutionen, at de studerende kan få faglig sparring, råd og vejledning hos underviserne, som befinder sig på udbudsadressen. Da det er panelets vurdering, at underviserne ikke vil have tilstrækkelig kontakt til et fagligt miljø og ikke vil tilegne sig tilstrækkelig ny viden om videngrundlagets elementer, vurderer akkrediteringspanelet også, at det ikke er sandsynliggjort, at de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 10

11 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Dog vurderer panelet, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at de anvendte arbejds- og undervisningsformer i de enkelte fag understøtter, at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Derudover vurderer panelet, at undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af udbuddet i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen. Endelig har institutionen sandsynliggjort, at det vil blive sikret, at alle studerende får en praktikplads. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Institutionen har redegjort for, at studieaktiviteten er fordelt på forskellige aktivitetstyper gennem uddannelsen, svarende til et fuldtidsstudium. Der er dels undervisningslektioner og vejledning, dels et praktikforløb og et bachelorprojekt. Institutionen har redegjort for, at de studerende på de første tre semestre vil have tilstedeværelsesundervisning fordelt på 12 blokke a 75 minutter og derudover tre blokke med vejledning. Den resterende tid på de første tre semestre består af projektarbejde og praktiske øvelser. På 4. og sidste semester gennemfører den studerende et praktikforløb og udarbejder afslutningsprojektet. Den studerende får de første tre semestre to lektioners vejledning pr. semester, og på 4. semester får den studerende 13 lektioners vejledning. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke har sandsynliggjort, at de anvendte arbejds- og undervisningsformer i de enkelte fag understøtter, at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen har redegjort for, at der bliver anvendt undervisnings- og arbejdsformer som holdundervisning, øvelser, cases og projektarbejde i grupper. For hvert fagelement vil blive udarbejdet en plan for, hvordan de studerende skal kunne nå mål for læringsudbyttet (supplerende dokumentation, , s. 4). Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 11

12 Panelet vurderer de nævnte undervisnings- og arbejdsformer for relevante, men da der ikke er redegjort for, hvilke arbejds- og undervisningsformer der vil blive benyttet på en enkelte fag, er det ikke muligt for panelet at vurdere, om det understøtter, at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte. Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at de undervisere, der er tilknyttet udbuddet, vil have de nødvendige pædagogiske kvalifikationer til at undervise på udbuddet. Institutionen har redegjort for, at alle undervisere vil være ansat i overensstemmelse med stillingsstrukturaftalen. Dermed vil alle undervisere indgå i et adjunktforløb på institutionen, som sigter mod lektorbedømmelse. Når en underviser opnår en positiv lektorbedømmelse, er lektoren forpligtet til at følge den teoretiske og pædagogiske udvikling inden for det pædagogiske område. Institutionen har desuden redegjort for, at deltidsansatte og eksterne undervisere skal have samme pædagogiske niveau som de fastansatte. Derudover har institutionen redegjort for, at nye undervisere og deltidsundervisere vil blive tilknyttet en underviser fra samme fagområde, som skal fungere som mentor, for at sikre både faglig og pædagogisk sparring (ansøgningen, s. 11). Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid. Institutionen har redegjort for, at følgende dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet: Valgfag (et enkelt fagelement på 3. semester) Praktikophold på 4. semester Afsluttende eksamensprojekt på 4. semester. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil være i stand til at understøtte, at de studerende kan gennemføre en del af uddannelsen i udlandet uden studietidsforlængelse. Institutionen har redegjort for, at Erhvervsakademi Aarhus procedure ved udlandsophold, benyttes på udbuddet. Institutionen har redegjort for, at udveksling, hvor den studerende tager et fagelement i udlandet, eksempelvis kan gennemføres som summer school i Holland eller Malaysia, hvor der er etablerede aftaler. Den studerende har også mulighed for selv at opsøge uddannelsesinstitutioner i udlandet, så længe det sikres, at faget kan meritgodkendes. Det internationale kontor på institutionen vejleder den studerende om meritforhold og muligheden for at søge finansiering af opholdet. Institutionen har desuden redegjort for, at man har indgået aftaler med internationale virksomheder, hvor studerende på uddannelsen kan komme i praktik i England, Malaysia, Canada, Kina og Tanzania. Derudover har institutionen redegjort for, at det bliver muligt for den studerende at udarbejde det afsluttende eksamensprojekt i udlandet. Dette er særligt relevant for studerende, som også er i praktik i udlandet, hvor det aftales, at den studerende udarbejder et projekt om den udenlandske praktikvirksomhed. Institutionen har redegjort for, at de studerende ved studiestart vil blive præsenteret for mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet. Desuden vil de studerende i starten af 2. semester møde studerende, som har været i udlandet. Institutionen har redegjort for, at der er et veletableret internationalt kontor på Erhvervsakademi Aarhus, som sammen med den internationale vejleder på Aarhus Maskinmesterskole bl.a. vil indgå aftaler med udenlandske institutioner og praktikvirksomheder, hjælpe de studerende med praktiske forhold og holde de studerende informeret om internationale muligheder. Der vil blive etableret fast kontortid, hvor det internationale kontor vil være repræsenteret på Aarhus Maskinmesterskole (supplerende dokumentation, , s. 5). Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 12

13 Er udbuddet fagligt sammenhængende i alle sine dele? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes læring både på og uden for institutionen gensidigt vil supplere hinanden, og at uddannelsen dermed er fagligt sammenhængende. Institutionen har redegjort for, at der indgås en praktikkontrakt mellem den studerende og praktikvirksomheden. Denne kontrakt forpligter virksomheden til at udpege en kontaktperson, som bliver informeret om formål og mål med praktikforløbet. Kontaktpersonen skal vejlede den studerende undervejs i praktikforløbet og deltage i evalueringen af praktikforløbet i sin helhed. Udbudsstedet sikrer desuden gennem dialog mellem praktikstedet og udbuddets praktikvejleder forud for praktikken, at den studerendes teoretiske viden kan blive bragt i spil på praktikstedet. Institutionen har desuden redegjort for, at den studerende undervejs i praktikforløbet skal føre logbog om mål og arbejdsopgaver. Praktikvejlederen modtager løbende logbogsnoter fra den studerende og får dermed mulighed for at følge med i den studerendes udvikling og desuden kommentere logbogen for at skabe en kobling mellem teoretisk viden og den studerendes oplevelser i praktikvirksomheden. Institutionen har også redegjort for, at der undervejs i praktikforløbet bliver afholdt et seminar på udbuddet om emner som ledelse, struktur og sikkerhed. På seminaret fokuseres der på den studerendes logbog, og refleksioner herfra benyttes som grundlag for at nå frem til en egnet problemformulering til det afsluttende eksamensprojekt, som skal udarbejdes efter praktikperioden. På den måde vil den viden, som de studerende har opnået under praktikforløbet, blive bragt i spil i det afsluttende eksamensprojekt. Bliver praktikpladser sikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at der vil være tilstrækkeligt med praktikpladser i forhold til det forventede optag af studerende. Både Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Maskinmesterskole har indgået aftaler med en række virksomheder, som vil kunne have studerende fra uddannelsen. Udbuddet vil også få tilknyttet en praktikkoordinator på udbudsstedet, der får ansvar for at foretage opsøgende arbejde for at skabe kontakt til nye praktiksteder. De studerende bliver desuden tilknyttet Erhvervsakademi Aarhus Karrierecenter, som har ansvar for at understøtte, at den studerende får en praktikplads. Institutionen har redegjort for, at praktikkoordinatoren er ansvarlig for at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal praktikvirksomheder til udbuddet. Derudover skal praktikkoordinatoren understøtte, at den studerende tager initiativ og er velforberedt i forbindelse med praktikpladssøgningen. Koordinatoren gennemfører løbende samtaler med de studerende, som ikke selv er finder en praktikplads. For at sikre, at de studerende har gode muligheder for at komme i praktik i udlandet, samarbejder praktikkoordinatoren med det internationale kontor. De studerende opfordres til at benytte deres eget netværk i forbindelse med praktikpladssøgningen. Institutionen har også redegjort for, at der vil foregå forskellige aktiviteter for at understøtte, at de studerende får en praktikplads. De studerende vil eksempelvis af Karrierecentret blive tilbudt et praktiksøgningskursus på 3. semester, som omfatter træning i at skrive en ansøgning og gå til jobsamtale. På 3. semester afholder praktikkoordinatoren desuden et møde med de studerende om målene for praktikperioden. På 3. semester afholdes der også virksomhedsdage, hvor de studerende får praksisviden om praktikforløbet og får mulighed for at høre oplæg fra et udvalg af praktikvirksomheder. Derudover har institutionen udarbejdet to foldere til hhv. den studerende og det kommende praktiksted. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 13

14 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitets-sikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, ved at udbuddet vil blive tilknyttet erhvervsakademiets kvalitetssikringssystem. Der vil tilgå relevant information til udbuddet fra de studerende og aftagerne, og der vil blive gennemført periodiske evalueringer af udbuddet med inddragelse af aftagere via Aarhus Maskinmesterskoles advisoryboard og et uddannelsesudvalg, hvor Erhvervsakademi Aarhus virksomhedsnetværk er tilknyttet, samt gennem løbende dimittendundersøgelser. De dele af udbuddet, som kan gennemføres uden for institutionen, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Udbuddets fysiske faciliteter og materielle ressourcer vil løbende blive kvalitetssikret gennem undervisningsevalueringer. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at information om udbuddets kvalitet løbende bliver indsamlet og anvendt. Institutionen har redegjort for, at udbuddet vil blive tilknyttet Erhvervsakademi Aarhus overordnede kvalitetssikringssystem. Det består af en kvalitetsplan og en årsberetning, som udarbejdes for hver enkelt uddannelse. Kvalitetsplanen og årsberetningen består af tre hovedelementer: Kvalitetsmål for beretningsåret Uddannelsens drift og udvikling i beretningsåret Handlingsplan og særlige indsatsområder i det kommende studieår. Institutionen har redegjort for, at der inddrages informationer om følgende i kvalitetsplanen og årsberetningen: gennemførelse og frafald, beskæftigelse og videreuddannelse, karakterstatistik, evalueringsresultater, censorberetninger og aftagertilkendegivelser. Institutionen har beskrevet, hvordan disse oplysninger bliver indsamlet, og hvem på udbuddet der er ansvarlig for dette. Studerenterevalueringerne vil efter hvert semester blive gennemført af kvalitetsafdelingen på erhvervsakademiet. De studerende skal besvare et elektronisk spørgeskema om tilfredshed med uddannelsen, undervisningen, støttefunktioner og faciliteter, og desuden skal de studerende foretage en selvevaluering. Kvalitetsafdelingen sender resultaterne af evalueringerne videre til den ansvarlige fagkoordinator og prorektor, som er personaleleder for underviserne. Koordinatoren videreformidler det overordnede resultat til underviserne Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 14

15 og de studerende på opfølgningsmøder. Prorektor videreformidler de enkelte underviserevalueringsresultater personligt, og der foretages en individuel opfølgning. Efter opfølgningen udarbejdes der handlingsplaner, og sidst, men ikke mindst, følges der op i kvalitetsberetningen med en refleksion over resultatet og opfølgningsprocessen (supplerende dokumentation, ). Derudover har institutionen redegjort for, at der vil blive gennemført dimittendundersøgelser mindre end et år efter afslutning af uddannelsen. Det forventes at være i form af et fokusgruppeinterview, hvor koordinator og undervisere deltager. Resultaterne vil blive diskuteret i ledelsen og på et undervisermøde. Disse informationer benyttes til at sikre, at der sker en målopfyldelse i forhold til tidligere års handlingsplan og i forhold til et evt. generelt resultatmål på institutionen. Derudover skal handlingsplanen og årsberetningen bestå af en samlet vurdering af uddannelsens aktuelle situation og udfordringer. Vurderingen skal konkret forholde sig til den eksisterende studieordning for uddannelsen. Institutionen har redegjort for, hvordan informationerne behandles. Kvalitetsplanen og årsberetningen bliver gennemgået og diskuteret på et møde mellem koordinator og prorektor. Desuden bliver der seks gange årligt afholdt fagkoordinatormøder, hvor der foretages løbende evalueringer af udbuddet, og det diskuteres, hvilke udviklingspunkter de forskellige faggrupper ser. Desuden har institutionen redegjort for, at videndeling mellem de to uddannelsesinstitutioner foregår gennem en styregruppe bestående af erhvervsakademiets rektor, erhvervsakademiets uddannelsesdirektør og kvalitetschef og maskinmesterskolens prorektor (supplerende dokumentation af ). Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af det samlede udbud? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet i kraft af kvalitetsplan og årsberetning opsummerer evalueringer af udbuddet i en samlet rapport. Panelet vurderer, at aftagere vil blive inddraget i disse evalueringer. Institutionen har redegjort for, at aftagere og øvrige relevante interessenter vil blive inddraget gennem Aarhus Maskinmesterskoles advisoryboard og et uddannelsesudvalg, hvor Erhvervsakademi Aarhus virksomhedsnetværk er tilknyttet (supplerende dokumentation, ). Institutionen har redegjort for, at der vil blive oprettet et advisoryboard for de uddannelser, som Erhvervsakademi Aarhus udbyder på Aarhus Maskinmesterskole, hvilket er erhvervsakademiuddannelsen til produktionsteknolog og erhvervsakademiuddannelsen til automationsteknolog. Advisoryboardet vil deltage i evaluering af uddannelsens mål, indhold og tilrettelæggelse (supplerende dokumentation, ). Der vil blive udarbejdet et kommissorium, som beskriver formål, målsætninger, sammensætning og arbejdsform. Advisoryboardet skal bl.a. tilføre viden fra aftagerne om arbejdsmarkeds udvikling og give aftagerne mulighed for at komme med anbefalinger med hensyn til uddannelsens indhold og struktur. Institutionen har desuden redegjort for, at der til udbuddet vil blive etableret et uddannelsesudvalg på Erhvervsakademi Aarhus. I dette udvalg vil der indgå aftagere fra erhvervsakademiets virksomhedsnetværk, som bl.a. skal deltage i fokusgruppeinterview i forbindelse med evaluering af uddannelsen med hensyn til niveau, indhold og relevans (supplerende dokumentation, ). Akkrediteringspanelet bemærker, at formålet med at etablere aftagernetværk både på erhvervsakademiet i form af et uddannelsesudvalg og på maskinmesterskolen i form af et advisoryboard ikke er tydeliggjort. Desuden har institutionen redegjort for, at der vil blive gennemført aftagerundersøgelser hver andet år. Aftagerundersøgelserne vil blive udarbejdet på landsplan af udbyderne af uddannelsen. Institutionen vil efter behov gennemføre en lokal aftagerundersøgelse. Resultatet af undersøgelserne drøftes og vurderes i uddannelsesnetværket og af uddannelsesledelsen og vil indgå i kvalitetsplanen og årsberetningen. Derudover har institutionen redegjort for, at der foretages dimittendundersøgelser. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 15

16 Sikrer udbuddet løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer løbende vil blive sikret, så det er muligt at gennemføre uddannelsen med tilstrækkelig kvalitet. Institutionen har redegjort for, at der i studentertilfredshedsundersøgelsen indgår spørgsmål om de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Resultaterne fra evalueringerne vil danne baggrund for den løbende opfølgning på sikringen af, at de studerende har adgang til de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer (ansøgningen, s. 25). Institutionen har redegjort for, at der for at sikre kvaliteten af udbuddet kræves særlige faciliteter i form af værksteds- og laboratorieforhold samt software. I den forbindelse har institutionen redegjort for alle de nødvendige værksteds- og laboratoriefaciliteter, der befinder sig på udbudsadressen. Derudover har institutionen redegjort for, at institutionen besidder de forskellige softwareprogrammer, som skal benyttes i undervisningen (supplerende dokumentation, ). Bliver praktik kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at praktikforløbet vil blive kvalitetssikret. Institutionen har redegjort for, at der indgås en praktikkontrakt med praktikvirksomheden. Denne pålægger virksomheden at udarbejde en plan for praktikforløbet, at udpege en kontaktperson, at formulere en hovedopgave i samarbejde med den studerende og udbuddet og at give den studerende feedback undervejs i praktikforløbet. Der vil, som beskrevet under kriterium 4, blive tilknyttet en praktikkoordinator, som skal have ansvaret for dialogen med praktikstederne om praktikperiodens formål. Praktikkoordinatoren er ansvarlig for, at alle de studerende får en praktikplads. Praktikkoordinatoren er i dialog med praktikvirksomheden før, under og efter praktikperioden, og praktikkoordinatoren skal besøge to tredjedele af alle praktikvirksomhederne. Den studerende skal i løbet af praktikperioden udarbejde en logbog, der skal sikre, at den studerende har nået læringsmålene. Praktikkoordinatoren gennemser undervejs i praktikforløbet denne logbog. Undervejs i praktikperioden vil praktikkoordinatoren være i dialog med den studerende. Den dialog, der foregår mellem praktikvirksomheden, praktikkoordinatoren og den studerende, skal sikre, at kravene for praktikforløbet opfyldes. I sidste ende ligger ansvaret for at sikre kvaliteten af praktikperioden hos praktikkoordinatorerne og uddannelseschefen. Ved praktikperiodens afslutning skal den studerende og praktikstedet evaluere praktikforløbet. I tilfælde, hvor forløbet ikke har været tilfredsstillende for de studerende, vil praktikkoordinatoren tage kontakt til praktikstedet. Praktikkoordinatoren og uddannelseschefen følger op på evalueringerne fra både de studerende og praktikvirksomheden. Resultaterne af disse evalueringer indgår i planlægningen af de næste praktikforløb (ansøgningen, s. 26). Bliver de dele af udbuddet, der foregår på andre institutioner, kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at de dele af udbuddet, som kan foregå i udlandet, vil blive kvalitetssikret. Institutionen har redegjort for, at kvalitetssikringen af ophold i udlandet vil foregå efter en fast procedure. Det skal bl.a. ske ved, at der ved praktikforløb i udlandet skal underskrives en praktikkontrakt, som stiller samme krav som til en dansk virksomhed. Institutionen har redegjort for, at for at kvalitetssikre de fagelementer, som de studerende kan gennemføre i udlandet, foretager det internationale kontor en screening af den udenlandske institutions udbud af faget. Dermed er alle de udenlandske institutioner, som institutionen samarbejder med, screenet for at sikre niveau for og indhold af fagelementet. De studerende skal midtvejs- og slutevaluere studieophold i udlandet. Desuden vil der være en løbende vejledning fra fagkoordinatoren og det internationale kontor, hvis den studerende har behov for dette. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 16

17 Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af (Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har indsendt et høringssvar, og der redegøres for ændringer i rapporten efter høringssvaret i det følgende afsnit om sagsbehandling. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Mia Holm Andreasen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med panelet. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 17

18 Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget: Den 1. juni 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen: Den 1. oktober 2014 Institutionen har indsendt et høringssvar indeholdende nye oplysninger. Den samlede vurdering af ansøgningen, samt vurderingerne af de enkelte kriterier er ikke pba. høringssvaret ændret, og dermed vurderes rapporten efter høringssvar fortsat til et afslag. Dog er der ændret i selve vurderingsteksten under kriterium 2 og 4. Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde: Den 2. november 2014 Dokumentation samlet oversigt Ansøgning Studieordning Kriterium 4 Bilag K4.1.1a Struktur_ECTS-skema.pdf Bilag K4.2.1 Pædagogisk platform for Erhvervsakademi Aarhus.pdf Bilag K4.4.1 International partneroversigt_erasmus_maj 2014.pdf Bilag K4.6.1 Praktikvirksomheder AAMS forår 2014.pdf Bilag K4.6.2 Takkeannonce_jun13.pdf Bilag K4.6.3 Beskrivelse af Karriere Centret.pdf Bilag K4.6.4 Vejledning til praktikopfølgning og evaluering.pdf Bilag K4.6.5 Inspiration i forbindelse med praktikbesøg.pdf Bilag K4.6.6 Forventet form på jobsøgning, eksempel fra finansbachelor.pdf Bilag K4.6.7 Eksempel på Erhvervsakademiets folder om praktik.pdf Bilag K4.6.8 Eksempel på oplysningsfolder til studerende.pdf Bilag K4.6.9 Eksempel på oplysningsfolder til virksomheder.pdf Bilag K Produktionsteknolog Skema-og-definitioner.pdf Kriterium 5 Bilag K5.1.1 Kvalitetssystem for Erhvervsakademi Århus.pdf Bilag K5.2.1 Tilfredshedsundersøgelse Erhvervsakademier 2013.pdf Bilag K5.4.1 Eksempel på aftagerkontakt afrapportering mfø.pdf Bilag K5.6.1 Spørgeskema praktikvirksomheder.pdf Bilag K5.6.2 Spørgeskema praktik studerende.pdf Bilag K5.4.2 Fælles koncept for evaluering af uddannelserne med inddragelse eksterne eksperter Følgebrev med rektors godkendelse Tilbagemelding vedr. fejl og mangler Supplerende dokumentation Supplerende dokumentation Supplerende dokumentation Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus Side 18