HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. februar 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. februar 2011 Sag 239/2008 (2. afdeling) Niels-Henrik Rosenkrantz (advokat, dr. jur. Eigil Lego Andersen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 20. juni I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen og Oliver Talevski. Påstande Appellanten, Niels-Henrik Rosenkrantz, har principalt gentaget sin påstand. Niels-Henrik Rosenkrantz har subsidiært påstået, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han er berettiget til fradrag for de i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 tilskrevne renter af sit lån hos Jelax Stiftung, henholdsvis kr., kr. og kr., og at sagen hjemvises til ligningsmyndighederne til afgørelse af, i hvilke eller hvilket indkomstår fradragsretten kan udøves. Indstævnte, Skatteministeriet, har over for Niels-Henrik Rosenkrantz principale påstand påstået stadfæstelse og over for hans subsidiære påstand frifindelse. Anbringender Parterne er enige om, at den subsidiære påstand kun bliver aktuel, hvis Højesteret lægger til grund, at der blev etableret et reelt gældsforhold med pligt til at betale renter, men at Niels-

2 - 2 - Henrik Rosenkrantz som følge af udskydelse af forfaldstidspunktet alligevel er afskåret fra rentefradrag for årene Spørgsmålet i relation til den subsidiære påstand er, om fordringen på Niels-Henrik Rosenkrantz i givet fald er ophørt på grund af personsammenfald mellem kreditor og debitor (konfusion). Niels-Henrik Rosenkrantz har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at han ikke har overtaget kreditors rettigheder i låneforholdet efter Axel Rosenkrantz død, hvorfor låneforholdet ikke er ophørt ved konfusion. Jelax Stiftung var kreditor for lånet, og det forhold, at han var indsat som residualarving i Axel Rosenkrantz testamente, har ingen retsvirkning i relation til de for Jelax Stiftung gældende regler. En testator kan naturligvis begunstige en person ved testamente, uden at dette medfører, at vedkommende bliver begunstiget i en fond oprettet af den pågældende testator. Skal vedkommende begunstiges også i fonden, kræves egnede fondsretlige skridt, som da også er taget ved oprettelse af den nye fundats af 23. april 1998, som er det eneste grundlag for, at han kan begunstiges af fonden. Niels-Henrik Rosenkrantz er såkaldt skønsbegunstiget i Jelax Stiftung i kraft af og alene i kraft af den nye fundats. Testamentet er i så henseende uden betydning. Hertil kommer, at arvingsindsættelsen var uden betydning, da boet var insolvent. Skattemyndighederne har da heller ikke afkrævet ham boafgift i anledning af den hævdede overgang af fondsformuen fra Axel Rosenkrantz til ham. Selv om man måtte anse Jens Funch og Axel Rosenkrantz som de reelle ejere af aktiverne i Jelax Stiftung, herunder fordringen mod Niels-Henrik Rosenkrantz, og selvom man anså fordringen for ophørt ved Axel Rosenkrantz død eller som resultat af bobehandlingen, ville dette ikke føre til, at de før dødsfaldet påløbne renter, herunder de i nærværende sag omhandlede, ikke kunne fradrages. Der ville være tale om, at Niels-Henrik Rosenkrantz havde arvet tilgodehavendet i Axel Rosenkrantz (og eventuelt tillige Jens Funchs) bo. Det er ganske almindeligt forekommende, at der i et dødsbos aktiver indgår tilgodehavender ifølge lån til arvinger, og sådanne tilgodehavender arves af debitor. Det er ganske utvivlsomt, at der i denne situation er sædvanlig fradragsret for renter frem til udlægstidspunktet, hvor gæld og renter udlignes ved modregning i arv, og på den anden side kræves boafgift af arven, som også omfatter de påløbne renter.

3 - 3 - Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse over for den subsidiære påstand anført, at Niels-Henrik Rosenkrantz inden det aftalte indfrielsestidspunkt den 1. juni 1998 fik yderligere henstand i henhold til vilkårene i gældsbrevet af 28. maj 1998, således at forfaldstidspunktet og betalingen blev udskudt yderligere. Først i 1999 begyndte Niels-Henrik Rosenkrantz at betale, og i 2005 foretog han indfrielse. Såvel den 28. maj 1998 som på det senere betalingstidspunkt var gælden i realiteten ophørt ved konfusion. Långiverne (Jens Funch og Axel Rosenkrantz) var således afgået ved døden, og Niels-Henrik Rosenkrantz var trådt i deres sted som kreditor. Han var universalarving og havde også overtaget deres rettigheder i forhold til fonden i øvrigt helt uden om dødsboerne. Det kan ikke udløse et rentefradrag at betale (til sig selv), efter at gælden er ophørt ved konfusion. Supplerende sagsfremstilling Østre Landsrets dom af 14. januar 2005 Af landsrettens begrundelse i sagen om Jelax Stiftungs skattesubjektivitet fremgår bl.a. følgende: At en fond efter danske regler kan tillægges selvstændig skattesubjektivitet, forudsætter en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifterens formue. Landsretten må lægge til grund, at Axel Rosenkrantz i årene og Jens Funch i årene reelt udøvede en ejeres råden over fondskapitalen. Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på fondens vedtægter, som åbner mulighed for, at stifterne bevarer rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kan føres tilbage til stifterne, sammenholdt med udtalelsen fra advokat Markus Warger af 26. april 2000, hvoraf det fremgår, at der ikke efter liechtensteinsk ret gælder et krav om effektiv udskillelse. Hertil kommer, at blandt andet kredsen af fondsbegunstigede i medfør af vedtægternes 15 kan fastlægges i tillægsvedtægter. Den 25. september 1997 har Jens Funch på et møde med Frederiksberg Skattedirektorat forklaret, at de i henhold til tillægsvedtægten selv kunne træffe beslutninger om at disponere, og at de selv kunne trække på midlerne. Sagsøgerne har ikke, på trods af skattemyndighedernes opfordringer, fremlagt disse tillægsvedtægter. Af Funchs og Rosenkrantz skrivelse af 21. september 1997 til Jelax Stiftung fremgår det imidlertid, at Axel Rosenkrantz nevø, Niels Henrik Rosenkrantz, er indsat som andenbegunstiget i en tillægsvedtægt. Landsretten har endvidere lagt vægt på Jens Funchs detaljerede forklaringer til Frederiksberg Skattedirektorat ved de møder, som blev afholdt i andet halvår af 1997, samt på den hermed forbundne brevveksling. Jens Funch har blandt andet forklaret, at fuldmag-

4 - 4 - terne gav ham og Axel Rosenkrantz ret til at disponere over fondens konti, købe og sælge værdipapirer, uddele legater og træffe beslutning om lån, at de ikke selv har modtaget beløb fra fonden, da det ikke har været nødvendigt som følge af deres egne, gode indkomst- og formueforhold, at fondsbestyrelsens funktion alene har været at kontrollere, at regnskabet er til stede og udføre et overordnet opsyn med at vedtægterne overholdes, at alle beslutninger om tildeling af lån og legater er truffet af Rosenkrantz og Funch, at Hald, Rosenkrantz og Funch lige siden fondens oprettelse har været berettiget til at give instruktioner til forvaltningsfirmaet Treuhand om forvaltningen af fondens midler, og at Funch overfor skattevæsenet har forklaret, at fonden i Liechtenstein ikke har været orienteret om, hvorledes de 8 mio. kr., som blev overført til Danmark i foråret 1993, blev disponeret. Der foreligger således ikke regnskabsmæssige registreringer i fonden herom, og fondens regnskaber er da heller ikke, på trods af flere opfordringer, blevet fremlagt for skattemyndighederne. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at Funch og Rosenkrantz ved brev af 23. april 1993 kunne instruere Jelax Stiftung om at sælge omfattende aktiver, hvilket resulterede i en overførsel af ca. 8 mio. kr. til Danmark kort efter denne instruktion. Endelig er der lagt vægt på den af Jens Funch og Axel Rosenkrantz udarbejdede, udaterede erklæring om Jelax Stiftung. Heraf fremgår det blandt andet, at fondens midler fortsat skulle være til rådighed for stifterne som en økonomisk sikkerhed. Landsretten finder det herefter godtgjort, at der ikke er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifternes formue. Der er således ikke grundlag for at statuere, at Jelax Stiftung har haft selvstændig skattesubjektivitet i årene Jelax Stiftungs vedtægter Af en erklæring af 1. juni 2001 afgivet af Profile Management Trust reg. på vegne af Jelax Stiftung fremgår, at advokat Steffen Schleimann var protektor for Jelax Stiftung. Ved kendelse af 24. juli 2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2009 s H) pålagde Højesteret advokat Steffen Schleimann at afgive forklaring til brug for sagen om forhold, der var kommet til hans kundskab ved udøvelsen af hans virksomhed som advokat for Jens Funch og Axel Rosenkrantz og som protektor i og advokat for Jelax Stiftung, samt at give sagens parter en fuldstændig udskrift af Jelax Stiftungs vedtægter (Statuten) af 21. april Advokat Steffen Schleimann har herefter udleveret en fuldstændig udskrift af den engelske version af vedtægterne for Jelax Stiftung, hvoraf bl.a. følgende fremgår af en uautoriseret oversættelse: 1. Navn

5 - 5 - Under navnet JELAX-STIFTUNG eksisterer siden 21. oktober 1983 i henhold til art. 552 ff. i den Lichtensteinske Personog Selskabsret (PGR) en Stiftelse med selvstændig juridisk personlighed. 2. Hjemsted og værneting 2.1. Stiftelsens hjemsted skal være Vaduz i Fyrstendømmet Liechtenstein, hvor stiftelsen også skal have sit ordinære værneting. 4. Formål 4.1. Stiftelsens formål skal være den økonomiske understøttelse af medlemmerne af bestemte familier så vel som, supplerende, af naturlige og juridiske personer uden for familiekredsen. 8. Stiftelsens Ledelsesorganer Stiftelsens ledelsesorganer skal være - Bestyrelsen som det øverste ledelsesorgan - Protektor 9. Bestyrelsen 9.1. Bestyrelsen skal være Stiftelsens øverste Ledelsesorgan, som skal bestå af et eller flere medlemmer Indledningsvis udpeges Bestyrelsen af Stifteren i Stiftelsesdokumentet. Efter stiftelsen skal Bestyrelsen være berettiget til at udpege nye Medlemmer. I tilfælde af alle Bestyrelsens Medlemmers tilbagetræden, skal nye Bestyrelsesmedlemmer udpeges af den Fyrstlige Domstol, Vaduz efter forslag fra den Juridiske Repræsentant Fjernelse af Bestyrelsen, af enkelte Medlemmer og Suppleanter på foranledning af Stiftelsens Begunstigede ( 50, stk. 2 i loven om Treuhandsforetagender) skal udtrykkeligt være udelukket. 11. Protektor

6 Indledningsvis skal Protektor udpeges af Stifteren. Ved udpegelsen skal Protektor udpege sin efterfølger. Fjernelse fra embedet kan til enhver tid ske ved modstående akt af den, der har foretaget udpegelsen Protektor skal påse overholdelsen af Stiftelsens Fundats og generelt overvåge Stiftelsens forvaltning. Protektor har ikke repræsentationsret. Han skal være underlagt fuldstændig tavshedspligt For at sikre og dokumentere, at bestyrelsens beslutninger, herunder beslutninger om ydelse af legater/lån, sker overensstemmende med denne Fundats, kræver alle beslutninger om 1. Ændring af denne Fundats 2. Udpegelse af Begunstigede 3. Ydelse af legater/lån 5. Udpegelse af bestyrelsesmedlemmer 8. Stiftelsens opløsning Protektors skriftlige godkendelse. 12. Stiftelsens Begunstigede Stiftelsens Bestyrelse skal ved skriftligt dokument og med Protektors skriftlige samtykke udvælge og udpege Begunstigede i Stiftelsen blandt de nedenfor angivne klasser af Begunstigede: De nedenfor opregnede personer og deres descendenter uden hensyn til køn og alder Axel Rosenkrantz (adresse) Niels Henrik Rosenkrantz (adresse) Ingerlise Rosenkrantz (adresse) Nils Iver Rosenkrantz (adresse) De i 12.2 nævnte personers ægtefælle eller samlever, forudsat at han/hun samlever med sin ægtefælle eller samlever, eller enkemanden/enken efter sådanne personer Fysiske eller juridiske personer, organisationer og foreninger som forfølger humanitære formål og personer nomineret af nogen af de Begunstigede.

7 Fysiske eller juridiske personer, organisationer og foreninger som forfølger formål inden for medicinsk forskning især i områderne kredsløbsforstyrrelser i hjertet, kræft og sclerose Stiftelser eller Trusts etableret til fordel for fysiske eller juridiske personer som defineret foran Endvidere er det Stiftelsens formål at understøtte og bevare Rosenkrantz familiens tilknytning til ejendommen Liselund, herunder tilvejebringelse af kapital, om nødvendigt, til etablering af et selskab, som kan overtage ejendommen og ansvaret for dens fremtidige ledelse. 13. Almindelige Bestemmelser Stiftelsens Bestyrelse skal have den eksklusiv[e] ret til, sammen med Protektor, endeligt at udpege begunstigede. Sådanne udpegninger kan være genkaldelige eller uigenkaldelige. Sammen med udpegelsen som begunstiget bestemmes indholdet af begunstigelsen Under ingen omstændigheder skal e[t] juridisk krav, der kan gøres gældende ved domstolene opstå af en begunstigelse. Enhver disposition, med eller uden vederlag, over en begunstigelse er udelukket. 15. Pligt til at oplyse, Inspektionsret og Iagttagelse af Tavshed Efter skriftlig anmodning og så langt deres rettigheder angår, skal Stiftelsens Bestyrelse give Begunstigede, men ikke eventualbegunstigede, rimelige oplysninger om alle kendsgerninger og forhold og med passende mellemrum gøre beretning og aflægge regnskab og give dem adgang til indsigt for egen regning i forretningsbøger og papirer Skulle Stiftelsens Bestyrelse være af den opfattelse, at den ønskede information kan misbruges eller anvendes med en ikke tilladelig hensigt eller på en med Stiftelsens eller den Begunstigedes interesser afvigende måde, kan den ikke meddele oplysningerne. Alene Bestyrelsen afgør om disse forudsætninger er til stede Denne fundats, eventuelle Beistatuten og i det hele taget Stiftelsens faktiske eller retlige forhold må ikke bringe[s] til udenforståendes kendskab, medmindre Bestyrelsen enstemmigt anser dette for at være i Stiftelsens eller de Begunstigedes interesse. 20. Fortolkning af Fundatsen Denne Fundats skal fortolkes efter dens mening og formål Derved skal i tvivlstilfælde tages udgangspunkt i den formodentlige stiftervilje, hvorved skal henses til den efterfølgende udvikling. 21. Opløsning af Stiftelsen

8 I tilfælde af Stiftelsens opløsning skal Fondens midler anvendes i henhold til bestemmelserne om begunstigelse. I fravær af sådanne bestemmelser skal Bestyrelsen [v]edtage en resolution om midlernes anvendelse. En sådan resolution skal også vedtages enstemmigt. Niels-Henrik Rosenkrantz lån hos fonden Den 12. maj 1993 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter for Alm. Brand Bank A/S, Niels-Henrik Rosenkrantz og advokat Mads Gierding. Det fremgår af advokat Mads Gierdings referat af mødet, at man på mødet drøftede sikkerhedsstillelse over for Jelax Stiftung i forbindelse med, at fonden ydede et lån på kr. til Niels-Henrik Rosenkrantz. Han havde på det tidspunkt stillet et ejerpantebrev på kr. som sikkerhed over for Alm. Brand Bank, og man drøftede på mødet to forskellige modeller for Niels-Henrik Rosenkrantz betaling til og sikkerhedsstillelse over for Alm. Brand Bank. Begge modeller havde til formål, at ejerpantebrevet skulle udleveres til Jelax Stiftung, som herefter skulle have sikkerhed i ejerpantebrevet forud for banken. Det var dette ejerpantebrev, som den 27. maj 1993 fik en påtegning om, at meddelelser til kreditor skulle gives til Jelax Stiftung. På det tidspunkt var ejerpantebrevet forhøjet til kr. Ejerpantebrevet havde prioritet efter et privatlån på oprindeligt kr. og to lån til Nykredit (jordbrugslån) på tilsammen oprindeligt kr. Som nævnt i landsrettens dom blev der i april 1994 af Niels-Henrik Rosenkrantz og nogle selskaber givet Jelax Stiftung sekundær pant i effekter beroende i Amagerbanken. Den 13. februar 1989 fik Niels-Henrik Rosenkrantz tinglyst et ejerpantebrev på kr. i ejendommen Liselund. Ejerpantebrevet havde prioritet efter ovennævnte pantebrev på oprindeligt kr. Ved håndpantsætningserklæring af 16. oktober 1997 fik Jelax Stiftung primær håndpanteret i ejerpantebrevet til sikkerhed for skadesløs betaling af alt, som fonden måtte have eller få til gode hos Niels-Henrik Rosenkrantz, herunder renter og omkostninger af enhver art. Den 14. april 2005 blev ejerpantebrevets rente, som indtil da havde været variabel, fastsat til 20 %. De to ejerpantebreve, som lå til sikkerhed for Jelax Stiftungs lån, er flere gange påført rykningspåtegninger vedrørende ændringer i foranstående hæftelser som følge af omprioriterin-

9 - 9 - ger. Der er i den forbindelse fremlagt breve af 19. januar 2000, 3. juni 2003 og 12. december 2003 fra Niels-Henrik Rosenkrantz til Jelax Stiftung, hvor han anmodede fonden om at afgive rykningspåtegninger. I et brev fra november 2000 til Jelax Stiftung meddelte Niels-Henrik Rosenkrantz, at han ønskede at refinansiere sit lån og i den forbindelse indfri det aktuelle lån fra fonden. Ved brev af 21. februar 2003 anmodede Jelax Stiftung Niels-Henrik Rosenkrantz om ved underskrift bekræftet af en notar eller advokat at tiltræde, at lånet den 31. december 2002 var på i alt ,18 kr., hvilket Niels-Henrik Rosenkrantz gjorde den 12. marts Den 28. januar 2000 og den 24. april 2003 vurderede en ejendomskonsulent, at Liselund Gods ville kunne sælges til en kontantpris af kr. Der er fremlagt yderligere korrespondance vedrørende Niels-Henrik Rosenkrantz indfrielse af lånet, hvoraf bl.a. fremgår, at han den 13. januar 2005 meddelte fonden, at han kunne betale kr., og spurgte, om fonden kunne eftergive renter således, at betalingen i givet fald kunne ske til fuld og endelig indfrielse. Endelig er der fremlagt 18 breve fra perioden 24. maj 1993 til 18. januar 1998, hvor Niels- Henrik Rosenkrantz for de respektive perioder anmoder om, at renterne tillægges den samlede gæld på lånet. Skattesagerne I et brev af 15. juli 1999 gjorde advokat Steffen Schleimann på vegne af Niels-Henrik Rosenkrantz indsigelse imod den af Møn Kommune fremsendte agterskrivelse af 13. juni 1999 om bl.a. rentefradragene for indkomstårene 1996 og Det fremgår af advokat Steffen Schleimanns brev, at han den 31. maj 1999 havde påklaget kommunens ændrede skatteansættelse for 1995.

10 Ved brev af 14. oktober 1999 ændrede Møn Kommune Niels-Henrik Rosenkrantz skatteansættelser for indkomstårene 1996 og 1997, idet kommunen bl.a. ikke godkendte fradrag for forrentning af lån hos Jelax Stiftung. Skatteankenævnet for Møn Kommune udarbejdede den 6. marts 2000 en sagsfremstilling vedrørende Niels-Henrik Rosenkrantz klage over Møn Kommunes ændringer i skatteansættelserne for 1996 og Under afsnittet Nævnets vurdering anføres bl.a., at nævnet på det foreliggende grundlag ikke kunne afgøre, om der er tale om en reel gældsforpligtelse eller et helt eller delvist arrangeret proformalån. Med henvisning til Østre Landsrets dom af 14. januar 2005 har Skat med virkning for 2001 og frem anset Niels-Henrik Rosenkrantz for skattepligtig af skønsmæssigt opgjorte renteindtægter for Jelax Stiftung. Man har herved anført, at den uindskrænkede rådighed over kapitalen i fonden må antages at være overgået til Niels Henrik Rosenkrantz efter Axel Rosenkrantz død. Skat har givet tilsagn om, at skatteansættelserne vil blive genoptaget, hvis Niels-Henrik Rosenkrantz får helt eller delvis medhold i denne sag. Andre oplysninger Niels-Henrik Rosenkrantz skrev ved brev af 25. marts 2009 til Jelax Stiftung. I brevet er bl.a. anført: If I am a beneficial from the Jelax-Stiftung I would very much like to have my name removed as soon as possible, as long as my wife baronesse Ingelise Rosenkrantz may be a beneficial. Den 8. oktober 2009 blev der afholdt et møde i advokatfirmaets Nielsen Nøragers kontor. I mødereferatet hedder det bl.a.: Deltagere: Sandro Prete (SP), Jelax Stiftung og First Adv[i]sory Group mag.jur. Stephan Kaufmann (SK), First Advisory Group Niels Henrik Rosenkrantz (NHR)

11 Advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen (ELA) Rechtsanwalt, lic.jur. Claudio A. Frick (CAF) SP angav, at han har været involveret i Jelax Stiftung siden Han har ikke personligt kendt hr. Hald, Hr. Funch eller hr. Axel Rosenkrantz. Jelax Stiftung er en skønsbaseret ( discretionary ) fond og kan ikke modtage instrukser fra NHR. NHR er ikke i førersædet og betragtes ikke som klient. SP og SK fremlagde et dokument (kopi vedhæftet dette referat), som angiver Jelax Stiftungs nettoformue pr. udgangen af hvert år fra 1998 til Dokumentet viser endvidere udlodninger foretaget til NHR eller til NHR i forening med andre med angivelse af valuta og anmodning. Modtageren er anført enten som F, F+1, F+1+1 eller L. F betyder NHR (F står for Far ) og F+1 betyder NHR og en yderligere person, og F+1+1 betyder F plus to andre personer. Det er ikke tilladt for Jelax Stiftung at oplyse, hvem disse yderligere personer er. L står for Liselund og er et beløb betalt for at støtte vedligeholdelsen af Liselund. På ELA s spørgsmål tydeliggjorde SP og SK, at dokumentet ikke viser udlodninger til nogen andre og at det ikke er tilladt for Jelax Stiftung at give oplysninger til NHR om udlodning til andre. Jelax kan ikke oplyse identiteten af andre begunstigede, ej heller kan Jelax Stiftung give oplysning om størrelsen af udlodninger til tredjemand, selv om tredjemands identitet ikke røbes. ELA oplyste, at der forelå beviser i sagen om udlodninger til adskillige andre personer af de midler (2 mio CHF) som blev overført til Danmark og om Jelax eftergivelse af gæld ifølge lån ydet til personer af disse midler. Jelax Stiftung er rede til at udfærdige en ny version af dokumentet, der viser betydningen af forkortelserne F, F+1, F+1+1 og L og med tilføjelse af, at der ikke udestår yderligere udlodninger til NHR. NHR oplyste, at F+1 betyder ham og hans hustru og F+1+1 betyder ham, hans hustru og deres søn. Hvad angår spørgsmålet, om der havde været udlodninger til NHR før 1998, bekræftede SP, at det ikke var tilfældet. NHR blev først begunstiget i ELA påpegede, at før den nye fundats i 1998 var identiteten af de begunstigede angivet i Beistatuten som vi ikke har. SK og CAF påpegede, at hvis NHR havde været indsat som begunstiget i Beistatuten, ville han have været berettiget til at modtage en positiv bekræftelse herpå. Det er ikke muligt at få en negativ bekræftelse, men det er korrekt at slutte fra det faktum, at NHR ikke kan tillades at se de tidligere Beistatuten, at han ikke er nævnt i dem og derfor ikke var begunstiget før 1998, da den nye fundats blev udarbejdet.

12 SP tilkendegav, at Jelax Stiftungs bestyrelse udførte sine opgaver ihukommende hvad oprindelig de tre herrer, så to af dem og til sidst den længstlevende Axel Rosenkrantz havde tilsigtet. SP tilkendegav, at i henhold til Liechtensteinsk lov kunne de ikke røbe om Axel Rosenkrantz, da han levede, var i stand til at kontrollere stiftelsen. Men både SK og CAF bekræftede, at der efter Liechtensteinsk ret ikke er muligt at arve en stifters ret til kontrol/ret til tilbagekaldelse af stiftelsen. ELA spurgte om lånet ydet af Jelax til NHR var på armslængde. SP tilkendegav, at lånet var klart på armslængde, ELA spurgte om han kunne bekræfte dette skriftligt, men SP svarede, at det ikke var muligt. ELA spurgte SP om han kunne afgive vidneforklaring for den danske Højesteret. SP sagde, at det kunne han ikke, hvilket SK bekræftede. Det dokument, som blev udleveret på mødet, har følgende indhold: Balance sheet Distributions as per currency amount date amount to request DKK GBP F (*) DKK DKK F (*) CHF F verbally DKK CHF F verbally DKK DKK CHF F+1 verbally EUR F+1 verbally DKK CHF F+1+1 verbally EUR F+1+1 verbally DKK DKK DKK L written L CHF F+1 written DKK EUR F+1 verbally EUR EUR (*) distribution to cover travel expenses As per today s date there are no pending requests and/or distributions from/to Nils Henrik Rosenkrantz and/or Liselund.

13 Det er oplyst, at L står for Liselund. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Niels-Henrik Rosenkrantz og advokat Mads Gierding. Der er endvidere afgivet forklaring af advokat Steffen Schleimann og advokat (Rechtsanwalt) Claudio Frick. Niels-Henrik Rosenkrantz har supplerende forklaret, at mødet i april 1998, som advokat Schleimann har forklaret om, fandt sted i lufthavnen i Zürich. Opholdet i lufthavnen varede i alt halvanden time. Axel Rosenkrantz var på daværende tidspunkt meget svagelig, og han kunne ikke gå selv. Niels-Henrik Rosenkrantz deltog ikke i selve mødet. Advokat Schleimann ledsagede dem på flyrejsen derned. Mødet mellem Schlachter, Axel Rosenkrantz og advokat Schleimann tog højst 20 minutter. Niels-Henrik Rosenkrantz havde ikke efterfølgende noget selvstændigt møde med Schlachter eller andre repræsentanter for fonden. Han har modtaget uddelinger på CHF. Beløbene dækkede hans rejseomkostninger i forbindelse med møder afholdt i Liechtenstein. Han deltog i hvert fald i to møder vedrørende låneomlægningen. Beløbet på CHF dækker i alt mellem 5 og 6 møder, hvor han har fået dækket omkostningerne. Et hotelværelse i Vaduz koster minimum CHF. Han er bekendt med, at hans søn har fået i hvert fald to legater fra fonden. Sønnen har selv indgivet ansøgninger herom. Han er overrasket over de beløb, som advokat Schleimann har oplyst. Han har ikke givet samtykke til legaternes udbetaling. Det kan ikke have været hans ansøgning, der i sin tid blev sendt til advokat Schleimanns kontor. Han har ikke haft nogen indflydelse på udfærdigelsen af de nye fondsvedtægter. Han kan ikke huske, hvornår han første gang fik at vide, at han i henhold til vedtægterne havde status som begunstiget. Han var ikke klar over det, da han rejste hjem fra mødet i Zürich, men han havde en ide om, at han var begunstiget, da han havde fået et lån, og da han ikke gik ud fra, at man kunne låne penge fra fonden, hvis man ikke var begunstiget. Han er først blevet sikker på, at han er begunstiget i henhold til fondsvedtægterne, da han i går blev gjort bekendt med indholdet af vedtægterne.

14 Da han i sin tid afgav forklaring for skifteretten på Frederiksberg, mente han nok, at han var begunstiget, men ikke anden begunstiget. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, og ved stadig ikke, hvad det betyder at være anden begunstiget. Foreholdt landsrettens dom, hvoraf det fremgår, at han har forklaret, at han i tiden mellem Funchs og Rosenkrantz død ikke har været i Liechtenstein, og at Axel Rosenkrantz heller ikke har været det, har han forklaret, at han ikke fandt det naturligt at nævne, at han havde været i Zürich. Han har ansøgt om uddelinger fra fonden i forbindelse med møder med fondsbestyrelsen. Disse ansøgninger har ikke været vedlagt rejseregnskab. Med hensyn til den bestemmelse i fondsvedtægten, hvoraf fremgår, at bestyrelsen efter skriftlig anmodning skal give begunstigede, men ikke eventualbegunstigede, rimelige oplysninger, så langt deres rettigheder angår, har han forklaret, at han aldrig har bedt om at se fondens regnskaber. Han var ikke bekendt med, at han havde en sådan ret til aktindsigt. Det er ikke er ham, der har udfærdiget fuldmagterne til bobestyrer, advokat Bent-Ove Feldung. Han har blot skrevet dem under. Han har ikke diskuteret fuldmagterne med nogen. Han ved ikke, hvorfor der blev givet afslag på anmodningen om aktindsigt i regnskaberne. Han har ikke forsøgt at påvirke nogen til at undlade at give aktindsigt i fondens materiale. Han har ikke indgivet en ansøgning om gældseftergivelse for så vidt angår hele gælden til fonden. Årsagen hertil var, at han anså det for helt urealistisk at opnå gældseftergivelse, navnlig under henvisning til gældens størrelse og den omstændighed, at fonden havde fuld sikkerhed for lånet i form at et ejerpantebrev på 11 mio. kr. Han anser det for mere naturligt, at der blev givet gældseftergivelse til de øvrige familiemedlemmer, idet der ikke var oprettet gældsbrev på mange af disse låneforhold, og da det drejede sig om væsentligt mindre beløb. Hans overværelse af de andre familiemedlemmers vidneforklaringer fik ham ikke til at ændre opfattelse for så vidt angik muligheden for at få gældseftergivelse. Han begyndte først at betale af på lånene i Baggrunden herfor var, at hans likviditet nu tillod det. Det kan godt passe, at lånet blev udbetalt ratevis over tre gange. Han kan dog ikke huske datoerne herfor. Vedrørende gældsbrev, fuldmagt og allonge til ejerpantebrev, alle dateret 27. maj 1993, forklarede han, at de første kr. var udbetalt til ham, før dokumenterne blev underskrevet. De kr. skulle bruges til betaling af restancer. Han er næsten

15 sikker på, at de følgende to udbetalinger var klausuleret, da Jelax Fonden fik pant i Marieholm-koncernens aktiver i SJL-banken. Erklæringerne til Jelax Stiftung om, at de påløbne renter skulle tillægges den samlede gæld på lånene, overbragte han til Jens Funch. Baggrunden for, at han fik advokat Schleimann som advokat i skattesagen, var, at han havde Mads Gierding som advokat, men at denne ikke tog sig af skattesager. Advokat Gierding henviste til sin kompagnon, advokat Schleimann. Schleimanns bistand bestod i at gøre indsigelse mod den af Møns Kommune fremsendte agterskrivelse som sket i brevet af 15. juli 1999, og derudover deltog han i et møde med kommunen. Han kan ikke huske, om brevet blev skrevet før mødet eller omvendt. Baggrunden for, at han ophørte med at bruge advokat Schleimann, var formentlig, at Mads Gierding flyttede til et andet kontor. Advokat Gierding mente herefter, at han skulle bruge en advokat fra dette kontor. Det ønskede han imidlertid ikke, og han valgte herefter advokat Stroebel til at føre skattesagen. Han blev ikke overrasket over at se, at han var begunstiget i henhold til fondsvedtægterne. Han er ikke i besiddelse af kopier af sine legatansøgninger, som blev udarbejdet på stedet i Liechtenstein. Han har ikke selvangivet legaterne. Baggrunden herfor var, at han efter Østre Landsrets dom, som fastslog, at fondens midler var hans egne, ikke fandt grundlag for det. Han har formentlig også fået udbetalt legater inden landsrettens dom. Forhandlingerne om forlængelsen af lånet blev ført med Schlachter, som fastsatte rentesatsen på 5 %. Schlachter har ikke antydet, at lånet ville kunne eftergives. Schlachter optrådte i særdeleshed som kreditor. Han havde selv foreslået en rentesats på 4 %. Advokat Mads Gierding har supplerende forklaret, at han blev advokat for Niels-Henrik Rosenkrantz og Svend Nyholm samt deres selskaber engang i firserne. Derefter havde man løbende kontakt. I 1992 blev den økonomiske situation i selskaberne meget anstrengt. Man havde engagementer med tre banker, Alm. Brand Bank, Amagerbanken og Unibank. Disse havde alle opsagt deres engagementer og krævet diverse lån indfriet. Dette var særligt belastende for Niels-Hen-

16 rik Rosenkrantz og Svend Nyholm, da de havde påtaget sig personlig hæftelse i forhold til lånene. Marienholm-koncernen havde desuden overtaget en grund i 1992, som viste sig at være forurenet. Dette medførte, at Unibank krævede lånet hertil indfriet. Herefter blev grunden solgt og lånet indfriet. Terminerne for december 1992 var ikke betalt. Der var mange møder både på Liselund og med Alm. Brand Bank og Amagerbanken for at finde en løsning. Bankerne havde sikkerhed både i selskaberne og i personlige ejendele hos Niels-Henrik Rosenkrantz og Svend Nyholm. Efterfølgende blev der lavet en omprioritering på Liselund i Der skulle altså penge ind i selskaberne. Tidligt i 1993, mellem marts og april, blev vidnet kontaktet af Rosenkrantz, som oplyste, at der muligvis ville kunne skaffes midler fra Jelax Stiftung. Før mødet i Alm. Brand Bank den 12. maj 1993 holdt han et møde med Niels-Henrik Rosenkrantz og Jens Funch. Mødet fandt sted i et sommerhus i Nordsjælland, og formålet var at undersøge, om der kunne gives et lån gennem Jelax Stiftung. Der blev ikke givet noget endeligt tilsagn. Når han deltog i mødet, var det nok, fordi han allerede var involveret i at finde en løsning med bankerne. Det havde været et stort problem, såfremt der ikke var kommet et lån i stand. På mødet deltog Axel Rosenkrantz, Jens Funch, Niels-Henrik Rosenkrantz og vidnet selv. Mødet, og i det hele taget lånet fra Jelax Stiftung, var ikke den første mulighed, man havde undersøgt. Der var med bankerne blevet talt om indefrysning af engagementer. På mødet var der ud over almindelig kaffesnak tale om en løs præsentation af mulighederne omkring lånet. Jens Funch og Axel Rosenkrantz kunne ikke sige noget endeligt. Dette skulle ske gennem advokat Pontoppidan, som repræsenterede Jelax Stiftung i Danmark. Axel Rosenkrantz og Jens Funch sagde, at han skulle tale med advokat Pontoppidan om vilkårene for et eventuelt lån. Han husker ikke, om det præcise lånebeløb blev nævnt, men det vil være imod formodning, hvis ikke der er blevet nævnt et bestemt beløb. Det lå dog fast, at der var tale om et stort lån. Mødet fandt sted mellem marts og april, måske i starten af maj. Han afholdt herefter i hvert fald to møder med advokat Pontoppidan på dennes kontor angående lånet. Man drøftede vilkårene for lånet. Advokat Pontoppidan var hård at forhandle med, og det tilkom ikke Niels-Henrik Rosenkrantz at stille krav til lånet. Man forsøgte at opnå en lavere rente, da 12 % syntes af meget, eftersom renteniveauet for pantebreve dengang var på

17 %. Pontoppidan krævede sikkerhed, såfremt Jelax Stiftung skulle låne pengene ud. Der skulle derfor frigøres et ejerpantebrev, som på daværende tidspunkt lå i Amagerbanken, der havde primær pant i godset. Derudover krævede Pontoppidan, at der også blev givet sekundær pant i nogle af de pantsætninger, som Amagerbanken havde. Dette var de ikke begejstrede for i banken. Han og Niels-Henrik Rosenkrantz krævede, at renterne kunne tilskrives hovedstolen. På grund af den ringe likviditet i Marienholm-koncernen var dette et helt grundlæggende krav, hvilket også affødte, at Pontoppidan krævede sekundære pantsætninger. Det var først i sommeren 1993, at man kom ind i en ny bank og fik mere likviditet. Det er hans indtryk, at advokat Pontoppidan kommunikerede med Jelax Stiftung, det vil sige folkene i Liechtenstein. Det var i hvert fald ikke Axel Rosenkrantz og Jens Funch. Det var fra bestyrelsen i Liechtenstein, at advokat Pontoppidan skulle have sin tilladelse. Det lå i luften, men han erindrer ikke, at advokat Pontoppidan har sagt noget præcist herom. Foreholdt, at han i landsretten forklarede, at det var Pontoppidan, der senere forlangte, at der blev givet sekundær pant i effekter, har han forklaret, at udsagnet afspejler, at der var flere møder, herunder telefonmøder, hvor man diskuterede vilkårene for lånet. Der var i det hele en masse snak, også med bankerne, for at få lånet til at falde på plads. Mødet i Alm. Brand Bank blev afholdt den 12. maj Mødet fandt altså sted efter det første møde med Pontoppidan. Vilkårene omkring lånet var endnu ikke på plads på dette tidspunkt. Han bekræfter, at han skrev til vitterlighed på skødet i forbindelse med salget af Liselund Gl. Slot. Han kom ind i denne sag i midten af 1990 erne. Der var en selvejende institution, et museum, på slottet, som man havde en meget ringe lejekontrakt med. Ejendommen bestod af en grund, bygninger samt en masse museumsinventar. Ideen var, at man skulle sælge slottet til museet, fordi lejekontrakten var så dårlig, og fordi man ikke kunne lave noget andet på ejendommen. På et tidspunkt blev der afholdt et møde med advokat Stig Bigaard, idet der skulle fremskaffes midler til indfrielse af lånet til Jelax Stiftung. Stig Bigaard repræsenterede museet på Liselund Gl. Slot.

18 Jelax Stiftungs panteret fra 1993 omfattede også Liselund Gl. Slot. For Niels-Henrik Rosenkrantz var det afgørende, at salget af Liselund Gl. Slot ville give tilstrækkelige midler til at indfri lånet til Jelax Stiftung. Det blev derfor anført over for køber, at hvis ikke man kunne fremskaffe midler til handlen, kunne køberen overtage lånet delvist. Jelax Stiftung hørte til i LTG Bank, og det blev derfor drøftet med Stig Bigaard, hvorvidt der skulle tages kontakt til banken med henblik på overtagelse af lånet. Det endte dog med, at Kulturministeriet købte slottet i stedet. Han har haft meget kontakt med Niels-Henrik Rosenkrantz igennem de snart 30 år, han har fungeret som advokat for ham. Han er ikke bekendt med, at Niels-Henrik Rosenkrantz skulle have beføjelser i forhold til Jelax Stiftung i dag, og heller ikke, at han skulle have haft nogen beføjelser i forhold til fonden på et tidligere tidspunkt. Det er hans klare indtryk, at lånet, der blev indgået med Jelax Stiftung i 1993, var reelt. Ellers ville der ikke være blevet forhandlet omkring lånevilkårene som sket. Han har ikke har udført opgaver for Niels-Henrik Rosenkrantz siden salget af Liselund Gl. Slot i Han har primært haft opgaver for Marienholm-koncernen, og disse er nu overtaget af en anden advokat. Advokat Steffen Schleimann blev bragt ind i forbindelse med oprettelsen af et testamente for Axel Rosenkrantz, fordi Scleimanns speciale er arveret. Hans eget speciale er finansiering i bred forstand. Schleimann og han ophørte med at være kompagnoner i Foreholdt advokat Schleimanns klage af 15. juli 1999 til Møn Kommune vedrørende ændring af Niels-Henrik Rosenkrantz skatteansættelse for årene 1996 og 1997 har han forklaret, at Schleimann udtrådte af partnerkredsen i 1998 eller ved udgangen af dage efter brevet af 15. juli 1999 flyttede hans arbejdsplads til Kalvebod Brygge uden Steffen Schleimann.

19 Advokat Steffen Schleimann var også skatteadvokat. Det er derfor naturligt, at Steffen Schleimann har tilskrevet skattemyndighederne i andre sager, således også i starten af denne sag i forhold til kommunen. Han har sandsynligvis anbefalet Steffen Schleimann i forbindelse med oprettelsen af Axel Rosenkrantz testamente, men han har ikke anbefalet advokat Schleimann i forbindelse med skattesagen. Niels-Henrik Rosenkrantz var sandsynligvis bekendt med, at han ikke beskæftigede sig med skatteret, mens dette var Schleimanns speciale. Foreholdt brev af 10. marts 1998 fra advokat Schleimann til Johannes Ditmar Hansen bilagt et brev fra advokat Schleimann til Unibank, hvor advokaten bl.a. anmoder om, at banken sender kontoudtog til Jelax Stiftung, har han forklaret, at han ikke har set brevet før. Han havde ikke kendskab til, at advokat Schleimann skulle have repræsenteret Jelax Stiftung. Han synes ikke, at det er underligt, at advokat Schleimann har skrevet disse breve, da han ikke kender baggrunden herfor. Han har heller ikke senere fået kendskab til sagen, ud over hvad han har kunnet læse ud af dommen fra Østre Landsret. Det undrer ham ikke, at han ikke har kendskab til sagen, da han heller ikke har kendskab til alle andre sager på kontoret. Han har ikke drøftet andet end sin egen rolle i sagen med Niels-Henrik Rosenkrantz. Han har kun kendskab til advokat Schleimanns dispositioner i forhold til, hvad han har kunnet læse ud af dommen. Der bestod ikke en interessekonflikt, såfremt advokat Schleimann har repræsenteret Jelax Stiftung imod Johannes Ditmar Hansen. Han ved heller ikke, om advokat Schleimann vidste, at han havde repræsenteret Niels-Henrik Rosenkrantz i forbindelse med optagelse af lånet ved Jelax Stiftung. Advokat Steffen Schleimann har forklaret, at han har været advokat siden Han har delt kontor med advokat Mads Gierding i ca. 10 år. Deres samarbejde sluttede i 1998 eller Med hensyn til samarbejdets ophør er det, som advokat Mads Gierding har forklaret, korrekt. Han har ydet advokatbistand for Jens Funch, der kontaktede ham med henblik på afklaring af nogle familie- og arveretlige spørgsmål opstået i forbindelse med, at Jens Funch indgik registreret partnerskab med Axel Rosenkrantz. I den forbindelse havde han et møde med Jens Funch. Efter hans erindring blev der ikke talt om Jelax Fonden ved den lejlighed. Det var

20 Mads Gierding, der formidlede kontakten mellem ham og Jens Funch. Axel Rosenkrantz var Mads Gierdings klient. Jens Funch og Axel Rosenkrantz indgik registreret partnerskab i oktober Han har ikke haft kontakt med nogen af de involverede parter, det vil sige Jens Funch, Axel Rosenkrantz og muligvis også Lauritz Hald, før 1997/1998, og han har heller ikke forud for dette tidspunkt haft noget med Jelax Stiftung at gøre. Efter Jens Funchs død oprettede vidnet testamente for Axel Rosenkrantz. Han har formentlig haft drøftelser med Axel Rosenkrantz forud for oprettelsen af testamentet, men han husker ikke nærmere detaljer herom. Det midlertidige testamente, der omtales i testamentet, siger ham ikke noget. Han har ikke ydet bistand i forbindelse med oprettelsen af det gensidige testamente af 2. maj Han ved ikke, om han bistod i forbindelse med Jens Funchs død, f.eks. med anmodning om privat skifte. Han har ikke ydet bistand i forbindelse med udarbejdelsen af vedtægterne for Jelax Stiftung af 21. april Udkastet forelå allerede, da han blev bedt om at blive protektor for fonden. Han har helt sikkert gennemgået vedtægterne med Axel Rosenkrantz. Han kender ikke noget til de tidligere fondsvedtægter, og han ved ikke, hvorfor de blev ændret. Det var Axel Rosenkrantz, der bad ham om at blive protektor for fonden. Da Jens Funch døde, kontaktede Axel Rosenkrantz ham og fortalte, at der var et problem med nogle lån, som Jens Funch havde administreret på vegne af fonden. Han påtog sig i den forbindelse at skrive til låntageren og gøre opmærksom på, at al fremtidig korrespondance skulle foregå direkte til fonden. Han sendte kopi af sin korrespondance til banken og til fonden. Korrespondancen med låntagerne fortsatte også efter Axel Rosenkrantz død, da vidnet blev kontaktet af fonden, der bad ham følge op i forhold til nogle få låntagere. Han kan ikke huske præcis hvem, men det var primært medlemmer af Halds familie. Han er ikke klar over, om han var fondens første protektor. Han er ikke i sit hverv som protektor underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra Niels-Henrik Rosenkrantz. Axel Rosenkrantz bad ham om at påse, at vedtægterne blev overholdt, og at der blev aflagt regnskab for fonden i overensstemmelse med vedtægterne. Han skal tiltræde, at det, fonden beslutter, er i overensstemmelse med vedtægterne, men han skal ikke på nogen måde følge Niels-Henrik Ro-