dm faktor 4 Skyldnere kan få slettet studiegælden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm faktor 4 Skyldnere kan få slettet studiegælden"

Transkript

1 dm faktor 4 NR MAJ 2013 SEKTOREN FOR HONORAR- OG TIMELØNNEDE, DELTIDSANSATTE OG ARBEJDSSØGENDE De spænder vognen for hesten 39 Skyldnere kan få slettet studiegælden 40 Analyse: Ledige finder arbejde ved dagpengestop 42 Jobskifte kan give pensionsvirvar 43 Skyldnere kan få slettet studiegælden Advokat og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Line Barfod opfordrer langtidsledige til at få undersøgt, om de kan få eftergivet studiegælden. Side 40-41

2 38 af Hanne Veber, medlem af redaktionsudvalget Listen over dilemmaer vokser Akademikerledigheden var pr på personer. Det er en ledighed på 5,1 procent. Det ville under normale omstændigheder ikke være nogen katastrofe. Men omstændighederne er ikke længere normale. Vi har et tvedelt arbejdsmarked for akademikere. Et med ordinære job, hvor en klasse af fastansatte en gang imellem bytter pladser, og et med kortvarige job og tidsbegrænsede projektansættelser, hvorfra folk undervejs udstødes og genansættes indtil de udstødes endeligt, når de aldersmæssigt har passeret de 50. Kløften mellem de to arbejdsmarkeder er voksende, i takt med at der bliver færre ordinære job og flere af den midlertidige slags. Samtidig er dagpengesystemet, som skulle fastholde folk på arbejdsmarkedet i perioder med ledighed, beskåret forfra og bagfra, hvilket forstærker udstødelsen og udvider den til også at omfatte yngre akademikere. Alene i de første måneder af 2013 mistede lidt over akademikere dagpengeretten, heraf 250 dimittender. Yderligere akademikere vil falde ud af dagpengesystemet gennem de næste par måneder. Ud over personlige tragedier for de enkelte springer to ting i øjnene. Den ene er det forhold, at et stort antal akademikere, som HAR job, knokler livet af sig med arbejdsuger på over 57 timer. De er ansat ved universiteter og institutioner i mange forskellige typer stillinger, og de skiftes til at gå ned med stress og mistet arbejdsevne. De melder samstemmende, at de ikke tør klage til deres ledere af frygt for ikke at blive genansat eller blive fyret i næste nedskæringsrunde. Kunne man ikke ansætte nogle af de mange højt kvalificerede ledige til at udføre de groteske mængder af overarbejde? Det andet absurde forhold handler om spild af intellektuelle ressourcer. I et land, som påstår at skulle leve af et højt uddannelsesniveau og kvalificeret knowhow, smider man uden videre tusindvis af højtuddannede på møddingen, uden at de ansvarlige politikere og ledere løfter et øjenbryn. En undersøgelse foretaget af en gruppe økonomiprofessorer i Aarhus (omtalt i Weekendavisen) peger på det alvorlige i, at store grupper af ældre akademikere går tabt, folk, som gennem et langt liv har opbygget ekspertise, som kunne være kommet samfundet til gode, men som forsvinder, i takt med at de erfarne akademikere udstødes fra arbejdsmarkedet, selv om de fleste gerne ville forblive i arbejde år mere. Ud over den misrøgt af viden, som sker, sender det et signal til de unge om, at opbygning af viden ikke længere tæller, når man skal frem på det akademiske arbejdsmarked. Statsrevisorerne har kritiseret mange af universiteterne for ikke at levere forskningsbaseret undervisning. Vi er endt med et system, hvor undervisningen i stigende grad varetages af timelærere uden forskningsret, hvor fordybelse er blevet et fyord, og hvor reformivrige politikere agiterer for, at de unge skal hastes gennem studierne med rekordfart. Her skal ikke spildes tid på nørdet tænkning og opbygning af viden for videns egen skyld. Det, som tæller, er evnen til at overleve i et system, hvor selviscenesættelse, omstillingsparathed og konformitet er i fokus. De unge fuldmægtige, adjunkter, postdocer og projektansatte er ikke kyniske, når de åbent erkender disse forhold. De er sørgeligt realistiske. Ingen af dem vil stå åbent frem og lægge navn og rygte til fortællingen om forholdene. Det siger noget om, hvor langt det akademiske arbejdsmarked er kørt af sporet. Faktor 4 er sektorblad for honorarog timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM. Bladet udkommer fire gange om året. Næste nummer udkommer 13. september 2013 Redaktion: Hanne Veber Ole R. Kentmark Peter Magnussen Jakob W. Buhl Jacob Juul Inger Birte Velling Inger Staahl Jensen Brita Søndergaard Redaktionssekretær: Martin Ejlertsen Forsidebillede: Polfoto

3 af Lasse Højsgaard foto: Privat 39 De spænder vognen for hesten Regeringens politik og retorik i forhold til ledighedsproblemet vidner om en skarp højredrejning, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Der var engang, ledighed var et samfundsanliggende. Et tilbagevendende problem, skabt af kriser og konjunkturer, som det offentlige måtte løse og afbøde følgerne af. Men den tid er forbi, konstaterer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. En neoliberalistisk bølge, der er skyllet ind over landet, har gjort ledighed til et spørgsmål om individer, der ikke er tilstrækkeligt motiverede for at finde arbejde. Der er sket fundamentale ændringer i den måde, vi italesætter de ledige og samfundsproblemerne på. Før i tiden blev de ledige ramt af konjunkturer, men nu er det nærmest, som om arbejdsmarkedet bliver ramt af de ledige. Man taler i omvendte kausalkæder, hvor vognen spændes foran hesten, siger Henning Jørgensen. Der er råd Retorikken høres tydeligst fra erklærede liberalister, for eksempel i Liberal Alliance. Men det er ikke så meget de skingre angreb, der bekymrer Jørgensen. Han finder det langt mere sigende, hvad regeringspartierne foretager sig politisk, og måden de argumenterer for det. Alle siger, at det skal kunne betale sig at arbejde argumentationen er den samme fra SF og helt ud på højrefløjen. I dag er der ingen diskussioner hverken hos SF, Socialdemokraterne eller Radikale om ulighed og retfærdighed. Det handler kun om, at man skal gøre op med dem, der bare vil slænge sig i den offentlige hængekøje, siger Henning Jørgensen og henviser mere konkret til stramninger på dagpengeområdet og kontanthjælpsreformen. Regeringen forklarer stramningerne med den aktuelle økonomiske situation. Men det argument køber Henning Jørgensen ikke. De bruger den søforklaring, der hedder, at der ikke er penge i kassen. Men faktum er, at dansk økonomi har det vældig godt. Underskuddet på statsbudgettet er ikke bekymrende stort, og Danmark er privilegeret med nogle enorme Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. pensionsfonde, der sikrer os statsindtægter mange år frem. Så der er ikke en nødvendig politik, som Bjarne Corydon taler om. Der er nogle fortolkningskampe, og her har regeringen valgt af, at den solidariske kontrakt, som velme dig! Her har man jo virkelig en følelse at gå mod højre. færdsstaten hviler på, er ved at krakelere, siger Klaus Rasborg. Revner i solidarisk kontrakt Han vurderer, at konsekvenserne af Lektor og sociolog Klaus Rasborg fra Institut for Samfund og Globalisering på bliver en større psykisk belastning for den skærpede retorik er, at ledigheden RUC har forsket i individualiseringen i den enkelte. Men han mener omvendt samfundet, og han ser de samme tendenser som Henning Jørgensen. finde arbejde. ikke, at presset øger motivationen for at Individualiseringen af velfærdsstatens kollektive form for solidaritet er sær- fleste danskere vil jo gerne arbejde, også Umiddelbart tror jeg det ikke. For de lig tydelig i den neoliberale diskurs, for selv om den økonomiske fordel måske eksempel når Joachim B. Olsen personliggør ledighed til at være et spørgsmål om, vis ringe. Og det vil de, fordi der er andre for visse lavtlønsgrupper er forholds- at du har bare at tage fra København til faktorer end lønnen, der spiller en rolle, Nordjylland, hvis det er der, der er et job, nemlig indhold i hverdagen, gode kolleger og nye og i øvrigt skulle du bare tage at skam- udfordringer.

4 40 af Martin Ejlertsen foto: Polfoto Skyldnere kan få slettet studiegælden Mange langtidsledige er ikke klar over, at de kan få slettet deres offentlige gæld som studiegæld, hvis situationen er fastlåst. Advokat Line Barfod opfordrer ledige til handling. Tusindvis af danskere har så stram en økonomi, at de har meget svært ved at få råd til at betale af på offentlig gæld som eksempelvis studiegæld. Det mærker ikke mindst tusindvis af ledige, som disse måneder mister dagpengene. Det kan føre til, at de optager nye lån, og det resulterer i en ond, økonomisk spiral nedadgående. Men hvor der er vilje, er der også håb. For mange skyldnere kan faktisk få eftergivet deres studiegæld. De er blot ikke klar over det. Det fastslår tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten Line Barfod, som er advokat hos Foldschack & Forchhammer. S iden 1989 har hun rådgivet danskere omkring reglerne for studiegæld, og om hvordan man kan søge om henstand og mulig eftergivelse af sin studiegæld. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi faktisk har nogle regler, der sikrer, at hvis man ikke har råd til at betale sin gæld, så skal man heller ikke betale den, siger Line Barfod. Hun påpeger, at det især går galt for rigtig mange, når de bliver arbejdsløse og mister dagpengene. Så tror de fejlagtigt, at de skal fortsætte med at betale af på gælden. Det medfører ofte, at de trækker på kassekreditten eller endda optager nye lån for at afbetale gælden. Det skal man altså ikke. Man har nemlig mulighed for at søge om henstand på betalingerne, siger Line Barfod og henviser til Skats regler om, at man, hvis man har en nettoindkomst på under kroner om året, kan søge om henstand på afbetalingen. Og de ledige, som falder ud af dagpengesystemet og kommer på kontanthjælp eller står helt uden indtægt, skal derfor helt sikkert ikke betale, fastslår Line Barfod. Har man en nettoindtægt på mere end kroner, men føler sig alligevel ikke i stand til at betale, vil Skat ved en ansøgning om henstand bede om et budget, så der kan laves en såkaldt betalingsevneberegning. Her ser man på en eventuel ægtefælles indkomst og det samlede husbudget. Tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten advokat Line Barfod opfordrer langtidsledige med stor studiegæld til at prøve at få gælden eftergivet hos Skat.

5 41 INDDRIVELSESLOVEN Giver ret til eftergivelse af offentlig gæld, hvis man kan godtgøre, at man inden for de nærmeste år ikke er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at det derfor må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Ifølge lovens paragraf 13, stk. 6: Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign. Kilde: Retsinformation Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Inddrivelsesloven) Men man skal ifølge reglerne stadig have et pænt beløb til sig selv, før man skal betale af på sin gæld. Det sker netop for at sikre, at folk ikke optager yderligere gæld eller lader være med at betale husleje, siger Line Barfod. Gældseftergivelse Når det gælder eftergivelse af gælden, så følger Skats praksis på området den almindelige praksis for gældssanering. Ifølge den såkaldte det er synd for reglen, som henviser til paragraf 13, stk. 6, i Inddrivelsesloven, kan man få slettet sin offentlige gæld, hvis man ikke kan betale den tilbage inden for de nærmeste år. Man skal være opmærksom på, at det ikke er normalen at få eftergivelse af gælden efter blot et par års arbejdsløshed. Men der kan være helt særlige situationer som eksempelvis alvorlig sygdom, der gør, at man kan få eftergivelse efter kortere tids ledighed, påpeger Line Barfod. Derfor er der faktisk en mulighed for eftergivelse af eksempelvis studiegæld, selvom de almindelige regler ikke er opfyldt. Er man eksempelvis netop blevet færdiguddannet og falder ud af dagpengesystemet efter to år, så kan man ikke få eftergivelse af gælden ud fra den regel. Men har man afbetalt på sin studiegæld i ti år og er blevet arbejdsløs, og har man så været ledig i 4-5 år uden udsigt til at finde et nyt arbejde, så kan man prøve at søge om eftergivelse efter den regel, siger Line Barfod. Inddrivelsesloven trådte i kraft 1. januar Intentionen var, at den nye regel skulle imødekomme et eftergivelsesbehov, der antages at være for det relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranteret studielån, svarede daværende skatteminister Kristian Jensen tilbage i 2008 på et spørgsmål i Folketinget om den på det tidspunkt kommende Inddrivelseslov. Meningen med reguleringen var, at langt flere skulle kunne få eftergivelse af deres studiegæld end hidtil. Men den udvikling har man bare ikke set. Line Barfod har tværtimod netop fået den første sag igennem hos Landsskatteretten, som blev vundet. Men mange ved slet ikke, at den mulighed også eksisterer for dem. Der er stadig ingen praksis på området. Men man skal følge den tommelfingerregel, at man skal afbetale sin studiegæld på 15 år. Går man arbejdsløs i 4-5 år efter sit studium, så bør man få eftergivelse af gælden. For så har investeringen i uddannelsen jo ikke givet et job og det ventede afkast, siger Line Barfod. Hvis man ikke har råd til at betale sin gæld, så skal man heller ikke betale den. Flere ankesager Det tidligere folketingsmedlem opfordrer derfor langtidsledige til at ansøge om eftergivelse, hvis de sidder med en stor studiegæld. Det sker ved at skrive til Skat og gøre udtrykkeligt opmærksom på, at man søger eftergivelse af gælden efter paragraf 13, stk. 6, i Inddrivelsesloven. I henvendelsen skal man redegøre for sin situation. Man skal forklare, hvorfor der ikke er kommet det ventede afkast ud af sit studium, hvorfor studiegælden derfor ikke er blevet tilbagebetalt, og hvorfor der ikke er udsigt til arbejde og dermed bedring foreløbigt. Får man medhold, afvikler Skat lånet. Skal man igennem domstolssystemet, skal man søge fri proces, og om man får det, er en konkret vurdering, siger Line Barfod, som lige nu behandler en række ankesager om eftergivelse af studiegæld. Det er personsager, hvor der skulle være blevet givet eftergivelse efter de tidligere regler. Efter 15 år, hvor de forurettede har betalt hovedstolen af lånet tilbage, har de stadigvæk ikke fået gælden eftergivet. Det er forkert. Line Barfod har således også netop vundet en sag om eftergivelse af studiegæld på kroner. Det kan betyde en ny praksis på området. Jeg håber, det vil føre til, at flere får eftergivet deres studiegæld, for det var jo netop den politiske baggrund for den ændrede regel, siger Line Barfod. Endnu er det alligevel kun få, som har søgt eftergivelse af deres studiegæld. Der er formentlig ikke meget mere end et par tusinde tilbage, som har de gamle statsgaranterede studielån. Til gengæld er der yderligere et par tusinde, som har de nye statslån, og den gruppe vil formentlig vokse, i takt med at flere ryger ud af dagpengesystemet de kommende måneder, fastslår Line Barfod. Derfor bliver flere nu forhåbentlig opmærksomme på, at de faktisk har denne mulighed for at få eftergivet deres studiegæld. Desuden kan Skat også tage sager op og eftergive gæld af egen drift, og det er sket i et vist omfang.

6 42 af Martin Ejlertsen Analyse: Ledige finder arbejde Nyt internationalt studie spår en øget jobeffekt, når ledige nærmer sig et dagpengestop. Men ledigheden er langt større nu end på tidspunktet for analyserne, påpeger AK-Samvirke, som ikke tror på effekten. Når dagpengene rinder ud, så stiger klar: Sandsynligheden for, at ledige finder motivationen for at finde et arbejde. Derfor finder ledige i højere grad arbejde i dens absolut sidste fase. Det gælder også arbejde, øges markant i dagpengeperio- slutfasen af dagpengeperioden. Det konkluderer en række danske forskere fra Når vi ser den samme effekt i så for- for ledige i Danmark, fastslår Trine Filges. The Campbell Collaboration i en ny analyse, hvor de sammenholder resultater af ge setup som i dette studie, så ville det skellige lande med så mange forskelli- effekterne ved dagpengeudløb i en række være meget mærkeligt, hvis vi ikke også internationale studier i tidsperioden 1976 ser samme effekt i Danmark, siger Trine til Filges. Når ledige nærmer sig udløbet af dagpengeperioden, så viser vores beregnin- finde arbejde med 10 procent, to må- Ifølge studiet øges chancerne for at ger, at sandsynligheden for, at de finder neder før dagpengene udløber, med 30 arbejde, er 80 procent højere end det udgangspunkt, de kommer fra, siger ph.d. udløb og med 80 procent, i perioden fra procent op til en måned før dagpenge- og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Trine Filges, der dagpengene slutter. Det svarer til, at en måned og frem til udbetalingen af har været med til at lave studiet. mellem 3,6 til 14,4 procent finder arbejde i de to sidste måneder af dagpenge- Forskerne har beregnet en gennemsnits effekt i forskellige studier fra syv forløbet. europæiske lande samt USA og Canada. I den uafhængige velfærdstænketank Og selv om dagpengereglerne og ikke Kraka er man enig i, at ledige i højere mindst perioden for dagpenge er væsensforskellige i de medvirkende lande i stu- dagpengeperioden. En Kraka-analyse grad finder arbejde i slutperioden af diet, så er forskernes konklusion ganske fra slutningen af 2012 viser således, at SFI-STUDIE Dagpengemodtageres chancer for at finde arbejde ligger ifølge et skøn i gennemsnit på mellem 2 og 8 procent. I de sidste måneder af dagpengeperioden stiger dagpengemodtageres chancer med op til 80 procent for at finde arbejde. Det svarer til i værste fald 3,6 procent og i bedste fald 14,4 procents chance for at finde job i de sidste 2 måneder op til dagpengeudløb. Der er ingen basisforskelle mellem køn i analysens konklusioner. I alt 12 internationale studier er inkluderet i analysens data. Studierne kommer fra USA (2), Canada (1), Portugal (1), Spanien (2), Slovenien (1), Tyskland (1), Tjekkiet (1), Østrig (1) og Polen (1). Forskningsperioden dækker over Kilde: The Campbell Collaboration: Unemployment Benefit Exhaustion: Incentive Effects on Job Finding Rates: A Systematic Review andelen af ledige, som finder arbejde, femdobles i månederne op til, at dagpengene udløber. Det er rimeligt entydigt i både udlandet og herhjemme, at dagpengeperiodens længde har betydning for, hvordan ledige søger arbejde, og for, hvor mange der finder beskæftigelse, siger ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka Andreas Højbjerre. Helt anderledes I midten af april måned konkluderede KL s nyhedsbrev Momentum på baggrund af en spørgeskemaanalyse foretaget af Danmarks Statistik af udfaldstruede ledige, at man ser en motivationseffekt hos de ledige, som er udtryk for øget mobilitet. Den analyse lægger sig dermed i samme slipstrøm som Krakas analyse og det nye SFI-studie. Men Verner Sand Kirk, som er direktør for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, kritiserer tilgangen i analyserne. Han tror ikke på den påståede effekt: Disse analyser er lavet i en situation, hvor kun omkring et par tusind ledige nåede til kanten. I den nuværende situation når omkring ledige ud til den kant. Det gør situationen helt anderledes, siger Verner Sand Kirk. Problemet med de analyser og såkaldte effekter er ifølge ham, at man har oversat en højere afgangshyppighed i slutperioden til en lovmæssighed. Man parallelforskyder effekten, man tidligere har set ved fire års ledighed, til den nuværende periode. Så antager man, at det samme procentantal ledige vil kunne reddes fra at miste dagpengene umiddelbart inden dagpengestoppet. Men en tendens virker altså efter forskellig styrke, alt efter hvad betingelser-

7 43 ved dagpengestop FARVEL TIL DAGPENGE I 2013 ne er. Her afhænger det af, hvor mange der skal reddes på målstregen, og hvordan beskæftigelsessituationen er. Antallet af ledige er jo meget større nu, end det var tidligere. Og så har regeringen strammet systemet markant midt i en krise, siger Verner Sand Kirk, som dog ikke afviser, at man kan se en motivationseffekt blandt ledige. Motivationen hos de ledige er der hele tiden. Men at vi hidtil har set, at det er lykkedes at redde særligt mange på kanten, tilskriver jeg, at andre instanser og mekanismer hjælper ekstra meget i slutperioden, hvor det er særlig kritisk, siger Verner Sand Kirk. Begrænset effekt Selv om sandsynligheden for at finde job ifølge SFI-studiet øges med op til 80 procent i dagpengeperiodens slutfase, så påpeger Trine Filges, at udgangspunktet for at finde arbejde i slutperioden stadig er lavt. Langtidsledige har i gennemsnit ifølge et skøn i analysen kun mellem 2 og 8 procents chance for at finde et job. Når chancen for at finde arbejde i slutperioden dermed øges med 80 procent, så øges chancerne for at finde et job i bedste fald til 14,4 procent. I værste fald kun til 3,6 procent. Incitamentet til at finde arbejde stiger, når periodens udløb nærmer sig. Derfor ser man også en effekt, hvor flere finder et job i slutperioden. Det er, selv om effekten stadig er begrænset, siger Trine Filges. Også Andreas Højbjerre fastslår, at den øgede effekt ved dagpengeudløb er begrænset. Det har ifølge ham desuden ligget i kortene, at når man forkorter dagpengeperioden, så vil der være en del ledige, som mister dagpengene og altså ikke finder job. Politisk har man aldrig regnet med, at forkortelsen af dagpengeperioden ville give en fuld beskæftigelseseffekt. Men der er en effekt i forkortelsen, og den er i en størrelsesorden, som vi hører det her i SFI-analysen, siger han. Dagpengereformen ventes at styrke de offentlige finanser med 4 mia. kroner og forøge arbejdsudbuddet med omkring personer. Antallet af ledige uden dagpenge stiger dog fortsat. Den seneste opgørelse fra a-kasserne og AK-Samvirke viser, at knap ledige har mistet dagpengene i årets tre første måneder. Hos Magistrenes A-kasse er der foreløbigt 306 personer, som har mistet dagpengene i Kigger man på de akademiske a- kasser, har over højtuddannede mistet dagpengene i Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke Januar: mister dagpengene. Februar: mister dagpengene. Marts: mister dagpengene. I alt: har foreløbigt mistet dagpengene. Kilde: AK-Samvirke HÅRDEST RAMTE A-KASSER I 2013 Antal, der har mistet dagpengeret: 3F s a-kasse Kristelig a-kasse HK FOA 581 Metalarbejdere 489 FTF-A 419 Akademikere (AAK) 354 Magistre (MA) 306 Ingeniører (IAK) 250 Min A-kasse 239 Kilde AK-Samvirke

8 44 af Martin Ejlertsen Jobskifte kan give pensionsvirvar Mange højtuddannede risikerer et virvar af pensionsordninger, fordi de hopper mellem forskellige job og løsansættelser. Sørg for at samle pensionen ét sted, hvis du kan, opfordrer MP Pension. Tusindvis af højtuddannede skifter jævnligt arbejde. I 2012 skiftede knap 500 DM- til deres job. Der er knap selvbetale- de ikke har en pensionsordning tilknyttet medlemmer ifølge lønstatistikken arbejde alene i den private sektor. Mange af På trods af at mange højtuddannede re hos MP Pension. jobskiftene skyldes hop mellem deltidsjob og diverse løsansættelser. Det kan sættelser, så er de alligevel ofte tilknyttet hopper mellem forskellige, kortere an- føre til et virvar af forskellige opsparinger. Eller i værste fald slet ingen. som man bør udnytte: den samme faglighed. Det giver en fordel, Hos pensionskassen for magistre og Det betyder, at man ofte kan skifte job psykologer MP Pension kender man til inden for sit fag, uden at man skal skifte problemet, forklarer medlemschef Kenneth Petersen. Han påpeger, at det er arse ofte er tilknyttet pensionsordningen, pensionsordning, fordi job og uddannelbejdstageren, der betaler omkostningerne på spredte pensionsordninger. siger Kenneth Petersen. som det sker blandt vores medlemmer, Man betaler omkostninger, hvert sted Blandt MP Pensions medlemmer er man har en pensionsordning. Der er kun knap 85 procent underlagt en overenskomst, hvor indbetalingen af pensions- én, som taber på pensionsskifte ofte, og det er medlemmet, for der er omkostninger forbundet med skifte, siger Kenneth Derfor kan man godt forestille sig, at ordningen sker gennem arbejdsgiveren. Petersen. man som magister har haft flere job inden for sin uddannelse og dermed oftest Hos MP Pension er langt de fleste medlemmer ansat i det offentlige med en fast underlagt en overenskomst, der gør, at pensionsordning gennem arbejdsgiveren. man havner hos os, siger Kenneth Petersen. Men MP Pension har også medlemmer ansat i det private, selvstændige og freelancere. Og så er der medlemmer med flere Ikke frit valg deltidsjob. De ender alle sammen ofte Pensionsmarkedet er cirka delt ligeligt med at være såkaldte selvbetalere, fordi mellem arbejdsmarkedspensionskasser- MP PENSION Er en medlemsejet arbejdsmarkedespensionskasse for magistre og psykologer med cirka medlemmer og en del af fællesskabet Unipension. Hovedparten af medlemmerne er ansat på offentlige arbejdspladser. Men pensionskassen optager også privatansatte, freelancer og selvstændige. Der er knap selvbetalere (personer uden arbejdsmarkedspension). Minimumsbidraget hos MP Pension er kroner om måneden før fradrag. Kilde: MP Pension ne på den ene side og de kommercielle selskaber på den anden. Ifølge Kenneth Petersen er der bestemte fordele ved at være i en arbejdsmarkedspensionskasse frem for i et af de kommercielle pensionsselskaber. De kommercielle pensionsselskaber er knyttet op på firmaniveau, og skifter man derfor job, er der ikke noget at stille op, siger Kenneth Petersen. Langt de færreste danske lønmodtagere har et frit pensionsvalg. De fleste er derimod underlagt en pensionsordning, som er dikteret af overenskomst eller af en anden aftale på arbejdspladsen. Selv personer med småjob kommer oftest ind et sted, hvor pensionsordningen er dikteret, siger Kenneth Petersen og understreger, at det gælder både i det offentlige og private. Har man flere job og derfor skuffen fuld af forskellige pensionsordninger, så bør man undersøge muligheden for at samle de enkelte ordninger ét sted. Men er der en overenskomst eller en virksomhedsaftale, der dikterer, hvor pensionen skal hen, så er det et vilkår i den ansættelse, man påtager sig, når man siger ja til jobbet, siger han. Det er ikke usædvanligt, at MP Pensions medlemmer har flere arbejdsgivere. I de tilfælde er de forskellige ordninger alligevel samlet under én police. Det giver en besparelse hos MP Pension. Har man tre policer, så betaler man jo også omkostninger for alle tre policer. Vi samler alt under en police, og det giver en betragtelig besparelse, siger Kenneth Petersen.

9 45 KREATIV KONKURRENCE OM MAGISTERLEDIGHED Skab opmærksomhed på Folkemødet på Bornholm juni 2013 Kan du skabe en aktivitet, der brænder igennem og får opmærksomhed på et stort og larmende folkemøde? DM deltager på Folkemødet på Bornholm Danmarks årlige politikfestival, hvor både politikere og presse er massivt til stede. Folkemødet er et godt afsæt til at skabe opmærksomhed om magistres ledighed, og du har mulighed for at skabe en opsigtsvækkende aktivitet med støtte fra DM og få en tur til Bornholm. Er du ledig og kan samle en gruppe af andre ledige, kan du deltage i konkurrencen om at skabe en eller flere kreative aktiviteter. Aktiviteterne skal afvikles på selve folkemødeområdet en af dagene i perioden og er på den måde uafhængig af de officielle dagsprogrammer. Har du en idé til en aktivitet, kan du sende den til os på inden 14. maj kl. 12. I konkurrencen lægger vi vægt på, at aktiviteten varetages af ledige magistre skaber opmærksomhed om lediges vilkår på arbejdsmarkedet er kreativ og opsigtsvækkende profilerer DM som samfundsengageret forening både kvinder og mænd er repræsenteret. Du kan vinde op til kr. pr. opmærksomhedsskabende aktivitet til den konkrete aktivitet. Beløbet skal bruges til afviklingen af aktiviteten og transportomkostninger. Læs om folkemødet på Vinderne bliver fundet i DM og får direkte besked. Præmien er en tur til Bornholm på den dag under folkemødet, hvor aktiviteten udføres.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Over har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013

Over har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013 12. september 2013 Michel Klos Over 27.100 har mistet deres dagpengeret i de første otte måneder af 2013 A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Over har mistet deres dagpengeret i de første syv måneder af 2013

Over har mistet deres dagpengeret i de første syv måneder af 2013 20. august Michel Klos Over 25.000 har mistet deres dagpengeret i de første syv måneder af A-kasserne indberetter hver måned til AK-Samvirke, hvor mange af deres medlemmer, der mister deres dagpengeret.

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016)

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016) NOTAT Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015)

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015) NOTAT Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus A N A LYSE Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus Formålet med denne analyse er at se på de personer, der er i målgruppen for akutpakkerne. Analysen vil fokusere på,

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

dm faktor 4 HTDA har fået en filosof som formand

dm faktor 4 HTDA har fået en filosof som formand dm faktor 4 NR. 1 24. FEBRUAR 2012 Dansk iværksætterkultur er underudviklet 33 Det har været dræbende for min gejst 34 DM-workshopper for medlemmerne 34 Filosoffer er nysgerrige mennesker 36 SEKTOREN FOR

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

3F Odense Industri - nyhedsbrev december 2015

3F Odense Industri - nyhedsbrev december 2015 Nyt fra Formanden: Dagpengereformen De nye dagpengeregler, som indføres fra 2017, vil betyde en række forbedringer i reglerne bl.a. for genoptjening af dagpenge og mere fair regler for brug af den optjente

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere