dm faktor 4 Skyldnere kan få slettet studiegælden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm faktor 4 Skyldnere kan få slettet studiegælden"

Transkript

1 dm faktor 4 NR MAJ 2013 SEKTOREN FOR HONORAR- OG TIMELØNNEDE, DELTIDSANSATTE OG ARBEJDSSØGENDE De spænder vognen for hesten 39 Skyldnere kan få slettet studiegælden 40 Analyse: Ledige finder arbejde ved dagpengestop 42 Jobskifte kan give pensionsvirvar 43 Skyldnere kan få slettet studiegælden Advokat og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Line Barfod opfordrer langtidsledige til at få undersøgt, om de kan få eftergivet studiegælden. Side 40-41

2 38 af Hanne Veber, medlem af redaktionsudvalget Listen over dilemmaer vokser Akademikerledigheden var pr på personer. Det er en ledighed på 5,1 procent. Det ville under normale omstændigheder ikke være nogen katastrofe. Men omstændighederne er ikke længere normale. Vi har et tvedelt arbejdsmarked for akademikere. Et med ordinære job, hvor en klasse af fastansatte en gang imellem bytter pladser, og et med kortvarige job og tidsbegrænsede projektansættelser, hvorfra folk undervejs udstødes og genansættes indtil de udstødes endeligt, når de aldersmæssigt har passeret de 50. Kløften mellem de to arbejdsmarkeder er voksende, i takt med at der bliver færre ordinære job og flere af den midlertidige slags. Samtidig er dagpengesystemet, som skulle fastholde folk på arbejdsmarkedet i perioder med ledighed, beskåret forfra og bagfra, hvilket forstærker udstødelsen og udvider den til også at omfatte yngre akademikere. Alene i de første måneder af 2013 mistede lidt over akademikere dagpengeretten, heraf 250 dimittender. Yderligere akademikere vil falde ud af dagpengesystemet gennem de næste par måneder. Ud over personlige tragedier for de enkelte springer to ting i øjnene. Den ene er det forhold, at et stort antal akademikere, som HAR job, knokler livet af sig med arbejdsuger på over 57 timer. De er ansat ved universiteter og institutioner i mange forskellige typer stillinger, og de skiftes til at gå ned med stress og mistet arbejdsevne. De melder samstemmende, at de ikke tør klage til deres ledere af frygt for ikke at blive genansat eller blive fyret i næste nedskæringsrunde. Kunne man ikke ansætte nogle af de mange højt kvalificerede ledige til at udføre de groteske mængder af overarbejde? Det andet absurde forhold handler om spild af intellektuelle ressourcer. I et land, som påstår at skulle leve af et højt uddannelsesniveau og kvalificeret knowhow, smider man uden videre tusindvis af højtuddannede på møddingen, uden at de ansvarlige politikere og ledere løfter et øjenbryn. En undersøgelse foretaget af en gruppe økonomiprofessorer i Aarhus (omtalt i Weekendavisen) peger på det alvorlige i, at store grupper af ældre akademikere går tabt, folk, som gennem et langt liv har opbygget ekspertise, som kunne være kommet samfundet til gode, men som forsvinder, i takt med at de erfarne akademikere udstødes fra arbejdsmarkedet, selv om de fleste gerne ville forblive i arbejde år mere. Ud over den misrøgt af viden, som sker, sender det et signal til de unge om, at opbygning af viden ikke længere tæller, når man skal frem på det akademiske arbejdsmarked. Statsrevisorerne har kritiseret mange af universiteterne for ikke at levere forskningsbaseret undervisning. Vi er endt med et system, hvor undervisningen i stigende grad varetages af timelærere uden forskningsret, hvor fordybelse er blevet et fyord, og hvor reformivrige politikere agiterer for, at de unge skal hastes gennem studierne med rekordfart. Her skal ikke spildes tid på nørdet tænkning og opbygning af viden for videns egen skyld. Det, som tæller, er evnen til at overleve i et system, hvor selviscenesættelse, omstillingsparathed og konformitet er i fokus. De unge fuldmægtige, adjunkter, postdocer og projektansatte er ikke kyniske, når de åbent erkender disse forhold. De er sørgeligt realistiske. Ingen af dem vil stå åbent frem og lægge navn og rygte til fortællingen om forholdene. Det siger noget om, hvor langt det akademiske arbejdsmarked er kørt af sporet. Faktor 4 er sektorblad for honorarog timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende medlemmer af DM. Bladet udkommer fire gange om året. Næste nummer udkommer 13. september 2013 Redaktion: Hanne Veber Ole R. Kentmark Peter Magnussen Jakob W. Buhl Jacob Juul Inger Birte Velling Inger Staahl Jensen Brita Søndergaard Redaktionssekretær: Martin Ejlertsen Forsidebillede: Polfoto

3 af Lasse Højsgaard foto: Privat 39 De spænder vognen for hesten Regeringens politik og retorik i forhold til ledighedsproblemet vidner om en skarp højredrejning, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Der var engang, ledighed var et samfundsanliggende. Et tilbagevendende problem, skabt af kriser og konjunkturer, som det offentlige måtte løse og afbøde følgerne af. Men den tid er forbi, konstaterer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. En neoliberalistisk bølge, der er skyllet ind over landet, har gjort ledighed til et spørgsmål om individer, der ikke er tilstrækkeligt motiverede for at finde arbejde. Der er sket fundamentale ændringer i den måde, vi italesætter de ledige og samfundsproblemerne på. Før i tiden blev de ledige ramt af konjunkturer, men nu er det nærmest, som om arbejdsmarkedet bliver ramt af de ledige. Man taler i omvendte kausalkæder, hvor vognen spændes foran hesten, siger Henning Jørgensen. Der er råd Retorikken høres tydeligst fra erklærede liberalister, for eksempel i Liberal Alliance. Men det er ikke så meget de skingre angreb, der bekymrer Jørgensen. Han finder det langt mere sigende, hvad regeringspartierne foretager sig politisk, og måden de argumenterer for det. Alle siger, at det skal kunne betale sig at arbejde argumentationen er den samme fra SF og helt ud på højrefløjen. I dag er der ingen diskussioner hverken hos SF, Socialdemokraterne eller Radikale om ulighed og retfærdighed. Det handler kun om, at man skal gøre op med dem, der bare vil slænge sig i den offentlige hængekøje, siger Henning Jørgensen og henviser mere konkret til stramninger på dagpengeområdet og kontanthjælpsreformen. Regeringen forklarer stramningerne med den aktuelle økonomiske situation. Men det argument køber Henning Jørgensen ikke. De bruger den søforklaring, der hedder, at der ikke er penge i kassen. Men faktum er, at dansk økonomi har det vældig godt. Underskuddet på statsbudgettet er ikke bekymrende stort, og Danmark er privilegeret med nogle enorme Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. pensionsfonde, der sikrer os statsindtægter mange år frem. Så der er ikke en nødvendig politik, som Bjarne Corydon taler om. Der er nogle fortolkningskampe, og her har regeringen valgt af, at den solidariske kontrakt, som velme dig! Her har man jo virkelig en følelse at gå mod højre. færdsstaten hviler på, er ved at krakelere, siger Klaus Rasborg. Revner i solidarisk kontrakt Han vurderer, at konsekvenserne af Lektor og sociolog Klaus Rasborg fra Institut for Samfund og Globalisering på bliver en større psykisk belastning for den skærpede retorik er, at ledigheden RUC har forsket i individualiseringen i den enkelte. Men han mener omvendt samfundet, og han ser de samme tendenser som Henning Jørgensen. finde arbejde. ikke, at presset øger motivationen for at Individualiseringen af velfærdsstatens kollektive form for solidaritet er sær- fleste danskere vil jo gerne arbejde, også Umiddelbart tror jeg det ikke. For de lig tydelig i den neoliberale diskurs, for selv om den økonomiske fordel måske eksempel når Joachim B. Olsen personliggør ledighed til at være et spørgsmål om, vis ringe. Og det vil de, fordi der er andre for visse lavtlønsgrupper er forholds- at du har bare at tage fra København til faktorer end lønnen, der spiller en rolle, Nordjylland, hvis det er der, der er et job, nemlig indhold i hverdagen, gode kolleger og nye og i øvrigt skulle du bare tage at skam- udfordringer.

4 40 af Martin Ejlertsen foto: Polfoto Skyldnere kan få slettet studiegælden Mange langtidsledige er ikke klar over, at de kan få slettet deres offentlige gæld som studiegæld, hvis situationen er fastlåst. Advokat Line Barfod opfordrer ledige til handling. Tusindvis af danskere har så stram en økonomi, at de har meget svært ved at få råd til at betale af på offentlig gæld som eksempelvis studiegæld. Det mærker ikke mindst tusindvis af ledige, som disse måneder mister dagpengene. Det kan føre til, at de optager nye lån, og det resulterer i en ond, økonomisk spiral nedadgående. Men hvor der er vilje, er der også håb. For mange skyldnere kan faktisk få eftergivet deres studiegæld. De er blot ikke klar over det. Det fastslår tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten Line Barfod, som er advokat hos Foldschack & Forchhammer. S iden 1989 har hun rådgivet danskere omkring reglerne for studiegæld, og om hvordan man kan søge om henstand og mulig eftergivelse af sin studiegæld. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi faktisk har nogle regler, der sikrer, at hvis man ikke har råd til at betale sin gæld, så skal man heller ikke betale den, siger Line Barfod. Hun påpeger, at det især går galt for rigtig mange, når de bliver arbejdsløse og mister dagpengene. Så tror de fejlagtigt, at de skal fortsætte med at betale af på gælden. Det medfører ofte, at de trækker på kassekreditten eller endda optager nye lån for at afbetale gælden. Det skal man altså ikke. Man har nemlig mulighed for at søge om henstand på betalingerne, siger Line Barfod og henviser til Skats regler om, at man, hvis man har en nettoindkomst på under kroner om året, kan søge om henstand på afbetalingen. Og de ledige, som falder ud af dagpengesystemet og kommer på kontanthjælp eller står helt uden indtægt, skal derfor helt sikkert ikke betale, fastslår Line Barfod. Har man en nettoindtægt på mere end kroner, men føler sig alligevel ikke i stand til at betale, vil Skat ved en ansøgning om henstand bede om et budget, så der kan laves en såkaldt betalingsevneberegning. Her ser man på en eventuel ægtefælles indkomst og det samlede husbudget. Tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten advokat Line Barfod opfordrer langtidsledige med stor studiegæld til at prøve at få gælden eftergivet hos Skat.

5 41 INDDRIVELSESLOVEN Giver ret til eftergivelse af offentlig gæld, hvis man kan godtgøre, at man inden for de nærmeste år ikke er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at det derfor må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Ifølge lovens paragraf 13, stk. 6: Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign. Kilde: Retsinformation Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Inddrivelsesloven) Men man skal ifølge reglerne stadig have et pænt beløb til sig selv, før man skal betale af på sin gæld. Det sker netop for at sikre, at folk ikke optager yderligere gæld eller lader være med at betale husleje, siger Line Barfod. Gældseftergivelse Når det gælder eftergivelse af gælden, så følger Skats praksis på området den almindelige praksis for gældssanering. Ifølge den såkaldte det er synd for reglen, som henviser til paragraf 13, stk. 6, i Inddrivelsesloven, kan man få slettet sin offentlige gæld, hvis man ikke kan betale den tilbage inden for de nærmeste år. Man skal være opmærksom på, at det ikke er normalen at få eftergivelse af gælden efter blot et par års arbejdsløshed. Men der kan være helt særlige situationer som eksempelvis alvorlig sygdom, der gør, at man kan få eftergivelse efter kortere tids ledighed, påpeger Line Barfod. Derfor er der faktisk en mulighed for eftergivelse af eksempelvis studiegæld, selvom de almindelige regler ikke er opfyldt. Er man eksempelvis netop blevet færdiguddannet og falder ud af dagpengesystemet efter to år, så kan man ikke få eftergivelse af gælden ud fra den regel. Men har man afbetalt på sin studiegæld i ti år og er blevet arbejdsløs, og har man så været ledig i 4-5 år uden udsigt til at finde et nyt arbejde, så kan man prøve at søge om eftergivelse efter den regel, siger Line Barfod. Inddrivelsesloven trådte i kraft 1. januar Intentionen var, at den nye regel skulle imødekomme et eftergivelsesbehov, der antages at være for det relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranteret studielån, svarede daværende skatteminister Kristian Jensen tilbage i 2008 på et spørgsmål i Folketinget om den på det tidspunkt kommende Inddrivelseslov. Meningen med reguleringen var, at langt flere skulle kunne få eftergivelse af deres studiegæld end hidtil. Men den udvikling har man bare ikke set. Line Barfod har tværtimod netop fået den første sag igennem hos Landsskatteretten, som blev vundet. Men mange ved slet ikke, at den mulighed også eksisterer for dem. Der er stadig ingen praksis på området. Men man skal følge den tommelfingerregel, at man skal afbetale sin studiegæld på 15 år. Går man arbejdsløs i 4-5 år efter sit studium, så bør man få eftergivelse af gælden. For så har investeringen i uddannelsen jo ikke givet et job og det ventede afkast, siger Line Barfod. Hvis man ikke har råd til at betale sin gæld, så skal man heller ikke betale den. Flere ankesager Det tidligere folketingsmedlem opfordrer derfor langtidsledige til at ansøge om eftergivelse, hvis de sidder med en stor studiegæld. Det sker ved at skrive til Skat og gøre udtrykkeligt opmærksom på, at man søger eftergivelse af gælden efter paragraf 13, stk. 6, i Inddrivelsesloven. I henvendelsen skal man redegøre for sin situation. Man skal forklare, hvorfor der ikke er kommet det ventede afkast ud af sit studium, hvorfor studiegælden derfor ikke er blevet tilbagebetalt, og hvorfor der ikke er udsigt til arbejde og dermed bedring foreløbigt. Får man medhold, afvikler Skat lånet. Skal man igennem domstolssystemet, skal man søge fri proces, og om man får det, er en konkret vurdering, siger Line Barfod, som lige nu behandler en række ankesager om eftergivelse af studiegæld. Det er personsager, hvor der skulle være blevet givet eftergivelse efter de tidligere regler. Efter 15 år, hvor de forurettede har betalt hovedstolen af lånet tilbage, har de stadigvæk ikke fået gælden eftergivet. Det er forkert. Line Barfod har således også netop vundet en sag om eftergivelse af studiegæld på kroner. Det kan betyde en ny praksis på området. Jeg håber, det vil føre til, at flere får eftergivet deres studiegæld, for det var jo netop den politiske baggrund for den ændrede regel, siger Line Barfod. Endnu er det alligevel kun få, som har søgt eftergivelse af deres studiegæld. Der er formentlig ikke meget mere end et par tusinde tilbage, som har de gamle statsgaranterede studielån. Til gengæld er der yderligere et par tusinde, som har de nye statslån, og den gruppe vil formentlig vokse, i takt med at flere ryger ud af dagpengesystemet de kommende måneder, fastslår Line Barfod. Derfor bliver flere nu forhåbentlig opmærksomme på, at de faktisk har denne mulighed for at få eftergivet deres studiegæld. Desuden kan Skat også tage sager op og eftergive gæld af egen drift, og det er sket i et vist omfang.

6 42 af Martin Ejlertsen Analyse: Ledige finder arbejde Nyt internationalt studie spår en øget jobeffekt, når ledige nærmer sig et dagpengestop. Men ledigheden er langt større nu end på tidspunktet for analyserne, påpeger AK-Samvirke, som ikke tror på effekten. Når dagpengene rinder ud, så stiger klar: Sandsynligheden for, at ledige finder motivationen for at finde et arbejde. Derfor finder ledige i højere grad arbejde i dens absolut sidste fase. Det gælder også arbejde, øges markant i dagpengeperio- slutfasen af dagpengeperioden. Det konkluderer en række danske forskere fra Når vi ser den samme effekt i så for- for ledige i Danmark, fastslår Trine Filges. The Campbell Collaboration i en ny analyse, hvor de sammenholder resultater af ge setup som i dette studie, så ville det skellige lande med så mange forskelli- effekterne ved dagpengeudløb i en række være meget mærkeligt, hvis vi ikke også internationale studier i tidsperioden 1976 ser samme effekt i Danmark, siger Trine til Filges. Når ledige nærmer sig udløbet af dagpengeperioden, så viser vores beregnin- finde arbejde med 10 procent, to må- Ifølge studiet øges chancerne for at ger, at sandsynligheden for, at de finder neder før dagpengene udløber, med 30 arbejde, er 80 procent højere end det udgangspunkt, de kommer fra, siger ph.d. udløb og med 80 procent, i perioden fra procent op til en måned før dagpenge- og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Trine Filges, der dagpengene slutter. Det svarer til, at en måned og frem til udbetalingen af har været med til at lave studiet. mellem 3,6 til 14,4 procent finder arbejde i de to sidste måneder af dagpenge- Forskerne har beregnet en gennemsnits effekt i forskellige studier fra syv forløbet. europæiske lande samt USA og Canada. I den uafhængige velfærdstænketank Og selv om dagpengereglerne og ikke Kraka er man enig i, at ledige i højere mindst perioden for dagpenge er væsensforskellige i de medvirkende lande i stu- dagpengeperioden. En Kraka-analyse grad finder arbejde i slutperioden af diet, så er forskernes konklusion ganske fra slutningen af 2012 viser således, at SFI-STUDIE Dagpengemodtageres chancer for at finde arbejde ligger ifølge et skøn i gennemsnit på mellem 2 og 8 procent. I de sidste måneder af dagpengeperioden stiger dagpengemodtageres chancer med op til 80 procent for at finde arbejde. Det svarer til i værste fald 3,6 procent og i bedste fald 14,4 procents chance for at finde job i de sidste 2 måneder op til dagpengeudløb. Der er ingen basisforskelle mellem køn i analysens konklusioner. I alt 12 internationale studier er inkluderet i analysens data. Studierne kommer fra USA (2), Canada (1), Portugal (1), Spanien (2), Slovenien (1), Tyskland (1), Tjekkiet (1), Østrig (1) og Polen (1). Forskningsperioden dækker over Kilde: The Campbell Collaboration: Unemployment Benefit Exhaustion: Incentive Effects on Job Finding Rates: A Systematic Review andelen af ledige, som finder arbejde, femdobles i månederne op til, at dagpengene udløber. Det er rimeligt entydigt i både udlandet og herhjemme, at dagpengeperiodens længde har betydning for, hvordan ledige søger arbejde, og for, hvor mange der finder beskæftigelse, siger ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka Andreas Højbjerre. Helt anderledes I midten af april måned konkluderede KL s nyhedsbrev Momentum på baggrund af en spørgeskemaanalyse foretaget af Danmarks Statistik af udfaldstruede ledige, at man ser en motivationseffekt hos de ledige, som er udtryk for øget mobilitet. Den analyse lægger sig dermed i samme slipstrøm som Krakas analyse og det nye SFI-studie. Men Verner Sand Kirk, som er direktør for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, kritiserer tilgangen i analyserne. Han tror ikke på den påståede effekt: Disse analyser er lavet i en situation, hvor kun omkring et par tusind ledige nåede til kanten. I den nuværende situation når omkring ledige ud til den kant. Det gør situationen helt anderledes, siger Verner Sand Kirk. Problemet med de analyser og såkaldte effekter er ifølge ham, at man har oversat en højere afgangshyppighed i slutperioden til en lovmæssighed. Man parallelforskyder effekten, man tidligere har set ved fire års ledighed, til den nuværende periode. Så antager man, at det samme procentantal ledige vil kunne reddes fra at miste dagpengene umiddelbart inden dagpengestoppet. Men en tendens virker altså efter forskellig styrke, alt efter hvad betingelser-

7 43 ved dagpengestop FARVEL TIL DAGPENGE I 2013 ne er. Her afhænger det af, hvor mange der skal reddes på målstregen, og hvordan beskæftigelsessituationen er. Antallet af ledige er jo meget større nu, end det var tidligere. Og så har regeringen strammet systemet markant midt i en krise, siger Verner Sand Kirk, som dog ikke afviser, at man kan se en motivationseffekt blandt ledige. Motivationen hos de ledige er der hele tiden. Men at vi hidtil har set, at det er lykkedes at redde særligt mange på kanten, tilskriver jeg, at andre instanser og mekanismer hjælper ekstra meget i slutperioden, hvor det er særlig kritisk, siger Verner Sand Kirk. Begrænset effekt Selv om sandsynligheden for at finde job ifølge SFI-studiet øges med op til 80 procent i dagpengeperiodens slutfase, så påpeger Trine Filges, at udgangspunktet for at finde arbejde i slutperioden stadig er lavt. Langtidsledige har i gennemsnit ifølge et skøn i analysen kun mellem 2 og 8 procents chance for at finde et job. Når chancen for at finde arbejde i slutperioden dermed øges med 80 procent, så øges chancerne for at finde et job i bedste fald til 14,4 procent. I værste fald kun til 3,6 procent. Incitamentet til at finde arbejde stiger, når periodens udløb nærmer sig. Derfor ser man også en effekt, hvor flere finder et job i slutperioden. Det er, selv om effekten stadig er begrænset, siger Trine Filges. Også Andreas Højbjerre fastslår, at den øgede effekt ved dagpengeudløb er begrænset. Det har ifølge ham desuden ligget i kortene, at når man forkorter dagpengeperioden, så vil der være en del ledige, som mister dagpengene og altså ikke finder job. Politisk har man aldrig regnet med, at forkortelsen af dagpengeperioden ville give en fuld beskæftigelseseffekt. Men der er en effekt i forkortelsen, og den er i en størrelsesorden, som vi hører det her i SFI-analysen, siger han. Dagpengereformen ventes at styrke de offentlige finanser med 4 mia. kroner og forøge arbejdsudbuddet med omkring personer. Antallet af ledige uden dagpenge stiger dog fortsat. Den seneste opgørelse fra a-kasserne og AK-Samvirke viser, at knap ledige har mistet dagpengene i årets tre første måneder. Hos Magistrenes A-kasse er der foreløbigt 306 personer, som har mistet dagpengene i Kigger man på de akademiske a- kasser, har over højtuddannede mistet dagpengene i Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke Januar: mister dagpengene. Februar: mister dagpengene. Marts: mister dagpengene. I alt: har foreløbigt mistet dagpengene. Kilde: AK-Samvirke HÅRDEST RAMTE A-KASSER I 2013 Antal, der har mistet dagpengeret: 3F s a-kasse Kristelig a-kasse HK FOA 581 Metalarbejdere 489 FTF-A 419 Akademikere (AAK) 354 Magistre (MA) 306 Ingeniører (IAK) 250 Min A-kasse 239 Kilde AK-Samvirke

8 44 af Martin Ejlertsen Jobskifte kan give pensionsvirvar Mange højtuddannede risikerer et virvar af pensionsordninger, fordi de hopper mellem forskellige job og løsansættelser. Sørg for at samle pensionen ét sted, hvis du kan, opfordrer MP Pension. Tusindvis af højtuddannede skifter jævnligt arbejde. I 2012 skiftede knap 500 DM- til deres job. Der er knap selvbetale- de ikke har en pensionsordning tilknyttet medlemmer ifølge lønstatistikken arbejde alene i den private sektor. Mange af På trods af at mange højtuddannede re hos MP Pension. jobskiftene skyldes hop mellem deltidsjob og diverse løsansættelser. Det kan sættelser, så er de alligevel ofte tilknyttet hopper mellem forskellige, kortere an- føre til et virvar af forskellige opsparinger. Eller i værste fald slet ingen. som man bør udnytte: den samme faglighed. Det giver en fordel, Hos pensionskassen for magistre og Det betyder, at man ofte kan skifte job psykologer MP Pension kender man til inden for sit fag, uden at man skal skifte problemet, forklarer medlemschef Kenneth Petersen. Han påpeger, at det er arse ofte er tilknyttet pensionsordningen, pensionsordning, fordi job og uddannelbejdstageren, der betaler omkostningerne på spredte pensionsordninger. siger Kenneth Petersen. som det sker blandt vores medlemmer, Man betaler omkostninger, hvert sted Blandt MP Pensions medlemmer er man har en pensionsordning. Der er kun knap 85 procent underlagt en overenskomst, hvor indbetalingen af pensions- én, som taber på pensionsskifte ofte, og det er medlemmet, for der er omkostninger forbundet med skifte, siger Kenneth Derfor kan man godt forestille sig, at ordningen sker gennem arbejdsgiveren. Petersen. man som magister har haft flere job inden for sin uddannelse og dermed oftest Hos MP Pension er langt de fleste medlemmer ansat i det offentlige med en fast underlagt en overenskomst, der gør, at pensionsordning gennem arbejdsgiveren. man havner hos os, siger Kenneth Petersen. Men MP Pension har også medlemmer ansat i det private, selvstændige og freelancere. Og så er der medlemmer med flere Ikke frit valg deltidsjob. De ender alle sammen ofte Pensionsmarkedet er cirka delt ligeligt med at være såkaldte selvbetalere, fordi mellem arbejdsmarkedspensionskasser- MP PENSION Er en medlemsejet arbejdsmarkedespensionskasse for magistre og psykologer med cirka medlemmer og en del af fællesskabet Unipension. Hovedparten af medlemmerne er ansat på offentlige arbejdspladser. Men pensionskassen optager også privatansatte, freelancer og selvstændige. Der er knap selvbetalere (personer uden arbejdsmarkedspension). Minimumsbidraget hos MP Pension er kroner om måneden før fradrag. Kilde: MP Pension ne på den ene side og de kommercielle selskaber på den anden. Ifølge Kenneth Petersen er der bestemte fordele ved at være i en arbejdsmarkedspensionskasse frem for i et af de kommercielle pensionsselskaber. De kommercielle pensionsselskaber er knyttet op på firmaniveau, og skifter man derfor job, er der ikke noget at stille op, siger Kenneth Petersen. Langt de færreste danske lønmodtagere har et frit pensionsvalg. De fleste er derimod underlagt en pensionsordning, som er dikteret af overenskomst eller af en anden aftale på arbejdspladsen. Selv personer med småjob kommer oftest ind et sted, hvor pensionsordningen er dikteret, siger Kenneth Petersen og understreger, at det gælder både i det offentlige og private. Har man flere job og derfor skuffen fuld af forskellige pensionsordninger, så bør man undersøge muligheden for at samle de enkelte ordninger ét sted. Men er der en overenskomst eller en virksomhedsaftale, der dikterer, hvor pensionen skal hen, så er det et vilkår i den ansættelse, man påtager sig, når man siger ja til jobbet, siger han. Det er ikke usædvanligt, at MP Pensions medlemmer har flere arbejdsgivere. I de tilfælde er de forskellige ordninger alligevel samlet under én police. Det giver en besparelse hos MP Pension. Har man tre policer, så betaler man jo også omkostninger for alle tre policer. Vi samler alt under en police, og det giver en betragtelig besparelse, siger Kenneth Petersen.

9 45 KREATIV KONKURRENCE OM MAGISTERLEDIGHED Skab opmærksomhed på Folkemødet på Bornholm juni 2013 Kan du skabe en aktivitet, der brænder igennem og får opmærksomhed på et stort og larmende folkemøde? DM deltager på Folkemødet på Bornholm Danmarks årlige politikfestival, hvor både politikere og presse er massivt til stede. Folkemødet er et godt afsæt til at skabe opmærksomhed om magistres ledighed, og du har mulighed for at skabe en opsigtsvækkende aktivitet med støtte fra DM og få en tur til Bornholm. Er du ledig og kan samle en gruppe af andre ledige, kan du deltage i konkurrencen om at skabe en eller flere kreative aktiviteter. Aktiviteterne skal afvikles på selve folkemødeområdet en af dagene i perioden og er på den måde uafhængig af de officielle dagsprogrammer. Har du en idé til en aktivitet, kan du sende den til os på inden 14. maj kl. 12. I konkurrencen lægger vi vægt på, at aktiviteten varetages af ledige magistre skaber opmærksomhed om lediges vilkår på arbejdsmarkedet er kreativ og opsigtsvækkende profilerer DM som samfundsengageret forening både kvinder og mænd er repræsenteret. Du kan vinde op til kr. pr. opmærksomhedsskabende aktivitet til den konkrete aktivitet. Beløbet skal bruges til afviklingen af aktiviteten og transportomkostninger. Læs om folkemødet på Vinderne bliver fundet i DM og får direkte besked. Præmien er en tur til Bornholm på den dag under folkemødet, hvor aktiviteten udføres.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

dm faktor 4 HTDA har fået en filosof som formand

dm faktor 4 HTDA har fået en filosof som formand dm faktor 4 NR. 1 24. FEBRUAR 2012 Dansk iværksætterkultur er underudviklet 33 Det har været dræbende for min gejst 34 DM-workshopper for medlemmerne 34 Filosoffer er nysgerrige mennesker 36 SEKTOREN FOR

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

3Flere lag i historien

3Flere lag i historien dm faktor 4 nr. 2 7. november 2014 Sektoren for honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende 3Flere lag i historien 5 Et rigtig godt spørgsmål 6 Ekstra tab for ældre arbejdsløse Én størrelse

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

dm faktor 4 SEKTOREN FOR HONORAR- OG TIMELØNNEDE, NR. 1 18. JANUAR 2013

dm faktor 4 SEKTOREN FOR HONORAR- OG TIMELØNNEDE, NR. 1 18. JANUAR 2013 dm faktor 4 NR. 1 18. JANUAR 2013 SEKTOREN FOR HONORAR- OG TIMELØNNEDE, DELTIDSANSATTE OG ARBEJDSSØGENDE Ledige uden dagpenge sikres uddannelse 45 CBS opretter kurser til ledige akademikere 46 Regeringen

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE DU ER AKADEMIKER. DU HAR KNOKLET DIG TIL VIDEN OG UDVIKLET DIG TIL UNIK, KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT. EN VÆRDIFULD RESSOURCE, DER VIL BRUGES OG SELV YDER EN INDSATS FOR, AT DET

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 12. august 2015, 05:00

SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 12. august 2015, 05:00 SABELRASLEN Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 12. august 2015, 05:00 Del: Dagpengesystemet blev skabt, da arbejde var fast og på fuld

Læs mere

Kort og godt om... Din pensionsordning

Kort og godt om... Din pensionsordning Kort og godt om... Din pensionsordning Pension handler om andet end alderdom, gråt hår og petanque! Pension handler både om din fremtid og din nutid. For din pensionsordning er både en opsparing og en

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere