Fremsat den 28. marts 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremsat den 28. marts 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til"

Transkript

1 Fremsat den 28. marts 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) (Fællesopkrævning af bidrag til Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for refusions størrelse, refusionsperioden og bidrag, indførelse af klageadgang m.v.) 1 I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked, som ændret ved lov nr. 282 af 29. marts 2010, og lov nr. 598 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, ændres der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barseldagpenge) til: der efter barsellovens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. 2. I 2, stk. 2, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 3. 3, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes: Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Stk. 2-4, bliver herefter stk I 4, stk. 1 og 2, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 5. I 4, stk. 2, 3. pkt., ændres regulerer til fastsætter, og løbende slettes. 6. 4, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes: Stk. 3. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. Stk. 4. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3. Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form. 7. I 5, stk. 1, ophæves nr. 5, og stk. 1, nr. 6, der herefter bliver nr. 5, affattes således: 5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel eller mindst inden for et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

2 lavere end kroneloftet, som fastsat i henhold til 3, stk. 2, og Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6, som bliver affattet således: 6) Refusionsperioden i ordningen skal have en længde, som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat efter 3, stk I 5 indsættes som nyt stykke 2: Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1, nr. 5, og refusionsperiodens længde i stk. 1, nr. 6, efter samme principper som fastsættelsen af kroneloftet og refusionsperiodens længde for barseludligningsordningen efter denne lov. Stk. 2-4 bliver herefter stk I 5, stk. 2, som bliver til stk. 3, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren og stk. 1, nr. 1-7, ændres til: stk. 1, nr. 1-6,. 10. I 5, stk. 3, som bliver til stk. 4, ændres Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeriet. 11. I 5, stk. 4, som bliver til stk. 5, ændres stk. 1, nr. 1-7, til: stk. 1, nr. 1-6,. 12. I 6, stk. 1,1. pkt. ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren, og 6, stk. 1, 2. pkt. ophæves , stk. 2, 2. pkt. ophæves. 14. I 6 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: Stk. 3. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i henhold til loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 28 nedsatte ankenævn. 15. I 7, stk. 1, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 16. I 8 ændres 3, stk. 1 og 2, og 4, stk. 3, til: 3, stk. 2 og 3, og 4, stk I 9, stk. 1 ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 18. I 14 ændres ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: beskæftigelsesministeren. Stk.1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Ankenævnet, nedsat i henhold til 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan herefter behandle klager over afgørelser truffet af ATP efter denne lovs ikrafttræden, jf. 1, nr Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 3 Beskæftigelsesministeriet, j.nr

3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med dette lovforslag er at gennemføre en revision af loven om barseludligning på det private arbejdsmarked (herefter kaldet barseludligningsloven), LOV nr. 417 af 8. maj Med revisionen vil barseludligningsloven blive præciseret og betingelserne for de decentrale ordninger vil blive tilpasset. Samtidig skabes der større fleksibilitet under hensyn til den nære sammenhæng med de decentrale barseludligningsordninger og de aftale- og overenskomstbaserede regler om løn under barsel. Det overordnede formål med den lovbaserede barseludligningsordning på det private arbejdsmarked (også kaldet Barsel.dk) er, at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked. Dette sikres ved, at arbejdsgivere, som betaler løn under barsel til deres medarbejdere, får refusion for deres lønudgifter. Barseludligningsordningen kan derfor fjerne arbejdsgivernes økonomiske incitamenter for ikke at ansætte lønmodtagergrupper, som går på barsel. Tilsvarende vil barseludligningen gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at give deres medarbejdere løn under barsel, når de kan modtage refusion for deres lønudgifter. Revisionen foreslås gennemført med barseludligningslovens ligestillingsrettede formål for øje. 2. Baggrunden for lovforslaget Loven om barseludligning på det private arbejdsmarked blev vedtaget den 8. maj 2006 og trådte i kraft den 1. oktober Etableringen af en barseludligningsordning havde til formål at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd gennem udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselorlov (dvs. adoptions-, barsel-, graviditets-, fædre- og forældreorlov). Den lovbaserede ordning administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (herefter ATP) og er en arbejdsgiverfinansieret ordning, således at alle private arbejdsgivere indbetaler et bidrag pr. fuldtidsansat lønmodtager, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning, og lønmodtageren er tilsluttet denne. I 2006 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension (herefter ATP) ved lov indført en fællesopkrævning, kaldet Samlet Betaling med hjemmel i lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgiverens Elevrefusion (fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Samlet Betaling har den konsekvens, at der foretages en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag til en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, som administreres af ATP. Samlet Betaling omfatter i dag bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og Finansieringsbidraget (FIB). Indførelsen af Samlet betaling, hvis formål var at minimere de administrative byrder for virksomhederne, skete med virkning fra 1. januar Det var ikke hensigtsmæssigt så kort tid efter barseludligningslovens vedtagelse i 2006 at foretage ændringer i arbejdsgiverbetalingen, som en tilslutning til fællesopkrævningen ville forudsætte, hvorfor det først gøres i forbindelse med denne revision af barseludligningsordningen. I lighed med de øvrige ATPordninger i Samlet Betaling vil en tilslutning af den lovbaserede barseludligningsordning til Samlet Betaling forudsætte, at reglerne om beregningsperioder og opkrævning af bidrag bliver ændret, så de svarer til reglerne i de øvrige ordninger. Revisionen af barseludligningsloven har været drøftet med forligspartierne bag barseludligningsordningen i overensstemmelse med forligsaftalen af 30. november Beskæftigelsesministeriet, j.nr

4 3. Gældende ret 3.1 Barseludligningsloven Den gældende barseludligningslov har til formål at etablere en udligningsordning for arbejdsgivere, således at der sker indbyrdes udligning af arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med medarbejdernes adoptions-, graviditets-, barsel-, fædre-, eller forældreorlov. Lovens overordnede formål er derfor at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked via udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselorlov. Den lovbaserede barseludligningsordning er obligatorisk for alle private arbejdsgivere, der har ansatte, som ikke er tilsluttet en godkendt decentral ordning, uanset om arbejdsgiveren betaler løn under barsel eller ej. Arbejdsgiverne betaler et fast beløb pr. fuldtidsansat, jf. den gældende lovs 4. Bidraget pr. lønmodtager reduceres for ansatte, der er ansat mindre end fuldtid efter nogle nærmere beskrevne intervaller. Den lovbaserede barseludligningsordning administreres uden statslig finansiering af ATP og finansieres af bidrag fra ca arbejdsgivere. Barseludligningsloven giver en arbejdsgiver ret til refusion for ansatte, der er på adoptions-, graviditets-, barsel-, fædre- eller forældreorlov, og som får løn under barsel, og som er berettiget til barseldagpenge. Refusionens størrelse fastsættes i den gældende lov i 3. Efter den gældende lov gives der refusion på baggrund af den lovbaserede ordning i op til 29 uger i overensstemmelse med den periode, der ydes løn under barsel. Ugerne fordeler sig med 4 uger før forventet fødsel, 2 ugers pligtorlov til moderen, 2 ugers fædreorlov og 21 uger, som forældrene frit kan disponere over under hensyntagen til reglerne om barseldagpenge og deres overenskomster eller aftaler om løn under barsel. Den lovbaserede barseludligningsordning omfatter ikke den offentlige sektor, og dette lovforslag vil derfor ikke have nogen betydning for barseludligning i den offentlige sektor. 3.2 De decentrale barseludligningsordninger Ved siden af den lovbaserede barseludligningsordning kan der oprettes decentralt aftalte barseludligningsordninger. Der kan således aftales et højere bidrag, højere refusion og længere refusionsperiode. En decentral ordning skal som minimum opfylde en række krav for at blive godkendt og undtaget fra kravene i den lovbaserede ordning. Følgende krav skal opfyldes for at oprette en decentral ordning: o o o o o o o Andelen af kvinder skal være opgjort til mindst 30 pct. Ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation og omfatte mindst lønmodtagere. Alle arbejdsgivere skal bidrage til ordningen. Alle lønmodtagere, som får løn under barsel, der overstiger barseldagpengene, skal udløse refusion til deres arbejdsgiver. Udgifterne (refusion, etablering, drift og kontrol) i ordningen skal pr. år svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksomhedens lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. Minimumsbidraget reguleres årligt. Refusionen fra ordningen skal mindst udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en timeløn på mindst 140 kr., og Refusionsperioden skal have en længde, der op til mindst 29 uger følger den overenskomstmæssigt aftalte periode for løn under barsel. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

5 De fleste decentrale udligningsordninger er kendetegnet ved, at de er etableret i forbindelse med overenskomstaftaler eller i forbindelse med arbejdsgiverorganisationens virke i øvrigt. Ordningerne dækker gerne et overenskomstområde, et fag eller en branche. Området for en decentral barseludligningsordning er således ikke nærmere reguleret gennem lovgivning. I dag er der følgende godkendte decentrale barseludligningsordninger: o DA-udligning (Dansk Arbejdsgiverforening), herunder: o Industriens Barselsfond, Emballageindustriens Barselfond, Tekniq Installatørernes Organisations Barselfond, Grafisk Arbejdsgiverforenings Barselfond, Danske Malermestres Barselfond, Rederiforeningernes Barselfond og DA-Barsel o SALA-Barseludligning (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger), herunder: o Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, SALA og Dansk Maskinhandleforening o KAF (Kristelig Arbejdsgiverforening), herunder: o Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Arbejdsgiverforening - Pleje o KOOP-Barsel (Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark) o Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings Barseludligningsordning o GLS-A Barseludligning (Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere) o BBABU, Coop Danmark Barseludligning (Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisations barseludligningsordning) 3.3 Regulering af løn under barsel Både på det offentlige og det private arbejdsmarked er løn- og arbejdsvilkår traditionelt overladt til arbejdsmarkedets parter selv at aftale. Dette gælder også spørgsmålet om løn under barsel med den begrænsede undtagelse i funktionærlovens 7. Løn under barsel ud over barseldagpenge kan også være aftalt individuelt mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager. Mange lønmodtagere får løn under graviditet og barsel i mindst sammenlagt 20 uger. Løn under barselorlov er typisk fordelt med 4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselorlov til moderen og 2 ugers fædreorlov. 4. Lovforslagets indhold 4.1. Mere regulering af satser Med lovforslaget skal det gøres muligt fremover at regulere balancen mellem bidrag og refusion på en mere fleksibel måde. Det er hensigtsmæssigt med denne fleksibilitet, for at undgå, at der ikke opspares midler udover en nødvendig reservekapital, som kan dække uforudsete udbetalingssituationer, både i den lovbaserede ordning og i de decentrale ordninger. Konkret foreslås det at fjerne kroneloftet på 142 kr. (også kaldet kroneloftet) i barseludligningsloven for den lovbaserede udligningsordning. I stedet indskrives det i barseludligningslovens 3, stk. 2, at ministeren fastsætter refusionsloftet på bekendtgørelsesniveau, hvilket kan sikre en fleksibel udvikling af ordningen i takt med udviklingen i de kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Beløbsfastsættelsen af refusionsloftet skal som hovedregel ske efter de samme principper, som niveauet for barseldagpengene fastsættes efter. Ministeren bekendtgør allerede efter de gældende regler reguleringen af refusionsperiodens længde og bidragets størrelse i den lovbaserede barseludligningsordning De decentrale barseludligningsordninger Beskæftigelsesministeriet, j.nr

6 Tilsvarende fleksibilitet ønskes i de decentrale ordninger. Konkret foreslås det også her at fjerne den lovmæssige regulering af refusionsloftet i loven for de decentrale udligningsordninger. I stedet indskrives det i barseludligningslovens 5, stk. 1, nr. 5, at ministeren fastsætter refusionsloftet på bekendtgørelsesniveau, hvilket kan sikre en fleksibel udvikling af ordningen i takt med udviklingen i de kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Beløbsfastsættelsen af refusionsloftet sker efter de samme principper, som for den lovbaserede ordning. Der er behov for at justere lovens reguleringsmekanismer for at sikre, at reguleringen af den lovbaserede barseludligningsordning også får gennemslagskraft for godkendte, decentrale ordninger. Det er i dag ikke muligt at hæve refusionen og refusionsperiodens længde i den lovbaserede ordning med virkning også for de decentrale ordninger. Der er yderligere behov for at ændre betingelserne for at få godkendt en decentral barseludligningsordning. Det foreslås, at den lovmæssige styring af bidraget i de decentrale barseludligningsordninger fjernes. Forslaget skal gøre det muligt for de decentrale ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen mere smidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de decentrale barseludligningsordninger ikke er på et lavere niveau end i den lovbaserede barseludligningsordning. På denne måde kan det sikres, at der ikke opspares midler i de decentrale ordninger, hvilket ikke har været hensigten med barseludligning Tilslutning til samlet betaling Lovforslaget betyder desuden, at refusionen i en decentral ordning som minimum skal følge niveauet i den lovbaserede ordning. Refusionen i de decentrale ordninger må derfor kun være højst 20 kr. lavere end kroneloftet fastsat i henhold til 3, stk. 2, om den lovbaserede barseludligningsordning. Hvis refusionen er meget lavere i de decentrale ordninger end i den lovbaserede ordning, vil arbejdsgiverne i den decentrale ordning få en billigere ordning end arbejdsgiverne i den lovbaserede ordning, og udligningen vil derfor være begrænset. Med lovforslaget foreslås det at tilslutte den lovbaserede barseludligningsordning til ATP s fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag Samlet Betaling for derved at opnå en forenkling i opkrævningen af bidrag og samtidig opnå en administrativ gevinst for de berørte virksomheder. Tilslutningen til Samlet Betaling får generelt følgende betydning for den lovbaserede barseludligningsordning: o Tilslutningen til Samlet Betaling vil forudsætte en teknisk og administrativ tilpasning af ordlyden i barseludligningsloven. Der vil i den sammenhæng skulle gennemføres ændringer på bekendtgørelsesniveau i både bekendtgørelsen om barseludligning på det private arbejdsmarked, BEK nr af 28. oktober 2009 og bekendtgørelsen om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag, BEK nr af 21. november Tilpasningen indebærer bl.a., at administrationen af den lovbaserede barseludligningsordning fremover kan følge samme beregningsperioder, forfaldstider mv. som de øvrige ordninger administreret af ATP i Samlet Betaling. o Som led i tilknytningen til Samlet Betaling foreslås det, at der skal gælde samme regler for videregivelse af oplysninger til brug for beregningen, opkrævningen og den administrative behandling af bidrag som led i fællesopkrævning. Barsel.dk skal derfor kunne videregive oplysninger om arbejdsgiverne i den lovbaserede barseludligningsordning til ATP til brug for administrationen af fællesopkrævningen. o Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en klageadgang til ATP s Ankenævn over ATP s afgørelser vedrørende den lovbaserede barseludligning. Idet der for de øvrige Beskæftigelsesministeriet, j.nr

7 ordninger, der er omfattet af Samlet Betaling, er en klageadgang over afgørelser truffet af ATP i forhold til administrationen af ordningerne, bør der også være en klageadgang over Barsel.dk s afgørelser i forbindelse med administrationen af den lovbaserede barseludligningsordning. Alle afgørelser angående den lovbaserede barseludligningsordning skal derfor fremover kunne indbringes for ATP s Ankenævn Konsekvensrettelser Med lovforslaget foreslås det, at bestemmelsen om revision af barseludligningsloven i 13, stk. 3, ophæves, idet der med dette lovforslag gennemføres en revision. Endelig foreslås der gennemført en række mindre tekniske ændringer. Der foreslås bl.a. gennemført en række konsekvensrettelser, primært som følge af, at loven og barselområdet er overgået til beskæftigelsesministerens ressort i forbindelse med den omlægning, der skete, da det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt den 24. november Ligestillingsmæssige konsekvenser En barseludligningsordning udligner hele eller dele af forskellen i direkte lønomkostninger ved kvindelige og mandlige ansatte, som går på barsel. Loven om barseludligning har derfor primært til formål at opnå ligestilling mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere gennem udligning af arbejdsgivernes lønudgifter i forbindelse med løn under barsel. En mere fleksibel regulering af refusions størrelse efter udviklingen af lønniveauet og reglerne om løn under barsel i de kollektive overenskomster ved bekendtgørelse kan være med til i endnu højere grad at motivere arbejdsgiverne til at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, idet de får lønudgiften til løn under barsel refunderet. Dette kan medvirke til at sikre, at kvinder i den fødedygtige alder får bedre mulighed for at opnå og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. I den sammenhæng kan barseludligningsordningen spille en væsentlig rolle for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked. Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af de væsentligste årsager til lønforskellene mellem kvinder og mænd og en mere fleksibel regulering af refusions størrelse, kan derfor også indirekte være med til at sikre en mere ligelig fordeling af arbejdsgivernes udgift, når medarbejdere går på barsel, hvilket kan medvirke til at mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, da barseludligningsordningen er en arbejdsgiverbetalt ordning på det private arbejdsmarked. 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget medfører udgifter på ca. 16 mio. kr. i investering til omlægning af Samlet Betaling. Investeringen er tilbagebetalt på 4,8 år via besparelser på de administrative omkostninger. Herefter er der besparelser på ca. 3,4 mio. kr. pr. år. Lovforslaget skønnes at indebære en økonomisk og administrativ lettelse for de private arbejdsgivere, idet virksomhederne via Samlet Betaling fremover får én fælles opkrævning én gang i kvartalet, hvor bidraget til den lovbaserede barseludligningsordning vil indgå sammen med opkrævninger til AES, AER og FIB. Ved at opkræve alle fire ordninger i en og samme proces vil det lette administrationen for de ca arbejdsgivere, som betaler til den lovbaserede barseludligningsordning Barsel.dk i 2011, idet bogføring, kontrol og indbetaling fremover kun skal foretages én gang i kvartalet. Som systemet er indrettet i dag, får arbejdsgiverne flere opkrævninger i kvartalet én til Samlet Betaling og én til Barsel.dk som skal betales hver for sig. Den gældende lovs administrative konsekvenser for erhvervslivet blev testet i det daværende Beskæftigelsesministeriet, j.nr

8 Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nu Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering i Undersøgelsen viste bl.a., at de løbende byrder for erhvervslivet forventedes at kunne udgøre op til 36,2 mio. kroner, hvilket dog kunne reduceres til ca. 16 mio. kr., efter indgåelse af en aftale om overførelse af kommunale data, med den virkning, at der ikke skulle ske en særskilt refusionsanmodning. Dette er siden blevet en realitet. Lovforslaget må hertil forventes at give en mindre byrde for arbejdsgiverne i forbindelse med bogføring af den modtagne automatiske refusion. På den baggrund forventes det med et forsigtigt estimat, at overgangen til Samlet Betaling kan give erhvervslivets arbejdsgivere en besparelse på mellem mio. kr. i administrative byrder pr. år med virkning fra 2013, hvor det med dette lovforslag foreslås, at den lovbaserede barseludligningsordning bliver en del af fællesopkrævningen. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Forslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 11. Høring Lovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, ATP, ATP s Ankenævn, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Revisorforening (FRR), Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, DS Håndværk og Industri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen af Aktive Kvinder, Danske Revisorer (FSR), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation (LH), Liberale Erhvervs Råd, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), KOOP-Barsel (Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark), Brugsforeningernes Arbejdsgiverforenings Barseludligningsordning, GLS-A Barseludligning (Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere) og BBABU, Coop Danmark Barseludligning (Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisations barseludligningsordning). Følgende offentlige myndigheder er blevet hørt: Datatilsynet, Ligebehandlingsnævnet, Ligestillingsafdelingen, Moderniseringsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering i Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

9 12. Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser / mindre udgifter Ingen Ingen Medfører en mindre økonomisk lettelse Medfører en administrativ lettelse Negative konsekvenser / merudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Forslaget indebærer ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med forslaget indsættes der en henvisning til barsellovens regler, hvorefter det afgøres, om en lønmodtager har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af, at reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel nu er samlet i barselloven (lov nr. 566 af 9. juni 2006), som blev vedtaget efter barseludligningsloven, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2. Forslaget er derfor alene af lovteknisk karakter. Til nr. 2 Det foreslås, at Ministeren for familie- og forbrugeranliggender ændres til Beskæftigelsesministeren. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ressortomlægningen af barselområdet i forbindelse med, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt den 24. november Til nr. 3 Forslaget til et nyt 3, stk. 1, indebærer, at lovens hidtidige beløbsangivelse for kroneloftet på 142 kr. pr. time og kravet om en årlig regulering ophæves. Refusionen skal fortsat udgøre forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter stk. 2, og som kan ændres, når der er behov herfor. Med forslaget kan der fremover ske en mere smidig og fleksibel administrativ fastsættelse af kroneloftet. Det er forudsat, at der kan være behov for at regulere kroneloftet, sådan at refusionen fra Barsel.dk også kan indeholde flere lønelementer. Feriegodtgørelse er fx siden 1. juli 2009 en del af refusionen. Efter forslaget til ny 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren kroneloftet, som nævnt i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for ATP og efter forhandling med finansministeren. Forslaget viderefører, hvad der i lovens 3, stk. 1, 2. pkt., er bestemt om ministerens bemyndigelse til at fastsætte kroneloftet i stk. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

10 1. Fastsættelsen har til formål at sikre, at reguleringen sker i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og efter dialog med arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i ATP s bestyrelse. Til nr. 4 Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 5 I 4, stk. 2, 1. pkt. foreslås det, at ændre regulerer til fastsætter. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, så sprogbrugen i lovteksten bliver ensartet i alle bemyndigelsesbestemmelserne. Til nr. 6 Det foreslås i 4, stk. 3, at det arbejdsgiverbetalte bidrag til barseludligningsordningen, Barsel.dk. kan tilsluttes ATP s eksisterende fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag Samlet Betaling. Tilslutningen til Samlet Betaling vil forudsætte visse tekniske og administrative tilpasninger af administrationen af barseludligningsordningen. Reguleringen af opkrævningen af bidrag sker på bekendtgørelsesniveau, og vil derfor betyde en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 28. oktober 2009) samt en tilpasning af bekendtgørelsen om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag (Bekendtgørelse nr af 21. november 2007). Overgangen til Samlet Betaling medfører ikke nogen ændring i måden, hvorpå bidraget til Barsel.dk beregnes, og bidragets størrelse på årsbasis ændres heller ikke med dette lovforslag. Overgangen til Samlet Betaling vil betyde en ændring i den administrative opkrævning af bidraget til Barsel.dk. Tilpasningen på bekendtgørelsesniveau skal bl.a., gøre det muligt, at barseludligningsordningen fremover kan følge samme beregningsprincipper og -perioder, forfaldstider mv. som de øvrige omfattede ordninger af Samlet Betaling. Dette betyder i praksis, at beregningsperioden for den lovbaserede barseludligningsordning skal ændres. Overgangen til Samlet Betaling vil på den baggrund kunne lette administrationen for arbejdsgiverne, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages én gang i kvartalet sammen med de øvrige bidrag til Samlet Betaling. Konsekvenserne af overgangen til Samlet Betaling vil i det følgende blive beskrevet. Grundlaget for beregning af bidrag til Samlet Betaling I dag beregnes bidragene til Samlet Betaling efter de samme regler for alle de involverede ordninger (AER, AES, FIB). For at kunne foretage beregningen af bidragene til Samlet Betaling, er der fastsat en beregningsperiode for hvert kvartal. Grundlaget for beregningen af bidragene til ordningerne i Samlet Betaling er oplysninger, som indhentes i forbindelse med indbetalingerne af ATP-bidrag, jf. ATP-lovens kapitel 5 om bidrag (Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nr. 942 af 2. oktober 2009), i en forudgående 3-måneders periode. Det er hensigten med indførelsen af den nye 4, stk. 3, at Samlet Betaling også skal omfatte opkrævningen af bidrag til den lovbaserede barseludligningsordning, Barsel.dk. Beregningsperioden i Samlet Betaling og i Barsel.dk Arbejdsgiverne betaler ATP-bidrag for eksempelvis det 1. kvartal i et år med en forfaldsdato den 1. maj altså en måned efter udgangen af årets første kvartal. Beregningsperioden for bidragene til Barsel.dk, som sker på grundlag af ATP-bidragene, for 1. kvartal, er fra den 2. marts til den 1. juni. På denne måde kommer også ATP-bidrag, der betales før forfaldsdatoen den 1. maj og efter forfaldsdatoen med i beregningen. Opkrævningen til de tre ordninger i Samlet Betaling og Barsel.dk efter tilpasningen på bekendtgørelsesniveau sker med forfaldsdato den 1. juli. Tiden fra den 1. juni til forfaldsdatoen den 1. juli bruges af Barsel.dk til at foretage beregninger og til at udsende opkrævningerne til arbejdsgiverne. Tilsvarende vil blive gældende for 2., 3. og 4. kvartal i et givent år. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

11 I Barsel.dk har man hidtil af historiske grunde arbejdet med, at opkrævningen af bidrag med forfaldsdato den 1. juli vedrører 2. kvartal, altså kvartalet umiddelbart før selve opkrævningen. Når Barsel.dk bliver en del af Samlet Betaling vil arbejdsgiverne på selve opkrævningen få information om, at opkrævningen af bidraget til Barsel.dk med forfaldsdato den 1.juli vedrører 1. kvartal. På grund af denne forskel i beregningsperioden i Samlet Betaling og i Barsel.dk er der behov for en overgangsordning. Overgangen til Samlet Betaling Som udgangspunkt vil en overgang til Samlet Betaling betyde, at bidraget til Barsel.dk opkræves sidste gang den 1. april 2013 efter den nuværende opkrævningsmodel. På opkrævningen til arbejdsgiverne den 1. april 2013 vil det være anført, at bidraget vedrører 1. kvartal 2013, men er beregnet på baggrund af ATPbidrag for 4. kvartal Efter omlægningen til Samlet Betaling sker den næste opkrævning den 1. juli Her vil det også på opkrævningen være anført, at bidraget er beregnet på baggrund af ATP-bidrag fra 1. kvartal Selvom der ingen ændringer sker i de bagvedliggende beregninger, og selvom arbejdsgiverne ikke vil komme til at betale mere i bidrag alt i alt, vil det umiddelbart se ud som om, at der opkræves bidrag til Barsel.dk to gange for samme kvartal altså 1. kvartal Af tekniske og regnskabsmæssige grunde foreslås det, ved Barsel.dk s overgang til Samlet Betaling at undlade opkrævningen af bidrag til Barsel.dk beregnet på baggrund af ATP-bidragene i 4. kvartal Det betyder, at arbejdsgiverne ikke får en opkrævning den 1. april 2013 for bidrag til Barsel.dk. Første opkrævning i 2013 efter omlægningen til Samlet Betaling sker herefter først den 1. juli 2013 på baggrund af ATP-bidrag fra 1. kvartal Det manglende provenu i Barsel.dk for 4. kvartal 2012 i størrelsesordenen 125 mio. kr. foreslås indhentet ved at forhøje bidragene for de efterfølgende fire kvartaler i 2013, som opkræves via Samlet Betaling. Overgangen vil betyde, at det første bidrag, der opkræves i 2013 for Barsel.dk vil ske den 1. juli 2013, hvor den første indbetaling for 1. kvartal finder sted. Herefter vil opkrævningen ske med Samlet Betaling s faste kvartalsvise opkrævningsterminer. Arbejdsgiverne skal ifølge ovennævnte forklaring om overgangsperioden til Samlet Betaling således ikke betale bidrag i perioden fra den 1. januar til den 1. juli Alt i alt vil overgangen til Samlet Betaling medføre en likviditetsfordel for de ca arbejdsgivere, der betaler til Barsel.dk, på ca. 4 mio. kr. Barsel.dk s dispositionsfond er robust nok til at håndtere den manglende likviditet, der ved overgangen vil opstå i 1. halvår Der er meget få arbejdsgivere i alt 170 i 4. kvartal 2011 som selv beregner og indbetaler deres bidrag til Barsel.dk fordi de både har lønmodtagere, som er omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning og lønmodtagere omfattet af en decentral eller offentlig ordning, jf. barseludligningsbekendtgørelsens Antallet af denne type arbejdsgivere, som betaler til både Barsel.dk og en anden barseludligningsordning, er nedadgående. Denne gruppe skal, hvis overgangsordningen gennemføres, ligesom de andre arbejdsgivere i Barsel.dk ikke betale bidrag vedrørende 4. kvartal Begge grupper af arbejdsgivere bliver hermed behandlet ens. Forslaget til 4, stk. 3, 2. punktum, om at restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning præciserer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan foretage en fordeling af restancer mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen. 4, stk. 4 Beskæftigelsesministeriet, j.nr

12 Forslaget til 4, stk. 4, indebærer, at der på bekendtgørelsesniveau kan ske en regulering af opkrævningen og betalingen af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. 4, stk. 3. Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 28. oktober 200), samt en tilpasning af fællesopkrævningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 21. november 2007). Herudover er der alene tale om en redaktionel ændring af den eksisterende bemyndigelse i 4, stk. 3, som med dette lovforslag bliver til 4, stk. 4, hvorefter ministeren efter indstilling kan fastsætte regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf. 4, stk. 5 Med forslaget til ny 4, stk. 5, indsættes en hjemmel, som har den konsekvens, at oplysninger, der er nødvendige til brug for beregningen, opkrævningen og behandlingen af bidrag ved den fælles opkrævning, kan videregives fra Barsel.dk, som administrerer den lovbaserede barseludligningsordning, til ATP, som administrerer fællesopkrævningen af arbejdsgiverbidrag i Samlet Betaling. Hjemlen til videregivelse af oplysninger er nødvendig for beregningen og opkrævningen af bidrag til den lovbaserede barseludligningsordning. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med, hvad der gælder for de øvrige ordninger, der indgår i Samlet Betaling, se fx 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. 2, nr. 8, i lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Videregivelsen er primært tænkt anvendt på oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysningerne om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver om særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle ordninger fuldt ud. Det bemærkes, at der er arbejdsgivere, som selv beregner og indbetaler bidraget til Barsel.dk på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Disse er arbejdsgivere, der også har lønmodtagere, der er omfattet af en decentral barseludligningsordning (delvist omfattet). Denne mindre gruppe af arbejdsgivere, vil ikke blive berørt af den foreslåede fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag. Samlet Betaling vil alene omfatte de arbejdsgivere, der alene har ansatte omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning (fuldt omfattet). Arbejdsgivere der er delvist omfattet af Barsel.dk, vil forsat selv skulle beregne og indbetale kvartalsvise bidrag til Barsel.dk. Til nr. 7 Lovens 5, stk. 1, opstiller kravene til de decentrale barseludligningsordninger. Kravene i stk. 1, nr. 1-7, skal være opfyldt, for at en ordning kan blive godkendt af beskæftigelsesministeren, og for at en arbejdsgiver kan være undtaget fra den lovbaserede barseludligningsordning. Hidtil har ændring af bidrag, refusionsloft og refusionsperiode krævet lovændring. Det foreslås, at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte satserne ved bekendtgørelse, således at satserne bliver fastsat i forhold til satserne i den lovbaserede barseludligningsordning, jf. dette lovforslags 1, nr. 8. Det foreslås at ophæve lovens hidtidige krav i 5, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse skal udgifterne i ordningen mindst svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksomhedernes lønsum pr. år eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder. De bagvedliggende hensyn var at sikre en reel udligning i arbejdsgivernes udgifter, hvor udgifterne i ordningen (dvs. refusion, etablering, administration og kontrol) var så store, at de svarede til de anførte minimumsbidrag. Dette lovkrav sikrede dog ikke den forudsatte balance i udgifter og indtægter. Forslaget skal gøre det muligt for de decentrale ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen mere smidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de decentrale barseludligningsordninger ikke er meget lavere Beskæftigelsesministeriet, j.nr

13 end i den lovbaserede barseludligningsordning. På denne måde kan det sikres, at der ikke opspares midler i de decentrale ordninger. Det er stadig forudsat, at der er tale om solidariske ordninger med samme bidrag pr. lønmodtager. Efter det hidtidige krav i lovens 5, stk. 1, nr. 6, skal refusionen fra ordningen mindst udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en timeløn på mindst 140 kr. Ændringen ved dette lovforslag vil indebære, at den hidtidige lovbestemte refusion inden for 140 kr. forlades. Det foreslås, at refusionsbeløbet skal fastsættes efter principperne for refusionsbeløbet i den lovbaserede barseludligningsordning. Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren fremover fastsætter refusionens størrelse i den lovbaserede barseludligningsordning efter bemyndigelsen i barseludligningslovens 3, stk. 2. Det vil sikre, at der sker en udligning af udgifterne også i de decentrale ordninger. Refusionen i de decentrale ordninger foreslås dog fastsat til højst 20 kr. lavere end i den lovbaserede barseludligningsordning for at imødekomme lavtlønsområder, hvor løn under barselorlov kan have vanskeligt ved at nå refusionsminimum. Som en konsekvens af, at reguleringen af midlerne i de decentrale barseludligningsordninger alene sker ved refusionen, overlades det i højere grad til de decentrale ordninger selv at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen. I de tilfælde, hvor løn under barsel pr. time udgør mere end 20 kr. under kroneloftet i den lovbaserede ordning, vil det herefter ikke være muligt at oprette eller opretholde en decentral barseludligningsordning. Efter det hidtidige krav i lovens 5, stk. 1, nr. 7, skal refusionsperioden mindst have en længde, der op til mindst 26 uger følger den overenskomstmæssigt aftalte periode for løn under barsel. Det foreslås, at refusionsperioden i lighed med kroneloftet fastsættes ved bekendtgørelse. Styringen ved lov af refusionsperioden for den lovbaserede ordning foreslås ophævet. De decentrale ordninger bør følge den lovbaserede barseludligningsordning. Det foreslås, at der fastsættes en minimumsperiode, der er 3 uger kortere end i den lovbaserede barseludligningsordning for at sikre, at de decentrale barseludligningsordninger følger den lovbaserede barseludligningsordning, så barselsvilkårene i de decentrale barseludligningsordninger ikke bliver ringere, end der er lagt op til i den lovbaserede ordning. Til nr. 8 Det foreslås at indføre et nyt stykke 2 i barseludligningslovens 5, som præciserer, at Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet for de decentrale barseludligningsordninger efter barseludligningslovens 5, stk. 1, nr. 5, som fremgår af dette lovforslags 1, nr. 7. Formålet med bestemmelsen er, at ministeren skal fastsætte regler for det minimum, som de decentrale barseludligningsordninger skal følge. Minimummet for de decentrale ordninger skal følge reguleringen af kroneloftet og refusionsperiodens længde for den lovbaserede barseludligningsordning. Det følger tilsvarende af forslaget til et nyt stykke 2 i 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter refusionsperiodens længde for de decentrale barseludligningsordninger, som omtales i 5, stk. 1, nr. 7, som fremgår af dette lovforslags 1, nr. 7. Som en konsekvens af de foreslåede ændringer bliver 5, stk. 2-4 i den gældende barseludligningslov til stk Til nr. 9 Der er alene tale om en konsekvensrettelse af bestemmelsen, dels som følge af ressortomlægningen af Beskæftigelsesministeriet, j.nr

14 barselområdet, se bemærkningen til nr. 2, dels som følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet i bemærkningerne til nr. 6. Til nr. 10 Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 11 Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet i bemærkningerne til nr. 7. Til nr. 12 Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af, at ressortansvaret for barseludligning er flyttet fra det tidligere Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Beskæftigelsesministeriet, se bemærkningerne til nr. 2. Den gældende bestemmelse i lovens 6, stk. 1, 2. pkt. om, at ministeren fastsætter regler om, at klager over ATP s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, foreslås ophævet. Beskæftigelsesministeren har ikke benyttet denne mulighed. Det kan tilføjes, at der i dette lovforslags nr. 14 i barseludligningslovens 6 indføres klageadgang til ATP s Ankenævn over ATP s afgørelser efter barseludligningsloven. Til nr. 13 Det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i lovens 6, stk. 2, 2. pkt., som giver ministeren ret til at fastsætte regler om, at klage over ATP s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Se bemærkningerne til nr. 13, hvor der indføres klageadgang til ATP s Ankenævn over ATP s afgørelser efter barseludligningsloven. Til nr. 14 Der foreslås indført en klageadgang, således at ATP s afgørelser på den lovbaserede barseludligningsordnings område fremover kan indbringes for ATP s Ankenævn. Den manglende klageadgang blev i lovforslaget begrundet med, at ATP s afgørelser primært ville vedrøre beregninger af bidrag og refusion samt længden af refusionsperioden, og at disse størrelser ville blive beregnet på grundlag af oplysninger, som leveres af arbejdsgiver selv. Det blev derfor skønnet, at der ikke var behov for en klageadgang. Ministeren har udmøntet muligheden for at afskære klageadgangen, jf. 27, stk. 2, i barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 13. december 2007). Ønsker en arbejdsgiver i dag at få prøvet ATP s afgørelser om barseludligning, kan dette alene ske ved at indbringe sagen for domstolene. Loven hjemler således ikke i dag mulighed for, at afgørelser kan indbringes for et ankenævn. Med denne lovændring, hvorefter arbejdsgiverbidraget til Barsel.dk kan tilsluttes ATP s eksisterende fællesopkrævning, fremstår den manglende klageadgang mindre naturlig, eftersom der i dag gælder en klageadgang for de øvrige ordninger omfattet af Samlet betaling. Det foreslås derfor i 6, stk. 3, at klager over ATP s afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i henhold til loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ATP s Ankenævn, jf. 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Klageadgangen vil herefter ikke kun omfatte afgørelser om beregning og opkrævning af arbejdsgiverbidraget, men alle ATP s afgørelser på barseludligningslovens område, herunder afgørelser om udbetaling af refusion og evt. tilbagebetaling af for meget udbetalt refusion. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

15 Udbetaling af lønrefusion fra Barsel.dk forudsætter, at arbejdsgiveren har ret til at modtage dagpengerefusion efter barsellovens bestemmelser om barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Det er kommunerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er berettiget til dagpengerefusion og i hvilket omfang. ATP lægger disse afgørelser uprøvet til grund ved den løbende beregning af refusion til arbejdsgiver. Kommunens afgørelse kan ikke påklages til ATP s Ankenævn, men kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet i den enkelte region med yderligere klagemulighed til Ankestyrelsen, jf. barsellovens 54. I forhold til ATP s beregning og udbetaling af refusion kan der opstå sager fx om indtægtsopgørelsen, der ligger til grund for beregning af refusionen, fordelingen af refusionen mellem forældrenes arbejdsgivere, og om der i forhold til den enkeltes fødsel er udbetalt refusion i de 29 uger, barseludligningsloven giver ret til refusion i pr. fødsel. Hvad angår opkrævning af bidrag, vil ATP s afgørelser vedrøre beregningen, opkrævningen og indbetalingen, herunder opgørelsen af beregningsgrundlaget, anvendelse af beregningsparametre såsom ATPsatser og barseludligningssatsen, beregning af morarenter, henstand, eftergivelse og modregning mv. Selv om der sjældent i disse sager vil være uenighed om de faktiske omstændigheder, kan der opstå sager, hvor uenigheden beror på fortolkningen og anvendelsen af de regler, som regulerer barseludligningsordningen. De klageberettigede vil være de private arbejdsgivere, der efter loven indbetaler bidrag eller modtager refusion. Til nr. 15 Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 16 Der er tale om en konsekvensrettelse som følger af ændringerne i dette lovforslags 1, nr. 3 og 6. Til nr. 17 Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 18 Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2. Til 2 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli Der indføres i dette lovforslags 2, stk. 2, en klageadgang til ATP s Ankenævn i forhold til afgørelser truffet af ATP om administrationen af den lovbaserede barseludligningsordning, Barsel.dk. ATP s Ankenævn vil derfor kunne behandle klager over afgørelser truffet af ATP efter barseludligningsloven efter denne lovs ikrafttræden den 1. juli Til 3 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da det ligeledes i barseludligningslovens 15, stk. 2, er bestemt, at denne ikke gælder for Færøerne og Grønland. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

16 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) nr. 417 af 8. maj 2006 Lovforslaget Forslag til Lov om ændring af lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) (Fællesopkrævning af bidrag til Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for refusions størrelse, refusionsperioden og bidrag, indførelse af klageadgang m.v.) 2. Alle arbejdsgivere kan modtage refusion for ansatte lønmodtagere, der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barseldagpenge), medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning og lønmodtageren er tilsluttet denne. 1. I 2, stk. 1, ændres der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barseldagpenge) til: der efter barsellovens regler har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at særlige lønmodtagergrupper, for hvem arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag i henhold til regler fastsat i medfør af 4, stk. 1, kan udløse refusion til arbejdsgiveren. 3. Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft på 142 kr. pr. time. Beløbet reguleres årligt af ministeren for familieog forbrugeranliggender. Reguleringen sker efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtage refusion. Perioden kan reguleres af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter refusionen skal dække. Stk. 4. Refusionen udbetales bagud. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som er fastsat i medfør heraf. 4. Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barseludligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere, 2. I 2, stk. 2, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 3. 3, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes: Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf. stk. 2. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren. Stk. 2-4, bliver herefter stk I 4, stk. 1 og 2, ændres Ministeren for familieog forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

17 som er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, jf. 5. Ministeren for familieog forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper. Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender regulerer efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender regulerer efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende bidraget, således at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf. 5. Arbejdsgivere kan undtages fra loven for de lønmodtagere, der er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, som skal opfylde følgende krav: 1) Andelen af kvinder i ordningen skal udgøre mindst 30 pct., 2) ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation og omfatte mindst lønmodtagere, 3) alle arbejdsgivere skal bidrage til ordningen, 4) alle lønmodtagere, som under barsel får løn, der overstiger barseldagpengene, skal udløse refusion til deres 5. I 4, stk. 2, 3. pkt., ændres regulerer til fastsætter, og løbende slettes. 6. 4, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes: Stk. 3. Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. Stk. 4. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter ministeren regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3. Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form. 7. I 5, stk. 1, ophæves nr. 5, og stk. 1, nr. 6, der herefter bliver nr. 5, affattes således: 5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel eller mindst inden for et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr. lavere end kroneloftet, som fastsat i henhold til 3, stk. 2, og Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6, som bliver affattet således: 6) Refusionsperioden i ordningen Beskæftigelsesministeriet, j.nr

18 arbejdsgivere, 5) udgifterne i ordningen skal pr. år svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksomhedernes lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder, 6) refusionen fra ordningen skal mindst udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en timeløn på mindst 140 kr., og 7) refusionsperioden i ordningen skal have en længde, der op til mindst 26 uger følger den overenskomstmæssigt aftalte periode for løn under barsel. skal have en længde, som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat efter 3, stk I 5 indsættes som nyt stykke 2: Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1, nr. 5, og refusionsperiodens længde i stk. 1, nr. 6, efter samme principper som fastsættelsen af kroneloftet og refusionsperiodens længde for barseludligningsordningen efter denne lov. Stk. 2-4 bliver herefter stk Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender godkender efter ansøgning den decentrale ordning. Ansøgningen skal indeholde oplysninger, som dokumenterer, at den decentrale barseludligningsordning opfylder de i stk. 1, nr. 1-7, opstillede krav. Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk. Stk. 3. Der skal til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender indberettes ændringer vedrørende de decentrale barseludligningsordninger, som er godkendt efter stk. 1 og 2, såfremt oplysningerne har betydning for ordningens godkendelse. Stk. 4. Ministeren kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at en decentral barseludligningsordning, som efter godkendelsen ikke opfylder et eller flere af kravene i stk. 1, nr. 1-7, fortsat kan undtages fra loven. 6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at klage over myndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende drift af barseludligningsordningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at klage over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser vedrørende driften af barseludligningsordningen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. 9. I 5, stk. 2, som bliver til stk. 3, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren og stk. 1, nr. 1-7, ændres til: stk. 1, nr. 1-6,. 10. I 5, stk. 3, som bliver til stk. 4, ændres Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeriet. 11. I 5, stk. 4, som bliver til stk. 5, ændres stk. 1, nr. 1-7, til: stk. 1, nr. 1-6,. 12. I 6, stk. 1,1. pkt. ændres Ministeren for familieog forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren, og 6, stk. 1, 2. pkt. ophæves , stk. 2, 2. pkt. ophæves. 14. I 6 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: Stk. 3. Klager over Arbejdsmarkedets Beskæftigelsesministeriet, j.nr

19 Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i henhold til loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 28 nedsatte ankenævn. 7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om, at arbejdsgivere, decentrale barseludligningsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension, kommunerne, Arbejdsgivernes Elevrefusion og andre offentlige registre m.v. efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren har henlagt beføjelser til i henhold til 6, skal udlevere alle oplysninger, som er relevante for administration af barseludligningsordningen. 8. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer beslutninger om indstilling efter 3, stk. 1 og 2, og 4, stk. 3, ved simpelt flertal, idet dog såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen. 15. I 7, stk. 1, ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 16. I 8 ændres 3, stk. 1 og 2, og 4, stk. 3, til: 3, stk. 2 og 3, og 4, stk Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om kontrol med administration af ordningen, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen. 14. Decentrale ordninger om barseludligning aftalt i overenskomstmæssig sammenhæng, som er indgået inden den 1. juni 2005, og som ikke kan godkendes efter 5, stk. 2, kan efter ansøgning til ministeren for familie- og forbrugeranliggender undtages fra loven frem til førstkommende nye overenskomstperiode. Den aftalte ordning skal på ansøgningstidspunktet opfylde 5, stk. 1, nr. 1 og 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendes elektronisk. 17. I 9, stk. 1 ændres Ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: Beskæftigelsesministeren. 18. I 14 ændres ministeren for familie- og forbrugeranliggender til: beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeriet, j.nr

Forslag. Lov om ændring af lov om barseludligningsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om barseludligningsloven Lovforslag nr. L 118 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om barseludligningsloven (Fællesopkrævning af bidrag

Læs mere

Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) 1. Forslag til

Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) 1. Forslag til Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) 1 Forslag til Lov om ændring af lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) (Fællesopkrævning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 14 Bilag 4 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 14 Bilag 4 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 14 Bilag 4 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om ferie (Ændrede regler for optjening af sygeferiegodtgørelse og fællesopkrævning for visse arbejdsgivere af betalingen

Læs mere

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2-3, 4, stk. 1-3, 5, stk. 2, 6, stk. 1-2, 7, stk. 1-3, 9, 11, 12, stk. 2 og 14 i lov nr. 417 af 8. maj 2006

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ferie

Forslag. Lov om ændring af lov om ferie Lovforslag nr. L 14 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Færre betingelser for optjening af sygeferiegodtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked Bilag 1 Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 1-3, 4, stk. 1-3, 5, stk. 2, 6, stk. 1-2, 7, stk. 1-3, 9, 11, 12, stk. 2, og 14 i lov nr. 417 af 8.

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Forslag. Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 596 af 02/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/04618

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 1417 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0030944

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ferie

Forslag. Lov om ændring af lov om ferie Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2013-14 Fremsat den 19. marts 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Overførsel af 280 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Høringsnotat til udkast til forslag til lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringsnotat til udkast til forslag til lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 194 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat til udkast til forslag til lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende 21. februar 2013 J.nr. 2012-10299 JAIC/KAT

Læs mere

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2-3, 4, stk. 1-3, 5, stk. 2, 6, stk. 1-2, 7, stk. 1-3, 9, 11, 12, stk. 2, og 14 i lov nr. 417 af 8. maj 2006

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge 2012/1 LSF 76 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0015880 Fremsat den 16. november 2012

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Barsel.dk - en ny barselsordning for det private arbejdsmarked

Barsel.dk - en ny barselsordning for det private arbejdsmarked Barsel.dk - en ny barselsordning for det private arbejdsmarked August 2006 2 Hvad er Barsel.dk Barsel.dk er en ny udligningsordning for arbejdsgivere på det private arbejdsmarked. Den nye ordning betyder,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2009/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012398 Fremsat den 4. november 2009

Læs mere

Forslag. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven) (UDKAST 05.09.2005)

Forslag. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven) (UDKAST 05.09.2005) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L xx Folketinget 2005-06 Fremsat den xx. oktober 2005 af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender (Lars Barfoed)

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 140 Offentligt Den 14. marts 2008 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Læs mere

UDKAST. til. Forslag. til

UDKAST. til. Forslag. til UDKAST til Forslag til Lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel

Vejledning om betaling under barsel Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Beskæftigelsesministeriet Evaluering af barseludligningsloven Rapport December 2010 Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2012/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 4. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1435 Fremsat den

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

UDKAST. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

UDKAST. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til UDKAST Den 11. december 2009 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

HØRING af. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

HØRING af. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 185 Offentligt HØRING af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af den øvre grænse for hjælp (loftet) til modtagere af kontanthjælp,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion 2011/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 061.77K.271

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

UDKAST. 1. I 5 a, stk. 4, ændres 65 år til 70 år. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. UDKAST Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden) 1 I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion 2010/1 LSF 25 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag, nr. 143.18G.031 Fremsat den 6. oktober 2010 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) 2012/1 LSF 105 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 12. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge og efter barselloven

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge og efter barselloven BEK nr 1115 af 29/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1683

Læs mere

Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige

Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige N O T A T Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige Sagsnr. 2015-3669 Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: AC, Advokatsamfundet,

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2007/2 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsdirektoratet, j.nr. 08-21-0007 Fremsat den 28. marts 2008 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) Lovforslag nr. L 105 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1) Lovforslag nr. L 105 Folketinget Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2012-13 Fremsat den 12. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. BEK nr 1346 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13213

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2011/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015593 Fremsat den 30. november 2011

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere BEK nr 1186 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/14638

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Fremsat den 2007 af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven 2011/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. Fremsat den 11. januar 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Udkast Forslag. til. lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Afbureaukratisering vedrørende ledighedsydelse)

Udkast Forslag. til. lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Afbureaukratisering vedrørende ledighedsydelse) Udkast 07.10 09 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Afbureaukratisering vedrørende ledighedsydelse) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2014-15 Fremsat den 13. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig genindførelse

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 252 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

2009/1 LSF 117 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Fremsat den 28. januar 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2009/1 LSF 117 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Fremsat den 28. januar 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2009/1 LSF 117 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0019896 Fremsat den 28. januar 2010

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om. vilkårene for ansættelsesforholdet

Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om. vilkårene for ansættelsesforholdet Fremsat den x. november 2006 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af dispensationsbestemmelserne ved anmeldelse, m.v.)

Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af dispensationsbestemmelserne ved anmeldelse, m.v.) UDKAST 26. januar 2011 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af dispensationsbestemmelserne ved anmeldelse, m.v.) 1

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag 2013/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j. nr. 001.80R.391 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2009/1 LSF 218 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2010-2654 Fremsat den 26. maj 2010 af indenrigs

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 69 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) 1 I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Rapport om. lovovervågning. af barseludligningsloven

Rapport om. lovovervågning. af barseludligningsloven Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 74 Offentligt December 2009 J.nr. 2009-0010767 JAIC/TLO Rapport om lovovervågning af barseludligningsloven Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Udviklingen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love 1) Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Læs mere

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til 2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat 2015/1 LSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2263705 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2010-11 Fremsat den 2. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af dispensationsbestemmelserne

Læs mere

Få refusion ved barsel

Få refusion ved barsel Få refusion ved barsel DA-Barsel - få refusion ved barsel Hvad er DA-Barsel Alle private virksomheder i Danmark skal være tilsluttet en barselsudligningsordning. DA-Barsel er en sådan barselsudligningsordning.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. UDKAST Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. I medfør af 52 p, stk. 7, 85 c, stk. 10, og 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indbringelse af sager for Ligebehandlingsnævnet samt formandsafgørelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2013-14 Fremsat den 21. januar 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved

Læs mere

Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) 1 I lov om kommunal

Læs mere