VURDERING AF DANSK ØKONOMI, 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF DANSK ØKONOMI, 2005"

Transkript

1 VURDERING AF DANSK ØKONOMI, 2005 Dette resumé præsenterer vurderingen og anbefalingerne i OECD s rapport om dansk økonomi, 2005 (Economic Survey of Denmark, 2005). Komitéen for evaluering af økonomi og udvikling (The Economic and Development Review Committee), som udgøres af de 30 medlemslande og Europa-Kommissionen, har behandlet denne rapport. Udgangspunktet for rapporten er et udkast udarbejdet af OECD s økonomiske afdeling, som efterfølgende er modificeret på baggrund af komitéens diskussioner og udgivet under komitéens ansvar. Komitéen diskuterede udkastet til rapporten den 29. november Sammenfatning Danmark har i mange år ligget nær toppen på OECD s rangliste over BNP pr. indbygger. Danmark har den mest lige indkomstfordeling blandt medlemslandene, delvist som følge af dets vidtfavnende velfærdsstat. I lyset af befolkningsaldringen er den primære økonomiske udfordring at fastholde væksten i levestandarden og samtidig bevare velfærdssystemet. For at opnå dette er det nødvendigt at øge arbejdsudbuddet og væksten i produktiviteten. Uden forbedringer på disse to områder vil væksten i BNP pr. indbygger falde til blot ½ procent om året i løbet af et par årtier. Regeringens politik, som formuleret i dens 2010-plan, er at sigte efter finanspolitisk holdbarhed ved at øge beskæftigelsen, begrænse væksten i de offentlige udgifter (ved hjælp af skattestoppet) og nedbringe den offentlige sektors gæld. Indtil videre har udviklingen mod disse mål været langsommere end forudsat, delvist på grund af afmatningen i konjunkturen, men også fordi nye reformer er nødvendige. Selv hvis målene i 2010-planen blev nået, kan det imidlertid vise sig at være utilstrækkeligt. Velfærdskommissionens analyser indikerer, at den finanspolitiske udfordring er meget større. Det synes derfor nødvendigt med en offentlig debat om, hvad der er de kernevelfærdsydelser, som skal bevares i deres nuværende form. Ellers kan disse blive fortrængt af mindre vigtige serviceydelser, som mere af tradition end af nødvendighed er finansieret af det offentlige i dag. Nye reformer er nødvendige for at opnå regeringens mål for arbejdsudbuddet. Regeringens målsætninger for beskæftigelsen er ambitiøse, men der er blevet gjort for lidt ved de tre største huller i arbejdsudbuddet: arbejdstimer, ældre arbejdere og yngre mennesker. Det årlige antal arbejdstimer er blandt det laveste i OECD, og høje indkomstskatter er en medvirkende årsag. En fjernelse af topskatten eller en forøgelse af topskattegrænsen ville øge incitamenterne til at arbejde og kunne som en del af en provenuneutral pakke bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. En direkte skattesænkning ville derimod formentlig forværre holdbarheden. Mere generelt bør arbejdsmarkedets parter erkende sammenhængen mellem mere fritid og færre midler til fremtidige offentlige serviceydelser, når de forhandler om lavere arbejdstid. De bør også medvirke til at reducere sygefraværet, som er højt i forhold til normen i OECD-området. For det andet kan den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder øges ved at ændre efterlønsordningen for eksempel ved at hæve efterlønsbidraget eller bonussen ved senere tilbagetrækning. Pensionssystemet som helhed kunne gøres mere robust, hvis aldersgrænserne var knyttet til den forventede levetid. I den anden ende af aldersfordelingen bør studerende hurtigere færdiggøre deres studier. For at opnå dette kunne undervisningsgebyrerne hæves (suppleret med indkomstbetingede låneordninger) og profilen i uddannelsesstøtten ændres (mere tidligere, mindre senere), mens muligheden for hvad der svarer til et års betalt ferie for studerende bør fjernes. Produktiviteten kunne øges gennem mere konkurrence, specielt i den offentlige sektor. Omfanget af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor vil have betydning for, hvor meget det kan blive nødvendigt at trimme 1

2 velfærdsstaten i fremtiden. Regeringen har arbejdet på at udsætte den offentlige sektor for mere konkurrence som en måde til at opnå sådanne produktivitetsforbedringer, men udviklingen har været langsom. Forskellige brister i reguleringen betyder, at kommunerne (som tilvejebringer hovedparten af de offentlige serviceydelser) nogle gange har for lille tilskyndelse til at udlicitere, og at den private sektor ikke kan konkurrere på lige vilkår. Politikmulighederne indbefatter en indførelse af en forpligtelse til licitationsudbud for kommunerne og at knytte noget af deres statslige finansiering til udviklingen i udliciteringsomfanget. Sammenlægningen af kommuner (som mere en halverer antallet til omkring 100) burde forbedre kvaliteten af de offentlige serviceydelser og styrke mulighederne for øget konkurrence. Der er også behov for produktivitetsforbedringer i den private sektor, da væksten i produktiviteten i det sidste årti har været lav. Hovedprioriteten bør være fortsat deregulering af netværksindustrierne, styrkelse af forbindelserne til de internationale markeder for elektricitet, og fjernelse af unødvendige restriktioner inden for byggeriet, boligmarkedet, handel og tjenestesektoren. Konkurrencelovgivningen kunne forbedres med indførelse af et effektivt leniency - program (strafnedsættelse for første anmelder af et kartel) og en reduktion af de danske beløbsgrænser for behandling af fusioner. Uddannelse og innovation er en del af løsningen. Fastholdelse af væksten i levestandarden vil kræve et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Skolesystemet yder imidlertid ikke så meget, som det kunne, med de ressourcer der er til rådighed. En stærkere evalueringskultur ville hjælpe, lærernes kompetencer kunne udnyttes bedre, hvis de specialiserede sig mere, mangler i deres uddannelse bør afhjælpes og arbejdsgangene bør gøres mere fleksible. Det vil også være nyttigt, hvis der kunne opnås bedre resultater for de penge, der er afsat til forskning. En metode kunne være at lægge mere vægt på konkurrencebetonede præstations-baserede finansieringsmekanismer og at knytte finansiering til kvalitet. Venture-kapitalmarkedet kunne styrkes, hvis skattereglerne blev gjort simplere og procedurerne for selskabsmæssig omstrukturering blev lettet. Hvad er hovedudfordringen? Målt ved indkomst pr. indbygger har den danske levestandard været i top-5 blandt OECDlandene i flere årtier. Endvidere har Danmark lagt stor vægt på sine sociale mål såsom indkomstlighed og miljømæssig bæredygtighed. 20 år med omfattende reformer har bragt økonomien på et solidt fundament uden makroøkonomiske ubalancer på kort sigt. De ansvarlige for den økonomiske politik og denne landerapport har derfor kunnet fokusere på problemstillinger, der knytter sig til det længere sigt. Danmarks bedrift er blevet bygget på grundlag af et velfungerede arbejdsmarked, åbenhed over for handel og et vidtfavnende velfærdssystem baseret på princippet om lige adgang til sociale serviceydelser med minimale omkostninger for brugeren. Det er ikke umuligt at bevare denne sociale model, men det vil blive vanskeligere, efterhånden som befolkningen i gennemsnit bliver ældre. En række svære valg vil måske skulle træffes. I 2040 forventes en tredjedel af den voksne befolkning at være ældre end 62 år, den alder hvor en typisk dansker trækker sig tilbage. Det vil have to store indvirkninger. For det første vil en vigende arbejdsstyrke gøre det vanskeligere at opretholde den vækst i produktionen, som har været normen indtil nu. Alt andet lige vil de demografiske effekter trække vækstraten i BNP pr. indbygger ned til omkring ½ procent årligt i løbet af et par årtier, om end nedgangen i forbrugsvæksten formentlig delvist afbødes, ved at folk nedbringer deres opsparing. For det andet vil stigningen i antallet af ældre øge efterspørgslen efter sundheds- og velfærdsydelser og dermed sætte de offentlige finanser under et betydeligt pres. I lyset heraf vil hovedudfordringen være at fastholde væksten i levestandarden og samtidig bevare velfærdsstaten. Der er to primære veje at følge for at opnå dette: Øge arbejdsudbuddet. Et højere arbejdsudbud (pr. indbygger) hjælper oplagt til at hæve de gennemsnitlige indkomster. Men det gør også velfærdsstaten mere overkommelig ved at udvide skattebasen og reducere overførselsindkomsterne. Løfte produktivitetsvæksten. Produktiviteten er den afgørende faktor for levestandarden på langt sigt. Endvidere vil mængden af offentlige serviceydelser, som danskerne vil 2

3 kunne nyde godt af, afhænge betydeligt af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Er velfærdssystemet holdbart på længere sigt? Talrige studier har forsøgt at estimere, hvor stor virkningen af befolkningens aldring vil være på de offentlige finanser. Selvom disse varierer i detaljen, kommer de frem til samme konklusion: der vil ikke være råd til det nuværende velfærdssystem på længere sigt, medmindre der sker yderligere reformer af strukturpolitikken. I alle scenarier, inklusive regeringens, er den krævede forbedring af den offentlige sektors saldo gennem en kombination af lavere udgifter, højere skatter og større arbejdsudbud stor: estimaterne spænder fra 1½ til 4 procentpoint af BNP. Danmark står derfor over for nogle svære valg. For det første ville en forhøjelse af indkomstskatterne være dyr, fordi højere marginalskatter vil reducere det gennemsnitlige antal arbejdstimer fra et allerede lavt niveau: høje skatter har allerede presset arbejdstiden ned ved at gøre arbejde mindre attraktivt i forhold til fritid. For det andet ville det være vanskeligt at øge arbejdsudbuddet uden at trimme dele af systemet. Det er imidlertid svært at fjerne elementer af velfærdsstaten, fordi den har bred folkelig opbakning. For det tredje er der en afvejning mellem velfærdsydelser nu og i fremtiden. For eksempel vil der helt sikkert være efterspørgsel efter forbedringer af sundhedsydelserne i takt med udviklingen af ny medicin og teknologi, og det er urealistisk at antage, at patienter vil blive bedt om at betale de fulde omkostninger for disse ydelser. Nutidens erhvervsaktive har derfor muligheden for at bruge mindre på velfærd nu for derigennem at øge råderummet til serviceforbedringer senere. Nedbringelse af gælden nu er en fornuftig måde at håndtere dette pres på, dels fordi demografien i øjeblikket er gunstig, dels fordi nogen grad af opsparing er på sin plads. Det er imidlertid nødvendigt at overveje fordelingen mellem generationer ved valget af den optimale hastighed i gældsafviklingen. Inden for sundhedssystemet, eksempelvis, betyder umuligheden af at nægte pleje eller kræve store kontantbetalinger af patienterne, at det ville være fair, at nutidens erhvervsaktive sparer op til dækning af de ekstra ydelser, de vil modtage senere i livet. Modsat vil det formentlig ikke være rimeligt at bede nulevende generationer om at spare op, således at fremtidige generationer, som vil leve længere, kan modtage offentlige pensioner en større del af deres liv. I sådanne tilfælde bør opsparingsstrategien suppleres med tiltag, der reducerer kilderne til udgiftspresset. Det vil således være nyttigt med en offentlig debat om, hvad der er de kernevelfærdsydelser, som skal tilvejebringes med offentlig finansiering og lige adgang. For nærværende leverer det offentlige en mangfoldighed af overførselsindkomster til de trængende (såsom handicappede) og de ikke-så-trængende (for eksempel studerende på de højere uddannelser og ældre erhvervsaktive med godt helbred). Det offentlige betaler også en lang række velfærdsydelser, rangerende fra helt essentielle (såsom akut lægehjælp) til mere perifere (såsom sports- og fritidsfaciliteter). På langt sigt vil det formentlig være svært at undgå et skift mod mere markedsbaserede finansieringsmekanismer, såsom brugerbetaling og privat forsikring, for nogle af de lavere prioriterede serviceydelser. Regeringens tilgang til holdbarhed har betonet opsparingsfinansiering af så meget som muligt af den fremtidige stigning i de aldersrelaterede udgifter. Der er således fokuseret på nedbringelse af gælden og fremme af et højere arbejdsudbud, før de aldringsrelaterede problemer for alvor viser sig. Regeringens 2010-plan har som mål at sikre finanspolitisk holdbarhed ved at holde den strukturelle offentlige saldo mellem 1½ og 2½ procent af BNP i gennemsnit indtil Til at opnå dette er der sat ambitiøse mål for beskæftigelsen og det offentlige forbrug (forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen til det højeste historiske niveau og begrænsning af realvæksten i det offentlige forbrug til 0,5 procent om året indtil slutningen af årtiet). Selvom der har været nogen bevægelse mod disse mål, mindskes det såkaldte vindue af muligheder hurtigt, og opfyldelse af målene bliver fortsat vanskeligere. I strukturelle termer forventes overskuddet på de offentlige finanser at udgøre omkring 1¼ procent af BNP i 2004, lidt under målintervallet, og det vil sandsynligvis 3

4 falde yderligere, medmindre de offentlige udgifter forbliver holdt kraftigt tilbage, og fremtidige reformer får succes med at hæve arbejdsudbuddet betydeligt. Der har været en del succes med at begrænse væksten i de offentlige udgifter. Det kan delvist henregnes til skattestoppet, som blev introduceret i 2002 og har virkning på alle niveauer i den offentlige sektor. Det vil imidlertid formentlig være nemmere at møde målsætningen for arbejdsudbuddet, hvis skattestoppet var mere fleksibelt. Den primære ulempe er, at det fastlåser visse ineffektive elementer i skattestrukturen. Det ville være bedre at tillade provenuneutrale skattereformpakker, som ville give mulighed for at reducere marginalskatten på indkomst og skifte over mod andre skattekilder og dermed forbedre incitamenterne til at arbejde. Bagsiden er imidlertid, at et mere fleksibelt skattestop vil være mindre gennemskueligt. Hvordan kan arbejdsudbuddet forøges? Danmark vil ikke have råd til at opretholde et af verdens mest generøse velfærdssystemer, medmindre det også har et af de højeste udbud af arbejdskraft. Mens beskæftigelsesfrekvensen allerede er imponerende, er det årlige antal arbejdstimer blandt de laveste i OECD. Det samlede udbud af arbejdskraft er derfor lidt mindre end gennemsnittet, og tiltag, der kan øge antallet af arbejdstimer, er nødvendige. Men der er også områder, hvor beskæftigelsen kunne løftes på marginen, i særdeleshed for ældre erhvervsaktive, studerende og i mindre grad indvandrere. Mange nyttige skridt blev taget med Flere I Arbejde pakken fra 2002, men der kan stadig gøres mere. Hvorfor er antallet af arbejdstimer så lavt? Det relativt lave antal arbejdstimer pr. år har flere facetter: den typiske arbejdsuge er kort, ferieperioden er lang, og fravær som følge af sygdom og barsels- og forældreorlov er omfattende. En forøgelse af det gennemsnitlige antal arbejdstimer med bare 1½ time pr. uge ville være nok til at opnå holdbarhedsmålet i 2010-planen. Høje marginalskatter er en bidragende faktor. Den højeste fastsatte sats på 63 procent gælder fra omkring gennemsnitslønnen, så omkring 40 procent af de fuldtidsbeskæftigede er i dette skatteinterval. Skattenedsættelser i 2004 reducerede de gennemsnitlige skattesatser en smule, men deres primære virkning var at flytte folk fra det midterste til det laveste beskatningsinterval, og dermed reducere marginalskatten for denne gruppe. En udfladning af skatteskalaen ved at nedsætte topskattesatsen eller øge indkomstgrænsen, fra hvilken den gælder, ville imidlertid forbedre incitamenterne til at arbejde mere, krone for krone, end skattenedsættelser i den lavere ende af skalaen. Det ville være bedst at gennemføre dette som en del af en provenuneutral pakke (eksempelvis ved at sænke progressive indkomstskatter og hæve proportionale skatter såsom indirekte skatter eller ejendomsskatter), så de langfristede udsigter for de offentlige finanser ikke forværres, og så indkomstfordelingen i det store og hele forbliver på linje med samfundets præferencer. Skattenedsættelser kunne også finansieres ved lavere offentlige udgifter. Sygefraværet er lavt i forhold til skandinaviske standarder, men højere end EUgennemsnittet. Visse ændringer blev gennemført i 2003 for at reducere langtidsfravær. For eksempel bærer kommunerne nu en større del af omkostningerne til sygedagpenge. Men det ville også hjælpe, hvis lægeerklæringer var obligatoriske for modtagelse af offentlige overførsler (dvs. efter de første to uger), og korttidsfravær kunne begrænses, hvis de første par dage ikke blev kompenseret eller blev det med en lavere sats. Barsels- og forældreorloven er en af de mest generøse i verden og blev det endnu mere i Den gennemsnitlige orlovsperiode er nu 40 uger. Regeringen bør overveje, hvorvidt punktet er nået, hvor omkostningerne overstiger gevinsterne, og afstå fra enhver ændring, som vil øge anvendelsen af systemet. 4

5 Hvordan kan tilskyndelsen til senere tilbagetrækning forøges? Efterlønnen er en kostbar ordning, som giver folk et kraftigt incitament til af forlade arbejdsstyrken, når de er først i 60 erne. Ordningen blev ændret i 1999, for at tilskynde folk til at udskyde tilbagetrækningen til de bliver 62 år, men den implicitte skat på at blive i arbejde efter 60-årsalderen er fortsat betydelig på trods heraf. Den bedste løsning ville være at afskaffe efterlønnen fuldstændigt, da folk med reelle helbredsproblemer eller reduceret arbejdsevne kan blive taget vare om gennem andre ordninger. Det ville bringe regeringen et stort skridt nærmere opnåelsen af finanspolitisk holdbarhed og kunne endda skabe plads til skattenedsættelser. Hvis denne first-best løsning ikke er acceptabel, kunne en række mindre optimale alternativer overvejes: Ændring af efterlønsreglerne, så folk skal bidrage i 40 år, før de bliver berettigede til den fulde ydelse. Dette ville udelukke de fleste personer med en universitetsuddannelse og således gå en del af vejen mod at returnere systemet til gruppen af arbejdere, som ordningen oprindeligt var tiltænkt (om end det skal erkendes, at hvis ordningen opretholdes for personer med kort uddannelse, mindskes incitamentet til at investere i human kapital, specielt for de ældre). Forøgelse af den skattefri bonus ved senere tilbagetrækning, da den aktuarmæssige justering af efterlønnen er lav i international sammenligning. Virkningen på de offentlige finanser af en sådan reform er imidlertid usikker. Siden maj 2004 har der været en aktuarmæssig fair opregulering af folkepensionen, hvis folk vælger at udskyde modtagelsen af den til efter det 65. år. I princippet er dette et skridt i den rigtige retning, men det vil uden tvivl have en meget lille virkning, når der fortsat er en klar tilskyndelse til at trække sig tilbage før det 65. år. Progressiv forøgelse af bidragssatsen, så den nærmer sig en fuldt fondsbaseret bidragsbestemt ordning. Går man hele vejen ville det indebære en firdobling af bidragssatsen over tid. Herudover kunne aldersgrænsen for adgang til alle dele af pensionssystemet knyttes til den forventede levetid. Det ville gøre systement mindre bekosteligt i fremtiden, men endnu vigtigere ville det gøre det mere robust. I særdeleshed ville det hjælpe til at skærme systemet mod demografiske overraskelser. Levetiderne i Danmark har været et stykke under dem i andre nordiske lande, men begyndte en bemærkelsesværdig hurtig indhentning i 1990 erne. Hvis levetiderne stiger mere end i de nuværende fremskrivninger, kunne situationen for de offentlige finanser på langt sigt blive meget værre. Hvilke øvrige grupper kunne øge deres arbejdsudbud? Der er også mulighed for at øge arbejdsudbuddet blandt unge og forbedre ligheden i samme omgang. En stor andel af de unge er stadig under uddannelse, når de er sidst i 20 erne, fordi de begynder sent (medianalderen ved påbegyndelse af et studie er 23 år) og bruger lang tid til at færdiggøre sig. Alderen ved studiestart kan mindskes ved at begrænse 10. klasse til dem, som har behov den, og ved at reducere sociale ydelser til unge i perioden mellem gymnasial uddannelse og universitetet. Studieforløb trækker ud, fordi undervisningen praktisk talt er gratis og uddannelsesstøtten generøs. Introduktion af undervisningsgebyrer, suppleret med indkomstbetingede låneordninger, ville anspore studerende til at afslutte studierne hurtigere, vælge studier der er mere relevante for deres fremtidige karrierer, og forbedre ligheden fordi personer med mere velhavende baggrund er mere tilbøjelige til at begynde på universitetet. Danmark kan imidlertid ikke gå for langt ad denne vej, fordi den sammenpressede lønfordeling allerede begrænser det private afkast ved højere uddannelse. Ikke desto mindre er der nogen plads til bevægelse, i særdeleshed hvis det leder til tidligere indtræden i den færdiguddannede arbejdsstyrke (da dette ville øge gevinsten ved at tage en akademisk grad). Andre muligheder omfatter beskæring eller ændret profil af uddannelsesstøtten (mere tidligere, mindre senere), udbud af lån i stedet for uddannelsesstøtte til folk, som er for længe om at færdiggøre sig, og afskaffelse af muligheden for 5

6 hvad der svarer til et års betalt ferie under studierne. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens er væsentlig lavere end den for indfødte danskere, primært fordi mange indvandrere er lavtuddannede. Ud over de åbenlyse sprogproblemer står mange indvandrere over for flere forskellige integrationsbarrierer. For det første har de svært ved at trænge ind på arbejdsmarkedet, fordi mindstelønnen er høj. For at mindske dette problem bør arbejdsmarkedets parter bruge muligheden for at reducere mindstelønnen for lavtuddannede. For det andet bliver indvandrere presset ud af hjemmeservicejob af højtuddannede, som på grund af høje skatter foretrækker selv at udføre arbejde i hjemmet. Det er endnu en grund til, at det vil være nyttigt at fortsætte med at mindske indkomstskatterne, således at højtuddannede udfører arbejde, der svarer til deres uddannelse. For det tredje formindsker generøse indkomstoverførsler incitamenterne til at finde arbejde. Siden 2003 har nye indvandrere og tilbagevendende danskere været underlagt en syvårs kvalifikationsperiode, før de kunne modtage de højeste overførselssatser. Det hæver deres tilskyndelse til at arbejde, men en lignende indfaldsvinkel kunne anvendes over for alle dem, som kun er berettigede til kontanthjælp. Den anden måde at håndtere udfordringen med at fastholde vækst i levestandarden på er at løfte produktivitetsvæksten og innovation. Selvom produktivitetsniveauet er nær toppen af OECD-ranglisten, er Danmarks førerskab i nogen grad blevet udhulet. Væksten i output pr. arbejdstime siden midten af 1990 erne har været under gennemsnittet af OECD-lande, og en stor del af den stedfundne vækst i arbejdsproduktiviteten synes at være drevet af øget kapitalintensitet. Fastholdelse af landets ledende position kræver øget konkurrence, forbedring af uddannelsessystemet og fjernelse af barrierer for iværksættere og innovation. Disse områder ses der nærmere på i det følgende. Hvordan kan den offentlige sektor gøres mere effektiv? Omfanget af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor vil have betydning for, hvor meget det kan blive nødvendigt at beskære velfærdsstaten i fremtiden. En effektfuld måde at opnå sådanne produktivitetsforbedringer på er at åbne op for konkurrence. Regeringen har arbejdet på at fremme konkurrence og frit valg inden for mange af den offentlige sektors aktiviteter, men kommunerne (som tilvejebringer hovedparten af de offentlige serviceydelser) har været langsomme til at tilpasse sig. Der er en række måder til at anspore alle niveauer i den offentlige sektor til i højere grad at bruge markederne og til at få private virksomheder involveret: Fjern unødvendige restriktioner. Udlicitering er enten forbudt eller begrænset til nonprofit aktører i nogle sektorer, eller der er alt for strikse krav til personalets kvalifikationer og måden, hvorpå serviceydelserne skal leveres. Ligestil aktørerne på markedet. Utilstrækkelige regnskabssystemer kan i nogle tilfælde lede kommuner og amter til at sætte priser, som ikke dækker omkostningerne (for eksempel fordi afskrivninger er udeladt). Retningslinjerne for omkostningsansættelse bør gøres klarere, og fuldt omkostningsbaserede regnskaber implementeres hurtigere. Momsreglerne bør også harmoniseres mellem de offentlige og private sektorer, hvilket der for nærværende arbejdes på. Desuden har kommunerne nemmere adgang til subsidieret arbejdskraft fra personer i aktivering, hvilket giver dem en urimelig fordel i forhold til private virksomheder. Forøg forpligtelserne. Med regeringens udfordringsret kan private virksomheder byde på retten til at producere visse offentlige serviceydelser. Denne politik har ikke haft succes, da der kun er indkommet få bud. Den bør suppleres med en forpligtelse til licitationsudbud (for visse serviceydelser, over et rimeligt beløb) og af en større udbredelse af voucher-systemer. Udlicitering kan også fremmes, hvis en del af den statslige finansiering blev brugt til at belønne kommuner, som formår at reducere deres enhedsomkostninger. Det ville også hjælpe, hvis fritvalg -politikken blev udvidet til flere områder; regeringen har for 6

7 nyligt forslået at gøre det inden for børnepasning. Fortsæt privatiseringsprogrammet. Statens involvering i kommercielle virksomheder er begrænset, og dens ejerskab vil snart halveres med salget af dens naturgasselskab og fjernsynsstation. Kommunerne, derimod, har fortsat betydelige investeringer i forsyningsvirksomheder, blandt andet fordi provenuet fra salg bliver delvist bortbeskattet af staten (om end reglerne blev lempet og gjort klarere i 2003). Den foreslåede reform af amter og kommuner i 2007 burde kunne hjælpe til at øge konkurrencen. Antallet af kommuner vil blive mere end halveret til omkring 100, mens fem regioner vil få ansvaret for sundhedssektoren (mod tidligere 14). Det kan medføre visse effektivitetsgevinster som følge af stordriftsfordele. Men den største gevinst vil formentlig komme fra øget kvalitet og mere professionel ledelse og sagsbehandling. Dermed skulle der også blive større chance for, at konkurrence og markedsmekanismer kan finde større anvendelse i den offentlige sektor, i og med at mange kommuner i dag er så små, at private virksomheder ikke er interesseret i at servicere dem, og transaktionsomkostningerne i forbindelse med licitationsudbud kan overstige omkostningsbesparelserne. Hvordan kan konkurrencen forbedres i den private sektor? Øget konkurrence ville også være gavnlig i de private erhverv. Konkurrenceloven er for nyligt blevet moderniseret, således at de fleste af de problemer, som blev fremhævet i OECD s Regulatory Reform Review, publiceret i 2000, er blevet håndteret. Loven er nu i store træk på linje med EU-praksis, og en klarere konkurrencekultur er ved at fremkomme. Den største mangel i værktøjskassen er fraværet af et effektivt leniency -program (strafnedsættelse for første anmelder), hvilket gør det sværere at opdage karteller. Et andet problem er, at reglerne for fusionskontrol er for snævre. Testen for markedsdominans blev ændret i år til at være konsistent med de nye EU-regler, men grænserne for behandling af fusioner er meget højere end i andre økonomier af tilsvarende størrelse og bør reduceres. Implementeringen af loven er hæmmet af, at for mange myndigheder er involveret i processen. Særligt er der formentlig ikke brug for to beslutningstagere mellem Konkurrencestyrelsen og domstolene. Men hvis de begge opretholdes, bør de reformeres. Det første af disse organer, Konkurrencerådet, er for stort og ikke velegnet til håndtering af fusionsafgørelser. Det andet organ, Konkurrenceankenævnet, bør styrkes, og det må forklare sine afgørelser bedre for at bidrage til retspraksis. Konkurrencesituationen i netværksindustrierne varierer mellem sektorer. Der er sket gode fremskridt inden for telekommunikation og i nogen grad elektricitetssektoren. Men deregulering er i sin begyndelse på gasmarkedet og næsten ikke-eksisterende inden for andre netværk. En reform i 2004 tog fat på de fleste tilbageværende problemer inden for elektricitetssektoren, men yderligere skridt ville forbedre konkurrencen endnu mere. Disse indbefatter en udvidelse af kapaciteten på de ofte fuldtudnyttede kabler til nabolandene og fastsættelse af værdiafgifter i stedet for stykafgifter, så der er bedre muligheder for, at konkurrencen kan presse detailpriserne ned. Et bemærkelsesværdigt element af reformen var forsøget på at omstrukturere grønne skatter, så miljømålene kunne opnås ved lavere omkostninger og på en mere markedsvenlig måde. En tilsvarende rational indgangsvinkel til en holdbar udvikling bør anvendes på andre områder, herunder vandkvalitet og affaldshåndtering, hvor målet forfølges med for dyre metoder. Udsigterne for konkurrence inden for gassektoren synes mere lyse nu, hvor transmissionsnettet er blevet separeret fra hovedproducenten (DONG). Regeringen bør igangsætte den planlagte privatisering af DONG og sikre, at der ikke er barrierer for, at udenlandske udbydere kan komme ind på markedet. Dereguleringen på telekommunikationsområdet begyndte tidligt og er kommet langt. Den primære svaghed er høje priser på bredbånd, muligvis fordi brugerne af en 7

8 delt fastnettelefon- og bredbåndsforbindelse på marginen betaler to gange for leje af det rå kobber. En ændring af prisreguleringen kunne afværge dette. IT- og Telestyrelsen undersøger i øjeblikket årsagen til de høje bredbåndspriser og mulige løsninger. Vender man sig mod andre sektorer, er konkurrencen utilstrækkelig inden for bygge- og anlægsvirksomhed som følge af begrænsninger i, hvem der kan udføre hvilke arbejder, og fordi standarder for byggematerialer ikke er harmoniseret inden for EU-landene. Resultatet er meget høje priser. Markederne for leje- og andelsboliger fungerer dårligt, og lejereguleringer bør fjernes (med passende beskyttelse og en fornuftig udfasningsperiode). Der er bedre måder end lejereguleringer til at håndtere regeringens sociale målsætninger, som for eksempel boligstøtte. Forskellige andre restriktioner inden for liberale erhverv og finansielle serviceydelser, herunder pensionsselskaber, kunne slækkes. Taximarkedet bør liberaliseres, da der i praksis ikke forekommer pris- eller kvalitetskonkurrence. Liberaliseringen af butikkernes åbningstider bør også fuldføres. Endelig bør behovsvurderingen i planloven fjernes, da den er særligt hæmmende for konkurrencen, og dens hovedformål, afbalancering af miljø- og konkurrencemæssige målsætninger, kan forfølges med mindre skadelige metoder. Hvordan kan arbejdsstyrkens færdigheder og innovation forbedres? Højere produktivitet indbefatter også en forøgelse af arbejdsstyrkens færdigheder. Det offentlige skolesystem fungerer imidlertid ikke ordentligt. Det er dyrt og leverer middelmådige resultater. Det fejler også, i det mindste ud fra nordiske standarder, i forhold til målet om at levere resultater, der er uafhængige af elevernes familiemæssige baggrund. Blandt løsningerne er at: skabe en bedre kultur for evaluering af både elever og skoler og tilskynde eleverne til at yde deres bedste, hurtigere blive opmærksom på elever med særlige læsevanskeligheder, øge lærernes undervisningstimer, tillade lærerne at specialisere sig mere og udfylde huller i deres uddannelse, omprioritere fra ikke-undervisere til undervisere og gøre arbejdsrutinerne mere fleksible. Efter at have haltet bagefter i mange år peger de fleste indikatorer nu på et løft i innovationsaktiviteten (både nyopdagelse og spredning). De svage områder er imidlertid utilstrækkelig kommercialisering af forskning og minimalt samarbejde mellem erhvervslivet og den offentlige sektor. Udvikling af kommercielle produkter på baggrund af forskning er tidligere blevet hæmmet af ringe incitamenter og for mange administrative byrder. En reform i 2000 forbedrede teknologioverførsel, men finansiering af forskningen er stadig primært institutionsbaseret med lille forbindelse til kvaliteten af forskningen. Det ville hjælpe, hvis offentlig finansiering i større omfang fulgte en konkurrence- og resultatbaseret allokeringsmodel. Privat finansiering kan også være vanskelig at finde. Markedet for venture-kapital er meget lille, og bankerne tilvejebringer hovedparten af erhvervskapitalen. Pensions- og forsikringsselskaber er uvillige til at involvere sig på grund af komplicerede skatteregler, om end regeringen arbejder for at gøre dem mere simple. Reglerne for konkurs og selskabsmæssig omstrukturering kan muligvis også hæmme iværksætterlyst og venture-aktivitet, da de gør det vanskeligere at restrukturere eller komme ud af en mislykket virksomhed. Det er svært at finde den optimale balance på dette område, men i særdeleshed Danmarks regler for gældseftergivelse er væsentligt strengere end i de fleste andre lande og har formentlig nået et punkt, hvor de snarere skader end styrker iværksætterlysten. For yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: David Rae, Tel.: (33-1) ( eller Martin Jørgensen, Tel: (33-1) ( 8

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere