VURDERING AF DANSK ØKONOMI, 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF DANSK ØKONOMI, 2005"

Transkript

1 VURDERING AF DANSK ØKONOMI, 2005 Dette resumé præsenterer vurderingen og anbefalingerne i OECD s rapport om dansk økonomi, 2005 (Economic Survey of Denmark, 2005). Komitéen for evaluering af økonomi og udvikling (The Economic and Development Review Committee), som udgøres af de 30 medlemslande og Europa-Kommissionen, har behandlet denne rapport. Udgangspunktet for rapporten er et udkast udarbejdet af OECD s økonomiske afdeling, som efterfølgende er modificeret på baggrund af komitéens diskussioner og udgivet under komitéens ansvar. Komitéen diskuterede udkastet til rapporten den 29. november Sammenfatning Danmark har i mange år ligget nær toppen på OECD s rangliste over BNP pr. indbygger. Danmark har den mest lige indkomstfordeling blandt medlemslandene, delvist som følge af dets vidtfavnende velfærdsstat. I lyset af befolkningsaldringen er den primære økonomiske udfordring at fastholde væksten i levestandarden og samtidig bevare velfærdssystemet. For at opnå dette er det nødvendigt at øge arbejdsudbuddet og væksten i produktiviteten. Uden forbedringer på disse to områder vil væksten i BNP pr. indbygger falde til blot ½ procent om året i løbet af et par årtier. Regeringens politik, som formuleret i dens 2010-plan, er at sigte efter finanspolitisk holdbarhed ved at øge beskæftigelsen, begrænse væksten i de offentlige udgifter (ved hjælp af skattestoppet) og nedbringe den offentlige sektors gæld. Indtil videre har udviklingen mod disse mål været langsommere end forudsat, delvist på grund af afmatningen i konjunkturen, men også fordi nye reformer er nødvendige. Selv hvis målene i 2010-planen blev nået, kan det imidlertid vise sig at være utilstrækkeligt. Velfærdskommissionens analyser indikerer, at den finanspolitiske udfordring er meget større. Det synes derfor nødvendigt med en offentlig debat om, hvad der er de kernevelfærdsydelser, som skal bevares i deres nuværende form. Ellers kan disse blive fortrængt af mindre vigtige serviceydelser, som mere af tradition end af nødvendighed er finansieret af det offentlige i dag. Nye reformer er nødvendige for at opnå regeringens mål for arbejdsudbuddet. Regeringens målsætninger for beskæftigelsen er ambitiøse, men der er blevet gjort for lidt ved de tre største huller i arbejdsudbuddet: arbejdstimer, ældre arbejdere og yngre mennesker. Det årlige antal arbejdstimer er blandt det laveste i OECD, og høje indkomstskatter er en medvirkende årsag. En fjernelse af topskatten eller en forøgelse af topskattegrænsen ville øge incitamenterne til at arbejde og kunne som en del af en provenuneutral pakke bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. En direkte skattesænkning ville derimod formentlig forværre holdbarheden. Mere generelt bør arbejdsmarkedets parter erkende sammenhængen mellem mere fritid og færre midler til fremtidige offentlige serviceydelser, når de forhandler om lavere arbejdstid. De bør også medvirke til at reducere sygefraværet, som er højt i forhold til normen i OECD-området. For det andet kan den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder øges ved at ændre efterlønsordningen for eksempel ved at hæve efterlønsbidraget eller bonussen ved senere tilbagetrækning. Pensionssystemet som helhed kunne gøres mere robust, hvis aldersgrænserne var knyttet til den forventede levetid. I den anden ende af aldersfordelingen bør studerende hurtigere færdiggøre deres studier. For at opnå dette kunne undervisningsgebyrerne hæves (suppleret med indkomstbetingede låneordninger) og profilen i uddannelsesstøtten ændres (mere tidligere, mindre senere), mens muligheden for hvad der svarer til et års betalt ferie for studerende bør fjernes. Produktiviteten kunne øges gennem mere konkurrence, specielt i den offentlige sektor. Omfanget af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor vil have betydning for, hvor meget det kan blive nødvendigt at trimme 1

2 velfærdsstaten i fremtiden. Regeringen har arbejdet på at udsætte den offentlige sektor for mere konkurrence som en måde til at opnå sådanne produktivitetsforbedringer, men udviklingen har været langsom. Forskellige brister i reguleringen betyder, at kommunerne (som tilvejebringer hovedparten af de offentlige serviceydelser) nogle gange har for lille tilskyndelse til at udlicitere, og at den private sektor ikke kan konkurrere på lige vilkår. Politikmulighederne indbefatter en indførelse af en forpligtelse til licitationsudbud for kommunerne og at knytte noget af deres statslige finansiering til udviklingen i udliciteringsomfanget. Sammenlægningen af kommuner (som mere en halverer antallet til omkring 100) burde forbedre kvaliteten af de offentlige serviceydelser og styrke mulighederne for øget konkurrence. Der er også behov for produktivitetsforbedringer i den private sektor, da væksten i produktiviteten i det sidste årti har været lav. Hovedprioriteten bør være fortsat deregulering af netværksindustrierne, styrkelse af forbindelserne til de internationale markeder for elektricitet, og fjernelse af unødvendige restriktioner inden for byggeriet, boligmarkedet, handel og tjenestesektoren. Konkurrencelovgivningen kunne forbedres med indførelse af et effektivt leniency - program (strafnedsættelse for første anmelder af et kartel) og en reduktion af de danske beløbsgrænser for behandling af fusioner. Uddannelse og innovation er en del af løsningen. Fastholdelse af væksten i levestandarden vil kræve et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken. Skolesystemet yder imidlertid ikke så meget, som det kunne, med de ressourcer der er til rådighed. En stærkere evalueringskultur ville hjælpe, lærernes kompetencer kunne udnyttes bedre, hvis de specialiserede sig mere, mangler i deres uddannelse bør afhjælpes og arbejdsgangene bør gøres mere fleksible. Det vil også være nyttigt, hvis der kunne opnås bedre resultater for de penge, der er afsat til forskning. En metode kunne være at lægge mere vægt på konkurrencebetonede præstations-baserede finansieringsmekanismer og at knytte finansiering til kvalitet. Venture-kapitalmarkedet kunne styrkes, hvis skattereglerne blev gjort simplere og procedurerne for selskabsmæssig omstrukturering blev lettet. Hvad er hovedudfordringen? Målt ved indkomst pr. indbygger har den danske levestandard været i top-5 blandt OECDlandene i flere årtier. Endvidere har Danmark lagt stor vægt på sine sociale mål såsom indkomstlighed og miljømæssig bæredygtighed. 20 år med omfattende reformer har bragt økonomien på et solidt fundament uden makroøkonomiske ubalancer på kort sigt. De ansvarlige for den økonomiske politik og denne landerapport har derfor kunnet fokusere på problemstillinger, der knytter sig til det længere sigt. Danmarks bedrift er blevet bygget på grundlag af et velfungerede arbejdsmarked, åbenhed over for handel og et vidtfavnende velfærdssystem baseret på princippet om lige adgang til sociale serviceydelser med minimale omkostninger for brugeren. Det er ikke umuligt at bevare denne sociale model, men det vil blive vanskeligere, efterhånden som befolkningen i gennemsnit bliver ældre. En række svære valg vil måske skulle træffes. I 2040 forventes en tredjedel af den voksne befolkning at være ældre end 62 år, den alder hvor en typisk dansker trækker sig tilbage. Det vil have to store indvirkninger. For det første vil en vigende arbejdsstyrke gøre det vanskeligere at opretholde den vækst i produktionen, som har været normen indtil nu. Alt andet lige vil de demografiske effekter trække vækstraten i BNP pr. indbygger ned til omkring ½ procent årligt i løbet af et par årtier, om end nedgangen i forbrugsvæksten formentlig delvist afbødes, ved at folk nedbringer deres opsparing. For det andet vil stigningen i antallet af ældre øge efterspørgslen efter sundheds- og velfærdsydelser og dermed sætte de offentlige finanser under et betydeligt pres. I lyset heraf vil hovedudfordringen være at fastholde væksten i levestandarden og samtidig bevare velfærdsstaten. Der er to primære veje at følge for at opnå dette: Øge arbejdsudbuddet. Et højere arbejdsudbud (pr. indbygger) hjælper oplagt til at hæve de gennemsnitlige indkomster. Men det gør også velfærdsstaten mere overkommelig ved at udvide skattebasen og reducere overførselsindkomsterne. Løfte produktivitetsvæksten. Produktiviteten er den afgørende faktor for levestandarden på langt sigt. Endvidere vil mængden af offentlige serviceydelser, som danskerne vil 2

3 kunne nyde godt af, afhænge betydeligt af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Er velfærdssystemet holdbart på længere sigt? Talrige studier har forsøgt at estimere, hvor stor virkningen af befolkningens aldring vil være på de offentlige finanser. Selvom disse varierer i detaljen, kommer de frem til samme konklusion: der vil ikke være råd til det nuværende velfærdssystem på længere sigt, medmindre der sker yderligere reformer af strukturpolitikken. I alle scenarier, inklusive regeringens, er den krævede forbedring af den offentlige sektors saldo gennem en kombination af lavere udgifter, højere skatter og større arbejdsudbud stor: estimaterne spænder fra 1½ til 4 procentpoint af BNP. Danmark står derfor over for nogle svære valg. For det første ville en forhøjelse af indkomstskatterne være dyr, fordi højere marginalskatter vil reducere det gennemsnitlige antal arbejdstimer fra et allerede lavt niveau: høje skatter har allerede presset arbejdstiden ned ved at gøre arbejde mindre attraktivt i forhold til fritid. For det andet ville det være vanskeligt at øge arbejdsudbuddet uden at trimme dele af systemet. Det er imidlertid svært at fjerne elementer af velfærdsstaten, fordi den har bred folkelig opbakning. For det tredje er der en afvejning mellem velfærdsydelser nu og i fremtiden. For eksempel vil der helt sikkert være efterspørgsel efter forbedringer af sundhedsydelserne i takt med udviklingen af ny medicin og teknologi, og det er urealistisk at antage, at patienter vil blive bedt om at betale de fulde omkostninger for disse ydelser. Nutidens erhvervsaktive har derfor muligheden for at bruge mindre på velfærd nu for derigennem at øge råderummet til serviceforbedringer senere. Nedbringelse af gælden nu er en fornuftig måde at håndtere dette pres på, dels fordi demografien i øjeblikket er gunstig, dels fordi nogen grad af opsparing er på sin plads. Det er imidlertid nødvendigt at overveje fordelingen mellem generationer ved valget af den optimale hastighed i gældsafviklingen. Inden for sundhedssystemet, eksempelvis, betyder umuligheden af at nægte pleje eller kræve store kontantbetalinger af patienterne, at det ville være fair, at nutidens erhvervsaktive sparer op til dækning af de ekstra ydelser, de vil modtage senere i livet. Modsat vil det formentlig ikke være rimeligt at bede nulevende generationer om at spare op, således at fremtidige generationer, som vil leve længere, kan modtage offentlige pensioner en større del af deres liv. I sådanne tilfælde bør opsparingsstrategien suppleres med tiltag, der reducerer kilderne til udgiftspresset. Det vil således være nyttigt med en offentlig debat om, hvad der er de kernevelfærdsydelser, som skal tilvejebringes med offentlig finansiering og lige adgang. For nærværende leverer det offentlige en mangfoldighed af overførselsindkomster til de trængende (såsom handicappede) og de ikke-så-trængende (for eksempel studerende på de højere uddannelser og ældre erhvervsaktive med godt helbred). Det offentlige betaler også en lang række velfærdsydelser, rangerende fra helt essentielle (såsom akut lægehjælp) til mere perifere (såsom sports- og fritidsfaciliteter). På langt sigt vil det formentlig være svært at undgå et skift mod mere markedsbaserede finansieringsmekanismer, såsom brugerbetaling og privat forsikring, for nogle af de lavere prioriterede serviceydelser. Regeringens tilgang til holdbarhed har betonet opsparingsfinansiering af så meget som muligt af den fremtidige stigning i de aldersrelaterede udgifter. Der er således fokuseret på nedbringelse af gælden og fremme af et højere arbejdsudbud, før de aldringsrelaterede problemer for alvor viser sig. Regeringens 2010-plan har som mål at sikre finanspolitisk holdbarhed ved at holde den strukturelle offentlige saldo mellem 1½ og 2½ procent af BNP i gennemsnit indtil Til at opnå dette er der sat ambitiøse mål for beskæftigelsen og det offentlige forbrug (forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen til det højeste historiske niveau og begrænsning af realvæksten i det offentlige forbrug til 0,5 procent om året indtil slutningen af årtiet). Selvom der har været nogen bevægelse mod disse mål, mindskes det såkaldte vindue af muligheder hurtigt, og opfyldelse af målene bliver fortsat vanskeligere. I strukturelle termer forventes overskuddet på de offentlige finanser at udgøre omkring 1¼ procent af BNP i 2004, lidt under målintervallet, og det vil sandsynligvis 3

4 falde yderligere, medmindre de offentlige udgifter forbliver holdt kraftigt tilbage, og fremtidige reformer får succes med at hæve arbejdsudbuddet betydeligt. Der har været en del succes med at begrænse væksten i de offentlige udgifter. Det kan delvist henregnes til skattestoppet, som blev introduceret i 2002 og har virkning på alle niveauer i den offentlige sektor. Det vil imidlertid formentlig være nemmere at møde målsætningen for arbejdsudbuddet, hvis skattestoppet var mere fleksibelt. Den primære ulempe er, at det fastlåser visse ineffektive elementer i skattestrukturen. Det ville være bedre at tillade provenuneutrale skattereformpakker, som ville give mulighed for at reducere marginalskatten på indkomst og skifte over mod andre skattekilder og dermed forbedre incitamenterne til at arbejde. Bagsiden er imidlertid, at et mere fleksibelt skattestop vil være mindre gennemskueligt. Hvordan kan arbejdsudbuddet forøges? Danmark vil ikke have råd til at opretholde et af verdens mest generøse velfærdssystemer, medmindre det også har et af de højeste udbud af arbejdskraft. Mens beskæftigelsesfrekvensen allerede er imponerende, er det årlige antal arbejdstimer blandt de laveste i OECD. Det samlede udbud af arbejdskraft er derfor lidt mindre end gennemsnittet, og tiltag, der kan øge antallet af arbejdstimer, er nødvendige. Men der er også områder, hvor beskæftigelsen kunne løftes på marginen, i særdeleshed for ældre erhvervsaktive, studerende og i mindre grad indvandrere. Mange nyttige skridt blev taget med Flere I Arbejde pakken fra 2002, men der kan stadig gøres mere. Hvorfor er antallet af arbejdstimer så lavt? Det relativt lave antal arbejdstimer pr. år har flere facetter: den typiske arbejdsuge er kort, ferieperioden er lang, og fravær som følge af sygdom og barsels- og forældreorlov er omfattende. En forøgelse af det gennemsnitlige antal arbejdstimer med bare 1½ time pr. uge ville være nok til at opnå holdbarhedsmålet i 2010-planen. Høje marginalskatter er en bidragende faktor. Den højeste fastsatte sats på 63 procent gælder fra omkring gennemsnitslønnen, så omkring 40 procent af de fuldtidsbeskæftigede er i dette skatteinterval. Skattenedsættelser i 2004 reducerede de gennemsnitlige skattesatser en smule, men deres primære virkning var at flytte folk fra det midterste til det laveste beskatningsinterval, og dermed reducere marginalskatten for denne gruppe. En udfladning af skatteskalaen ved at nedsætte topskattesatsen eller øge indkomstgrænsen, fra hvilken den gælder, ville imidlertid forbedre incitamenterne til at arbejde mere, krone for krone, end skattenedsættelser i den lavere ende af skalaen. Det ville være bedst at gennemføre dette som en del af en provenuneutral pakke (eksempelvis ved at sænke progressive indkomstskatter og hæve proportionale skatter såsom indirekte skatter eller ejendomsskatter), så de langfristede udsigter for de offentlige finanser ikke forværres, og så indkomstfordelingen i det store og hele forbliver på linje med samfundets præferencer. Skattenedsættelser kunne også finansieres ved lavere offentlige udgifter. Sygefraværet er lavt i forhold til skandinaviske standarder, men højere end EUgennemsnittet. Visse ændringer blev gennemført i 2003 for at reducere langtidsfravær. For eksempel bærer kommunerne nu en større del af omkostningerne til sygedagpenge. Men det ville også hjælpe, hvis lægeerklæringer var obligatoriske for modtagelse af offentlige overførsler (dvs. efter de første to uger), og korttidsfravær kunne begrænses, hvis de første par dage ikke blev kompenseret eller blev det med en lavere sats. Barsels- og forældreorloven er en af de mest generøse i verden og blev det endnu mere i Den gennemsnitlige orlovsperiode er nu 40 uger. Regeringen bør overveje, hvorvidt punktet er nået, hvor omkostningerne overstiger gevinsterne, og afstå fra enhver ændring, som vil øge anvendelsen af systemet. 4

5 Hvordan kan tilskyndelsen til senere tilbagetrækning forøges? Efterlønnen er en kostbar ordning, som giver folk et kraftigt incitament til af forlade arbejdsstyrken, når de er først i 60 erne. Ordningen blev ændret i 1999, for at tilskynde folk til at udskyde tilbagetrækningen til de bliver 62 år, men den implicitte skat på at blive i arbejde efter 60-årsalderen er fortsat betydelig på trods heraf. Den bedste løsning ville være at afskaffe efterlønnen fuldstændigt, da folk med reelle helbredsproblemer eller reduceret arbejdsevne kan blive taget vare om gennem andre ordninger. Det ville bringe regeringen et stort skridt nærmere opnåelsen af finanspolitisk holdbarhed og kunne endda skabe plads til skattenedsættelser. Hvis denne first-best løsning ikke er acceptabel, kunne en række mindre optimale alternativer overvejes: Ændring af efterlønsreglerne, så folk skal bidrage i 40 år, før de bliver berettigede til den fulde ydelse. Dette ville udelukke de fleste personer med en universitetsuddannelse og således gå en del af vejen mod at returnere systemet til gruppen af arbejdere, som ordningen oprindeligt var tiltænkt (om end det skal erkendes, at hvis ordningen opretholdes for personer med kort uddannelse, mindskes incitamentet til at investere i human kapital, specielt for de ældre). Forøgelse af den skattefri bonus ved senere tilbagetrækning, da den aktuarmæssige justering af efterlønnen er lav i international sammenligning. Virkningen på de offentlige finanser af en sådan reform er imidlertid usikker. Siden maj 2004 har der været en aktuarmæssig fair opregulering af folkepensionen, hvis folk vælger at udskyde modtagelsen af den til efter det 65. år. I princippet er dette et skridt i den rigtige retning, men det vil uden tvivl have en meget lille virkning, når der fortsat er en klar tilskyndelse til at trække sig tilbage før det 65. år. Progressiv forøgelse af bidragssatsen, så den nærmer sig en fuldt fondsbaseret bidragsbestemt ordning. Går man hele vejen ville det indebære en firdobling af bidragssatsen over tid. Herudover kunne aldersgrænsen for adgang til alle dele af pensionssystemet knyttes til den forventede levetid. Det ville gøre systement mindre bekosteligt i fremtiden, men endnu vigtigere ville det gøre det mere robust. I særdeleshed ville det hjælpe til at skærme systemet mod demografiske overraskelser. Levetiderne i Danmark har været et stykke under dem i andre nordiske lande, men begyndte en bemærkelsesværdig hurtig indhentning i 1990 erne. Hvis levetiderne stiger mere end i de nuværende fremskrivninger, kunne situationen for de offentlige finanser på langt sigt blive meget værre. Hvilke øvrige grupper kunne øge deres arbejdsudbud? Der er også mulighed for at øge arbejdsudbuddet blandt unge og forbedre ligheden i samme omgang. En stor andel af de unge er stadig under uddannelse, når de er sidst i 20 erne, fordi de begynder sent (medianalderen ved påbegyndelse af et studie er 23 år) og bruger lang tid til at færdiggøre sig. Alderen ved studiestart kan mindskes ved at begrænse 10. klasse til dem, som har behov den, og ved at reducere sociale ydelser til unge i perioden mellem gymnasial uddannelse og universitetet. Studieforløb trækker ud, fordi undervisningen praktisk talt er gratis og uddannelsesstøtten generøs. Introduktion af undervisningsgebyrer, suppleret med indkomstbetingede låneordninger, ville anspore studerende til at afslutte studierne hurtigere, vælge studier der er mere relevante for deres fremtidige karrierer, og forbedre ligheden fordi personer med mere velhavende baggrund er mere tilbøjelige til at begynde på universitetet. Danmark kan imidlertid ikke gå for langt ad denne vej, fordi den sammenpressede lønfordeling allerede begrænser det private afkast ved højere uddannelse. Ikke desto mindre er der nogen plads til bevægelse, i særdeleshed hvis det leder til tidligere indtræden i den færdiguddannede arbejdsstyrke (da dette ville øge gevinsten ved at tage en akademisk grad). Andre muligheder omfatter beskæring eller ændret profil af uddannelsesstøtten (mere tidligere, mindre senere), udbud af lån i stedet for uddannelsesstøtte til folk, som er for længe om at færdiggøre sig, og afskaffelse af muligheden for 5

6 hvad der svarer til et års betalt ferie under studierne. Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens er væsentlig lavere end den for indfødte danskere, primært fordi mange indvandrere er lavtuddannede. Ud over de åbenlyse sprogproblemer står mange indvandrere over for flere forskellige integrationsbarrierer. For det første har de svært ved at trænge ind på arbejdsmarkedet, fordi mindstelønnen er høj. For at mindske dette problem bør arbejdsmarkedets parter bruge muligheden for at reducere mindstelønnen for lavtuddannede. For det andet bliver indvandrere presset ud af hjemmeservicejob af højtuddannede, som på grund af høje skatter foretrækker selv at udføre arbejde i hjemmet. Det er endnu en grund til, at det vil være nyttigt at fortsætte med at mindske indkomstskatterne, således at højtuddannede udfører arbejde, der svarer til deres uddannelse. For det tredje formindsker generøse indkomstoverførsler incitamenterne til at finde arbejde. Siden 2003 har nye indvandrere og tilbagevendende danskere været underlagt en syvårs kvalifikationsperiode, før de kunne modtage de højeste overførselssatser. Det hæver deres tilskyndelse til at arbejde, men en lignende indfaldsvinkel kunne anvendes over for alle dem, som kun er berettigede til kontanthjælp. Den anden måde at håndtere udfordringen med at fastholde vækst i levestandarden på er at løfte produktivitetsvæksten og innovation. Selvom produktivitetsniveauet er nær toppen af OECD-ranglisten, er Danmarks førerskab i nogen grad blevet udhulet. Væksten i output pr. arbejdstime siden midten af 1990 erne har været under gennemsnittet af OECD-lande, og en stor del af den stedfundne vækst i arbejdsproduktiviteten synes at være drevet af øget kapitalintensitet. Fastholdelse af landets ledende position kræver øget konkurrence, forbedring af uddannelsessystemet og fjernelse af barrierer for iværksættere og innovation. Disse områder ses der nærmere på i det følgende. Hvordan kan den offentlige sektor gøres mere effektiv? Omfanget af effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor vil have betydning for, hvor meget det kan blive nødvendigt at beskære velfærdsstaten i fremtiden. En effektfuld måde at opnå sådanne produktivitetsforbedringer på er at åbne op for konkurrence. Regeringen har arbejdet på at fremme konkurrence og frit valg inden for mange af den offentlige sektors aktiviteter, men kommunerne (som tilvejebringer hovedparten af de offentlige serviceydelser) har været langsomme til at tilpasse sig. Der er en række måder til at anspore alle niveauer i den offentlige sektor til i højere grad at bruge markederne og til at få private virksomheder involveret: Fjern unødvendige restriktioner. Udlicitering er enten forbudt eller begrænset til nonprofit aktører i nogle sektorer, eller der er alt for strikse krav til personalets kvalifikationer og måden, hvorpå serviceydelserne skal leveres. Ligestil aktørerne på markedet. Utilstrækkelige regnskabssystemer kan i nogle tilfælde lede kommuner og amter til at sætte priser, som ikke dækker omkostningerne (for eksempel fordi afskrivninger er udeladt). Retningslinjerne for omkostningsansættelse bør gøres klarere, og fuldt omkostningsbaserede regnskaber implementeres hurtigere. Momsreglerne bør også harmoniseres mellem de offentlige og private sektorer, hvilket der for nærværende arbejdes på. Desuden har kommunerne nemmere adgang til subsidieret arbejdskraft fra personer i aktivering, hvilket giver dem en urimelig fordel i forhold til private virksomheder. Forøg forpligtelserne. Med regeringens udfordringsret kan private virksomheder byde på retten til at producere visse offentlige serviceydelser. Denne politik har ikke haft succes, da der kun er indkommet få bud. Den bør suppleres med en forpligtelse til licitationsudbud (for visse serviceydelser, over et rimeligt beløb) og af en større udbredelse af voucher-systemer. Udlicitering kan også fremmes, hvis en del af den statslige finansiering blev brugt til at belønne kommuner, som formår at reducere deres enhedsomkostninger. Det ville også hjælpe, hvis fritvalg -politikken blev udvidet til flere områder; regeringen har for 6

7 nyligt forslået at gøre det inden for børnepasning. Fortsæt privatiseringsprogrammet. Statens involvering i kommercielle virksomheder er begrænset, og dens ejerskab vil snart halveres med salget af dens naturgasselskab og fjernsynsstation. Kommunerne, derimod, har fortsat betydelige investeringer i forsyningsvirksomheder, blandt andet fordi provenuet fra salg bliver delvist bortbeskattet af staten (om end reglerne blev lempet og gjort klarere i 2003). Den foreslåede reform af amter og kommuner i 2007 burde kunne hjælpe til at øge konkurrencen. Antallet af kommuner vil blive mere end halveret til omkring 100, mens fem regioner vil få ansvaret for sundhedssektoren (mod tidligere 14). Det kan medføre visse effektivitetsgevinster som følge af stordriftsfordele. Men den største gevinst vil formentlig komme fra øget kvalitet og mere professionel ledelse og sagsbehandling. Dermed skulle der også blive større chance for, at konkurrence og markedsmekanismer kan finde større anvendelse i den offentlige sektor, i og med at mange kommuner i dag er så små, at private virksomheder ikke er interesseret i at servicere dem, og transaktionsomkostningerne i forbindelse med licitationsudbud kan overstige omkostningsbesparelserne. Hvordan kan konkurrencen forbedres i den private sektor? Øget konkurrence ville også være gavnlig i de private erhverv. Konkurrenceloven er for nyligt blevet moderniseret, således at de fleste af de problemer, som blev fremhævet i OECD s Regulatory Reform Review, publiceret i 2000, er blevet håndteret. Loven er nu i store træk på linje med EU-praksis, og en klarere konkurrencekultur er ved at fremkomme. Den største mangel i værktøjskassen er fraværet af et effektivt leniency -program (strafnedsættelse for første anmelder), hvilket gør det sværere at opdage karteller. Et andet problem er, at reglerne for fusionskontrol er for snævre. Testen for markedsdominans blev ændret i år til at være konsistent med de nye EU-regler, men grænserne for behandling af fusioner er meget højere end i andre økonomier af tilsvarende størrelse og bør reduceres. Implementeringen af loven er hæmmet af, at for mange myndigheder er involveret i processen. Særligt er der formentlig ikke brug for to beslutningstagere mellem Konkurrencestyrelsen og domstolene. Men hvis de begge opretholdes, bør de reformeres. Det første af disse organer, Konkurrencerådet, er for stort og ikke velegnet til håndtering af fusionsafgørelser. Det andet organ, Konkurrenceankenævnet, bør styrkes, og det må forklare sine afgørelser bedre for at bidrage til retspraksis. Konkurrencesituationen i netværksindustrierne varierer mellem sektorer. Der er sket gode fremskridt inden for telekommunikation og i nogen grad elektricitetssektoren. Men deregulering er i sin begyndelse på gasmarkedet og næsten ikke-eksisterende inden for andre netværk. En reform i 2004 tog fat på de fleste tilbageværende problemer inden for elektricitetssektoren, men yderligere skridt ville forbedre konkurrencen endnu mere. Disse indbefatter en udvidelse af kapaciteten på de ofte fuldtudnyttede kabler til nabolandene og fastsættelse af værdiafgifter i stedet for stykafgifter, så der er bedre muligheder for, at konkurrencen kan presse detailpriserne ned. Et bemærkelsesværdigt element af reformen var forsøget på at omstrukturere grønne skatter, så miljømålene kunne opnås ved lavere omkostninger og på en mere markedsvenlig måde. En tilsvarende rational indgangsvinkel til en holdbar udvikling bør anvendes på andre områder, herunder vandkvalitet og affaldshåndtering, hvor målet forfølges med for dyre metoder. Udsigterne for konkurrence inden for gassektoren synes mere lyse nu, hvor transmissionsnettet er blevet separeret fra hovedproducenten (DONG). Regeringen bør igangsætte den planlagte privatisering af DONG og sikre, at der ikke er barrierer for, at udenlandske udbydere kan komme ind på markedet. Dereguleringen på telekommunikationsområdet begyndte tidligt og er kommet langt. Den primære svaghed er høje priser på bredbånd, muligvis fordi brugerne af en 7

8 delt fastnettelefon- og bredbåndsforbindelse på marginen betaler to gange for leje af det rå kobber. En ændring af prisreguleringen kunne afværge dette. IT- og Telestyrelsen undersøger i øjeblikket årsagen til de høje bredbåndspriser og mulige løsninger. Vender man sig mod andre sektorer, er konkurrencen utilstrækkelig inden for bygge- og anlægsvirksomhed som følge af begrænsninger i, hvem der kan udføre hvilke arbejder, og fordi standarder for byggematerialer ikke er harmoniseret inden for EU-landene. Resultatet er meget høje priser. Markederne for leje- og andelsboliger fungerer dårligt, og lejereguleringer bør fjernes (med passende beskyttelse og en fornuftig udfasningsperiode). Der er bedre måder end lejereguleringer til at håndtere regeringens sociale målsætninger, som for eksempel boligstøtte. Forskellige andre restriktioner inden for liberale erhverv og finansielle serviceydelser, herunder pensionsselskaber, kunne slækkes. Taximarkedet bør liberaliseres, da der i praksis ikke forekommer pris- eller kvalitetskonkurrence. Liberaliseringen af butikkernes åbningstider bør også fuldføres. Endelig bør behovsvurderingen i planloven fjernes, da den er særligt hæmmende for konkurrencen, og dens hovedformål, afbalancering af miljø- og konkurrencemæssige målsætninger, kan forfølges med mindre skadelige metoder. Hvordan kan arbejdsstyrkens færdigheder og innovation forbedres? Højere produktivitet indbefatter også en forøgelse af arbejdsstyrkens færdigheder. Det offentlige skolesystem fungerer imidlertid ikke ordentligt. Det er dyrt og leverer middelmådige resultater. Det fejler også, i det mindste ud fra nordiske standarder, i forhold til målet om at levere resultater, der er uafhængige af elevernes familiemæssige baggrund. Blandt løsningerne er at: skabe en bedre kultur for evaluering af både elever og skoler og tilskynde eleverne til at yde deres bedste, hurtigere blive opmærksom på elever med særlige læsevanskeligheder, øge lærernes undervisningstimer, tillade lærerne at specialisere sig mere og udfylde huller i deres uddannelse, omprioritere fra ikke-undervisere til undervisere og gøre arbejdsrutinerne mere fleksible. Efter at have haltet bagefter i mange år peger de fleste indikatorer nu på et løft i innovationsaktiviteten (både nyopdagelse og spredning). De svage områder er imidlertid utilstrækkelig kommercialisering af forskning og minimalt samarbejde mellem erhvervslivet og den offentlige sektor. Udvikling af kommercielle produkter på baggrund af forskning er tidligere blevet hæmmet af ringe incitamenter og for mange administrative byrder. En reform i 2000 forbedrede teknologioverførsel, men finansiering af forskningen er stadig primært institutionsbaseret med lille forbindelse til kvaliteten af forskningen. Det ville hjælpe, hvis offentlig finansiering i større omfang fulgte en konkurrence- og resultatbaseret allokeringsmodel. Privat finansiering kan også være vanskelig at finde. Markedet for venture-kapital er meget lille, og bankerne tilvejebringer hovedparten af erhvervskapitalen. Pensions- og forsikringsselskaber er uvillige til at involvere sig på grund af komplicerede skatteregler, om end regeringen arbejder for at gøre dem mere simple. Reglerne for konkurs og selskabsmæssig omstrukturering kan muligvis også hæmme iværksætterlyst og venture-aktivitet, da de gør det vanskeligere at restrukturere eller komme ud af en mislykket virksomhed. Det er svært at finde den optimale balance på dette område, men i særdeleshed Danmarks regler for gældseftergivelse er væsentligt strengere end i de fleste andre lande og har formentlig nået et punkt, hvor de snarere skader end styrker iværksætterlysten. For yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om rapporten kan fås ved henvendelse til: David Rae, Tel.: (33-1) ( eller Martin Jørgensen, Tel: (33-1) ( 8

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere