Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport"

Transkript

1 Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011

2 2

3 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent af den samlede danske udledning af CO2. Det tal er stigende, og transportområdet har gennem årtier været energi og klimapolitikkens akilleshæl. Der udestår en stor samfundsmæssig opgave i at udvikle et godt og effektivt transportsystem med høj mobilitet og med et energiforbrug, der er betragteligt lavere end det nuværende. På trods af stadig større fokus på nedbringelse af CO2 udslip i transportsektoren er vejinvesteringerne på sigt langt større end investeringer i banenettet. Analysen viser, at samfundet spilder store mængder af tid og ressourcer, mens befolkningen holder i kø på indfaldsvejene, men mange foretrækker stadig bilen frem for den kollektive transport. Roadpricing, hvor man betaler, efter hvor og hvornår man kører, har været foreslået som regulering af trafikken. Knap halvdelen af befolkningen er positive over for roadpricing, mens lidt under en tredjedel er modstandere. Elbiler løser ikke trængselsproblemerne, men kan være med til at mindske CO2 udledningen. Der er imidlertid stadig uendeligt få elbiler på de danske veje. De potentielle købere peger på, at de stadig er for ufleksible og dyre. Generelt peger svarene i undersøgelsen på, at mange er konservative, når det gælder deres brug af transportmidler, og at det kræver en vis regulering, hvis større grupper skal ændre transportvaner. Anbefalinger Klimavenlige personkøretøjer som fx el eller hybridbiler skal gøres økonomisk attraktive. Den kollektive trafik skal opgraderes til at kunne konkurrere med persontransport på tid og regularitet, især hvad angår pendlerne til og fra de større byer. Byplanlægning, der understøtter cyklister, fodgængere og kollektiv transport, bør prioriteres i alle byer. Tog skal opgraderes til at kunne konkurrere med bil og fly på længere distancer dvs. på tid, komfort, regularitet og fleksibilitet (mange afgange).

4 4

5 Fremtidens transport 5 Trafikken og klimaudfordringen På mange områder er det lykkedes Danmark at nedbringe udledningen af CO2 siden Såvel husholdninger som produktionserhverv og handels og serviceerhverv har reduceret CO2 emissionerne siden Samlet set er emissionerne ved slutforbruget af energi i Danmark reduceret fra 61 mio. ton i 1990 til 50 mio. ton i Tilbage står transportsektoren, hvor udledningen i samme periode er steget fra 13 mio. ton CO2 til 16 mio. ton svarende til en stigning på næsten 25 procent. Figur 1 CO 2 -emissioner ved slutforbrug af energi i Danmark (mio. ton) Energisektor Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Kilde: Energistyrelsen Reduktionen i udledningen fra husholdninger, produktionserhverv samt handels og servicesektoren, kombineret med stigningen i transportsektoren, har, som det fremgår af figur 2, betydet, at udledningen fra biler, busser, lastbiler m.m. nu udgør over 30 procent af de samlede udledninger. I 1990 var andelen 20 procent. Den store forskydning mellem sektorerne skyldes, dels at transportsektoren ikke har kunnet fremvise energiforbedringer i samme omfang som de øvrige sektorer, dels at især persontransporten med bil er steget.

6 6 Figur 2 Transportsektorens andel af de samlede CO 2 -emissioner ved slutforbrug af energi i Danmark 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Energistyrelsen Udvikling i trafikken Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca km årligt på vejene. Sammenlagt blev det i 2009 til 71 mia. personkilometer. Størsteparten (73 procent) af denne transport sker i personbiler, taxaer og små varebiler. Større varebiler tegner sig for yderligere 12 procent af de tilbagelagte kilometer. Tabel 1 Persontransport efter transportmiddel (millioner persontransportkilometer) Udvikling (indeks 2000=100) Personbiler og små varebiler (under 2 ton) Taxi Varebiler (2-3,5 ton) Motorcykler Knallert By- og rutebus Turist- og privatbus Cykler/knallerter I alt Kilde: Danmarks Statistik

7 Fremtidens transport Stigningen i persontransporten udgøres især af personbiler og varebiler. Brugen af de tre transportmidler er tilsammen steget med 7 procent siden Det har helt afgørende betydning, når de tre transportmidler udgør 86 procent af de samlede persontransportkilometer. I samme periode kan man (jf. tabel 1) se fald i transporten med bus og cykel. I takt med den stigende transport følger problemer med øget trængsel på transportvejene, øget energiforbrug og påvirkning af miljøet. Dermed stiger også behovet for at finde løsninger, der kan mindske disse uønskede effekter. Det stiller store krav til den fremtidige planlægning og optimering af persontransporten i Danmark. Tabel 2 Fordeling af persontransport efter transportmiddel (fordeling af persontransportkilometer) Personbiler, taxi og små varebiler (under 2 ton) 73% Varebiler (2-3,5 ton) 12% Motorcykler og knallert 45 2% By- og rutebus 4% Turist- og privatbus 6% Cykler/knallerter 3% I alt 100% Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 Trafikinvesteringer (millioner kroner 2009 priser) Vejnettet Banenettet Storebælt/ Øresundsforbindelse Kilde: Danmarks Statistik

8 8 Investeringerne i vej og baneanlæg udgjorde i 2009 godt 14,2 mia. kr. Langt størsteparten af investeringerne tilfaldt vejnettet, som med 11,6 mia. i 2009 udgjorde 81 procent af de samlede investeringer i vej og bane. Investeringer i det samlede banenet udgjorde i ,6 mia. kr. Figur 3 viser udviklingen i investeringer i vej og bane siden Før årtusindskiftet var investeringerne i høj grad præget af de store anlægsarbejder i først Storebæltsforbindelsen og siden Øresundsundsforbindelsen. Siden da er trafikinvesteringerne i det danske vejnet altså steget til det femdobbelte af investeringerne i banenettet. Pendling IDA har spurgt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning mellem 18 og 65 år for at afdække pendlingsmønstre og transporttider. I alt svarede 1000 personer på spørgeskemaet. På landsplan bruger 16 procent almindeligvis de offentlige transportmidler, når de skal på arbejde. 62 procent tager bilen, mens 27 procent tager cyklen. Ikke overraskende er de især dem, der bor i bykommunerne, der tager offentlige transportmidler eller cykel. I hovedstadsregionen er det kun lidt under halvdelen af de erhvervsaktive, der tager bilen på arbejde. De større afstande til arbejdspladsen og de dårlige kollektive transportmuligheder uden for bycentrene betyder, at 73 procent af de erhvervsaktive i landkommunerne tager bilen på arbejdet. Tabel 3 Hvordan kommer du almindeligvis på arbejde (mulighed for flere svar) Hovedstadsregionen Bykommuner Landkommuner Hele landet Jeg arbejder hjemme 3 % 2 % 5 % 3 % Offentlig transport 25 % 22 % 10 % 16 % Cykel 37 % 37 % 16 % 27 % Bil 48 % 52 % 73 % 62 % Motorcykel/knallert 1 % 1 % 2 % 1 % Jeg går 5 % 5 % 4 % 4 % Andet 1 % 1 % 2 % 1 % Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvor lang tid de dagligt bruger på transport til og fra arbejdet. Som det fremgår af tabel 3, bruger 43 procent under en halv time, mens det i den anden ende af skalaen er mere end hver fjerde pendler, der bruger over en time på transport for at kunne passe deres arbejde.

9 Fremtidens transport Tabel 4 Hvor meget tid bruger du dagligt til og fra arbejdet? Hele landet 0-15 minutter 18 % minutter 25 % minutter 18 % 45-1 time 14 % Over 1 time 26 % I alt 100 % En del af den daglige transport for bilisterne udgøres af den spildtid, der tilbringes i køer eller langsom trafik. De fleste spilder mindre end et kvarter om dagen i bilkøerne, mens 6 procent vurderer, at de kunne komme frem og tilbage en halv time hurtigere, hvis de kørte i let trafik. I gennemsnit bliver det til 9 minutter blandt de knap 1,4 mio. danskere, der dagligt kører i bil til og fra arbejdet. Det betyder, at vi spilder timer om dagen i bilkøer eller hvad der svarer til knap fuldtidsbeskæftigede om året. Det er vanskeligt helt at eliminere kødannelser i myldretiden, og regnestykket skal da også mere illustrere, hvor meget tid samfundet mister på de stigende trafikmængder i og omkring de større byer. Tabel 5 Hvor meget tid vil du vurdere, at du spilder til daglig i trafikken som følge af køer, langsom trafik m.m.? (sammenlignet med hvis du kørte samme strækning i let trafik, hvor du kører så hurtigt, det er tilladt) 0-15 minutter 78 % minutter 11 % Over 30 minutter 6 % Ved ikke 4 % I alt 100 % Anm: Spørgsmålet er kun stillet til bilister Deltagerne i undersøgelsen har svaret på, hvor lang tid det ville tage dem at komme til og fra arbejdet, hvis de skiftede bilen ud med offentlig transport. Tabel 6 viser, at det tidsmæssigt ikke kan betale sig for gennemsnittet. Der synes dog at ligge en mulig tidsmæssig gevinst for de pendlere, der har rigtig langt på arbejdet. Selv om gennemsnittet af bilister ikke vil kunne spare tid ved at skifte til kollektiv transport, kunne man forestille sig, at der på de mest trafikerede strækninger kunne spares tid. IDA har derfor set nærmere på en række af de strækninger, der ofte fremhæves som særlig ramt af kødannelse.

10 10 Tabel 6 Transporttid til og fra arbejde for bilister Daglig transporttid Minutter spildt pga. køer, langsom Minutter det ville tage, hvis man skifter trafik m.m. bilen ud med offentlig transport 0-15 minutter 5 minutter 34 minutter minutter 6 minutter 64 minutter minutter 8 minutter 86 minutter 45 minutter 1 time 9 minutter 104 minutter 1 time 1 time og 15 minutter 11 minutter 117 minutter 1 time og 15 minutter 1½ time 18 minutter 119 minutter 1½ time 2 timer 19 minutter 130 minutter Over 2 timer 23 minutter 139 minutter Alle 9 minutter 84 minutter Tabel 7 Her spilder man tiden (Alle tal i minutter) Tid med bil i myldretid Tid med bil udenfor myldretid Tid med offentlig transport Spildtid ved myldretid Hovedstaden Køge Rådhuspladsen Frederikssund - Rådhuspladsen Farum - Rådhuspladsen Tårnby - Rådhuspladsen Roskilde - Rådhuspladsen Helsingør - Rådhuspladsen Fyn Nyborg Odense C Østjylland Vamdrup - Kolding Vorbasse - Kolding Horsens Rådhus - Fredericia centrum Silkeborg - Aarhus Banegård Grenå - Aarhus Banegård Aalborg Støvring - Aalborg/Nørresundby Hjørring - Aalborg Rådhus Kilde: Trafikken.dk Kortlægningen, der er vist i tabel 7, afslører, at det er omkring København, spildtiden er størst. På fire strækninger ligger spildtiden på mellem 20 og 37 minutter, når man sammenligner en myldretidskørsel med kørsel en dag i weekenden. Tilsvarende er der fire af de seks strækninger i hovedstadsområdet, hvor det går hurtigere med offentlig transport. I de viste eksempler er der dog tale om transport fra bycentrum til bycentrum, og transporttiden med offentlig transport kan derfor også være længere end den viste, hvis man

11 Fremtidens transport ikke bor i centrum, eller hvis man bor langt fra en S togsstation. Under alle omstændigheder er der i hovedstadsregionen betydelige trafikproblemer i form af kødannelse og spildtid. På de øvrige strækninger, som ligger omkring Odense, Vejle, Kolding Aarhus og Aalborg, er spildtiden 11 minutter på en enkelt rute og ellers mellem 2 og 7 minutter. Kødannelsen og dermed risikoen for at sidde fast i trafikken hænger nøje sammen med, hvilket tidspunkt man kører til og fra arbejde. Som tabellerne 8 og 9 viser, kører omkring tre ud af fire i myldretiden. Der kunne altså være muligheder for at sprede trafikken ud over en større del af dagen end de tre timer om morgenen og de tre timer om eftermiddagen, hvor hovedparten af de beskæftigede bevæger sig mellem hjem og arbejde. Tabel 8 På hvilket tidspunkt tager du almindeligvis på arbejde? Bykommuner Øvrige kommuner Hele landet I myldretiden (myldretiden = mellem klokken 6-9 på hverdage) 78 % 71 % 75 % Uden for myldretiden 12 % 16 % 14 % Det er meget forskelligt 10 % 13 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Tabel 9 På hvilket tidspunkt tager du almindeligvis fra arbejde? Bykommuner Øvrige kommuner Hele landet I myldretiden (myldretiden = mellem klokken på hverdage) 74 % 66 % 70 % Uden for myldretiden 14 % 18 % 16 % Det er meget forskelligt 11 % 16 % 14 % I alt 100 % 100 % 100 % Som det fremgik af tabel 7, var der i Hovedstadsregionen pæne tidsmæssige gevinster for pendlere ved at skifte fra bil til offentlig transport. På en række strækninger kan der spares omkring et kvarter hver vej, hvis man tager bus eller tog frem for bilen. Samtidig er der også et prismæssigt aspekt. For daglige pendlere er der en besparelse i størrelsesordenen procent af transportudgiften, hvis de tager kollektiv transport frem for bil. På trods af både tidsmæssige og økonomiske fordele ved at rejse med kollektiv transport på en del strækninger i hovedstadsregionen er det stadig næsten halvdelen, der foretrækker at tage bilen. Det kan være pga. en række praktiske forhold, som at arbejdsplads eller hjem ikke har umiddelbar adgang til for eksempel S tog, ekspresbusser eller metro. Mange vil også pege på, at det er lettere, når der skal hentes børn og købes ind på vejen hjem. Endelig kan der være andre grunde end de rent praktiske forbundet med det at eje og benytte bil, fx: Kulturbetingede, vaner og frihedsfornemmelsen. Selv ventetiden i bilkøen på motorvejen om morgenen på vej til arbejdet kan være en kærkommen fritid (dagens eneste); en god undskyldning for blot at slappe af og høre radio.

12 12 Tabel 10 Gevinst ved offentlig transport Gevinst ved offentlig transport Pris med bil (kroner) Pris med offentlig transport 1 (kroner) Besparelse i procent ved at tage offentlig transport Hovedstaden Køge Rådhuspladsen 15minutter % Frederikssund - Rådhuspladsen 15 minutter % Farum - Rådhuspladsen -4 minutter % Tårnby - Rådhuspladsen -6 minutter % Roskilde - Rådhuspladsen 14 minutter % Helsingør - Rådhuspladsen 15 minutter % Fyn Nyborg Odense C 1 minut % Østjylland Vamdrup - Kolding -7 minutter % Vorbasse - Kolding -46 minutter % Horsens Rådhus - Fredericia centrum -7 minutter % Silkeborg - Aarhus Banegård -12 minutter % Grenå - Aarhus Banegård -28 minutter % Aalborg Støvring - Aalborg/Nørresundby -21 minutter % Hjørring - Aalborg Rådhus -27 minutter % Kilde: Trafikken.dk Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de i løbet af de seneste to år har ændret transportform til og fra arbejdet. En fjerdedel af danskerne benytter sig af et andet transportmiddel, end de gjorde for et par år siden. 9 procent er begyndt at tage bilen, mens der omvendt er 5 procent, som bruger kollektiv transport. 9 procent tager i dag som noget nyt cyklen til og fra arbejdet. Der er altså en lille bevægelse væk fra pendling i bil mod kollektiv transport og cykel. 1 Pris pr tur for pendlere med månedskort

13 Fremtidens transport Figur 4 Har du i løbet af de seneste to år skiftet transportform til og fra arbejde? Jeg tager oftere cyklen 9% Jeg tager oftere bilen 9% Jeg kører oftere med offentlig transport 5% Anden ændring 2% Det er uændret 75% En barriere for at tage offentlige transportmidler en del af vejen på arbejde kan være manglen på parkeringsmuligheder ved trafikknudepunkter, hvor man kan sætte bilen og tage tog eller ekspresbus til arbejdspladsen. Det er kun en mindre del af bilisterne, der synes, at det er den barriere, der gør, at de ikke tager de offentlige transportmidler en del af vejen på arbejde. 14 procent svarer i høj grad eller nogen grad, at manglende parkeringspladser er en barriere. Omvendt ville man på en let og relativt billig måde være nået langt, hvis det kunne lade sig gøre at flytte hver syvende bilist over i bus eller tog. Tabel 11 I hvor høj grad afholder manglen på parkeringspladser ved trafikknudepunkter dig fra at tage offentlig transport en del af vejen på arbejde I høj grad 7 % I nogen grad 7 % I ringe grad 9 % Slet ikke 70 % Ved ikke 7 % I alt 100 %

14 14 Roadpricing Når man diskuterer mulighederne for at begrænse mængden af trafik (og trængslen i byerne og på indfaldsvejene), falder talen ofte på roadpricing. Roadpricing eller kørselsafgifter kan udformes på forskellig vis. Mest avanceret er afgifter, baseret på hvor langt den enkelte bil kører, hvor (i tæt trafikerede byområder vs. på landet) og på hvilke vejtyper (motorvej vs. landevej). Dette system kræver indsamling af kørselsdata via en afsenderboks i hver enkelt bil og et satellitsystem, der indsamler data og dermed fra centralt hold kan udskrive regninger til hver enkelt bilist. Typen af data, der indsamles, kan variere fra et overblik over tidspunkter og vejtyper til en indsamling af præcise ruter, altså hvor og hvornår hver enkelt bil har kørt og hvorfra og hvortil. Overvågningsmæssigt giver sidstnævnte model en række privatretlige udfordringer. Selv med den enkle tids og vejtype model er der en række udfordringer, ikke mindst af teknisk art. En mere simpel udgave er at lægge betalingsringe om de største og mest trafikplagede byer. Et sådant system kendes fra Stockholm og London, hvor det begge steder har medført et væsentligt mindre antal bilister og dermed forbedrede trafikforhold, ikke mindst fordi det har dæmmet op for den ellers forventede stigning i antallet af biler. Betalingsringe kan indføres på få år. Roadpricing deler vandene blandt danskerne dog med en lille overvægt af positive tilkendegivelser. 47 procent svarer, at de er positive eller meget positive over for, at bilejere skal betale en kørselsafgift, som er afhængig af bilens miljøpåvirkning, hvor mange kilometer der køres, hvor der køres, og på hvilket tidspunkt der køres. Omvendt er der 32 procent, der er negative over for forslaget, mens 20 procent hverken er positive eller negative. I en tilsvarende måling, som IDA fik gennemført i 2008, var mønsteret nogenlunde det samme. Det fremgår af tabel 12 nedenfor. Tabel 12 Hvad er din grundlæggende holdning til, at bilejere skal betale en kørselsafgift, som er afhængig af bilens miljøpåvirkning, hvor mange kilometer der køres, hvor der køres, og på hvilket tidspunkt der køres (såkaldt roadpricing)? Meget positiv 15 % 14 % Overvejende positiv 29 % 33 % Hverken positiv eller negativ 23 % 20 % Overvejende negativ 21 % 17 % Meget negativ 12 % 15 % Total 100 % 100 %

15 Fremtidens transport Når befolkningen stilles over for forslaget om, at bilejere fremover skal betale for hver kilometer, de kører, mod at registreringsafgiften til gengæld bliver sat ned til det halve, er der igen meget delte meninger. 39 procent er positive, mens lige så mange 38 procent er negative. Tabel 13 Et forslag lyder på, at bilejere fremover skal betale for hver km, der køres i bil. Til gengæld bliver registreringsafgiften på bilen sat ned til det halve. Hvad er din holdning til dette forslag? Meget positiv 11 % 10 % Overvejende positiv 35 % 29 % Hverken positiv eller negativ 20 % 24 % Overvejende negativ 24 % 22 % Meget negativ 10 % 16 % Total 100 % 100 % Alternativt til en kørselsafgift kunne man forestille sig bompenge, hvor der betales for at køre ind i de mest trafikerede byområder. Det ville især adressere trængselsproblemerne i visse byer. Tabel 14 I stedet for kørselsafgift kunne man indføre såkaldte "betalingsringe" omkring de større byer, så der betales en afgift for at køre ind i byområdet. Hvad er din holdning til dette forslag? Meget positiv 23 % 13 % Overvejende positiv 33 % 36 % Hverken positiv eller negativ 20 % 19 % Overvejende negativ 14 % 17 % Meget negativ 10 % 16 % Total 100 % 100 % Elbiler Der er gået næsten 30 år, siden elbilen Hope Whisper blev præsenteret for offentligheden. Selve præsentationen endte med, at bilen kørte af banen, og det har været meget betegnende for den manglende succes for bilen i Danmark. I 2010 kørte der således kun 219 elbiler rundt på de danske veje. Til sammenligning var der registreret godt 2,1 mio. benzin og dieselbiler.

16 16 Tabel 15 Bestand af køretøjer fordelt efter drivmiddel Benzin Diesel El Øvrige drivmidler Drivmidler i alt Kilde: Danmarks Statistik IDA har spurgt et udsnit af befolkningen, om de kunne finde på at anskaffe en elbil. Som det fremgår af tabel 14, svarer 6 procent, at det kunne de helt sikkert, mens yderligere 33 procent måske ville købe en. Modsat er der 37 procent, som formentlig ikke ville købe en eldrevet bil, men 19 er sikre på, at det ikke er noget for dem. Tallenene viser, at på trods af, at flertallet ikke er til elbiler på nuværende tidspunkt, så er der et betydeligt markedspotentiale, i og med at næsten fire ud af ti kunne finde på at anskaffe en elbil Tabel 16 Kunne du finde på at anskaffe en elbil? Ja, helt sikkert 6 % Ja, måske 33 % Nej, formodentlig ikke 37 % Nej, helt sikkert ikke 19 % Ved ikke 6 % I alt 100 % De 56 procent, som ikke umiddelbart er interesserede i at anskaffe en elbil, er blevet spurgt om, hvad der har betydning for det valg. 28 procent svarer, at det er ufleksibelt, at de skal lades op (har for lille rækkevidde), mens 24 procent mener, at bilerne er for dyre. At de nuværende modeller skulle have et kedeligt image, have for svag en motor og køre for langsomt er kun mindre barrierer. Det er lavere pris og større fleksibilitet, der er afgørende, hvis man ønsker at få flere til at køre el bil. Tabel 17 Hvorfor kunne du ikke finde på at anskaffe en elbil? Det er ufleksibelt at de skal lades op 28 % De er for dyre 24 % De er for små 12 % De kører for langsomt 8 % De har en svag motor 6 % De kører for langsomt 4 % De har et kedeligt image 4 % Andet 3 % Ved ikke 11 %

17 Fremtidens transport Set i lyset af, at det tilsyneladende er prisen, der er den største barriere for udbredelsen af elbiler, er deltagerne i undersøgelsen blevet spurgt, om de er enige i, at den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler bør forlænges, indtil der er udviklet modeller, som kan konkurrere på prisen med benzin og dieselbiler. Hele 83 procent af befolkningen synes, at afgiftsfritagelsen for elbiler bør forlænges ud over den nuværende aftale, der løber frem til og med Kun 5 procent ønsker ikke at give elbilerne en afgiftsfritaget udviklingsperiode, indtil de bedre kan konkurrere med benzin og dieselbiler. Figur 5 I dag er elbiler fritaget for afgifter frem til udgangen af Mener du, at afgiftsfritagelsen for elbiler bør forlænges, indtil der er udviklet modeller, som kan konkurrere på prisen med benzin og dieselbiler? Helt uenig 3% Ved ikke 12% Overvejende uenig 2% Helt enig 55% Overvejende enig 28% I modsætning til elbilerne kan hybridbilerne skifte fra el til almindelig forbrændingsmotor, når batteriet er brugt, og de er dermed også væsentligt mere fleksible. Netop den manglende fleksibilitet er, som det fremgik af tabel 15, en væsentlig barriere for at anskaffe en elbil. Klimakommissionen foreslog i sin rapport i september 2010, at hybridbiler fritages for afgifter, så prisen kommer ned på kroner. Spørgsmålet er, om det er nok til at få danskerne til at vælge en hybridbil, næste gang de skal købe bil. Knap en tredjedel svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad ville overveje at købe en hybridbil, hvis de blev fritaget fra afgifter, som Klimakommissionen har foreslået. Yderligere 37 procent ville i nogen grad overveje en hybridbil. At prisen stadig er en væsentlig del af overvejelsen understreges af, at det især er dem med de højeste indkomster, der vil overveje at købe en hybridbil. Som det fremgår af figur 5, er der dog også

18 18 et pænt markedspotentiale i husstande med en indkomst under kroner om året. Af dem er der 27procent, som i høj grad eller meget høj grad ville overveje en hybridbil, hvis afgifterne blev sløjfet. Figur 5 Klimakommissionen har foreslået, at hybridbiler fritages for afgifter, så prisen kommer ned på kroner. Kunne det få dig til at overveje at anskaffe en hybridbil, når du skal købe bil? (Fordelt efter husstandens indkomst) 100% 80% 60% 40% 20% 35% 36% 16% 18% 40% 21% 37% 18% I nogen grad I høj grad I meget høj grad 0% 11% 10% 16% 12% Under Over Alle Timeplanen Der har gennem længere tid været diskussion om etablering af forbedring af banenettet og indsættelse af hurtigtog mellem de fire største danske byer: København, Odense, Aarhus og Aalborg. De skulle sikre en såkaldt timeplan, hvor man kunne køre mellem København og Odense på en time, København og Aarhus på to timer og København og Aalborg på tre timer. Ifølge IDAs rundspørge i befolkningen er der 6 procent, der kører mellem de fire største byer mindst en gang om måneden. Yderligere 25 procent kører en eller flere gange årligt, mens 33 procent svarer, at det er sjældnere end en gang om året. Endelig er der 36 procent, der svarer, at de aldrig kører mellem København Odense, Odense Århus eller Århus Ålborg.

19 Fremtidens transport Tabel 18 Hvor ofte kører eller flyver du mellem de fire 2 største danske byer? Dagligt 1 % Flere gange om ugen 1 % Flere gange om måneden 4 % Flere gange om året 25 % Sjældnere 33 % Aldrig 36 % i alt 100 % De 31 procent, som kører mellem København Odense, Odense Aarhus eller Aarhus Aalborg mindst en gang om året, tager almindeligvis bilen. Det gør sig gældende for to ud af tre. 22 procent tager toget, mens bus, fly eller andre transportmidler tegner sig for resten. Tabel 19 Hvilken transportform bruger du oftest mellem de fire største danske byer? Bus 5 % Tog 22 % Bil 66 % Fly 3 % Andet 4 % i alt 100 % Spørgsmålet er, om hurtigere togforbindelser på hovedstrækningerne kunne få flere af bilisterne eller de flyrejsende til at springe på toget? Svarene er vist i tabel procent ville helt sikkert gøre det, hvis der blev etableret en timeplan, mens yderligere 34 procent sandsynligvis ville gøre det. Svarene betyder alt i alt, at der ville være et potentiale på 10 procent af befolkningen, som ville overveje at skifte bil eller fly ud med tog, hvis timeplanen mellem de fire største byer blev en realitet. Tabel 20 Ville en togforbindelse, hvor man kunne køre mellem København og Odense på en time, København og Aarhus på to timer og København og Aalborg på tre timer, få dig til vælge toget? Helt sikkert 13 % Sandsynligvis 34 % Sandsynligvis ikke 31 % Helt sikkert ikke 12 % Ved ikke 10 % i alt 100 % 2 København, Odense, Århus og Ålborg

20 20 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Camilla Kloby Pedersen eller journalist Ulrik Frandsen Metode Undersøgelsen er gennemført for IDA af Userneeds blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Der er indsamlet svar fra 1000 personer mellem 18 og 65 år. Dataindsamlingen er foretaget i december 2010.

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Roadpricing danskernes holdning

Roadpricing danskernes holdning maj 2009 Roadpricing danskernes holdning Resume Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015,

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. Transportvaner for Odense 2018 Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner MILJØ OG ENERGI 2002:21 29. november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse INDHOLD Pendlingsanalyse Indhold Intro... Trafik i Danmark... Pendlingsstrømme... Kommuner og byer... 3 4 8 12 2 Landsdele

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB 2016 INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 Indhold

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

For Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken

For Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Status for biler med alternative drivmidler

Status for biler med alternative drivmidler Til Miljø- og Energiudvalget Kopi til Fra Lars Michael Odgaard Sagsnr. 2015-020426 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: lo 14. september

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere