RevisoR. S tat S a u t o r i S e r e d e r e v i S o r e r. Side 2 krisen understreger behovet for effektiv styring i virksomhederne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RevisoR. S tat S a u t o r i S e r e d e r e v i S o r e r. Side 2 krisen understreger behovet for effektiv styring i virksomhederne"

Transkript

1 S tat S a u t o r i S e r e d e r e v i S o r e r RevisoR P o s t e n Side 2 krisen understreger behovet for effektiv styring i virksomhederne Side 3 Skattereformen sådan blev den Side 5 kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på op til 4 ton Side 6 Selskabsreformen Side 7 opp offentlige og private partnerskaber Side 8 vi noterer at... StatSautoriSeret revisionsaktieselskab karlslunde Metalgangen 9-11 a 2690 karlslunde tlf Fax Sorø Storgade Sorø tlf Fax

2 2 Krisen understreger behovet for effektiv styring i virksomhederne Af bjarne Jensen, bj Consult Aps De seneste måneders udvikling i finanskrisen synes nu at flade ud og overgå til en økonomisk krise. Kravene til virksomhedernes styring af strategi, økonomi og likviditet bliver dog ikke mindre af den grund. I kølvandet på krisen er det tiden til at genoprette de gamle dyder i måden virksomheden drives på. Alle aktiviteter skal være omfattet af et krav om lønsomhed og være umiddelbart likviditetsskabende. Økonomisk uafhængighed må således være den vigtigste del af alle virksomheders målsætning. Risikostyring er et ledelsesansvar En af de væsentligste erfaringer, som krisen har forsynet os med, er nødvendigheden af, at virksomhedernes ledelser konstant gennemfører en risikovurdering/risikostyring, får områderne lokaliseret og taget stilling til, hvorledes de om nødvendigt kan afhjælpes. Indholdet af denne artikel er begrænset til likviditetsområdet og forholdet til virksomhedens samarbejdspartnere på kapitalområdet. Tidligere var det banken, der gennemførte en kreditvurdering af virksomheden. Men som led i risikostyringen bør virksomhedsledelserne i dag også kreditvurdere deres finansielle samarbejdspartnere som led i risikostyringen. Hvad sker der egentlig for virksomheden hvis bankforbindelsen har en svag økonomi, lukker eller overdrages til Finansiel Stabilitet A/S? Det kan anbefales, at virksomhedens ledelse igangsætter nogle initiativer og planer i organisationen med en vurdering af konsekvenserne heraf. Alle indlån og almindelige tilgodehavender i pengeinstitutter, der tilsluttede sig Bankpakke I, er sikret af en statsgaranti frem til og med 30. september Men man skal være opmærksom på, at der er modregningsret for virksomhedens gæld til pengeinstituttet. Værdipapirer i depot m.v. er endvidere altid sikret. Løbende betalinger: Hvis banken lukker, er det et alvorligt problem for en virksomhed hverken at kunne modtage eller sende betalinger. Hvis banken overdrages sikres det altid, at betalingstransaktioner kan gennemføres. Lån og garantier: På kort sigt vil man normalt kunne opretholde de aftalte lån og garantier. På længere sigt må man indregne en risiko for, at banken kræver beløbet indfriet eller fastholder en kredit udforandret/løbende nedbragt. En forøgelse af lånet vil oftest være ganske svær. Samarbejdet med banken I en tid hvor bankerne presses på økonomien, bl.a. fra tab på udlån især til erhvervslivet, gennemfører alle banker en opstramning af kreditpolitikken. Derfor er det meget væsentligt, at man spiller med åbne kort i forhold til banken og ved møder, møder op velforberedt og med de tilstrækkelige informationer til, at bankens medarbejder kan bringe en lånesag videre til kreditbedømmelse/-bevilling. Ønsker om kreditforøgelser skal fremsættes og begrundes i god tid, således at banken har en rimelig tid til kreditbehandlingen. Man skal erindre sig, at bankens medarbejdere har en finansiel baggrund og alle arbejder under bankens generelle kreditpolitik. Der kan således være mange branchespecifikke forhold, som man ikke har kendskab til. I forbindelse med forhandlinger om nye lån og forlængelser af eksisterende er det særdeles vigtigt, at virksomhedens ledelse fremlægger realistiske budgetter bilagt budgetforudsætningerne og ikke mindst et likviditetsbudget virksomhedens vurdering af de væsentligste risici, som kan ramme virksomheden i den

3 3 kommende tid og derunder hvilke planer, man har klar til effektuering til løsning af de mulige problemer et udkast til aftale om, hvorledes budgetopfølgning og reaktion på manglende opfyldelse skal håndteres en plan for den løbende orientering til banken, møder, skriftlige redegørelser m.v. Ledelsens afdækningsmuligheder Det er vigtigt for virksomhedslederne, at man i disse tider holder sig gode venner med sin bank, men samtidig bør man overveje, hvilke alternativer, der kan tages i anvendelse, så man frigør sig fra afhængigheden af banken. I boksen er nævnt en række muligheder, som kan overvejes, men samtidig skal det tilføjes, at man gennem en systematisk likviditetsplanlægning kan afhjælpe en del af udfordringerne. Et generelt godt råd til virksomhederne er at undgå at afgive unødvendige sikkerhedsstillelser herunder bl.a. virksomhedspant, som på et senere tidspunkt kan låse virksomhedens muligheder for alternative løsninger. Sprede finansieringen på to banker Sælge kapitalkrævende og ikke rentable aktiviteter Factoring Leasing Leje Realkredit Udlandslån Nedbringe lager Nedbringe debitorer Øge kreditorer Kræve forudbetalinger Øge anvendelse af underleverandører Kapitalindskud fra ejere Kapitalindskud fra nye investorer Offentlige lånemuligheder/tilskudsordninger Stat, EIB, EU, NIB Kreditforsikring skattereformen sådan blev den Af finn elkjær, statsautoriseret revisor Generelt Efter et langt tilløb, blev skattereformen vedtaget den 28. maj Som sædvanligt endte det med en del kompromisser. Gennem måneder har medierne været fyldt med omtale af forslag, ændringsforslag og så videre. Her vil vi holde os til, hvordan det hele endte. Der er tale om ganske mange ændringer, og en lang række komplicerede detaljer, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Vi har valgt at holde os til en omtale af de nye regler, som vi skønner, har interesse og betydning for mange personer og henvi ser i øvrigt til, at man konsulterer egen revisor for de mere specificerede og detaljerede regler, man måtte have brug for. Ligeledes har vi ikke omtalt ændringer i erhvervs- og sel skabsbeskatning. Hovedparten af de nye regler gælder fra 2010, men visse regler træder i kraft senere, li gesom der i et vist omfang sker indfasning af nye regler over en kortere eller længere årrække. Der er i reformen tale om både lempelser og skærpelser af beskatningen. Lempelser Skattesatser Mellemskatten på 6% afskaffes, og bundskattesatsen sænkes med 1,5 procentpoint. Der bliver såle des samlet tale om en reduktion af marginalskatten på 7,5 procentpoint, hvis man har en indkomst, der gør, at man betaler topskat. Marginalskatten vil således blive sænket fra ca. 59% til ca. 51,5%, eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor det såkaldte skatteloft sænkes tilsva rende. I øjeblikket gælder der 3 satser for beskatning af aktieindkomst. Det ændres til kun 2 satser, nemlig: 27% af aktieindkomst indtil DKK , dog først gældende fra 2012 (indtil da 28%). 42% af aktieindkomst over DKK , gældende fra For ægtefæller er bundgrænsen det dobbelte, DKK

4 4 Andre væsentlige reguleringer Grænsen for topskat forøges i 2010 til DKK og i 2011 yderligere til , altså med i alt DKK Græn sen reguleres hvert år, dog ikke i Beskæftigelsesfradraget øges gradvist fra nuværende 4,25% (max. DKK ) til 5,6% (max. DKK i 2019). Skærpelser Renteudgifter m.v. For negativ kapitalindkomst, der typisk primært er renteudgifter, under DKK for ægtepar og DKK for enlige, sker ingen ændringer i fradragsvær dien. Derimod re duceres skatteværdien af renter udover DKK gradvist fra ca. 33,5% til ca. 25,5% fra 2012 til På samme måde reduceres skatteværdien af de såkaldte lig ningsmæssige fradrag, eksempelvis befordringsfradrag, kontingenter til fagforening og A-kasser samt gaver til almennyttige organisationer. Medarbejderobligationer I de senere år har de skattebegunstigede medarbejderobligationsordninger været meget populære og åbenbart så populære, at man fra politisk hold har valgt at afskaffe denne ord ning. Multimediebeskatning Gennem de senere år er verdensbilledet for kommunikation ændret, således at det er svært at skelne mellem kommunikation via telefon, mobiltelefon og pc-kommunikation. Dette har medført, at der indføres en multimediebeskatning af DKK for alle, der har arbejdsgiverbetalt kommunikationsudstyr til privat rådighed. Denne skat har været me get omtalt, næppe på grund af beløbets størrelse, men fordi den rammer en meget stor befolkningsgruppe. Pensioner med løbende udbetaling Der indføres fra 2010 et loft på DKK for indbetaling på ratepensionsordninger og på livrenter med garanteret udbetalingsperioder. For livrenter, hvor udbetalingen ophø rer ved død, gælder der ingen beløbsgrænse. Den særlige ordning, hvorefter selvstændige kan indbetale op til 30% af virksomhedens overskud på en pensionsordning, opretholdes til og med 2014, hvorefter den omfattes af ovennævnte begrænsningsbeløb. Kapitalpensioner Da mellemskatten som tidligere nævnt afskaffes, og da indbetalinger til kapitalpensionsordninger ikke kan fratrækkes i topskatten, bliver kapitalpensionsordninger fremover ikke gunstige, da den 40% afgift, der svares af udbetalingen, overstiger skatteværdien af indbetalingen. Den eneste skattefordel ved kapitalpension er herefter, at afkastet af en sådan ordning løbende beskattes med kun 15% (den såkaldte PAL-skat). Hvad kan man med fordel gøre i 2009 I det omfang man har mulighed for det, bør man selvsagt i 2009 gøre overvejelser om at anvende regelændringerne til egen fordel. Af de mere enkle kan vi pege på følgende. Indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger begrænses som nævnt andetsteds, hvorfor det vil være gunstigt at foretage store beløb på pensioner i 2009, hvilket i praksis kun er muligt som arbejdsgiverordning eller den særlige 30%-ordning for selvstændige nævnt foran. Ved at købe obligationer i 2009 med næste renteudbetaling i 2010 opnås et fradrag i 2009 og en typisk lavere beskatning i I kildeskatteloven findes en regel, der siger at A-indkomst, der kommer til udbeta ling ef ter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, beskattes i det ind komstår, hvori ud betalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter der er er hvervet endelig ret til belø bet. Dette betyder, at en A-indkomst eksempelvis i form af en tantieme erhvervet i 2. halvår 2009, med fordel kan udbetales i 2010 i stedet for Overgangssaldo for aktier Vi har tidligere i bladet omtalt, at man skulle opgøre en såkaldt overgangsaldo for aktieudbytter. Dette er foranlediget af en tidligere ændring af aktiebeskatningen, hvor man indførte en 3-trins skala med beskatningsprocenter på henholdsvis 28, 43 og 45. Da man ikke ønskede at forøge beskatningen af de værdier, der allerede var tjent op i virksomhe den, men ikke udbetalt, skulle man holde styr på, at der ikke skete beskatning med 45%, hvor der kun skulle beskattes med 43%. Denne ordning fik en meget kort levetid, idet der som nævnt andetsteds fra 2010 maksimalt beskattes udbytte med 42%. Pensionsområdet På pensionsområdet sker der en række ændringer af omfattende karakter.

5 5 Kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på op til 4 ton Af Jens A. Staugaard, Senior VAT manager, Revitax I april 2008 blev der indgået et skattepolitisk forlig om kørsel i køretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Denne praksis er blevet udvidet med virkning fra 13. marts 2009, sådan at praksis også vil gælde for køretøjer med tilladt totalvægt på op til 4 tons. Ændring af momspraksis Praksisændringen medfører overordnet set at regelsættet vedrørende lovlig kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på over og under 3 tons harmoniseres, og hvor der stadig skal skelnes til om køretøjet er specialindrettet eller ej. Ændringen medfører i korte træk at følgende kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på over 3 ton men ikke over 4 ton fremover er lovlig efter momsreglerne. Kørsel mellem hjem og arbejde i et specialindrettet køretøj, herunder svinkeærindekørsel på op til kilometer om året når kørslen sker i det specialindrettede køretøj, og kørslen sker i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde. Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året, når køretøjet den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, såsom til varetransport, kørsel til møde/ kursus mv. Kørsel mellem skiftende arbejdssted og virksomhedens faste forretningssted kan ske ubegrænset når kørsel sker i tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder. Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden. Der kan afhentes/afsættes kollegaer, når kørslen sker i tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde, og arbejdsgiveren har beordret det. Ændring af skattepraksis Skattemæssigt vil køretøjer med tilladt totalvægt på over 3 ton og op til 4 ton blive behandlet på samme måde, som køretøjer med tilladt totalvægt på op til 3 ton. Herudover er der sket følgende vedrørende praksis for sådanne køretøjer: Ved vagtordninger er det ikke længere et krav, for at undgå beskatning af fri bil, at der sker udkald til uvisse adresser. Der er heller ikke længere krav om, at man skal kunne kaldes ud til et vist antal adresser. Det er fremover tilstrækkeligt, at man kan blive kaldt ud til mindst én adresse, som ikke er det faste forretningssted. Det er dog forsat et krav, at der skal være tale om en reel tilkaldevagt. En telefonliste hvor man blot ringer videre til den næste, hvis den første på listen ikke kan komme anses ikke for tilstrækkelig til at undgå beskatning af fri bil, eller eventuelt beskatning efter reglerne for privat brug af specialkøretøjer. Det er fremover muligt at køre i et vare- og lastmotorkøretøj til spisning, eller hente mad til fortæring i forbindelse med arbejdet, uden skattemæssige konsekvenser, når det sker indenfor arbejdstiden. Det er muligt, uden skattemæssige konsekvenser, at medbringe kollegaer. Hvis man medbringer en kollega af egen drift som en privat tjeneste, er der tale om privat kørsel, og vedkommende skal beskattes af fri bil eller eventuelt efter reglerne for privat brug af specialkøretøjer. Papegøjeplader og dagsbeviser Siden 1. januar 2009 har det været muligt at erhverve papegøjenummerplader til brug for de køretøjer som ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, mens køretøjer der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt bibeholder de velkendte gule nummerplader. Ønsker man som virksomhed at undgå at betale privatbenyttelsesafgift, blive begrænset i momsfradragsretten og forsyne køretøjet med en papegøjenummerplade når et køretøj skal anvendes til private formål, er der håb forude. Folketinget vedtog i december 2008, at det fremover skal være muligt at erhverve dagsbeviser til brug for enkeltstående privat kørsel i et vare- og lastmotorkøretøj med tilladt totalvægt på op til 4 ton. Ordningen træder dog først

6 6 i kraft når EU-kommissionen godkender de danske dagsbeviser, hvilket forventes at ske til efteråret. Når ordningen træder i kraft vil det være muligt at købe et dagsbevis på 225 kr. hos SKAT, hvorefter det er lovligt at køre privat i køretøj som ellers kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Der kan dog kun købes op til 20 dagsbeviser pr. år pr. vare- og lastmotorkøretøj, og det er en betingelse, at dagsbeviset medbringes under kørslen. Med den nye ordning vil det således blive fuldt lovligt at f.eks. ansatte og virksomhedsindehavere kan anvende et køretøj til private formål uden at det får nogen moms- og skattemæssige konsekvenser. selskabsreformen Af Jytte hjorth, skattekonsulent Folketinget vedtog den 29. maj 2009 Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), der, som navnet siger, omfatter både aktieselskaber og anpartsselskaber. Af væsentlige ændringer kan fremhæves: 1. Selskabskapitalkravet i et anpartsselskab nedsættes fra kr. til kr., der skal være fuldt indbetalt 2. Aktieselskaber skal fortsat have en kapital på kr., men der er nu kun krav om indbetaling af mindst 25% ved stiftelse. Ved stiftelse med overkurs, skal overkursen være fuldt indbetalt. Dog skal hele kapitalen være fuldt indbetalt ved stiftelse med apportindskud. 3. Der kan frit vælges mellem følgende ledelsesformer: a) Selskabet ledes af en bestyrelse, hvor alle direktører er medlemmer af bestyrelsen b) Selskabet ledes af en bestyrelse og en direktion c) Selskabet ledes af en direktion, hvor direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen Derudover kan anpartsselskaber vælge en ledelse udelukkende af en direktion. 4. Generalforsamlingen kan beslutte, at indkaldelse skal ske via selskabets hjemmeside. Beslutningen skal optages i vedtægterne. I aktieselskaber skal der dog ske skriftlig indkaldelse til noterede aktionærer, hvis de har bedt om det. Hvis der er tale om ihændehaveraktier, skal indkaldelse tillige ske via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. 5. Det bliver enklere at stifte et selskab, idet der ikke kræves konstituerende generalforsamling og tegningslister. Selskabets hjemsted skal ikke længere stå i vedtægterne, men blot anmeldes til E&S. Selskabskapitalen skal ikke tegnes af stifterne, men kan dog ikke udbydes til offentligheden. Et selskab kan på forhånd have en vedtægtsbestemt begrænset levetid. E&S vil offentliggøre en vejledning om stiftelse med standardvedtægter, der opfylder mindstekravene. Et selskab kan stiftes med op til 18 måneder tilbagevirkende kraft eller med virkning fra et senere tidspunkt end registreringen i E&S. Dette gælder dog ikke ved stiftelse med apportindskud. Det er et gyldighedskrav, at der sker anmeldelse til registrering senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Det nærmere indhold af loven vil blive beskrevet i Revisorposten nr. 4.

7 7 opp offentlige og private partnerskaber Af Allan pedersen, statsautoriseret revisor Offentligt Privat Partnerskab (OPP) er et samarbejde mellem offentlige institutioner og private leverandører om etablering og drift af større ejendomme, veje, broer mv. OPP-projekter er meget udbredte i Europa, særligt i Storbritannien, men har indtil nu kun i beskeden grad været anvendt i Danmark. Det må imidlertid forventes baseret på tilkendegivelser og tiltag fra politisk hold, at OPP-projekter i de kommende år får større udbredelse i Danmark. OPP er ofte opfattet alene som en metode for privat finansiering af større offentlige projekter. Finansieringen er imidlertid kun en del af OPP. OPP er i højere grad en samarbejdsmodel mellem en offentlig institution og private virksomheder rettet mod en langsigtet løsning på et behov. Modellen sikrer at leverandøren holder fokus på totaløkonomien i projektet frem for kun selve anlægsbudgettet. Et eksempel kan være at en entreprenørs incitament til at investerer i en effektiv isolering af en ejendom højnes ved at ejendommens varmeudgift indgår i OPP-projektet, som entreprenøren har andel i. OPP-projekter organiseres via et til formålet oprettet selskab. Der indgås en aftale mellem OPP-selskabet og den offentlige virksomhed, hvori den offentlige virksomhed bestiller en ydelse. OPP-selskabet indgår herudover aftaler med kreditgivere omkring lånefinansiering, med entreprenører omkring opførelse af ejendom el.lign. samt med serviceleverandør om driften. OPP-selskabet ejes sædvanligvis af entreprenør og serviceleverandør, men også eksterne investorer optræder som ejere af OPP-selskaber. Efter at idéen om et OPP-projekt er født, skal der foretages et udbud, hvor den offentlige institution indbyder private til at afgive tilbud. Forud for udbuddet vil der være gennemført risikoanalyse samt fastsat såkaldte funktionskrav, som definerer bestillers krav til ydelsen. Når udbuddet er gennemført stiftes OPP-selskabet, som så er ansvarlig for opførelse af aktivet samt på sigt driften af aktivet. Ved udløbet af kontraktperioden vil aktivet blive overdraget til bestilleren efter nærmere aftalte vilkår. I kontrakten med OPP-selskabet indgår bestemmelsen om, hvorledes ydelsen skal vederlægges. Der vil i den forbindelse blive aftalt reguleringsbestemmelser, baseret på OPP-selskabets overholdelse af de fastsatte funktionskrav. Tilrettelæggelsen af et OPP-projekt skal iagttage en række forhold. Projekterne har en karakter, som nødvendiggør indhentelse af bindende forhåndsbeskeder fra SKAT til afklaring af OPP-selskabets skatte- og momsmæssige situation. Såfremt OPP-selskabet ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger på aktivet vil dette sædvanligvis vanskeliggøre et rentabelt OPP-projekt. Tilsvarende vil OPP-selskabets eventuelle manglende mulighed for fradrag for moms af anlægs- og driftsudgifter reducere rentabiliteten. Ved udløbet af kontraktperioden vil en eventuel momsreguleringsforpligtelse skulle tilbagebetales til SKAT, da bestiller ikke kan overtage forpligtelsen. Kommuners involvering i OPP-projekter har hidtil været begrænset af reglerne for deponering. Disse regler har i nogle tilfælde medført at kommunen ville skulle deponere et beløb svarende til den sparede anlægsudgift i et OPP-projekt. Regeringen har i 2008 indført mindre dispensationsmuligheder, men der vil fortsat i vid udstrækning skulle foretages deponering. Offentlige virksomheder er underlagt særlige bestemmelse om udbud, hvor projekter af en vis størrelse skal udbydes periodisk. Hvis en opgave løses som et OPP-projekt vil det være kendetegnet ved et stort udbud som så dækker løsningen af en opgave for en årig periode uden at der skal gennemføres nye udbud. Såfremt det vælges at udbyde opgaven som en traditionel anlægsopgave vil der efterfølgende skulle ske periodiske udbud af driften af aktivet. Der vil sædvanligvis være større omkostninger forbundet ved et OPPudbud end et anlægsudbud, men der opnås til gengæld en besparelse da OPP-projektet dækker en længere periode. OPP-modellen kan ikke anses at være en universalmodel til finansiering og drift af større projekter. Der vil være områder, hvor det ikke er muligt klart at afgrænse et projekt med henblik på indgåelse af et OPP-projekt. Dette kan imidlertid ikke ændre ved, at der er rigeligt med muligheder for indgåelse af OPPprojekter i Danmark.

8 8 vi noterer At... Af Jytte hjorth, skattekonsulent Dato Diskontoen Nationalbankens udlånsrente Fra 5. december ,50% 4,25% Fra 19. december ,75% Fra 16. januar ,75% 3,00% Fra 6. marts ,00% 2,25% Fra 3. april ,75% 2,00% Fra 11. maj ,40% 1,65% Fra 8. juni ,20% 1,55% Fra 14. august ,10% 1,45% Gældseftergivelse og konkurs Når et selskab går konkurs, gælder der særlige skattemæssige regler fra begyndelsen af det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Det sker heldigvis ofte, at en konkurs undgås ved en akkord (frivillig eller tvungen). I den situation fortsætter selskabets skattepligt som hidtil. Den fordel, der består i, at en del af gælden bliver nedsat/bortfalder, er som hovedregel ikke skattepligtig for selskabet, men hvis selskabet har uudnyttede skattemæssige underskud fra tidligere år, nedsættes disse med den gæld, der akkorderes. Endelig sker det, at en enkelt kreditor nedsætter sin fordring på selskabet. I så fald er gældseftergivelsen skattepligtig. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende kreditor er et koncernforbundet selskab, der ikke har fradrag for det modsvarende tab, med mindre gælden nedsættes til et beløb, der er mindre end værdien for kreditorselskabet. Endelig kan hele gældsnedsættelsen mellem koncernforbundne selskaber være skattefri som et tilskud, men med den konsekvens, at uudnyttede skattemæssige underskud nedsættes. Aktuelle datoer 5. september 2009 Den kommune, man er tilmeldt på denne dato, er afgørende for kommuneskatteprocenten for september 2009 Betaling af moms for august måned for virksomheder med månedsafregning. 26. oktober 2009 Betaling af moms for september måned for virksomheder med månedsafregning. 10. november 2009 Betaling af moms for juli kvartal for virksomheder med kvartalsvis afregning. 20. november 2009 Sidste frist for betaling af acontoskat og frivillig indbetaling for selskaber og foreninger. 25. november 2009 Betaling af moms for oktober måned for virksomheder med månedsafregning. Mindsterenten 1/1 30/ ,00% 1/7 31/ ,00% 1/1 31/ ,00% 1/1 30/ ,00% 1/7 31/ ,00% Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Statsautoriseret revisor Finn Steen Christensen Statsautoriseret revisor Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Jørgen C.S. Jacobsen Statsautoriseret revisor Henning Kjeldsen Statsautoriseret revisor Svend Therchilsen Redaktører, Thomson Reuters Professional A/S Majbritt Cordt og Birgitte Strange Design/Sats: Thomson Reuters Professional A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 14. august 2009

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk

SRSR. Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor 1. kvartal 2011

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Nye møller på Bornholm

Nye møller på Bornholm Prospekt 2002 Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Varebiler (gulpladebiler)

Varebiler (gulpladebiler) Varebiler (gulpladebiler) - skat, moms og afgifter 2014 FORORD Denne information omhandler skatte-, moms- og afgiftsregler for varebiler. Det er en daglig udfordring for rådgivere, virksomheder og ansatte

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

GULPLADEVEJLEDNING. Gulpladebiler op til 3,0 tons almindelig indretning Gulpladebiler op til 3,0 tons specialindretning Gulpladebiler over 3,0 tons

GULPLADEVEJLEDNING. Gulpladebiler op til 3,0 tons almindelig indretning Gulpladebiler op til 3,0 tons specialindretning Gulpladebiler over 3,0 tons GULPLADEVEJLEDNING Gulpladebiler, og især hvordan man må bruge dem, er et af de områder, som størstedelen af landets virksomheder interesserer sig for. I april 2008 blev der indgået et forlig mellem et

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Kapitel IX: Aktieindkomst

Kapitel IX: Aktieindkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Ny selskabslov på trapperne 3. kvartal 2009 Folketinget

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere