Kvartalsoversigt 4. kvartal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvartalsoversigt 4. kvartal"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 4. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 4. kvartal 1999

3 Kvartalsoversigten udgives af Danmarks Nationalbank og udkommer 4 gange om året. Ansvarshavende redaktør: Jens Thomsen Redaktør: Anders Møller Christensen Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Tryk: Schultz Grafisk A/S, København ISSN Kvartalsoversigt 1. kvartal 2000 planlægges offentliggjort 29. februar 2000.

4 Ind hold Seneste tendenser i valuta- og pengeforholdene... 1 Praktiske aspekter af euroens indførelse Louise Mogensen, Internationalt Kontor En række praktiske forhold ved euroens indførelse i de 11 eurolande beskrives, herunder omveksling af kontopenge mellem euro og national valuta, af kontanter mellem to nationale valutaer og efter introduktionen af kontanter i euro i 2002 omveksling af kontanter til euro. Ny balancestatistik for monetære finansielle institutioner Kjeld Ole Nielsen og Anders Mølgaard Pedersen, Statistisk Afdeling Baggrunden for og planlægningsarbejdet med en ny balancestatistik for pengeog realkreditinstitutter mfl. beskrives. Den kommende MFI-balancestatistik er opstillet efter internationale retningslinjer, så sammenligninger med andre europæiske lande bliver langt lettere. Måling af finanspolitikken Niels Lynggård Hansen, Statistisk Afdeling, og Dan Knudsen, Økonomisk Afdeling Der beregnes en strukturel budgetsaldo med udgangspunkt i valutakurspolitikkens krav til lønstigningerne. Bestemt på denne måde er den strukturelle saldo nu meget tæt på ligevægt og i en del år har afvigelserne herfra været forholdsvis beskedne. Ejerforhold i den finansielle sektor Jens Verner Andersen, Kapitalmarkedsafdelingen Samspillet mellem virksomhedernes ejerkreds, egenkapital og den daglige ledelse har tiltrukket sig betydelig interesse. Der ses på de særlige forhold i den finansielle sektor. Der kan ikke gives entydige anbefalinger, men fokus på bedste praksis er vigtig. Pressemeddelelse Tabelafsnit 38. årgang, nr. 4

5

6 1 Seneste tend enser i valuta- og pengeforhold ene Oversigten vedrører perioden fra september til medio november 1999 INTERNATIONAL BAGGRUND I euroområdet er der tegn på et økonomisk opsving. Den økonomiske vækst har i de seneste år været høj i lande som Irland, Finland, Holland, Spanien og Portugal, men mere beskeden i de store lande Frankrig, Italien og Tyskland. De seneste konjunkturindikatorer peger imidlertid med lidt varierende styrke på, at opsvinget har bredt sig til disse lande. I Tyskland og Frankrig har industriproduktionen og indikatorerne for virksomhedernes vurdering af fremtiden haft en stigende tendens i det seneste halve år. Arbejdsløsheden er dog fortsat høj i begge lande, og væksten i privatforbruget er beskeden. Forbrugerpriserne i euroområdet var i oktober 1,4 pct. højere end samme måned året før, og inflationen er således fortsat lav. Prisfald på de nyligt liberaliserede el- og telekommunikationsmarkeder bidrager til at dæmpe inflationstakten. Inflationen forventes dog at stige i de kommende måneder som følge af kraftige olieprisstigninger i 1999, men forblive under de 2 pct., som anses for foreneligt med stabile priser. Lempelige monetære forhold, især siden april 1999, har hjulpet opsvinget på vej. Den stigende kurs på dollar og japanske yen over for euro i 1. halvår 1999 har stimuleret eksportsektoren, og det lave niveau for de korte renter har understøttet kreditudvidelsen i euroområdet. Pengemængden M3 var i september 6,1 pct. over sidste års niveau og dermed højere end ECBs referenceværdi på 4½ pct. Med henvisning til rigelig likviditet og den forbedrede konjunktursituation besluttede ECBs styrelsesråd den 4. november at hæve de officielle rentesatser med 0,5 pct. Derved redresserede man den rentesænkning, der blev foretaget i april i år. Med virkning fra den 10. november er renten på de primære markedsoperationer dermed 3 pct. På de finansielle markeder havde man taget forskud på renteforhøjelsen. Siden april var obligationsrenterne i euroområdet steget ca. 1,5 pct. Udsigten til højere officielle renter vendte den stigende tendens i obligationsrenterne, og faldet fortsatte efter beslutningen blev kendt, jf. figur 1. En nærliggende forklaring på, at en højere kort rente kan med-

7 2 OBLIGATIONS- OG PENGEMARKEDSRENTE I EUROOMRÅDET, 1999 Figur 1 Pct. p.a jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov Tysk 10-årig obligationsrente 1-måneds euro rente ECBs primære markedsoperationer Anm.: Sidste observation er 16. november. føre et fald i obligationsrenterne, er, at inflationsforventningerne blev dæmpet af rentestigningen. Forløbet i 1-måneds renten illustrerer, at renteforhøjelsens størrelse og tidspunkt var forventet. Renterne på pengemarkedsforretninger med udløb efter årsskiftet indeholder en rentepræmie, som udtrykker en høj pris for at handle likviditet ved årsskiftet, jf. afsnittet om pengemarkedet ved årsskiftet. På trods af forbedrede konjunkturudsigter i Europa er kursen på dollar steget over for euro i efteråret. Kursudviklingen domineres af, at USA har et højere renteniveau og fortsat høj økonomiske vækst. USA har haft en usædvanlig lang periode med høj vækst i privatforbruget, lav arbejdsløshed og lav inflationstakt. Den årlige stigningstakt i forbrugerpriserne har dog i det seneste halve år haft en stigende tendens og var i oktober 2,6 pct. Den højere stigningstakt skyldes primært olieprisstigningen. Frygt for stigende inflation samt debatten om, hvorvidt aktiemarkedet i USA er overvurderet, fik aktiekurserne til at falde fra det rekordhøje niveau i slutningen af august. Aktieindekset Dow Jones faldt ca. 10 pct. fra slutningen af august til midten af oktober. Nøgletal i oktober og november indikerede imidlertid, at den stærke økonomiske vækst var intakt og endnu uden væsentligt inflationspres. Det fik faldet i aktiekurserne til at vende. Kraftige stigninger i aktiekurser og ejendomspriser i de seneste år har bidraget betydeligt til den høje vækst i efterspørgsel og produktion i USA. Kapitalgevinster på aktier og boliger har været den primære årsag

8 til, at opsparingskvoten i de seneste år er faldet markant. Der er en betydelig bekymring for konsekvenserne for den økonomiske aktivitet, hvis aktiekurserne falder markant. Arbejdsløsheden faldt til 4,1 pct. i oktober det laveste niveau i 30 år. Virksomhedernes problemer med at finde yderligere arbejdskraft kan på sigt blive en trussel mod den lave inflation. Med henvisning til det stramme arbejdsmarked hævede den amerikanske centralbank den ledende pengepolitiske rentesats, fed funds target rate, med 25 basispoint til 5,5 pct. den 16. november. Den amerikanske dollar er svækket over for den japanske yen siden sommeren, dels på baggrund af en forbedret konjunktursituation i Japan, dels som følge af USAs stigende betalingsbalanceunderskud, som nu er over 3 pct. af BNP. Den japanske centralbank har fortsat interveneret i valutamarkedet i efteråret i et forsøg på at dæmpe kursstigningen på japanske yen. Centralbanken søger at beskytte eksportsektoren, som er i moderat fremgang og bidrager til økonomiens spinkle opsving. Desuden søger centralbanken at hjælpe opsvinget på vej ved at tilføre banksystemet rigelig likviditet via obligationskøb. Ved et møde i oktober besluttede centralbanken at udvide operationerne til at omfatte køb af kortfristede statsgældsbeviser ved udstedelsen et træk, der er et meget radikalt forsøg på at udvide likviditeten og dæmpe yenstyrkelsen. Til trods for den massive likviditetsudvidelse fra centralbanken er de private bankers udlån faldet kraftigt i 1999, primært som følge af en ekstrem lav villighed til at påtage sig kreditrisiko. I England ser opsvinget robust ud. Opsvinget er tydeligst i privatforbruget i oktober var detailsalget 4,7 pct. højere end samme måned året før. Industriproduktionen og eksporten vokser noget trægere tynget af en høj kurs på engelske pund. Den engelske servicesektor giver et betydeligt vækstbidrag. Arbejdsløsheden var i oktober 4,2 pct., det laveste i næsten 20 år, og gennemsnitslønnen steg i september 4,7 pct. i forhold til året før. Den stigende økonomiske aktivitet har øget risikoen for, at regeringens inflationsmålsætning overskrides. På den baggrund hævede Bank of England den officielle rente med 25 basispoint den 8. september og igen den 4. november. Udlånsrenten er dermed 5,5 pct. Ved renteforhøjelserne henviste centralbanken bl.a. til kraftige stigninger i ejendomspriserne. Den svenske økonomi er i en stærk udvikling med høj vækst, faldende arbejdsløshed og lav inflation. Lønomkostningerne accelererer dog og kan blive en trussel mod en stabil økonomisk udvikling. For at forebygge et inflationspres hævede Sveriges Riksbank den 12. november reporenten med 35 basispoint til 3,25 pct. I bankens vurdering indgår, at en sti- 3

9 4 MARKEDSPRISEN PÅ GULD Figur 2 Dollar pr. troy ounce Anm.: Sidste observation er 16. november. gende kurs på svenske kroner vil modvirke inflationspresset. I Norge er privatforbruget stagneret i 1999, og flere år med høj økonomisk vækst er afløst af et moderat konjunkturtilbageslag. Som reaktion sænkede Norges Bank med virkning fra den 23. september de officielle renter med en halv pct. for femte gang i år. Foliorenten er dermed 5,5 pct., og renten på udlån er 7,5 pct. Grækenland, det andet medlem af valutasamarbejdet ERM2 udover Danmark, er på det seneste kommet nærmere opfyldelse af Maastrichttraktatens kriterier for deltagelse i ØMUens tredje fase. Det offentlige budgetunderskud er reduceret betydeligt, og den årlige stigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er faldet støt fra ca. 5 pct. i midten af 1998 til 1,9 pct. i oktober i år. Den 20. oktober sænkede centralbanken de officielle renter med 50 basispoint, og renten på indskud er dermed 11,5 pct. og lombardrenten 13 pct. Den græske regering har annonceret, at landet i marts 2000 vil indgive en officiel ansøgning om medlemskab af ØMUen. Centralbankers salg af guld fra deres valutareserver har været med til at trykke prisen på guld i de senere år 1. For at dæmpe usikkerheden på guldmarkedet annoncerede 15 europæiske centralbanker den 26. september i år en fem års aftale om salg af guld fra valutareserverne. Annonceringen havde umiddelbart en kraftig effekt på guldprisen, som steg ca. 1 Udviklingen på guldmarkedet er beskrevet i Ulrik Bie og Astrid Henneberg Pedersen, Guldets rolle i det monetære system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 1999.

10 5 25 pct. på to uger, jf. figur 2. Aftalen indebærer, at centralbankerne indenfor de næste fem år ikke sælger guld udover de salg, der allerede er besluttede. De salg af guld, der allerede er besluttede, vil indgå i et koordineret program, hvorfra der maksimalt sælges ca. 400 tons guld om året og maksimalt tons i hele perioden. Desuden vil centralbankerne bag aftalen ikke udvide deres udlån af guld i den 5-årige periode. Regeringen i Ecuador besluttede i slutningen af september i år at stoppe rentebetalingerne på en kategori af sine såkaldte Brady obligationer. Det er lån, der er omdannet til omsættelige værdipapirer i en tidligere situation med betalingsproblemer. Kategorien af Brady obligationer indeholder obligationer for i alt ca. 1,4 mia. dollar med sikkerhed i amerikanske statsobligationer for ca. 25 pct. af værdien. Ecuador er det første land, der stopper betalingerne på sine Brady obligationer, og skal forhandle om fornyet gældsreduktion med obligationsejerne. De internationale finansielle markeders vurdering af skridtet har været hård værdien af Ecuadors valuta er faldet mere end 30 pct. over for amerikanske dollar siden midten af september. RENTE- OG VALUTAKURSUDVIKLING I DANMARK På baggrund af ECBs renteforhøjelse hævede Nationalbanken diskontoen og foliorenten med 25 basispoint til 3 pct. med virkning fra den 5. november. Samtidig blev udlånsrenten og renten på indskudsbeviser forhøjet med 45 basispoint til 3,3 pct. I forventning om en officiel renteforhøjelse var 1-måneds pengemarkedsrenten i Danmark, ligesom i euroområdet, steget i slutningen af oktober. Stigningen i den danske pengemarkedsrente var dog en anelse mindre end i euroområdet. Den stigende tendens i de lange obligationsrenter i Danmark blev bremset i takt med, at udsigten til en renteforhøjelse fra ECB førte til faldende obligationsrenter i euroområdet, jf. figur 3. Herved vendte den kraftige stigning i rentekurvens hældning, målt ved forskellen mellem den 10-årige obligationsrente og 1-måneds pengemarkedsrenten. I starten af året var den 10-årige obligationsrente og 1-måneds renten næsten ens, mens forskellen var ca. 2 pct. i midten af november. I Tyskland har stigningen i obligationsrenterne fra april til oktober i år været af næsten samme størrelse som stigningen i 1994, jf. figur 4. For Danmark var rentestigningen i 1994 særlig kraftig rentespændet til Tyskland blev udvidet med mere end 1 pct. Under rentestigningen i år har rentespændet derimod været bemærkelsesværdigt stabilt omkring 0,5 pct. I efteråret er rentespændet indsnævret en anelse og var i midten af november ca. 0,4 pct.

11 6 RENTEN PÅ EN 10-ÅRIG STATSOBLIGATION OG RENTEKURVENS HÆLDNING Figur 3 Pct. p.a årig statsobligationsrente Forskel mellem 10-årig og 1-måneds rente Anm.: Ugegennemsnit. Sidste observation er uge 46. DANSK OG TYSK 10-ÅRIG OBLIGATIONSRENTE OG RENTESPÆND Figur 4 Pct. p.a Dansk 10-årig rente Tysk 10-årig rente Dansk-tysk rentespænd Anm.: Ugegennemsnit. Sidste observation er uge 46.

12 7 NOMINEL OG REAL EFFEKTIV KRONEKURS Figur = Nominel effektiv kronekurs Real effektiv kronekurs (forbrugerpriser) Anm.: Månedsgennemsnit. Sidste observation er november for det nominelle indeks og oktober for det reale. Kronen har ligget meget stabilt over for euro på et niveau lidt stærkere end ERM2-aftalens centralkurs. Som følge af, at euro har været svækket i efteråret, faldt den nominelle effektive kronekurs til sit laveste niveau siden 1997, jf. figur 5. Den reale effektive valutakurs er ikke faldet tilsvarende, fordi stigningstakten i forbrugerpriserne i en periode har været højere i Danmark end hos vores samhandelspartnere. Afviklingen af valutarestriktioner i 1970'erne og starten af 1980'erne samt den teknologiske udvikling har medført en stor stigning i kapitalbevægelserne på tværs af landegrænser. Danske virksomheder og husholdninger har også deltaget i denne integration af de internationale finansielle markeder. Siden midten af 1990'erne er indlændinges engagement i udenlandske værdipapirer steget markant, og fra starten af 1998 til udgangen af september 1999 har indlændinge netto købt udenlandske værdipapirer for knap 90 mia.kr., jf. figur 6 1. Ca. 50 mia.kr. heraf er virksomheders og husholdningers nettokøb af udenlandske aktier. Indlændinge kan afdække valutakursrisikoen på beholdningen af udenlandske værdipapirer i valutaterminsmarkedet eller gennem lån i fremmed valuta. Disse finansielle positioner er steget næsten parallelt med beholdningen af udenlandske værdipapirer siden midten af Hvis valutakursrisikoen på indlændinges beholdning af udenlandske værdipapirer afdækkes, er gennemslaget på kronemarkedet begrænset. 1 Udviklingen i indlændinges beholdning af udenlandske værdipapirer frem til 1997 er beskrevet i Lill Thanning Hansen, Valutaindlændinges beholdning af udenlandske obligationer og aktier, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 1998.

13 8 VALUTAINDLÆNDINGES AKKUMULEREDE NETTOKØB AF UDENLANDSKE VÆRDIPAPIRER SAMT AFDÆKNING AF VALUTAKURSRISIKO SIDEN JANUAR 1998 Figur 6 Mia.kr Indlændinges nettokøb af udenlandske værdipapirer Indlændinges nettosalg af valuta på termin samt nettolån i valuta i danske pengeinstitutter Anm.: Sidste observation er september Udlændinges position i kroner har været stabil i de seneste måneder. Deres beholdning af kroneobligationer har kun ændret sig ganske lidt, og afdækningen af kronekursrisikoen i valutaterminsmarkedet og gennem lån i kroner har ændret sig tilsvarende. Den stigende tendens i markedsrenterne i 1999 er slået igennem på det danske realkreditmarked og har stoppet de seneste års massive konverteringer til lån med en lav kuponrente. Førtidsindfrielser af realkreditobligationer til oktoberterminen 1999 og januarterminen 2000 var de laveste siden Efterspørgslen efter realkreditlån i euro er fortsat beskeden, men den større forskel mellem korte og lange renter har fået et stigende antal boligejere til at optage rentetilpasningslån, hvor renten ikke ligger fast i lånets løbetid. Ved udgangen af oktober udgjorde rentetilpasningslån kun ca. 5 pct. af de samlede udestående realkreditlån, men andelen er stigende. Rentetilpasningslån har i september og oktober udgjort en stor andel af de nyudstedte realkreditlån. Nationalbankens pengepolitiske instrumenter blev ændret på en række områder med virkning fra den 21. juni 1999, jf. omtalen i Kvartalsoversigten 2. kvartal Der var primært tale om tekniske ændringer, der ikke påvirkede de overordnede rammer for udøvelsen af pengepolitikken. Der blev bl.a. indført individuelle rammer for hvert enkelt penge- og realkreditinstituts indskud på folio. Summen af disse rammer er 19,930 mia.kr. Ved overskridelse af den samlede ramme konverteres indskud udover den individuelle ramme for det enkelte penge- og real-

14 9 kreditinstitut til indskudsbeviser. Den samlede ramme har ikke været overskredet, men i et par tilfælde har den samlede foliosaldo været tæt på rammen. PENGEMARKEDET VED ÅRSSKIFTET Renterne på pengemarkedsforretninger med udløb efter årsskiftet er noget højere end renterne på forretninger med udløb inden, jf. figur 7. Forskellen afspejler primært en høj pris for at handle likviditet i pengemarkedet ved årsskiftet. En rentepræmie i forbindelse med pengemarkedsforretninger omkring årsskifter er normal. Transaktionsomfanget er lavt, fordi regnskaberne på det tidspunkt er ved at blive gjort op, og positioner, der kan påvirke resultatet, søges undgået. Præmien ved dette årsskifte er dog mere markant end i de foregående år. De fleste centralbanker har taget forholdsregler for at kunne imødekomme en ekstra likviditetsefterspørgsel ved årsskiftet, hvis den skulle opstå. Desuden har man taget højde for potentielle IT-problemer. Det er Finanstilsynets og Nationalbankens opfattelse, at der ikke vil opstå generelle problemer i den finansielle sektor på grund af årtusindskiftet, idet systemerne er gennemtestede. Desuden har de enkelte institutter undersøgt deres interne systemer for år 2000 problemer. Nationalbanken åbner for både køb og salg af indskudsbeviser den 30. december 1999 og 3. januar 2000, hvorved en eventuel ekstraordinær RENTEKURVEN PÅ PENGEMARKEDET I DANMARK, EUROOMRÅDET OG USA DEN 17. NOVEMBER 1999 Figur 7 Pct. p.a Primo Løbetid i måneder Danmark (Cibor) Euroområdet (Libor) USA (Libor) Anm.: Cibor satserne ved 7 til 11 måneder er beregnet ved lineær interpolation.

15 10 efterspørgsel efter likviditet smidigt kan tilfredsstilles. Det indebærer, at indskudsbeviser i de dage er fuldt ud likvide. Nationalbankens udlån til den finansielle sektor mod pant i værdipapirer vurderes at kunne fungere normalt, idet sikkerhedsgrundlaget er rigeligt. Nationalbankens likviditetsprognose, der normalt dækker de kommende to måneder, har siden september været udvidet til at dække frem til og med januar Den europæiske centralbank, ECB, har annonceret, at der hverken vil forfalde eller blive indgået primære markedsoperationer i den første uge af Den primære markedsoperation den 21. december vil ekstraordinært have tre ugers løbetid mod normalt kun to uger. For at undgå forfald af to serier på samme dag, den 12. januar 2000, vil også årets sidste markedsoperation den 30. december have en løbetid på tre uger. Ved de langfristede genkøbsforretninger med løbetid på tre måneder indgået i 4. kvartal 1999 er tildelingen forhøjet til 25 mia.euro mod normalt 15 mia.euro. De fleste centralbanker har sørget for at have ekstra store lagre af pengesedler for at kunne imødekomme en eventuel ekstra efterspørgsel efter kontanter op til årsskiftet. Nationalbanken har valgt at følge denne internationale tendens og har derfor i nogen tid undladt at destruere de pengesedler, der blev tilbageleveret. Hermed er Nationalbankens lager af sedler øget betydeligt. Dette skridt må anses for et ekstraordinært sikkerhedsnet, idet det som allerede nævnt er Finanstilsynets og Nationalbankens opfattelse, at årsskiftet ikke vil give væsentlige problemer i den finansielle sektor. Skulle der mod forventning alligevel opstå problemer, findes der et omfattende net af back-up- og nødprocedurer til sikring af, at der ikke kan ske tab af data. Der vil derfor ikke være nogen grund til at hamstre kontanter op til årsskiftet det vil alene øge risikoen for tyveri og røveri. INDENLANDSK AKTIVITET OG BETALINGSBALANCE Efter fem år med høj økonomisk vækst er økonomien i 1999 skiftet til et lavere gear. BNP steg beskedent i 2. kvartal 1999 og var 1,5 pct. højere end året før i henhold til det seneste nationalregnskab. Nettoeksporten gav et pænt vækstbidrag, mens den indenlandske efterspørgsel var afdæmpet. Privatforbruget var i 2. kvartal 1 pct. lavere end i samme kvartal året før. Aktivitetsindikatorerne for 3. kvartal tyder på, at væksten har været moderat. Privatforbruget skønnes at være rettet lidt op, og eksportsektoren var i fortsat bedring som følge af en forbedret konjunktursituation i udlandet. I de seneste år med høj efterspørgsel på hjemmemarkedet og høj kapacitetsudnyttelse har eksportsektoren tabt markedsandele i

16 udlandet. Med det lavere pres fra hjemmemarkedet synes denne udvikling at vende. Kreditudvidelsen er fortsat på et højt niveau, men viser tegn på afdæmpning. Pengeinstitutters udlån til indlændinge var i oktober ca. 12 pct. højere end året før, mens realkreditinstitutters udlån var ca. 7 pct. højere end året før. Blandt pengeinstitutternes udlån har især væksten i lån til private været aftagende den årlige stigningstakt var i oktober ca. 4 pct. mod 10 pct. ved årets start. Omsætningen på boligmarkedet steg i 3. kvartal, og kontantpriserne fortsatte de seneste års markante stigninger i henhold til en opgørelse fra Realkreditrådet. Der har dog været store geografiske forskelle i prisudviklingen i 3. kvartal, hvor provinskommuner generelt har haft små prisstigninger og hovedstadsregionen store. De kraftigt stigende kontantpriser i de seneste år har haft et stort gennemslag på privatforbruget gennem formuestigningen. Bl.a. som følge af stigningen i boligformuen er husholdningernes forbrugskvote steget betydeligt siden I 1999 har forbrugskvoten været på samme høje niveau som under opsvinget i midten af 1980'erne. Pinsepakkens reduktion af værdien af rentefradraget samt rentestigningen i 1999 vil formentlig dæmpe stigningerne i kontantpriserne og bidrage til en afdæmpet udvikling i privatforbruget. Værdien af rentefradraget reduceres yderligere i Foreløbige tal for betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 1,8 mia.kr. i en 12-måneders periode til august i år mod et underskud på 7,3 mia.kr. i samme periode året før, jf. figur 8. Enkelte særlige faktorer har bidraget til at forbedre betalingsbalancen i 1. halvår Halvåret ser bl.a. særligt positivt ud på baggrund af de negative tal i foråret 1998 forårsaget af konflikten på arbejdsmarkedet. Desuden har rentebetalinger og andre overførsler til udlandet forbedret 1. halvår 1999, men de er formentligt påvirket af tidsmæssige forskydninger, som vil forværre den resterende del af året. Forbedringen af betalingsbalancen skyldes desuden fremgang på handelsbalancen gennem det seneste år. I en 12-måneders periode frem til august 1999 var overskuddet på handelsbalancen ca. 24 mia.kr. Eksportudsigterne er lysere på baggrund af den forbedrede konjunktursituation i euroområdet, og det stagnerende privatforbrug dæmper væksten i importen fra de tidligere års store stigninger. Efter betydelige afvigelser i 1998 mellem betalingsbalancens løbende poster i henhold til Danmarks Statistiks opgørelse og de løbende nettobetalinger over for udlandet i Nationalbankens betalingsstatistik, har de to opgørelser nærmet sig hinanden i Nettobetalingerne i Nationalbankens betalingsstatistik indikerer en lille forbedring af betalingsbalancen i Summen af nettobetalingerne i en 12-måneders perio- 11

17 12 EKSPORT, IMPORT OG BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER Figur 8 Mia.kr. 29 Mia.kr Betalingsbalance, 12-måneders sum (højre akse) Eksport Import -20 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Sæsonkorrigeret import og eksport af varer ekskl. skibe og fly. Sidste observation er august de var dog fortsat negativ i perioden frem til september 1999 og viste et underskud på ca. 1 mia.kr. Den senest offentliggjorte betalingsstatistik for september indeholdt en væsentlig revision af tidligere tal. Overskuddet på de løbende nettobetalinger blev revideret ned med 1,2 mia.kr. for 1998 og 3,0 mia.kr. for Revisionen kan især henføres til forøgelse af varebetalinger til udlandet. Baggrunden er indberetningsfejl vedrørende mindre varetransaktioner. ARBEJDSMARKED OG LØN Arbejdsmarkedet er fortsat stramt, men de seneste års meget store lønstigninger er dog aftaget i Gennemsnitslønnen steg i 3. kvartal 1999 med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. I slutningen af 1998 var den årlige stigningstakt 5 pct. Statsansattes løn steg hurtigere end gennemsnittet og var i 3. kvartal 4,8 pct. højere end året før ifølge Danmarks Statistik. Lønstigningen i det seneste år har især været stor for ansatte, der aflønnes under statens nye lønsystemer. Lønstigningen for denne gruppe var 8,6 pct. i 2. kvartal 1999 i forhold til samme kvartal året før ifølge Finansministeriets Budgetredegørelse fra oktober. Arbejdsløsheden faldt yderligere i 3. kvartal og var i august 5,6 pct. Beskæftigelsen opgjort på baggrund af ATP-

18 13 ARBEJDSLØSHED OG LØNSTIGNING Figur 9 Pct Lønstigning år-år Arbejdsløshed Arbejdsløshed plus efterløn og overgangsydelse Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Statistik. Anm.: Sidste observation er 3. kvartal indbetalingerne, som har haft en høj varians i de seneste år, faldt dog i 2. kvartal. Lønstigning og arbejdsløshed varierer i store træk modsat. Efter et par år med relativt lav ledighed under opsvinget i midten af 1980'erne sprang lønstigningen i vejret i 1987, og efter nogle år med høj og stigende ledighed lå lønstigningen lavt i begyndelsen af 1990'erne. Lønstigningens reaktion på konjunktur og arbejdsløshed er ikke en fast størrelse. Aktuelt er arbejdsløshedsprocenten faldet under niveauet fra , uden at lønstigningen for alvor har nærmet sig niveauet fra 1987, jf. figur 9. Det kan afspejle en positiv udvikling, hvor arbejdsmarkedet er blevet smidigere og flaskehalsproblemerne mindre, end de tidligere har været ved et tilsvarende arbejdsløshedsniveau. En medvirkende årsag kan derudover være, at de aktuelle ledighedstal er vanskelige at sammenligne med tallene tilbage i tiden, jf. boks 1. Den registrerede ledighed omfatter ledige med dagpenge eller kontanthjælp. Tillægges personer med efterløn og overgangsydelse fås en bredere gruppe, der fx ikke reduceres af den store tilgang til overgangsydelse i Den således udvidede gruppe af personer uden arbejde er ikke mindre i dag end i Det kan medvirke til at forklare, at presset på arbejdsmarkedet er mindre i dag end i midtfirserne trods den lavere registrerede ledighed. Presset på arbejdsmarkedet er dog rigeligt. Ligesom ved opsvinget i 1980'erne er stigningerne i lønomkostningerne i dag for store og ligger

19 14 ER LØNDANNELSEN ÆNDRET? Boks 1 Lønrelationen i Nationalbankens økonomiske model Mona bestemmer lønstigningen ud fra arbejdsløshed, prisinflation, dagpenge i forhold til lønniveau samt udviklingen i arbejdstiden 1. Relationen er estimeret med data fra perioden Resultatet afspejler periodens arbejdsmarked, herunder indsatsen for at aktivere ledige. Indførelsen af ordninger som efterløn i 1979 og orlov i 1994 har umiddelbart reduceret den registrerede arbejdsløshed, som relationen er estimeret på. Ændres arbejdsmarkedet væsentligt i forhold til estimationsperioden, giver relationen forkerte skøn på lønstigningen. Man kan bruge forskellen på faktisk lønstigning og lønstigningen beregnet med lønrelationen til at teste, om arbejdsmarkedet fungerer mere smidigt under 1990'ernes opsving. I estimationsperioden varierer lønrelationens residualer tilfældigt omkring nul. Hvis de efter 1995 overvejende er negative, betyder det, at en given arbejdsløshed og given værdi af de øvrige forklarende variable skaber lavere lønstigning i dag, end de gjorde før Der er en tendens til, at lønrelationens residualer er negative i de senere år, jf. den blå kurve i figuren. RESIDUALER I MONAS LØNRELATION Pct. 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1, Sædvanlig relation, registreret arbejdsløshed Registreret arbejdsløshed plus efterløn og overgangsydelse For en lidt nærmere analyse erstattes den anvendte registrerede arbejdsløshed i relationen med registreret arbejdsløshed plus modtagere af efterløn og overgangs-ydelse. Med en således udvidet gruppe af arbejdsløse som forklarende variabel re-estimeres relationen for Ændringen påvirker ikke residualerne nævneværdigt i de sidste 10 år af estimationsperioden. Efter 1995 hæves residualerne, og tendensen til negative residualer efter estimationsperioden reduceres. Den ændrede relation er baseret på en udvidet afgrænsning af de arbejdsløse, som ikke mindskes af tilstrømningen til overgangsydelse i Det betyder, at der med den ændrede relation beregnes en lavere lønstigning efter 1995 end med den sædvanlige lønrelation. Herved bliver det mindre nødvendigt at trække noget fra relationens skøn på lønstigningen for at komme til den faktiske lønstigning. Det tilsyneladende brud i den sædvanlige lønrelation uden for estimationsperioden behøver ikke alene afspejle et smidigere arbejdsmarked og tilvænning til lav inflation i 1990'erne. Det kan også skyldes, at de grupper, der ikke længere indgår i den registrerede ledighed, havde en relativt lille indflydelse på løndannelsen. 1 Se nærmere i Niels Lynggård Hansen, Lønudviklingen i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 1998.

20 15 TIMELØNSOMKOSTNINGER I DANMARK OG EUROOMRÅDET Figur 10 Pct. år-år 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Danmark Euroområdet Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (Danmark) og Eurostat (euroområdet). Anm.: Sidste observation er 2. kvartal for euroområdet og 3. kvartal for Danmark. betydeligt over vore valutapartneres, jf. figur 10. Den store forskel giver en forværring af konkurrenceevnen og er uholdbar på længere sigt. I de kommende år er råderummet for omkostningsstigninger, hvad enten i form af udbetalt løn, pension eller fritid, derfor meget snævert, hvis de senere års positive udvikling i beskæftigelse og realløn skal fastholdes. En vedvarende højere lønstigning i Danmark end i euroområdet er et problem for vores prisstabilitet og markedsandele og understreger nødvendigheden af en stram finanspolitik og fortsatte arbejdsmarkedsreformer. PRISUDVIKLING Stigende energipriser og lønomkostninger har presset inflationen op i Den årlige stigningstakt i forbrugerpriserne var i oktober 3,0 pct. mod 1,7 pct. ved årets start. Især er energipriserne samt priserne på offentlige ydelser steget. Stigningen i energipriserne skyldes en voldsom stigning i prisen på råolie i Inflationen er desuden ekstraordinært påvirket som følge af fremrykningen af huslejeindekset. Fremrykningen har bidraget med ca. 0,2 procentpoint til forbrugerprisindekset i perioden august til oktober Påvirkningen bortfalder fra og med november. Komponenten "Andre faktorer" afspejler det underliggende inflationspres fra lønudviklingen og avancer, jf. tabel 1. Typisk er der ikke

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2002 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 2 Det lille billede på forsiden viser et udsnit af Århus rådhustårn, der er valgt som motiv for den første

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere