Kirkens Korshær nr. 1 januar Nyt. design. Tema Rumænere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkens Korshær nr. 1 januar 2012. Nyt. design. Tema Rumænere i Danmark"

Transkript

1 Kirkens Korshær nr. 1 januar 2012 Nyt design Tema Rumænere i Danmark

2 Hjemløse migranter Tema for dette nummer af Korshæren er rumænere i Danmark. Mange rumænere og folk fra andre østeuropæiske lande bor som hjemløse på gaden i Danmark. Ansvaret for de mange arbejds- og hjemløse migranter overlades til private humanitære og kirkelige organisationer. Sammen med Projekt Udenfor, Hovedstadens Røde Kors og Missionen blandt Hjemløse står Kirkens Korshær bag migrantkampagnen til støtte for de hjemløse migranter. Kampagnen er en appel til politikerne om at tage et ansvar for de mennesker, der opholder sig i Danmark. Danmark samt Rumænien og de andre EU-lande - har gennem EU s sociale charter og EU s charter om grundlæggende rettigheder forpligtet sig til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom samt respektere retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler. Kampagnen handler også om at oplyse om de forhold, der skaber problemerne med de hjemløse migranter. Korshæren rapporter i dette blad fra Rumænien, hvor mange af de hjemløse, østeuropæiske migranter, som gæster Kirkens Korshærs varmestuer, kommer fra. Det er en politisk beslutning, at arbejdskraften skal bevæge sig frit i Europa, så rumænere kan rejse til Danmark og danskere til Rumænien. Det er et politisk ansvar at overholde de juridisk bindende aftaler, EUlandene har indgået i Lissabontraktaten. Artikler her i dette blads tema dokumenterer, at EU-landene ikke lever op til EU s sociale charter. Måske var det en ide at gennemføre de sociale forbedringer, man er blevet enige om? Det ville skabe mere troværdighed omkring en ny Europapagt, som vil indskrænke rammerne for den økonomiske politik i de enkelte EU-lande. Læs mere om migrantkampagnen på vores hjemmeside Indhold Hjemløse migranter 2 Kollekt og lodsedler 2 Nødens ansigt 3 Nye butikker får nyt design 4 Hjemmeside får et løft 5 I spidsen for en kirkelig og uafhængig organisation 6 Rumænien et EU-land 8 Social udvikling finansieres af private 10 Børnene bliver tilbage 13 Romaer et kapitel for sig 14 Studietur til Rumænien 16 Rumænere præger hverdagen 16 Enquete 18 Forstandere vil gerne kunne hjælpe 21 Kirkens Korshær på højskole 22 De gule sider 23 Du skal elske din næste som dig selv 28 Kollekt og lodsedler Kirkens Korshær har kollektdag i kirkerne søndag den 22 januar Samme dag starter Kirkens Korshærs salg af lodsedler. Nikolaj Plads København K Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13 Telefon Girokonto Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen, Tlf Helle Christiansen (ansv.) De Gule Sider: Irene Søndergaard Friis og Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby, 7950 Erslev, Tlf Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington, Sara Nørholm, Heiner Lützen Ank og redaktørerne Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000 eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr. Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Læs mere på: Kontakt: Korshærschef: Pastor Helle Christiansen. Tlf Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen. Tlf Administrationschef: Lene Andreasen Tlf Kampagneleder: Heiner Lützen Ank Tlf Informationssekretær: Vibeke Lind Tlf Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby. Tlf

3 Korshærschefen skriver: Nødens ansigter I dette år, 2012, er det 100 år siden, Kirkens Korshær begyndte sit arbejde blandt udsatte mennesker i Danmark. Gennem de mange år har nøden vist skiftende ansigter: børn, unge og gamle, mænd og kvinder, misbrug, psykisk og fysisk sygdom, åndelige og fysiske behov, ensomhed og udstødelse. Kirkens Korshærs arbejde må altid forholde sig til den nød, vi møder ansigt til ansigt. I København møder vi netop nu i gruppen af hjemløse mange mennesker, som kommer fra den østlige del af EU, fra landsbyer, hvor kloakkerne flyder åbent som i Danmark for 150 år siden, hvor uddannelsesmuligheder er ikke-eksisterende og selv lavtlønnede arbejdspladser ikke findes. Så vandrer fattigdommen for at finde muligheder. De er kommet til Danmark for at få arbejde, selvforsørgelse og dermed værdighed og menneskelig stolthed over at kunne ernære sig selv og familien og bidrage til samfundet. Det får de ikke. Det danske arbejdsmarked har ikke brug for dem. I hvert fald ikke det regulerede arbejdsmarked - udnyttet kan man altid blive! Vandrende arbejdskraft er mennesker EU ønsker arbejdskraft, der er fleksibel og vandrer, men EU-markedet tager ikke højde for, at arbejdskraft er mennesker. Når man ønsker arbejdskraft, får man mennesker. Mennesker har behov, der skal opfyldes, for at man kan leve og være arbejdskraft. Det har industriarbejdspladser i Danmark historisk vist fine eksempler på ved at oprette sociale, støttende foranstaltninger i form af boliger, klubber, indkøbsforeninger og skoler i forbindelse med arbejdspladsen. I dag påtager kapitalen sig ikke nogen forpligtelse ud over at hente så store udbytter hjem til aktionærer og ejere som muligt med kapitalfondene som det mest ekstreme eksempel. Den tyske filosof, Jürgen Habermas, fordømte for nylig politikerne for deres kortsigtede og genvalgsfokuserede tilgang til de problemstillinger, som skal løses. Vanvittige økonomiske bobler er klasket sammen. Nu står vi tilbage med angsten og det, der skal repareres efter de økonomiske overgreb på økonomien, men vi savner redskaber, og imens fortsætter overgrebene. Værdier suges ud af samfundene med henvisning til markedets logik. De såkaldte redningsmænd har samme medicin med. Hvor er Europas åndelige arv, anerkendelse af det enkelte menneskes ret og mulighed for at bidrage, blevet af? Hvor blev de fattige af? Alle, både rige og fattige, ønsker at fattigdommen ikke ses eller høres. De rige, fordi mindelser om fattigdom er ubehagelig, de fattige, fordi de skammer sig. Men julehjælp og barneglæde denne ene aften i året kan ikke skjule, at børn og voksne alle 366 dage i 2012 vil have tunge behov. Vi kan ikke betale med en flæskesteg i en julekurv for at slippe for at forholde os til nøden resten af året. Blev vi ikke af med de fattige til jul? Så må der endnu en flæskesteg til næste jul. Men den menneskelige værdighed tager skade. Anerkendelse som ligeværdig og bidragyder til det fælles er dybt menneskelige behov. Uden anerkendelse rådner det menneskelige kernetræ. Det er både en trussel i EU mellem staterne, i Danmark mellem mennesker og i det enkelte menneskes liv. Anerkendt helt ind i kernen Barnet i krybben modtog anerkendelse som det første. Han blev hilst af hyrder og vismænd, glædet med gaver. 6. Januar fejrer kirken Kristi dåb, hvor anerkendelse og identitet lød i Guds ord: Dette er min Søn, den Enbårne. Så vidste han, hvem han var, og hvor han hørte til. Anerkendelsen gav fundament for hans liv på Galilæas landeveje og byernes torve, for hans dødspådragende liv og livspådragende død. Evangeliet om Jesus Kristus, barnet i krybben, manden på landevejen, korsfæstet og opstanden, bringer inspiration og korrektion med ind i årets begyndelse. Han kaster anerkendelsen ind over hvert eneste menneske som Guds barn. Godt nytår! Helle Christiansen Korshærschef 3

4 Nye butikker får nyt design Kirkens Korshær genbrug i Køge tager hul på Kirkens Korshærs næste 100 år med nyt design Kirkens Korshær begynder at bruge nyt design på butiksfacaderne i jubilæumsåret. Her ses butikken i Køge. REPORTAGE: Ingen kan være i tvivl om, at de træder ind i en Kirkens Korshær-butik, når de handler i Kirkens Korshærs genbrug på Valdemarshåb mellem Tangmosevej og Værftsvej i Køge. Det fremgår af skiltet over indgangen. Det velkendte logo med korset og de fire hjerter er lyst på lilla baggrund. Det lilla mærke er formet lidt som en taleboble, der fortæller, at her sker der noget. Ved siden af fremgår det tydeligt, hvad der sker. GENBRUG, står der i lilla. Nedenunder står der så KIRKENS med sort. Og nedenunder igen med lilla: KORSHÆR. Sådan fremstår Kirkens Korshærs nye design, som meget passende er under forandring til noget mere nutidigt netop nu, hvor Kirkens Korshær i løbet af 2012 fejrer sit 100 års jubilæum. Det er ikke sådan, at alle butikker skal skifte ud straks. Men gradvist, når der alligevel skal sættes nye skilte på facaderne, indføres det nye design. Og når der åbnes nye butikker som i Køge, så er de selvfølgelig også med det ny design. Det er Kirkens Korshærs genbrugskonsulenter, som sørger for det praktiske i forbindelse med det ny design. Jeg synes, det er flot. Lilla er en utroligt smuk og rigtig farve. Jeg blev lidt bekymret, da jeg hørte, at vi skulle have et nyt design til butikken, for jeg kan så godt lide logoet med hjerterne. Men det står jo rigtig smukt med de nye farver og skrifttyper, siger leder af butikken i Køge, Gitte Hansen. Gammelt industrikvarter Butikken ligger også lige ved siden af et nyt og yderst smagfuldt kvarter, nemlig Den hvide by. Sådan er området blevet kaldt, siden gummifabrikken blev etableret på stedet i 1908, altså fire år før Kirkens Korshær blev grundlagt i København. Området var med andre ord en del af den samme industrialisering, som også skabte de socialt elendige forhold i storbyerne, som fik H.P. Mollerup til at starte Kirkens Korshær i Gummifabrikken var før i tiden Køges helt store arbejdsplads. I 1950'erne og 60'erne var der op til 1800 ansatte på fabrikken. Det svarede til ca. 15 procent af indbyggerne i Køge. Det var blandt arbejderne på gummifabrikken, Køge Boldklub rekrutterede stammen til det første fodboldhold fra 4 korshærsbladet 01/2012

5 Hjemmeside får et løft Kirkens Korshærs hjemmeside er i december ændret, så den har det samme design, som fremover vil pryde Kirkens Korshærs butikker. Samtidig er hjemmesiden ændret, så det bliver nemmere at finde oplysninger om Kirkens Korshær. Det bliver nemmere at støtte Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde, idet man fremover også vil kunne donere et bidrag direkte via Kirkens Korshærs hjemmeside. 20 procent af omsætningen i butikken i Køge betales med dankort, så det kan medarbejderne godt anbefale. Kirkens Korshærs logo står jo rigtig smukt med de nye farver og skrifttyper, siger leder af butikken i Køge, Gitte Hansen. provinsen, som vandt det danske mesterskab. Det var i Men de sidste 145 medarbejdere blev fyret i løbet af 2008, hvor produktionen blev flyttet til udlandet, til lande med billigere arbejdskraft. Nu er der så rykket kontorer og butikker med alt fra legetøj til kæledyr ind i den smukke hvide arkitektur, som også kendetegnede industribygningerne i de svundne tider. Den hvide by ligger i udkanten af Køge, langs Københavnsvej. Der ligger på begge sider af vejen mellem den østsjællandske hovedby og hovedstaden flere klynger med butikker, som sælger tæpper, hårde hvidevarer og møbler på både den ene og den anden side af vejen. Et vel besøgt sted På den måde er det et vel besøgt sted for handlende, der gerne kører lidt efter varerne. Det er anderledes end at ligge midt i byen på et hovedstrøg. Men omsætningen har været rigtig god til at begynde med, fortæller Gitte Hansen. Medarbejderne i butikken sætter priserne, så alle kan være med. Vi sælger det hellere lidt billigere, så vi kan få skiftet ud i varelageret. Så bliver det også mere spændende for kunderne at komme igen, når der hele tiden kommer nye varer på hylderne, siger hun. Gitte Hansen og kollegerne er med rette rigtig stolte af den ny butik. Mange kunder har rost den og sagt, at det er den flotteste genbrugsbutik, de har set. De lægger vægt på, at varerne er rene og pæne. Udover gode sortimenter i både tøj, møbler, service, film og musik inklusive gamle LP-plader, som er blevet populære igen, laver en af medarbejderne små dekorationer med genbrugspynt og genbrugslys fra Kirkens Korshærs lysestøberi i Dianalund. Selv om prisen for en dekoration kan holdes nede på 25 kroner, er der er god fortjeneste, for materialerne kunne ikke have været til nytte på anden måde. Vigtigst af alt er dankortterminalen. 20 procent af omsætningen har vi i kraft af, at vi tager dankort. Hvis folk først skal et andet sted hen at hæve penge, så er det de færreste, der vender tilbage og gennemfører handelen, siger Gitte Hansen. PSN 5

6 I spidsen for en kirkelig og uafhængig organisation Sognepræst Birgit Friis fra Bornholm er ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse INTERVIEW: Den ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse kender Kirkens Korshær rigtig godt. Birgit Friis, som har afløst Stig Andreas Munch som formand, har været medlem af landsstyrelsen de seneste otte år. Så hun har haft del i de beslutninger, der er truffet i de senere år. Desuden er hun solidt forankret i Folkekirken, som Kirkens Korshær er en del af. Hun er sognepræst i Aaker sogn på Bornholm. For mig er det en naturlig ting at koble det sociale og det kirkelige engagement sammen. Når korshæren rigtig bliver foldet ud, så er det den udlevede kristendom, siger Birgit Friis. Hun mener således, at Folkekirken og korshæren er store aktiver for hinanden. Når vi laver korshærsarbejde, så er det jo kirkens diakoni i stor stil, siger hun. Mens Kirkens Korshærs er fast forankret i Folkekirken, er forholdet til den største samarbejdspartner det offentlige på en helt anden måde til diskussion. Her ser Birgit Friis det som en vigtig opgave at sikre, at Kirkens Korshær fastholder sin uafhængighed som en privat organisation. Samarbejdet med det offentlige må ikke koste korshæren dens identitet. Uafhængighed Det er en vigtig opgave at sikre, at vi ikke bliver mere afhængige af stat og kommune, end vi allerede er. Vi skal fastholde den grad af uafhængighed, vi har, siger hun. Birgit Friis understreger, at det er vigtigt, at Kirkens Korshær løser sin opgave så godt som muligt i forhold til vores målgruppe og brugere. Både stat og kommuner har et ansvar, som de skal leve op til overfor de samme brugere. Derfor er det naturligt at samarbejde om opgaven. Men det er også vigtigt, at Kirkens Korshær har så meget indflydelse, at vi ikke giver køb på vores ideer og gode holdninger. Og det koster mere og mere at stå fast. Kommunerne har strammet skruen i forhold til samarbejdet med organisationer som os. De ånder os mere og mere i nakken, erkender den ny formand for Landsstyrelsen. For nogle af Kirkens Korshærs arbejdssteder er der problemer hvert efterår, når der forhandles kommunale budgetter i efteråret. Og bosteder og døgntilbud, som Kirkens Korshær tidligere har haft succes med, kan slet ikke løbe rundt. Birgit Friis har således selv været med til at lukke Iller Slot, hvor der tidligere var familiebehandling. Hjælp til dem, de andre vil kendes ved Vi rammer de mennesker, vi er der for at hjælpe, hvis vi lukker. Det er en forfærdelig ting at gøre, men når den sociale indsats tænkes så kortsigtet, har vi ikke noget valg, siger hun. De mange anbringelsessager, der går galt og ender som skandalehistorier i pressen, er et symptom på den kortsigtede tænkning. Kommunerne sparer på forebyggelsen, fordi det er for dyrt. Og siden går det galt i de mest sårbare familier. 6 korshærsbladet 01/2012

7 Angående pressen, så har julemåneden budt på en debat om fattigdom. Folk på kontanthjælp er blevet hængt ud. En anden gruppe, som heller ikke fremstilles i det bedste lys, er de østeuropæiske hjemløse. I det hele taget tager Kirkens Korshær netop imod mange af de mennesker, som resten af samfundet ikke vil kendes ved. Hvordan er det at være formand for en organisation, der hjælper mennesker, uagtet at der i værste fald ligefrem kan opstå en folkestemning mod dem? - Det gør mig ikke mindre stolt. Det er sejt at være formand for sådan en organisation, som vil stå sammen om dels at hjælpe, dels at kæmpe mod den holdning, der er fremherskende i samfundet, siger Birgit Friis. Hun mener, at mange, der taler om fattigdom, vælger at se bort fra de faktorer, der gør, at nogle mennesker må leve af kontanthjælp. Der er ikke tvivl om, at mange er blevet mere forarmede end for få år siden. Man ser flere eksempler på, at nogle børn ikke kan få de samme muligheder som flertallets børn. Og så hører man det med, at det er deres egen skyld, de kan lade være med at drikke eller lade være med en masse andet og bage brød selv, siger Birgit Friis. Noget at være stolte af Faktum er, at Kirkens Korshærs brugergruppe er blevet større, og den består af mennesker, som har fået det ringere. Der er kommet udlændinge til, og det skaber nye problemer, at der skal være plads til både dem og de danske brugere. Vi har god grund til at være stolte over det arbejde, vi gør, siger den ny formand for landsstyrelsen, Birgit Friis. Det er ikke uproblematisk, hverken for brugerne eller de frivillige eller lønnede medarbejdere, tilføjer den ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse. Med de udenlandske brugere er der to større grupper, som kommer i Kirkens Korshær. Der er de østeuropæiske hjemløse, som får akut hjælp i varmestuerne, og der er de mere traditionelle etniske grupper, som Kirkens Korshær har integrationsprojekter for. For eksempel kogebogen med mad fra Mellemøsten og lektielæsningen på Nørrebro. Her må jeg erkende, at det er sjældent, jeg møder mennesker, der kan udtale noget positivt om disse mennesker. Men det er, fordi det er nemmere at tage afstand fra noget, når man ikke har det inde på livet. Derfor er det vigtigt at få den dimension med, at vi skal være der for dem som kirke. Vi skal stille os til rådighed og lade dem komme ind på livet af os, siger Birgit Friis. Det gør vi i Kirkens Korshær. Og det Birgit Friis mener, at det kan Kirkens Korshær og alle, lønnede som frivillige, der har tilknytning til Kirkens Korshær, være stolte af. Hun ønsker også, at Kirkens Korshær bliver mere kendt i den brede offentlighed. Derfor har hun et godt råd til alle korshærsfolk: Gå ud og fortæl om jer selv og jeres arbejde. Vi skal være stolte af vores rygmærker, og det kan vi roligt være. Vi har meget at være stolte af, siger hun. PSN 7

8 Tema Rumænere i Danmark Rumænien et EU-land Fattigdom og ulighed præger EU s agterlanterne baggrund: Rumænien er et socialt underudviklet land. Det er en af grundene til, at mange fattige rumænere tager til Danmark for at finde et job. Et hvilket som helst job! Det kan ende galt som for de seks rumænske statsborgere, fem mænd og en kvinde i alderen år, der ifølge Lokalvisen.dk i sommeren 2011 blev tilbageholdt i Helsingør af et rengøringsfirma under kummerlige og nærmest slavelignende forhold med en udendørs grill som køkken og utilstrækkelige sanitære forhold. Eller det kan gå dem, som det går mange: De kommer til at leve af at samle flasker. I modsætning til et andet EU-land, Grækenland, præsterer Rumænien ellers en eksemplarisk budgetmæssig disciplin. En økonomisk redningspakke til 27 milliarder dollars, som blev aftalt med Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og EU i 2008 indebar blandt andet 25 procents nedskæringer i de offentlige lønninger, en stigning i momsen fra 19 til 24 procent og massefyringer af offentlig ansatte. Arbejdsløshed og ulighed Arbejdsløsheden i Rumænien har svinget omkring de syv procent de seneste år. Det er især svært at være ung i Rumænien. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 procent. For unge mellem 19 og 23 år er arbejdsløsheden vokset fra ca. 33 procent i til 63 procent i Dertil kommer, at kun 45 procent af kvinderne i Rumænien er udearbejdende. Rumænien har været et EU-land siden januar Forud for optagelsen har der været omfattende ændringer i hele det rumænske samfund, hvor både landbrugsjord og industri gradvist er blevet privatiseret. Minearbejderne, som under Ceauscescu var de højest betalte i Rumænien, er blevet fyret. Minerne er lukkede. Landbruget er ikke for alvor kommet op at stå. Så selv om Rumænien faktisk har et godt klima, god landbrugsjord og mange råstoffer, har alt dette medvirket til at skabe store forskelle mellem land og by. Uligheden er vokset. Beboerne i landdistrikterne er blevet fattigere, også i perioden mellem 2001 og 2008, hvor der ellers var en betydelig økonomisk vækst. Det hænger også sammen med, at mens landbruget beskæftigede ca. 40 procent af arbejdsstyrken i 2000, gjaldt det kun procent i Efter en EU målestok er fattigdommen i Rumænien ganske enkelt ekstrem. Og uligheden er uhyggelig. Forskel på land og by Der er tæt pakket med biler i det indre Bukarest. Rigtig mange af bilerne er store og dyre. Mercedes, Audi, BMW og det er ikke de små modeller, det er Mercedes E klasse, Audi 6 og 8 og BMW 5 modeller eller eksklusive firehjulstrukne biler. Imens kører landsbybeboerne på hullede og dårligt vedligeholdte veje brænde tilbage fra skoven på hestetrukne køretøjer. 44 procent af Rumæniens befolkning bor i landsbyerne, og her er der som hovedregel hverken kloakeret eller indlagt rindende vand i de almindelige beboelser. Børnedødeligheden er således også 50 procent højere i landdistrikterne end i byerne. Hvad børnedødeligheden angår, er Rumænien i særklasse langt bagefter de øvrige EU-lande. Børnedødeligheden er 143 procent højere end gennemsnittet i EU. Rumæniens bruttonationalprodukt er steget fra 40 milliarder dollars i 2001 til 204 milliarder dollars i Den gennemsnitlige levestandard er mere end fordoblet i samme periode rumænerne var 2,6 gange så rige i 2008 som i Men gennemsnittet dækker altså over en afgrundsdyb forskel på rig og fattig, som styrkes af, at de rige rumænere ikke betaler så meget i skat. Indtil 2005 betalte man skat efter et progressivt system, hvor mennesker med høje indtægter betaler en højere procentdel i indkomstskat end folk med lave indtægter ligesom i Danmark. Men en skattereform i 2005 indførte en flad skat, hvor alle betaler 16 procent i indkomstskat målene i Rumænien Uligheden fører faktisk til, at FN s opgørelse over Rumæniens opfyldelse af FN s milleniumudviklingsmål, de såkaldte 2015 mål, mere ligner en rapport fra et udviklingsland end fra et EU-land. Rumænien har opfyldt mål nummer 1, halvering af fattigdom og sult, nummer 5, at mindske mødredødeligheden med en femtedel, og nummer 6, bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Det anses for sandsynligt, at Rumænien vil lykkes med, at opfylde mål nummer 8, at øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse (det vil sige, at Rumænien yder udviklingsbistand til andre lande). Angående opfyldelsen af mål nummer 2, at opnå grundskoleuddannelse til alle, mål nummer 4, at mindske børnedødeligheden med to tredjedele, og mål nummer 7, at sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø, anses det for realistisk, at Rumænien kan nå målene, hvis der gøres en særlig indsats. Angående opfyldelsen af mål nummer 3, øget ligestilling mellem kvinder og mænd, får Rumænien en sur Smiley fra FN med anmærkningen off track. Det ses også i det politi- 8 korshærsbladet 01/2012

9 Køretøjerne i Rumænien viser den store forskel, der er på rig og fattig. ske liv, hvor kun 10 procent af medlemmerne i parlamentet er kvinder. FN s og den rumænske regerings fælles rapport er mere uddybende. Her understreges det, at selv om fattigdom og sult er halveret, så er fattigdom udbredt i Rumænien. FN-målet er nået, fordi det måles i et perspektiv, hvor den absolutte fattigdom svarer til at leve for under 1,25 dollars om dagen. Menneskelig udvikling FN s Udviklingsprogram, UNDP, laver hvert år et Human Development Index. Det er en liste over den sociale udvikling i 187 lande. Listen tager højde for både indkomst, sundhed, uddannelse og andre faktorer, som kan give mennesker et godt liv. Rumænien indtager plads nummer 50 på listen. For kredsen af EU-lande er det en absolut bundplacering, ni pladser efter Portugal, som ligger nummer 41. Det placerer Rumænien mellem Cuba (51) og Palau (49). Norge ligger nummer et, Den Demokratiske Republik Congo er på sidstepladsen som nummer 187. I modsætning til Danmark har Rumænien dog forbedret sin placering på listen. Danmark er faldet fra plads nummer 11 i 2001 til plads nummer 16 i 2011, mens Rumænien faktisk har taget et pænt hop fra plads nummer 72 til den aktuelle plads nr. 50. Kilder: UNDP, Human Development Report BBC Country Profile Romania, The United Nations and Government of Romania: Millennium Development Goals Romania FN s hjemmeside om 2015 målene. UNICEF Romania Country Profile. U.S. Department of State: Background Note, Romania. PSN 9

10 Tema Rumænere i Danmark Gennem de sidste 20 år er al social udvikling i Rumænien blevet finansieret med midler fra private. Det kan være private organisationer, det kan være udenlandske regeringer, fortæller Mihail Brinzea. Social udvikling finansieres af private Der er næsten ingen hjælp at hente for fattige i Rumænien INTERVIEW: Spildevandet løber i grøften. Der er ikke gravet nogen kloak. Nogle huse har elektricitet. Men der mangler rindende vand. Husene er små og familierne store. Der kan godt bo 8-9 personer i et værelse. Sådan er der i landsbyen Glod. Der bor 1800 indbyggere, som alle er romaer, fordelt på 540 familier. 300 personer lever af socialhjælp, som er på ca. 222 kroner om måneden. Det er måske ikke så underligt, at de lokale landsbybeboere har en forventning om, at når der kommer udlændinge på besøg, så kan det være, de får noget. At der kommer udvikling til deres landsby. De har ingen tillid til, at regeringen eller de lokale myndigheder bidrager med noget som helst til udviklingen i landsbyen. Det har de heller ingen grund til at have. Gennem de sidste 20 år er al social udvikling i Rumænien blevet finansieret med midler fra private. Det kan være private organisationer, det kan være udenlandske regeringer, fortæller Mihail Brinzea. Han arbejder som afdelingskoordinator for den kirkelige organisation AIDRom, som er en diakonal organisation, der udfører socialt arbejde i Rumænien på vegne af fem kirker, heriblandt den ortodokse kirke, som de fleste rumænere hører til, og den evangelisk-lutherske kirke. Fokus på rettigheder AIDRom fokuserer i stigende grad på rettigheder. Blandt andet retten til sundhed og skolegang. I bestræbelserne på at blive medlemmer af EU, har den rumænske regering ratificeret de internationale traktater om menneskerettigheder og gennemført en lovgivning, der skulle bringe Rumænien på niveau med de andre lande i EU. Men AIDRom og andre organisationer, der arbejder for at hjælpe socialt udsatte, er i tvivl om, hvorvidt Rumænien egentlig i praksis var klar til at træde ind i den europæiske union. Regeringen kan ikke engang leve op til egne målsætninger om skoleuddannelse og sundhed. 10 korshærsbladet 01/2012

11 Rumænien er det fattigste land i EU. Der er ikke uddannede skolelærere til at undervise uden for storbyerne, så selv om regeringen officielt opretholder, at der er otte års skolepligt, så er børnene på landet ikke sikret deres ret til uddannelse. Skolelærere kan de ikke skaffe. I stedet er der uuddannede vikarer uden forudsætninger for at undervise, siger Mihail Brinzea. Det samme gælder sundhedsvæsenet. Retten til sundhed overholdes ikke. Især ikke på landet, og især ikke for kvinder og børn. Hospitaler og sundhedsklinkker i landområderne er simpelthen blevet lukket, fortæller han. Under Ceauscescu måtte kirkerne slet ikke udføre socialt arbejde. Også dengang var problemerne massive, fattigdommen var udbredt, intet fungerede. Da Rumænien åbnede sig mod Vesteuropa kom kirkerne til at spille en central rolle i den sociale udvikling. Passiv regering Båret frem af budskabet om næstekærlighed og med støtte fra de vestlige lande, tog det kirkelige sociale arbejde fart. AIDRom modtog blandt andet støtte fra den danske regering, som blev kanaliseret gennem partneren, Folkekirkens Nødhjælp, som også bidrog med indsamlede midler. Også den danske organisation Mission Øst var aktiv. Efter at Rumænien er kommet med i EU, kan landet ikke længere komme ind under statsligt finansierede støtteordninger fra de vesteuropæiske lande. I stedet har Rumænien fået adgang til EU-fonde. Men EU-midlerne distribueres via staten. Det siger alt om den rumænske regerings passivitet, at landet kun modtager fire procent af de midler, der er allokeret til Rumænien fra EU. Det er en generel holdning i NGO-miljøet, at den offentlige støtte er dikteret af politik og netværk. Ikke af sociale behov. I befolkningen er der generelt stor mistro til systemet. De fleste opfatter det på den måde, at det var Ceauscescu s håndlangere og medskyldige, som tog magten og fordelte goderne blandt sig. Det kan godt være, at der er demokratiske valg. Men den fattige rumæner føler ikke, han eller hun har noget valg. De ringe muligheder og den store arbejdsløshed får rumænere til at udnytte muligheden for med deres arbejdskraft frit at bevæge sig i EU. Millioner af rumænere er rejst til udlandet. 1,2 millioner mennesker skønnes at arbejde i Italien, i Spanien også i Portugal, Frankrig og Storbritannien bor der mange rumænere. Migration Folk rejser først og fremmest fra Rumænien, fordi de ikke kan finde arbejde. Og hvis man arbejder som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, kan man tjene ti gange så meget i andre EU-lande som her, siger Mihail Brinzea. Sværindustrien er kollapset. Minerne er lukkede. Der er 11

12 Tema Rumænere i Danmark ingen arbejdspladser og ingen muligheder for at forsørge familien. Derfor rejser mange til andre lande for at kunne forsørge familien. Værst er det med de mange, der rejser for at finde et job, og som heller aldrig vil kunne finde et arbejde i Rumænien. De kan ikke finde arbejde blandt andet, fordi de er analfabeter, tilføjer han. Når AIDRom fokuserer meget på rettigheder, er det fordi, regeringen var nødt til at vedtage en række love for at tilpasse sig lovgivningen i EU-landene. Det kniber bare med at gennemføre dem i praksis. Vi vil gerne fokusere på menneskerettigheder, især i Roma landsbyerne, så folk kan henvende sig til de lokale myndigheder og kræve, at der bliver investeret i lokalsamfundet. Ellers bliver de lokale myndigheder bare ved med at bruge deres sparsomme ressourcer på at male den samme skole år efter år og betale de samme firmaer, som venner og familie ejer, for at gøre det, siger Mihail Brinzea. I Roma-landsbyen er der ingen kloakering. Indtægtsgivende virksomhed Han mener, at hvis folk kender deres rettigheder, vil det løse nogle problemer. Men det vil ikke løse alle problemer. Udover at støtte folk i at få opfyldt de rettigheder, som regeringen var nødt til at vedtage for at blive et EU-land, støtter AIDRom blandt andet også, at familier kan løfte husstandsindkomsten med lidt småhåndværk. Det siger nok en del om, hvilket niveau, vi er på, at han arbejder på at starte et projekt, som skal give familierne en øget indkomst ved at opstille bistader og udvinde honning. Det er meget simpelt, når man først har fået det lært. Med en meget lille investering kan man få en indtjening på 500 euro (3717 kroner) om måneden det bliver til 6000 Euro ( kroner) på et år. En familie kan leve for det beløb, siger Mihail Brinzea. Hvis de beregninger holder stik, vil det afgjort kunne hjælpe en del familier i landsbyen Glod, hvis de kan arbejde til en sådan biindtægt. Der er trods alt forskel på at tjene 3717 kroner på at sælge honning og på at få 222 kroner i socialhjælp. Men det vil selvfølgelig være et projekt, der er begrænset til nogle få steder, hvor AIDRom arbejder i forvejen. Og honningmarkedet har vel sin begrænsning. Men det skulle være en skidt måned, hvis det ikke lykkes at samle flasker til at sende mere end 222 kroner hjem, mens man lever på gaden i København. PSN Glem ikke datoen, når du skriver og læg altid et hår ind i brevet. Når der ikke længere følger et hår med, så er man klar over, at brevet har været åbnet. Af Hertha Müller. Tysk forfatter. Født og opvokset i Rumænien. Skiver om livet under Ceauscescu. Modtog Nobelprisen i litteratur i Fra Dyret i hjertet (Herztier), korshærsbladet 01/2012

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang

26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang 26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang Fattigdom tur-retur I seks år har Catalin Tudorache og Puiu Toader pendlet frem og tilbage mellem Rumænien og Danmark. De er romaer og opholder sig tre-fire

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! KATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige! Vi er glade for at kunne tilbyde jer en række kurser. Kurserne vil forhåbentlig give jer ny inspiration til den daglige drift af butikken og motivation

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt. ARVEN EFTER DIG giv livet videre Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt 1 2 ET TESTAMENTE ER SUND FORNUFT Når du åbner denne folder, er det nok ikke første gang,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere