Kirkens Korshær nr. 1 januar Nyt. design. Tema Rumænere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkens Korshær nr. 1 januar 2012. Nyt. design. Tema Rumænere i Danmark"

Transkript

1 Kirkens Korshær nr. 1 januar 2012 Nyt design Tema Rumænere i Danmark

2 Hjemløse migranter Tema for dette nummer af Korshæren er rumænere i Danmark. Mange rumænere og folk fra andre østeuropæiske lande bor som hjemløse på gaden i Danmark. Ansvaret for de mange arbejds- og hjemløse migranter overlades til private humanitære og kirkelige organisationer. Sammen med Projekt Udenfor, Hovedstadens Røde Kors og Missionen blandt Hjemløse står Kirkens Korshær bag migrantkampagnen til støtte for de hjemløse migranter. Kampagnen er en appel til politikerne om at tage et ansvar for de mennesker, der opholder sig i Danmark. Danmark samt Rumænien og de andre EU-lande - har gennem EU s sociale charter og EU s charter om grundlæggende rettigheder forpligtet sig til at bekæmpe social udstødelse og fattigdom samt respektere retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler. Kampagnen handler også om at oplyse om de forhold, der skaber problemerne med de hjemløse migranter. Korshæren rapporter i dette blad fra Rumænien, hvor mange af de hjemløse, østeuropæiske migranter, som gæster Kirkens Korshærs varmestuer, kommer fra. Det er en politisk beslutning, at arbejdskraften skal bevæge sig frit i Europa, så rumænere kan rejse til Danmark og danskere til Rumænien. Det er et politisk ansvar at overholde de juridisk bindende aftaler, EUlandene har indgået i Lissabontraktaten. Artikler her i dette blads tema dokumenterer, at EU-landene ikke lever op til EU s sociale charter. Måske var det en ide at gennemføre de sociale forbedringer, man er blevet enige om? Det ville skabe mere troværdighed omkring en ny Europapagt, som vil indskrænke rammerne for den økonomiske politik i de enkelte EU-lande. Læs mere om migrantkampagnen på vores hjemmeside Indhold Hjemløse migranter 2 Kollekt og lodsedler 2 Nødens ansigt 3 Nye butikker får nyt design 4 Hjemmeside får et løft 5 I spidsen for en kirkelig og uafhængig organisation 6 Rumænien et EU-land 8 Social udvikling finansieres af private 10 Børnene bliver tilbage 13 Romaer et kapitel for sig 14 Studietur til Rumænien 16 Rumænere præger hverdagen 16 Enquete 18 Forstandere vil gerne kunne hjælpe 21 Kirkens Korshær på højskole 22 De gule sider 23 Du skal elske din næste som dig selv 28 Kollekt og lodsedler Kirkens Korshær har kollektdag i kirkerne søndag den 22 januar Samme dag starter Kirkens Korshærs salg af lodsedler. Nikolaj Plads København K Åbningstid: kl. 8-16, fredag 9-13 Telefon Girokonto Redaktion: Redaktør Poul Struve Nielsen, Tlf Helle Christiansen (ansv.) De Gule Sider: Irene Søndergaard Friis og Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby, 7950 Erslev, Tlf Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Vibeke Lind, Lennart Billington, Sara Nørholm, Heiner Lützen Ank og redaktørerne Korshærsbladet udkommer 10 gange om året i 5000 eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær Pris 250 kr. Pensionister og studerende 125 kr. Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Læs mere på: Kontakt: Korshærschef: Pastor Helle Christiansen. Tlf Udviklingschef: Jesper Rønn-Simonsen. Tlf Administrationschef: Lene Andreasen Tlf Kampagneleder: Heiner Lützen Ank Tlf Informationssekretær: Vibeke Lind Tlf Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby. Tlf

3 Korshærschefen skriver: Nødens ansigter I dette år, 2012, er det 100 år siden, Kirkens Korshær begyndte sit arbejde blandt udsatte mennesker i Danmark. Gennem de mange år har nøden vist skiftende ansigter: børn, unge og gamle, mænd og kvinder, misbrug, psykisk og fysisk sygdom, åndelige og fysiske behov, ensomhed og udstødelse. Kirkens Korshærs arbejde må altid forholde sig til den nød, vi møder ansigt til ansigt. I København møder vi netop nu i gruppen af hjemløse mange mennesker, som kommer fra den østlige del af EU, fra landsbyer, hvor kloakkerne flyder åbent som i Danmark for 150 år siden, hvor uddannelsesmuligheder er ikke-eksisterende og selv lavtlønnede arbejdspladser ikke findes. Så vandrer fattigdommen for at finde muligheder. De er kommet til Danmark for at få arbejde, selvforsørgelse og dermed værdighed og menneskelig stolthed over at kunne ernære sig selv og familien og bidrage til samfundet. Det får de ikke. Det danske arbejdsmarked har ikke brug for dem. I hvert fald ikke det regulerede arbejdsmarked - udnyttet kan man altid blive! Vandrende arbejdskraft er mennesker EU ønsker arbejdskraft, der er fleksibel og vandrer, men EU-markedet tager ikke højde for, at arbejdskraft er mennesker. Når man ønsker arbejdskraft, får man mennesker. Mennesker har behov, der skal opfyldes, for at man kan leve og være arbejdskraft. Det har industriarbejdspladser i Danmark historisk vist fine eksempler på ved at oprette sociale, støttende foranstaltninger i form af boliger, klubber, indkøbsforeninger og skoler i forbindelse med arbejdspladsen. I dag påtager kapitalen sig ikke nogen forpligtelse ud over at hente så store udbytter hjem til aktionærer og ejere som muligt med kapitalfondene som det mest ekstreme eksempel. Den tyske filosof, Jürgen Habermas, fordømte for nylig politikerne for deres kortsigtede og genvalgsfokuserede tilgang til de problemstillinger, som skal løses. Vanvittige økonomiske bobler er klasket sammen. Nu står vi tilbage med angsten og det, der skal repareres efter de økonomiske overgreb på økonomien, men vi savner redskaber, og imens fortsætter overgrebene. Værdier suges ud af samfundene med henvisning til markedets logik. De såkaldte redningsmænd har samme medicin med. Hvor er Europas åndelige arv, anerkendelse af det enkelte menneskes ret og mulighed for at bidrage, blevet af? Hvor blev de fattige af? Alle, både rige og fattige, ønsker at fattigdommen ikke ses eller høres. De rige, fordi mindelser om fattigdom er ubehagelig, de fattige, fordi de skammer sig. Men julehjælp og barneglæde denne ene aften i året kan ikke skjule, at børn og voksne alle 366 dage i 2012 vil have tunge behov. Vi kan ikke betale med en flæskesteg i en julekurv for at slippe for at forholde os til nøden resten af året. Blev vi ikke af med de fattige til jul? Så må der endnu en flæskesteg til næste jul. Men den menneskelige værdighed tager skade. Anerkendelse som ligeværdig og bidragyder til det fælles er dybt menneskelige behov. Uden anerkendelse rådner det menneskelige kernetræ. Det er både en trussel i EU mellem staterne, i Danmark mellem mennesker og i det enkelte menneskes liv. Anerkendt helt ind i kernen Barnet i krybben modtog anerkendelse som det første. Han blev hilst af hyrder og vismænd, glædet med gaver. 6. Januar fejrer kirken Kristi dåb, hvor anerkendelse og identitet lød i Guds ord: Dette er min Søn, den Enbårne. Så vidste han, hvem han var, og hvor han hørte til. Anerkendelsen gav fundament for hans liv på Galilæas landeveje og byernes torve, for hans dødspådragende liv og livspådragende død. Evangeliet om Jesus Kristus, barnet i krybben, manden på landevejen, korsfæstet og opstanden, bringer inspiration og korrektion med ind i årets begyndelse. Han kaster anerkendelsen ind over hvert eneste menneske som Guds barn. Godt nytår! Helle Christiansen Korshærschef 3

4 Nye butikker får nyt design Kirkens Korshær genbrug i Køge tager hul på Kirkens Korshærs næste 100 år med nyt design Kirkens Korshær begynder at bruge nyt design på butiksfacaderne i jubilæumsåret. Her ses butikken i Køge. REPORTAGE: Ingen kan være i tvivl om, at de træder ind i en Kirkens Korshær-butik, når de handler i Kirkens Korshærs genbrug på Valdemarshåb mellem Tangmosevej og Værftsvej i Køge. Det fremgår af skiltet over indgangen. Det velkendte logo med korset og de fire hjerter er lyst på lilla baggrund. Det lilla mærke er formet lidt som en taleboble, der fortæller, at her sker der noget. Ved siden af fremgår det tydeligt, hvad der sker. GENBRUG, står der i lilla. Nedenunder står der så KIRKENS med sort. Og nedenunder igen med lilla: KORSHÆR. Sådan fremstår Kirkens Korshærs nye design, som meget passende er under forandring til noget mere nutidigt netop nu, hvor Kirkens Korshær i løbet af 2012 fejrer sit 100 års jubilæum. Det er ikke sådan, at alle butikker skal skifte ud straks. Men gradvist, når der alligevel skal sættes nye skilte på facaderne, indføres det nye design. Og når der åbnes nye butikker som i Køge, så er de selvfølgelig også med det ny design. Det er Kirkens Korshærs genbrugskonsulenter, som sørger for det praktiske i forbindelse med det ny design. Jeg synes, det er flot. Lilla er en utroligt smuk og rigtig farve. Jeg blev lidt bekymret, da jeg hørte, at vi skulle have et nyt design til butikken, for jeg kan så godt lide logoet med hjerterne. Men det står jo rigtig smukt med de nye farver og skrifttyper, siger leder af butikken i Køge, Gitte Hansen. Gammelt industrikvarter Butikken ligger også lige ved siden af et nyt og yderst smagfuldt kvarter, nemlig Den hvide by. Sådan er området blevet kaldt, siden gummifabrikken blev etableret på stedet i 1908, altså fire år før Kirkens Korshær blev grundlagt i København. Området var med andre ord en del af den samme industrialisering, som også skabte de socialt elendige forhold i storbyerne, som fik H.P. Mollerup til at starte Kirkens Korshær i Gummifabrikken var før i tiden Køges helt store arbejdsplads. I 1950'erne og 60'erne var der op til 1800 ansatte på fabrikken. Det svarede til ca. 15 procent af indbyggerne i Køge. Det var blandt arbejderne på gummifabrikken, Køge Boldklub rekrutterede stammen til det første fodboldhold fra 4 korshærsbladet 01/2012

5 Hjemmeside får et løft Kirkens Korshærs hjemmeside er i december ændret, så den har det samme design, som fremover vil pryde Kirkens Korshærs butikker. Samtidig er hjemmesiden ændret, så det bliver nemmere at finde oplysninger om Kirkens Korshær. Det bliver nemmere at støtte Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde, idet man fremover også vil kunne donere et bidrag direkte via Kirkens Korshærs hjemmeside. 20 procent af omsætningen i butikken i Køge betales med dankort, så det kan medarbejderne godt anbefale. Kirkens Korshærs logo står jo rigtig smukt med de nye farver og skrifttyper, siger leder af butikken i Køge, Gitte Hansen. provinsen, som vandt det danske mesterskab. Det var i Men de sidste 145 medarbejdere blev fyret i løbet af 2008, hvor produktionen blev flyttet til udlandet, til lande med billigere arbejdskraft. Nu er der så rykket kontorer og butikker med alt fra legetøj til kæledyr ind i den smukke hvide arkitektur, som også kendetegnede industribygningerne i de svundne tider. Den hvide by ligger i udkanten af Køge, langs Københavnsvej. Der ligger på begge sider af vejen mellem den østsjællandske hovedby og hovedstaden flere klynger med butikker, som sælger tæpper, hårde hvidevarer og møbler på både den ene og den anden side af vejen. Et vel besøgt sted På den måde er det et vel besøgt sted for handlende, der gerne kører lidt efter varerne. Det er anderledes end at ligge midt i byen på et hovedstrøg. Men omsætningen har været rigtig god til at begynde med, fortæller Gitte Hansen. Medarbejderne i butikken sætter priserne, så alle kan være med. Vi sælger det hellere lidt billigere, så vi kan få skiftet ud i varelageret. Så bliver det også mere spændende for kunderne at komme igen, når der hele tiden kommer nye varer på hylderne, siger hun. Gitte Hansen og kollegerne er med rette rigtig stolte af den ny butik. Mange kunder har rost den og sagt, at det er den flotteste genbrugsbutik, de har set. De lægger vægt på, at varerne er rene og pæne. Udover gode sortimenter i både tøj, møbler, service, film og musik inklusive gamle LP-plader, som er blevet populære igen, laver en af medarbejderne små dekorationer med genbrugspynt og genbrugslys fra Kirkens Korshærs lysestøberi i Dianalund. Selv om prisen for en dekoration kan holdes nede på 25 kroner, er der er god fortjeneste, for materialerne kunne ikke have været til nytte på anden måde. Vigtigst af alt er dankortterminalen. 20 procent af omsætningen har vi i kraft af, at vi tager dankort. Hvis folk først skal et andet sted hen at hæve penge, så er det de færreste, der vender tilbage og gennemfører handelen, siger Gitte Hansen. PSN 5

6 I spidsen for en kirkelig og uafhængig organisation Sognepræst Birgit Friis fra Bornholm er ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse INTERVIEW: Den ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse kender Kirkens Korshær rigtig godt. Birgit Friis, som har afløst Stig Andreas Munch som formand, har været medlem af landsstyrelsen de seneste otte år. Så hun har haft del i de beslutninger, der er truffet i de senere år. Desuden er hun solidt forankret i Folkekirken, som Kirkens Korshær er en del af. Hun er sognepræst i Aaker sogn på Bornholm. For mig er det en naturlig ting at koble det sociale og det kirkelige engagement sammen. Når korshæren rigtig bliver foldet ud, så er det den udlevede kristendom, siger Birgit Friis. Hun mener således, at Folkekirken og korshæren er store aktiver for hinanden. Når vi laver korshærsarbejde, så er det jo kirkens diakoni i stor stil, siger hun. Mens Kirkens Korshærs er fast forankret i Folkekirken, er forholdet til den største samarbejdspartner det offentlige på en helt anden måde til diskussion. Her ser Birgit Friis det som en vigtig opgave at sikre, at Kirkens Korshær fastholder sin uafhængighed som en privat organisation. Samarbejdet med det offentlige må ikke koste korshæren dens identitet. Uafhængighed Det er en vigtig opgave at sikre, at vi ikke bliver mere afhængige af stat og kommune, end vi allerede er. Vi skal fastholde den grad af uafhængighed, vi har, siger hun. Birgit Friis understreger, at det er vigtigt, at Kirkens Korshær løser sin opgave så godt som muligt i forhold til vores målgruppe og brugere. Både stat og kommuner har et ansvar, som de skal leve op til overfor de samme brugere. Derfor er det naturligt at samarbejde om opgaven. Men det er også vigtigt, at Kirkens Korshær har så meget indflydelse, at vi ikke giver køb på vores ideer og gode holdninger. Og det koster mere og mere at stå fast. Kommunerne har strammet skruen i forhold til samarbejdet med organisationer som os. De ånder os mere og mere i nakken, erkender den ny formand for Landsstyrelsen. For nogle af Kirkens Korshærs arbejdssteder er der problemer hvert efterår, når der forhandles kommunale budgetter i efteråret. Og bosteder og døgntilbud, som Kirkens Korshær tidligere har haft succes med, kan slet ikke løbe rundt. Birgit Friis har således selv været med til at lukke Iller Slot, hvor der tidligere var familiebehandling. Hjælp til dem, de andre vil kendes ved Vi rammer de mennesker, vi er der for at hjælpe, hvis vi lukker. Det er en forfærdelig ting at gøre, men når den sociale indsats tænkes så kortsigtet, har vi ikke noget valg, siger hun. De mange anbringelsessager, der går galt og ender som skandalehistorier i pressen, er et symptom på den kortsigtede tænkning. Kommunerne sparer på forebyggelsen, fordi det er for dyrt. Og siden går det galt i de mest sårbare familier. 6 korshærsbladet 01/2012

7 Angående pressen, så har julemåneden budt på en debat om fattigdom. Folk på kontanthjælp er blevet hængt ud. En anden gruppe, som heller ikke fremstilles i det bedste lys, er de østeuropæiske hjemløse. I det hele taget tager Kirkens Korshær netop imod mange af de mennesker, som resten af samfundet ikke vil kendes ved. Hvordan er det at være formand for en organisation, der hjælper mennesker, uagtet at der i værste fald ligefrem kan opstå en folkestemning mod dem? - Det gør mig ikke mindre stolt. Det er sejt at være formand for sådan en organisation, som vil stå sammen om dels at hjælpe, dels at kæmpe mod den holdning, der er fremherskende i samfundet, siger Birgit Friis. Hun mener, at mange, der taler om fattigdom, vælger at se bort fra de faktorer, der gør, at nogle mennesker må leve af kontanthjælp. Der er ikke tvivl om, at mange er blevet mere forarmede end for få år siden. Man ser flere eksempler på, at nogle børn ikke kan få de samme muligheder som flertallets børn. Og så hører man det med, at det er deres egen skyld, de kan lade være med at drikke eller lade være med en masse andet og bage brød selv, siger Birgit Friis. Noget at være stolte af Faktum er, at Kirkens Korshærs brugergruppe er blevet større, og den består af mennesker, som har fået det ringere. Der er kommet udlændinge til, og det skaber nye problemer, at der skal være plads til både dem og de danske brugere. Vi har god grund til at være stolte over det arbejde, vi gør, siger den ny formand for landsstyrelsen, Birgit Friis. Det er ikke uproblematisk, hverken for brugerne eller de frivillige eller lønnede medarbejdere, tilføjer den ny formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse. Med de udenlandske brugere er der to større grupper, som kommer i Kirkens Korshær. Der er de østeuropæiske hjemløse, som får akut hjælp i varmestuerne, og der er de mere traditionelle etniske grupper, som Kirkens Korshær har integrationsprojekter for. For eksempel kogebogen med mad fra Mellemøsten og lektielæsningen på Nørrebro. Her må jeg erkende, at det er sjældent, jeg møder mennesker, der kan udtale noget positivt om disse mennesker. Men det er, fordi det er nemmere at tage afstand fra noget, når man ikke har det inde på livet. Derfor er det vigtigt at få den dimension med, at vi skal være der for dem som kirke. Vi skal stille os til rådighed og lade dem komme ind på livet af os, siger Birgit Friis. Det gør vi i Kirkens Korshær. Og det Birgit Friis mener, at det kan Kirkens Korshær og alle, lønnede som frivillige, der har tilknytning til Kirkens Korshær, være stolte af. Hun ønsker også, at Kirkens Korshær bliver mere kendt i den brede offentlighed. Derfor har hun et godt råd til alle korshærsfolk: Gå ud og fortæl om jer selv og jeres arbejde. Vi skal være stolte af vores rygmærker, og det kan vi roligt være. Vi har meget at være stolte af, siger hun. PSN 7

8 Tema Rumænere i Danmark Rumænien et EU-land Fattigdom og ulighed præger EU s agterlanterne baggrund: Rumænien er et socialt underudviklet land. Det er en af grundene til, at mange fattige rumænere tager til Danmark for at finde et job. Et hvilket som helst job! Det kan ende galt som for de seks rumænske statsborgere, fem mænd og en kvinde i alderen år, der ifølge Lokalvisen.dk i sommeren 2011 blev tilbageholdt i Helsingør af et rengøringsfirma under kummerlige og nærmest slavelignende forhold med en udendørs grill som køkken og utilstrækkelige sanitære forhold. Eller det kan gå dem, som det går mange: De kommer til at leve af at samle flasker. I modsætning til et andet EU-land, Grækenland, præsterer Rumænien ellers en eksemplarisk budgetmæssig disciplin. En økonomisk redningspakke til 27 milliarder dollars, som blev aftalt med Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og EU i 2008 indebar blandt andet 25 procents nedskæringer i de offentlige lønninger, en stigning i momsen fra 19 til 24 procent og massefyringer af offentlig ansatte. Arbejdsløshed og ulighed Arbejdsløsheden i Rumænien har svinget omkring de syv procent de seneste år. Det er især svært at være ung i Rumænien. Ungdomsarbejdsløsheden er på 20 procent. For unge mellem 19 og 23 år er arbejdsløsheden vokset fra ca. 33 procent i til 63 procent i Dertil kommer, at kun 45 procent af kvinderne i Rumænien er udearbejdende. Rumænien har været et EU-land siden januar Forud for optagelsen har der været omfattende ændringer i hele det rumænske samfund, hvor både landbrugsjord og industri gradvist er blevet privatiseret. Minearbejderne, som under Ceauscescu var de højest betalte i Rumænien, er blevet fyret. Minerne er lukkede. Landbruget er ikke for alvor kommet op at stå. Så selv om Rumænien faktisk har et godt klima, god landbrugsjord og mange råstoffer, har alt dette medvirket til at skabe store forskelle mellem land og by. Uligheden er vokset. Beboerne i landdistrikterne er blevet fattigere, også i perioden mellem 2001 og 2008, hvor der ellers var en betydelig økonomisk vækst. Det hænger også sammen med, at mens landbruget beskæftigede ca. 40 procent af arbejdsstyrken i 2000, gjaldt det kun procent i Efter en EU målestok er fattigdommen i Rumænien ganske enkelt ekstrem. Og uligheden er uhyggelig. Forskel på land og by Der er tæt pakket med biler i det indre Bukarest. Rigtig mange af bilerne er store og dyre. Mercedes, Audi, BMW og det er ikke de små modeller, det er Mercedes E klasse, Audi 6 og 8 og BMW 5 modeller eller eksklusive firehjulstrukne biler. Imens kører landsbybeboerne på hullede og dårligt vedligeholdte veje brænde tilbage fra skoven på hestetrukne køretøjer. 44 procent af Rumæniens befolkning bor i landsbyerne, og her er der som hovedregel hverken kloakeret eller indlagt rindende vand i de almindelige beboelser. Børnedødeligheden er således også 50 procent højere i landdistrikterne end i byerne. Hvad børnedødeligheden angår, er Rumænien i særklasse langt bagefter de øvrige EU-lande. Børnedødeligheden er 143 procent højere end gennemsnittet i EU. Rumæniens bruttonationalprodukt er steget fra 40 milliarder dollars i 2001 til 204 milliarder dollars i Den gennemsnitlige levestandard er mere end fordoblet i samme periode rumænerne var 2,6 gange så rige i 2008 som i Men gennemsnittet dækker altså over en afgrundsdyb forskel på rig og fattig, som styrkes af, at de rige rumænere ikke betaler så meget i skat. Indtil 2005 betalte man skat efter et progressivt system, hvor mennesker med høje indtægter betaler en højere procentdel i indkomstskat end folk med lave indtægter ligesom i Danmark. Men en skattereform i 2005 indførte en flad skat, hvor alle betaler 16 procent i indkomstskat målene i Rumænien Uligheden fører faktisk til, at FN s opgørelse over Rumæniens opfyldelse af FN s milleniumudviklingsmål, de såkaldte 2015 mål, mere ligner en rapport fra et udviklingsland end fra et EU-land. Rumænien har opfyldt mål nummer 1, halvering af fattigdom og sult, nummer 5, at mindske mødredødeligheden med en femtedel, og nummer 6, bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Det anses for sandsynligt, at Rumænien vil lykkes med, at opfylde mål nummer 8, at øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse (det vil sige, at Rumænien yder udviklingsbistand til andre lande). Angående opfyldelsen af mål nummer 2, at opnå grundskoleuddannelse til alle, mål nummer 4, at mindske børnedødeligheden med to tredjedele, og mål nummer 7, at sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø, anses det for realistisk, at Rumænien kan nå målene, hvis der gøres en særlig indsats. Angående opfyldelsen af mål nummer 3, øget ligestilling mellem kvinder og mænd, får Rumænien en sur Smiley fra FN med anmærkningen off track. Det ses også i det politi- 8 korshærsbladet 01/2012

9 Køretøjerne i Rumænien viser den store forskel, der er på rig og fattig. ske liv, hvor kun 10 procent af medlemmerne i parlamentet er kvinder. FN s og den rumænske regerings fælles rapport er mere uddybende. Her understreges det, at selv om fattigdom og sult er halveret, så er fattigdom udbredt i Rumænien. FN-målet er nået, fordi det måles i et perspektiv, hvor den absolutte fattigdom svarer til at leve for under 1,25 dollars om dagen. Menneskelig udvikling FN s Udviklingsprogram, UNDP, laver hvert år et Human Development Index. Det er en liste over den sociale udvikling i 187 lande. Listen tager højde for både indkomst, sundhed, uddannelse og andre faktorer, som kan give mennesker et godt liv. Rumænien indtager plads nummer 50 på listen. For kredsen af EU-lande er det en absolut bundplacering, ni pladser efter Portugal, som ligger nummer 41. Det placerer Rumænien mellem Cuba (51) og Palau (49). Norge ligger nummer et, Den Demokratiske Republik Congo er på sidstepladsen som nummer 187. I modsætning til Danmark har Rumænien dog forbedret sin placering på listen. Danmark er faldet fra plads nummer 11 i 2001 til plads nummer 16 i 2011, mens Rumænien faktisk har taget et pænt hop fra plads nummer 72 til den aktuelle plads nr. 50. Kilder: UNDP, Human Development Report BBC Country Profile Romania, The United Nations and Government of Romania: Millennium Development Goals Romania FN s hjemmeside om 2015 målene. UNICEF Romania Country Profile. U.S. Department of State: Background Note, Romania. PSN 9

10 Tema Rumænere i Danmark Gennem de sidste 20 år er al social udvikling i Rumænien blevet finansieret med midler fra private. Det kan være private organisationer, det kan være udenlandske regeringer, fortæller Mihail Brinzea. Social udvikling finansieres af private Der er næsten ingen hjælp at hente for fattige i Rumænien INTERVIEW: Spildevandet løber i grøften. Der er ikke gravet nogen kloak. Nogle huse har elektricitet. Men der mangler rindende vand. Husene er små og familierne store. Der kan godt bo 8-9 personer i et værelse. Sådan er der i landsbyen Glod. Der bor 1800 indbyggere, som alle er romaer, fordelt på 540 familier. 300 personer lever af socialhjælp, som er på ca. 222 kroner om måneden. Det er måske ikke så underligt, at de lokale landsbybeboere har en forventning om, at når der kommer udlændinge på besøg, så kan det være, de får noget. At der kommer udvikling til deres landsby. De har ingen tillid til, at regeringen eller de lokale myndigheder bidrager med noget som helst til udviklingen i landsbyen. Det har de heller ingen grund til at have. Gennem de sidste 20 år er al social udvikling i Rumænien blevet finansieret med midler fra private. Det kan være private organisationer, det kan være udenlandske regeringer, fortæller Mihail Brinzea. Han arbejder som afdelingskoordinator for den kirkelige organisation AIDRom, som er en diakonal organisation, der udfører socialt arbejde i Rumænien på vegne af fem kirker, heriblandt den ortodokse kirke, som de fleste rumænere hører til, og den evangelisk-lutherske kirke. Fokus på rettigheder AIDRom fokuserer i stigende grad på rettigheder. Blandt andet retten til sundhed og skolegang. I bestræbelserne på at blive medlemmer af EU, har den rumænske regering ratificeret de internationale traktater om menneskerettigheder og gennemført en lovgivning, der skulle bringe Rumænien på niveau med de andre lande i EU. Men AIDRom og andre organisationer, der arbejder for at hjælpe socialt udsatte, er i tvivl om, hvorvidt Rumænien egentlig i praksis var klar til at træde ind i den europæiske union. Regeringen kan ikke engang leve op til egne målsætninger om skoleuddannelse og sundhed. 10 korshærsbladet 01/2012

11 Rumænien er det fattigste land i EU. Der er ikke uddannede skolelærere til at undervise uden for storbyerne, så selv om regeringen officielt opretholder, at der er otte års skolepligt, så er børnene på landet ikke sikret deres ret til uddannelse. Skolelærere kan de ikke skaffe. I stedet er der uuddannede vikarer uden forudsætninger for at undervise, siger Mihail Brinzea. Det samme gælder sundhedsvæsenet. Retten til sundhed overholdes ikke. Især ikke på landet, og især ikke for kvinder og børn. Hospitaler og sundhedsklinkker i landområderne er simpelthen blevet lukket, fortæller han. Under Ceauscescu måtte kirkerne slet ikke udføre socialt arbejde. Også dengang var problemerne massive, fattigdommen var udbredt, intet fungerede. Da Rumænien åbnede sig mod Vesteuropa kom kirkerne til at spille en central rolle i den sociale udvikling. Passiv regering Båret frem af budskabet om næstekærlighed og med støtte fra de vestlige lande, tog det kirkelige sociale arbejde fart. AIDRom modtog blandt andet støtte fra den danske regering, som blev kanaliseret gennem partneren, Folkekirkens Nødhjælp, som også bidrog med indsamlede midler. Også den danske organisation Mission Øst var aktiv. Efter at Rumænien er kommet med i EU, kan landet ikke længere komme ind under statsligt finansierede støtteordninger fra de vesteuropæiske lande. I stedet har Rumænien fået adgang til EU-fonde. Men EU-midlerne distribueres via staten. Det siger alt om den rumænske regerings passivitet, at landet kun modtager fire procent af de midler, der er allokeret til Rumænien fra EU. Det er en generel holdning i NGO-miljøet, at den offentlige støtte er dikteret af politik og netværk. Ikke af sociale behov. I befolkningen er der generelt stor mistro til systemet. De fleste opfatter det på den måde, at det var Ceauscescu s håndlangere og medskyldige, som tog magten og fordelte goderne blandt sig. Det kan godt være, at der er demokratiske valg. Men den fattige rumæner føler ikke, han eller hun har noget valg. De ringe muligheder og den store arbejdsløshed får rumænere til at udnytte muligheden for med deres arbejdskraft frit at bevæge sig i EU. Millioner af rumænere er rejst til udlandet. 1,2 millioner mennesker skønnes at arbejde i Italien, i Spanien også i Portugal, Frankrig og Storbritannien bor der mange rumænere. Migration Folk rejser først og fremmest fra Rumænien, fordi de ikke kan finde arbejde. Og hvis man arbejder som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, kan man tjene ti gange så meget i andre EU-lande som her, siger Mihail Brinzea. Sværindustrien er kollapset. Minerne er lukkede. Der er 11

12 Tema Rumænere i Danmark ingen arbejdspladser og ingen muligheder for at forsørge familien. Derfor rejser mange til andre lande for at kunne forsørge familien. Værst er det med de mange, der rejser for at finde et job, og som heller aldrig vil kunne finde et arbejde i Rumænien. De kan ikke finde arbejde blandt andet, fordi de er analfabeter, tilføjer han. Når AIDRom fokuserer meget på rettigheder, er det fordi, regeringen var nødt til at vedtage en række love for at tilpasse sig lovgivningen i EU-landene. Det kniber bare med at gennemføre dem i praksis. Vi vil gerne fokusere på menneskerettigheder, især i Roma landsbyerne, så folk kan henvende sig til de lokale myndigheder og kræve, at der bliver investeret i lokalsamfundet. Ellers bliver de lokale myndigheder bare ved med at bruge deres sparsomme ressourcer på at male den samme skole år efter år og betale de samme firmaer, som venner og familie ejer, for at gøre det, siger Mihail Brinzea. I Roma-landsbyen er der ingen kloakering. Indtægtsgivende virksomhed Han mener, at hvis folk kender deres rettigheder, vil det løse nogle problemer. Men det vil ikke løse alle problemer. Udover at støtte folk i at få opfyldt de rettigheder, som regeringen var nødt til at vedtage for at blive et EU-land, støtter AIDRom blandt andet også, at familier kan løfte husstandsindkomsten med lidt småhåndværk. Det siger nok en del om, hvilket niveau, vi er på, at han arbejder på at starte et projekt, som skal give familierne en øget indkomst ved at opstille bistader og udvinde honning. Det er meget simpelt, når man først har fået det lært. Med en meget lille investering kan man få en indtjening på 500 euro (3717 kroner) om måneden det bliver til 6000 Euro ( kroner) på et år. En familie kan leve for det beløb, siger Mihail Brinzea. Hvis de beregninger holder stik, vil det afgjort kunne hjælpe en del familier i landsbyen Glod, hvis de kan arbejde til en sådan biindtægt. Der er trods alt forskel på at tjene 3717 kroner på at sælge honning og på at få 222 kroner i socialhjælp. Men det vil selvfølgelig være et projekt, der er begrænset til nogle få steder, hvor AIDRom arbejder i forvejen. Og honningmarkedet har vel sin begrænsning. Men det skulle være en skidt måned, hvis det ikke lykkes at samle flasker til at sende mere end 222 kroner hjem, mens man lever på gaden i København. PSN Glem ikke datoen, når du skriver og læg altid et hår ind i brevet. Når der ikke længere følger et hår med, så er man klar over, at brevet har været åbnet. Af Hertha Müller. Tysk forfatter. Født og opvokset i Rumænien. Skiver om livet under Ceauscescu. Modtog Nobelprisen i litteratur i Fra Dyret i hjertet (Herztier), korshærsbladet 01/2012

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 I samarbejde med Kirkens Korshær, der kan fejre 100 års jubilæum

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

KIRKENS KORSHÆR. FRIVILLIGHEDSPOLITIK i Kirkens Korshær

KIRKENS KORSHÆR. FRIVILLIGHEDSPOLITIK i Kirkens Korshær KIRKENS KORSHÆR FRIVILLIGHEDSPOLITIK i Kirkens Korshær HVAD ER KIRKENS KORSHÆR? Kirkens Korshær er en frivillig, folkekirkelig landsorganisation, som har til opgave at hjælpe nødstedte mennesker. EN FRIVILLIGORGANISATION

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere