Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte"

Transkript

1 Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet

2 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

3 burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

4 INDHOLDsfortegnelse 1. INDLEDNING Danmarks udviklingspolitik Valget af Burkina Faso som programsamarbejdsland Den regionale situation Erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde 8 2. FATTIGDOM OG UDVIKLING I BURKINA FASO Erhvervsklimaet i Burkina Faso Burkina Fasos fattigdomsstrategi Overvågning og opfølgning af fattigdomsstrategien International støtte til strategien for fattigdomsbekæmpelse SAMARBEJDET MELLEM BURKINA FASO OG DANMARK Udviklingssamarbejdets overordnede målsætninger Sektorerne i udviklingssamarbejdet Indsatser uden for sektorerne 3.4 Mål og indikatorer for udviklingssamarbejdet 3.5 Koordination og samarbejdsform Forudsætninger og forpligtelser 6

5 4. UDVIKLINGSSAMARBEJDETS ELEMENTER Makroøkonomisk støtte Sektorprogrammet for landbrug og udvikling i landområderne Uddannelsessektorprogrammet Vand- og sanitetssektorprogrammet Energisektorprogrammet INDSATSER UDEN FOR LANDERAMMEN Business to Business Blandede kreditter NGO'er Personelbistand OVERVÅGNING AF UDVIKLINGSSAMARBEJDET 37 Appendiks: Sociale og økonomiske nøgletal 38 3

6 Burkina faso MALI Nouna Dédougou Bobo-Dioulasso Banfora ELFENBENSKYSTEN Tougan Djibo Ouahigouya Kaya Dori OUAGADOUGOU Diapaga Manga Léo Pô BENIN GHANA TOGO NIGER 4

7 1. INDLEDNING 1.1 Danmarks udviklingspolitik Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk udviklingspolitik. Dansk bistand er målrettet mod at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at sikre kritiske investeringer i mennesker og fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Fortsatte fremskridt på demokratiseringsområdet vil fra dansk side blive søgt understøttet. Kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø og fremme af menneskerettigheder og demokrati er vigtige hensyn for dansk bistand. Det er et fundamentalt princip at levere effektiv bistand gennem strategiske resultatorienterede indsatser med sektorprogramstøtte som det centrale omdrejningspunkt. Danmarks bilaterale bistand kanaliseres primært til en udvalgt gruppe af programsamarbejdslande, som demonstrerer vilje og evne til effektivt at fremme en langsigtet bæredygtig udvikling. De lande, som opfylder betingelserne for at modtage dansk bistand, udfordres af alvorlig fattigdom, men lever samtidig op til deres ansvar om at imødegå denne udfordring ved at formulere og iværksætte langsigtede nationale fattigdomsstrategier og stræbe efter en konsolidering af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og god regeringsførelse. Partnerskab er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde. Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver, at der etableres partnerskaber over en bred front såvel med de nationale og internationale aktører, som er involverede i formulering, iværksættelse og overvågnining af programmerne, som med modtagere af bistand og med andre aktører, som påvirkes af indsatsen regeringer, den private sektor, civilsamfundet, herunder de fattige og marginaliserede. Det er centralt for dansk udviklingspolitik, at dette samarbejde baseres på samarbejdslandets egne strategier og politikker. 5

8 Nærværende landestrategi fastlægger principperne for Danmarks udviklingssamarbejde med Burkina Faso over en fem-års periode ( ) og udgør samtidig den strategiske ramme for det langsigtede partnerskab med Burkina Faso. 1.2 Valget af Burkina Faso som programsamarbejdsland Den udbredte fattigdom i Burkina Faso er den væsentligste baggrund for det dansk-burkinske udviklingssamarbejde. Hertil kommer den burkinske regerings vilje til at gennemføre de nødvendige reformer for at øge landets økonomiske vækst, nedbringe fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling. Udviklingssamarbejdet tager afsæt i Burkina Fasos nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse. Det er endvidere målet for udviklingssamarbejdet at bidrage til konsolidering af den demokratiske udvikling og forebyggelse af interne konflikter, der kunne true stabiliteten i landet. Omkring halvdelen af den burkinske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. På trods af pæne økonomiske vækstrater de senere år er det ikke lykkedes at reducere fattigdommen for den voksende befolkning, som i 2004 havde en gennemsnitlig bruttonationalindkomst på 350 dollars. Dette hænger i høj grad sammen med en voksende befolkning og en skæv indkomstfordeling. Burkina Faso klassificeres af FN som tilhørende gruppen af de mindst udviklede lande og rangerer nummer 175 ud af 177 på UNDP's Human Development Index for Burkina Fasos beliggenhed i Afrikas Sahel-bælte, som er det økologisk mest skrøbelige område syd for Sahara, er med til at vanskeliggøre udviklingsbetingelserne. Efter en fortid med magtovertagelser gennem statskup i perioden efter uafhængigheden fra Frankrig i 1960 fik Burkina Faso i 1991 en demokratisk forfatning, og landet har gradvist set en styrkelse af en demokratisk udvikling. Indenrigspolitisk er Burkina Faso et af de mere stabile lande i en region præget af borgerkrige og områder med voksende fundamentalisme. Landet har i dag en nærmest fri presse, og befolkningens rettigheder undertrykkes generelt ikke. Præsident Compaoré giver indtryk af at ville distancere sig fra tidligere beskyldninger om indblanding i våben- og diamanthandel samt medvirken til uro i den vestafrikanske region. Under overfladen er der dog spændinger, bl.a. forårsaget af det endnu uopklarede mord på journalisten Norbert Zongo i 1998, hvilket mange opfatter som manglende vilje fra statsmagtens side til at lægge realiteterne på bordet. 6

9 I forbindelse med præsidentvalget den 13. november 2005 genopstillede og vandt Blaise Compaoré. Compaoré genopstillede på trods af at have siddet ved magten siden 1987, dog først demokratisk valgt i 1991 og siden genvalgt i En ændring af forfatningen i 2000 begrænser præsidentembedet til to på hinanden følgende perioder à fem år. Burkina Fasos Konstitutionelle Råd har imidlertid afgjort, at grundlovsændringen i 2000 ikke skal anvendes retroaktivt og således ikke var gældende ved Compaorés anden tiltrædelse i Ifølge denne opfattelse kan Compaoré også stille op ved præsidentvalget i Jurister finder ikke denne tolkning i direkte modstrid med forfatningen, men mange finder den i strid med ånden. Heroverfor står imidlertid, at den politiske opposition i Burkina Faso fremstår splittet og hidtil ikke har haft kapacitet til reelt at udfordre regeringspartiet. Det må siges, at med valgkampen i november 2005 er det første gang, at landet har haft en så alsidig valgkamp med deltagelse af i alt 13 præsidentkandidater. Hertil kommer, at der har været en nogenlunde balanceret dækning af alle partier og deres kandidater i officielle og uofficielle medier, ligesom man i pressen har set en ret livlig debat, ofte med barske udfald mod det siddende styre. Sammenfattende er der tale om en række positive tendenser, der viser, at der er en stigende politisk interesse i befolkningen, og at demokratiseringsprocessen går i den rigtige retning. Denne demokratiseringsproces forstærkes af lokalvalg til landets 351 kommuner i april Lokalvalgene udgør en central del af den fortløbende decentraliseringsproces, som medfører en gradvis overførsel af kompetencer og ressourcer til de folkevalgte lokalråd. 1.3 Den regionale situation Brændpunktet for de vestafrikanske konflikter har siden 1989 med hurtig fart skiftet fra land til land og med sig inddraget og tændt op i forskellige lokale stridspunkter. Konflikterne holder sig ikke inden for de enkelte landes grænser, men skaber urolige zoner ved grænseområder og medfører store flygtningestrømme i nabolandene. Gennem det vestafrikanske økonomiske fællesskab (ECOWAS) har en række medlemslande interveneret med henblik på at stoppe konflikter i Liberia, Sierra Leone, Guinea Bissau, Elfenbenskysten og Togo. ECOWAS har endvidere i flere tilfælde spillet en mæglerrolle. Bekæmpelsen af konflikternes grundlæggende årsager har derimod ikke været særlig markant. Uløste politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemer i regionen omfatter fjendtlighed mellem etniske og religiøse grupper (og fundamentalisme), høj befolkningsvækst, konflikt omkring fordeling af indkomsten fra diamanter, mangel på økonomiske muligheder, arbejdsløshed blandt unge, migration, svag håndhævelse af lovgivningen, kriminalitet, korruption, dårlig regeringsførelse 7

10 og mangelfuldt demokrati. Alle disse faktorer peger på en region, der forbliver sårbar over for konflikter. I konflikten i Elfenbenskysten er der en skrøbelig våbenhvile, og planlagte valg er ikke blevet gennemført; i Sierra Leone og Liberia er situationen stadig skrøbelig, og den politiske situation i Guinea-Conakry og i Togo giver anledning til bekymring. De regionale spændinger og mere eller mindre latente konflikter udgør på grund af deres regionale karakter en betydelig risiko for den fortsatte fred og udvikling i Burkina Faso. Et stort antal mennesker af burkinsk afstamning har ophold og arbejde i nabolandene, herunder omkring 3,5 millioner alene i Elfenbenskysten. Konflikter i de vestafrikanske lande har tidligere givet anledning til uro og flygtningestrømme til nabolandene. I Burkina Faso frygtes især, at krisen i Elfenbenskysten vil føre til, at et stort antal etniske burkinere vil vende tilbage til Burkina Faso, idet burkinerne (samt den ca. 1 million maliere) i Elfenbenskysten igennem de seneste 5-6 år har været genstand for forfølgelse af de ivorianske myndigheder og dermed en del af befolkningen. Et større beredskab er blevet forberedt af regeringen, men antallet af hjemvendte (ca ) har hidtil været langt mindre end ventet. De hjemvendte er ikke i særlig grad synlige, idet de som regel bliver genoptaget i familierne, og de har tilsyneladende heller ikke medført en forøget kriminalitet eller ustabilitet. Krisen er dog langt fra afsluttet, og der er fortsat store spændinger. Udviklingen følges fra dansk side, og passende indsatser vil blive identificeret, hvis situationen kræver det. Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde vil samtidig være et godt udgangspunkt for dialog med den burkinske regering om Burkina Fasos rolle i regionen. Samtidig vil Danmark gennem Afrikaprogrammet for Fred medvirke til at støtte den regionale kapacitet i bl.a. ECOWAS til at forebygge og håndtere konflikter. Burkina Faso har et udviklet sikkerhedspolitisk samarbejde med Frankrig og er vært for Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (UEMOA), der er en væsentlig regional samarbejdsorganisation, som medvirker til at skabe stabilitet i regionen. 1.4 Erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde Burkina Faso har modtaget dansk bistand siden 1973 og blev programsamarbejdsland i I 1997 blev der udarbejdet en landestrategi, som indtil nærværende landestrategi udgjorde rammen for udviklingssamarbejdet. Den overordnede målsætning for den hidtidige strategi var at forbedre de fattiges levevilkår gennem bistand til den økonomiske udvikling og ved indsatser direkte til fordel for de fattige. Programmet sigtede mod en balance mellem produktive 8

11 og sociale indsatser, så fattigdomsmålsætningen harmonerede med hensynet til den langsigtede bæredygtige udvikling. Der fokuseredes på støtte til sektorerne landbrug, energi samt vand og sanitet. Hensynet til miljøet og styrkelse af landets forvaltningsmæssige kapacitet var integreret i bistanden, ligesom kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, fremme af demokratiske værdier og udviklingen af det civile samfund var supplerende, selvstændige målsætninger. En fælles evaluering af det dansk-burkinske udviklingssamarbejde i 2001 konkluderede, at der generelt var en god sammenhæng mellem Burkina Fasos egen udviklingspolitik og den danske bistand, og at det dansk-burkinske samarbejde gjorde en positiv forskel i kampen mod fattigdom. Endvidere konkluderedes, at de valgte sektorer for indsatsen var relevante prioriteter for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, samt at en stor del af aktiviteterne var rettet mod befolkningen på landet, hvor fattigdommen var særligt udbredt. Evalueringen pegede også på svagheder i den danske indsats, herunder at modtagerne i nogle tilfælde ikke kunne anvende bistanden grundet manglende forudsætninger eller anvendelse af for avanceret teknologi, og at de tværgående hensyn (kvinder, miljø, menneskerettigheder og demokrati) ikke var tilstrækkeligt integreret i sektorprogrammerne. Med henblik på en forbedring af programmet som helhed anbefalede evalueringen, at Danmark fortsatte støtten til den burkinske regerings arbejde med at revidere nationale politikker og strategier for de enkelte sektorer; at Danmark arbejdede for klarere definitioner af de ventede mål og resultater, især med hensyn til bekæmpelse af fattigdom; og at den administrative kapacitet til at udnytte bistanden analyseredes og støttedes, især på provinsniveau. Evalueringens anbefalinger er taget i betragtning ved udarbejdelsen af nærværende landestrategi. 9

12 2. fattigdom og udvikling i burkina faso Fattigdommen og dens konsekvenser er synlig overalt i Burkina Faso. Burkina Faso har siden starten af 1990'erne gennemført et omfattende reformprogram med det formål at bekæmpe landets fattigdom gennem en markedsbaseret økonomisk udvikling med den private sektor som den væsentligste drivkraft. Reformerne, der gennemføres i samarbejde med Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og landets øvrige udviklingspartnere, har bidraget til en positiv økonomisk udvikling med en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP på over 5 pct. i perioden , men dog kun 4,6 pct. i 2004, hvilket afspejler landets store sårbarhed over for eksterne faktorer som f.eks. den usædvanlig korte regntid samt græshoppeplagen i Væksten har imidlertid ikke medført en generel reduktion af fattigdommen for den voksende befolkning. Ifølge en national fattigdomsundersøgelse levede 46 pct. af den burkinske befolkning under den nationale fattigdomsgrænse i 2004, hvilket stort set er uændret siden Den vedvarende fattigdom i Burkina Faso hænger uløseligt sammen med landets vanskelige klimatiske og økologiske forhold samt med en ringe udvikling inden for centrale områder som uddannelse og sundhed. I Burkina Faso bor langt størstedelen af de fattige i landområderne (over 90 pct.), hvor levevilkårene bestemmes af landbruget. Fattigdomsbekæmpelse er derfor overvejende et spørgsmål om at forbedre vilkårene for landbefolkningen, først og fremmest ved en styrkelse af landbruget, men også ved at fremme alternative indkomstkilder. Landbruget i Burkina Faso hviler på en hårfin økologisk balance i et barsk og tørt klima på kanten af Sahara-ørkenen, hvor den voksende befolkning lægger et vedvarende pres på landets begrænsede naturressourcer. Burkina Faso besidder ikke væsentlige råstoffer. Salg af landbrugs- 10

13 produkter udgør over 75 pct. af Burkina Fasos samlede eksport. Bomuld er den vigtigste eksportvare og udgør mere end 60 pct. af Burkina Fasos eksport, hvilket gør landet sårbart over for de svingende verdensmarkedspriser. Afhængigheden af eksterne forhold forstærkes af, at Burkina Faso ikke har direkte adgang til havet. Landet er således afhængig af en tidskrævende og fordyrende transit for udenrigshandelen. I de senere år har Burkina Faso gennemgået en stigende urbanisering, som har ført til stigende fattigdom i byområderne samt miljø- og ressourcemæssige problemer. Den burkinske befolkning havde i 2003 en forventet levealder på 46 år. Specielt børnedødeligheden i Burkina Faso er højere end gennemsnittet for de afrikanske lande, da cirka 184 ud af hver 1000 levende fødte børn dør, inden de er fyldt 5 år. Sundhedssituationen er præget af udbredelsen af hiv/aids, idet 4,2 pct. af befolkningen mellem år ifølge UNAIDS vurderes at være smittet i Uddannelsesområdet er kendetegnet ved en lav alfabetiseringsgrad. I 2004 kunne 28 pct. af den voksne burkinske befolkning læse og skrive, heraf under 20 pct. af kvinderne. Denne skæve kønsmæssige fordeling går igen på mange andre områder i det burkinske samfund. Selvom kvinderne ligestilles med mændene i lovgivningen, håndhæves dette langtfra altid i praksis. Omskæring af piger blev forbudt efter burkinsk lov 1996 og er siden faldet betydeligt. Det er dog stadig en udbredt praksis i de burkinske landområder, selvom myndighederne jævnligt retsforfølger de skyldige. 2.1 Erhvervsklimaet i Burkina Faso Den private sektor i Burkina Faso er i udvikling, men er stadig lille og primært kendetegnet ved små uformelle familieforetagender. En væsentlig del af handelsvirksomhederne ejes af bosiddende libanesere og involveringen af specielt franske virksomheder er stor. Opbygningen af et vækstskabende nationalt privat erhvervsliv står derfor højt på den udviklingspolitiske dagsorden. Der er i de seneste år igangsat væsentlige reformer for at forbedre erhvervsklimaet i Burkina Faso. Det er blevet væsentligt mindre besværligt for burkinske iværksættere at starte virksomhed op, selvom der fortsat er behov for forbedringer. Verdensbanken vurderer, at det tager i gennemsnit 135 dage at få en tilladelse til at starte en virksomhed op, samtidig med at tilladelsen koster mere end halvanden gang af en gennemsnitlig burkinsk årsindkomst. For bl.a. at forbedre denne situation har den burkinske regering i samarbejde med Verdensbanken 11

14 etableret et rådgivnings- og informationscenter, som vejleder virksomheder og entreprenører. En række bureaukratiske procedurer er samtidig under afskaffelse, og fra medio 2005 har rådgivnings- og informationscentret været ene om at forestå godkendelsen af nye virksomheder, hvorved godkendelsesprocessen forventes at blive væsentligt afkortet. De gennemsnitlige omkostninger ved registrering af privat ejendomsret målt i forhold til ejendommens værdi er relativt høje, 16,2 pct. af ejendommens værdi. Gennemsnitligt tager det ifølge Verdensbanken 107 dage og 8 forskellige procedurer at få registreret privat ejendomsret. De høje omkostninger og lange procedurer forbundet med opstart af virksomhed og registrering af privat ejendom er en potentiel kilde til misbrug og korruption. Samtidig vælger mange mindre iværksættere ikke at registrere deres virksomhed, hvilket forhindrer de nødvendige økonomiske strukturændringer samt mindsker de offentlige skatter og afgiftsindtægter. En relativt svag lovgivningsmæssig beskyttelse af investorer i Burkina Faso udgør et andet problem for udviklingen af landets private sektor. Navnlig er lovgivningen om gennemsigtighed og oplysninger om virksomheder utilstrækkelig, hvilket også fører til, at Burkina Faso kun opnår 1 point ud af 7 mulige på Verdensbankens indeks over beskyttelse af investorer. Endvidere rangerer Burkina Faso lavt i internationale undersøgelser på parametre vedrørende håndhævelse af kontrakter. Sagsgange fra en klage indgives, til en afgørelse foreligger, omfatter gennemsnitligt 41 forskellige procedurer. Mange konflikter ender i retsvæsnet, hvor sagerne typisk bliver meget bekostelige og langsommelige (458 dage i gennemsnit). 2.2 Burkina Fasos fattigdomsstrategi Den burkinske regering vedtog i 2000 den første nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse. Strategien gør rede for, hvordan Burkina Faso vil søge at opnå 2015 Målene. Fattigdomsstrategien blev revideret og opdateret i løbet af Det burkinske civilsamfund, den private sektor og landets internationale udviklingspartnere deltog aktivt i såvel udarbejdelsen som revisionen af fattigdomsstrategien. Der er udarbejdet en prioriteret handlingsplan med målsætninger og indikatorer for strategiens gennemførelse for perioden Denne vil blive fulgt op med en revideret handlingsplan med prioriteter for perioden Den nuværende fattigdomsstrategi gælder helt til

15 Nedenstående tabel illustrerer sammenhængen mellem centrale 2015 Målsætninger, situationen i Burkina Faso og indikatorer i handlingsplanen for fattigdomsstrategiens gennemførelse i perioden Det bemærkes, at flere af tallene er baseret på usikker statistik. Tabel 1. Mål og indikatorer for fattigdomsbekæmpelse i Burkina Faso Status i Burkina Faso Handlingsplan Målsætning Fattigdom Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 46% (2004) 43,3% i % i 2015 Halvere den andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen mellem 1990 og 2015 Uddannelse 56,84% i 2004, heraf 50,95% for piger 63,08% i 2007, heraf 57,95% for piger Grundskoleuddannelse Grundskoleuddannelse til alle i 2015 Sundhed Dødelighed for børn under 5 år (pr børn) ,7 70 ud af 1000 levendefødte børn i 2015 Reducere med 2/3 mellem 1990 og 2015 Hiv/aids 4,2%. i 2003 (iht. UNAIDS) 1,5% i 2006 Stoppe spredningen og vende den aktuelle stigende tendens 13

16 Miljø/bæredygtighed Rent drikkevand 61% (2003) Fattigdomsstrategien vil have måltal fra Halvere andelen af befolkningen uden adgang til rent drikkevand mellem 1990 og 2015 I fattigdomsstrategien opstilles fire overordnede prioritetsområder til opnåelse af 2015 Målene: Øget økonomisk vækst til gavn for de fattige. Øget social sikkerhed og adgang for fattige til sundhed, uddannelse og vand. Forbedrede muligheder for fattige til job og andre indkomstskabende aktiviteter. Fremme af god regeringsførelse. Strategien understreger, at den private sektor skal være den primære drivkraft for vækst, og at specielt vækst i landområderne er nødvendig for at reducere fattigdommen. Der opstilles et årligt gennemsnitligt vækstmål pr. indbygger på 4 pct., som planlægges opnået gennem en generel årlig økonomisk vækst på 7 pct. og en årlig befolkningstilvækst på under 3 pct. Den burkinske regering har tilsluttet sig FN's målsætning, om at 20 pct. af det nationale budget skal anvendes til sociale sektorer som sundhed og uddannelse. På uddannelsesområdet blev der, i overensstemmelse med fattigdomsstrategien, i 2001 lanceret en national 10-års plan til udvikling af basisuddannelserne. Inden for sundhedsområdet fokuseres der i fattigdomsstrategien på de fattiges adgang til sundhedsydelser. Endvidere er en reduktion i udbredelsen af hiv/aids i fokus. For så vidt angår målsætningen om at forbedre de fattiges muligheder for arbejde og andre indkomstskabende aktiviteter fokuseres på modernisering og intensivering af landbruget, øgede og diversificerede indkomster i landområderne samt øget integration af landområderne i den nationale økonomi. Fremme af god regeringsførelse, der prioriteres højt i fattigdomsstrategien, omfatter den demokratiske proces, juridiske reformer, korruptionsbekæmpelse, decentralisering, dekoncentration og styrkelse af den offentlige administration generelt. 14

17 2.3 Overvågning og opfølgning af fattigdomsstrategien Fattigdomsstrategien har siden 2000 været referencepunktet for Burkina Fasos udviklings- og reformproces, men strategien er endnu ikke fuldt institutionaliseret og integreret i de forskellige sektorpolitikker. På denne baggrund anbefalede revisionsprocessen i etableringen af et nyt system til overvågning og opfølgning af gennemførelsen af fattigdomsstrategien, herunder oprettelsen af en interministeriel komité samt tværgående arbejdsgrupper på sektor- og regionalt niveau. Systemet har nu fået en struktur, der i højere grad tilskynder til tæt og løbende dialog internt i den burkinske administration, med civilsamfundet og den private sektor samt med donorerne. Dertil kommer en styrket sektormæssig forankring, der i takt med landets decentraliseringsog dekoncentrationsproces i højere grad vil omfatte strukturer på provins- og regionalniveau. En væsentlig svaghed i gennemførelsen af Burkina Fasos fattigdomsstrategi har været en utilstrækkelig overvågning og opfølgning af målopfyldelsen. Revisionen i har forholdt sig til dette problem gennem udarbejdelsen af mere konkrete og målbare indikatorer samt taget initiativ til en styrkelse og opkvalificering af det nationale statistiske system. Der vil stadig være behov for forbedringer, ikke mindst da mange af indikatorerne fortsat er baseret på særdeles usikker statistik. Det forudses, at overvågningen af fattigdomsstrategien løbende vil blive forbedret og fattigdomsstrategiens rolle som det centrale styringsværkstøj for udviklingssamarbejdet blive cementeret. I forbindelse med revisionsprocessen blev der ligeledes taget skridt til at forbedre mekanismerne for koordination af støtten til gennemførelsen af og sammenhængen mellem fattigdomsstrategien og det burkinske statsbudget. Danmark ydede en aktiv indsats under revisionsprocessen og vil fortsat deltage aktivt og konstruktivt i dialogen relateret til fattigdomsstrategien. Danmark vil arbejde for en fortsat konsolidering af fattigdomsstrategien som omdrejningspunktet for udviklingsindsatser i Burkina Faso. Dette udmøntes konkret i, at de dansk-finansierede sektorprogrammer inden for vand, landbrug og uddannelse tager udgangspunkt i den burkinske fattigdomsstrategi, og hver især har konkrete mål, der fremmer opfyldelsen af fattigdomsstrategiens målsætninger, jfr. bl.a. tabel 3 samt afsnittene 4.2, 4.3 og International støtte til strategien for fattigdomsbekæmpelse Det årlige burkinske nationalbudget er på ca. 1 mia. dollars, hvoraf internationalt udviklingssamarbejde bidrager med omkring 80 pct. af de offentlige 15

18 investeringer. Dette illustrerer landets store afhængighed af udlandet. Den internationale bistand til Burkina Faso har i en længere årrække været stort set konstant, ca. 400 mio. dollars i gennemsnit årligt, dvs. omkring 36 dollars pr. indbygger. Vedtagelsen af strategien for fattigdomsbekæmpelse i 2000 var et første vigtigt skridt i retning af en harmonisering af den internationale bistand til Burkina Faso. Tendensen har siden været, at donorerne indretter deres støtte efter prioriteterne i fattigdomsstrategien. Samtidig ydes en stigende del af den internationale bistand som generel budgetstøtte målrettet fattigdomsstrategiens gennemførelse. Generel budgetstøtte ydes som ubundne tilskud til gennemførelsen af den burkinske regerings samlede budget for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Herved sikres et udviklingssamarbejde baseret på burkinernes egne prioriteringer. Til gengæld stiller bistandsformen store krav til effektivitet og gennemsigtighed i den burkinske budgetstyring. En væsentlig del af den generelle budgetstøtte til Burkina Faso udbetales inden for en fælles rammeaftale indgået mellem den burkinske regering og EU-Kommissionen, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Schweiz, Sverige, Tyskland, Verdensbanken og den Afrikanske Udviklingsbank (flere lande, Canada og Tyskland, forventes at ville bidrage med budgetstøtte i løbet af de kommende måneder). Udbetalinger foretages på baggrund af harmoniserede procedurer baseret på fremskridt i gennemførelsen af fattigdomsstrategien og udviklingen i centrale økonomiske indikatorer, herunder styringen af de offentlige finanser. I 2005 vurderede Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, at den generelle styring af den burkinske offentlige sektor var god, og at landets makroøkonomiske styring var tilfredsstillende. Den budgetmæssige styring er blevet væsentligt forbedret og transparent i de seneste år bl.a. som følge af vedtagelsen i 2000 af en national plan for styrket budgetstyring. Der udarbejdes finanslove og tre-årige budgetplaner, som reflekterer prioriteringerne i fattigdomsstrategien og inkluderer gældseftergivelse under HIPC (Highly Indebted Poor Countries). Burkina Faso blev som et af de første lande godkendt til HIPC-gældseftergivelse efter vedtagelsen af fattigdomsstrategien i 2000, og har i perioden opnået en gældseftergivelse på i alt ca. 2 mia. dollars. De frigivne midler har muliggjort yderligere støtte til bl.a. sundhed, uddannelse, vand og infrastruktur i landområderne. På grund af landets store sårbarhed over for eksterne forhold herunder klimatiske forhold og svingende verdensmarkedspriser er gældssituationen stadig meget sårbar. Den multilaterale gældslettelse, som blev vedtaget ved G8-topmødet i Gleneagles (juli 2005), 16

19 vil dog bidrage til en forbedring af Burkina Fasos gældssituation og sandsynligvis betyde, at gælden bliver bæredygtig. Det er dog endnu uklart, hvordan gældslettelsen konkret vil blive udmøntet. 17

20 3. SAMARBEJDET MELLEM BURKINA FASO OG DANMARK 3.1 Udviklingssamarbejdets overordnede målsætninger Det overordnede mål med det dansk-burkinske udviklingssamarbejde i er med udgangspunkt i Burkina Fasos fattigdomsstrategi at bidrage til bæredygtig social og økonomisk udvikling i Burkina Faso gennem fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Fattigdomsstrategien vil vedblive at være omdrejningspunktet for udviklingssamarbejdet. På denne baggrund, og i lyset af den generelt positive vurdering af Burkina Fasos styring af de offentlige finanser, vil der blive ydet makroøkonomisk støtte til gennemførelsen af fattigdomsstrategien i henhold til målsætningerne og budgetterne i de tilhørende tre-årige handlingsplaner. Derudover vil den danske støtte til fattigdomsstrategien blive gennemført ved at fokusere på et begrænset antal prioritetssektorer. Der vil blive tilstræbt en nogenlunde ligelig fordeling mellem støtte til produktive og sociale indsatser. Fattigdomsstrategiens fire overordnede prioritetsområder vil være udgangspunktet for udviklingssamarbejdet, som illustreret nedenfor: Fremme af økonomisk vækst til gavn for de fattige En væsentlig del af den danske støtte vil blive kanaliseret til de produktive sektorer, herunder landbrugssektoren og andre økonomiske aktører i landområderne. Målet er øget diversitet i landbrugsproduktionen baseret på bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Det vil samtidig være en prioritet at bidrage til udviklingen af Burkina Fasos økonomiske infrastruktur. 18

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Benin-Danmark Partnerskab

Benin-Danmark Partnerskab Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2008 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004 2008 Danida Udenrigsministeriet 2004 Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Bhutan-Danmark Partnerskab

Bhutan-Danmark Partnerskab Bhutan-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2003-2007 Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere