Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte"

Transkript

1 Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet

2 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

3 burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

4 INDHOLDsfortegnelse 1. INDLEDNING Danmarks udviklingspolitik Valget af Burkina Faso som programsamarbejdsland Den regionale situation Erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde 8 2. FATTIGDOM OG UDVIKLING I BURKINA FASO Erhvervsklimaet i Burkina Faso Burkina Fasos fattigdomsstrategi Overvågning og opfølgning af fattigdomsstrategien International støtte til strategien for fattigdomsbekæmpelse SAMARBEJDET MELLEM BURKINA FASO OG DANMARK Udviklingssamarbejdets overordnede målsætninger Sektorerne i udviklingssamarbejdet Indsatser uden for sektorerne 3.4 Mål og indikatorer for udviklingssamarbejdet 3.5 Koordination og samarbejdsform Forudsætninger og forpligtelser 6

5 4. UDVIKLINGSSAMARBEJDETS ELEMENTER Makroøkonomisk støtte Sektorprogrammet for landbrug og udvikling i landområderne Uddannelsessektorprogrammet Vand- og sanitetssektorprogrammet Energisektorprogrammet INDSATSER UDEN FOR LANDERAMMEN Business to Business Blandede kreditter NGO'er Personelbistand OVERVÅGNING AF UDVIKLINGSSAMARBEJDET 37 Appendiks: Sociale og økonomiske nøgletal 38 3

6 Burkina faso MALI Nouna Dédougou Bobo-Dioulasso Banfora ELFENBENSKYSTEN Tougan Djibo Ouahigouya Kaya Dori OUAGADOUGOU Diapaga Manga Léo Pô BENIN GHANA TOGO NIGER 4

7 1. INDLEDNING 1.1 Danmarks udviklingspolitik Fattigdomsbekæmpelse er den overordnede målsætning for dansk udviklingspolitik. Dansk bistand er målrettet mod at hjælpe fattige befolkningsgrupper ved at sikre kritiske investeringer i mennesker og fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret økonomisk vækst. Fortsatte fremskridt på demokratiseringsområdet vil fra dansk side blive søgt understøttet. Kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, et bæredygtigt miljø og fremme af menneskerettigheder og demokrati er vigtige hensyn for dansk bistand. Det er et fundamentalt princip at levere effektiv bistand gennem strategiske resultatorienterede indsatser med sektorprogramstøtte som det centrale omdrejningspunkt. Danmarks bilaterale bistand kanaliseres primært til en udvalgt gruppe af programsamarbejdslande, som demonstrerer vilje og evne til effektivt at fremme en langsigtet bæredygtig udvikling. De lande, som opfylder betingelserne for at modtage dansk bistand, udfordres af alvorlig fattigdom, men lever samtidig op til deres ansvar om at imødegå denne udfordring ved at formulere og iværksætte langsigtede nationale fattigdomsstrategier og stræbe efter en konsolidering af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og god regeringsførelse. Partnerskab er en hjørnesten i Danmarks udviklingssamarbejde. Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver, at der etableres partnerskaber over en bred front såvel med de nationale og internationale aktører, som er involverede i formulering, iværksættelse og overvågnining af programmerne, som med modtagere af bistand og med andre aktører, som påvirkes af indsatsen regeringer, den private sektor, civilsamfundet, herunder de fattige og marginaliserede. Det er centralt for dansk udviklingspolitik, at dette samarbejde baseres på samarbejdslandets egne strategier og politikker. 5

8 Nærværende landestrategi fastlægger principperne for Danmarks udviklingssamarbejde med Burkina Faso over en fem-års periode ( ) og udgør samtidig den strategiske ramme for det langsigtede partnerskab med Burkina Faso. 1.2 Valget af Burkina Faso som programsamarbejdsland Den udbredte fattigdom i Burkina Faso er den væsentligste baggrund for det dansk-burkinske udviklingssamarbejde. Hertil kommer den burkinske regerings vilje til at gennemføre de nødvendige reformer for at øge landets økonomiske vækst, nedbringe fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling. Udviklingssamarbejdet tager afsæt i Burkina Fasos nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse. Det er endvidere målet for udviklingssamarbejdet at bidrage til konsolidering af den demokratiske udvikling og forebyggelse af interne konflikter, der kunne true stabiliteten i landet. Omkring halvdelen af den burkinske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. På trods af pæne økonomiske vækstrater de senere år er det ikke lykkedes at reducere fattigdommen for den voksende befolkning, som i 2004 havde en gennemsnitlig bruttonationalindkomst på 350 dollars. Dette hænger i høj grad sammen med en voksende befolkning og en skæv indkomstfordeling. Burkina Faso klassificeres af FN som tilhørende gruppen af de mindst udviklede lande og rangerer nummer 175 ud af 177 på UNDP's Human Development Index for Burkina Fasos beliggenhed i Afrikas Sahel-bælte, som er det økologisk mest skrøbelige område syd for Sahara, er med til at vanskeliggøre udviklingsbetingelserne. Efter en fortid med magtovertagelser gennem statskup i perioden efter uafhængigheden fra Frankrig i 1960 fik Burkina Faso i 1991 en demokratisk forfatning, og landet har gradvist set en styrkelse af en demokratisk udvikling. Indenrigspolitisk er Burkina Faso et af de mere stabile lande i en region præget af borgerkrige og områder med voksende fundamentalisme. Landet har i dag en nærmest fri presse, og befolkningens rettigheder undertrykkes generelt ikke. Præsident Compaoré giver indtryk af at ville distancere sig fra tidligere beskyldninger om indblanding i våben- og diamanthandel samt medvirken til uro i den vestafrikanske region. Under overfladen er der dog spændinger, bl.a. forårsaget af det endnu uopklarede mord på journalisten Norbert Zongo i 1998, hvilket mange opfatter som manglende vilje fra statsmagtens side til at lægge realiteterne på bordet. 6

9 I forbindelse med præsidentvalget den 13. november 2005 genopstillede og vandt Blaise Compaoré. Compaoré genopstillede på trods af at have siddet ved magten siden 1987, dog først demokratisk valgt i 1991 og siden genvalgt i En ændring af forfatningen i 2000 begrænser præsidentembedet til to på hinanden følgende perioder à fem år. Burkina Fasos Konstitutionelle Råd har imidlertid afgjort, at grundlovsændringen i 2000 ikke skal anvendes retroaktivt og således ikke var gældende ved Compaorés anden tiltrædelse i Ifølge denne opfattelse kan Compaoré også stille op ved præsidentvalget i Jurister finder ikke denne tolkning i direkte modstrid med forfatningen, men mange finder den i strid med ånden. Heroverfor står imidlertid, at den politiske opposition i Burkina Faso fremstår splittet og hidtil ikke har haft kapacitet til reelt at udfordre regeringspartiet. Det må siges, at med valgkampen i november 2005 er det første gang, at landet har haft en så alsidig valgkamp med deltagelse af i alt 13 præsidentkandidater. Hertil kommer, at der har været en nogenlunde balanceret dækning af alle partier og deres kandidater i officielle og uofficielle medier, ligesom man i pressen har set en ret livlig debat, ofte med barske udfald mod det siddende styre. Sammenfattende er der tale om en række positive tendenser, der viser, at der er en stigende politisk interesse i befolkningen, og at demokratiseringsprocessen går i den rigtige retning. Denne demokratiseringsproces forstærkes af lokalvalg til landets 351 kommuner i april Lokalvalgene udgør en central del af den fortløbende decentraliseringsproces, som medfører en gradvis overførsel af kompetencer og ressourcer til de folkevalgte lokalråd. 1.3 Den regionale situation Brændpunktet for de vestafrikanske konflikter har siden 1989 med hurtig fart skiftet fra land til land og med sig inddraget og tændt op i forskellige lokale stridspunkter. Konflikterne holder sig ikke inden for de enkelte landes grænser, men skaber urolige zoner ved grænseområder og medfører store flygtningestrømme i nabolandene. Gennem det vestafrikanske økonomiske fællesskab (ECOWAS) har en række medlemslande interveneret med henblik på at stoppe konflikter i Liberia, Sierra Leone, Guinea Bissau, Elfenbenskysten og Togo. ECOWAS har endvidere i flere tilfælde spillet en mæglerrolle. Bekæmpelsen af konflikternes grundlæggende årsager har derimod ikke været særlig markant. Uløste politiske, samfundsmæssige og økonomiske problemer i regionen omfatter fjendtlighed mellem etniske og religiøse grupper (og fundamentalisme), høj befolkningsvækst, konflikt omkring fordeling af indkomsten fra diamanter, mangel på økonomiske muligheder, arbejdsløshed blandt unge, migration, svag håndhævelse af lovgivningen, kriminalitet, korruption, dårlig regeringsførelse 7

10 og mangelfuldt demokrati. Alle disse faktorer peger på en region, der forbliver sårbar over for konflikter. I konflikten i Elfenbenskysten er der en skrøbelig våbenhvile, og planlagte valg er ikke blevet gennemført; i Sierra Leone og Liberia er situationen stadig skrøbelig, og den politiske situation i Guinea-Conakry og i Togo giver anledning til bekymring. De regionale spændinger og mere eller mindre latente konflikter udgør på grund af deres regionale karakter en betydelig risiko for den fortsatte fred og udvikling i Burkina Faso. Et stort antal mennesker af burkinsk afstamning har ophold og arbejde i nabolandene, herunder omkring 3,5 millioner alene i Elfenbenskysten. Konflikter i de vestafrikanske lande har tidligere givet anledning til uro og flygtningestrømme til nabolandene. I Burkina Faso frygtes især, at krisen i Elfenbenskysten vil føre til, at et stort antal etniske burkinere vil vende tilbage til Burkina Faso, idet burkinerne (samt den ca. 1 million maliere) i Elfenbenskysten igennem de seneste 5-6 år har været genstand for forfølgelse af de ivorianske myndigheder og dermed en del af befolkningen. Et større beredskab er blevet forberedt af regeringen, men antallet af hjemvendte (ca ) har hidtil været langt mindre end ventet. De hjemvendte er ikke i særlig grad synlige, idet de som regel bliver genoptaget i familierne, og de har tilsyneladende heller ikke medført en forøget kriminalitet eller ustabilitet. Krisen er dog langt fra afsluttet, og der er fortsat store spændinger. Udviklingen følges fra dansk side, og passende indsatser vil blive identificeret, hvis situationen kræver det. Det dansk-burkinske udviklingssamarbejde vil samtidig være et godt udgangspunkt for dialog med den burkinske regering om Burkina Fasos rolle i regionen. Samtidig vil Danmark gennem Afrikaprogrammet for Fred medvirke til at støtte den regionale kapacitet i bl.a. ECOWAS til at forebygge og håndtere konflikter. Burkina Faso har et udviklet sikkerhedspolitisk samarbejde med Frankrig og er vært for Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (UEMOA), der er en væsentlig regional samarbejdsorganisation, som medvirker til at skabe stabilitet i regionen. 1.4 Erfaringer fra det hidtidige udviklingssamarbejde Burkina Faso har modtaget dansk bistand siden 1973 og blev programsamarbejdsland i I 1997 blev der udarbejdet en landestrategi, som indtil nærværende landestrategi udgjorde rammen for udviklingssamarbejdet. Den overordnede målsætning for den hidtidige strategi var at forbedre de fattiges levevilkår gennem bistand til den økonomiske udvikling og ved indsatser direkte til fordel for de fattige. Programmet sigtede mod en balance mellem produktive 8

11 og sociale indsatser, så fattigdomsmålsætningen harmonerede med hensynet til den langsigtede bæredygtige udvikling. Der fokuseredes på støtte til sektorerne landbrug, energi samt vand og sanitet. Hensynet til miljøet og styrkelse af landets forvaltningsmæssige kapacitet var integreret i bistanden, ligesom kvinders deltagelse i udviklingsprocessen, fremme af demokratiske værdier og udviklingen af det civile samfund var supplerende, selvstændige målsætninger. En fælles evaluering af det dansk-burkinske udviklingssamarbejde i 2001 konkluderede, at der generelt var en god sammenhæng mellem Burkina Fasos egen udviklingspolitik og den danske bistand, og at det dansk-burkinske samarbejde gjorde en positiv forskel i kampen mod fattigdom. Endvidere konkluderedes, at de valgte sektorer for indsatsen var relevante prioriteter for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, samt at en stor del af aktiviteterne var rettet mod befolkningen på landet, hvor fattigdommen var særligt udbredt. Evalueringen pegede også på svagheder i den danske indsats, herunder at modtagerne i nogle tilfælde ikke kunne anvende bistanden grundet manglende forudsætninger eller anvendelse af for avanceret teknologi, og at de tværgående hensyn (kvinder, miljø, menneskerettigheder og demokrati) ikke var tilstrækkeligt integreret i sektorprogrammerne. Med henblik på en forbedring af programmet som helhed anbefalede evalueringen, at Danmark fortsatte støtten til den burkinske regerings arbejde med at revidere nationale politikker og strategier for de enkelte sektorer; at Danmark arbejdede for klarere definitioner af de ventede mål og resultater, især med hensyn til bekæmpelse af fattigdom; og at den administrative kapacitet til at udnytte bistanden analyseredes og støttedes, især på provinsniveau. Evalueringens anbefalinger er taget i betragtning ved udarbejdelsen af nærværende landestrategi. 9

12 2. fattigdom og udvikling i burkina faso Fattigdommen og dens konsekvenser er synlig overalt i Burkina Faso. Burkina Faso har siden starten af 1990'erne gennemført et omfattende reformprogram med det formål at bekæmpe landets fattigdom gennem en markedsbaseret økonomisk udvikling med den private sektor som den væsentligste drivkraft. Reformerne, der gennemføres i samarbejde med Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og landets øvrige udviklingspartnere, har bidraget til en positiv økonomisk udvikling med en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP på over 5 pct. i perioden , men dog kun 4,6 pct. i 2004, hvilket afspejler landets store sårbarhed over for eksterne faktorer som f.eks. den usædvanlig korte regntid samt græshoppeplagen i Væksten har imidlertid ikke medført en generel reduktion af fattigdommen for den voksende befolkning. Ifølge en national fattigdomsundersøgelse levede 46 pct. af den burkinske befolkning under den nationale fattigdomsgrænse i 2004, hvilket stort set er uændret siden Den vedvarende fattigdom i Burkina Faso hænger uløseligt sammen med landets vanskelige klimatiske og økologiske forhold samt med en ringe udvikling inden for centrale områder som uddannelse og sundhed. I Burkina Faso bor langt størstedelen af de fattige i landområderne (over 90 pct.), hvor levevilkårene bestemmes af landbruget. Fattigdomsbekæmpelse er derfor overvejende et spørgsmål om at forbedre vilkårene for landbefolkningen, først og fremmest ved en styrkelse af landbruget, men også ved at fremme alternative indkomstkilder. Landbruget i Burkina Faso hviler på en hårfin økologisk balance i et barsk og tørt klima på kanten af Sahara-ørkenen, hvor den voksende befolkning lægger et vedvarende pres på landets begrænsede naturressourcer. Burkina Faso besidder ikke væsentlige råstoffer. Salg af landbrugs- 10

13 produkter udgør over 75 pct. af Burkina Fasos samlede eksport. Bomuld er den vigtigste eksportvare og udgør mere end 60 pct. af Burkina Fasos eksport, hvilket gør landet sårbart over for de svingende verdensmarkedspriser. Afhængigheden af eksterne forhold forstærkes af, at Burkina Faso ikke har direkte adgang til havet. Landet er således afhængig af en tidskrævende og fordyrende transit for udenrigshandelen. I de senere år har Burkina Faso gennemgået en stigende urbanisering, som har ført til stigende fattigdom i byområderne samt miljø- og ressourcemæssige problemer. Den burkinske befolkning havde i 2003 en forventet levealder på 46 år. Specielt børnedødeligheden i Burkina Faso er højere end gennemsnittet for de afrikanske lande, da cirka 184 ud af hver 1000 levende fødte børn dør, inden de er fyldt 5 år. Sundhedssituationen er præget af udbredelsen af hiv/aids, idet 4,2 pct. af befolkningen mellem år ifølge UNAIDS vurderes at være smittet i Uddannelsesområdet er kendetegnet ved en lav alfabetiseringsgrad. I 2004 kunne 28 pct. af den voksne burkinske befolkning læse og skrive, heraf under 20 pct. af kvinderne. Denne skæve kønsmæssige fordeling går igen på mange andre områder i det burkinske samfund. Selvom kvinderne ligestilles med mændene i lovgivningen, håndhæves dette langtfra altid i praksis. Omskæring af piger blev forbudt efter burkinsk lov 1996 og er siden faldet betydeligt. Det er dog stadig en udbredt praksis i de burkinske landområder, selvom myndighederne jævnligt retsforfølger de skyldige. 2.1 Erhvervsklimaet i Burkina Faso Den private sektor i Burkina Faso er i udvikling, men er stadig lille og primært kendetegnet ved små uformelle familieforetagender. En væsentlig del af handelsvirksomhederne ejes af bosiddende libanesere og involveringen af specielt franske virksomheder er stor. Opbygningen af et vækstskabende nationalt privat erhvervsliv står derfor højt på den udviklingspolitiske dagsorden. Der er i de seneste år igangsat væsentlige reformer for at forbedre erhvervsklimaet i Burkina Faso. Det er blevet væsentligt mindre besværligt for burkinske iværksættere at starte virksomhed op, selvom der fortsat er behov for forbedringer. Verdensbanken vurderer, at det tager i gennemsnit 135 dage at få en tilladelse til at starte en virksomhed op, samtidig med at tilladelsen koster mere end halvanden gang af en gennemsnitlig burkinsk årsindkomst. For bl.a. at forbedre denne situation har den burkinske regering i samarbejde med Verdensbanken 11

14 etableret et rådgivnings- og informationscenter, som vejleder virksomheder og entreprenører. En række bureaukratiske procedurer er samtidig under afskaffelse, og fra medio 2005 har rådgivnings- og informationscentret været ene om at forestå godkendelsen af nye virksomheder, hvorved godkendelsesprocessen forventes at blive væsentligt afkortet. De gennemsnitlige omkostninger ved registrering af privat ejendomsret målt i forhold til ejendommens værdi er relativt høje, 16,2 pct. af ejendommens værdi. Gennemsnitligt tager det ifølge Verdensbanken 107 dage og 8 forskellige procedurer at få registreret privat ejendomsret. De høje omkostninger og lange procedurer forbundet med opstart af virksomhed og registrering af privat ejendom er en potentiel kilde til misbrug og korruption. Samtidig vælger mange mindre iværksættere ikke at registrere deres virksomhed, hvilket forhindrer de nødvendige økonomiske strukturændringer samt mindsker de offentlige skatter og afgiftsindtægter. En relativt svag lovgivningsmæssig beskyttelse af investorer i Burkina Faso udgør et andet problem for udviklingen af landets private sektor. Navnlig er lovgivningen om gennemsigtighed og oplysninger om virksomheder utilstrækkelig, hvilket også fører til, at Burkina Faso kun opnår 1 point ud af 7 mulige på Verdensbankens indeks over beskyttelse af investorer. Endvidere rangerer Burkina Faso lavt i internationale undersøgelser på parametre vedrørende håndhævelse af kontrakter. Sagsgange fra en klage indgives, til en afgørelse foreligger, omfatter gennemsnitligt 41 forskellige procedurer. Mange konflikter ender i retsvæsnet, hvor sagerne typisk bliver meget bekostelige og langsommelige (458 dage i gennemsnit). 2.2 Burkina Fasos fattigdomsstrategi Den burkinske regering vedtog i 2000 den første nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse. Strategien gør rede for, hvordan Burkina Faso vil søge at opnå 2015 Målene. Fattigdomsstrategien blev revideret og opdateret i løbet af Det burkinske civilsamfund, den private sektor og landets internationale udviklingspartnere deltog aktivt i såvel udarbejdelsen som revisionen af fattigdomsstrategien. Der er udarbejdet en prioriteret handlingsplan med målsætninger og indikatorer for strategiens gennemførelse for perioden Denne vil blive fulgt op med en revideret handlingsplan med prioriteter for perioden Den nuværende fattigdomsstrategi gælder helt til

15 Nedenstående tabel illustrerer sammenhængen mellem centrale 2015 Målsætninger, situationen i Burkina Faso og indikatorer i handlingsplanen for fattigdomsstrategiens gennemførelse i perioden Det bemærkes, at flere af tallene er baseret på usikker statistik. Tabel 1. Mål og indikatorer for fattigdomsbekæmpelse i Burkina Faso Status i Burkina Faso Handlingsplan Målsætning Fattigdom Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 46% (2004) 43,3% i % i 2015 Halvere den andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen mellem 1990 og 2015 Uddannelse 56,84% i 2004, heraf 50,95% for piger 63,08% i 2007, heraf 57,95% for piger Grundskoleuddannelse Grundskoleuddannelse til alle i 2015 Sundhed Dødelighed for børn under 5 år (pr børn) ,7 70 ud af 1000 levendefødte børn i 2015 Reducere med 2/3 mellem 1990 og 2015 Hiv/aids 4,2%. i 2003 (iht. UNAIDS) 1,5% i 2006 Stoppe spredningen og vende den aktuelle stigende tendens 13

16 Miljø/bæredygtighed Rent drikkevand 61% (2003) Fattigdomsstrategien vil have måltal fra Halvere andelen af befolkningen uden adgang til rent drikkevand mellem 1990 og 2015 I fattigdomsstrategien opstilles fire overordnede prioritetsområder til opnåelse af 2015 Målene: Øget økonomisk vækst til gavn for de fattige. Øget social sikkerhed og adgang for fattige til sundhed, uddannelse og vand. Forbedrede muligheder for fattige til job og andre indkomstskabende aktiviteter. Fremme af god regeringsførelse. Strategien understreger, at den private sektor skal være den primære drivkraft for vækst, og at specielt vækst i landområderne er nødvendig for at reducere fattigdommen. Der opstilles et årligt gennemsnitligt vækstmål pr. indbygger på 4 pct., som planlægges opnået gennem en generel årlig økonomisk vækst på 7 pct. og en årlig befolkningstilvækst på under 3 pct. Den burkinske regering har tilsluttet sig FN's målsætning, om at 20 pct. af det nationale budget skal anvendes til sociale sektorer som sundhed og uddannelse. På uddannelsesområdet blev der, i overensstemmelse med fattigdomsstrategien, i 2001 lanceret en national 10-års plan til udvikling af basisuddannelserne. Inden for sundhedsområdet fokuseres der i fattigdomsstrategien på de fattiges adgang til sundhedsydelser. Endvidere er en reduktion i udbredelsen af hiv/aids i fokus. For så vidt angår målsætningen om at forbedre de fattiges muligheder for arbejde og andre indkomstskabende aktiviteter fokuseres på modernisering og intensivering af landbruget, øgede og diversificerede indkomster i landområderne samt øget integration af landområderne i den nationale økonomi. Fremme af god regeringsførelse, der prioriteres højt i fattigdomsstrategien, omfatter den demokratiske proces, juridiske reformer, korruptionsbekæmpelse, decentralisering, dekoncentration og styrkelse af den offentlige administration generelt. 14

17 2.3 Overvågning og opfølgning af fattigdomsstrategien Fattigdomsstrategien har siden 2000 været referencepunktet for Burkina Fasos udviklings- og reformproces, men strategien er endnu ikke fuldt institutionaliseret og integreret i de forskellige sektorpolitikker. På denne baggrund anbefalede revisionsprocessen i etableringen af et nyt system til overvågning og opfølgning af gennemførelsen af fattigdomsstrategien, herunder oprettelsen af en interministeriel komité samt tværgående arbejdsgrupper på sektor- og regionalt niveau. Systemet har nu fået en struktur, der i højere grad tilskynder til tæt og løbende dialog internt i den burkinske administration, med civilsamfundet og den private sektor samt med donorerne. Dertil kommer en styrket sektormæssig forankring, der i takt med landets decentraliseringsog dekoncentrationsproces i højere grad vil omfatte strukturer på provins- og regionalniveau. En væsentlig svaghed i gennemførelsen af Burkina Fasos fattigdomsstrategi har været en utilstrækkelig overvågning og opfølgning af målopfyldelsen. Revisionen i har forholdt sig til dette problem gennem udarbejdelsen af mere konkrete og målbare indikatorer samt taget initiativ til en styrkelse og opkvalificering af det nationale statistiske system. Der vil stadig være behov for forbedringer, ikke mindst da mange af indikatorerne fortsat er baseret på særdeles usikker statistik. Det forudses, at overvågningen af fattigdomsstrategien løbende vil blive forbedret og fattigdomsstrategiens rolle som det centrale styringsværkstøj for udviklingssamarbejdet blive cementeret. I forbindelse med revisionsprocessen blev der ligeledes taget skridt til at forbedre mekanismerne for koordination af støtten til gennemførelsen af og sammenhængen mellem fattigdomsstrategien og det burkinske statsbudget. Danmark ydede en aktiv indsats under revisionsprocessen og vil fortsat deltage aktivt og konstruktivt i dialogen relateret til fattigdomsstrategien. Danmark vil arbejde for en fortsat konsolidering af fattigdomsstrategien som omdrejningspunktet for udviklingsindsatser i Burkina Faso. Dette udmøntes konkret i, at de dansk-finansierede sektorprogrammer inden for vand, landbrug og uddannelse tager udgangspunkt i den burkinske fattigdomsstrategi, og hver især har konkrete mål, der fremmer opfyldelsen af fattigdomsstrategiens målsætninger, jfr. bl.a. tabel 3 samt afsnittene 4.2, 4.3 og International støtte til strategien for fattigdomsbekæmpelse Det årlige burkinske nationalbudget er på ca. 1 mia. dollars, hvoraf internationalt udviklingssamarbejde bidrager med omkring 80 pct. af de offentlige 15

18 investeringer. Dette illustrerer landets store afhængighed af udlandet. Den internationale bistand til Burkina Faso har i en længere årrække været stort set konstant, ca. 400 mio. dollars i gennemsnit årligt, dvs. omkring 36 dollars pr. indbygger. Vedtagelsen af strategien for fattigdomsbekæmpelse i 2000 var et første vigtigt skridt i retning af en harmonisering af den internationale bistand til Burkina Faso. Tendensen har siden været, at donorerne indretter deres støtte efter prioriteterne i fattigdomsstrategien. Samtidig ydes en stigende del af den internationale bistand som generel budgetstøtte målrettet fattigdomsstrategiens gennemførelse. Generel budgetstøtte ydes som ubundne tilskud til gennemførelsen af den burkinske regerings samlede budget for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Herved sikres et udviklingssamarbejde baseret på burkinernes egne prioriteringer. Til gengæld stiller bistandsformen store krav til effektivitet og gennemsigtighed i den burkinske budgetstyring. En væsentlig del af den generelle budgetstøtte til Burkina Faso udbetales inden for en fælles rammeaftale indgået mellem den burkinske regering og EU-Kommissionen, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Schweiz, Sverige, Tyskland, Verdensbanken og den Afrikanske Udviklingsbank (flere lande, Canada og Tyskland, forventes at ville bidrage med budgetstøtte i løbet af de kommende måneder). Udbetalinger foretages på baggrund af harmoniserede procedurer baseret på fremskridt i gennemførelsen af fattigdomsstrategien og udviklingen i centrale økonomiske indikatorer, herunder styringen af de offentlige finanser. I 2005 vurderede Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, at den generelle styring af den burkinske offentlige sektor var god, og at landets makroøkonomiske styring var tilfredsstillende. Den budgetmæssige styring er blevet væsentligt forbedret og transparent i de seneste år bl.a. som følge af vedtagelsen i 2000 af en national plan for styrket budgetstyring. Der udarbejdes finanslove og tre-årige budgetplaner, som reflekterer prioriteringerne i fattigdomsstrategien og inkluderer gældseftergivelse under HIPC (Highly Indebted Poor Countries). Burkina Faso blev som et af de første lande godkendt til HIPC-gældseftergivelse efter vedtagelsen af fattigdomsstrategien i 2000, og har i perioden opnået en gældseftergivelse på i alt ca. 2 mia. dollars. De frigivne midler har muliggjort yderligere støtte til bl.a. sundhed, uddannelse, vand og infrastruktur i landområderne. På grund af landets store sårbarhed over for eksterne forhold herunder klimatiske forhold og svingende verdensmarkedspriser er gældssituationen stadig meget sårbar. Den multilaterale gældslettelse, som blev vedtaget ved G8-topmødet i Gleneagles (juli 2005), 16

19 vil dog bidrage til en forbedring af Burkina Fasos gældssituation og sandsynligvis betyde, at gælden bliver bæredygtig. Det er dog endnu uklart, hvordan gældslettelsen konkret vil blive udmøntet. 17

20 3. SAMARBEJDET MELLEM BURKINA FASO OG DANMARK 3.1 Udviklingssamarbejdets overordnede målsætninger Det overordnede mål med det dansk-burkinske udviklingssamarbejde i er med udgangspunkt i Burkina Fasos fattigdomsstrategi at bidrage til bæredygtig social og økonomisk udvikling i Burkina Faso gennem fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst. Fattigdomsstrategien vil vedblive at være omdrejningspunktet for udviklingssamarbejdet. På denne baggrund, og i lyset af den generelt positive vurdering af Burkina Fasos styring af de offentlige finanser, vil der blive ydet makroøkonomisk støtte til gennemførelsen af fattigdomsstrategien i henhold til målsætningerne og budgetterne i de tilhørende tre-årige handlingsplaner. Derudover vil den danske støtte til fattigdomsstrategien blive gennemført ved at fokusere på et begrænset antal prioritetssektorer. Der vil blive tilstræbt en nogenlunde ligelig fordeling mellem støtte til produktive og sociale indsatser. Fattigdomsstrategiens fire overordnede prioritetsområder vil være udgangspunktet for udviklingssamarbejdet, som illustreret nedenfor: Fremme af økonomisk vækst til gavn for de fattige En væsentlig del af den danske støtte vil blive kanaliseret til de produktive sektorer, herunder landbrugssektoren og andre økonomiske aktører i landområderne. Målet er øget diversitet i landbrugsproduktionen baseret på bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Det vil samtidig være en prioritet at bidrage til udviklingen af Burkina Fasos økonomiske infrastruktur. 18

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Benin-Danmark Partnerskab

Benin-Danmark Partnerskab Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2008 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004 2008 Danida Udenrigsministeriet 2004 Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Building a Better Tomorrow

Building a Better Tomorrow Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere