RETSFORBUNDETS POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSFORBUNDETS POLITIK"

Transkript

1 RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 5 Fællesskabet 5 Den enkelte 5 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 6 Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 6 Vi skal have en demokratisk valglov 6 Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger. 7 Klarhed uden sammenblanding af interesser 7 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID Samfundets indtægter 8 Fordeling af samfundets indtægter 9 FORDELING AF SAMFUNDETS INDTÆGTER 10 FORDELING AF SAMFUNDETS INDTÆGTER 11 FORDELING AF SAMFUNDETS INDTÆGTER 13 SAMFUNDETS UDGIFTER 15 Et ansvarligt bankvæsen 15 En pengepolitik med flydende krone 16 Et frit arbejdsmarked 16 Offentlig virksomhed 17 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 18 1

2 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 20 Effektiv monopolpolitik 20 Nødvendige eneretsbevillinger 20 Et frit erhvervsliv 21 Immaterielle rettigheder 21 Et frit arbejdsmarked 22 TRAFIK, PLANLÆGNING OG OFFENTLIG VIRKSOMHED 24 MILJØPOLITIK 26 Produktionens vilkår 26 Bekæmpelse af forurening 27 Miljølov, administration og strafansvar 28 Dyreværn og produktionsmetoder 30 RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA 31 En ren og bæredygtig energipolitik 31 RETSBESKYTTELSE 33 Retsplejen 33 Civil retspleje 33 Strafferetsplejen 34 Indsats mod narkokriminalitet 35 Adoption 35 Registrering 35 EN VÆRDIG FLYGTNINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK 37 Integration 38 2

3 TRYGHED OG RESPEKT 40 Tryghedssikring 40 Børn 40 Handicappede, forsorg og revalidering 41 Misbrugsbehandling 41 Ældre 42 SUNDHED 43 UDDANNELSE OG FORSKNING 45 Balance mellem den enkelte og samfundet 45 Grundskolen 46 Ungdomsuddannelserne 47 Højere uddannelse og forskning 48 Voksenuddannelse 49 EN KULTURPOLITK I FRIHED 50 Vores elektroniske kulturarv 51 FRITID, SPORT OG IDRÆT 52 ADSKIL STAT OG KIRKE 54 GRØNLAND OG FÆRØERNE 55 EN SELVSTÆNDIG DANSK UDENRIGSPOLITIK 56 Et stærkt FN 56 Et FN for klima 57 Retfærdighed og bæredygtig udvikling for udviklingslandene 57 Den eksisterende udviklingsbistand 58 3

4 Bistand gennem FN 58 Bistand til den offentlige administration 59 Katastrofehjælp 59 Frihandel 59 EUROPAPOLITIK UDEN DANSK EU-MEDLEMSKAB 61 Det europæiske samarbejde 61 EU-medlemskabet 61 Forsvars- og sikkerhedspolitik 62 Økonomisk politik 63 Retspolitik 64 Demokrati og borgerskab 64 SIKKERHED OG FORSVAR 65 Forsvarspolitik baseret på frivillighed 65 Der skal etableres et enhedsforsvar 66 Efterretningstjenesterne skal under kontrol 66 Hjemmeværn og beredskab 67 Farvekoder Rød = Nyt afsnit Gul = Det oprindelige forslag til nyt arbejdsprogram Grøn = ændringsforslag 1 Cyklamen = ændringsforslag 2 Magenta = ændringsforslag 3 Havgrøn = ændringsforslag 4 4

5 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 1. Alle mennesker er ligeværdige. Det er grundlaget for Retsforbundets politik. 2. Ingen skal derfor kunne få fordele på bekostning af andre. 3. Målet med Retsforbundets politik er at skabe balance mellem individer; mellem individer og fællesskabet og mellem individer og naturgrundlaget. 4. Det betyder, at alle mennesker har ret til det fulde udbytte af eget arbejde, når han eller hun har betalt sin andel af de fælles udgifter. Fællesskabet 5. Alle mennesker har lige ret til naturen som grundlag for at bo og arbejde. 6. Alle mennesker har lige ret til den eksisterende viden og de kulturelle værdier. 7. Alle mennesker har fælles ejendomsret over naturgrundlagets værdi, som er betinget af naturen eller af den fælles aktivitet i samfundet. 8. Alle mennesker administrerer i fællesskab den lige ret og den fælles ejendomsret gennem demokratiske diskussioner og beslutninger. 9. Alle kan skabe frivillige fællesskaber ved at samle sig i lighed og frihed. Den enkelte 10. Alle har ret til personlig handlefrihed, hvis ikke det skader naturgrundlaget eller andres ret til handlefrihed. Det er baseret på ligeretten og den fælles ejendomsret. 11. Ansvaret En politik der hviler på disse principper og disse balancer er den eneste der vil kunne opfylde det ansvar vi alle sammen har for at sikre en verden der fortsat vil kunne give liv for de næste generationer. Retsforbundets politik er målrettet at dække nuværende sociale, økonomiske og miljømæssige behov uden at fremtidige generationers tilsvarende muligheder bringes i fare. Dermed dækker vi Brundtland-rapportens definition af bæredygtig udvikling og kalder os med stolthed Retsforbundet Danmarks bæredygtige parti. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 5

6 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 12. Et virkeligt folkestyre er kendetegnet på den måde, der bliver samarbejdet. På, at det tilstræber, at inkludere så mange borgere som muligt og på, at også mindretal behandles ordentligt. 13. I dag ser vi desværre en helt anden udvikling. Blokpolitikken blokerer for et bredt samarbejde. 14. Ekskluderende og bureaukratiske regler gør det meget vanskeligt for nye partier at stille op. De politikere, der sidder på magten vil have folkeafstemninger helt væk, så borgerne mister indflydelse og vores mindretal bliver dårligere behandlet. Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 15. Blokpolitikken skader folkestyret. Den sætter halvdelen af Folketinget uden for indflydelse og smålig partitaktik dominerer. 16. Retsforbundet vil indføre et samarbejdende folkestyre også i praksis. 17A. Derfor skal vi have en samarbejdsreform, så vi får en magistratsregering, hvor alle udvalgsberettigede partier er repræsenteret efter størrelse. 17B. Regeringen skal bestå af få, men effektive ministerier. Det er ikke muligt at være minister uden portefølje. Der kan ikke indføres juniorministre. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 18. Det gør folketingsmedlemmer og partier frie i forhold til blokpolitik og partidisciplin og giver partier og politikere mulighed for at bevare deres identitet og tillid hos vælgerne fordi de kan stemme frit og markere sig i enkeltsager helt i Grundlovens ånd, hvor folketingsmedlemmer ene og alene er bundet af deres overbevisning. 19. Folketingsmedlemmer kan maksimalt sidde i to sammenhængende perioder (uanset disses længde), hvorefter de i en fire-års periode ikke kan være valgt til et fuldtids politisk hverv, eller ansat i en lønnet stilling af deres parti. [Forslagsstillere: Lars Rindsig og Jan Møgelbjerg] 20. Det skal være ulovligt at gennemføre lovgivning uden en sober forudgående høringsperiode på mindst seks uger. Der kan kun dispenseres fra denne regel med 2/3 flertal af Folketingets medlemmer (ikke blot afgivne stemmer). [Forslagsstiller: Landsledelsen] Vi skal have en demokratisk valglov 21. Valgloven skal gøres demokratisk. Kun vælgerne skal bestemme Folketingets 6

7 sammensætning ikke en bureaukratisk og udemokratisk valglov, der kun har som formål at bevare magten hos de, der allerede har den. 22. Vi skal af med bureaukratiske og udemokratiske regler for indsamling af underskrifter for at stille op. Der skal ikke opgives CPR-nummer og blanketterne skal ikke sendes i en svikmølle mellem vælger, parti og kommune. Samtidig skal hele proceduren ændres, så man naturligt kan underskrive på internettet ved at bruge sin NemID. 23. Valglovens spærreregler erstattes af den enkle, der hedder, at stemmer til et mandat giver et mandat. 24. Hele landet skal være én valgkreds. De personlige stemmer inden for de enkelte partier afgør hvem der er valgt. [Forslagsstiller: Landsledelsen] Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger. 25. Vælgerne skal inddrages mere direkte i beslutninger. Retsforbundet ønsker flere både vejledende og besluttende folkeafstemninger. Det skal både være nationalt som kommunalt. Det sikrer, at det repræsentative demokrati altid er i harmoni med vælgerstrømninger. 26. Det er en forudsætning, at der forud gives en grundig orientering for og imod, og der er lejlighed til debat. Det offentlige må ikke agitere for det ene synspunkt. 27. Det skal være muligt for såvel f.eks. 5% af vælgerne eller 1/3 af Folketing eller kommunalbestyrelse at kræve lovforslag eller bestemmelser til folkeafstemning. 28. For at imødegå træthed i systemet indføres faste terminer for folkeafstemningerne. Klarhed uden sammenblanding af interesser 29. Der skal også indføres reformer, så der sikres størst mulig klarhed, adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt og yderligere, at vi får genindført et uafhængigt embedsmandskorpos, der f.eks. betyder, at Justitsministeriets lovkontor flyttes til Folketinget, der gennemføres offentlige høringer i udvalg eller direkte i Folketinget og folketingsmedlemmer, der bliver ministre, tager orlov fra Folketinget. 7

8 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID 30. Det økonomiske system skal være bæredygtigt og retfærdigt. Derfor tilhører alle naturog samfundsskabte værdier os alle i fællesskab, mens udbyttet af eget arbejde tilhører den enkelte. 31. Det er en forudsætning, at alle skødehavere betaler en årlig afgift, der står i forhold til jordens værdi. Det kaldes fuld grundskyld. Det kan ske på mange måder, men Retsforbundet foreslår, at der indføres en værdistigningsafgift, der med det samme bliver fulgt op af en gradvis gennemførelse af den fulde grundskyld. 32. Denne reform kan forhindre, at nogen skaffer sig arbejdsfrie indkomster eller større kreditværdighed alene ved at eje jord. Reformen vil samtidig hindre nye boligbobler og nye kriser. 33. En anden forudsætning er en skarp dansk monopollovgivning. Kun derved kan man nå frem til, at udbud og efterspørgsel kan regulere løn- og prisdannelse under frie og lige vilkår. 34. Samfundets indtægter 35. Retsforbundet er modstander af moms og skat på arbejde. Som mål har vi, at disse skatter bliver afskaffet, og mener som minimum, at de i overgangsperioden til retsstaten bør nedbringes. Retsforbundet skal derfor arbejde for at nedbringe moms og skat på arbejde (og i det hele taget den samlede skattebyrde), også ad andre veje end ved indførelse af grundskyld. [Forslagsstiller Landsledelsen] 36. I takt med, at de naturlige indtægter for samfundet kommer ind, skal skatten på arbejde nedbringes tilsvarende. Retsforbundet foreslår at det sker ved at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. [Forslagsstiller Landsledelsen] 37A. Værdien af den danske undergrund tilhører den danske stat. Alle, der vil udvinde ressourcer fra den, må søge staten om det og betale den pris, staten fastsætter. Udvindingen, forarbejdningen og salget er derimod uvedkommende for staten. 37B. Værdien af den danske undergrund tilhører det danske samfund. Alle, der vil udvinde ressourcer fra den, må søge staten om det og betale den pris, staten fastsætter. Udvindingen, forarbejdningen og salget er derimod uvedkommende for staten. [Forslagsstiller Landsledelsen] 38. Ingen kan eje naturressourcerne, derfor skal der være så store afgifter på miljøbelastende adfærd, at det aldrig kan betale sig at skubbe et miljøproblem over på samfundet. 8

9 39. Tilsvarende skal der lægges afgifter på de begrænsede fællesressourcer som fx drikkevand, olie og gas, samt radiofrekvenser og licenser. 40. Punktafgifter på øl, vin, spiritus og tobak skal bruges til at dække de offentlige udgifter, som er afledt af brugen eksempelvis til forebyggelse af misbrugsskader. 41. Afgifter på motorkøretøjer skal gå til de udgifter, samfundet har til veje, broer, trafiksikkerhed, sygehusophold for tilskadekomne i trafikken, miljøskader m.v. 42. Derudover er brugerbetaling på en række offentlige serviceydelser nødvendige. 43. I takt med, at de naturlige indtægter for samfundet kommer ind, skal skatten på arbejde nedbringes tilsvarende. Fordeling af samfundets indtægter 44A. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 45A. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46A. Det er Retsforbundet uenig i. 47A. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for ro, orden og retssikkerhed. 48A. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have fast løn som alle andre der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade alle andre overførselsindkomster og tilskud afløse af samfundsdividende. I det omfang det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som for eksempel a-kasser. 49A. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 50A. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 9

10 51A. I stedet ser vi positivt på tanken om at give alle danskere en betingelsesløs garanti for en ensartet minimumsindtægt. Dette kan opnås på flere måder; Retsforbundet har allerede for mange år siden foreslået at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. De, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat og de, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, de kunne have sparet. 52A. Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier. Det vil sige indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af ressourcer. Man kan kalde dette for samfundets overskud og sammenligne det med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder ordningen altså til aktivitet. Fordeling af samfundets indtægter 44B. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 45B. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46B. Det er Retsforbundet uenig i. 47B. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for ro, orden og retssikkerhed. 48B. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have fast løn som alle andre der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade alle andre overførselsindkomster og tilskud afløse af samfundsdividende, bakket op af en tryghedssikring for alle, der midlertidigt eller permanent er ude af stand til at forsørge sig selv. I det omfang det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som for eksempel a-kasser. 49B. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 50B. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse 10

11 særinteresser. 51B. I stedet ser vi positivt på tanken om at give alle danskere en betingelsesløs garanti for en minimumsindtægt, der er ens for alle. Dette kan opnås på flere måder; Retsforbundet ønsker at benytte en model, der virker ved at hæve bundfradraget i indkomstskatten. De, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat og de, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, de kunne have sparet. 52B. Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier. Det vil sige indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af ressourcer. Det er et beløb, der kan variere fra år til år og der er med andre ord ikke tale om et fast forsørgelsesgrundlag, men derimod et grundlag for at tage et større ansvar for sin egen tilværelse. Man vil kunne indrette sig med perioder med mere tid til børn, uddannelse eller rejser, hvis det er det, man ønsker sig, man vil kunne spare op til dårligere tider eller leve af færre arbejdstimer alt efter temperament. 53B. Man kan kalde dette for samfundets overskud og sammenligne det med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder ordningen altså til aktivitet. Samtidig vil en sådan forenkling af tilskud, overførselsindkomster og skattesystem medføre en ikke uvæsentlig besparelse i den offentlige administration, som direkte kan overføres til yderligere besparelser på indkomstskat eller moms. [Forslagsstiller: Landsledelsen] Fordeling af samfundets indtægter 44C. Retsforbundet er imod offentlig tildeling af ydelser og tilskud til forskellige grupper af medborgere. Ydelses- og tilskudssystemet er dyrt og følges af et omfattende bureaukrati. Ønsker om at undgå socialt bedrageri og misbrug af offentlig støtte fører til indviklede og ofte for borgeren eller virksomheden krænkende kontrolforanstaltninger. 45C. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46C. Dette er Retsforbundet uenig i. 47C. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 11

12 48C. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, som vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige et omfang som muligt. 49C. Retsforbundet ønsker at lade alle overførselsindkomster og tilskud afløse af en betingelsesløs basisindkomst, i form af en samfundsdividende. Samfundsdividende som negativ skat 50C. Samfundsdividenden kan indføres på flere måder. Retsforbundet har allerede for mange år siden foreslået at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. 51C. Dividenden indføres som en såkaldt "negativ skat" i form af et hævet bundfradrag, der gives alle borgere. Den, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat og den, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, som kunne være sparet. Størrelsen af dividenden og dermed fradraget skal svare til den merværdi, der er skabt i fællesskab, når først samfundets øvrige fælles udgifter er betalt. Den bør årligt ikke overstige det årlige udbytte af samfundets fælles værdier (dvs. indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af fælles naturressourcer), for at undgå at nuværende generationer lever over evne på kommende generationers bekostning. 52C. Man kan sammenligne modellen med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder samfundsdividenden til at alle bidrager til at skabe reelle værdier i samfundet. 53C. Samtidig reduceres skat på arbejde, i det omfang bundfradraget kan øges tilsvarende, finansieret af de øgede indtægter fra grundskyld og afgifter. 54C. Fællesskabet har i tilgift hertil et særligt ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder, sygdom eller arbejdsløshed. Pensioner 55C. Pensionister skal sikres et fast beløb i indkomst. I tilfælde af lavkonjunkturer skal samfundsdividenden (der her vil være lav) derfor suppleres med et offentligt finansieret tillæg der udligner den indtægtsnedgang der ellers ville være udsigt til. 56C. Det står enhver frit at oprette og tilslutte sig private pensionsordninger, der kan betales til løbende og som ved pension giver en supplerende indtægt. Sygeforsikring 57C. Alle der rammes af sygdom i kortere eller længere perioder har ret til at få deres tab af 12

13 A-kasser arbejdsindtægt kompenseret, i form af et tillæg der udligner den indtægtsnedgang der ellers ville være udsigt til. Alle arbejdssøgende forpligtes ved lov til at bidrage til en fælles sygeforsikring, der finansierer denne udbetaling af sygedagpenge. Betalingen til sygeforsikringen skal i et givet år svare til omkostningerne til udbetalinger af sygedagpenge, hvilket gør systemet selvfinansierende og skaber det stærkest mulige incitament for arbejdsssøgende og virksomheder til at skabe et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der modvirker unødigt sygefravær. 58C. Ligeledes står det alle arbejdssøgende frit at oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger imod arbejdsløshed, i form af a-kasser, der kan supplere samfundsdividenden i tilfælde af ledighed. Staten bør frigøres fra medfinansiering og dermed kontrol af sådanne private forsikringer. Uddannelsesstøtte 59C. Retsforbundet går ind for at den nuværende uddannelsesstøtte udfases og erstattes af samfundsdividenden. Studerende skal ved længere tids studier have adgang til lån på gunstige vilkår, ligesom det skal være langt lettere at spare sammen til perioder i livet med høj studieaktivitet. Kontanthjælp 60C. Kontanthjælp og øvrige socialt betingede ydelser bortfalder og erstattes af samfundsdividende. 61C. Indførelsen af Retsforbundets skattereform vil betyde, at leveomkostningerne i de større byer, i form af f.eks. boligomkostninger og priser på fødevarer, vil falde. Samfundsdividenden vil som en garanteret minimumsindtægt udgøre det sociale sikkerhedsnet, der betyder, at ingen, uanset egen indsats og sociale muligheder, vil skulle savne tag over hovedet, tøj på kroppen eller basale sunde fødevarer på bordet. I opgangstider vil denne kunne være højere end i nedgangstider. [Forslagsstiller: Morten Blaabjerg] [BEMÆRK: ændringsforslag i afsnit 338 er samhørende hermed] Fordeling af samfundets indtægter 44D. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 13

14 45D. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror, at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46D. Det er Retsforbundet uenig i. 47D. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre, sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for orden og retssikkerhed. 48D. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have en fast løn som alle andre, der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade andre overførselsindkomster og tilskud afløse af en ensartet tryghedssikring. I det omfang, det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som f.eks. a-kasser. 49D. Vi mener, at det eneste, samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre, at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder, samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 50D. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 51D. For at beskytte borgernes personlige frihed skal samfundet indrettes sådan, at så mange som muligt bliver i stand til at klare sig selv. 52D. Fællesskabet har et særligt ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder, sygdom eller arbejdsløshed. 53D. Alle, der rammes af sygdom i kortere eller længere perioder, har ret til at få deres tab af arbejdsindtægt kompenseret i form af et tillæg, der udligner den indtægtsnedgang, der ellers ville være udsigt til. Alle arbejdssøgende forpligtes ved lov til at bidrage til en fælles sygeforsikring, der finansierer denne udbetaling af sygedagpenge. Betalingen til sygesikringen skal i et givet år svare til omkostningerne til udbetaling af sygedagpenge, hvilket gør systemet selvfinansierende og skaber det stærkest mulige incitament for arbejdssøgende og virksomheder til at skabe et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der modvirker unødigt sygefravær. 54D. Ligeledes står det alle arbejdssøgende frit at oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger imod arbejdsløshed i form af a-kasser. Staten bør frigøres fra medfinansiering og dermed kontrol af sådanne private forsikringer. 55D. Kontanthjælp og øvrige socialt betingede ydelser bortfalder og erstattes af 14

15 tryghedssikringen, der sikrer de medborgere, der uanset grund ikke er i stand til at forsørge sig selv. 56D. Gennemførelsen af Retsforbundets økonomiske politik vil sikre lavere leveomkostninger og ligestilling af generationerne m.h.t. adgang til egen bolig. Det er Retsforbundets opfattelse, at provenuet af grundskylden og afgifterne på udnyttelse af naturressourcerne fuldt ud skal anvendes til nedbringelse af skatten på arbejde gennem en forhøjelse af det skattefri bundfradrag. Det vil især gavne de økonomisk svagest stillede. [Forslagsstiller: Ib Christensen] Samfundets udgifter 44E. Samfundet udgifter omfatter alle de i arbejdsprogrammet beskrevne fælles opgaver. 45E. Der skal indføres Basisindkomst som frihedsskabende og social sikring til alle borgere uden nødvendig egen indkomst. Basisindkomsten træder i stedet for de nuværende sociale ydelser fra stat til borger. 45E. Retsforbundet er imod et tilskudssamfund med en lang række af ydelsesordninger, som medfører et omfattende bureaukrati, med indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 46E. Nærmere beskrivelse af Basisindkomsten ses under afsnittet TRYGHED OG RESPEKT. [Forslagsstiller: Leo Nygaard] [BEMÆRK: ændringer vedr. afsnit samt 338 er samhørende hermed] Et ansvarligt bankvæsen 62. Den finansielle sektor udgør en væsentlig del af pengeudstedelsen i dag. Dette var tidligere en afgørende del af statens økonomiske politik og Retsforbundet finder det nødvendigt for en bæredygtig økonomisk udvikling at samfundet genvinder kontrollen med dette område. Uden en sådan kontrol vil de store udsving fra krise til overophedning og tilbage til krise kunne fortsætte med uformindsket styrke. 63. Vi vil derfor arbejde for at opdele banksektoren i fire hovedgrupper: kreditforeninger, investeringsbanker, banker og sparekasser for private, samt en internetbaseret pengeboks. Virksomhederne i de enkelte grupper skal være økonomiske adskilt fra virksomheder i andre grupper. For al långivning gælder at staten fastsætter lånegrænser i forhold til långivernes egenkapital. 64. Kreditforeninger skal som tidligere være ejet af låntagerne og udelukkende yde lån til fast ejendom indenfor fastsatte grænser. 15

16 65. Investeringsbanker yder risikobetonede lån til erhvervslivet sammen med andre services til virksomheder. 66. Banker og sparekasser kan oprettes og drives som hidtil kendt og kan have både private og mindre virksomheder som kunder. Private kunder vil kunne være dækket af en statslig indskudsgaranti., som den kendes i dag 67. Staten skal oprette en internetbaseret pengeboks, der giver private mulighed for en gebyrog rentefri lønkonto, der kan fungere som nemkonto med netbank og betalingskort. Der vil ikke være mulighed for at låne penge i pengeboksen, der ejes af samfundet, men drives af en privat virksomhed efter udbud - en model der i dag kendes fra postsystemet eboks.dk. 68. Pengeboksen er en konsekvens af, at samfundet i dag kræver at alle borgere har en NemKonto, mens det samtidig ikke synes at være muligt for bankerne at betjene kunder der kun har de basale behov uden samtidig at opkræve store gebyrer. 69. Retsforbundet afviser i øvrigt enhver tanke om at lade danske banker underlægge kontrol fra et EU-banktilsyn. Vi mener derimod at det danske Finanstilsyn skal tilføres de nødvendige midler og kvalificeret personale til at kunne holde penge- og finansinstitutterne under konstant opsyn. En pengepolitik med flydende krone 70. Nationalbanken skal være helt uafhængig af politiske interesser og politisk indflydelse. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 71. Nationalbanken skal opretholde et stabilt pengevæsen og lette omsætning og kreditgivning. 72. Der skal være fri og uhindret adgang for private til at etablere konkurrerende møntfod. [Forslagsstiller: Lars Rindsig] 73. Banken skal ikke fremme en bestemt kurs og heller ikke medvirke til udlånsloft, obligationsrationering eller en kreditpolitik, der giver særfordele til dele af erhvervslivet. 74. Pengepolitikken skal ikke sigte mod en høj indenlandsk rente. Den danske krone skal have sin reelle værdi på det internationale marked. 75. For at sikre en fri kronekurs bestemt af udbud og efterspørgsel, skal Danmark gøre sig fri af euroen. Et frit arbejdsmarked 76. Lønpolitik skal ikke være et led i den økonomiske politik. Det gælder alle indgreb i 16

17 overenskomster, herunder lønstop og generelle reguleringer i priser. 77. Retsforbundet mener, at det skal være op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte løn- og arbejdsforhold. Offentlig virksomhed 78. Hverken stat eller kommune har ret til at stifte gæld. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 79. Offentlige virksomheder skal af hensyn til samfundets funktioner have en aftale med den offentlige myndighed, der giver virksomheden retten til en bestemt aktivitet. Offentlige anlægsopgaver og større vedligeholdelsesopgaver skal udliciteres, men i betingelserne skal kvaliteten være lige så vigtig som prisen. 17

18 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 80. Boligmarkedet skal være frit for særfordele, beskatning og støtte. Det skal være frit for spekulation i skattefordele og gevinster ved de samfundsskabte og arbejdsfri værdistigninger i jorden. 81. Det kan kun ske ved at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på boliger. Det vil give et grundlag, som rimeliggør en fri, markedsbestemt fastsættelse af prisen eller lejen på en bolig. 82. Med de vilkår vil der blive bygget de boliger, som folk ønsker, og der bliver ro om udgiften til bolig. 83. Den nuværende regulering af boligmarkedet har hverken givet boliger nok eller de boliger, folk ønsker. Det har til gengæld givet en skattemæssig forskelsbehandling mellem ejere og lejere og inden for de to grupper. 84. Kun et spekulationsfrit boligmarked kan få os væk fra de tilstande. Boligen skal koste sin pris, og boligpolitik og socialpolitik skal så vidt muligt holdes adskilt. Derfor skal støtten til boligen stoppe. 85. Retsforbundet vil gennemføre en skattereform, der vil give en mere retfærdig fordeling og gøre midler frie til boligbyggeri og andre produktive investeringer. 86. Udbuddet af byggejord skal altid være så stort, at det dækker behovet. Det forhindrer, at sælger får en gevinst kun, fordi der er for lille et udbud. Kommunerne skal bruge deres ret til ekspropriation af jord til byudviklingsformål. Mulighederne skal også være tilpasset byernes behov for at udvide sig også de mindre byer skal have udviklingsmuligheder. Erstatninger ved ekspropriering skal stå i rimeligt forhold til jordens brug tillagt erstatning for ulemper og genetablering. 87. Offentlig ejet jord skal lejes ud. Jordlejen skal være fastsat under hensyn til, at ikke al jord i Danmark er under jordrenteprincippet. Retsforbundet ønsker en rammelov, som giver kommunerne ret til selv at bestemme, hvor meget byggejord, de vil anskaffe for at leje ud. 88A. Finansiering af byggeri skal kunne fastlægges gennem forhåndsbelåning. Det giver mulighed for at lægge et fast budget, før et byggeri bliver indledt. Realkreditsystemet skal give valgfrihed mellem de forskellige låneformer. Til gengæld skal realkreditsystemet ikke styre samfundsudviklingen, fx hvor folk skal bo, ved at udpege områder, hvor det ikke vil give lån og på den måde udsulte de såkaldte udkantsområder yderligere. 88B. Finansiering af byggeri skal kunne fastlægges gennem forhåndsbelåning. Det giver mulighed for at lægge et fast budget, før et byggeri bliver indledt. Realkreditsystemet skal 18

19 give valgfrihed mellem de forskellige låneformer. [Forslagsstiller: Morten Blaabjerg] 89. Det skal være muligt at optage indekslån i byggeriet især i nybyggeriet, da det vil give en lavere husleje i begyndelsen, og det mindsker gevinsten for kreditoren. Det vil i fremtiden formindske virkningerne af inflationen i byggeriet. 90. Retsforbundet ønsker ikke, at der skal være tilbagebetaling af boligmomsen. Det vil sikre nok boligbyggeri til en overkommelig pris og ligestille nuværende og kommende boligejere. 91. Der skal ske en skattemæssig ligestilling mellem ejere og lejere. 92. En skattereform og en udgiftsreform vil nedsætte spekulation i skattefordele og i jordværdistigninger. Det vil bidrage væsentligt til at give ligestilling mellem ejere og lejere. 93. Skattesystemet skal være indrettet, så det er neutralt over for folks valg af boligform. 94. Der skal ikke være en større fordel ved at sætte penge i boliger end i pengeinstitutter og erhvervsliv. 95. Ved at gennemføre Retsforbundets boligpolitik, vil huslejen stemme overens med det faktiske boligforbrug. En del opgaver vil blive lagt over til sociallovgivningen. Her kan de bedre løses. 96. Boligsikring skal være en egentlig social støtteordning for de mennesker, som ikke kan klare de nødvendige udgifter til bolig. Sociale tilskud skal gives til personer, ikke til boliger. 97. Alle skal kunne føle sig tryg i sit hjem. Retsbeskyttelsen skal leve op til det og tage rimeligt hensyn til naboer og til vedligeholdelse af lejligheden. Udstykning til ejerlejligheder skal kun kunne finde sted, hvis et betragteligt flertal af lejerne er for. 19

20 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 98. Erhvervsliv og arbejdsmarked er til for menneskets skyld. Flest mulige skal have gode vilkår, og den personlige frihed skal være så stor som muligt. Det offentlige skal forhindre, at nogen bliver udnyttet eller udbyttet. 99. Retsforbundet ønsker et frit erhvervsliv uden statslig indblanding af økonomisk art. Fri konkurrence er en betingelse for et sundt erhvervsliv. Derfor skal alt, som forhindrer den fri prisdannelse og naturlige arbejdsdeling, fjernes. En forudsætning for et frit erhvervsliv er, at den enkelte borger har fuld frihed til valg af erhverv og måde at leve på Hensynet til miljøet, klimaet og ressourcerne sætter dog ubetingede grænser for menneskets udfoldelse både på det erhvervsmæssige og det private område. Effektiv monopolpolitik 101. Forbrugere, erhvervsliv og lønmodtagere skal beskyttes mod udbytning fra alle former for monopoler uanset om de er offentlige, private, nationale eller multinationale Derfor skal alle konkurrencebegrænsende aftaler være forbudt. Monopoltilsynet skal oprettes igen, og dets indsats skal være koncentreret og intensiveret om de egentlige monopolområder Monopoltilsynet skal have praktiske muligheder for at afsløre og retsforfølge enhver, der overtræder monopolbestemmelserne Gennem åbenhed og information skal forbruger og sælger have størst mulig jævnbyrdighed i handler. Nødvendige eneretsbevillinger 105A.På nogle områder er det i det offentliges interesse at have patent. Det vil være områder som kollektiv trafik, post, telefon, radio- og TV-spredning samt forsyning af el, vand, varme og gas. 105B.På nogle områder er det nødvendigt at have offentlige monopoler. Det vil være områder som kollektiv trafik, post, telefon, radio- og TV-spredning samt forsyning af el, vand, varme og gas. Forsyningsmonopol skal gives for en bestemt periode efter åben licitation og stå under offentlig kontrol. [Forslagsstiller: Landsledelsen)] 106. Patent skal gives for en bestemt periode efter åben licitation og stå under offentlig kontrol. Vi er imod tilslutning til EU's patentdomstol fordi den vil undergrave dansk suverænitet yderligere og afgive beslutninger til et system uden parlamentarisk kontrol og et domstolsystem, som endog er uafhængig af EU-systemet, uden mulighed for appel og i 20

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK Vedtaget ved Retsforbundets ekstraordinære landsmøde 26-27. April 2014 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND.............................................. 3 Fællesskabet 3 Den enkelte

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 5 Fællesskabet 5 Den enkelte 5 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 6 Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 6 Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat

Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Skatteudvalget 2008-09 L 199 Bilag 5 Offentligt 5 Folketinget Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Kommentarer til lovforslag om revideret multimedieskat Hermed følger TEKNIQ Installatørernes

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning)

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 3 Offentligt (01) Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere