RETSFORBUNDETS POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSFORBUNDETS POLITIK"

Transkript

1 RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 5 Fællesskabet 5 Den enkelte 5 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 6 Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 6 Vi skal have en demokratisk valglov 6 Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger. 7 Klarhed uden sammenblanding af interesser 7 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID Samfundets indtægter 8 Fordeling af samfundets indtægter 9 FORDELING AF SAMFUNDETS INDTÆGTER 10 FORDELING AF SAMFUNDETS INDTÆGTER 11 FORDELING AF SAMFUNDETS INDTÆGTER 13 SAMFUNDETS UDGIFTER 15 Et ansvarligt bankvæsen 15 En pengepolitik med flydende krone 16 Et frit arbejdsmarked 16 Offentlig virksomhed 17 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 18 1

2 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 20 Effektiv monopolpolitik 20 Nødvendige eneretsbevillinger 20 Et frit erhvervsliv 21 Immaterielle rettigheder 21 Et frit arbejdsmarked 22 TRAFIK, PLANLÆGNING OG OFFENTLIG VIRKSOMHED 24 MILJØPOLITIK 26 Produktionens vilkår 26 Bekæmpelse af forurening 27 Miljølov, administration og strafansvar 28 Dyreværn og produktionsmetoder 30 RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA 31 En ren og bæredygtig energipolitik 31 RETSBESKYTTELSE 33 Retsplejen 33 Civil retspleje 33 Strafferetsplejen 34 Indsats mod narkokriminalitet 35 Adoption 35 Registrering 35 EN VÆRDIG FLYGTNINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK 37 Integration 38 2

3 TRYGHED OG RESPEKT 40 Tryghedssikring 40 Børn 40 Handicappede, forsorg og revalidering 41 Misbrugsbehandling 41 Ældre 42 SUNDHED 43 UDDANNELSE OG FORSKNING 45 Balance mellem den enkelte og samfundet 45 Grundskolen 46 Ungdomsuddannelserne 47 Højere uddannelse og forskning 48 Voksenuddannelse 49 EN KULTURPOLITK I FRIHED 50 Vores elektroniske kulturarv 51 FRITID, SPORT OG IDRÆT 52 ADSKIL STAT OG KIRKE 54 GRØNLAND OG FÆRØERNE 55 EN SELVSTÆNDIG DANSK UDENRIGSPOLITIK 56 Et stærkt FN 56 Et FN for klima 57 Retfærdighed og bæredygtig udvikling for udviklingslandene 57 Den eksisterende udviklingsbistand 58 3

4 Bistand gennem FN 58 Bistand til den offentlige administration 59 Katastrofehjælp 59 Frihandel 59 EUROPAPOLITIK UDEN DANSK EU-MEDLEMSKAB 61 Det europæiske samarbejde 61 EU-medlemskabet 61 Forsvars- og sikkerhedspolitik 62 Økonomisk politik 63 Retspolitik 64 Demokrati og borgerskab 64 SIKKERHED OG FORSVAR 65 Forsvarspolitik baseret på frivillighed 65 Der skal etableres et enhedsforsvar 66 Efterretningstjenesterne skal under kontrol 66 Hjemmeværn og beredskab 67 Farvekoder Rød = Nyt afsnit Gul = Det oprindelige forslag til nyt arbejdsprogram Grøn = ændringsforslag 1 Cyklamen = ændringsforslag 2 Magenta = ændringsforslag 3 Havgrøn = ændringsforslag 4 4

5 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 1. Alle mennesker er ligeværdige. Det er grundlaget for Retsforbundets politik. 2. Ingen skal derfor kunne få fordele på bekostning af andre. 3. Målet med Retsforbundets politik er at skabe balance mellem individer; mellem individer og fællesskabet og mellem individer og naturgrundlaget. 4. Det betyder, at alle mennesker har ret til det fulde udbytte af eget arbejde, når han eller hun har betalt sin andel af de fælles udgifter. Fællesskabet 5. Alle mennesker har lige ret til naturen som grundlag for at bo og arbejde. 6. Alle mennesker har lige ret til den eksisterende viden og de kulturelle værdier. 7. Alle mennesker har fælles ejendomsret over naturgrundlagets værdi, som er betinget af naturen eller af den fælles aktivitet i samfundet. 8. Alle mennesker administrerer i fællesskab den lige ret og den fælles ejendomsret gennem demokratiske diskussioner og beslutninger. 9. Alle kan skabe frivillige fællesskaber ved at samle sig i lighed og frihed. Den enkelte 10. Alle har ret til personlig handlefrihed, hvis ikke det skader naturgrundlaget eller andres ret til handlefrihed. Det er baseret på ligeretten og den fælles ejendomsret. 11. Ansvaret En politik der hviler på disse principper og disse balancer er den eneste der vil kunne opfylde det ansvar vi alle sammen har for at sikre en verden der fortsat vil kunne give liv for de næste generationer. Retsforbundets politik er målrettet at dække nuværende sociale, økonomiske og miljømæssige behov uden at fremtidige generationers tilsvarende muligheder bringes i fare. Dermed dækker vi Brundtland-rapportens definition af bæredygtig udvikling og kalder os med stolthed Retsforbundet Danmarks bæredygtige parti. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 5

6 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 12. Et virkeligt folkestyre er kendetegnet på den måde, der bliver samarbejdet. På, at det tilstræber, at inkludere så mange borgere som muligt og på, at også mindretal behandles ordentligt. 13. I dag ser vi desværre en helt anden udvikling. Blokpolitikken blokerer for et bredt samarbejde. 14. Ekskluderende og bureaukratiske regler gør det meget vanskeligt for nye partier at stille op. De politikere, der sidder på magten vil have folkeafstemninger helt væk, så borgerne mister indflydelse og vores mindretal bliver dårligere behandlet. Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 15. Blokpolitikken skader folkestyret. Den sætter halvdelen af Folketinget uden for indflydelse og smålig partitaktik dominerer. 16. Retsforbundet vil indføre et samarbejdende folkestyre også i praksis. 17A. Derfor skal vi have en samarbejdsreform, så vi får en magistratsregering, hvor alle udvalgsberettigede partier er repræsenteret efter størrelse. 17B. Regeringen skal bestå af få, men effektive ministerier. Det er ikke muligt at være minister uden portefølje. Der kan ikke indføres juniorministre. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 18. Det gør folketingsmedlemmer og partier frie i forhold til blokpolitik og partidisciplin og giver partier og politikere mulighed for at bevare deres identitet og tillid hos vælgerne fordi de kan stemme frit og markere sig i enkeltsager helt i Grundlovens ånd, hvor folketingsmedlemmer ene og alene er bundet af deres overbevisning. 19. Folketingsmedlemmer kan maksimalt sidde i to sammenhængende perioder (uanset disses længde), hvorefter de i en fire-års periode ikke kan være valgt til et fuldtids politisk hverv, eller ansat i en lønnet stilling af deres parti. [Forslagsstillere: Lars Rindsig og Jan Møgelbjerg] 20. Det skal være ulovligt at gennemføre lovgivning uden en sober forudgående høringsperiode på mindst seks uger. Der kan kun dispenseres fra denne regel med 2/3 flertal af Folketingets medlemmer (ikke blot afgivne stemmer). [Forslagsstiller: Landsledelsen] Vi skal have en demokratisk valglov 21. Valgloven skal gøres demokratisk. Kun vælgerne skal bestemme Folketingets 6

7 sammensætning ikke en bureaukratisk og udemokratisk valglov, der kun har som formål at bevare magten hos de, der allerede har den. 22. Vi skal af med bureaukratiske og udemokratiske regler for indsamling af underskrifter for at stille op. Der skal ikke opgives CPR-nummer og blanketterne skal ikke sendes i en svikmølle mellem vælger, parti og kommune. Samtidig skal hele proceduren ændres, så man naturligt kan underskrive på internettet ved at bruge sin NemID. 23. Valglovens spærreregler erstattes af den enkle, der hedder, at stemmer til et mandat giver et mandat. 24. Hele landet skal være én valgkreds. De personlige stemmer inden for de enkelte partier afgør hvem der er valgt. [Forslagsstiller: Landsledelsen] Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger. 25. Vælgerne skal inddrages mere direkte i beslutninger. Retsforbundet ønsker flere både vejledende og besluttende folkeafstemninger. Det skal både være nationalt som kommunalt. Det sikrer, at det repræsentative demokrati altid er i harmoni med vælgerstrømninger. 26. Det er en forudsætning, at der forud gives en grundig orientering for og imod, og der er lejlighed til debat. Det offentlige må ikke agitere for det ene synspunkt. 27. Det skal være muligt for såvel f.eks. 5% af vælgerne eller 1/3 af Folketing eller kommunalbestyrelse at kræve lovforslag eller bestemmelser til folkeafstemning. 28. For at imødegå træthed i systemet indføres faste terminer for folkeafstemningerne. Klarhed uden sammenblanding af interesser 29. Der skal også indføres reformer, så der sikres størst mulig klarhed, adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt og yderligere, at vi får genindført et uafhængigt embedsmandskorpos, der f.eks. betyder, at Justitsministeriets lovkontor flyttes til Folketinget, der gennemføres offentlige høringer i udvalg eller direkte i Folketinget og folketingsmedlemmer, der bliver ministre, tager orlov fra Folketinget. 7

8 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID 30. Det økonomiske system skal være bæredygtigt og retfærdigt. Derfor tilhører alle naturog samfundsskabte værdier os alle i fællesskab, mens udbyttet af eget arbejde tilhører den enkelte. 31. Det er en forudsætning, at alle skødehavere betaler en årlig afgift, der står i forhold til jordens værdi. Det kaldes fuld grundskyld. Det kan ske på mange måder, men Retsforbundet foreslår, at der indføres en værdistigningsafgift, der med det samme bliver fulgt op af en gradvis gennemførelse af den fulde grundskyld. 32. Denne reform kan forhindre, at nogen skaffer sig arbejdsfrie indkomster eller større kreditværdighed alene ved at eje jord. Reformen vil samtidig hindre nye boligbobler og nye kriser. 33. En anden forudsætning er en skarp dansk monopollovgivning. Kun derved kan man nå frem til, at udbud og efterspørgsel kan regulere løn- og prisdannelse under frie og lige vilkår. 34. Samfundets indtægter 35. Retsforbundet er modstander af moms og skat på arbejde. Som mål har vi, at disse skatter bliver afskaffet, og mener som minimum, at de i overgangsperioden til retsstaten bør nedbringes. Retsforbundet skal derfor arbejde for at nedbringe moms og skat på arbejde (og i det hele taget den samlede skattebyrde), også ad andre veje end ved indførelse af grundskyld. [Forslagsstiller Landsledelsen] 36. I takt med, at de naturlige indtægter for samfundet kommer ind, skal skatten på arbejde nedbringes tilsvarende. Retsforbundet foreslår at det sker ved at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. [Forslagsstiller Landsledelsen] 37A. Værdien af den danske undergrund tilhører den danske stat. Alle, der vil udvinde ressourcer fra den, må søge staten om det og betale den pris, staten fastsætter. Udvindingen, forarbejdningen og salget er derimod uvedkommende for staten. 37B. Værdien af den danske undergrund tilhører det danske samfund. Alle, der vil udvinde ressourcer fra den, må søge staten om det og betale den pris, staten fastsætter. Udvindingen, forarbejdningen og salget er derimod uvedkommende for staten. [Forslagsstiller Landsledelsen] 38. Ingen kan eje naturressourcerne, derfor skal der være så store afgifter på miljøbelastende adfærd, at det aldrig kan betale sig at skubbe et miljøproblem over på samfundet. 8

9 39. Tilsvarende skal der lægges afgifter på de begrænsede fællesressourcer som fx drikkevand, olie og gas, samt radiofrekvenser og licenser. 40. Punktafgifter på øl, vin, spiritus og tobak skal bruges til at dække de offentlige udgifter, som er afledt af brugen eksempelvis til forebyggelse af misbrugsskader. 41. Afgifter på motorkøretøjer skal gå til de udgifter, samfundet har til veje, broer, trafiksikkerhed, sygehusophold for tilskadekomne i trafikken, miljøskader m.v. 42. Derudover er brugerbetaling på en række offentlige serviceydelser nødvendige. 43. I takt med, at de naturlige indtægter for samfundet kommer ind, skal skatten på arbejde nedbringes tilsvarende. Fordeling af samfundets indtægter 44A. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 45A. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46A. Det er Retsforbundet uenig i. 47A. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for ro, orden og retssikkerhed. 48A. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have fast løn som alle andre der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade alle andre overførselsindkomster og tilskud afløse af samfundsdividende. I det omfang det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som for eksempel a-kasser. 49A. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 50A. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 9

10 51A. I stedet ser vi positivt på tanken om at give alle danskere en betingelsesløs garanti for en ensartet minimumsindtægt. Dette kan opnås på flere måder; Retsforbundet har allerede for mange år siden foreslået at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. De, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat og de, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, de kunne have sparet. 52A. Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier. Det vil sige indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af ressourcer. Man kan kalde dette for samfundets overskud og sammenligne det med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder ordningen altså til aktivitet. Fordeling af samfundets indtægter 44B. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 45B. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46B. Det er Retsforbundet uenig i. 47B. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for ro, orden og retssikkerhed. 48B. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have fast løn som alle andre der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade alle andre overførselsindkomster og tilskud afløse af samfundsdividende, bakket op af en tryghedssikring for alle, der midlertidigt eller permanent er ude af stand til at forsørge sig selv. I det omfang det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som for eksempel a-kasser. 49B. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 50B. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse 10

11 særinteresser. 51B. I stedet ser vi positivt på tanken om at give alle danskere en betingelsesløs garanti for en minimumsindtægt, der er ens for alle. Dette kan opnås på flere måder; Retsforbundet ønsker at benytte en model, der virker ved at hæve bundfradraget i indkomstskatten. De, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat og de, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, de kunne have sparet. 52B. Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier. Det vil sige indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af ressourcer. Det er et beløb, der kan variere fra år til år og der er med andre ord ikke tale om et fast forsørgelsesgrundlag, men derimod et grundlag for at tage et større ansvar for sin egen tilværelse. Man vil kunne indrette sig med perioder med mere tid til børn, uddannelse eller rejser, hvis det er det, man ønsker sig, man vil kunne spare op til dårligere tider eller leve af færre arbejdstimer alt efter temperament. 53B. Man kan kalde dette for samfundets overskud og sammenligne det med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder ordningen altså til aktivitet. Samtidig vil en sådan forenkling af tilskud, overførselsindkomster og skattesystem medføre en ikke uvæsentlig besparelse i den offentlige administration, som direkte kan overføres til yderligere besparelser på indkomstskat eller moms. [Forslagsstiller: Landsledelsen] Fordeling af samfundets indtægter 44C. Retsforbundet er imod offentlig tildeling af ydelser og tilskud til forskellige grupper af medborgere. Ydelses- og tilskudssystemet er dyrt og følges af et omfattende bureaukrati. Ønsker om at undgå socialt bedrageri og misbrug af offentlig støtte fører til indviklede og ofte for borgeren eller virksomheden krænkende kontrolforanstaltninger. 45C. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46C. Dette er Retsforbundet uenig i. 47C. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 11

12 48C. Vi mener, at det eneste samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre at det, som vi ejer i fællesskab og de muligheder samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige et omfang som muligt. 49C. Retsforbundet ønsker at lade alle overførselsindkomster og tilskud afløse af en betingelsesløs basisindkomst, i form af en samfundsdividende. Samfundsdividende som negativ skat 50C. Samfundsdividenden kan indføres på flere måder. Retsforbundet har allerede for mange år siden foreslået at hæve det skattefri bundfradrag for indkomstskatten. 51C. Dividenden indføres som en såkaldt "negativ skat" i form af et hævet bundfradrag, der gives alle borgere. Den, der tjener flere penge end fradraget, vil spare penge i skat og den, der tjener mindre skal have udbetalt det beløb, som kunne være sparet. Størrelsen af dividenden og dermed fradraget skal svare til den merværdi, der er skabt i fællesskab, når først samfundets øvrige fælles udgifter er betalt. Den bør årligt ikke overstige det årlige udbytte af samfundets fælles værdier (dvs. indtægter fra grundskyld og afgifter på udnyttelse af fælles naturressourcer), for at undgå at nuværende generationer lever over evne på kommende generationers bekostning. 52C. Man kan sammenligne modellen med udbetaling af dividende i en brugsforening. Hvis medlemmerne har været flittige til at handle i forretningen, bliver overskuddet større, og på samme måde vil et højt aktivitetsniveau i samfundet give alle borgere en højere samfundsdividende. På den måde tilskynder samfundsdividenden til at alle bidrager til at skabe reelle værdier i samfundet. 53C. Samtidig reduceres skat på arbejde, i det omfang bundfradraget kan øges tilsvarende, finansieret af de øgede indtægter fra grundskyld og afgifter. 54C. Fællesskabet har i tilgift hertil et særligt ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder, sygdom eller arbejdsløshed. Pensioner 55C. Pensionister skal sikres et fast beløb i indkomst. I tilfælde af lavkonjunkturer skal samfundsdividenden (der her vil være lav) derfor suppleres med et offentligt finansieret tillæg der udligner den indtægtsnedgang der ellers ville være udsigt til. 56C. Det står enhver frit at oprette og tilslutte sig private pensionsordninger, der kan betales til løbende og som ved pension giver en supplerende indtægt. Sygeforsikring 57C. Alle der rammes af sygdom i kortere eller længere perioder har ret til at få deres tab af 12

13 A-kasser arbejdsindtægt kompenseret, i form af et tillæg der udligner den indtægtsnedgang der ellers ville være udsigt til. Alle arbejdssøgende forpligtes ved lov til at bidrage til en fælles sygeforsikring, der finansierer denne udbetaling af sygedagpenge. Betalingen til sygeforsikringen skal i et givet år svare til omkostningerne til udbetalinger af sygedagpenge, hvilket gør systemet selvfinansierende og skaber det stærkest mulige incitament for arbejdsssøgende og virksomheder til at skabe et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der modvirker unødigt sygefravær. 58C. Ligeledes står det alle arbejdssøgende frit at oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger imod arbejdsløshed, i form af a-kasser, der kan supplere samfundsdividenden i tilfælde af ledighed. Staten bør frigøres fra medfinansiering og dermed kontrol af sådanne private forsikringer. Uddannelsesstøtte 59C. Retsforbundet går ind for at den nuværende uddannelsesstøtte udfases og erstattes af samfundsdividenden. Studerende skal ved længere tids studier have adgang til lån på gunstige vilkår, ligesom det skal være langt lettere at spare sammen til perioder i livet med høj studieaktivitet. Kontanthjælp 60C. Kontanthjælp og øvrige socialt betingede ydelser bortfalder og erstattes af samfundsdividende. 61C. Indførelsen af Retsforbundets skattereform vil betyde, at leveomkostningerne i de større byer, i form af f.eks. boligomkostninger og priser på fødevarer, vil falde. Samfundsdividenden vil som en garanteret minimumsindtægt udgøre det sociale sikkerhedsnet, der betyder, at ingen, uanset egen indsats og sociale muligheder, vil skulle savne tag over hovedet, tøj på kroppen eller basale sunde fødevarer på bordet. I opgangstider vil denne kunne være højere end i nedgangstider. [Forslagsstiller: Morten Blaabjerg] [BEMÆRK: ændringsforslag i afsnit 338 er samhørende hermed] Fordeling af samfundets indtægter 44D. Retsforbundet er som princip modstander af et tilskudssamfund med en lang række forskellige ydelser til grupper af medborgere ud fra vore forskellige interesser og valg. Tilskud beregnet af et omfattende bureaukrati og beskyttet af indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 13

14 45D. Bag mange af de eksisterende tilskud ligger en tanke om at samfundet kan regulere sig til at få den adfærd blandt borgerne, som det politiske flertal ønsker. Nogle tror, at tilskud gør det muligt at sikre ligheden og sammenhængskraften i samfundet. 46D. Det er Retsforbundet uenig i. 47D. Fællesskabet har naturligvis et ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder eller sygdom. Vi har også et ansvar for at sikre, sundhed, uddannelse og forskning, passe på miljøet og sørge for orden og retssikkerhed. 48D. Pensionister skal selvfølgelig være sikret et fast beløb i indkomst, og offentligt ansatte skal have en fast løn som alle andre, der er i arbejde. Men derudover ønsker Retsforbundet med tiden at lade andre overførselsindkomster og tilskud afløse af en ensartet tryghedssikring. I det omfang, det er ønsket, kan alle oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger, som f.eks. a-kasser. 49D. Vi mener, at det eneste, samfundet kan gøre for ligheden i samfundet, er at sikre, at det, vi ejer i fællesskab og de muligheder, samfundet tilbyder, kommer alle til gode i så lige grad som muligt. 50D. At nogle vælger den ene eller anden vej i livet kommer efter Retsforbundets opfattelse ikke samfundet ved, og vi mener derfor ikke, at der skal gives tilskud til disse særinteresser. 51D. For at beskytte borgernes personlige frihed skal samfundet indrettes sådan, at så mange som muligt bliver i stand til at klare sig selv. 52D. Fællesskabet har et særligt ansvar for de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af alder, sygdom eller arbejdsløshed. 53D. Alle, der rammes af sygdom i kortere eller længere perioder, har ret til at få deres tab af arbejdsindtægt kompenseret i form af et tillæg, der udligner den indtægtsnedgang, der ellers ville være udsigt til. Alle arbejdssøgende forpligtes ved lov til at bidrage til en fælles sygeforsikring, der finansierer denne udbetaling af sygedagpenge. Betalingen til sygesikringen skal i et givet år svare til omkostningerne til udbetaling af sygedagpenge, hvilket gør systemet selvfinansierende og skaber det stærkest mulige incitament for arbejdssøgende og virksomheder til at skabe et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der modvirker unødigt sygefravær. 54D. Ligeledes står det alle arbejdssøgende frit at oprette og tilslutte sig private forsikringsordninger imod arbejdsløshed i form af a-kasser. Staten bør frigøres fra medfinansiering og dermed kontrol af sådanne private forsikringer. 55D. Kontanthjælp og øvrige socialt betingede ydelser bortfalder og erstattes af 14

15 tryghedssikringen, der sikrer de medborgere, der uanset grund ikke er i stand til at forsørge sig selv. 56D. Gennemførelsen af Retsforbundets økonomiske politik vil sikre lavere leveomkostninger og ligestilling af generationerne m.h.t. adgang til egen bolig. Det er Retsforbundets opfattelse, at provenuet af grundskylden og afgifterne på udnyttelse af naturressourcerne fuldt ud skal anvendes til nedbringelse af skatten på arbejde gennem en forhøjelse af det skattefri bundfradrag. Det vil især gavne de økonomisk svagest stillede. [Forslagsstiller: Ib Christensen] Samfundets udgifter 44E. Samfundet udgifter omfatter alle de i arbejdsprogrammet beskrevne fælles opgaver. 45E. Der skal indføres Basisindkomst som frihedsskabende og social sikring til alle borgere uden nødvendig egen indkomst. Basisindkomsten træder i stedet for de nuværende sociale ydelser fra stat til borger. 45E. Retsforbundet er imod et tilskudssamfund med en lang række af ydelsesordninger, som medfører et omfattende bureaukrati, med indviklede og ofte grænseoverskridende kontrolforanstaltninger. 46E. Nærmere beskrivelse af Basisindkomsten ses under afsnittet TRYGHED OG RESPEKT. [Forslagsstiller: Leo Nygaard] [BEMÆRK: ændringer vedr. afsnit samt 338 er samhørende hermed] Et ansvarligt bankvæsen 62. Den finansielle sektor udgør en væsentlig del af pengeudstedelsen i dag. Dette var tidligere en afgørende del af statens økonomiske politik og Retsforbundet finder det nødvendigt for en bæredygtig økonomisk udvikling at samfundet genvinder kontrollen med dette område. Uden en sådan kontrol vil de store udsving fra krise til overophedning og tilbage til krise kunne fortsætte med uformindsket styrke. 63. Vi vil derfor arbejde for at opdele banksektoren i fire hovedgrupper: kreditforeninger, investeringsbanker, banker og sparekasser for private, samt en internetbaseret pengeboks. Virksomhederne i de enkelte grupper skal være økonomiske adskilt fra virksomheder i andre grupper. For al långivning gælder at staten fastsætter lånegrænser i forhold til långivernes egenkapital. 64. Kreditforeninger skal som tidligere være ejet af låntagerne og udelukkende yde lån til fast ejendom indenfor fastsatte grænser. 15

16 65. Investeringsbanker yder risikobetonede lån til erhvervslivet sammen med andre services til virksomheder. 66. Banker og sparekasser kan oprettes og drives som hidtil kendt og kan have både private og mindre virksomheder som kunder. Private kunder vil kunne være dækket af en statslig indskudsgaranti., som den kendes i dag 67. Staten skal oprette en internetbaseret pengeboks, der giver private mulighed for en gebyrog rentefri lønkonto, der kan fungere som nemkonto med netbank og betalingskort. Der vil ikke være mulighed for at låne penge i pengeboksen, der ejes af samfundet, men drives af en privat virksomhed efter udbud - en model der i dag kendes fra postsystemet eboks.dk. 68. Pengeboksen er en konsekvens af, at samfundet i dag kræver at alle borgere har en NemKonto, mens det samtidig ikke synes at være muligt for bankerne at betjene kunder der kun har de basale behov uden samtidig at opkræve store gebyrer. 69. Retsforbundet afviser i øvrigt enhver tanke om at lade danske banker underlægge kontrol fra et EU-banktilsyn. Vi mener derimod at det danske Finanstilsyn skal tilføres de nødvendige midler og kvalificeret personale til at kunne holde penge- og finansinstitutterne under konstant opsyn. En pengepolitik med flydende krone 70. Nationalbanken skal være helt uafhængig af politiske interesser og politisk indflydelse. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 71. Nationalbanken skal opretholde et stabilt pengevæsen og lette omsætning og kreditgivning. 72. Der skal være fri og uhindret adgang for private til at etablere konkurrerende møntfod. [Forslagsstiller: Lars Rindsig] 73. Banken skal ikke fremme en bestemt kurs og heller ikke medvirke til udlånsloft, obligationsrationering eller en kreditpolitik, der giver særfordele til dele af erhvervslivet. 74. Pengepolitikken skal ikke sigte mod en høj indenlandsk rente. Den danske krone skal have sin reelle værdi på det internationale marked. 75. For at sikre en fri kronekurs bestemt af udbud og efterspørgsel, skal Danmark gøre sig fri af euroen. Et frit arbejdsmarked 76. Lønpolitik skal ikke være et led i den økonomiske politik. Det gælder alle indgreb i 16

17 overenskomster, herunder lønstop og generelle reguleringer i priser. 77. Retsforbundet mener, at det skal være op til arbejdsmarkedets parter at fastsætte løn- og arbejdsforhold. Offentlig virksomhed 78. Hverken stat eller kommune har ret til at stifte gæld. [Forslagsstiller: Landsledelsen] 79. Offentlige virksomheder skal af hensyn til samfundets funktioner have en aftale med den offentlige myndighed, der giver virksomheden retten til en bestemt aktivitet. Offentlige anlægsopgaver og større vedligeholdelsesopgaver skal udliciteres, men i betingelserne skal kvaliteten være lige så vigtig som prisen. 17

18 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 80. Boligmarkedet skal være frit for særfordele, beskatning og støtte. Det skal være frit for spekulation i skattefordele og gevinster ved de samfundsskabte og arbejdsfri værdistigninger i jorden. 81. Det kan kun ske ved at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på boliger. Det vil give et grundlag, som rimeliggør en fri, markedsbestemt fastsættelse af prisen eller lejen på en bolig. 82. Med de vilkår vil der blive bygget de boliger, som folk ønsker, og der bliver ro om udgiften til bolig. 83. Den nuværende regulering af boligmarkedet har hverken givet boliger nok eller de boliger, folk ønsker. Det har til gengæld givet en skattemæssig forskelsbehandling mellem ejere og lejere og inden for de to grupper. 84. Kun et spekulationsfrit boligmarked kan få os væk fra de tilstande. Boligen skal koste sin pris, og boligpolitik og socialpolitik skal så vidt muligt holdes adskilt. Derfor skal støtten til boligen stoppe. 85. Retsforbundet vil gennemføre en skattereform, der vil give en mere retfærdig fordeling og gøre midler frie til boligbyggeri og andre produktive investeringer. 86. Udbuddet af byggejord skal altid være så stort, at det dækker behovet. Det forhindrer, at sælger får en gevinst kun, fordi der er for lille et udbud. Kommunerne skal bruge deres ret til ekspropriation af jord til byudviklingsformål. Mulighederne skal også være tilpasset byernes behov for at udvide sig også de mindre byer skal have udviklingsmuligheder. Erstatninger ved ekspropriering skal stå i rimeligt forhold til jordens brug tillagt erstatning for ulemper og genetablering. 87. Offentlig ejet jord skal lejes ud. Jordlejen skal være fastsat under hensyn til, at ikke al jord i Danmark er under jordrenteprincippet. Retsforbundet ønsker en rammelov, som giver kommunerne ret til selv at bestemme, hvor meget byggejord, de vil anskaffe for at leje ud. 88A. Finansiering af byggeri skal kunne fastlægges gennem forhåndsbelåning. Det giver mulighed for at lægge et fast budget, før et byggeri bliver indledt. Realkreditsystemet skal give valgfrihed mellem de forskellige låneformer. Til gengæld skal realkreditsystemet ikke styre samfundsudviklingen, fx hvor folk skal bo, ved at udpege områder, hvor det ikke vil give lån og på den måde udsulte de såkaldte udkantsområder yderligere. 88B. Finansiering af byggeri skal kunne fastlægges gennem forhåndsbelåning. Det giver mulighed for at lægge et fast budget, før et byggeri bliver indledt. Realkreditsystemet skal 18

19 give valgfrihed mellem de forskellige låneformer. [Forslagsstiller: Morten Blaabjerg] 89. Det skal være muligt at optage indekslån i byggeriet især i nybyggeriet, da det vil give en lavere husleje i begyndelsen, og det mindsker gevinsten for kreditoren. Det vil i fremtiden formindske virkningerne af inflationen i byggeriet. 90. Retsforbundet ønsker ikke, at der skal være tilbagebetaling af boligmomsen. Det vil sikre nok boligbyggeri til en overkommelig pris og ligestille nuværende og kommende boligejere. 91. Der skal ske en skattemæssig ligestilling mellem ejere og lejere. 92. En skattereform og en udgiftsreform vil nedsætte spekulation i skattefordele og i jordværdistigninger. Det vil bidrage væsentligt til at give ligestilling mellem ejere og lejere. 93. Skattesystemet skal være indrettet, så det er neutralt over for folks valg af boligform. 94. Der skal ikke være en større fordel ved at sætte penge i boliger end i pengeinstitutter og erhvervsliv. 95. Ved at gennemføre Retsforbundets boligpolitik, vil huslejen stemme overens med det faktiske boligforbrug. En del opgaver vil blive lagt over til sociallovgivningen. Her kan de bedre løses. 96. Boligsikring skal være en egentlig social støtteordning for de mennesker, som ikke kan klare de nødvendige udgifter til bolig. Sociale tilskud skal gives til personer, ikke til boliger. 97. Alle skal kunne føle sig tryg i sit hjem. Retsbeskyttelsen skal leve op til det og tage rimeligt hensyn til naboer og til vedligeholdelse af lejligheden. Udstykning til ejerlejligheder skal kun kunne finde sted, hvis et betragteligt flertal af lejerne er for. 19

20 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 98. Erhvervsliv og arbejdsmarked er til for menneskets skyld. Flest mulige skal have gode vilkår, og den personlige frihed skal være så stor som muligt. Det offentlige skal forhindre, at nogen bliver udnyttet eller udbyttet. 99. Retsforbundet ønsker et frit erhvervsliv uden statslig indblanding af økonomisk art. Fri konkurrence er en betingelse for et sundt erhvervsliv. Derfor skal alt, som forhindrer den fri prisdannelse og naturlige arbejdsdeling, fjernes. En forudsætning for et frit erhvervsliv er, at den enkelte borger har fuld frihed til valg af erhverv og måde at leve på Hensynet til miljøet, klimaet og ressourcerne sætter dog ubetingede grænser for menneskets udfoldelse både på det erhvervsmæssige og det private område. Effektiv monopolpolitik 101. Forbrugere, erhvervsliv og lønmodtagere skal beskyttes mod udbytning fra alle former for monopoler uanset om de er offentlige, private, nationale eller multinationale Derfor skal alle konkurrencebegrænsende aftaler være forbudt. Monopoltilsynet skal oprettes igen, og dets indsats skal være koncentreret og intensiveret om de egentlige monopolområder Monopoltilsynet skal have praktiske muligheder for at afsløre og retsforfølge enhver, der overtræder monopolbestemmelserne Gennem åbenhed og information skal forbruger og sælger have størst mulig jævnbyrdighed i handler. Nødvendige eneretsbevillinger 105A.På nogle områder er det i det offentliges interesse at have patent. Det vil være områder som kollektiv trafik, post, telefon, radio- og TV-spredning samt forsyning af el, vand, varme og gas. 105B.På nogle områder er det nødvendigt at have offentlige monopoler. Det vil være områder som kollektiv trafik, post, telefon, radio- og TV-spredning samt forsyning af el, vand, varme og gas. Forsyningsmonopol skal gives for en bestemt periode efter åben licitation og stå under offentlig kontrol. [Forslagsstiller: Landsledelsen)] 106. Patent skal gives for en bestemt periode efter åben licitation og stå under offentlig kontrol. Vi er imod tilslutning til EU's patentdomstol fordi den vil undergrave dansk suverænitet yderligere og afgive beslutninger til et system uden parlamentarisk kontrol og et domstolsystem, som endog er uafhængig af EU-systemet, uden mulighed for appel og i 20

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK Vedtaget ved Retsforbundets ekstraordinære landsmøde 26-27. April 2014 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND.............................................. 3 Fællesskabet 3 Den enkelte

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 5 Fællesskabet 5 Den enkelte 5 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 6 Et samarbejdende Folketing. Opgør med blokpolitikken 6 Direkte demokrati. Flere folkeafstemninger.

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK Vedtaget ved Retsforbundets ordinære landsmøde 5. september 2015 PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 3 Fællesskabet 3 Den enkelte 3 Ansvaret for fremtiden 3 DEMOKRATISER FOLKESTYRET

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND... 3 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID... 4 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED... 6 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV... 8 TRAFIK, PLANLÆGNING

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

RETSFORBUNDETS POLITIK

RETSFORBUNDETS POLITIK RETSFORBUNDETS POLITIK PRINCIPPER FOR ET HELT ANDET SAMFUND 2 DEMOKRATISER FOLKESTYRET 3 EN BÆREDYGTIG ØKONOMISK FREMTID 4 ET SPEKULATIONSFRIT BOLIGMARKED 6 ET FRIT ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSLIV 8 TRAFIK,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse Arbejdstagers navn og adresse Oplyses ved henvendelse Beslutningsdato Personnummer Du tilbydes ansættelse hos Navn Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx. Djøf har udfordret partierne på holdningen til et udvalg af Djøfs mærkesager Uddannelse Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Nyhedsbrev. Selskabsret

Nyhedsbrev. Selskabsret Nyhedsbrev Selskabsret 10.10.2014 FORSLAG TIL LOV OM MEDARBEJDERINVESTERINGS- SELSKABER 13.10.2014 I forlængelse af vores nyhedsbrev af 14. august 2014 har erhvervs- og vækstministeren nu fremsat et forslag

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Model for en ny alderspension. Maj 2015

Model for en ny alderspension. Maj 2015 Model for en ny alderspension Maj 2015 Behovet for en alderspensionsreform Det politiske mål er at skabe en alderspension, der er både socialt og økonomisk bæredygtig Det stigende antal ældre udfordrer

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere