Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Transkript

1 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

2 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab som bygherre/driftsoperatør/ejer Metroselskabet, Sund & Bælt Sønderborg-Kliplev, Rigsarkivet Det offentlige som regulator Land- og havvindmøller Det private som bygherre Private kontorbygninger

3 Nye muligheder: Offentlig-Private partnerskaber (OPP) Offentlig myndighed Definerer opgaven Modtager ydelsen Betaler en på forhånd aftalt pris Private entreprenører/operatører Designer Opfører Vedligeholder Står for driften OPP Institutionelle investorer Leverer kapital, der kan bindes i en lang periode Deltager i forretningsrisikoen Forventer afkast over obligationsrenten

4 Samling af ansvaret mindsker risikoen for fejl Offentlig bygherre OPP-organisering D P A D&V D P A D&V Offentlig bestiller Offentlig bestiller Grænseflader med risiko for fejlkommunikation og manglende ansvar D P A D&V Design Projektering Anlæg Drift og vedligehold

5 OPP potentielle fordele for kommune eller region Partnerskab med professionelle private aktører Adgang til stordriftsfordele Samtænkning af drift, anlæg og vedligeholdelse i designfasen Kontraktmæssig sikring af kvalitet Højere kvalitet af anlæg og bygninger og bedre vedligeholdelse Vedligeholdelse fjernes fra politiske budgetforhandlinger Evaluering af danske OPP-projekter Andel af projekter med positive resultater for ordregivende myndighed Totaløkonomisk optimering Højere kvalitet i byggeriet Gennemført til aftalt pris Projektet var en succes 69 pct. 75 pct. 88 pct. 100 pct. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012)

6 Hvilke typer OPP/infrastruktur investerer vi i? Forsyningsvirksomhed Drift og vedligeholdelse af produktionsog transmissionsanlæg til produktion og distribution af blandt andet el, gas og vand Case: Langtidskontrakter med stabil betaling for at stille kapacitet til rådighed Vedvarende energi Etablering af nye samt køb af eksisterende sol og vindmølleanlæg Case: Langtidskontrakter med regulerede afregningspriser

7 Hvilke typer OPP/infrastruktur investerer vi i? Social infrastruktur Drift og vedligeholdelse af skoler, hospitaler mv. Langtidskontrakter med det offentlige Case: Stabile løbende udbetalinger garanteret af staten Transportinfrastruktur Broer, veje, havne, lufthavne, parkeringsanlæg mv. Case: Indtægter drevet af stabil forbrugerefterspørgsel og begrænset konkurrence

8 Case 1: Karolinska Universitetssjukhuset, Stockholm Første svenske OPP-hospital m 2 Aftale på plads i Færdigbygget i Drift til 2040 PensionDanmark investeret via engelsk infrastrukturfond Innisfree Samlet investering på 12 mia. kr. PensionDanmark: I alt 100 mio. kr. Skanska/ Innisfree Stockholm Läns Landsting OPP Pensionskapital Stockholm Läns Landsting

9 Case 2: Udlån til University College Hospital i London Opført som et OPP-samarbejde University College Hospital 665 sengepladser patienter årligt Opført af privat konsortium, som står for drift og vedligeholdelse af ejendomme Udlejet på 32-årige lejekontrakt til det offentlige Høj sikkerhed for tilbagebetaling Lån der afdrages over 25 år Sikkerhed i ejendom, bankkonti, kontrakter med det offentlige Attraktiv rente Løbende rente, som ligger godt 3 pct. over danske statsobligationer

10 OPP hvorfor nu? Stat, regioner og kommuner Behov for renovering af nedslidt infrastruktur Behov for investering i stor skala i trafik og energi Loft for det offentliges gældssætning (Finanspagt, Sydeuropa) Private entreprenører/operatører Kompetencerne er til stede Behov for vækst gennem stabile langsigtskontrakter med det offentlige OPP Institutionelle investorer Efterspørgsel efter infrastrukturaktiver Kapacitet til at binde store midler i illikvide projekter

11 Hvor ser vi muligheder i Danmark? Udbygningen af vedvarende energi Modernisering af trafikal infrastruktur Renovering og udbygning af miljøinfrastruktur Modernisering af social infrastruktur Store erhvervspolitiske synergieffekter Intelligent offentlig efterspørgsel skaber forudsætninger for de nødvendige nye danske vækstindustrier

12 Tøbrud i forhold til danske OPP-projekter? Kilde: Børsen den 20. september 2013

13 Krav til OPP/offentlige infrastrukturprojekter Stabilt og forudsigeligt afkast Lav efterspørgselsrisiko og lav korrelation med konjunkturcyklen Langsigtet investering (+20 år) Ingen / ubetydelig konstruktionsrisiko Begrænset risiko i afsætningspris (fx elpriser) Begrænset politisk risiko Samarbejde med erfarne aktører (konstruktør/operatør) Fælles interesser Fx gennem en betydelig ejerandel i investeringens varighed Ingen eller begrænset gearing Dækkende SRI politik

14 Flere måder at være økonomisk involveret som investor Tilgængelighedsbetaling Fast betaling for at gøre en ydelse tilgængelig (fx opførslen af en vej) Performancebaseret betaling Betaling efter ydelsens kvalitet (fx overholdelse af krav til fremkommelighed) Skyggebetaling Betaling baseret på brug af ydelsen (fx trafik på en vej) Brugerbetaling Leverandøren modtager betaling direkte fra brugerne af ydelsen (fx bompenge)

15 Hvad koster det? Sammensætning af afkastkrav Kilde: Eldrup & Schütze (2013): Organisering og finansiering af offentlige infrastrukturprojekter

16 Hvad er OPP ikke? Ikke dyr lånefacilitet Hvis lånefinansiering foretrækkes: Kommunekredit Men hvis: deling af risici, udnyttelse af spidskompetencer hos private operatører og bundling af design, byggeri, drift og vedligehold giver bedre totaløkonomi: OPP Ikke traditionel udbudsmodel men partnerskab