undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Transkript

1 Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund blev anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner i stedet for i plejefamilier, end øvrige anbragte børn og unge. Projektets formål var, at hverve plejefamilier, der er rustet til at modtage børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk - både plejefamilier med dansk baggrund og familier med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor har Servicestyrelsen igangsat en række initiativer, der samlet skal bidrage til, at der hverves flere plejefamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Som led i dette projekt indgår en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner i Danmark, som blev udsendt i henholdsvis juni 2009 og i juli Spørgeskemaerne er tilsendt Servicestyrelsens kontaktpersoner i kommunerne og er primært besvaret af familieplejekonsulenter, men også bl.a. af afdelingsledere og socialrådgivere. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at tegne et billede af, hvordan landets kommuner arbejder med anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden er formålet at vurdere, hvorvidt der i perioden har været en ændring i kommunernes praksis på området, f.eks. i forhold til valg af anbringelsessted for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I denne rapport præsenteres opgørelser foretaget på baggrund af de kvantitative undersøgelser omhandlende kommunernes hvervning og støtte til plejefamilier med børn af anden etnisk baggrund end dansk. Rapporten beskriver opgørelser over kommunernes besvarelser fra undersøgelsen i Desuden sammenlignes besvarelserne fra 2009 og 2010 for enkelte variable, med fokus på den ændring, der har været i perioden. Der foretages sammenligninger for de 43 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet i både 2009 og I alt har 74 ud af 98 kommuner besvaret et spørgeskema i 2009 og 54 ud af 98 i 2010, hvilket giver svarprocenter på henholdsvis 76 og 55 %. En svarprocent på 76 % anses for tilfredsstillende, mens en svarprocent på 55 % ligger under ønsket niveau. Ved gennemførslen af undersøgelsen i 2010 er der udsendt to påmindelser, hvor kommunerne er blevet opfordret til at besvare spørgeskemaet. Resultaterne i dette notat baserer sig udelukkende på de kommuner, som har besvaret skemaet og refererer ikke til alle landets kommuner. Ligeledes refererer beskrivelsen af ændringen fra 2009 til 2010 udelukkende til de 43 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet begge år og beskriver ikke en ændring i alle landets kommuner. De oplysninger, der efterspørges i spørgeskemaet, er ofte ikke umiddelbart tilgængelige for den enkelte medarbejder i kommunen, og vil typisk kræve indhentning af oplysningerne fra flere forskellige afdelinger og/eller funktioner i den enkelte kommune. Desuden kan afgrænsningen af hvilke børn og unge, der i 1

2 undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Besvarelserne vil derfor i nogle tilfælde bero på et skøn foretaget af respondenten. 2

3 1. Kommunernes praksis omkring anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk Kommunerne er i undersøgelsen blevet spurgt, hvor mange børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, de vurderer, var anbragt uden for hjemmet på undersøgelsestidspunktet. I 2010 svarer 18 % af kommunerne, at de ingen anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk har. 36 % af kommunerne vurderer, at de har mellem 1 og 5 anbragte, 24 % af kommunerne vurderer at have mellem 6 og 10 anbragte og 22 % af kommunerne vurderer at have flere end 10 anbragte børn og unge med anden etniskbaggrund end dansk. Kommunen, med flest anbragte, vurderer at have 29 anbragte børn og unge med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk. (Figur 1) Figur 1. Antal anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, , n: 51 Antallet af anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk afhænger delvist af kommunestørrelse. 72 % af de små kommuner (under indbyggere) angiver at have mellem 0 og 5 anbragte og modsat angiver 82 % af de mellemstore kommuner (mellem og indbyggere) at have over 5 anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk 1. 1 Ingen store kommuner med over indbyggere har angivet antallet af anbragte i undersøgelsen 3

4 Ved sammenligning af besvarelserne fra de 40 kommuner der har besvaret spørgsmålet i både 2010 og 2009 ses, at besvarelserne fra 2009 ikke adskiller sig væsentligt fra besvarelserne fra (Figur 2 og 3) Figur 2 og 3. Antal anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, 2009 og , n: , n: 40 Antallet af anbragte, set i forhold til kommunernes indbyggerantal, giver mulighed for at sammenligne kommunerne indbyrdes. Antallet af anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk pr indbyggere viser en betydelig forskel kommunerne imellem. Antallet af anbragte i 2010 opgjort pr indbyggere spænder mellem 0 og 58. Halvdelen af kommunerne har op til 12 anbragte pr indbyggere. De store forskelle kommunerne imellem kan være en følge af, at der er forholdsvis få anbragte, hvorfor enkelte anbringelser kan påvirke tallet meget. F.eks. vil selv få anbringelser i en lille kommune give et meget stort antal anbringelser pr indbyggere. 4

5 Figur 4. Antal anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk pr indbyggere, , n: 51 Ved sammenligning af fordelingen af antal anbragte pr indbyggere i 2010 og i 2009 ses en mindre ændring. Sammenligningen er baseret på de 40 kommuner, som besvarede spørgeskemaet i både 2009 og Der er flere kommuner, der har ingen eller mellem 1 og 5 anbragte pr indbyggere i 2010 end i Modsat har færre kommuner mellem 10 og 15 indbyggere pr indbyggere i 2010 end i (Figur 5 og 6) Figur 5 og 6. Antal anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk pr indbyggere, 2010 og , n: , n: 40 5

6 Anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk vurderes i 2010 i de fleste tilfælde at være anbragt i plejefamilie (38 %), på opholdssted (29 %) eller på døgninstitution (24 %). Kun 8 % af de anbragte børn og unge vurderes at være anbragt i netværksanbringelse hos slægt eller netværk. 2 Figur 7. Anbringelsessteder for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, , n: 43 Ved sammenligning af besvarelserne fra 2010 med besvarelserne fra 2009, for de 33 kommuner, der besvarede spørgsmålet i både 2009 og 2010 ses, at der har været en lille stigning i antallet af børn anbragt i plejefamilie eller netværksanbringelse, fra 106 til 129 børn og unge. Stigningen er størst for antallet af netværksanbringelser. Modsat har der været et lille fald i antallet af anbragte på døgninstitution eller opholdssted fra 154 i 2009 til 150 i Det overordnede formål med projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er, at øge antallet af hvervede plejefamilier til målgruppen. En stigning i andelen af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk der anbringes i plejefamilie eller netværk i stedet for f.eks. på døgninstitution eller opholdssted kan muligvis være et udtryk for en effekt af indsatsen. I den forbindelse understreges, at kun ca. en tredjedel af landets kommuner indgår i opgørelsen og at opgørelserne kun henfører til disse kommuner. 2 I denne opgørelse indgår fordelingen af anbringelsessteder for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er anbragt på et af de fire nævnte steder. Herudover kan nogle være anbragte andre steder, f.eks. på eget værelse med støtte. 6

7 Figur 8 og 9. Anbringelsessteder for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, 2009 og , n: , n: 33 Kommunerne blev spurgt, hvor mange familier, med anden etnisk baggrund end dansk, de har godkendt som plejefamilie. Her svarer 55 % af kommunerne, at de ingen godkendte familier har, 26 % af kommunerne svarer, at det har en godkendt familie og færre kommuner svarer, at de har flere godkendte familier. En kommune har 7 familier med anden etnisk baggrund end dansk godkendt som plejefamilier. (Figur 10) Figur 10. Antal godkendte plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk,

8 Kommunerne blev spurgt, hvor mange familier med dansk oprindelse, der for øjeblikket er plejefamilie for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Her svarede 32 % af kommunerne, at de ikke har børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk anbragt i en plejefamilie med dansk oprindelse og 26 % svarer, at de har én anbringelse i en plejefamiliefamilie med dansk baggrund. Kommunen med flest anbragte, angiver at have 23 anbringelser af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i plejefamilier med dansk baggrund. (Figur 11) Figur 11. Antal familier med dansk baggrund som er plejefamilie for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, 2010 Der er således en tendens til, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad anbringes i plejefamilie med dansk baggrund end i plejefamilie med anden etnisk baggrund end dansk. 8

9 2. Kommunernes behov for plejefamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk Kommunerne blev spurgt, hvor ofte man inden for de sidste 12 måneder ikke har kunnet imødekomme et ønske om anbringelse i en plejefamilie med anden etnisk baggrund end dansk. 77 % af kommunerne vurderer ikke, at der har været en situation, hvor kommunen ikke har kunnet imødekomme et sådant ønske. 17 % af kommunerne vurderer, at der har været mellem 1 og 4 tilfælde, hvor et ønske om anbringelse i plejefamilie med anden etnisk baggrund end dansk ikke kunne imødekommes. (Figur 12) Figur 12. Afslag på ønske om anbringelse i plejefamilie med anden etnisk baggrund end dansk, 2010 Kommunerne blev spurgt, hvor mange plejefamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk de forventer at få brug for inden for de næste 12 måneder. 29 % af kommunerne vurderer ikke at få brug for plejefamilier til anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. De resterende kommuner vurderer, at de får brug for enkelte familier og en kommune forventer at få behov for 10 familier. En stor kommune, som har planlagt en indsats på området, forventer at få behov for over 50 plejefamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. (Figur 13) Kommuner, der aktuelt ikke angiver at have anbragte inden for målgruppen, forventer at have et lavt behov for plejefamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk (ingen eller en familie). 9

10 Figur 13. Vurdering af behov de næste 12 måneder,

11 3. Hvervning af plejefamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk Kommunerne blev i 2010 spurgt, hvor ofte de spørger kommende plejefamilier, om de har mulighed for at modtage et barn eller en ung med anden etnisk baggrund end dansk. 74 % af kommunerne svarer, at de kommende plejefamilier altid eller ofte spørges, hvorvidt de har mulighed for at modtage et barn eller en ung med anden etnisk baggrund end dansk. (Figur 14) Blandt kommuner, der aktuelt har flere end 5 anbringelser af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, angiver størstedelen (87 %), at de altid eller ofte spørger kommende plejefamilier, hvorvidt de har mulighed for at modtage et barn eller en ung med anden etnisk baggrund end dansk. (ikke vist) Figur 14. Spørger kommende plejefamilier, % af kommunerne svarer i 2010, at de efterspørger plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Dette sker f.eks. gennem annoncering i aviser, personlig henvendelse eller andre steder, som bl.a. dækker kolleger, andre kommuner eller foreninger. (Figur 15) Langt størstedelen af de kommuner, der svarer, at de ikke efterspørger plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, begrunder det med, at de ikke har behov herfor. 11

12 Figur 15. Efterspørgsel efter plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, 2010 Kommunerne blev spurgt, om de inden for de seneste 12 måneder har hvervet aflastningsfamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Her svarer 53 % af kommunerne, at de har hvervet aflastningsfamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. 15 % af kommunerne svarer, at de har hvervet aflastningsfamilier med anden etnisk baggrund end dansk (Figur 16) og 51 % af kommunerne svarer, at de har hvervet aflastningsfamilier med dansk baggrund (Figur 17). Figur 16. Hvervning af aflastningsfamilier med anden etnisk baggrund end dansk,

13 Figur 17. Hvervning af aflastningsfamilier med dansk baggrund, , n: 52 13

14 4. Krav og forventninger til plejefamilier Ved udarbejdelse af 50 undersøgelse i forbindelse med anbringelser, angiver 70 % af kommunerne, at der spørges til baggrundsforhold som sprog, etnicitet, religion eller kultur. I 4 % af kommunerne spørges der ikke ind til forholdene og 26 % af kommunerne angiver ved ikke. I 2010 svarer 45 ud af 54 kommuner (83 %) at baggrundsforhold som sprog, etnicitet, religion og kultur vægtes ved matchning af barn og familie ved anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Når kommunerne spørges hvilke krav og forventninger, der stilles til plejefamilier på området, viser det sig, at 45 % af kommunerne, ud over de lovmæssige krav, stiller yderligere krav til familier, der ønsker børn eller unge med anden etnisk baggrund end dansk i pleje. Kravene er f.eks. deltagelse i kurser eller at familien har tilknytning til den samme etniske minoritetsgruppe som barnet. Figur 18. Specielle krav til plejefamilier for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, 2010 Ved sammenligning af besvarelserne fra de 43 kommuner, der besvarede spørgeskemaet i både 2009 og 2010 ses, at der har været et fald fra 66 % til 49 % af kommunerne, der angiver, at stille særlige krav til familier, der ønsker at modtage børn eller unge med anden etnisk baggrund end dansk 3. (Figur 19 og 20) 3 Det bemærkes, at spørgsmålsformuleringen i 2009 og i 2010 ikke er identiske, hvorfor svarene ikke er fuldstændig sammenlignelige 14

15 Figur 19 og 20. Specielle krav til plejefamilier for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, 2009 og , n: , n: 43 Kommunerne blev også spurgt, hvorvidt de har vanskeligheder med at matche undervisningstilbud/-materiale til pleje- og netværksfamilier. Kun få kommuner svarer, at de har vanskeligheder herved. 4 % af kommunerne svarer, at de har vanskeligheder med at matche undervisningen til plejefamilier og 9 % af kommunerne svarer at de har vanskeligheder med at matche undervisningen til netværksfamilier. (Figur 21 og 22) Figur 21. Vanskeligheder ved matchning af undervisningstilbud til plejefamilier,

16 Figur 22. Vanskeligheder ved matchning af undervisningstilbud til netværksfamilier,

17 5. Vidensudvikling på området I 2010 svarer 45 % af kommunerne, at de ønsker at blive kontaktet af eller få besøg fra Servicestyrelsen med henblik på vidensudbygning på området vedrørende anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. (Figur 23) Figur 23. Ønsker at blive kontaktet af Servicestyrelsen mhp. udvikling af vidensberedskab, 2010 Ved sammenligning af besvarelserne fra kommuner, der har besvaret spørgsmålet i både 2009 og 2010 ses, at der i perioden ikke har været en ændring i fordelingen af spørgsmålsbesvarelsen (figur 24 og 25). Ikke alle kommuner har dog givet samme besvarelse i 2010 som i Figur 24 og 25. Ønsker at blive kontaktet af konsulent fra Servicestyrelsen, 2009 og , n: , n: 39 17

18 6. Opsummering af undersøgelsens resultater Undersøgelsen viser, at flest kommuner vurderer at have mellem 1 og 5 anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk (36 % af kommunerne) og at antallet af anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk er delvist afhængigt af kommunestørrelse. Næsten en tredjedel af kommunerne forventer ikke at få behov for plejefamilier til målgruppen inden for det næste år. De anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk er fortrinsvist anbragt i plejefamilie, opholdssted eller på døgninstitution og en mindre andel er anbragt hos slægt eller netværk. I perioden 2009 til 2010 har der været en stigning i andelen af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, der anbringes i pleje- eller netværksfamilie, hvilket kan være et udtryk for effekten af indsatsen i forbindelse med projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Der er en tendens til, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk oftere anbringes i plejefamilier med dansk baggrund end i plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk. 53 % af kommunerne har inden for det seneste år hvervet aflastningsfamilier til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I de fleste tilfælde har aflastningsfamilierne ligeledes dansk baggrund. I en stor del af kommunerne spørges der ved udarbejdelse af 50 undersøgelse til baggrundsforhold som sprog, etnicitet, religion eller kultur og disse forhold vægtes ofte ved matchning af barn og familie. Omkring halvdelen af kommunerne stiller ud over de lovmæssige krav, yderligere krav til familier, der ønsker børn eller unge med anden etnisk baggrund end dansk i pleje, hvilket f.eks. drejer sig om kurser eller tilknytning til samme etniske minoritetsgruppe som barnet. Andelen af kommuner, der stiller særlige krav til plejefamilierne er faldet fra 2009 til 2010 I tre fjerdedele af kommunerne spørges de kommende plejefamilier, hvorvidt de har mulighed for at modtage et barn eller ung med anden etnisk baggrund end dansk. Kun en lille andel af kommunerne angiver, at have vanskeligheder ved matchning af undervisningstilbud- /materiale til pleje- og netværksfamilier. Cirka halvdelen af kommunerne ønsker at blive kontaktet af Servicestyrelsen med henblik på vidensudbygning på området vedrørende anbringelse af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er uændret fra 2009 til