Borgerinddragelse i biogasplanlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerinddragelse i biogasplanlægning"

Transkript

1 Borgerinddragelse i biogasplanlægning Indgange/undersider: Hvorfor inddrage borgerne? Investér i ejerskab Placering af biogasanlæg er et emne, der kan få sindene i kog. For selvom mange danskere støtter op om energi produceret på biogasanlæg, har en del samtidig den holdning, at biogasanlæggene helst ikke skal placeres lige ved siden af deres bolig. Der er flere eksempler på, at placering af biogasanlæg bliver et lokalt stridspunkt. Erfaringen viser, at det godt kan lade sig gøre at løfte dialogen over not in my backyard niveauet og nå til en fælles forståelse af behov og muligheder i placeringen af biogasanlæg. Det kan ske ved at inddrage tidligt i planlægningsprocessen, mens der er mulighed for at påvirke beslutningen. En god og konstruktiv dialog kræver tid og plads til, at borgere, politikere, fagfolk, investorer og andre interessenter sammen kan overveje fordele og ulemper ved forskellige placeringer og drøfte deres bekymringer og forestillinger. Ejerskab er et nøgleord. Hvis det kan lykkes via tidlig inddragelse at skabe ejerskab til biogasprojektet hos borgere, interessenter og politikere, bliver det langt nemmere at gennemføre planen i den sidste ende. Hvis det ikke lykkes at skabe ejerskab, kan konsekvensen ofte være modstand, mytedannelse og klager, som kan trække beslutningen og gennemførelsen i langdrag. Så det kan godt betale sig at investere i at udvikle ejerskab. Boks: Gode råd om ejerskab Der er forskellige måde at skabe lokalt ejerskab på, f.eks. - tilbyde borgere og specielt naboer ejerandele, så de får mulighed for økonomisk udbytte - invitation til at deltage aktivt i processen omkring planlægningen - observatørposter i repræsentantskabet Boks: Lokalt ejerskab I Gedsted i Himmerland kan byens 420 husstande lune sig ved varme leveret af deres lokale biogasanlæg. Biogas erstatter her 80 % af den naturgas, som før var den eneste varmekilde på Gedsted Varmeværk. En kontrakt mellem Gedsted Varmeværk og det lokale biogasanlæg betyder at biogassen altid er billigere end den naturgas, den har fortrængt. Det betyder at Gedsteds borgere kan spare op til at par tusinde kroner om året på varmeregningen. Da biogasanlægget tilmed er miljøvenligt og har sørget for at bygge en omfartsvej for at holde tung trafik ude af byen, har lokalsamfundet bakket godt op om biogasanlægget. Tom Larsen som ejer biogasanlægget fortæller: Alle kender os, og vi har ikke fået én eneste indsigelse fra forbrugere eller naboer. Det er 1

2 jeg faktisk lidt stolt af med det rabalder der ellers er rundt omkring, hver gang et biogasanlæg skal placeres. Citat: Henrik Lund, professor i energiplanlægning v. Aalborg Universitet: Det handler basalt set om - både for kommunerne og for Danmark som helhed - at vi ikke bruger pengene på at købe kul og olie i udlandet, men i stedet bruger dem til at skabe vækst i lokalsamfundet. Sammenhæng mellem at lægge investeringerne lokalt og tjene på dem lokalt er helt afgørende. Hør hele indslaget fra Orientering på P1 den 1. april 2011: 2

3 Hvornår skal borgere og interessenter inddrages? Inddrag så tidligt som muligt Borgerinddragelse i form af obligatoriske høringer (hvor i beslutningsprocessen se planche) er en del af planprocessen. Der er mulighed for at inddrage borgere og interessenter på forskellige tidspunkter i planprocessen. De formelle faser har anden farve. Signaturforklaring som beskriver forskellig farve frivillige initiativer og pligtfaser Erfaringen viser, at tidlig inddragelse, hvor borgere og interessenter har mulighed for at sætte deres præg på beslutningerne, giver en mere konstruktiv dialog. Hvis man inviterer borgere og interessenter ind tidligt i planprocessen med deres viden, behov og holdninger til placering af biogasanlæg, kan der skabes mere robuste og bæredygtige beslutninger. Boks: Spørgsmål: Har I tænkt på at invitere de lokale grønne organisationer, landbrugsorganisationer, potentielle investorer, varmeforsyningsselskaber og andre relevante foreninger til et møde, før biogasplanlægningen går i gang? Boks: Direkte kontakt til naboer Gå tidligt i dialog med naboerne, når et biogasanlæg er under planlægning. Inviter dem til et borgermøde ved direkte kontakt eller tag ud og foretag et interview - måske drejer det sig kun om 5-6 naboer. En tidlig og direkte kontakt giver naboerne mulighed for at få luft for deres bekymringer og svar på deres spørgsmål omkring biogasanlægget. Den tidlige dialog kan betyde en lettere og hurtigere sagsgang, fordi de berørte borgere har haft mulighed for at få afklaret deres spørgsmål og måske aflivet et par myter inden de udvikler sig til store konflikter. Case: Nabomøde baner vejen for stort byggeri 3

4 I Sjørup i Viborg Kommune har landmand Mads Rauff igangsat en udvidelse af sin svinebedrift med 6000 kvm nye stalde. Mens sagsbehandlingen om en miljøgodkendelse stod på, valgte han at holde et nabomøde for at fortælle om sine udvidelsesplaner: Der var nogle i Sjørup, der blev opmærksomme på projektet da kommunen annoncerede, og de var bekymrede, siger Mads Rauff. På nabomødet kunne han fortælle, at der ikke blev flere dyreenheder på ejendommen, og at både lugtgener og miljøpåvirkninger blev mindre. På mødet deltog også en medarbejder fra kommunen, og det mener Mads Rauff var en stor fordel, fordi det gav lejlighed til at stille spørgsmål til en uden personlig interesse i projektet. For at tilgodese naboernes ønsker har Mads Rauff anlagt en jordvold omkring byggeriet for at gøre det mindre dominerende i landskabet. Efter 4 mdr. havde Mads Rauff sin Miljøgodkendelse og ingen ankede sagen til Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket havde kunnet forsinke projektet betragteligt. Boks: Tidligt hvad vil det sige? Hvad vil tidlig inddragelse egentlig sige: Er det klogt at inddrage borgerne tidligt i den overordnede planlægning for hele kommunen eller bedre at vente til der ligger et konkret anlægsprojekt? Boks: Erfaringer - Det kan være vanskeligt at få borgerne til at engagere sig, før der ligger konkrete planer - Opsøgende arbejde kan få flere borgere med tidligt i processen - De engagerede borgere, f.eks. medlemmer af DN og landbrugsorganisationerne er nemmest at få i tale tidligt i processen - Borgere og andre interessenter kan bidrage med værdifuld lokal viden tidligt i processen - Borgerne har nemmere ved at engagere sig i et konkret forslag - Når der ligger et konkret forslag til anlægsprojekt, kommer dialogen ofte til at handle om for eller imod ---- Case: Hvidovre Kommune: Tidlig inddragelse i kommuneplanstrategi I Hvidovre Kommune har der gennem flere år været konflikter om planlægning af kommunens bymidte. En investor foreslog at udvikle bymidten med indkøbscenter, boliger og biograf, men en gruppe meget aktive borgere var imod. Modstanderne protesterede bl.a. via de lokale medier og via henvendelser til politikerne. Og det lykkedes dem at påvirke holdningerne i kommunalbestyrelsen, så flertallet for lokalplanen smuldrede. Lokalplanen faldt - og kommunen var tilbage ved udgangspunktet. I forbindelse med kommuneplanstrategien valgte Hvidovre Kommune derfor at starte dialogen med borgerne om udvikling af bymidten forfra ved at indbyde bredt til et borgermøde, hvor der ikke lå nogen konkrete forslag, men hvor borgerne fik mulighed for at udfolde deres idéer og ønsker til, hvordan bymidten skulle udvikle sig. Politikerne var også til stede - for at lytte og reflektere på borgernes forslag. Ligesom mødet indeholdt et inspirationsoplæg fra en ekstern byplanlægger. Mødet, som varede i alt fire timer en søndag eftermiddag, var planlagt, så der både var tid til at tale om områdets historie, til at høre et fagligt oplæg og til at arbejde med bymidtens fremtid i mindre grupper. Der blev ikke opnået 100 % enighed om, hvordan bymidten skulle udvikles, men fundet en stor grad af fælles grund. Og ikke mindst blev der opbygget ny tillid mellem borgere og politikere. Case: Borgerjury i Amsterdam, Holland 4

5 I forbindelse med den overordnede strategiske energi- og klimaplanlægning i kommunen er det en mulighed at lade borgerne fremlægge deres egne løsningsforslag. Her er et eksempel på brug af en såkaldt borgerjury i Amsterdam, Holland. Temaet var: Amsterdam skal være så miljøvenlig som mulig. Derfor skal luftkvaliteten i den indre by forbedres kontinuerligt. Kommunen besluttede at nedsætte en borgerjury, så beboerne i den indre by kunne diskutere, hvilke indsatser og løsninger, der skulle til for at gør hovedstaden renere. Tres repræsentativt udvalgte borgere fra Amsterdam blev inviteret til at deltage i en borgerjury over en hel lørdag. Juryen blev først præsenteret for tre forskellige løsningsmodeller/scenarier udviklet af tre forskellige interessenter. Resten af dagen brugte juryen til at diskutere og forhandle løsningsmodellerne i fire små grupper og plenum. Resultatet af dagen var spektakulært: Juryen valgt nemlig ikke nogen af de tre scenarier, men kom sidst på dagen med en egen blandingsmodel, som indeholdt en bredere og større palet af foranstaltninger. Beslutningstagerne var rigtig glade for borgernes imponerende indsats og juryens indstilling blev del af den nye trafikplan for området. Borgerjuryen i Amsterdam har vist at en stor gruppe af borgere fint er i stand til at arbejde kreativt og tage beslutninger, som påvirker deres egen situation negativt, men gør en forskel til det bedre for samfundet. Trafikborgmester Tjeerd Herrema, Amsterdam, sagde: Borgerjury modellen skal absolut gentages. På baggrund af borgernes anbefalinger føler politikerne sig mere sikre i deres prioriteringer. Borgerjuryen så nødvendigheden i at forbedre luftkvaliteten i Amsterdam så hurtig som muligt! I en Borgerjury undersøger borgere en sag af offentlig betydning. Juryen er sammensat af en gruppe repræsentativt udvalgte borgere, som afspejler samfundet, og som ofte bliver betalt for deres indsats. Ved starten af en jury konference præsenterer forskellige interessenter eller vidner deres synspunkter, hvorefter borgene begynder at diskutere sagen. Ved slutningen af konferencen præsenterer borgerne deres anbefalinger til beslutningstagere og befolkningen Boks: Spørgsmål: Har I tænkt på at invitere de lokale grønne organisationer, landbrugsorganisationer, potentielle investorer, varmeforsyningsselskaber og andre relevante foreninger til et møde, før biogasplanlægningen går i gang? Boks: Tidlig og tydelig kommunikation Dan netværk med lokale foreninger/grupper meget tidligt i forløbet Vær offensiv - kom tidligt ud med saglig information Invitér til besøg på biogasanlæg for at vise, hvordan det kan fungere. 5

6 Hvad vil I opnå med at inddrage borgerne? Det er meget vigtigt, at I gør jer målet med at inddrage borgere og interessenter klart, før I går ud og inviterer dem ind. Målet og rammerne skal formidles tydeligt til borgerne: Drejer det sig om et informationsmøde? Om en høring? Eller om en mere åben dialog og hvilke muligheder har borgerne for at påvirke beslutningen? Boks: Formålet? Der kan være mange formål med at índdrage borgere og interessenter, f.eks.: - at informere om, at biogasplanlægningen går i gang og om hvordan processen vil forme sig - at høre borgernes idéer og holdninger til, hvor biogasanlæggene kan placeres - at engagere investorer til at gå sammen om at etablere og drive et biogasanlæg - at opbygge kontakt og tillid mellem forskellige borgere og interessenter i lokalområdet omkring planlægning af biogasanlæg - at høre borgernes holdninger til forskellige konkrete forslag til, hvor biogasanlæggene kan placeres - at informere om kommunens udspil til placering af biogasanlæggene og høre borgernes holdninger Boks: Hvad er succeskriteriet? Det kan være en god idé at overveje, hvilke succeskriterier, I vil sætte for borgerinddragelsen: Er det det antal borgere, der møder op, antallet af gode idéer og løsningsforslag, opbygning af tillid og gode relationer mellem parterne - eller noget helt andet? 6

7 Hvem skal inddrages og hvordan når I dem? Traditionelle borgermøder er ofte præget af Tordenskjolds Soldater, en lille, trofast skare af engagerede borgere, der møder op igen og igen. For at komme i dialog med en bredere kreds, kan det være nyttigt at lave en interessentkortlægning (se figur nedenfor), der kan pege på, hvilke grupper af borgere og interessenter, det er relevant at huske: Hvem er særlig berørt af beslutningen, hvem kan bidrage med gode idéer, hvem vil I særligt gerne have i tale? Figur. Interessentanalyse i biogasplanlægning Et eksempel på, hvordan I kan kortlægge interessenternes grad af medvirken og indflydelse på planlægningen af et biogasanlæg. Den er velegnet til at give jer et overblik over, hvilke interessenter, det er relevant at inddrage. Og til at pege på interessenter der måske med fordel kan inddrages mere og tidligere i processen. Boks: Spørgsmål: Har I husket at inddrage politikerne? Husk også de interne interessenter: Politikere samt ledere og embedsfolk i de relevante forvaltninger.. Det er vigtigt også at skabe et internt ejerskab til biogasplanlægningen. Der ligger et stort arbejde i at sikre sig, at organisationen er klar til at tage imod input fra borgere og interessenter og omsætte dem til beslutninger. Spørg jer selv: Hvad vil vi som kommune, hvorfor vil vi gerne have biogasanlæg og hvor langt er vi villige til at gå i forhold til andre interesser? Her er et eksempel fra Plan 09 på, hvordan Jammerbugt Kommune har arbejdet med inddrage politikerne i planlægningen: Case: Politikere på ekskursion 7

8 Da kommunerne overtog planlægningen af det åbne land fra amterne ved kommunalreformen, besluttede Jammerbugt Kommune at gøre en ekstra indsats for at sætte det åbne land på politikernes dagsorden. Der var brug for at øge politikernes kendskab til og viden om området. Og for at udvikle ejerskab og engagement hos politikerne i forhold til det nye planlægningsområde. I projektet åbent land på dagsordenen blev kommunens politikere inviteret på tre ekskursioner i kommunens landskaber, krydret med faglige indlæg og debat med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening. Forløbet sluttede med et debatseminar. Ekskursionerne var en god forberedelse til opgaven med at forvalte det åbne land. Turene og de faglige input klædte politikerne på og gav dem et brugbart overblik over området samtidig med, at de fik en oplevelse sammen. Se mere om Jammerbugt Kommunes indsats for at involvere politikerne her: Hvordan gør I borgerne interesserede? De mest brugte kanaler til f.eks. at gøre opmærksom på et borgermøde, er annoncer i lokale aviser og information på kommunens hjemmeside. Men hvis man vil nå andre end de sædvanlige, skal der også andre midler i brug. Det kan være en god idé at udarbejde en kommunikationsplan for indsatsen. Boks: Idéer til at komme bredt ud - Brug personlig og direkte henvendelse: Invitér f.eks. udvalgte borgere via et personligt brev - Brug foreninger, netværk og ambassadører: Hvis I vil i kontakt med børn og unge, så gå i samarbejde med skolen om at undervise i alternative energiformer eller lave projekt om biogasanlæg. Hvis I vil have en dialog med landmændene i kommunen, så gå via landboforeningen. - Vær opsøgende: Opsøg borgerne, hvor de er - f.eks. på gågaden, i indkøbscentret eller på stationen - stil dem et par hurtige spørgsmål og uddel en flyer med invitation til borgermøde eller netdialog. - Tænk de lokale medier ind - den lokale ugeavis er ofte en vigtig informationskilde. Brug den til at skabe opmærksomhed gennem artikler og interviews om planerne. - Gør det nemt for borgerne at deltage. Ikke alle borgere har tid og lyst til f.eks. at deltage i et borgermøde. For at få deres input kan det være en idé at åbne en postkasse på nettet til idéer, forslag og kommentarer. Boks: Borgerdialog via nettet For at tiltrække en bred kreds af borgere kan det være en god idé at supplere evt. borgermøder med mulighed for at give input via nettet eller sociale medier. Her er det vigtigt at: - styre dialogen ved at fortælle klart, hvad I ønsker input til f.eks. ved at stille nogle spørgsmål eller stille nogle scenarier op - åbne for dialog over en kort periode, f.eks. nogle uger op til eller efter selve borgermødet - gøre bredt opmærksom på muligheden for at deltage elektronisk - være klar over, at det kan kræve mange ressourcer at omsætte inputtene, hvis der kommer mange. 8

9 Spørgsmål: Har I tænkt på at, at mange af jeres kolleger i kommunen også er borgere? Måske kan I nå dem via et internt nyhedsbrev eller kommunens intranet? Boks: Kommunikationsplan Det kan være en god idé at planlægge kommunikationen systematisk, f.eks. ved at udarbejde en kommunikationsplan, der beskriver, hvilke målgrupper, I sigter mod at nå med hvilke budskaber hvornår og gennem hvilke medier. Boks: De gode historier Information skal være saglig og give svar på de spørgsmål, der optager borgere og andre interessenter. Når I planlægger kommunikationen kan det være en god idé at overveje, hvem der kan være gode ambassadører for idéen om et lokalt biogasanlæg. Det kan være lokale håndværkere, som får beskæftigelse eller naboer, der får billigere varme. Overvej, om biogasanlægget kan kombineres med tiltag til gavn for lokalsamfundet, f.eks. en cykelsti til børnenes skolevej eller en støjvold. 9

10 Information til borgere og interessenter Det er en god idé at klæde deltagerne på forud for dialogen. I den tidlige fase kan det f.eks. ske med et debatoplæg. Et godt debatoplæg: - Er kort - Er skrevet i et sprog, der er til at forstå - Sætter det lokale projekt ind i en større sammenhæng (f.eks. Regeringens Energiplan) - Indeholder illustrativt billedmateriale fx i form af kort og visualiseringer - Fortæller, hvad borgerne har mulighed for at få indflydelse på, hvordan og hvornår Boks: Se et eksempel på et fra Hjørring Kommune her: Link til Hjørring Kommunes debatoplæg 3&pt= &sw=debatopl%c3%a6g+biogas 10

11 Borgermøder: Hvordan får I en god dialog? Konflikter og modstridende interesser er et vilkår i biogasplanlægning. Så det handler ikke om at undgå uenighed, men om at tackle den på en åben og konstruktiv måde. En vigtig pointe er, at det gælder om at være opmærksom på, hvordan dialogen foregår - ikke kun på indholdet. Her er nogle gode råd om, hvad I kan gøre på selve mødet for at undgå, at konflikterne spidser til og der bliver skabt en os og dem stemning: Gør brug en professionel mødeleder Overvej, om I selv har det, der skal til for at planlægge og afvikle et godt møde. Og kig gerne rundt i hele organisationen der kan sagtens sidde en kollega, der vil være en dygtig mødeleder, selvom han ikke ved noget om det faglige indhold. Det er klogt at lægge vægt på, at mødelederen først og fremmest har ansvar for processen. En professionel procesleder/mødeleder, der er vant til at planlægge og lede møder vil kunne hjælpe jer med at tilrettelægge og styre borgermødet, så det foregår værdigt og ordentligt. Mødelederen kan fungere som en neutral part, der sikrer, at alle kommer til orde under mødet og at alle synspunkter bliver hørt og anerkendt. Erfaringsmæssigt har det stor betydning for deltagernes udbytte af mødet. Mødelederen kan også rådgive jer i forberedelsen. Biogassekretariatet hjælper jer gerne med kontakt til en professionel mødeleder. Forbered jer grundigt Et borgermøde er som en fest - meget af succesen ligger i forberedelsen: Hvordan byder værterne velkommen? Hvem skal have mulighed for at tale sammen? Hvilken stemning vil vi gerne skabe? Det er også en god idé at lægge nogle kræfter i at forberede hovedbudskaber og formidling af de fagligt/tekniske fakta, så de er til at forstå for almindelige borgere. Det kan være en god idé at få ekstern hjælp til at planlægge mødets forløb og sikre, at evt. faglige oplæg er forståelige og relevante for borgerne. Den psykiske forberedelse Mange politikere, planlæggere og borgere har oplevet borgermøder, der løb af sporet eller endte som en frustrerende oplevelse. Derfor kan der være angst og bekymring forbundet med at holde et borgermøde om et konfliktfyldt emne. Her kan den psykologiske forberedelse hjælpe. Det kan f.eks. foregå ved et forberedende møde, hvor I taler sammen om: Hvad er det værste, der kan ske? Hvad kan vi forvente, borgerne vil interessere sig for? Og hvordan kan vi møde de borgere, der er oprørte og bekymrede over planer for biogasanlæg? Også her kan det være en god idé at trække på ekstern hjælp Case: Energinet.dk: Velforberedte borgermøder Energinet.dk, som står for store anlægsprojekter som planlægning og opsætning af højspændingsmaster, holder løbende borgermøder med deltagere for at informere berørte lodsejere om projektet. Ind imellem oplevede de, at møderne løb af sporet, f.eks. fordi små grupper af ophidsede eller bekymrede borgere kom til at dominere mødet fuldstændig. Et konsulentfirma hjalp Energinet.dk med at udvikle en ny form for borgermøder, hvor målet - ud over at informere borgerne om det aktuelle projekt - var at borgerne skulle føle sig lyttet til og godt behandlet. Det lykkedes bl.a. ved: 11

12 - Grundig forberedelse: Workshop for alle de medarbejdere, der skulle være til stede på borgermødet, hvor der blev arbejdet med hovedbudskaber, forventninger til mødet og forskellige måder at møde vrede og bekymrede borgere på - En neutral mødeleder, der satte klare rammer for mødet og styrede dialogen, så alle fik en mulighed for at sige noget. - Opdeling af mødet i en plenumdel og en udstillingsdel, hvor borgerne fik mulighed for at fordybe sig i kort, modeller, plancher m.v. og tale med en række faglige eksperter om netop deres spørgsmål og bekymringer. Resultatet blev en række borgermøder, hvor stemningen var langt mere afdæmpet og respektfuld end tidligere og hvor borgerne gav udtryk for, at de oplevede at blive hørt og anerkendt og få svar på de spørgsmål, de havde Klar opgave, klar bane Det er vigtigt at afstemme forventningerne til mødet både i invitationen, ved mødets start og undervejs: Hvad er opgaven på mødet? Hvad er til debat og hvad er ikke? Hvis kommunalbestyrelsen f.eks. har besluttet, at der skal placeres biogasanlæg i kommunen, er det ikke spørgsmålet, om kommunen skal have biogasanlæg, som er til debat. Mødelederen kan sørge for, at opgaven og rammerne for mødet er klare for deltagerne. Alt efter, hvad der er formålet med mødet, kan der arbejdes med forskellige metoder, f.eks. idéudvikling og kreative processer. I kan finde inspiration til metoder i håndbogen Borgerne på banen, der kan hentes gratis her: Sæt god tid af Hvis der er tale om et konfliktfyldt emne, hvor der er mange følelser på spil, er det en god idé at sætte god tid af til mødet. Ofte rækker det ikke med de sædvanlige 2-2,5 time. Sæt gerne længere tid af, f.eks. 3-4 timer. Når borgerne først er mødt op, sætter de pris på at dagsordenen ikke er for stram og at der er plads til at høre alle synspunkter. Der skal både være tid til at forklare og beskrive projektet og svare på spørgsmål. Og så er det vigtigt, at der også er tid til og mulighed for, at deltagerne evt. kan tale sammen i mindre grupper, hvor tillid og gensidig forståelse kan bygges op. Brug små grupper De fysiske rammer, mødet foregår under, betyder meget for forløbet. Undgå at sætte politikere eller embedsmænd i et panel overfor en sal fuld af borgere på lange rækker. Lad hellere deltagerne sidde sammen i grupper omkring mindre borde (6-10 personer) og sørg for, at der er mulighed for at tale sammen i mindre grupper undervejs. Det er ikke alle borgere, der bryder sig om at tale i store forsamlinger, men alle vil gerne lyttes til. Politikere og fagfolk - hvad skal de på mødet? Hvis politikere og fagfolk ikke skal optræde som forsvarere af en bestemt løsning eller politik - hvad skal de så? Først og fremmest er det vigtigt, at de er til stede, og at de både får mulighed for at lytte til borgernes holdninger og bekymringer og bidrage med deres særlige vinkel på emnet. Mange borgere bliver desuden skuffede, hvis politikerne ikke er til stede. Både politikere og embedsfolk skal have en meningsfuld og klar rolle på mødet. Begge grupper kan f.eks. fungere som bordformænd og desuden få lejlighed til at kommentere på borgernes forslag og bekymringer. Erfaringsmæssigt løfter det dialogen at få flere perspektiver med. 12

13 Boks: Borgerinddragelse i planlægningen for et konkret anlæg et eksempel på et forløb o Kommune XX har modtaget en henvendelse fra en investor, som ønsker at få udpeget en lokalitet til placering af et biogasanlæg indenfor et geografisk område på 15 km2. Indenfor dette område har investor aftaler om afsætning af biogassen med det lokale varmeværk og med naturgasselskabet, ligesom han har aftaler med de lokale husdyrproducenter om levering af husdyrgødning. o Ud fra en lokaliseringsanalyse og i samarbejde med investor har kommunen fundet to lokaliteter der kan benyttes til lokalisering af biogasanlægget. Forslagene fremlægges for kommunens politikere, som godkender, at der arbejdes videre med at planlægge for biogas på de to lokaliteter. o Investoren kommer forbi til en kop kaffe hos de nærmeste naboer til de to lokaliteter for at informere om planerne og give naboerne mulighed for at stille spørgsmål. I forbindelse med nabo besøgende bliver det klart, at det især er lugt- og miljøgener samt trafikbelastning omkring det nye biogasanlæg, der bekymrer naboerne. På nabomøderne drøftes også muligheden for at tilbyde naboerne medejerskab til anlægget eksempelvis ved at tilbyde naboerne ejerandele eller ved at invitere den til aktivt at deltage i processen. Kommunen og investor tager stilling til de nye input, og konkretiserer og uddyber planerne på baggrund af disse, så de kan præsenteres for såvel naboer som andre interessenter. o Investor arrangerer en ekskursion for naboer og andre interesserede samt repræsentanter for de lokale landbrugs-, natur- og miljøorganisationer til et biogasanlæg i nabokommunen. På ekskursionen lægges planerne om et biogasanlæg i XX kommune frem i samarbejde med en repræsentant fra kommunen og der drøftes forskellige forslag til, hvordan generne for lokalområdet bedst kan begrænses. o Som led i den formelle fordebat indbyder kommune XX via den lokale presse samt opslag i Brugsen og på biblioteket til et møde for borgerne i lokalområdet. De lokale natur- og miljøorganisationer og landboorganisationer får en direkte invitation. Det samme gør politikerne i kommunens miljø- og planudvalg. Kommunen har forud for arrangementet udarbejdet et debatoplæg som kort fortæller om det konkrete planlægningsforløb, om biogasanlægget og baggrunden for de valgte placeringsmuligheder. Derudover indeholder debatoplægget informationer om borgermødet, formålet med det samt hvilke emner der skal debatteres på mødet. o Forud for borgermødet har kommunens folk forberedt sig sammen med den eksterne mødeleder. Investor har lavet beregninger for anlæggets lugt- og miljøgener og har kigget på forskellige modeller for transport til og fra biogasanlægget. Investor har sammen med det 13

14 lokale varmeværk regnet på, hvad lokal biogasproduktion vil betyde for kommunens fjernvarmpris. Desuden har de talt om mødets forløb og øvet teknikker til at møde vrede og bekymrede borgere. o På borgermødet, som holdes i det lokale forsamlingshus, er deltagerne placeret ved runde borde med plads til 8-10 ved hver. Mødet ledes af en ekstern mødeleder og starter med, at kommunen og investor fremlægger forslaget om et nyt biogasanlæg samt beregninger for lugt- og miljøgener. Derefter har deltagerne lejlighed til at stille spørgsmål og komme med gode idéer til, hvordan biogasanlægget skal planlægges, så det generer omgivelserne mindst muligt. Alle idéer og forslag registreres og vil indgå i den videre planlægning. o Da første del af mødet er slut, har deltagerne mulighed for at gå rundt og kigge på en udstilling med modeller og kort, der gengiver planerne for det nye anlæg. Fagfolk fra kommunen er til stede for at svare på konkrete spørgsmål fra deltagerne. Og der er plancher, som viser, hvordan beslutningsprocessen ser ud. 14

Borgerinddragelse i vindmølleplanlægning

Borgerinddragelse i vindmølleplanlægning Borgerinddragelse i vindmølleplanlægning Hvorfor inddrage borgerne? Investér i ejerskab Placering af vindmøller er et emne, der kan få sindene i kog. For selvom mange danskere går ind for vindenergi, har

Læs mere

Tips til et vellykket borgermøde. Anne Tortzen

Tips til et vellykket borgermøde. Anne Tortzen Tips til et vellykket borgermøde Anne Tortzen Punkter Hvorfor er det så svært? Et borgermøde er sandhedens time To eksempler: Energinet.dk og Hvidovre Udfordringer: - Hvordan inddrage politikerne? - Planlæggernes

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

Kommunikations- politik. December 2017

Kommunikations- politik. December 2017 Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? 13 Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering

Læs mere

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Vindtræf 2012 Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Kåre Albrechtsen Funktionsleder for Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen Agenda Vindmøllerejseholdet Vindmølleplanlægning i kommunerne Borgerdialog

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet

Læs mere

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden 24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Temadag om biogas Indhold

Temadag om biogas Indhold Temadag om biogas Indhold Planlægning og placering - Erfaringer fra Biogassekretariat -Kort om -Erfaringer fra arbejdet med biogasplanlægning i kommunerne 2. marts 2011 Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Projektvejledning. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Projektvejledning. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Projektvejledning Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Velkommen til anden del af Ren luft til ungerne Kære frivillige Vi har et vigtigt budskab: Børn skal ikke udsættes for tobaksforurening

Læs mere

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet.

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet. Borgere og biogas December 2012 Tillægsnotat til Kogebog for etablering af biogas 2012. Projektet har været længe undervejs. Planen for biogasanlægget er nu klar til præsentation for borgerne. Kommunen

Læs mere

Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Teknik og miljø. Bestyrelser, råd og andre formelle fora. Høringsberettigede

Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog. Teknik og miljø. Bestyrelser, råd og andre formelle fora. Høringsberettigede Afdækning af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog Dette notat er en kort skriftlig opsamling på afdækningen af Rudersdal Kommunes borger- og brugerdialog på borgerserviceområderne herunder Teknik

Læs mere

Opsamling på vandrådsworkshops

Opsamling på vandrådsworkshops Opsamling på vandrådsworkshops Indholdsfortegnelse Opsamling på vandrådsworkshops 1 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt 2 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard 2 1.1 Rammesætning er afgørende

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3

BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3 BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3 BILAG 1: BORGERNES SVAR PÅ SPØRGESKEMA Spørgeskemaet til deltagende borgere blev sendt til alle borgere, der deltog i

Læs mere

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Borgermøde om Viborg Bioenergi Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

HOLD FAST! En inspirationsguide til den gode overgang fra kommunalt sundhedstilbud til fastholdelse i friluftsfælleskaber

HOLD FAST! En inspirationsguide til den gode overgang fra kommunalt sundhedstilbud til fastholdelse i friluftsfælleskaber HOLD FAST! En inspirationsguide til den gode overgang fra kommunalt sundhedstilbud til fastholdelse i friluftsfælleskaber Vejen til brobygning Denne guide er til dig, der arbejder med at skabe brobyggende

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008

Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Bedre borgerdeltagelse Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09 På programmet 1. Borgerinddragelse på automatpilot 2. Borgerinddragelse = kommunikation - diskussion

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Borgerinddragelse i Langeland Kommune

Borgerinddragelse i Langeland Kommune Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens uddannelsesog udviklingsforløb

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012 AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Generelt om formater 5 Forslag til

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Afdelingsmødet 20 råd og tips Det årlige afdelingsmøde er det vigtigste møde i boligafdelingen. I Lejerbos beboerhåndbog kan du læse om de juridiske og lovgivningsmæssige

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere