Hvor folket er, må kirken være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor folket er, må kirken være"

Transkript

1 Hvor folket er, må kirken være Et debatoplæg fra Grundtvigsk Forum, oktober 2011 Den lokale forankring og det personlige møde er folkekirkens styrke. Folkekirken lever af relationer, hvor især den personlige kontakt med præsten spiller en stor rolle. Derfor er det vigtigt, at folkekirken i fremtiden er organiseret på en sådan måde, at kirken faktisk er, hvor mennesker mødes. Grundtvigsk Forum vil gerne berede vejen for en samtale i folkekirken frem for ideologiske forskansninger. Vores udgangspunkt er Grundtvigs tanker om en nødvendig vekselvirkning mellem kirke og folk og følgelig en overbevisning om, at hvis kirken skal være, hvor folk er, må den tage de omfattende kulturelle og folkelige forandringer og forskydninger alvorligt, der finder sted omkring os i disse år. Scenarier Vi nærmer os udfordringerne på forskellige måder og forskellige steder fra. Et eller andet sted i landet, til menighedsrådsmødet onsdag aften, går drøftelsen måske på, hvordan vi fastholder sognets børn til undervisning i præstegården og konfirmation i sognekirken, nu hvor den lokale skole er lukket. Så er der kvartalsrapporten, der skal gennemgås, arbejdsbeskrivelsen til den nye organist skal på plads. For ikke at tale om den fortsatte diskussion om, hvordan vi får folk til det nye menighedsråd. Der er nok at tage fat på. Nogle menighedsråd kan og vil helst klare det selv. Andre synes det vokser dem over hovedet og vil hellere end gerne have hjælp udefra. Det være sig fra provstiet, stiftet eller Landsforeningen af Menighedsråd. Provstiudvalget er på deres månedlige møde mest optagede af i lyset af den stadigt mere anstrengte økonomi at prioritere ressourcerne bedre og i den proces anskue provstiet som et samlet hele. Her er et område, der skal navigeres og manøvreres i, under stadig hensynstagen til, hvad der er menighedsrådenes og provstiudvalgets ansvarsområder. Præsten, for sin part, sidder måske og tænker på, om han/hun i al den her struktursnak får lov at opretholde nærheden til sin menighed? Kan jeg regne med, at det er den stilling, jeg søgte, som jeg får lov at blive i? Får jeg brugt mine teologiske kompetencer? Skal jeg også virke i en menighed, der ikke har ønsket mig som præst? Et andet sted. På de kirkepolitiske konferencer, i diskussionen efter foredragene og i samtalen under kaffepausen, er dagsordenen og horisonten igen en helt anden. Her tales der åbent og ubesværet om en fremtid, hvor folkekirkelig selvbestemmelse og fælles folkekirkelige visioner er gældende virkelighed. Der tales om folkekirken på nye måder: om folkekirken selv, en folkekirkelig forfatning og om, hvad folkekirken kan og skal og må. Alt sammen fordi nye folkelige udfordringer presser sig på. Traditionstabet er en realitet. Folk bor og arbejder andre steder end før. Økonomien er anstrengt. Kravene om mere effektiv kommunikation øges. Nye forvaltningsmæssige idealer stiller krav om forandring og nytænkning. Med andre ord, når det kommer til det med de faldende dåbstal, kirkelukningerne, den dårlige økonomi og nødvendigheden af forbedret kommunikation, så må vi som kirke kunne tale, tage initiativ og agere sammen, lyder det. 1 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

2 Konference overfor menighedsråd. Fremtids spekulationer og overordnede sammenhænge overfor højst konkrete, lokale eller personlige udfordringer. Perspektiverne er forskellige, men lige nødvendige og relevante at inddrage, når det kommer til, hvordan folkekirken bedst løser sin opgave. De største byer er præget af, at de gamle bymidter rummer stadigt færre boliger og flere forretninger og kontorer og antallet af kirker kan blive uforholdsmæssigt stort i forhold til antallet af sognebørn. Til gengæld kan kirkerne måske befinde sig på et hovedstrøg, hvor mange mennesker passerer både dag og nat. I. Sådan ligger landet Folkelige og kirkelige forskydninger I de grundtvigske sammenhænge har der traditionelt været stor fokus på sognet og sognemenigheden helt tilbage fra Morten Pontoppidan. Sognet har traditionelt sikret, at ethvert folkekirkemedlem naturligt hørte til et sted uanset kirkeligt aktivitetsniveau, og at det folkelige fællesskab kunne indgå i vekselvirkning med det kirkelige. At det naturlige fællesskab mellem mennesker rent faktisk havde med sognegrænsen at gøre fulgte mange steder af de institutioner som netop sognerådene i sin tid etablerede eller havde ansvaret for. Typisk skolen og de aktiviteter og faciliteter, der fulgte (f.eks. idrætsforeningen og aftenskolen) og plejehjemmet. Som grundtvigske må vi nu naturligt tage konsekvensen af, at det naturlige folkelige fællesskab mange steder ikke længere har at gøre med sognegrænserne. Udviklingen, der har fundet sted over en længere periode, og som har ytrer sig meget forskelligt: På landet er der sket en affolkning, og aktuelt udløser kommunesammenlægningerne og sparehensyn skolesammenlægninger og centralisering af omsorgsområdet m.m. Det folkelige fællesskab dækker nu typisk større geografiske områder - ofte samlet om en centerby. I byen og forstæderne er sognegrænserne mere tilfældige og sognebevidstheden har her aldrig været så stor. Til gengæld findes der nu ofte et helt miljø i sognegården af ansatte, frivillige m.m., som det enkelte folkekirkemedlem kan vælge at knytte an ved ofte på tværs af sognegrænsen. Når kirke og skole ikke følges Ordet sogn dækker over det sted, hvor man samles og søger hen, sogner til. Det er nærheden, fællesskabet og den personlige kontakt mellem sognets beboere og til præsten, der skal være i fokus. Den kontakt følger netop af, at præsten færdes, hvor folk færdes. I øjeblikket kommer sognet eller pastoratet, som den enhed, der skulle sikre nærheden, nogle steder til at virke modsat. Det sker, hvor sognet slet ikke er sammenfaldende med de folkelige og naturlige fællesskaber, men består på trods af disse og måske endda som en direkte modsigelse af disse. Det er f.eks. tilfældet, når samarbejdet med skolen vanskeliggøres af, at skoledistriktet dækker 3 pastorater og det bliver forvirrende og måske konfliktfyldt, hvem der egentlig har med skolen at gøre. Eller når minikonfirmandholdet eller konfirmandholdet skal splittes op og køres i tre forskellige retninger, for at komme til undervisning. Endelig sker dette, når mange menighedsråd og menigheder sættes helt ud af spillet, hvad angår kaldelse af den præst, der har den naturlige kontakt til eksempelvis den skole, sognets børn går i, eller det plejehjem, som områdets gamle bor på, fordi begge dele ligger i et andet pastorat. Det er samtidig vanskeligt for både præst og menighedsråd at møde og etablere kontakt til sognets eller pastoratets beboere i det hele taget, hvis der ingen mødesteder findes i form af dagligvareforretninger, foreninger eller andet. Men hvis sognet ikke følger de almindelige menneskelige fællesskaber og mødesteder, så bliver sognet en illusion eller i værste fald - en ideologi, der ender med at komme direkte i vejen for sammenknytningen mellem det folkelige og kirkelige. Land og by, småt og stort Halvdelen af alle sogne er ifølge Danmarks Statistik små sogne med mindre end 1000 indbyggere, og her bor 12 procent af folkekirkemedlemmerne. Langt den overvejende del af folkekirkens medlem- 2 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

3 mer (88%) bor imidlertid i sogne med over 1000 indbyggere. Det har nogle konsekvenser også for det folkekirkelige demokrati, hvor folkekirkemedlemmer i små sogne har uforholdsmæssig stor indflydelse på fx bispevalg, stiftsråd, repræsentation i Landsforeningen af Menighedsråd m.m. De 12 procent af folkekirkens medlemmer, der bor i de små sogne, har således også bestemmende indflydelse på områder, der ligger uden for det enkelte sogn. Når antallet af små sogne stiger, som det sker i øjeblikket som følge af fraflytning, øges også den demokratiske skævhed. Også når det gælder den gejstlige betjening, er der skævhed i det folkekirkelige Danmarkskort. Det følger af det forhold, at blot 30 procent af folkekirkens medlemmer bor i de sogne, som udgør omkring 70 procent at folkekirkens sogne. Det er et problem for folkekirkemedlemmer, der bor i sogne med for få præster og hvorfra der til og med sker økonomisk udligning til små sogne, hvor den præstelige betjening er bedre. Udviklingen går endda i retning af øget skævvridning, selv om muligheden for lokalt finansierede præstestillinger lokalt kompenserer for manglen på præster. Udfordringen af det folkekirkelige monopol Folkekirken har en særstilling i den danske lovgivning, fordi den netop er en folkekirke i betydningen hele folkets kirke. Denne særstilling udfordres af, at folkekirkens medlemsprocent er vigende. Der er ikke længere tale om et - næsten - dækkende overlap mellem befolkning og folkekirkemedlemmer, som det var tilfældet i midten af 1800-tallet. Det betyder, at der sættes spørgsmålstegn ved den tætte sammenvævning af stat og kirke, som den nuværende ordning er udtryk for. Og det gælder på det økonomiske plan, hvor det uigennemskuelige mellemværende mellem stat og kirke problematiseres. At staten betaler biskoppernes løn samt en andel af præstelønningerne er med til at skabe uklarhed, ligesom sammenvævningen i øvrigt giver næring til allehånde forestillinger og misforståelser om, hvem der tjener mest på det tætte forhold, hvor folkekirkens udgifter dog i vid udstrækning afholdes af folkekirkens medlemmer. Såvel det værdimæssige som det økonomiske spørgsmålstegn sår tvivl om legitimiteten i det folkekirkelige arrangement og flytter fokus væk fra den forkyndelse, som må være hovedsagen for folkekirken. Vi er nået til et punkt, hvor alle spørgsmål om folkekirkelige forhold i den offentlige debat ender i et spørgsmål om stat-kirke-forholdet. Hertil kommer en stigende politisk utilpashed ved ordningen for de øvrige trossamfund, som er i vækst følge af de demografiske ændringer. II Noget kan gøres Fællessogne Hvor folket er, skal kirken være. Det personlige møde er folkekirkens styrke. Sognegrænserne må ikke være en hindring for personlige møder, men sognet skal tværtimod befordre sådanne møder. Derfor foreslår vi, at der på de relevante steder etableres fællessogne eller fælles pastorater, som netop følger de folkelige fællesskaber (skoledistriktet, plejehjemsdistriktet, idrætsforeningerne, området samlet om handel og kultur i fælles by o.s.v.). Der findes flere folkelige indikatorer for, hvornår et sogn kunne overveje muligheden for at danne et fællessogn. Her er allerede peget på centralisering af skolegang, ældreomsorg, foreningsliv og handelsliv. Men der kan samtidig gøre sig kirkelige faktorer gældende; Kan man stille menighedsråd? Er der opbakning til gudstjenesterne? Kan man få økonomien til at hænge sammen? Kan man tiltrække og fastholde præster? Dannelsen af fællessogne eller fællespastorater kunne ske for et område, der deler skole eller overbygningsskole (hvor konfirmanderne på 7. og 8. klassetrin er placeret), plejehjem, forenings- og handelsliv. Præsterne kunne stadig bebo præstegårdene i fællessognets landsbyer, og fredede kirker og de omkringliggende kirkegårde kunne stadig være i brug, alt efter behovet for gudstjenester og kirkelige handlinger. Men det vil være naturligt, at det folkelige fællesskab også udmøntede sig i kirkeligt fællesskab i den centrale kirke. Hensigten med fællessognet er dog ikke hverken centralisering 3 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

4 eller homogenisering men folkelig forankring med en vifte af muligheder ud fra princippet om, at hvor folket er, skal kirken være. Fællessognets menighedsråd kunne have underudvalg, der stod for særlige forhold omkring den enkelte kirke. Hvordan etablerer man et fællessogn? Første skridt er erfaringen af, at de ovennævnte indikatorer gør sig gældende og fornemmelsen af, at det kalder på handling og omstrukturering. En sådan erkendelse opstår sjældent fuldstændigt synkront på tværs af flere sogne. Som oftest vil enkelte eller et par sogne eller måske provst og biskop - f.eks. i forbindelse med præsteskifte - være initiativtagere til samtaler om dannelse af fællessogne. Men provst og provstiudvalg evt. i samarbejde med stiftsudvalg - bør være opmærksomme på løbende at udvise rettidig omhu, så det ikke alene bliver et spørgsmål om at få en ny kabale til at gå op. Provstiet er en oplagt ramme for drøftelsen af fællessogne, og provst og provstiudvalg kan have såvel initiativpligt som ret til løbende og i god tid at sætte lokale strukturspørgsmål til drøftelse. For det enkelte sogn og menighedsråd er det store beslutninger, og det er afgørende, at det sker i en demokratisk og åben proces, hvor alle sten bliver vendt og drejet, hvor der kan stilles kritiske spørgsmål og tænkes konstruktivt. I nogle situationer vil det være en økonomisk nødvendighed, der ligger til grund for overvejelserne mens det i andre tilfælde kan være præsteskifte eller ændringer i lokalområdet som fx en skolelukning, der leverer nødvendigheden. Samtalen og processen er vigtig og helt afgørende for, at en beslutning om fx etablering af et fællessogn er solidt forankret lokalt. Hvor en fælles løsning er strengt nødvendig, men ikke kan findes ad samtalens og frivillighedens vej, indledes på provstiets initiativ en nærmere fastlagt procedure, hvor der er indarbejdet åbne høringsog indsigelsesmuligheder for alle implicerede med relevante ankemuligheder. Administrative afgørelser må ikke træffes på vitale områder. Balance mellem stift, provsti og sogn Samarbejde mellem sogne må uddybes og intensiveres, såfremt små sogne skal kunne imødekomme ønsker om varieret, lokalt kirkeliv. Men som allerede påpeget er det helt afgørende, at organiseringen af kirkelivet er solidt lokalt forankret. Dét er vigtigt at have for øje, når der i fremtidens folkekirke skal etableres et bæredygtigt og afbalanceret samarbejdsforhold mellem sogn, provsti og stift. Derfor er løsningen heller ikke ensidigt en oprustning af provstiet og lukning af kirker. Provstiet er ramme om fordelingen af den økonomi, sognene er fælles om. Vi foreslår, at besluttende budgetsamråd bliver obligatoriske. De besluttende budgetsamråd sikrer, at fordelingen af ligningsmidlerne sker på et åbent og oplyst grundlag, hvilket er en forudsætning for at der skabes den tillid sognene imellem. Provst og provstiudvalg kan på den basis igangsætte en fælles refleksion i menighedsrådene om, hvordan arbejdsopgaver fordeles og organiseres bedst muligt på de givne betingelser og under størst mulig hensyntagen til lokale forhold. Til de givne betingelser hører også udmeldinger fra biskop og stiftsråd om fx besparelser og omstruktureringer i provstiet. Provstiets fornemste opgave bliver m.a.o. at lede og facilitere samarbejdet mellem menighedsråd, et samarbejde, der hvis de berørte menighedsråd beslutter det kan udmøntes i etablering af fællessogne, konkrete samarbejdsprojekter o.l. Anderledes udtrykt, så har provstiet (provst og provstiudvalg) både initiativretten og initiativpligten til at skabe beslutningsanledninger. Det er næppe hensigtsmæssigt, at provstiet får beslutningsmyndighed i tilfælde, hvor sognene i provstiet ikke kan nå til enighed om eksempelvis pastoratsomlægninger eller kirkelukninger, der er stillet krav om fra stiftets side. Her må stiftet træde til som inspirator og facilitator og efter en nærmere fastlagt procedure med indbygget høringsproces m.v. have den endelige myndighed til om nødvendigt at diktere en løsning. Hvem kalder? Det er klart, at der af en ordning med fællessogne også følger en række udfordringer blandt andet i form af færre direkte ansvarlige. Her skal særligt spørgsmålet om kaldsret nævnes. For hvordan ved præstevalg? Er det afgørende, hvor den nye præst er bosiddende? Er nogle stillinger knyttet til det oprindelige landsogn, hvor den nye præst eksempelvis kommer til at bo, så et kirkeudvalg repræ- 4 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

5 senterende det aktuelle kirkedistrikt, har flertal ved valg? Eller skal alle præster vælges af et flertal fra fællessognet, så de får legitimitet til deres virke i hele fællessognet og så man kan tage hensyn til mindretalsbeskyttelse, forskellige interesser og styrker hos præster o.s.v. Vi vil pege på den sidste løsning. Fællessognet kan enten foretrække at udpege primære tjenestesteder for den enkelte præst eller lade det være mere flydende. Alt dette kunne menighedsrådene naturligvis selv afgøre i beskrivelsen af konstruktionen. Flere præster i et sogn giver flere valgmuligheder ved kirkelige handlinger: Der er valgmulighed blandt præster også i eget sogn Flere muligheder for også at tilgodese retningsbestemte mindretal og forventninger om præster med særlig specialisering. Koordinering af kirkemusikalske og kulturelle tilbud, som det i fremtiden næppe vil være muligt at finansiere i samme grad som i dag. Fordele ved fællessogne Der kan være forbehold ved fællessognet, men set i lyset af folkekirkens overordnede opgave opvejer fordelene ulemperne både for folkekirkemedlemmer, for præster og funktionærer og for menighedsråd. Nogle fordele er værd at nævne: Sekretærer, organister, gravere og andet kirkeligt personale kan ansættes i attraktive fuldtidsstillinger. Flere muligheder for fleksible afløsninger og tilrettelæggelse af arbejdet for såvel præster som funktionærer Mulighed for at møde hinanden i både folkelige og kirkelige fællesskaber: Man kan fx som forældre mødes både på fodboldbanen, til forældremødet og i konfirmandhuset. Flere personlige kontaktpunkter i kraft af mulighed for et mere varieret kirkeliv: Flere gudstjenesteformer, flere kateketiske tilbud, kirkelige aktiviteter med appel til flere forskellige grupper - babysalmesang, sorggruppe, besøgsordninger o.s.v. Bedre gudstjenester. Mulighed for i højere grad at koordinere udbuddet af gudstjenester, så der er opbakning til de gudstjenester, der holdes. Længere åbningstider. Fællessogne giver mulighed for mere fleksibilitet fx i forbindelse med begravelser, hvor tjenestetidsaftalerne i små sogne ellers kan være en ret begrænsende faktor for, hvornår der kan holdes begravelse. Præstestillinger, der imødekommer ønsker om fællesskab, kollegialitet og daglig gang, hvor folk mødes. En præst i fællessognet er rigtig præst i hele sognet, hvilket giver præsten legitimitet ved betjening i andre kirkedistrikter end det, hvor han eller hun er bosiddende. Mulighed for større fleksibilitet m.h.t. antallet af tjenesteboliger. Menigheden vil ikke skulle forholde sig til sognegrænser, der ikke er en del af deres virkelighed Fornuftigere forbrug af penge: Menighedsrådet får mulighed for at disponere mere økonomisk ansvarligt inden for den større enhed, hvor tendensen til fx kunstigt oppustede kvotestillinger kan imødegås. Ét kordegnekontor, én kirkegårdsledelse, øget mulighed for fællesindkøb Mindre administration: Fællesdrift vil give mulighed for en mere effektiv drift i forhold til de øgede krav, som små enheder har svært ved at honorere. Endnu en afgørende ændring i de folkelige fællesskaber bør nævnes. Nemlig at flere og flere fællesskaber og kontaktflader med kirken slet ikke opstår på baggrund af, hvor man bor, men på baggrund af livssituation, interesser og via nye kommunikationsformer. Her er ofte også tale om en slags moderne sogne - i betydningen at mange her søger sammen og søger præsten. Det imødekommes af en række funktionspræster nogle på stifts- eller provstiniveau - som gadepræster, sygehuspræster, fængselspræster, værnspræster, ungdomspræster, ældrepræster, net-præster, face-book-præster, fe- 5 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

6 stivalpræster, natkirkepræster f.eks. ved domkirker, o.s.v. Dette præstearbejde og disse sogne eller menigheder bør folkekirken tage alvorligt blandt andet ved ansættelsen af præsten, så funktionsdelen aldrig bliver en påklistring, der primært tjener til at holde en traditionel, men lidt for lille sognepræstestilling i live. Styrk frivillighedskulturen Uden ansatte fungerer folkekirken ikke. Men det er nødvendigt, at menighedsrådet løbende opretholder den rette balance mellem forkyndelse og administration. Som arbejdsgiver må menighedsrådet lære sig at prioritere og, om nødvendigt, omprioritere, hvis hensynet til menighedens liv og vækst tilsiger det: Hvad har vi brug for her i vores sogne, og hvordan skruer vi bedst nogle stillinger sammen, der passer til vores forventninger? Men også frivillige kan løfte mange opgaver i forbindelse med arbejdet i kirke og sogn, i gudstjenesten og menighedslivet. Det er også et helt konkret udtryk for den lokale forankring og for sammenhængen mellem det folkelige og det kirkelige. Fordelene er flere. Diakonalt arbejde kalder på mange, der ønsker at omsætte det hørte i handling og være kirke på netop dén måde. Frivillighedskulturen trækker flere frivillige til. Livet i og omkring menigheden styrkes og beriges ved de forskellige tilgange, som de frivillige repræsenterer. Og endelig, som en sidegevinst, kan gruppen af frivillige betyde et bredere rekrutteringsgrundlag for menighedsrådet. At der også spares penge, og at der dermed bliver råd til alt det, der i mere direkte forstand driver på menighedens liv og vækst, giver sig selv. Land og by, stort og småt mere balance Det er ikke noget mål at gøre det skæve helt lige, men den foreslåede reform af sognestrukturen gennem dannelse af bæredygtige fællessogne, der følger områdets skole- og foreningsliv, vil bidrage til, at den demokratiske skævvridning mindskes. Folkekirken er lokalt forankret og denne forankring må ikke sættes over styr. Der er et hensyn at tage til tyndt befolkede yderområder, og det er derfor ikke muligt at foretage en 1:1 fordeling af for eksempel præstestillinger. Man bør positivt kunne prioritere områder af særlig aktuel eller historisk betydning eller områder, hvor der fx er mange sommerbeboere Men den åbenlyse skævhed i forhold til præstelig betjening er urimelig og ikke langtidsholdbar, også præsterne skal være dér, hvor folk lever. Den omrokering af præstestillinger, der er begyndt i det små med overflytning af præstestillinger fra stift til stift og inden for de enkelte stifter, må fortsættes og udbygges ud fra grundtanken om, at folkekirken også lokalt faktisk skal være dér, hvor folk er og ikke bare dér, hvor man administrativt i forbindelse med et tilfældigvis ledigt embede, kan finde ud af at slå sogne sammen i ét pastorat. Folkekirke uden monopol Stat og kirke har glæde af hinanden. Når folkekirken er indskrevet i Grundloven er det et signal om, at der er områder, som ikke angår staten. Staten bliver med andre ord mindet om sin begrænsning ved at folkekirken - og de øvrige trossamfund - er indskrevet i grundloven. Staten er verdslig og kan netop forblive alene verdslig ved at blive mindet om sin begrænsning. Frivillighedskulturen kommer imidlertid ikke af sig selv. Der skal arbejdes for den. Udfordringen er at fastholde, koordinere og inspirere. I bæredygtige fællessogne er der større mulighed for at prioritere og tilvejebringe de økonomiske og menneskelige ressourcer, der skal anvendes på formålet. Det samme kan provstiet på provstiniveau. Ligesom man, for at stimulere frivillighedskulturen kan overveje et vejledende procentloft over sognenes udgifter til funktionærlønninger. Omvendt er det også et tydeligt signal om en protestantisk tradition, hvor kirke og tro er en del af samfundslivet og ikke noget, der skal udgrænses fra det offentlige rum. Den tradition skal videreudvikles ikke afvikles til fordel for en fransk eller en amerikansk religionsmodel. Folkekirken har på sin side glæde af staten, fordi arrangementet med staten fastholder folkekirken på den rummelighed, som er den positive arv fra statskirkens tid. Folkekirken er ikke bare folkelig i 6 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

7 kraft af sit navn men er det også af gavn, hvilket afspejler sig i den trods alt store andel af folkekirkemedlemmer, der får deres børn døbt og konfirmeret. Folkekirken er ikke og har aldrig været kun for de vakte og de særligt engagerede. Den rummelighed er vigtig at fastholde også når større klarhed i relationen mellem kirke og stat er nødvendig for at fremtidssikre folkekirken. Ikke adskillelse men en ordning, sådan som det kan skabes inden for rammerne af den eksisterende grundlov. Det er indlysende, at folkekirken er mere end en demokratisk størrelse, der er et evangelium allerede inden, vi mødes. Men folkekirken bør også være demokratisk. Det folkekirkelige demokrati har gode rammer i det yderste led, men der er brug for en styrkelse af demokratiet på stifts- og landsplan i forhold, der angår folkekirkens indre forhold. På alle niveauer følger der dog udfordringer af det faktum, at det kirkelige demokrati ikke nødvendigvis er repræsentativt i forhold til folkekirkens medlemmer. I en grundtvigsk sammenhæng må vi fastholde, at som kirke er folkekirken først og fremmest et gudstjenestefællesskab, ikke en politisk forening eller en filosofisk diskussionsklub. Det er det inkluderende fællesskab omkring gudstjeneste og sakramenter, som er den afgørende teologiske forudsætning for friheden og rummeligheden i folkekirken. I kirken samles man om et uudgrundeligt mysterium, ikke om et sæt af rigtige meninger eller bestemte holdninger. Det er afgørende at holde for øje, når en kirkeordning udarbejdes. 7 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke Embedsbeskrivelse Sognepræst i Søndbjerg-Odby og Struer 1 / 5 Modtaget: TS: Udsendt: 2015-08-14 Embedsbeskrivelse Embedsbeskrivelse for sognepræst i Søndbjerg-Odby Pastorat (60%) samt Struer Pastorat (40%),

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård.

Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård. Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård. Deltagere: 1. Christians: Karsten Clement og Hans-Christian Jørgensen 2. Kgs. Lyngby: Vibeke Lentz,

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K

Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K 1 Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K Menighedsrådet for Tagensbo og Kapernaums Sogne (MR) takker for biskoppens brev af 9. november 2012, hvori biskoppen skriver, at

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Referat for: Bogense Provstiudvalg. PU møde 19. marts 2015. Kl. 16.00 Mødested: Konfirmandstuen i Søndersø Præstegård

Referat for: Bogense Provstiudvalg. PU møde 19. marts 2015. Kl. 16.00 Mødested: Konfirmandstuen i Søndersø Præstegård Referat for: Bogense Provstiudvalg PU møde 19. marts 2015. Kl. 16.00 Mødested: Konfirmandstuen i Søndersø Præstegård Til stede: Keld B. Hansen, Stig Saxbjørn, Kjeld Bruun, Else Wismar, Grethe Monrad og

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Opgaver i sogn, provsti og stift

Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Sammenfatning Kirkeministeriet - Juli 2006 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Referat for: Favrskov Provstiudvalg. PU møde 25. juni 2014. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Favrskov Provstiudvalg. PU møde 25. juni 2014. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 25. juni 2014. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Referatet fra sidste møde blev godkendt (mangler at blive

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 10. september 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg. PU møde 10. september 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 10. september 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen Provstiudvalgsnæstformand Anders Jensen Provstiudvalgsmedlem

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

ÅRSBUDGET 2013. +Frederikshavn Kirkekasse. Frederikshavn. Frederikshavn. Frederikshavn

ÅRSBUDGET 2013. +Frederikshavn Kirkekasse. Frederikshavn. Frederikshavn. Frederikshavn ÅRSBUDGET 213 for under Frederikshavn i Frederikshavn i Frederikshavn Myndighedskode: 8476 CVR nummer: 789814 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: den / Jørn Ploug menighedsrådsformand Godkendt på provstiudvalgsmøde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Menighedsrådsmøde torsdag d. 15. august 2013 kl. 19.00 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård

Menighedsrådsmøde torsdag d. 15. august 2013 kl. 19.00 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård 239 Menighedsrådsmøde torsdag d. 15. august 2013 kl. 19.00 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård Fraværende med afbud: Simon Buchwald Jensen, Jette Rasmussen og Ole Winkel Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti

Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Idékatalog til øget samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Landsforeningen af Menighedsråd Damvej 17-19 8471 Sabro tlf. 8732 2133 Udarbejdet af Vivi Rolskov Jensen og Lisa Junge Jensen Proceskonsulenter

Læs mere

SKIBET SOGNS MENIGHEDSRÅD

SKIBET SOGNS MENIGHEDSRÅD Der indkaldes til menighedsrådsmøde tirsdag den16. april 2013 kl. 19.00 i kirkehuset Fraværende: Christina. Dagsorden: Beslutninger: 1. Bemærkninger til dagsordenen 1. Ingen bemærkninger 2. Meddelelser

Læs mere

Referat for: Bogense Provstiudvalg. PU møde 6. maj 2015. Kl. 16.00 Mødested: Konfirmandstuen i Søndersø Præstegård

Referat for: Bogense Provstiudvalg. PU møde 6. maj 2015. Kl. 16.00 Mødested: Konfirmandstuen i Søndersø Præstegård Referat for: Bogense Provstiudvalg PU møde 6. maj 2015. Kl. 16.00 Mødested: Konfirmandstuen i Søndersø Præstegård Til stede: Else Wismar, Grethe Monrad, Bente Kaysen, Keld B. Hansen, Kjeld Bruun og Stig

Læs mere

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 15. august 2012. Kl. 15,00 Mødested: Provstihuset

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 15. august 2012. Kl. 15,00 Mødested: Provstihuset Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 15. august 2012. Kl. 15,00 Mødested: Provstihuset Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra 12. juni 2012. Referatet godkendt og underskrevet af alle dem der var

Læs mere

Referat for: Brønderslev Provstiudvalg. PU møde 22. maj 2014. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Brønderslev Provstiudvalg. PU møde 22. maj 2014. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Brønderslev Provstiudvalg PU møde 22. maj 2014. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret Afbud fra Rune Thomassen. Yvonne Nielsen Alstrup har orlov. Kst. provst er Ole Rysgaard Madsen. Mødepunkt

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET REFERAT af Menighedsrådsmødet Torsdag den 26. marts 2015 kl. 19.00 i Sognehuset Tilstede: Erik Dybdal Møller, Hans Henrik Christensen (medarbejderrepræsentant), Jakob From Søvndal, Anita Holmgaard, Eva

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmøde 27. august 2015. Godkendt. Ved deltagelse af ca. 175 personer er omkostningen omkring 200.000 kr. alt inklusiv.

Referat fra Provstiudvalgsmøde 27. august 2015. Godkendt. Ved deltagelse af ca. 175 personer er omkostningen omkring 200.000 kr. alt inklusiv. HILLERØD PROVSTI PROVSTEN: HILLERØDSHOLMSALLE 5 3400 HILLERØD 48 24 90 60 PROVSTIKONTOR: ØSTERGADE 16,1 3400 HILLERØD 70 23 03 93 e-mail: jfc@km.dk Hjemmeside: www.hilleroedprovsti.dk Mødepunkt Beslutning

Læs mere

Dagsorden til menighedsrådsmøde Onsdag d. 29. maj kl. 19 21.30 på kirkegårdskontoret, Vesterbyvej 30

Dagsorden til menighedsrådsmøde Onsdag d. 29. maj kl. 19 21.30 på kirkegårdskontoret, Vesterbyvej 30 Dagsorden til menighedsrådsmøde Onsdag d. 29. maj kl. 19 21.30 på kirkegårdskontoret, Vesterbyvej 30 Alle menighedsrådsmøder er offentlige og finder sted i graverhuset Pkt. Indhold Begrundelse/ Beslutningsforslag

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Referat for: Stege-Vordingborg Provstiudvalg PU møde 19. marts 2014. Kl. kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret, Færgegårdsvej 3, 4760

Referat for: Stege-Vordingborg Provstiudvalg PU møde 19. marts 2014. Kl. kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret, Færgegårdsvej 3, 4760 Referat for: Stege-Vordingborg Provstiudvalg PU møde 19. marts 2014. Kl. kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret, Færgegårdsvej 3, 4760 Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra PU mødet 19.2.2014 Referat godkendt

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 21 januar 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Helene

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg. PU møde 20. august 2014. Kl. 18.00 Mødested: Chr. X's Alle 118

Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg. PU møde 20. august 2014. Kl. 18.00 Mødested: Chr. X's Alle 118 Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg PU møde 20. august 2014. Kl. 18.00 Mødested: Chr. X's Alle 118 Deltagere: John Bagger-Pedersen, Julie Rebel, Vibeke Lentz, Hans-Christian Jørgensen, praktikant

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Opgaver i sogn, provsti og stift

Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Kirkeministeriet - Juli 2006 Betænkning 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift Betænkning

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 27. januar 2014. Kl. 13.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 27. januar 2014. Kl. 13.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 27. januar 2014. Kl. 13.00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt 2 Tilføjelser til dagsordenen Ingen 3 Provstiet

Læs mere

ÅRSBUDGET 2014. Frederikshavn Sogn. Frederikshavn Provsti. Frederikshavn Kommune

ÅRSBUDGET 2014. Frederikshavn Sogn. Frederikshavn Provsti. Frederikshavn Kommune ÅRSBUDGET 214 for 68847633 - Frederikshavn Kirkekasse, Fladstrand Kirke og Frederikshavn Kirkegårde under Frederikshavn Sogn i Frederikshavn Provsti i Frederikshavn Kommune Myndighedskode: 8476 CVR nummer:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. september 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat 06.08.2013 (975)

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

ÅRSBUDGET 2014. Uvelse Kirkekasse. Uvelse Menighedsråd. Hillerød Provsti. Hillerød

ÅRSBUDGET 2014. Uvelse Kirkekasse. Uvelse Menighedsråd. Hillerød Provsti. Hillerød ÅRSBUDGET 214 for under Uvelse Menighedsråd i Hillerød Provsti i Hillerød Myndighedskode: 7422 CVR nummer: 66264513 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: Uvelse den 2 / 1 213 Vibeke Hansen menighedsrådsformand

Læs mere

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 12. oktober 2012. Kl. 9.00 Mødested: provstikontoret

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 12. oktober 2012. Kl. 9.00 Mødested: provstikontoret Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 12. oktober 2012. Kl. 9.00 Mødested: provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde 2 Tilføjelser til dagsorden Nyt fra provstiet indsat

Læs mere

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET DAGSORDEN til Menighedsrådsmødet Mandag den 19. januar 2015 kl. 19.00 i Sognehuset Indledning ved Erik Dybdal Møller 1. Godkendelse af dagsorden og gennemgang af punkter (19.10). 2. Økonomi ved kassereren

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 30. april 2013. Kl. 15.00 Mødested: provstikontoret

Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 30. april 2013. Kl. 15.00 Mødested: provstikontoret Referat for: Tryggevælde Provstiudvalg PU møde 30. april 2013. Kl. 15.00 Mødested: provstikontoret Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2 Godkendelse og underskrift af referat Godkendt

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg. PU møde 4. november 2014. Kl. 14.00 Mødested: Domprovstegården. 1 Godkendelse af referat fra mødet 7.

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg. PU møde 4. november 2014. Kl. 14.00 Mødested: Domprovstegården. 1 Godkendelse af referat fra mødet 7. Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 4. november 2014. Kl. 14.00 Mødested: Domprovstegården Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 7. oktober 2014 Beslutning Godkendt og underskrevet på originalen.

Læs mere

Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00. Kingos Minde

Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00. Kingos Minde Referat- menighedsrådsmøde Onsdag den 25. juni 2014 kl. 19.00 Kingos Minde Hermed indkaldes medlemmer af Slangerup Menighedsråd og suppleanter til ordinært offentligt menighedsrådsmøde på ovennævnte sted

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde

Solrød Menighedsråd. Menighedsrådsmøde Referat at møde i Solrød Menighedsråd, torsdag den 8. maj 2008, kl 18.30 i Solrød Strandkirke Den 08. Maj.. 2008 Blad nr. 1 Fraværende med afbud:charlotte Gravesen, Michael Rønne Rasmussen, Anne-Marie

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 6. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret, Kirkevej 11

Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 6. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret, Kirkevej 11 Referat for: Favrskov Provstiudvalg PU møde 6. september 2013. Kl. 9.00 Mødested: Provstikontoret, Kirkevej 11 Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt 2 Tilføjelser til dagsorden 3

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Referat for: Hadsund Provstiudvalg. PU møde 24. juni 2015. Kl. 18:30 Mødested: Hadsund Provstikontor. Afbud fra: Hanne Munk, Rita Rydborg

Referat for: Hadsund Provstiudvalg. PU møde 24. juni 2015. Kl. 18:30 Mødested: Hadsund Provstikontor. Afbud fra: Hanne Munk, Rita Rydborg Referat for: Hadsund Provstiudvalg PU møde 24. juni 2015. Kl. 18:30 Mødested: Hadsund Provstikontor Afbud fra: Hanne Munk, Rita Rydborg Mødepunkt 1 Godkendelse og underskrift af referat fra forrige møde

Læs mere

FORANDRINGER I PROVSTIERNE II

FORANDRINGER I PROVSTIERNE II FORANDRINGER I PROVSTIERNE II PROVSTIERNES UDVIKLING OG PROVSTERNES ARBEJDE Erling Andersen og Mogens Lindhardt FORANDRINGER i PROVSTIERNE 2 PROVSTIERNES UDVIKLING OG PROVSTERNES ARBEJDE Erling Andersen

Læs mere

Referat for: Køge Provstiudvalg. PU møde 25. juni 2014. Kl. kl 18 Mødested: Borup Præstegård. Ingen afbud Mødet sluttede kl 21.30

Referat for: Køge Provstiudvalg. PU møde 25. juni 2014. Kl. kl 18 Mødested: Borup Præstegård. Ingen afbud Mødet sluttede kl 21.30 Referat for: Provstiudvalg PU møde 25. juni 2014. Kl. kl 18 Mødested: Borup Præstegård Ingen afbud Mødet sluttede kl 21.30 Mødepunkt 1 Underskrift af referat fra PU-møde d. 9.4.2014 Referatet blev underskrevet.

Læs mere

ÅRSBUDGET 2013. Storring-Stjær Kirkekasse. Storring-Stjær Menighedsråd. Skanderborg Provsti. Skanderborg Kommmune

ÅRSBUDGET 2013. Storring-Stjær Kirkekasse. Storring-Stjær Menighedsråd. Skanderborg Provsti. Skanderborg Kommmune ÅRSBUDGET 213 for under Storring-Stjær Menighedsråd i Skanderborg Provsti i Skanderborg Kommmune Myndighedskode: 883 CVR nummer: 21118214 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: Storring den 25 / 12 212

Læs mere

Menighedsrådsmøde Onsdag den 28. maj 2014 kl. 19.00 i menighedslokalerne, lille sal

Menighedsrådsmøde Onsdag den 28. maj 2014 kl. 19.00 i menighedslokalerne, lille sal Hans Egedes Sogns Menighedsråd Møde d. 28. maj 2014 Side 1 Menighedsrådsmøde Onsdag den 28. maj 2014 kl. 19.00 i menighedslokalerne, lille sal Dagsordenstekst: Tilstede Protokollat: Inge Kjær Andersen

Læs mere

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag? med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

ÅRSBUDGET 2015. Faxe. Faxe Sogns Menighedsråd. Tryggevælde Provsti. Faxe Kommune

ÅRSBUDGET 2015. Faxe. Faxe Sogns Menighedsråd. Tryggevælde Provsti. Faxe Kommune ÅRSBUDGET 21 for Faxe under Faxe Sogns Menighedsråd i Tryggevælde Provsti i Faxe Kommune Myndighedskode: 722 CVR nummer: 788919 Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: Faxe den 12 / 6 214 menighedsrådsformand

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen

1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm, formand for budgetfølgegruppen c/o Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr. /13 Dato: 8. marts 2013 Dagsorden 1. Velkomst ved biskop Kjeld Holm,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 25. juni 2009. Kl. Ændret til kl. 16.00 Mødested: Kirketjenerboligen

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 25. juni 2009. Kl. Ændret til kl. 16.00 Mødested: Kirketjenerboligen Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 25. juni 2009. Kl. Ændret til kl. 16.00 Mødested: Kirketjenerboligen Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 27. maj 2009. Udvalget underskrev på udskrift

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Mødet startede med besigtigelse på Lomborg kirkegård Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Dato Dok.nr.: 145009/14 / HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet mandag den 15. december 2014 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2013. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Sag: Referat PU møde

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt

Læs mere

Menighedsrådsmøde Torsdag, den 15. januar 2015 kl. 19:00 i Ebeltoft Sognegård

Menighedsrådsmøde Torsdag, den 15. januar 2015 kl. 19:00 i Ebeltoft Sognegård 387 Menighedsrådsmøde Torsdag, den 15. januar 2015 kl. 19:00 i Ebeltoft Sognegård Fraværende: Søren Fur, Kamma Povlsen, Ellen Marie Lassen, Heidi Bisgaard Dagsorden A Beslutninger: 1 P-pladsen i Dråby:

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere