Hvor folket er, må kirken være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor folket er, må kirken være"

Transkript

1 Hvor folket er, må kirken være Et debatoplæg fra Grundtvigsk Forum, oktober 2011 Den lokale forankring og det personlige møde er folkekirkens styrke. Folkekirken lever af relationer, hvor især den personlige kontakt med præsten spiller en stor rolle. Derfor er det vigtigt, at folkekirken i fremtiden er organiseret på en sådan måde, at kirken faktisk er, hvor mennesker mødes. Grundtvigsk Forum vil gerne berede vejen for en samtale i folkekirken frem for ideologiske forskansninger. Vores udgangspunkt er Grundtvigs tanker om en nødvendig vekselvirkning mellem kirke og folk og følgelig en overbevisning om, at hvis kirken skal være, hvor folk er, må den tage de omfattende kulturelle og folkelige forandringer og forskydninger alvorligt, der finder sted omkring os i disse år. Scenarier Vi nærmer os udfordringerne på forskellige måder og forskellige steder fra. Et eller andet sted i landet, til menighedsrådsmødet onsdag aften, går drøftelsen måske på, hvordan vi fastholder sognets børn til undervisning i præstegården og konfirmation i sognekirken, nu hvor den lokale skole er lukket. Så er der kvartalsrapporten, der skal gennemgås, arbejdsbeskrivelsen til den nye organist skal på plads. For ikke at tale om den fortsatte diskussion om, hvordan vi får folk til det nye menighedsråd. Der er nok at tage fat på. Nogle menighedsråd kan og vil helst klare det selv. Andre synes det vokser dem over hovedet og vil hellere end gerne have hjælp udefra. Det være sig fra provstiet, stiftet eller Landsforeningen af Menighedsråd. Provstiudvalget er på deres månedlige møde mest optagede af i lyset af den stadigt mere anstrengte økonomi at prioritere ressourcerne bedre og i den proces anskue provstiet som et samlet hele. Her er et område, der skal navigeres og manøvreres i, under stadig hensynstagen til, hvad der er menighedsrådenes og provstiudvalgets ansvarsområder. Præsten, for sin part, sidder måske og tænker på, om han/hun i al den her struktursnak får lov at opretholde nærheden til sin menighed? Kan jeg regne med, at det er den stilling, jeg søgte, som jeg får lov at blive i? Får jeg brugt mine teologiske kompetencer? Skal jeg også virke i en menighed, der ikke har ønsket mig som præst? Et andet sted. På de kirkepolitiske konferencer, i diskussionen efter foredragene og i samtalen under kaffepausen, er dagsordenen og horisonten igen en helt anden. Her tales der åbent og ubesværet om en fremtid, hvor folkekirkelig selvbestemmelse og fælles folkekirkelige visioner er gældende virkelighed. Der tales om folkekirken på nye måder: om folkekirken selv, en folkekirkelig forfatning og om, hvad folkekirken kan og skal og må. Alt sammen fordi nye folkelige udfordringer presser sig på. Traditionstabet er en realitet. Folk bor og arbejder andre steder end før. Økonomien er anstrengt. Kravene om mere effektiv kommunikation øges. Nye forvaltningsmæssige idealer stiller krav om forandring og nytænkning. Med andre ord, når det kommer til det med de faldende dåbstal, kirkelukningerne, den dårlige økonomi og nødvendigheden af forbedret kommunikation, så må vi som kirke kunne tale, tage initiativ og agere sammen, lyder det. 1 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

2 Konference overfor menighedsråd. Fremtids spekulationer og overordnede sammenhænge overfor højst konkrete, lokale eller personlige udfordringer. Perspektiverne er forskellige, men lige nødvendige og relevante at inddrage, når det kommer til, hvordan folkekirken bedst løser sin opgave. De største byer er præget af, at de gamle bymidter rummer stadigt færre boliger og flere forretninger og kontorer og antallet af kirker kan blive uforholdsmæssigt stort i forhold til antallet af sognebørn. Til gengæld kan kirkerne måske befinde sig på et hovedstrøg, hvor mange mennesker passerer både dag og nat. I. Sådan ligger landet Folkelige og kirkelige forskydninger I de grundtvigske sammenhænge har der traditionelt været stor fokus på sognet og sognemenigheden helt tilbage fra Morten Pontoppidan. Sognet har traditionelt sikret, at ethvert folkekirkemedlem naturligt hørte til et sted uanset kirkeligt aktivitetsniveau, og at det folkelige fællesskab kunne indgå i vekselvirkning med det kirkelige. At det naturlige fællesskab mellem mennesker rent faktisk havde med sognegrænsen at gøre fulgte mange steder af de institutioner som netop sognerådene i sin tid etablerede eller havde ansvaret for. Typisk skolen og de aktiviteter og faciliteter, der fulgte (f.eks. idrætsforeningen og aftenskolen) og plejehjemmet. Som grundtvigske må vi nu naturligt tage konsekvensen af, at det naturlige folkelige fællesskab mange steder ikke længere har at gøre med sognegrænserne. Udviklingen, der har fundet sted over en længere periode, og som har ytrer sig meget forskelligt: På landet er der sket en affolkning, og aktuelt udløser kommunesammenlægningerne og sparehensyn skolesammenlægninger og centralisering af omsorgsområdet m.m. Det folkelige fællesskab dækker nu typisk større geografiske områder - ofte samlet om en centerby. I byen og forstæderne er sognegrænserne mere tilfældige og sognebevidstheden har her aldrig været så stor. Til gengæld findes der nu ofte et helt miljø i sognegården af ansatte, frivillige m.m., som det enkelte folkekirkemedlem kan vælge at knytte an ved ofte på tværs af sognegrænsen. Når kirke og skole ikke følges Ordet sogn dækker over det sted, hvor man samles og søger hen, sogner til. Det er nærheden, fællesskabet og den personlige kontakt mellem sognets beboere og til præsten, der skal være i fokus. Den kontakt følger netop af, at præsten færdes, hvor folk færdes. I øjeblikket kommer sognet eller pastoratet, som den enhed, der skulle sikre nærheden, nogle steder til at virke modsat. Det sker, hvor sognet slet ikke er sammenfaldende med de folkelige og naturlige fællesskaber, men består på trods af disse og måske endda som en direkte modsigelse af disse. Det er f.eks. tilfældet, når samarbejdet med skolen vanskeliggøres af, at skoledistriktet dækker 3 pastorater og det bliver forvirrende og måske konfliktfyldt, hvem der egentlig har med skolen at gøre. Eller når minikonfirmandholdet eller konfirmandholdet skal splittes op og køres i tre forskellige retninger, for at komme til undervisning. Endelig sker dette, når mange menighedsråd og menigheder sættes helt ud af spillet, hvad angår kaldelse af den præst, der har den naturlige kontakt til eksempelvis den skole, sognets børn går i, eller det plejehjem, som områdets gamle bor på, fordi begge dele ligger i et andet pastorat. Det er samtidig vanskeligt for både præst og menighedsråd at møde og etablere kontakt til sognets eller pastoratets beboere i det hele taget, hvis der ingen mødesteder findes i form af dagligvareforretninger, foreninger eller andet. Men hvis sognet ikke følger de almindelige menneskelige fællesskaber og mødesteder, så bliver sognet en illusion eller i værste fald - en ideologi, der ender med at komme direkte i vejen for sammenknytningen mellem det folkelige og kirkelige. Land og by, småt og stort Halvdelen af alle sogne er ifølge Danmarks Statistik små sogne med mindre end 1000 indbyggere, og her bor 12 procent af folkekirkemedlemmerne. Langt den overvejende del af folkekirkens medlem- 2 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

3 mer (88%) bor imidlertid i sogne med over 1000 indbyggere. Det har nogle konsekvenser også for det folkekirkelige demokrati, hvor folkekirkemedlemmer i små sogne har uforholdsmæssig stor indflydelse på fx bispevalg, stiftsråd, repræsentation i Landsforeningen af Menighedsråd m.m. De 12 procent af folkekirkens medlemmer, der bor i de små sogne, har således også bestemmende indflydelse på områder, der ligger uden for det enkelte sogn. Når antallet af små sogne stiger, som det sker i øjeblikket som følge af fraflytning, øges også den demokratiske skævhed. Også når det gælder den gejstlige betjening, er der skævhed i det folkekirkelige Danmarkskort. Det følger af det forhold, at blot 30 procent af folkekirkens medlemmer bor i de sogne, som udgør omkring 70 procent at folkekirkens sogne. Det er et problem for folkekirkemedlemmer, der bor i sogne med for få præster og hvorfra der til og med sker økonomisk udligning til små sogne, hvor den præstelige betjening er bedre. Udviklingen går endda i retning af øget skævvridning, selv om muligheden for lokalt finansierede præstestillinger lokalt kompenserer for manglen på præster. Udfordringen af det folkekirkelige monopol Folkekirken har en særstilling i den danske lovgivning, fordi den netop er en folkekirke i betydningen hele folkets kirke. Denne særstilling udfordres af, at folkekirkens medlemsprocent er vigende. Der er ikke længere tale om et - næsten - dækkende overlap mellem befolkning og folkekirkemedlemmer, som det var tilfældet i midten af 1800-tallet. Det betyder, at der sættes spørgsmålstegn ved den tætte sammenvævning af stat og kirke, som den nuværende ordning er udtryk for. Og det gælder på det økonomiske plan, hvor det uigennemskuelige mellemværende mellem stat og kirke problematiseres. At staten betaler biskoppernes løn samt en andel af præstelønningerne er med til at skabe uklarhed, ligesom sammenvævningen i øvrigt giver næring til allehånde forestillinger og misforståelser om, hvem der tjener mest på det tætte forhold, hvor folkekirkens udgifter dog i vid udstrækning afholdes af folkekirkens medlemmer. Såvel det værdimæssige som det økonomiske spørgsmålstegn sår tvivl om legitimiteten i det folkekirkelige arrangement og flytter fokus væk fra den forkyndelse, som må være hovedsagen for folkekirken. Vi er nået til et punkt, hvor alle spørgsmål om folkekirkelige forhold i den offentlige debat ender i et spørgsmål om stat-kirke-forholdet. Hertil kommer en stigende politisk utilpashed ved ordningen for de øvrige trossamfund, som er i vækst følge af de demografiske ændringer. II Noget kan gøres Fællessogne Hvor folket er, skal kirken være. Det personlige møde er folkekirkens styrke. Sognegrænserne må ikke være en hindring for personlige møder, men sognet skal tværtimod befordre sådanne møder. Derfor foreslår vi, at der på de relevante steder etableres fællessogne eller fælles pastorater, som netop følger de folkelige fællesskaber (skoledistriktet, plejehjemsdistriktet, idrætsforeningerne, området samlet om handel og kultur i fælles by o.s.v.). Der findes flere folkelige indikatorer for, hvornår et sogn kunne overveje muligheden for at danne et fællessogn. Her er allerede peget på centralisering af skolegang, ældreomsorg, foreningsliv og handelsliv. Men der kan samtidig gøre sig kirkelige faktorer gældende; Kan man stille menighedsråd? Er der opbakning til gudstjenesterne? Kan man få økonomien til at hænge sammen? Kan man tiltrække og fastholde præster? Dannelsen af fællessogne eller fællespastorater kunne ske for et område, der deler skole eller overbygningsskole (hvor konfirmanderne på 7. og 8. klassetrin er placeret), plejehjem, forenings- og handelsliv. Præsterne kunne stadig bebo præstegårdene i fællessognets landsbyer, og fredede kirker og de omkringliggende kirkegårde kunne stadig være i brug, alt efter behovet for gudstjenester og kirkelige handlinger. Men det vil være naturligt, at det folkelige fællesskab også udmøntede sig i kirkeligt fællesskab i den centrale kirke. Hensigten med fællessognet er dog ikke hverken centralisering 3 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

4 eller homogenisering men folkelig forankring med en vifte af muligheder ud fra princippet om, at hvor folket er, skal kirken være. Fællessognets menighedsråd kunne have underudvalg, der stod for særlige forhold omkring den enkelte kirke. Hvordan etablerer man et fællessogn? Første skridt er erfaringen af, at de ovennævnte indikatorer gør sig gældende og fornemmelsen af, at det kalder på handling og omstrukturering. En sådan erkendelse opstår sjældent fuldstændigt synkront på tværs af flere sogne. Som oftest vil enkelte eller et par sogne eller måske provst og biskop - f.eks. i forbindelse med præsteskifte - være initiativtagere til samtaler om dannelse af fællessogne. Men provst og provstiudvalg evt. i samarbejde med stiftsudvalg - bør være opmærksomme på løbende at udvise rettidig omhu, så det ikke alene bliver et spørgsmål om at få en ny kabale til at gå op. Provstiet er en oplagt ramme for drøftelsen af fællessogne, og provst og provstiudvalg kan have såvel initiativpligt som ret til løbende og i god tid at sætte lokale strukturspørgsmål til drøftelse. For det enkelte sogn og menighedsråd er det store beslutninger, og det er afgørende, at det sker i en demokratisk og åben proces, hvor alle sten bliver vendt og drejet, hvor der kan stilles kritiske spørgsmål og tænkes konstruktivt. I nogle situationer vil det være en økonomisk nødvendighed, der ligger til grund for overvejelserne mens det i andre tilfælde kan være præsteskifte eller ændringer i lokalområdet som fx en skolelukning, der leverer nødvendigheden. Samtalen og processen er vigtig og helt afgørende for, at en beslutning om fx etablering af et fællessogn er solidt forankret lokalt. Hvor en fælles løsning er strengt nødvendig, men ikke kan findes ad samtalens og frivillighedens vej, indledes på provstiets initiativ en nærmere fastlagt procedure, hvor der er indarbejdet åbne høringsog indsigelsesmuligheder for alle implicerede med relevante ankemuligheder. Administrative afgørelser må ikke træffes på vitale områder. Balance mellem stift, provsti og sogn Samarbejde mellem sogne må uddybes og intensiveres, såfremt små sogne skal kunne imødekomme ønsker om varieret, lokalt kirkeliv. Men som allerede påpeget er det helt afgørende, at organiseringen af kirkelivet er solidt lokalt forankret. Dét er vigtigt at have for øje, når der i fremtidens folkekirke skal etableres et bæredygtigt og afbalanceret samarbejdsforhold mellem sogn, provsti og stift. Derfor er løsningen heller ikke ensidigt en oprustning af provstiet og lukning af kirker. Provstiet er ramme om fordelingen af den økonomi, sognene er fælles om. Vi foreslår, at besluttende budgetsamråd bliver obligatoriske. De besluttende budgetsamråd sikrer, at fordelingen af ligningsmidlerne sker på et åbent og oplyst grundlag, hvilket er en forudsætning for at der skabes den tillid sognene imellem. Provst og provstiudvalg kan på den basis igangsætte en fælles refleksion i menighedsrådene om, hvordan arbejdsopgaver fordeles og organiseres bedst muligt på de givne betingelser og under størst mulig hensyntagen til lokale forhold. Til de givne betingelser hører også udmeldinger fra biskop og stiftsråd om fx besparelser og omstruktureringer i provstiet. Provstiets fornemste opgave bliver m.a.o. at lede og facilitere samarbejdet mellem menighedsråd, et samarbejde, der hvis de berørte menighedsråd beslutter det kan udmøntes i etablering af fællessogne, konkrete samarbejdsprojekter o.l. Anderledes udtrykt, så har provstiet (provst og provstiudvalg) både initiativretten og initiativpligten til at skabe beslutningsanledninger. Det er næppe hensigtsmæssigt, at provstiet får beslutningsmyndighed i tilfælde, hvor sognene i provstiet ikke kan nå til enighed om eksempelvis pastoratsomlægninger eller kirkelukninger, der er stillet krav om fra stiftets side. Her må stiftet træde til som inspirator og facilitator og efter en nærmere fastlagt procedure med indbygget høringsproces m.v. have den endelige myndighed til om nødvendigt at diktere en løsning. Hvem kalder? Det er klart, at der af en ordning med fællessogne også følger en række udfordringer blandt andet i form af færre direkte ansvarlige. Her skal særligt spørgsmålet om kaldsret nævnes. For hvordan ved præstevalg? Er det afgørende, hvor den nye præst er bosiddende? Er nogle stillinger knyttet til det oprindelige landsogn, hvor den nye præst eksempelvis kommer til at bo, så et kirkeudvalg repræ- 4 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

5 senterende det aktuelle kirkedistrikt, har flertal ved valg? Eller skal alle præster vælges af et flertal fra fællessognet, så de får legitimitet til deres virke i hele fællessognet og så man kan tage hensyn til mindretalsbeskyttelse, forskellige interesser og styrker hos præster o.s.v. Vi vil pege på den sidste løsning. Fællessognet kan enten foretrække at udpege primære tjenestesteder for den enkelte præst eller lade det være mere flydende. Alt dette kunne menighedsrådene naturligvis selv afgøre i beskrivelsen af konstruktionen. Flere præster i et sogn giver flere valgmuligheder ved kirkelige handlinger: Der er valgmulighed blandt præster også i eget sogn Flere muligheder for også at tilgodese retningsbestemte mindretal og forventninger om præster med særlig specialisering. Koordinering af kirkemusikalske og kulturelle tilbud, som det i fremtiden næppe vil være muligt at finansiere i samme grad som i dag. Fordele ved fællessogne Der kan være forbehold ved fællessognet, men set i lyset af folkekirkens overordnede opgave opvejer fordelene ulemperne både for folkekirkemedlemmer, for præster og funktionærer og for menighedsråd. Nogle fordele er værd at nævne: Sekretærer, organister, gravere og andet kirkeligt personale kan ansættes i attraktive fuldtidsstillinger. Flere muligheder for fleksible afløsninger og tilrettelæggelse af arbejdet for såvel præster som funktionærer Mulighed for at møde hinanden i både folkelige og kirkelige fællesskaber: Man kan fx som forældre mødes både på fodboldbanen, til forældremødet og i konfirmandhuset. Flere personlige kontaktpunkter i kraft af mulighed for et mere varieret kirkeliv: Flere gudstjenesteformer, flere kateketiske tilbud, kirkelige aktiviteter med appel til flere forskellige grupper - babysalmesang, sorggruppe, besøgsordninger o.s.v. Bedre gudstjenester. Mulighed for i højere grad at koordinere udbuddet af gudstjenester, så der er opbakning til de gudstjenester, der holdes. Længere åbningstider. Fællessogne giver mulighed for mere fleksibilitet fx i forbindelse med begravelser, hvor tjenestetidsaftalerne i små sogne ellers kan være en ret begrænsende faktor for, hvornår der kan holdes begravelse. Præstestillinger, der imødekommer ønsker om fællesskab, kollegialitet og daglig gang, hvor folk mødes. En præst i fællessognet er rigtig præst i hele sognet, hvilket giver præsten legitimitet ved betjening i andre kirkedistrikter end det, hvor han eller hun er bosiddende. Mulighed for større fleksibilitet m.h.t. antallet af tjenesteboliger. Menigheden vil ikke skulle forholde sig til sognegrænser, der ikke er en del af deres virkelighed Fornuftigere forbrug af penge: Menighedsrådet får mulighed for at disponere mere økonomisk ansvarligt inden for den større enhed, hvor tendensen til fx kunstigt oppustede kvotestillinger kan imødegås. Ét kordegnekontor, én kirkegårdsledelse, øget mulighed for fællesindkøb Mindre administration: Fællesdrift vil give mulighed for en mere effektiv drift i forhold til de øgede krav, som små enheder har svært ved at honorere. Endnu en afgørende ændring i de folkelige fællesskaber bør nævnes. Nemlig at flere og flere fællesskaber og kontaktflader med kirken slet ikke opstår på baggrund af, hvor man bor, men på baggrund af livssituation, interesser og via nye kommunikationsformer. Her er ofte også tale om en slags moderne sogne - i betydningen at mange her søger sammen og søger præsten. Det imødekommes af en række funktionspræster nogle på stifts- eller provstiniveau - som gadepræster, sygehuspræster, fængselspræster, værnspræster, ungdomspræster, ældrepræster, net-præster, face-book-præster, fe- 5 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

6 stivalpræster, natkirkepræster f.eks. ved domkirker, o.s.v. Dette præstearbejde og disse sogne eller menigheder bør folkekirken tage alvorligt blandt andet ved ansættelsen af præsten, så funktionsdelen aldrig bliver en påklistring, der primært tjener til at holde en traditionel, men lidt for lille sognepræstestilling i live. Styrk frivillighedskulturen Uden ansatte fungerer folkekirken ikke. Men det er nødvendigt, at menighedsrådet løbende opretholder den rette balance mellem forkyndelse og administration. Som arbejdsgiver må menighedsrådet lære sig at prioritere og, om nødvendigt, omprioritere, hvis hensynet til menighedens liv og vækst tilsiger det: Hvad har vi brug for her i vores sogne, og hvordan skruer vi bedst nogle stillinger sammen, der passer til vores forventninger? Men også frivillige kan løfte mange opgaver i forbindelse med arbejdet i kirke og sogn, i gudstjenesten og menighedslivet. Det er også et helt konkret udtryk for den lokale forankring og for sammenhængen mellem det folkelige og det kirkelige. Fordelene er flere. Diakonalt arbejde kalder på mange, der ønsker at omsætte det hørte i handling og være kirke på netop dén måde. Frivillighedskulturen trækker flere frivillige til. Livet i og omkring menigheden styrkes og beriges ved de forskellige tilgange, som de frivillige repræsenterer. Og endelig, som en sidegevinst, kan gruppen af frivillige betyde et bredere rekrutteringsgrundlag for menighedsrådet. At der også spares penge, og at der dermed bliver råd til alt det, der i mere direkte forstand driver på menighedens liv og vækst, giver sig selv. Land og by, stort og småt mere balance Det er ikke noget mål at gøre det skæve helt lige, men den foreslåede reform af sognestrukturen gennem dannelse af bæredygtige fællessogne, der følger områdets skole- og foreningsliv, vil bidrage til, at den demokratiske skævvridning mindskes. Folkekirken er lokalt forankret og denne forankring må ikke sættes over styr. Der er et hensyn at tage til tyndt befolkede yderområder, og det er derfor ikke muligt at foretage en 1:1 fordeling af for eksempel præstestillinger. Man bør positivt kunne prioritere områder af særlig aktuel eller historisk betydning eller områder, hvor der fx er mange sommerbeboere Men den åbenlyse skævhed i forhold til præstelig betjening er urimelig og ikke langtidsholdbar, også præsterne skal være dér, hvor folk lever. Den omrokering af præstestillinger, der er begyndt i det små med overflytning af præstestillinger fra stift til stift og inden for de enkelte stifter, må fortsættes og udbygges ud fra grundtanken om, at folkekirken også lokalt faktisk skal være dér, hvor folk er og ikke bare dér, hvor man administrativt i forbindelse med et tilfældigvis ledigt embede, kan finde ud af at slå sogne sammen i ét pastorat. Folkekirke uden monopol Stat og kirke har glæde af hinanden. Når folkekirken er indskrevet i Grundloven er det et signal om, at der er områder, som ikke angår staten. Staten bliver med andre ord mindet om sin begrænsning ved at folkekirken - og de øvrige trossamfund - er indskrevet i grundloven. Staten er verdslig og kan netop forblive alene verdslig ved at blive mindet om sin begrænsning. Frivillighedskulturen kommer imidlertid ikke af sig selv. Der skal arbejdes for den. Udfordringen er at fastholde, koordinere og inspirere. I bæredygtige fællessogne er der større mulighed for at prioritere og tilvejebringe de økonomiske og menneskelige ressourcer, der skal anvendes på formålet. Det samme kan provstiet på provstiniveau. Ligesom man, for at stimulere frivillighedskulturen kan overveje et vejledende procentloft over sognenes udgifter til funktionærlønninger. Omvendt er det også et tydeligt signal om en protestantisk tradition, hvor kirke og tro er en del af samfundslivet og ikke noget, der skal udgrænses fra det offentlige rum. Den tradition skal videreudvikles ikke afvikles til fordel for en fransk eller en amerikansk religionsmodel. Folkekirken har på sin side glæde af staten, fordi arrangementet med staten fastholder folkekirken på den rummelighed, som er den positive arv fra statskirkens tid. Folkekirken er ikke bare folkelig i 6 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

7 kraft af sit navn men er det også af gavn, hvilket afspejler sig i den trods alt store andel af folkekirkemedlemmer, der får deres børn døbt og konfirmeret. Folkekirken er ikke og har aldrig været kun for de vakte og de særligt engagerede. Den rummelighed er vigtig at fastholde også når større klarhed i relationen mellem kirke og stat er nødvendig for at fremtidssikre folkekirken. Ikke adskillelse men en ordning, sådan som det kan skabes inden for rammerne af den eksisterende grundlov. Det er indlysende, at folkekirken er mere end en demokratisk størrelse, der er et evangelium allerede inden, vi mødes. Men folkekirken bør også være demokratisk. Det folkekirkelige demokrati har gode rammer i det yderste led, men der er brug for en styrkelse af demokratiet på stifts- og landsplan i forhold, der angår folkekirkens indre forhold. På alle niveauer følger der dog udfordringer af det faktum, at det kirkelige demokrati ikke nødvendigvis er repræsentativt i forhold til folkekirkens medlemmer. I en grundtvigsk sammenhæng må vi fastholde, at som kirke er folkekirken først og fremmest et gudstjenestefællesskab, ikke en politisk forening eller en filosofisk diskussionsklub. Det er det inkluderende fællesskab omkring gudstjeneste og sakramenter, som er den afgørende teologiske forudsætning for friheden og rummeligheden i folkekirken. I kirken samles man om et uudgrundeligt mysterium, ikke om et sæt af rigtige meninger eller bestemte holdninger. Det er afgørende at holde for øje, når en kirkeordning udarbejdes. 7 - Grundtvigsk Forum: Hvor folket er, må kirken være Debatoplæg 2011

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne og medlem menighedsrådet og kontaktperson ved Bredballe kirke Vivi Rolskov Jensen, antropolog

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke

Embedsbeskrivelse. Struer Kirke Embedsbeskrivelse Sognepræst i Søndbjerg-Odby og Struer 1 / 5 Modtaget: TS: Udsendt: 2015-08-14 Embedsbeskrivelse Embedsbeskrivelse for sognepræst i Søndbjerg-Odby Pastorat (60%) samt Struer Pastorat (40%),

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan?

Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Steen Marqvard Rasmussen sociolog og Marie Hedegaard Thomsen, teolog Formål med projektet Kirken på landet : Forståelse og inspiration at skabe

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur

Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur Distriktsforeningernes fremtidige rolle i Landsforeningens struktur Forslag til ny model for udpegning af delegerede og opstilling af kandidater Medlemsmøder februar-marts 2013 Disposition Baggrund og

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti Aftenens program Kl.19 Velkomst og sang ved provsten Kl.19.15 Kom godt i gang - 1 Kl.20 Kaffe Kl.20.30 Kom godt i gang - 2 Kl.21.15 Afslutning og sang

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006

Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Bilag 181 Dato: 3. februar 2006 Referat af debatmøde i Viborg Stift den 2. februar 2006 Ordstyrer Frede Hansen bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske

Læs mere

Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti

Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti Oplæg fra Tænketank -kirkerne i Bispebjerg-Brønshøj provsti 2 Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 GRUPPENS SAMMENSÆTNING... 3 1.3 TÆNKETANKENS ARBEJDSGRUNDLAG... 4 1.4 TÆNKETANKENS ARBEJDSMETODE...

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009

Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Bilag 35 Offentligt Modtaget af Hans Old Jensen. Projektoplæg Salling Præstehus/Salling Kirkehus d. 16. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund Behovsanalyse

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre

Notat. Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i høring den 2.

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr. ÅRSBUDGET 1 for Bispebjerg Sogns Menighedsråd i Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7 CVR-nr. 1971 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende

Læs mere

Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006

Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006 Dato: 23. februar 2006 Referat af debatmøde på Bornholm den 22. februar 2006 Ordstyrer: Provst Gotfred Larsen bød velkommen til de ca. 60 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Sang. Formanden for

Læs mere

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende: Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens

Læs mere

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem?

De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? De gule sedler, der blev afleveret: Hvordan er det gode menighedsrådsmedlem? Interesseret i arbejdet. God samarbejdspartner. Kan fatte sig i korthed Åben omkring ressourcer, tid mål og evner Aktiv og interesseret

Læs mere

Kirkegården under udvikling og afvikling

Kirkegården under udvikling og afvikling Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.

Læs mere

Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift

Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti. Aalborg Stift 1 Dialogaftale 2015 Brønderslev Provsti og Aalborg Stift 2 Baggrunden for denne dialogaftale I Aalborg Stift er der i 2013 gennemført en undersøgelse af provsternes ledelsesrum, og de forhold der fremmer

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Notat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart

Notat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd har ført til en række

Læs mere

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart

Notat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8

Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Vedr. kirketælling Haderslev Stift side 1 af 8 Haderslev Stifts kirketælling løb igennem 2015 og indtil 1. februar 2016. En stor tak til alle de, der har været involveret i at tælle og indberette og samle

Læs mere

Behov for kirkelukninger

Behov for kirkelukninger Behov for kirkelukninger Hvert år bliver flere gudstjenester aflyst, fordi der ikke er nogen, der møder op til søndagsgudstjenesterne. Ved gentagne messefald bør man overveje, om nogle kirker skal tages

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Ligeledes drøftede vi kirkepersonalesamarbejde ved kirkelige handlinger sognene imellem.

Ligeledes drøftede vi kirkepersonalesamarbejde ved kirkelige handlinger sognene imellem. Visionsdag Åbenraa Provsti. Gruppe 3. Samarbejde mellem sogne, kontaktpersoner, kirkeværge og faggrupper på kirkegård og i kirken. Graver Jes Iversen Rise, Graver Steen Jensen Åbenraa Kontaktperson Rosmarie

Læs mere

Danske Sømandsog Udlandskirker. Handlingsplan 2012-2015. www.dsuk.dk

Danske Sømandsog Udlandskirker. Handlingsplan 2012-2015. www.dsuk.dk Danske Sømandsog Udlandskirker Handlingsplan 2012-2015 www.dsuk.dk [ Værdi 1 ] [ Vi er den danske evangelisklutherske folkekirke i udlandet ] at vi tilbyder rammer for gudstjeneste, menighedsliv og kirkelige

Læs mere

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Tak for lejligheden til at formulere nogle ønsker til arbejdet med modernisering af

Læs mere

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system

Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Kunsten at udøve ledelse i Folkekirkens 2-strengede system Dagsorden Indledning om ledelse Definition af Folkekirkens 2-strengede system Workshop Pointer om ledelse til anvendelse i praksis Folkekirkens

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Generalforsamling Årsberetning 2015. Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Avedøre menighedsråd Høringssvar vedr. strukturforslaget 1. Strukturforslaget Menighedsrådet mener, at der for kirkens liv og vækst rundt om København bør oprettes et omegnsstift på vestegnen, der kan

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd

Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne. BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Formandsmøde 26. april 2017 Herning Provstierne BUDGETSAMRÅD samt valg til Provstiudvalg og Stiftsråd Vi begyndte mødet med at synge salme nr. 370 Menneske, din egen magt. Som afslutning sang vi salme

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård.

Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård. Referat fra Budgetsamråd i Kgs. Lyngby Provsti tirsdag den 2. september 2014 kl 19.00 i Lyngby Sognegård. Deltagere: 1. Christians: Karsten Clement og Hans-Christian Jørgensen 2. Kgs. Lyngby: Vibeke Lentz,

Læs mere

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 20. april - referat. Mødedato: Onsdag 20. april 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:15

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 20. april - referat. Mødedato: Onsdag 20. april 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:15 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 20. april - referat Protokol Mødedato: Onsdag 20. april 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:15 Mødelokale: Sognehuset Medlemmer: Erik Steen Nielsen, Finn Illum, Frode Elkjær Jakobsen,

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Fælles menighedsrådsmøde for menighedsrådene på Mols og Helgenæs, 5. november 2014 i Knebel Sognehus

Fælles menighedsrådsmøde for menighedsrådene på Mols og Helgenæs, 5. november 2014 i Knebel Sognehus Deltagere: Agri-Egens Menighedsråd: Alice Bryder Pedersen, Peter Ruben Larsen, Inge Dalsgård Johansen, Birte Damm Helgenæs Menighedsråd: Dorte Kruuse, Ole Jensen, Palle Vang Nielsen, Ilse Mortensen, Dorthe

Læs mere

Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K

Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K 1 Til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen Nørregade 11 1165 København K Menighedsrådet for Tagensbo og Kapernaums Sogne (MR) takker for biskoppens brev af 9. november 2012, hvori biskoppen skriver, at

Læs mere

Udvikling af den samlede organisation

Udvikling af den samlede organisation Udvikling af den samlede organisation Midtvejsmødet 2015 Carsten Bøgh Pedersen, næstformand og bestyrelsens kontaktperson for distriktsforeningerne Flemming Vium Nielsen, udviklingschef Visionen At solidariteten

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Menighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke

Menighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke Menighedsrådsløftet Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger

Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Gennemførelse af oplæg om distriktsforeninger Midtvejsmøde 15. november 2014 Hovedpunkter Baggrund Proces Den vejledende formålsbestemmelse for distriktsforeninger Fordeling af antal delegerede Valg af

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Samarbejde mellem menighedsråd i folkekirkens provstier

Samarbejde mellem menighedsråd i folkekirkens provstier Samarbejde mellem menighedsråd i folkekirkens provstier Samarbejde mellem menighedsråd på tværs af sognegrænser er vidt udbredt i folkekirken. Men samtidig er der en række forhold, der har betydning for

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Biskoppen over Københavns Stift.

Biskoppen over Københavns Stift. Biskoppen over Københavns Stift kbhkm@km.dk Indstillinger i sagen Biskoppen har med brev af 3. april 2013 indstillet, at Solbjerg Kirke tages ud af folkekirkelig drift senest pr. 31. december 2013. Provstiudvalget

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver. 1 Indledning

Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver. 1 Indledning Oversigt over forslag til ændring af provstens opgaver Dato: 3. januar 2006 Dok. Nr.: 269341 1 Indledning Provsteembedet er et gejstligt embede, og arbejdsgruppen har lagt stor vægt på, at dette også skal

Læs mere