marts årgang

Transkript

1 marts årgang Omstilling af de præhospitale aktiviteter gav resultater 2 Flere projekter, der har opnået støtte fra akutpuljerne , 30. marts 2011, side 1

2 Omstillingen af de præhospitale aktiviteter gav resultater Region Hovedstadens præhospitale organisation har for nylig offentliggjort en statusrapport med hovedvægten på aktiviteterne i Og resultaterne efter den store organisatoriske ændring i de præhospitale aktiviteter er imponerende. I 2010 var hver anden ambulanceudrykning i Region Hovedstaden fremme ved patienten eller ulykkesstedet indenfor 6 minutter, og 9 ud af 10 ambulanceudrykninger var fremme indenfor 10 minutter og 30 sekunder. Målet er højst 13 minutter. Men kvalitet i den præhospitale indsats måles ikke kun på responstid. Vejledning af borgeren fra vagtcentralen, indsættelse af akutlægebiler eller akutlægehelikopter er nogle af de centrale elementer i det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. Rapporten gør desuden status i forhold til de 42 anbefalinger, som blev opstillet og politisk godkendt i Tre år efter er 36 af de 42 anbefalinger helt eller delvist opfyldt. NYHED Fastklemte reddes hurtigere i Nordjylland Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen ønsker nordjysk redningsmetode udbredt til hele landet. Det skriver DR P4 Nordjylland. Når mennesker sidder klemt fast i forulykkede biler, bliver de reddet hurtigere i Nordjylland end i resten af landet. Årsagen er, at nordjyske redningsfolk ikke som andre steder klipper bilerne op. I stedet trækker de den sammenkrøllede bil fra hinanden, oplyser P4 Nordjylland. Den såkaldte kæderedning redder menneskeliv, fordi det tager den halve tid, forklarer Falck. Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, mener, at metoden skal indføres over hele landet. Derfor vil hun nu rejse spørgsmålet over for sundhedsministeren. - Der er ingen grund til, at det kun er tilskadekomne i Nordjylland, der får glæde af den nye metode, siger hun. Birgitte Josefsen lægger op til, at kæderedning skal indgå som et krav til redningstjenester over hele landet. I Falck siger Kjeld Brogaard ifølge P4 Nordjylland, at det typisk tager mellem 15 og 25 mi- Oprettelsen af den regionale vagtcentral for ambulanceudrykninger og sygetransporter i Region Hovedstaden er omdrejnutter at få en fastklemt ud, når bilen trækkes fra hinanden. Tidligere tog det op til 45 minutterningspunktet for de mange strukturelle forandringer, det præhospitale beredskab I Region Hovedstaden har været igennem ( ) siden kommunalreformen i 2007, som gav regionsrådene ansvaret for sundhedsvæsenet i regionen. Kørende præhospitale aktiviteter i Region Hovedstaden 2010 Organisatorisk integration har været hovedsigtet, da sygehusfællesskabet H:S og sundhedsvæsenet i Frederiksborg Amt og Køben , 30. marts 2011, side 2

3 havns Amt blev fusioneret. Netop på det præhospitale område har udfordringerne været særlig store, fordi de eksterne ambulanceoperatører indtil reformen har opereret i afgrænsede geografiske områder og med disponering af ambulancerne hos operatørerne. Det har ambulanceudbuddene og oprettelse af den regionale vagtcentral vendt op og ned på. Ved driftsstarten 1. september 2009 haglede kritikken ned over den nye vagtcentral, især fra ambulancepersonalets side. Den nye måde at arbejde på og arbejde sammen på har dog givet markante resultater, som det fremgår af statusrapporten. Responstiderne Responstiderne er fortsat et vigtig kvalitetsparameter i de nye ambulancekontrakter, men opgørelsesformen er ændret, så der nu anvendes 50 procents (median) og 90 procents percentiler som målepunkter og målsætninger. Disse mål har erstattet de hidtidige gennemsnitlige responstider. Gennemsnittet udregnes dog stadig for at kunne sammenligne med de ældre tal. Reponstiderne for akutte ambulancekørsler med udrykning (Kategori A) er rekordlave med medianværdier på en smule over 6 minutter (gennemsnittet er til sammenligning 6 minutter og 36 sekunder). Værdien for 90 procent percentilen (9 ud af 10 udrykninger) ligger så lavt som 10 minutter og 26 sekunder komfortabelt under målsætningen på 13 minutter. Tør man gætte på at antallet af udrykninger, der er mere en 15 minutter undervejs, er forsvindende lille? For de ikke hastende ambulanceudrykninger (Kategori B) er medianværdien 13 minutter og 53 sekunder, mens 90 procent percentilen er på 24 minutter og 19 sekunder, ganske tæt under målsætningen på højst 25 minutter for 9 ud af 10 kørsler. Statusrapportens egen vurdering er, at responstiderne er de bedste i Danmark og kan sammenlignes NYHED Redningshelikopter kunne ikke flyve fra Rigshospitalet En redningshelikopter fra forsvaret kunne mandag ikke lette fra platformen på toppen af Rigshospitalet. Hele 12 timer gik der, før helikopteren var repareret og igen kunne flyve. Det skriver Ritzau. Det tekniske nedbrud havde konsekvenser flere steder i beredskabet. Der skete bl.a. en omgruppering af helikopterne i forsvarets SARberedskab, så hele landet fortsat kunne dækkes. Mens den havarerede helikopter holdt på platformen måtte Rigshospitalets tidligere procedure ved helikoptertransport af patienter være klart til brug. Der kom dog ikke andre helikoptertransporter i de 12 timer, men politi og ambulancetjeneste var klar til en eller flere helikopterlandinger i Fælledparken. Denne procedure kræver afspærring og ambulancetransport. ( ) , 30. marts 2011, side 3

4 NYHED med de bedste i Europa. Rapporten angiver, at de geografiske forhold i Region Hovedstaden giver gode vilkår for lave responstider. Dermed er også sagt, at sammenligningen til de øvrige danske regioner ikke er rimelig, tallene bør sammenlignes med responstider i andre storbyområder. Det fremgår også tydeligt, at det er optageområderne Nord (Nordsjælland) og Bornholm, der har de højeste responstider, mens optageområderne i Storkøbenhavn har de laveste reponstider næsten lige så lave som i de gode gamle dage i den centrale København. Det er dog en vigtig pointe, at forskellene i responstider i de enkelte dele af Region Hovedstaden er blevet meget mindre end tidligere. Og hvordan er det så gået til? Hovedforklaringen er ifølge statusrapporten en mere effektiv og gennemsigtig disponering fra den regionale vagtcentral, hvor alle køretøjer principielt kan disponeres til hele regionen. Også de nye mere fleksible operatørkontrakter giver nye muligheder for at disponere effektivt. Andre kvalitetsparametre Integrationen af akutlægebilsorganisationen er delvis gennemført. Der er nu 5 akutlægebiler med hjemsted på regionens 4 akuthospitaler. Akutbilerne i Nordsjælland er blevet nedlagt, og paramedicinerne er overført til udvalgte ambulanceberedskaber. Denne ændring ses også som en væsentlig forbedring. Allersenest er to lægelige udrykningshold blevet nedlagt, for akutlægebilerne har overtaget deres opgaver bl.a. lægeledsagelse ved patienttransporter mellem sygehuse. Akutte hjertepatienter møder ikke altid en cardiolog 38 hospitaler modtager akutte hjertepatienter, men 11 af disse hospitaler har ikke altid kardiologer i vagt uden for dagtid til at modtage patienterne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Cardiologisk Selskab, som har spurgt alle hospitaler i landet, hvordan akutberedskabet er for hjertepatienter. Det skriver Dagens Medicin. Ifølge Dansk Cardiologisk Selskabs formand, Christian Hassager, bør hospitaler kun modtage akutte patienter, hvis der også er mulighed for at tilkalde hjertespecialister uden for normal dagtid. Undersøgelsen viser, at håndteringen af akutte hjertepatienter varierer meget fra sygehus til sygehus. Men siden Dansk Cardiologisk Selskab sidst foretog en lignende undersøgelse i 2001, er andelen af afdelinger, som kan ultralydsscanne brystkassen uden for normal dagtid, steget, og i dag er det typisk de mindre hospitaler, som stadig ikke kan honorere de faglige krav. Ifølge formanden for Hjerteforeningen, Peter Clemmensen, er det ti år siden, at Dansk Cardiologisk Selskab beskrev minimumskompetencerne for hospitaler, der modtager akutte hjertepatienter. - I ti år har man ikke efterlevet de faglige anbefalinger på dette felt. Nu må man tage konsekvensen, for det er slet ikke godt nok, at det først bliver løst om ti år, når de nye akutmodtagelser står klar i hele landet, siger Peter Clemmensen til Dagens Medicin. ( ) , 30. marts 2011, side 4

5 En anden måde at måle kvaliteten i den præhospitale indsats er at se på, hvor mange hjertestoppatienter, der er blevet genoplivet. Også her er der rekord i Region Hovedstaden i Ud af 673 patienter, som blev forsøgt genoplivet af lægerne i akutlægebilerne, var 131 i live 30 dage senere. Det er 19 procent et rekordhøjt tal. Landsgennemsnittet er på lidt over 6 procent. 1. maj 2011 er en vigtigt dato for en ny kvalitetsudvikling i det præhospitale system, nemlig vagtcentralens overtagelse af alle 112-opkald med sundhedsfagligt indhold. En stor gruppe sygeplejersker er blevet uddannet til denne opgave. I forbindelse med forsøget med akutlægehelikopteren blev de første sundhedsfaglige medarbejdere ansat på vagtcentralen, og erfaringerne er meget positive. Disse medarbejdere har nemlig også haft tid til at ringe til andre borgere, som har kaldt 112. Vejledningen i telefonen har medført ændringer i den oprindelige disposition af ambulancer eller andre ressourcer både i opadog nedadgående retning. De foreløbige erfaringer er altså, at den sundhedsfaglige vejledning gør hjælpen mere præcis. En ny fælles disponeringsvejledning, Dansk Indeks for Akuthjælp, er for nylig taget i brug. Det er et elektronisk baseret værktøj, som er inspireret af tilsvarende systemer i Norge og Sverige. Kvalitetsarbejdet i den præhospitale organisation har Den Danske Kvalitets Model som grundlag. Vagtcentralen har været med til at teste modellen for det præhospitale område, og der forestår i lø , 30. marts 2011, side 5

6 bet af de næste par år en krævende akkrediteringsproces for både vagtcentral og ambulanceoperatørerne. Dansk Indeks for Akuthjælp bliver også integreret i kvalitetsarbejdet. Der er også en elektronisk ambulancejournal på vej i Region Hovedstaden. 42 anbefalinger fra 2008 Den centrale statusopgørelse i rapporten er en gennemgang af de 42 anbefalinger fra Region Hovedstadens præhospitale udredning fra Hele 36 af de 42 anbefalinger er helt eller delvist gennemført. Ovenstående beskrivelser fa resultaterne fra 2010 dækker i høj grad de 36 opfyldte anbefalinger. Vi omtaler her nogle af de anbefalinger, som endnu ikke er opfyldt: - AMK-funktionen er endnu ikke integreret med den regionale vagtcentral, og Region Hovedstaden er den eneste, som ikke har taget AMK-opgaven med ind i vagtcentralen fra begyndelsen. - Lægevagtens telefontjeneste er endnu ikke integreret i vagtcentralen. Her har rapporten fra 2008 formentlig forudsat, at der kunne indgås nye aftaler med de praktiserende læger om integration af lægevagten i de kommende akutmodtagelser. Dette er som bekendt ikke tilfældet efter en ganske voldsom konfrontation i de nyligt afholdte overenskomstforhandlinger med Danske Regioner og PLO. - Akutlægebilerne er organisatorisk endnu ikke fuldt integreret i den præhospitale organisation. Lægerne er fortsat ansat på sygehusenes anæstesiologiske afdelinger, men bruger en del af deres arbejdstid i akutlægebilstjenesten. Kommentar Statusrapporten fra Region Hovedstadens præhospitale organisation er helt igennem behagelig og opbyggelig læsning. Det er ganske imponerende, hvad der er opnået siden Det mest opløftende er, at det præhospitale område har lagt sig i spidsen i den store sundhedsreform, som generelt er ved at tage form, men som stadig afventer afslutningen af store byggeprojekter, før alt kan realiseres. Det præhospitale område er ikke afhængig af bygninger, så her er man allerede på vej ud over stepperne. NYHED Responstiderne for Roskildeambulancer var lidt for lange i 2010 Roskilde Brandvæsen overholdt ikke responstidskravene i 2010 i kontrakten med Region Sjælland. Overskridelserne udløser dog ikke bod i overgangsåret Og en række forbedringer slår igennem i 2011, fastslår beredskabschef Carsten Iversen, Roskilde Brandvæsen. Det skriver BeredskabsInfo. De differentierede krav til responstider er helt centrale i regionernes kvalitetskrav til ambulanceoperatørerne. Derfor er det selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at Roskilde Brandvæsens ambulancer ikke overholdt responstidskravene i Tallene er målet for perioden 1. april 31. december 2010, og det skyldes, at først pr. 1. april 2010 var kommunikationssystemet mellem AMK-vagtcentralen i Slagelse og de to operatører i orden. I dette hele taget har det været tekniske problemer, der har præget overgangsåret 2010, hvor Region Sjælland heller ikke beregner den bod, som er et vigtigt kvalitetsværktøj i kontrakten. - Det indebærer, at vi ikke har 12 måneder, men kun otte måneder med 2-3 måneders vintervejr og frosne vejbaner, til at køre responstiden hjem. Da vi ikke har haft normalmåneder nok til at lave et 'overskud' af responstid til at dele ud af på vintermånederne, går det teknisk galt med beregningerne, siger Carsten Iversen til BeredskabsInfo. Det er især på andelen af ambulanceudrykninger, som skal være fremme inden fem minutter, at Roskilde Brandvæsen ligger for lavt, mens værdier for de længere udrykningstider er opfyldt. Men i 2011 vil Roskilde Brandvæsen opfylde normen. - Siden 1.januar 2011 har vi allerede nu leveret et overskud på næsten 10 procent i forhold til kravet. Vi vil således kunne levere den rette ydelse over 12 måneder, siger Carsten Iversen til BeredskabsInfo. ( ) , 30. marts 2011, side 6

7 Udviklingen i Region Hovedstaden og de øvrige regioner er på langt de fleste områder helt parallel, og der foregår også en livlig og helt nødvendig erfaringsudveksling mellem de præhospitale organisationer i de fem regioner. Region Hovedstaden er meget stærk på dokumentations- og forskningsdelen, og det er vel forklaringen på udgivelsen af den meget grundige statusrapport. Det er nu slut med responstiden som den eneste målestok for kvalitet i den præhospitale indsats, mange andre faktorer spiller ind, og alt tegner til, at det bliver patientens ve og vel, der sætter nye og yderst relevante mål for en god præhospital indsats. Én enkelt dråbe malurt i bægeret til sidst: Statusrapporten anvender en meget konsekvent terminologi i teksten. Det konsekvente er der ikke noget i vejen med. Men betegnelsen ambulanceleverandører virker alligevel lidt søgt. I min terminologi er en ambulanceleverandør en karosserifabrik, som leverer køretøjer. Efter min mening er ambulanceoperatør et mere præcist udtryk for den type virksomhed, som udfører ambulancekørslen. Status på præhospital indsats og sundhedsberedskabet, Region Hovedstaden, marts 2011 Hent den på NYHED Region Hovedstadens hospitaler får speciallæger til rådighed hele døgnet Region Hovedstaden bruger nu speciallægernes ekspertise på en ny måde i nye vagtstrukturer. Regionen tager dermed et vigtigt skridt hen mod fremtidens sygehusdrift, hvor de fælles akutmodtagelser bliver omdrejningspunktet i patientbehandlingen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden I fremtiden vil en patient, der henvender sig til et hospital i Hovedstaden med en akut sygdom, blive undersøgt og behandlet af op til flere speciallæger inden for meget kort tid. Det betyder, at personalet hurtigere vil finde ud af, hvad patienten fejler og den relevante behandling. Det er målsætningen med en radikal organisationsændring, der er beskrevet i et fagligt input til den netop vedtagne Hospitals- og psykiatriplan For at nå målet, skal alle specialer på sigt være til stede døgnet rundt på de fælles akutmodtagelser på hospitalerne i Hovedstaden. - Borgerne vil opleve et kvalitetsløft samtidig med, at vi vil få færre utilsigtede hændelser og større patientsikkerhed, kommer det uden tøven fra Svend Hartling, der er koncerndirektør i Hovedstaden. Ved at have samtlige lægefaglige specialer til rådighed i umiddelbar nærhed af patienten, vil vi få et endnu mere effektivt patientforløb end i dag. Og det vil alt andet lige betyde, at den rigtige behandling bliver sat i gang hurtigere og patienten derfor ikke kommer til at tilbringe mere tid på hospitalet end højst nødvendigt. Flere af Hovedstadens store hospitaler har allerede nu en vagtstruktur, hvor samtlige lægefaglige specialer er dækket ind døgnet rundt. - Og samtidig sikrer den igangværende etablering af de fælles akutmodtagelser med senge reserveret til formålet, at alle patienter fremover kommer ind af én dør og ikke direkte op på afdelingerne, forklarer Svend Hartling. Han forventer, at alle områder vil være nogenlunde på plads inden for fire til fem år. Men dele af planen kan først realiseres i takt med de kommende udbygninger og nybygning af Hovedstadens hospitaler. ( ) , 30. marts 2011, side 7

8 Flere projekter, som har opnået støtte fra akutpuljerne Akut-patienten fortsætter her de korte beskrivelser af de projekter, der har fået støtte fra regeringens og Dansk Folkepartis akutpuljer. Kilderne er projektbeskrivelser fra Region Midtjylland og Region Syddanmark. Lægehuse og sundhedshuse Region Syddanmark: Langeland Kommune, Rudkøbing Region Syddanmark og Langeland Kommune vil i fællesskab etablere et 1800 m2 stort sundhedshus i en nedlagt skole i Rudkøbing. Sundhedshuset skal blandt andet indeholde lægehus, vagtlægekonsultation, jordemoder, hjemmesygepleje, sundhedspleje og kommunal fysioterapi. Der er bevilget 23. mio. kr. Region Syddanmark: Nordfyns Kommune, Bogense Et ca m2 stort sundhedshus i et tidligere plejehjem, Solgården, i Bogense med blandt andet lægepraksis, hjemmesygepleje og kommunal fysioterapi. Fire praktiserende læger i Bogense og omegn har vist interesse for at medvirke i projektet. Der er bevilget 11 mio. kr. Region Syddanmark: Sønderborg Kommune, Nordborg Et ca m2 stort sundhedshus i et tidligere plejehjem i Nordborg med lægepraksis bygget til seks læger, hjemmepleje, sundhedspleje samt fysioterapi og genoptræning. Der er bevilget 14 mio. kr. Region Syddanmark: Tønder Kommune, Skærbæk Et ca m2 stort sundhedshus i det gamle rådhus i Skærbæk med lægepraksis, hjemmesygepleje og kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Der er bevilget 14,7 mio. kr. Ærø Kommune, Ærøskøbing og Marstal Projektet har til formål at placere kommunale funktioner på sygehuset i Ærøskøbing, at renovere det eksisterende lægehus i Marstal samt skabe lokalemæssige forhold til satellitfunktioner af kommunale funktioner, herunder for eksempel sygeplejeklinik. Der er bevilget 10 mio. kr , 30. marts 2011, side 8

9 Region Midtjylland: Lægehus Ulfborg/Vemb Et samlet læge- og sundhedshus i Ulfborg/Vemb vil medføre faglige gevinster og rekrutteringsmæssige fordele i forhold til almen praksis. De praktiserende læger vil i Ulfborg være den primære indgang til håndtering af borgernes behov for sundhedsydelser, herunder i forhold til diagnostik og behandling af lette skader og akutte tilstande i dagtiden. Der vil dog også på sigt skulle tænkes forskellige kommunale funktioner ind i et kommende læge- og sundhedshus, som vil kunne give en synergieffekt i forhold til håndteringen af sundhedsfremme, forebyggelse og en forstærket indsats for de kronisk syge patienter. Der blev ansøgt om midler til ombygning og til laboratorieudstyr, diagnostisk udstyr, genoplivningsudstyr og telemedicinsk udstyr. Region Midtjylland: Lægehus Thyholm Ombygning af det tidligere Hvidbjerg Hospital til læge- og sundhedshus. Region Midtjylland: Lægehus i Struer Samling af flere praktiserende læger i ét læge- og sundhedshus. Region Midtjylland: Lægehuse i Tarm og Skjern Samling af lægepraksis på Regionshospitalet i Tarm og en lokalitet i Skjern. Region Midtjylland: Flerlægepraksis i Ringkøbing Samling af lægepraksis på det tidligere hospital i Ringkøbing Formål og indhold som Ulfborg/Vemb ovenfor Region Midtjylland: Samsø Syge- og Sundhedshus Lægeklinik og akutklinik på det tidligere sygehus på Samsø. Praktiserende læger samt behandlersygeplejersker og akutsygeplejersker bliver grundstamme i det akutte tilbud. Det påtænkes at åbne for en tredje praktiserende læge på øen i huset. Syge- og Sundhedshuset skal samle en række sundhedsrelaterede tilbud på adressen. Region Midtjylland har i samarbejde med kommunerne desuden opnået støtte til lægehuse i Bøvlingbjerg og Vestsalling samt til Skive Sundhedshus , 30. marts 2011, side 9

10 Region Midtjylland: Akuthus i Lemvig Akuthuset i Lemvig skal være hjemsted for en række fagpersoner, som all er en del af akutberedskabet i området, og som på døgnbasis kan yde en service til borgerne i det nordvestjyske område. Akuthuset skal behandle såvel mindre skader som kendte medicinske tilstande. Opgaverne i Akuthuset omfatter behandling af lettere skader og lettere sygdomstilstande samt prøvetagning i forbindelse med vurdering og behandling. De patienter, som kan behandles i Akuthuset, vil altid være visiteret hertil via en forudgående lægefaglig visitation. Der skal udarbejdes visitationsretningslinjer for varetagelse af de specifikke tilstande i Akuthuset. Akuthuset skal indeholde: Vagtlægekonsultation Vagtrum behandlersygeplejerske Mindre skadestue Lokale med røntgen, blodprøvetagning, EKG Lokale med hvilestole Lokale til lægeakutbil (hvilerum, bad/toilet) Reception, ventefaciliteter og garderobe Personalefaciliteter Toiletter, handicaptoilet, rengøringsrum, depoter Region Midtjylland: Sundhedshus i Grenaa Formålet er at understøtte, at befolkningen på Djursland fortsat vil kunne modtage behandling og sundhedsfaglig støtte på højt niveau fra alle sektorer, og at det nære sundhedstilbud i form af kommunale, regionale og private borgerrettede tilbud på sundhedsområdet fortsat udvikles og gøres endnu mere tilgængelige for borgerne. Desuden at forbedre og udvikle indsatsen overfor patienter med kroniske sygdomme samt at øge trygheden i udkantsområder Blandt de regionale funktioner kan nævnes: - Akutklinik - Dagkirurgi tre dage om ugen - Ambulatorier på en række medicinske områder - Alkoholambulatorium - Diagnostik - Diætister - Døgndækket akutbil Hertil kommer lokaler til praktiserende læger, praktiserende speciallæger m.fl. Blandt de kommunale tilbud kan nævnes: - Hjemmepleje - Kommunens sundhedsafdeling Dertil kommer en række planlagte fællesfunktioner i huset , 30. marts 2011, side 10

11 Region Midtjylland: Sundheds- og akuthus i Holstebro Sundheds- og akuthuset i Holstebro er det største puljestøttede projekt af alle. Region Midtjylland og Holstebro Kommune kunne ikke blive enige om et fælles forslag og indsendte derfor hver sin ansøgning til akutpuljen. Det følgende er fra regionens forslag: Regionale funktioner: Udgående geriatrisk funktion Akutklinik Laboratoriefunktioner Røntgenfunktion Mammografiscreening Ambulatoriefunktioner f.eks. KOL-patienter Hjertepatienter Diabetespatienter Patienter med bevægelsesapparatslidelser Lokaldialyse Tappefunktion i forhold til bloddonorer Jordemoderkonsultation Akut- og lægebil Ambulant behandlingspsykiatri Kommunale funktioner (ikke specificeret i denne ansøgning) Andre funktioner: Almen praktiserende læger Praktiserende speciallæger Kirurgi v. speciallæge Lægevagt andre sundhedsudbydere (f.eks. fysioterapeuter, psykologer) Apotek Region Midtjylland: Kompetenceløft i Holstebro Det fuldt udbyggede Sundheds- og Akuthus i Holstebro vil danne rammen for aktører fra de tre sektorer fra almen praksis, fra hospitalsregi samt kommunalt regi. Der iværksættes fælles uddannelsesaktiviteter for alle tre områder, kaldet fælles skolebænk og færdighedslaboratorium. Målgrupperne er sygeplejersker, paramedicinere, social- og sundhedsassistenter, first responders, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Akutte funktioner, palliation, geriatri og håndtering af telemedicin er blandt de relevante emner, der skal undervises i. Desuden har uddannelsesaktiviteterne det sigte at skabe en fælles kultur i den nye enhed , 30. marts 2011, side 11

12 Region Midtjylland: Teknologi og dataunderstøttelse til sundhedshuse - Patientportal patienternes adgang til egne data, e-learning m.v. - IT-kommunikation videreuddannelse og udvikling af eksisterende systemer - Datafangst og dataanvendelse nyt system - Telemedicin udstyr til videokonference, mobilt udstyr til hjemmemonitorering Præhospitale projekter Region Midtjylland: Ambulanceberedskab i Struer Nyt paramedicinerbemandet døgndækkende ambulanceberedskab. Ambulanceberedskabet vil have base i Struer og indgår som flydende ressource i regionens samlede beredskab og i vagtcentralens disponering. En flydende ressource vil også kunne medvirke til at borgerne i Thyholm og Jegindø ved alvorlig akut sygdom eller skade også vil kunne få lige så hurtig og kvalificeret hjælp som andre borgere i Nordvestjylland. Region Midtjylland: First responders i Lemvig og Struer Det skal etableres et korps af first responders på relevante steder i Lemvig og Struer Kommuner. Formålet er at supplere og dermed styrke den præhospitale indsats i områder, hvor ambulancerne kan have en længere responstid end de under normale forhold 15 minutter. Uddannelse: First responders skal uddannes til at kunne løse relevante akutte opgaver. Region Midtjylland har det overordnede ansvar for udarbejdelse af et ensartet uddannelseskoncept for first responders. Teknisk: First responders skal have adgang til en førstehjælpskasse, som blandt andet kan indeholde hjertestarter, iltflaske, håndsug, forbindinger m.v. Desuden skabe med kodelås placeret tilgængeligt i lokalområdet. Region Midtjylland har desuden opnået støtte til first responders i øberedskaberne og til etablering af videokonference i regionens ambulancer , 30. marts 2011, side 12

13 Netmagasinet Akut-patienten marts 2011 Netmagasinet Akut-patienten er uafhængigt af politiske, faglige og kommercielle interesser. Netmagasinet Akut-patienten kan frit læses eller downloades fra websitet Vores gratis nyhedsmail sender netmagasinet Akut-patienten direkte til din mailboks. Redaktion: Mikael Hansen Ansvarshavende chefredaktør Tlf Alle tekster i netmagasinet Akut-patienten har Mikael Hansen som forfatter, medmindre andet er angivet. Alle fotografier og andre illustrationer har IMAGI- TA Kommunikation som kilde, medmindre andet er angivet. Forsidebilledet til dette nummer: Det indre af en ambulance. Foto: Joachim Rode/Region Hovedstaden Annoncer: Kontakt Mikael Hansen Tlf annoncer@akutpatienten.dk Udgiver: IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget Odense V Tlf Fax Mikael Hansen Konsulent og freelancejournalist (DJ) Alle rettigheder forbeholdes Eftertryk forbudt. IMAGITA Kommunikation , 30. marts 2011, side 13