Dansk Pelsdyravl. Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #1 januar 2014

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #1 januar 2014 Pels og mode som ny vækstmotor i Østjylland/Ærestitler giver muligheder i Kina/ Nyt fra forskningsfronten om plasmacytose/status på hvalpesyge/fokus på huld på kvalitetsfarmen Billedreportage: Skindudstilling i Grenaa

2 El Mover: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender Mange muligheder Kombi Vogn: Til flytning af dyr og hvalpe ved brug af rør / flyttefælder eller hvalpekasser Foderskrabere: Til fordeling. 2 modeller (Smal / Bred) Rustfri udførsel Foderspartel: Til nedtryk af foder. Foderet trykkes ikke helt igennem Vinterly / Fødeindsats: Laves på fixmål, så de passer i alle kasser Siloer: Fodersiloer fra 2500 Liter til 2x5000 Liter. Flyttefælde: STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem Reperationsplade: Passer til de fleste redekasser Silo skraber: Længde: 220 cm. eller 320 cm. Ekstraudstyr: Sprinkleranlæg Varme i bundlåge Automatik i bundlåge Fældevogn: Kapacitet: ca. 42 fælder Mål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm Fodernæb: Ø38, Ø43 Gødningsspade: Til udmugning i buret Rustfri stål Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimerer belastning i arm og skulder ved fodring GasUnit: Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. Sorterfælder: 3 Størrelser X Plus tæve, X Plus han og XL Han Jordfælde: Kantskraber: Til afskrabning af kanterne på gyllerenderne Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

3 INDHOLD januar 2014 z leder: Respekt for hårdt arbejde 5 z Pels som vækstmotor 6 z Aarhus satser på pels og mode som den nye vækstmotor 8 z Den stædige plasmacytose 12 z Plasmacytose: De røde tråde samles 13 z Plasmacytose: Smittende lopper og dræbende ozontelte 16 z Hvalpesyge - hvordan er det gået 18 z GENERALFORSAMLING z ib's dyr skal i rette huld 23 z Storpelserier giver unik lejlighed til at se dine skind samlet 25 z Skindudstilling i grenå 26 z Ærestitler til Kopenhagen Fur åbner døre i Kina 28 z Hylder og rør: Hvad kan og skal jeg gøre? 32 z Supplement til bogen Smukke Pelsdyr og deres farvegenetik 35 z Gylleforsuring for at reducere ammoniakfordampning 36 z lovpligtige driftsleder- og minkpasserkurser før 1. april du kan stadig nå det 39 z aktuelt 40 Forsidefoto Flemming Højer Nr. 1. januar

4 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

5 Respekt for hårdt arbejde leder AF Torben Nielsen, TV 2 har spurgt befolkningen, hvad den håbede, at statsministeren ville lægge vægt på i sin nytårstale. Et stort flertal håbede, at hun ville understrege værdien og respekten for håndens arbejde samt anerkende, at der er for mange regler i Danmark. Befolkningens håb blev gjort til skamme. I stedet benyttede statsministeren lejligheden til at understrege, at offentlige job er mindst lige så vigtige som private, og at en del af den fremtidige økonomiske vækst skal benyttes til at udvikle den offentlige sektor yderligere. I slutningen af december kom en tankevækkende opgørelse fra OECD s økonomer i Paris. Tallene viste, at Danmark er det OECD-land, hvor der er forholdsvis færrest mennesker til at bære den nationale forsørgerbyrde. Da vi også er det land i verden med forholdsvis flest offentligt ansatte, er forholdet mellem antallet af borgere med arbejde i den private sektor og borgere, der modtager deres indkomst som ansat i den offentlige sektor, som pension eller anden offentlig overførselsindkomst, fuldkommen skæv. Der er ca. 1,9 mio. mennesker ansat i den private sektor. Tilsvarende er der 2,9 mio., der modtager deres indkomst fra det offentlige. Dvs. at for hver ansat i den private sektor, er der 1,5, der får deres indkomst af det offentlige. Forholdet mellem privatansatte og modtagere af offentlig indkomst har forrykket sig markant de senere år. I 1970 var der godt 2 mio. ansatte i den private sektor, men der var kun 1,2 der modtog offentlig indkomst. Så der hviler en stærkt stigende forsørgerbyrde på den private sektor med stigende skatter og faldende velstand til følge. Dele af regeringen ønsker da også at styrke jobskabelsen i den private sektor som eneste farbare vej ud af den økonomiske krise. Udviklingen i befolkningens aldersmæssige sammensætning betyder, at vi får en voldsom vækst i antallet af pensionister de kommende år. Det betyder øgede udgifter til pensioner, men også stærkt øgede udgifter i sundhedssektoren. Derfor er det utroligt vanskeligt at se, hvorledes der er plads til flere offentligt ansatte. Derimod er der behov for at effektivisere den offentlige sektor, således at færre offentligt ansatte kan klare mere som påpeget af regeringens egen produktivitetskommission. Og hvis færre skal klare mindre, er der behov for lovforenklinger. Pelsdyrerhvervet er på mange måder et godt eksempel på, at bureaukratisk, indviklet og total uhensigtsmæssig miljøregulering har kostet tusindvis af arbejdspladser. Det øvrige landbrug er i samme situation. Men én ting er at få bedre generelle rammevilkår. En anden ting er at få flere danskere i arbejde. Der er ca. en mio. danskere under folkepensionsalderen, der modtager offentlig overførselsindkomst som SU, barsel, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp. Vi har med andre ord en betydelig arbejdskraftreserve, der mangler at blive aktiveret. Alligevel får stadig flere østeuropæere arbejde i Danmark. Hvordan kan det være, at det er vanskeligt at få danske ansøgere til job, hvor lønnen er mindstelønnen? Mindstelønnen er ca. 120 kr. i timen. Der er ingen tvivl om, at langt, langt hovedparten af klodens 7 mia. mennesker mener, at en mindsteløn på 120 er fint, ja særdeles fint. I Tyskland er mindstelønnen netop blevet sat op til 60 kr. Årsagen til at vi har så umanerligt mange mennesker på passiv forsørgelse er, at det ikke kan svare sig at arbejde, fordi den passive forsørgelse giver lige så meget, som det at arbejde eller også æder skatten så meget af mindstelønnen, at det, der er til rest, er for ringe til, at det er interessant at få et job. Beregninger fra finansministeriet viser, at hvis vi holder nulvækst i den offentlige sektor de kommende år og bruger besparelsen til at nedsætte skatterne, ja så vil antallet af job i den private sektor stige med ca , og den samlede velstand i Danmark stige med 17 mia. kr. Erhvervslivet og fagbevægelsen har derfor en fælles interesse i at sikre respekten for hårdt arbejde, at regelforenkle og få sat skatterne ned og i det hele taget at få gang i den private sektor. Byrden på erhvervslivet og lønmodtagerne er simpelthen så voldsom, at det truer det økonomiske fundament. Derfor vil vi som forening også i 2014 søge forståelse med fagbevægelsen om, at vi som erhverv og at de som lønmodtagerorganisation har fælles interesse i at sikre, at vort erhverv kan udvikle sig på et sundt og bæredygtigt grundlag. Vi vil gøre en stor indsats for at flere danske hænder kommer i arbejde på de danske pelsdyrfarme ved at insistere på regelforenklinger, mindre bureaukrati og lavere skattebyrder. Nr. 1. januar

6 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Pels som vækstmotor Kopenhagen Fur og Aarhus Kommune med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen har indgået et strategisk samarbejde. Formålet er at udnytte det store vækstpotentiale i pels- og modebranchen i Aarhus. Nr. 1. januar

8 Aarhus satser på pels og mode som den nye vækstmotor vækst Af heidi cecilie lorvik hårdt på i 2014 og fremover, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S). Blandt andet gennem et strategisk samarbejde med Kopenhagen Fur. blandt andet at sætte fokus på nogle af de områder, som er i hastig udvikling i Aarhus. Herunder i særdeleshed pelsog modebranchen. Pels- og modebranchen har fået en væsentlig betydning for væksten i Aarhus og omegn. Det er et område med stort potentiale, og som kommunen satser 550 af de fremmeste erhvervsfolk i Aarhus var samlet til nytårskur på Rådhuset i midtbyen den 9. januar. De skulle have en nytårsbriefing med perspektiverne og forventningerne til Formålet er - Den spiller en stor rolle, og det er også derfor, den er med i forbindelse med vores nytårsbriefing. Arrangementet er jo kun to timer og med fuldt skrald på, så der er kun plads til at tale om de al- 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Redekasser, tråd, bure osv. Redekasser Tråd til reparation HG Chipboard med 18 mm speciel spånplade Leveres i Hele ruller Standardblokke Specialmål efter ønske HG Limtræ/Birk med 11-lags birkefinér i hulbrættet HG Birk/Birk i 11-lags birkefinér i hulbrættet Du vælger kvaliteten: ZincAlu10 Rustfri Plast-coated Bure Forelco vandssystemer Klarer problemet, hvis du er træt af store el-regninger eller vand, der fryser Færdige blokke leveres som al tråd fra HG i de velkendte Betafence-kvaliteter. Du finder det hele hos HG Ring og få et godt tilbud på redekasser, reparationstråd og færdige bure. Vi hjælper også gerne hele vejen igennem, hvis du skal etablere nyt vandsystem til minkene eller have det gamle renoveret. Bare tag fat i din sædvanlige HG kontakt. Vi er klar, når du kalder! Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Jens Jørgen Madsen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice Nr. 1. januar

10 Selv om programmet for nytårskuren var stramt, var der sat tid af til en modeopvisning med pels fra Kopenhagen Fur på Aarhus Rådhus. lerstørste satsninger, og her er vores modesatsninger med, fordi vi finder, at det er et af de vigtigste områder at få sat fokus på, siger Jacob Bundsgaard. Aarhus har gennem de seneste år oplevet en stor vækst i modebranchen. Der er skudt 348 små virksomheder op i de seneste år, og byens plads i den danske modebranche blev cementeret ved det største modeshow i østjysk historie i november sidste år, som var arrangeret i samarbejde med Kopenhagen Fur. Derfor siger Jacob Bundsgaard også, at kommunen vil gøre alt, hvad den kan for at facilitere branchen på bedst mulige måde. Internationalt udsyn afgørende Et af kommunens initiativer i erhvervsplanen er netværket Headstart Fashion. De arrangerer møder for aktører i modebranchen for at skabe netværk på tværs, så de kan lære af hinanden og blive inspireret. Netværk og rådgivning er vigtige faktorer i en vækstproces, siger direktør i Væksthus Midtjylland Erik Krarup. Men det er vigtigt også at have et internationalt udsyn. - Nærmarkederne er utroligt konkurrenceprægede, for der er jo ikke voldsom 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Når vi kigger på den samlede modeeksport, så fylder pels enormt meget. For der er vi bare de dygtigste i verden. Det er noget af det, der gør, at vi i Danmark skiller os ud, og vi er verdensførende på det her område. Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune vækst. Jeg tror, at pels kan være en stor hjælp til at komme ind på det internationale marked. Hvis man bare kigger på Gazelle-listerne, som Børsen laver hvert år med virksomheder i størst vækst, så fylder de midtjyske avlere en markant del af den regionale liste. Så det er klart, at pels kan spille en stor rolle, når det har vist sig at være et internationalt produkt i så stor vækst. er noget af det, der gør, at vi i Danmark skiller os ud, og vi er verdensførende på det her område. Og det er jo en milliardforretning, som skaber massevis af arbejdspladser og masser af muligheder. Jacob Bundsgaard håber på at fastholde samarbejdet og udbygge det over de næste år. Det glæder Lars Eilersen. - Jeg er meget imponeret over den velvilje og åbenhed, borgmesteren har vist for at sætte noget nyt i gang. Det er blandt andet i den internationale sammenhæng, at samarbejdet mellem Kopenhagen Fur og Aarhus Kommune kan bære frugt. Det mener bestyrelsesmedlem i Kopenhagen Fur, Lars Eilersen, som har været med til at få samarbejdet på benene. Han har sin hverdag i Lystrup i den nordlige del af kommunen, og han kunne se, hvordan modevirksomheder etablerede sig i klynger i Aarhus. - Men det er kun enkelte virksomheder i Østjylland som Hummel, der har bidt sig fast i det internationale marked, og der er 450 modevirksomheder registreret. Vi har en kæmpe knowhow i Kopenhagen Fur om det internationale marked og modebranchen i for eksempel Kina. Den viden kan vi bruge til at hjælpe virksomhederne, siger Lars Eilersen. Pels spiller en stor rolle Ud over knowhow spiller pels i sig selv en stor rolle i modebranchen, når det handler om at sparke dørene ind til det internationale marked for de små midtjyske modevirksomheder, siger Jacob Bundsgaard. - Når vi kigger på den samlede modeeksport, så fylder pels enormt meget. For der er vi bare de dygtigste i verden. Det Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard ved den årlige Nytårskur. Nr. 1. januar

12 Den stædige plasmacytose Forskning i plasmacytose er et markant indsatsområde for Kopenhagen Fur. Funktionschef for Diagnostik, Forskning og Rådgivning Leif Bruun fortæller om nogle af de seneste tiltag på forskningsfronten i kampen mod plasmacytose. Vi skal blandt andet høre, hvorfor det gør en forskel at undersøge loppers indvolde frem for bare at kvase dem, når man vil vide, om de kan være smittebærere. Og så skal vi se, hvordan man kan regne sig frem til de mest sandsynlige smittekilder. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Plasmacytose: De røde tråde samles Hvilke farme er gennem historien faldet med plasmacytose? Hvor faldt de? Hvem handlede de med? Svarene på sådanne spørgsmål skal kortlægge plasmacytosens vandring gennem de danske farme de seneste 10 år. På den måde kan man mere målrettet forsøge at stoppe den. forskning Af heidi cecilie lorvik Kopenhagen Diagnostik har i et års tid haft travlt med at indsamle og gnave sig igennem 10 års data om plasmacytoseramte farme. De ser på alt, fra hvor avleren har købt foder, og hvor foderbilen er kørt hen, til om der var specielle vejrforhold som kraftig vind, der kan have båret virussen med sig. Men hypotesen er, at den mest relevante smittekilde er på to ben, fortæller funktionschef for Diagnostik, Forskning og Rådgivning Leif Bruun. - Hver gang vi har fundet en smittekilde, så har den været på to ben. Alle de processer, hvor mennesker er involveret, udgør en risiko. Derfor er vi meget interesserede i at se på de logistiske sammenhænge mellem de smittede farme. Sandsynlighedsberegning for smittekilder Det er første gang, man går så systematisk til værks med så stort et historisk datamateriale. Fordelen ved de omfattende data er, at man kan finde de røde tråde. Man vil kunne kortlægge, hvad sammenhængen er mellem smittede farme. Også selv om farmene ligger langt fra hinanden. På den måde ønsker man at identificere, hvad der har spredt plasmacytosen. For eksempel, hvis farmene har brugt den samme dyrlæge. Kopenhagen Diagnostik og DTU Veterinærinstitut kan så lave en matematisk model, der ved hjælp af historiske data og ekspertvurderinger estimerer, hvor stor sandsynligheden for smitte er fra de forskellige smittekilder. Og så vil man kunne se, hvilken indsats der virker bedst. - Hvis nu vi for eksempel kan se, at de avlere, som bruger et bestemt pelseri, har 80 procent lavere risiko for at få spredt plasmacytose, så giver det mening at se på, hvad netop dette pelseri gør rigtigt. For så ved vi én gang for alle, hvilke procedurer og metoder, der effektivt kan reducere smitten, siger Leif Bruun. Ny DNA-analyse afslører kilden Har man set krimiserien CSI, så har man måske set, hvordan retsteknikerne indsamler DNA-spor, som bliver analyseret, så man kan identificere gerningsmanden. Sammen med DTU Systembiologi har Kopenhagen Diagnostik gang i noget lignende. Formålet er det samme som ana- Nr. 1. januar

14 Leverandør af fremtidsløsninger til pelsdyravlere PAMU CLEANER udmugningssystem Fuldautomatisk udmugningssystem med propfunktion. Enkelt at montere og kan styres fra smartphone. Fleksibel skrabeplade og effektivt dobbelt kantskrab. MARKEDETS BEDSTE SKRABEMASKINER 2014-model med flere nye funktioner EFFEKTIVE ruller til forårspelsning Mød os til Landsskind i Messecenter Herning i marts. Vi glæder os til at vise dig vores nyheder! Vores EXCELLENT+ ruller har slebne tænder og ta r ekstra godt fat! Vi genopsliber naturligvis også dine ruller. GrønLandsvej 5 dk-7480 vildbjerg TLf info@pamutec.com 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 Hvis nu vi for eksempel kan se, at de avlere, som bruger et bestemt pelseri, har 80 procent lavere risiko for at få spredt plasmacytose, så giver det mening at se på, hvad netop dette pelseri gør rigtigt. For så ved vi én gang for alle, hvilke procedurer og metoder, der effektivt kan reducere smitten. Leif Bruun, funktionschef for Diagnostik, Forskning og Rådgivning Kopenhagen Fur lysen af det historiske data; at tegne røde tråde mellem smittede farme og finde frem til smittekilden. DNA-prøver er ikke nyt i pelsdyrbranchen. Men med en ny DNA-analysemetode, en såkaldt qpcr-metode, kan man i fremtiden måske ikke bare identificere plasmacytosen, men også hvilken type virus den stammer fra. - qpcr ser ikke bare røgen, men også ildebranden. Det giver os pludselig et redskab, vi aldrig har haft før. Går projektet, som vi håber, vil vi ud fra typen af ADV kunne se, hvor smitten kan komme fra. Så kan vi finde ud af, om den kommer fra farmen i nord eller syd, siger Leif Bruun. Det hjælper avlernes hukommelse lidt på vej, mener han. Hvis man ved præcis, hvilken farm smitten stammer fra, kan det være nemmere at huske, at man faktisk var forbi dén farm for halvanden måned siden. Pludselig kan man se nogle sammenhænge og begynde at se, hvad farmene har tilfælles. Deler de fodercentral, maskiner, personale, pelseri, eller har de købt dyr fra samme sted? Man vil kunne samle endnu flere røde tråde, og Kopenhagen Diagnostik har endnu et spor til at beregne og identificere de mest sandsynlige smitteveje. Nr. 1. januar

16 Plasmacytose: Smittende lopper og dræbende ozontelte I Kopenhagen Diagnostiks laboratorier forsker de lige nu i, om lopper rent faktisk kan være smittebærere, og om man kan dræbe plasmacytose-virussen ved at pakke farmen ind i plastik og fylde den med gasarten ozon. forskning Af heidi cecilie lorvik hcl@kopenhagenfur.com Den er genstridig og har et usædvanlig stærkt overlevelsesinstinkt. Der er tale om virussen ADV, som plasmacytose stammer fra. Dens levedygtighed står tydelig, hvis vi sammenligner med den almindelige influenza-virus. En influenza-virus overlever ikke længere end et par timer på en bordplade eller kanten af en kaffekop. Men ADV kan overleve i jorden i flere år og bare vente på at blive gravet op. - Hvis avleren lige skal have skiftet vandrør eller af en anden grund graver i jorden bom! Så kan han godt have været plasmacytosefri i fem år, men pludselig, fordi han skal have skiftet vandrør, så har han sygdommen i udbrud igen. Det fortæller funktionschef fra Kopenhagen Diagnostik Leif Bruun. Derfor håber han, at det lykkes at finde en effektiv metode til at slå virussen ihjel. En mulighed, som forskerne arbejder på i øjeblikket, er ozon. Gasarten har i andre sammenhænge vist sit værd som en effektiv bakteriedræber. Når en farm er smittet, bliver den efter den nuværende procedure renset med højtryksspuler, sæbe, oxiderende midler osv. for at slå så meget ADV ihjel som muligt. Efter den store vasketur sætter man nye dyr ind og krydser fingre for, at man har vasket ordentligt. Men ozon er mere effektiv netop i sin egenskab som gas. - Visionen er, at man pakker hallen ind i plastik eller et stort partytelt, efter den er vasket. Så fylder man det med ozon og lader det stå i en halv dag. Fordi det er en gasart, kan den trænge ind i alle revner og sprækker, hvor man ikke kan komme ind med en kost, siger Leif Bruun. Oprindeligt blev metoden født af et ønske om at rense udblæsningsluft fra pelserierne. For hvis man pelser en syg mink, sprøjter det ud med virus. Lige nu laver de laboratorieforsøg i et kontrolleret kammer. Indtil videre har virussen vist sig at være en smule genstridig selv over for ozonen. Men forsøget er ikke færdigt endnu, og der bliver stadig sammenfattet resultater, så Leif Bruun er håbefuld. Loppens indvolde under lup Loppen er også genstand for et forsøg hos Kopenhagen Diagnostik i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Det har længe været en besnærende tanke, at de mange lopper i redekasserne kunne være smittebærere af plasmacytose, ligesom myg kan bære malaria. Indtil nu har forsøg vist, at de ikke kan. Man har testet det ved samme metode, som man bruger til at finde ADV. - Så har vi taget lopper fra et inficeret dyr, kvast dem og set, om vi kunne finde spor af den her virus. Og det var vi næsten sikre på, vi kunne, siger Leif Bruun. Men man fandt ingenting. Siden har det vist sig, at lopper i deres insektskjold har nogle enzymer, som ødelægger reaktionen i prøverne. Lopperne kan måske i virkeligheden godt bære ADV, uden at det fremgår af testen. Derfor vil de nu indsamle lopper igen, men i stedet for bare at kvase dem, vil de forsøge at kaste sig ud i at fjerne indvoldene fra det én til fire millimeter lille insekt. På den måde vil det vise sig, om de blodsugende lopper rent faktisk alligevel udgør en farlig smittevej. Leif Bruun slår fast, at de mange ressourcer og kræfter som Kopenhagen Diagnostik og dermed foreningen bruger på diverse projekter vil være nyttesløst, hvis den enkelte avler ikke samtidig selv sørger for en effektiv smittebeskyttelse hos sig selv, familien, medarbejdere og farmen i øvrigt. Noget så simpelt som rutinemæssig håndvask er det bedste værn mod plasmacytose, som kan købes for penge. 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 MM Multiservice er et større, fleksibelt servicefirma med flere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger. MM Multiservice Rengøring og sanering af minkhaller Før Nedvaskning af store loftrum Efter TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME Professionel desinfektion af minkhaller Vi arbejder 24 timer i døgnet (treholdskift) MM MULTI- SERVICE Udlægning af læsket kalk med professionelt udstyr, til forebyggende bekæmpelse af vira, fluer, larver, lopper m.m. Hjørringvej Østervrå Tlf HALLER MINKBURE GYLLEANLÆG VANDINGSANLÆG AUTOMATISK UDMUGNING Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt. GVA Gruppen Drøvten 44 Gjøl DK 9440 Aabybro Tlf info@gva.dk NYHED Termoslange uden samlinger. Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhørende drikkeventiler. Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Automatisk udskrabning Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Nr. 1. januar

18 Hvalpesyge - hvordan er det gået Siden i sommer til 31. december 2013 har der været 16 tilfælde af hvalpesyge. Antallet er meget lavere end 2012, hvor der i samme periode blev diagnosticeret 57 tilfælde af hvalpesyge. Vintervaccination Af mette kragh jensen, rådgivende veterinær mkj@kopenhagenfur.com Den væsentligste årsag til dette dyk i antal hvalpesygetilfælde skal findes i den store indsats, der er ydet ude på farmene med hensyn til sommervaccination af minkene mod hvalpesyge. To af tilfældene er bemærkelsesværdige, idet der på disse to farme var indsendt dyr til undersøgelse for andre lidelser end hvalpesyge, men på Veterinærinstituttet fik man mistanke til hvalpesyge. Indsendelserne skete i begge tilfælde kort tid, inden for 14 dage, efter at man på farmene havde vaccineret mod hvalpesyge. Ved gennemgang af farmene var der ikke skyggen af typiske symptomer på hvalpesyge; ingen mink med tåreflåd, skorper på snuden eller poterne. Der var heller ikke observeret dyr med kramper i nogle af farmene, hvilket fik mig til at tvivle på, at det var en reel hvalpesygesmitte, der var tale om. Hvalpesygevirus eller vaccinevirus For at få kastet lys over sagen bestilte vi en analyse af det hvalpesygevirus, der var fundet i lungerne på de indsendte mink. Dette ville kunne fastslå, om det var en reel hvalpesygesmitte, eller om det var vaccinevirus, man havde fundet. Det viste sig, at det var vaccinevirus, og derfor blev det offentlige tilsyn straks ophævet af Fødevarestyrelsen. Fremover skal man have dette in mente ved indsendelser af dyr kort tid efter vaccination. Det er vigtigt, at dyrlægen får påført vaccinationstidspunktet på indsendelsesblanketten. I seks tilfælde skete smitten på farme, der ikke havde sommervaccineret. Otte af farmene fik hvalpesyge trods sommervaccination foretaget i juli/ august. Ud af disse otte farme var to af dem rævefarme, den ene dog blandet ræve- og minkfarm. Symptomer På den ene farm blev der ved gennemgang af farmen ikke fundet typiske symptomer på hvalpesyge. Enkelte af rævene havde diarré. På farmen med både ræve og mink blev der observeret et alvorligt udbrud af hvalpesyge blandt rævene med symptomer hos hovedparten af rævene og en dødelighed på 50 procent. Minkene på samme farm udviste overhovedet ikke symptomer. På to af de resterende seks farme, der fik hvalpesyge på trods af vaccination, tyder alt på, at de havde fået smitten ind på farmen inden de sommervaccinerede, og derfor har vaccinationen presset på forløbet, således at man kort tid efter vaccination så en forhøjet dødelighed blandt minkene. En god forsikring Mht. til de sidste fire farme kan man jo undre sig over, hvorfor de fik hvalpesyge, når de nu havde vaccineret om sommeren. Man skal huske, at vaccination ikke er en 100 procent forsikring, men det er en rigtig god forsikring, der dækker dig ind, således at får du hvalpesyge ind på farmerne, så er forløbet mildere med færre angrebne dyr og lavere dødelighed. Får man konstateret hvalpesyge trods vaccination, skal man naturligvis gå sin vaccinationsprocedure igennem og få tjekket op på, om alt er forløbet som planlagt. Dette indebærer kontrol af, at vaccinen har været korrekt opbevaret, dvs. på køl, men ikke op af bagvæggen i køleskabet, så den bliver frosset; er vaccinen blevet håndteret og indgivet korrekt. 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19

20 GENERALFORSAMLING 2014 Delegerede til Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling: Fredag den 28. marts 2014 kl. 9:30 Messecenter Herning, Kaj Zartows Vej, Indgang Syd, Hal G. Forslag der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden/foreningen i hænde senest den 1. marts Landsdelsforeningerne afholder deres generalforsamlinger i løbet af februar, hvorfor navneliste med de delegerede først kan blive offentliggjort i martsnummeret af Dansk Pelsdyravl. De delegerede, der vælges på landsdelsforeningernes generalforsamlinger, indkaldes hermed som delegeret til Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling fredag den 28. marts 2014 kl , Messecenter Herning. I henhold til Dansk Pelsdyravlerforenings vedtægter - 10, udgør antal delegerede FORELØBIG DAGSORDEN TIL DP's GENERALFORSAMLING 28. MARTS 2014 Kl : Mødet åbnes 1. Velkomst ved formanden 2. Valg af ordstyrer og 4 stemmetællere 3. Årsberetning ved formanden, Tage Pedersen 4. Virksomhedsberetning ved adm. direktør Torben Nielsen 5. Regnskab for 2012/ Fastsættelse af kontingent for aktive medlemmer 7. Fastsættelse af godtgørelser for rejse- og opholdsudgifter 8. Fastsættelse af honorar og mødegodtgørelse 9. Valg af bestyrelsesmedlem Tage Pedersen afgår efter tur 10. Valg af suppleant til bestyrelsen Jens Arne Christiansen afgår efter tur 11. Valg af statsautoriseret revisor samt 2 kritiske revisorer 12. Indkomne forslag 13. Eventuelt Kl : Generalforsamlingen slutter med frokost 250, dog max. 10 procent af de aktive medlemmer. Delegerede fordeles mellem Valgte delegerede bliver indkaldt pr. brev medio februar. landsdelsforeningerne i henhold til deres medlemstal pr. 1. november. Ved generalforsamlingen den 28. marts 2014 vil der således være i alt 154 delegerede. Medlemstal samt fordeling af delegerede er anført nedenfor. Ifølge lovene har ethvert medlem af Dansk Pelsdyravlerforening adgang til at overvære generalforsamlingen kun mod rettidig tilmelding. Alle aktive medlemmer kan deltage i forhandlingerne; kun delegerede og Dansk Pelsdyravlerforenings De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2014 til 14. februar De delegerede vil tillige blive indkaldt skriftligt af Dansk Pelsdyravlerforening, når landsdelenes delegerede er valgt bestyrelse har stem- meret. Adgang til generalforsamlingen kun efter tilmelding og mod forevisning af adgangskort. og navnene kendes. Iflg. landsdelsforeningernes love skal valg af delegerede til foreningens generalforsamling finde sted inden 15. februar. Mødediæter og rejsegodtgørelse bliver refunderet ved indsendelse af rejseafregning. ARRANGEMENT OG DAGSORDEN Til generalforsamlingen vælges der i alt 154 delegerede. Fortegnelsen over disse bringes i marts-nummeret. Forening medlemmer Delegerede Sjællands Pelsdyravlerforening Nordjyllands Pelsdyravlerforening Midtjyllands Pelsdyravlerforening Fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 De valgte DELEGEREDE indkaldes pr. brev medio februar. Tilmelding for IKKE-DELEGEREDE til de forskellige arrangementer foretages enten på FARMCOCKPIT eller ved at udfylde og indsende formularen herunder. Generalforsamlingen For delegerede og ikke-delegerede medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening vil deltagelsen i generalforsamlingen inkl. frokost være uden beregning. Tilmelding er påkrævet, også for ledsagere, da adgangskort fremsendes og skal forevises ved indgangen. Ledsagerturen den 28. marts 2014 kl Straks efter generalforsamlingens åbning samles de tilmeldte til ledsagerturen mellem Hal G og Hal M, hvorfra der er busafgang kl Der køres direkte til Skarrild Hus, hvor der venter forfriskninger inden Karen Marie Lillelund (tidligere bakkesangerinde) på festlig vis vil underholde med temaet HUMOR. "Humor er en eftertragtet egenskab. Vi ønsker os medarbejdere med humor, kolleger med humor, kærester med humor og det gør da heller ikke noget, hvis kioskmanden og kasseassistenten har et humoristisk overskud. Men det hjælper ikke meget, hvis vi nøjes med at ønske os, at omgivelserne har humor. Vi kan som bekendt ikke ændre andres adfærd - kun vores egen" Derefter bliver der serveret en dejlig frokost buffet. Transport retur til Messecenter Herning ca. kl. 13:30 Pris for deltagelse i ledsagerturen er 350 kr./person, som trækkes over konto hos Kopenhagen Fur. Festaften den 28. marts 2014, kl i Herning Kongrescenter, Østergade Pris for deltagelse i festaftenen er 650 kr./person, som trækkes over konto hos Kopenhagen Fur. Velkomstdrink fra kl Indkvartering Der serveres tre-retters festmenu med vine og efterfølgende kaffe og cognac. Under middagen vil Jan Gintberg underholde med sit show. Vi har reserveret et antal værelser på hoteller i Herning centrum. Reservation af værelser foretages ved tilmelding og skal afregnes direkte med hotellet. For første gang er det lykkedes at booke Festmaskinen, som efter middagen spiller op til dans. Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva Andersen i hænde senest den 20. februar. Når ballet åbnes, er der fri bar mht. øl/ vand/vin. Anden spiritus kan købes. Aftenen slutter med natmad kl Tilmelding - KUN for IKKE-DELEGEREDE (Delegerede indkaldes pr. brev) Hotelreservation: Enkeltværelse: Dobbeltværelse Ankomstdato: Afrejsedato: Hotelværelser afregnes direkte med hotellet. Ledsagertur m. frokost pers. á kr. 350,- = kr. Møde m. frokost pers. u/b tilmeld. nødvendig = kr. 0 Festaften pers. á kr. 650,- = kr. Ialt kr. Navn: Ledsagers navn: Adresse: Postnr. og by: Kontonr. hos Kopenhagen Fur: Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva Andersen i hænde senest 20. februar, enten ved indsendelse af denne talon ELLER ved at udfylde og sende talonen via FARMCOCKPIT. Nr. 1. januar

22 TERMISK VIDEOSIKRING MED OVERFØRSEL TIL GODKENDT DANSK KONTROLCENTRAL lynhurtig DETEKTERING MaSSER af MUlIGHEDER MONO TERMISK KaMERa 2-5 SEK per KIG TERMISK KAMERA OVERføRSEl TIl GODKENDT DaNSK KONTROlcENTRal RÆKKEVIDDE Op TIL 2000 METER DUal TERMISK KaMERa SEK per KIG TERMISK + NORMALT KAMERA overvåger mere end 300 minkfarme OVERFØRSEL TIL GODKENDT DANSK KONTROLCENTRAL RÆKKEVIDDE Op TIl 2000 METER Se mere om Termisk Videosikring på Vi har set mange videosystemer igennem tiden og kan konstatere, at den nye termiske video alarm fra Sikring Syd virkelig giver nogle gode billeder, selv under ekstremt vanskelige forhold. Vores rolle som kontrolcentral bliver mere aktiv i forhold til at verificere alarmen, og vi er dermed afhængige af gode billeder og i den forbindelse må vi sige, at det termiske kamera virkelig gør en forskel. Kontrolcentralen Rednings-Ringen, Lemvig A/S

23 Ib's dyr skal i rette huld Lavt hvalpegennemsnit på kvalitetsfarm skal op, og derfor er der ekstra fokus på huldstyringen fra december til fødsel. kvalitet Af Søren Jespersen sje@kopenhagenfur.com Fine, rigelige dækhår og god, tæt underuld kendetegner Ib Lundgårds mink på farmen uden for Holstebro. Han har én af de tre projektfarme, der har været i kløerne på Kvalitetsgruppen med henblik på at gøre kvaliteten endnu bedre. Og det er sådan set gået meget godt, men hvalpegennemsnittet på farmen er for lavt. Det skal der gøres noget ved. Kvalitetsgruppens hovedfokus er ganske vist kvalitet snævert forstået som hår og uld, men hårene kan være nok så fine og underulden nok så tæt og fyldig; hvis der ikke er hvalpe nok, så har man et problem. Tæverne på Ib Lundgårds farm fik i ,2 hvalp i gennemsnit, og det er for lidt. Derfor besluttede Kvalitetsgruppen i samarbejde med Kopenhagen Rådgivning at sætte fokus på huldstyringen på farmen fra december og frem til fødselstidspunktet. Det har stor betydning, at både hanner og tæver har det rette huld i tiden frem til parring. Fede tæver og hanner er dårlige til at formere sig, ligesom slanke tæver på det forkerte tidspunkt kan medføre et lavere avlsresultat. Huldstyring er en konstant balancegang, som kræver, at man er opmærksom på samspillet mellem dyr, foder og vejret. Fodertildeling og mildt vejr Konsulent Maria Blæsbjerg-Obitsø har besøgt Ib Lundgårds farm i december og i midten af januar. Her blev der kigget på dyrenes huld og talt om foder og temperaturer. - Det ser rigtig godt ud. Ib havde allerede i december fokus på huldet, og minkene var i den rigtige retning mod det anbefalede huld, og der var god ro på farmen både i december og januar. Det er vigtigt, at man ser på sine dyr, og at man én gang om ugen laver en vurdering af dyrenes huld, så man løbende får justeret fodertildelingen, fortæller Maria Blæsbjerg- Obitsø. Ib Lundgård fortæller, at han også tidligere har haft fokus på huldvurdering, men at han i år har været endnu mere fokuseret. - Mine mink er kommet i det rette huld noget tidligere, end de plejer, og det til trods for, at det meget milde vintervejr har gjort det vanskeligere, siger Ib Lundgård. Udelukkelsesmetoden Maria Blæsbjerg kan med sine konsulentøjne bekræfte, at den milde vinter spiller ind på huldstyring. I det hele taget er huldstyring et tæt samspil mellem avler og dyr, foder og vejr. Kopenhagen Rådgivning har udarbejdet nogle talværdier for huld, som går fra 1 til 5. Ib Lundgård og Maria Blæsbjerg-Obitsø har ved gennemgangen af besætningen noteret huld-værdien ned på et stykke papir. De Nr. 1. januar

24 diskuterede tiden fra vurderingen til næste konsulentbesøg, hvorefter huldet og beslutningerne blev noteret i den Farmrapport, der udarbejdes i forbindelse med huldbesøgene. Det giver en oversigt over, hvordan huldstyringen overordnet fungerer, og om dyrene har de rigtige værdier fra december og frem til fødselstidspunktet. Gør man det systematisk fra år til år, vil man kunne se, om man er på rette vej. Læs mere i Dansk Pelsdyravl november 2013, side 28. I samme blad var der vedlagt et udriv i form af en huldstyringsplanche. På den kan du se, hvilket huld der er optimalt for minkene. - Der kan være andre årsager end huldstyring til et lavt hvalpegennemsnit, men er huldstyringen på plads, kan man begynde at kigge efter andre årsager efter udelukkelsesmetoden, forklarer Maria Blæsbjerg-Obitsø. Ib Lundgård håber naturligvis, at der kommer flere hvalpe i redekasserne i år som følge af den ekstra opmærksomhed på huldstyringen. Avler og konsulent er i hvert fald enige om, at huldet er på plads. Det ser rigtig godt ud. Ib havde allerede i december fået minkene i det rette huld, og der var god ro på farmen. Det er vigtigt, at man ser på sine dyr, og at man én gang om ugen laver en vurdering af dyrenes huld, så man løbende får justeret fodertildelingen. Maria Sylvest Blæsbjerg, konsulent Kopenhagen Fur TWINCA Twinca ønsker alle et godt nytår Twinca Track 2.18 er udstyret med et patenteret blæseprincip der minimerer støvgener. Strømaskinen er konstrueret til at kunne klare alle halmkvaliteter og samtidig sikre en meget ensartet udlægning. TWINCA Nr. Bjertvej 14 DK-7830 Vinderup TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 Storpelserier giver unik lejlighed til at se dine skind samlet kvalitet Af Søren Jespersen Flere og flere får pelset på fællespelserier. Det kan udnyttes til at se om ikke hele, så i hvert fald en stor del af ens produktion igennem. Aftal en tid med pelseriet og afsæt en dag til at kigge dine skind igennem. Så klart lyder opfordringen fra Kvalitetsgruppen. Kendskabet til ens egne skind er en forudsætning for at kunne arbejde målrettet med kvaliteten i avlsarbejdet. Hvis man får pelset på fællespelserier, sker indleveringen ofte direkte fra pelseriet. Det betyder, at man skal planlægge og afsætte tid til at se egne skind igennem. Får man det gjort, så kan det faktisk være en fordel, fordi man i løbet af god eftermiddag kan få et overblik over sine skind. Én af de avlere, som har haft stor fornøjelse af at benytte den model, er Kevin Andreassen fra Holstebro. Han får pelset hos Birger Primdahl, hvorfra han har haft for vane at tage skindene hjem og så pakke dem ned, mens han kiggede produktionen igennem. Bøvl med alarmsystemet på farmen gjorde, at han var nødt til at lade pelseriet klare en del af nedpakningen i år. Og det kastede en uventet gevinst af sig, nemlig muligheden for at se store dele af produktionen igennem under gode forhold og på kortere tid. Kanonløsning Kevin Andreassen er mødt op på pelseriet på aftalte tidspunkter. Her står en mand klar til at køre de nypelsede skind igennem en børstemaskine, så får Kevin Andreassen skindene i hånden til gennemsyn, og så går skindene videre til en medarbejder, der pakker dem i kasser til indlevering. - Fra 07 til 16 får jeg set skind igennem. Det er en kanonløsning med en meget koncentreret gennemgang af ens skind. Det ville tage mig mindst syv dage at nå det samme, hvis jeg også skal pakke ned. Det er så vigtigt at se, hvad man laver, og det er for sent at få de oplysninger, når afregningen kommer, siger Kevin Andreassen. Tidligere år har han brugt sine aftener på at kigge skind og pakke. Det har været sådan noget fra 19 til sidst på aftenen, og det meste af tiden er brugt på det praktiske frem for det vigtigste; skindene. - Så koncentrerer man sig ikke om skindene, siger han. Kevin Andreassen producerer skind og samtlige skind er set igennem på pelseriet. Det har taget tre dage. - Man får en meget bedre sammenhæng, og man kan virkelig se tendenser i forhold til ens stærke og svage sider. Jeg havde en fornemmelse af, at kvaliteten i mine Brown/Glow og Mahagony var skuffende, mens mine Silverblue var knaldgode. Gennemgangen viste, at det faktisk var omvendt, og det er vigtigt at vide, siger Kevin Andreassen. Han nævner også muligheden for at tjekke for skind med chip. Altså forskellige fejl, som vil smitte af på prisen. Er der for mange chipskind på baggrund af pelsningen eller andre ting? Den viden er naturligvis også central, hvis man gerne vil have så høj en pris for ens produktion, som det er muligt. Udstillingsskind En tredje vigtig pointe, Kevin Andreassen lægger vægt på, er, at hvis man får pelset og givet sig selv en tilsvarende mulighed for at kigge egne skind igennem, så er det lige til at tage de bedste skind fra til udstilling. - Det er virkelig en god sidegevinst. Der er desværre en tendens til, at der kommer færre skind med på udstillingerne. Den udvikling skal vi have vendt, og her er der en god lejlighed til at finde udstillingsskind, når man alligevel er i gang, siger Kevin Andreassen. En anbefaling, som også kvalitetsgruppen bakker 100 procent op. Nr. 1. januar

26 Det er ved at blive en tradition for udefrakommende at besøge vores skindudstilling. Det er vi rigtig glade for. Jens Friis, næstformand i Djursland & Omegns Pelsdyravlerforening. Skindudstilling i Grenaa Østjyske minkavlere holdt søndag d. 18. januar skindudstilling i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, hvor der for 8. år i træk blev gransket skind og prøvet pelse. Der var stor tilslutning fra besøgende, som ikke har med erhvervet at gøre. 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 Dommerne roste skindene og sagde, at der var en god kvalitet i dem, og at niveauet lå højt. Jens Friis, næstformand i Djursland & Omegns Pelsdyravlerforening Nr. 8. november

28 Fra venstre: Baoxing Feng, præsident for China Fur Association (CFNA), Huaiping Cui, generaldirektør for Commerce Department of Hebei Provience, Zhenhu Bian, præsident for CFNA, Torben Nielsen, adm. direktør i Kopenhagen Fur, Kenneth Loberg, marketingdirektør i Kopenhagen Fur og Shengjun Yang, vicepræsident for CFNA. Ærestitler til Kopenhagen Fur åbner døre i Kina Kopenhagen Fur er kommet ind i maskinrummet på det kinesiske pelsmarked med to ærestitler i China Fur Association til adm. direktør Torben Nielsen og direktør for marketing og forretningsudvikling Kenneth Loberg. Og det skaber muligheder. ærestitler Af Heidi cecilie lorvik hcl@kopenhagenfur.com og michael abilon mab@kopenhagenfur.com Markedstilstande, handelsvilkår og produktudvikling var nogle af de emner, som blev vendt, da 300 medlemmer fra den internationale pelshandel mødtes i Kina i november sidste år. De var samlet til en konference arrangeret af China Fur Association og Kopenhagen Fur. Formålet var at etablere en international kommunikationsplatform mellem den kinesiske og globale pelshandel og bygge videre på den kinesiske markedsposition. Under konferencen fik både Torben Nielsen, adm. direktør i Kopenhagen Fur, og Kenneth Loberg, direktør for marketing og forretningsudvikling i Kopenhagen Fur, tildelt ærestitler som henholdsvis 28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

29 Nr. 1. januar

30 formand og næstformand i China Fur Association. Det betyder meget at blive anerkendt for Kopenhagen Furs indsats i Kina, siger Kenneth Loberg. - Igennem årene har Kopenhagen Fur været engageret i at fremme den kinesiske pelshandel til et internationalt niveau. Det har vi blandt andet gjort ved vidensdeling og ved at konsolidere ressourcer. Det årlige møde mellem den internationale pelsbranche er utvivlsomt et af de mest spændende resultater i kølvandet på det tætte samarbejde mellem Kopenhagen Fur og den kinesiske pelsbranche. En højere stemme China Fur Association er en interesseorganisation under Chinese Chamber of Commerce, som er under Handelsministeriet i Kina. Det gør det til et meget interessant sted at være for den danske pelsbranche, fortæller Torben Nielsen. - At vi bliver inviteret indenfor, og med ærestitler, giver mulighed for, at vores stemme bliver hørt i Kina, når der skal diskuteres erhvervspolitik inden for pels. Vi er så at sige blevet en del af maskinrummet, og det er jo en fantastisk situation. Det giver rigtig meget prestige i Kina, at vi er med netop her. Og det gør det langt lettere at komme i kontakt med og dyrke vores branche derude og få nye kunder. Den årlige konference er blevet mødt med positiv respons fra den globale pelsverden. Blandt de deltagende var ledere fra fire større auktionshuse. Formanden fra det italienske MIFUR, repræsentanter fra det græske kammer for pelshandel samt mange andre pelsvirksomheder fra Hong Kong og det kinesiske fastland. The 2013 Annual Meeting of International Fur Trade: Under konferencen blev der vist det seneste nye fra modeverdenen. Her er det KiCK og førende kinesiske producenter, som viser danske koncepter og designteknikker. 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

31 Hydratkalk sørger for ph regulering Ved tilsætning af hydratkalk i gylle sker der en hurtig og kortvarig hævning af ph-værdien, hvilket betyder, at uønskede bakterier i gyllen dør. I forbindelse med sanering eller en mere generel hygiejnisering kan hydratkalk med fordel bruges. Kontakt din lokale grovvareleverandør for yderligere oplysninger Vi vil gerne på de islandske minkavleres og den Islandske pelsdyravlerforeningens (SÌL) vegne takke for et godt samarbejde på alle fronter. Vi har oplevet en stor imødekommenhed og vilje til at støtte den islandske mink branche i det forgangne år. En hjælp som har haft en særdeles gunstig effekt for vores erhverv. Dels for vores salgsresultater og dels for vores renomé som en respekteret erhvervsgren inden for det islandske landbrug. Alle kolleger, samarbejdspartnere og ansatte på Kopenhagen Fur ønskes hermed en glædelig jul og et godt nytår! Nr. 1. januar

32 Hylder og rør: Hvad kan og skal jeg gøre? dyrevelfærd Hylde: Af Martin Berthelsen, driftfaglig afdeling og jens groot, driftfaglig afdeling Defineres som en plads, der understøtter minken, og sikrer en hvile- og observationsplads for minken. Et rør, der er fastgjort enten i toppen af buret eller på indersiden af buret, og som minken kan kravle ind i, kan betragtes som en hylde. Røret skal understøtte minken, også hanmink, fra forben til bagben. vigtigt at vide" 1. Pr. 1. juli 2014 skal der være både hylder og rør i alle bure, hvor der er mink 2. Fra fødsel og frem til hvalpenettet tages ud af buret, dog senest 1. juli, kan røret tages ud af buret, men der skal stadig være en hylde. 1. juli skal røret være i buret igen. 3. Punkt 2 får først virkning fra hvalpesæsonen I hvalpesæsonen 2014 skal der være enten en hylde eller et rør, og så pr. 1. juli 2014 gælder punkt Første sal i et etagebur er ikke en hylde. 5. Bekendtgørelsen indeholder ingen specifikation af materiale, form eller størrelse af hverken hylde eller rør. Har du de korte 120 mm rør hængt op som hylde, kan de bruges som hylde, så længe den understøtter minken. Det vil i praksis sige, at når vi kommer et stykke hen i efteråret, understøtter røret ikke længere hannerne og gælder ikke for en hylde til hannen længere. Tæven kan stadig bruge den som hylde. Endvidere henvises til hvad Leif Lau Jeppesen, daværende lektor ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet, skrev i Pelsdyrbladet fra april 2008 om ophængte rør: Hvis du vil hænge et rør op som hylde, skal du sørge for, at hænge et rør op, der er langt nok til at understøtte hanner. Eksempelvis hvis dette rør blev hængt op. "Plastrør med en diameter på 11 cm. eller netrør af samme dimension kan også ophænges under loftet i buret. Røret skal understøtte minken i hele dens længde og derfor være omkring 25 cm. langt. 32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

33 Sådanne rør bruges primært som observationsplads." Vil du bruge ophængte rør som hylder, skal du altså være opmærksom på, at diameteren på røret passer til de største dyr, du har. Hylder, der er hængt op i enden af buret, er også godkendt. Husk for jeres egen skyld at lave den bred nok, så minken ikke kan kravle ind og gemme sig inden i hylden. Hvis det er af denne type. Det er set, og det er bøvlet, når I skal til at fange minkene. FÅ DET GJORT" FÅ DET NU FIXET siges der i en reklame. Udvis rettidig omhu, så du ikke risikere, at de rør/hylder du mangler, kommer i restordre, så ikke du kan få dem sat/hængt op til tiden. Den undskyldning gælder ikke. 1. Mangler du hylder, beslut dig for hvilken type det skal være, og få dem bestilt nu. 2. Mangler du rør, beslut dig for hvilken type det skal være, og få dem bestilt nu. 3. Begynd at få sat/hængt rør/hylder op, så du er færdig inden 1. marts Fra 1. marts og frem til 1. juli er der ingen, der har tid til at tænke over hverken rør eller hylder. Og 1. juli 2014 fanger bordet. Der kan også være andre udformninger, der kan bruges. Ring gerne og send os et billede, hvis der er noget, du er i tvivl om. En hylde kan også monteres i siden af buret som vist her. Montering af hylden på denne måde giver dig bedre mulighed for huldvurdering af dine dyr. Denne hylde, der monteres i hjørnet af buret, er også et muligt alternativ til de mere traditionelle hylder. Rør: Der er ingen eksakte størrelseskrav til rør. De små rør må gerne hænges op i den ene ende. Minken skal blot kunne bevæge røret. Hvor i buret du placerer det ophængte rør, bestemmer du selv, men tænk dig om. Denne placering er lovlig, men ikke særlig hensigtsmæssig, når du skal fange mink. Så er denne placering nok mere praktisk. Du kan også vælge at sætte den samme type hylde op i enden af buret. Det kan hurtigt gøres af to personer, hvis du først laver følgende hyldemonteringsanordning i to eksemplarer. En person lader med en hylde, som sættes/skubbes ind i buret. Mens den anden person står uden for og hæfter hylden fast, lader personen inde i hallen den næste hyldemonteringsanordning. Vi er blevet forespurgt om mange kreative løsninger for at slippe så nemt som muligt om hylderne. Lad være med at blive for kreative, hvis I selv laver hylderne. Husk hele tiden på at: En hylde skal kunne understøtte dyrets krop. Nr. 1. januar