BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 17 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA

3 BILAG A KAPITEL 17: Socialforsikring, der omfatter pensioner 1. INDLEDNING Definition: Socialforsikringsordninger er ordninger, hvor deltagerne fra tredjemands side forpligtes eller opfordres til at forsikre sig mod visse sociale risici eller omstændigheder, som kan få negative konsekvenser for deres eget eller de forsørgelsesberettigedes velfærd. I forbindelse med disse ordninger betaler lønmodtagerne eller andre personer eller arbejdsgivere på vegne af deres ansatte sociale bidrag for at give de ansatte eller andre bidragsydere, forsørgelsesberettigede eller deres efterladte ret til socialforsikringsydelser i den aktuelle eller de efterfølgende perioder. Bidrag til socialforsikringsordninger kan også betales af eller på vegne af ikke-beskæftigede eller selvstændige Socialforsikringsordningerne kan inddeles i to typer: a) Den ene type er socialsikringsordninger, som dækker hele eller store dele af samfundet, og som indføres, kontrolleres og finansieres af offentlige enheder. Pensionsydelser i henhold til disse ordninger kan være knyttet til ydelsesmodtagerens lønniveau eller beskæftigelsesperiode eller være uafhængige heraf. Ikke-pensionsydelser er i mindre grad knyttet til lønniveauet. b) Den anden type er andre arbejdsmarkedspensioner. Disse ordninger bygger på et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold, hvor pension og eventuelt andre rettigheder er en del af ansættelsesvilkårene, og hvor ansvaret for ydelserne ikke påhviler offentlig forvaltning og service i henhold til bestemmelserne om socialsikring Socialforsikringsordningernes anvendelsesområde varierer fra land til land og fra ordning til ordning i samme land. Det drejer sig f.eks. om følgende ordninger: a) Offentlig forvaltning og service pålægger alle lønmodtagere at deltage i en socialsikringsordning. b) Arbejdsgiveren kan gøre det til et ansættelsesvilkår at de ansatte deltager i en forsikringsordning, som arbejdsgiveren vælger. c) Arbejdsgiveren kan opfordre de ansatte til at tilslutte sig en ordning ved at indbetale bidrag på vegne af de ansatte. d) En fagforening opnår fordelagtige forsikringsvilkår, som kun fagforeningens medlemmer kan nyde godt af. e) Der kan oprettes andre ordninger end socialsikringsordninger med et forsikringsselskab i form af gruppeforsikringer eller en række forsikringer, eller de kan forvaltes af et forsikringsselskab mod betaling af et gebyr. Alternativt kan ordningerne forvaltes direkte af arbejdsgiveren på egne vegne eller af arbejdsgivere på vegne af deres ansatte og deres forsørgelsesberettigede eller af andre på vegne af en bestemt gruppe. DA 2 DA

4 Tabel 17.1: Socialforsikringsordninger Kendetegn Socialforsikringsordning Ydelsesmodtagerne forpligtes eller opfordres til at forsikre sig mod en række hændelser (alderdom, arbejdsløshed, sygdom, langtidspleje) med tredjepartsdeltagelse Organisationsform Sektor- eller delsektorklassifikation Socialsikring Organiseres af offentlig forvaltning og service gennem sociale kasser og fonde Sociale kasser og fonde (S.1314) Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger end socialsikring Organiseres af arbejdsgivere på vegne af deres ansatte og disses forsørgelsesberettigede eller af andre på vegne af en bestemt gruppe Sektor eller delsektor for arbejdsgivere, forsikringsselskaber, pensionskasser eller nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger 1.1 Socialforsikringsordninger, social bistand og individuelle forsikringsaftaler Social bistand er ikke del af social forsikring. Sociale bistandsydelser udbetales uafhængigt af en eventuel deltagelse i en socialforsikringsordning, dvs. uden at der er blevet indbetalt adgangsgivende bidrag til en socialforsikringsordning Social bistand adskiller sig fra socialsikring ved retten til at modtage sociale bistandsydelser af offentlig forvaltning og service, og disse ydelser er ikke betinget af, at man har valgt at deltage i ordningen ved at betale bidrag. Som regel er alle medlemmer af residente husholdninger berettigede til at søge om social bistand, men udbetalingen er ofte underlagt en række restriktive betingelser. Der foretages ofte en vurdering af den disponible indkomst inklusive socialforsikringsydelser i forhold til en husholdnings formodede behov. Kun de husholdninger, der ligger under en bestemt grænseværdi, kan være berettiget til denne type social bistand Individuelle forsikringsaftaler betragtes som socialforsikringsordninger, når de dækker sociale risici og behov, f.eks. sygdom og alderdom. For at en individuel forsikring kan betragtes som en del af en socialforsikringsordning, skal de begivenheder eller omstændigheder, som deltagerne har forsikret sig mod, svare til de i 4.84 anførte risici eller behov, hvortil kommer, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt: a) det skal være obligatorisk at deltage i ordningen, enten i henhold til loven eller i henhold til ansættelsesvilkårene for den pågældende ansatte eller en gruppe af lønmodtagere b) ordningen er kollektiv til fordel for en nærmere angivet gruppe af arbejdstagere, hvad enten det er lønmodtagere, selvstændige eller ikke-beskæftigede, således at deltagelse i ordningen er begrænset til medlemmerne af denne gruppe DA 3 DA

5 c) en arbejdsgiver yder et bidrag (faktisk eller imputeret) til ordningen på vegne af en ansat, uanset om den ansatte også selv betaler et bidrag Forsikringskrav i forbindelse med forsikringer, der er tegnet med det eneste formål at opnå et fradrag, selv om disse forsikringer er tegnet som led i en kollektiv overenskomst, er ikke omfattet af socialforsikring. Disse individuelle forsikringsaftaler bogføres som livs- og skadesforsikring. Forsikringskrav i forbindelse med forsikringsaftaler, som udelukkende er tegnet på den forsikredes eget initiativ uafhængigt af arbejdsgiveren eller offentlig forvaltning og service, er ej heller omfattet af socialforsikring. 1.2 Sociale ydelser Der udbetales sociale ydelser, når visse begivenheder indtræffer, eller når der foreligger visse omstændigheder, der kan påvirke de berørte husholdningers velfærd i negativ retning, enten fordi de lægger yderligere beslag på deres ressourcer eller reducerer deres indkomst. Sociale ydelser ydes i kontanter eller naturalier. Der udbetales sociale ydelser i en række forskellige situationer: a) Ydelsesmodtagerne eller deres forsørgelsesberettigede har behov for lægebehandling, tandlægebehandling eller anden behandling eller hospitalsophold, rekreationsophold eller langtidspleje som følge af sygdom, personskade, barsel, kronisk invaliditet, alderdom osv. De sociale ydelser kan ydes i naturalier i form af behandling eller pleje, der er gratis eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante, eller ved at refundere husholdningens udgifter. Der kan ligeledes udbetales sociale ydelser i kontanter til ydelsesmodtagere, der har behov for sundhedspleje. b) Ydelsesmodtagerne er ansvarlige for forsørgelsesberettigede af forskellig slags: ægtefæller, børn, ældre slægtninge, handicappede osv. De sociale ydelser udbetales som regel i kontanter i form af regelmæssige ydelser til forsørgelsesberettigede eller familieydelser. c) Ydelsesmodtagerne indkomst reduceres, fordi de ikke er i stand til at arbejde eller have fuldtidsarbejde. De sociale ydelser udbetales som regel løbende i kontanter, så længe situationen varer ved. I visse tilfælde udbetales der et engangsbeløb ud over eller i stedet for de løbende udbetalinger. Der kan f.eks. være følgende årsager til, at man ikke er i stand til at arbejde: 1) frivillig eller obligatorisk pensionering 2) ufrivillig arbejdsløshed, herunder midlertidig afskedigelse og korttidsarbejde 3) sygdom, ulykke, fødsel osv., der forhindrer en person i at arbejde eller i at have fuldtidsarbejde. d) Ydelsesmodtagerne modtager ydelser som kompensation for at miste en del af indkomsten, hvis hovedindkomstmodtageren afgår ved døden. e) Ydelsesmodtagerne får stillet en bolig til rådighed enten gratis eller til priser, som ikke er økonomisk signifikante, eller ved at godtgøre husholdningernes udgifter. Dette er sociale ydelser i naturalier. DA 4 DA

6 f) Ydelsesmodtagerne modtager ydelser til at dække udgifter til uddannelse til sig selv eller deres forsørgelsesberettigede. Uddannelsestjenester kan ydes som sociale ydelser i naturalier. DA 5 DA

7 1.2.1 Sociale ydelser fra offentlig forvaltning og service Offentlig forvaltning og service leverer sociale ydelser som betaling i forbindelse med socialsikring, social bistand eller sociale overførsler i naturalier Socialsikring refererer til socialforsikringsordninger, der forvaltes af offentlig forvaltning og service Definitionen af sociale ydelser omfatter levering af sundheds- og uddannelsestjenester. Offentlig forvaltning og service stiller typisk disse tjenester til rådighed for alle borgere, uden at der stilles krav om deltagelse i en ordning eller andre kvalificerende krav. Disse tjenester betragtes som sociale overførsler i naturalier og ikke som en del af socialsikrings- eller bistandsydelser. Ud over de sundheds- og uddannelsestjenester, der leveres af offentlig forvaltning og service, kan sådanne tjenester også leveres til enkeltpersoner af nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger. Disse tjenester betragtes også som sociale overførsler i naturalier og ikke som en del af socialforsikringsordninger Sociale ydelser leveret af andre institutionelle enheder Sociale ydelser kan leveres af arbejdsgivere til deres ansatte og disses forsørgelsesberettigede eller af andre enheder, f.eks. fagforeninger. Alle sociale ydelser, der leveres af andre enheder end offentlig forvaltning og service, leveres i henhold til en socialforsikringsordning Pensioner og andre former for ydelser For socialforsikringsydelser og de tilsvarende bidrag sondres der mellem dem, der vedrører pensioner, og dem, der vedrører andre former for ydelser. Den vigtigste pensionsydelse, der er omfattet af socialforsikringsordningerne, er indkomstpension, men der er også andre eksempler. Der udbetales således pensioner til den efterladte ægtefælle eller til personer, der har pådraget sig en erhvervsskade, således at de er uarbejdsdygtige. Hvis hovedindkomstmodtageren afgår ved døden eller bliver uarbejdsdygtig og således ikke kan oppebære en indkomst, udbetales der derfor ydelser, der bogføres som pensioner Alle andre ydelser grupperes under ikke-pensionsydelser. Det er vigtigt at sondre mellem pensions- og ikke-pensionsydelser, fordi der bogføres pensionsforpligtelser, uanset om der faktisk er hensat midler til at honorere disse rettigheder eller ej, men der bogføres kun reserver for ikke-pensionsydelser, når de tilsvarende reserver rent faktisk findes. 2. ANDRE SOCIALFORSIKRINGSYDELSER END PENSIONER Definition: Andre socialforsikringsydelser, eller ikke-pensionsydelser, er ydelser, som ydelsesmodtagerne direkte eller indirekte modtager afhængigt af specifikke begivenheder og som regel på forudbestemte lovbestemte eller aftalebaserede betingelser. Med undtagelse af indkomstpension kan en række andre hændelser være dækket, f.eks. ydelser i forbindelse med sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og langtidsplejeforsikring. DA 6 DA

8 17.16 Andre socialforsikringsydelser gives til modtagere i henhold til socialsikringsordninger og andre arbejdsmarkedsordninger end socialsikring. 2.1 Andre socialsikringsordninger end pensionsordninger Definition: Andre socialsikringsordninger end pensionsordninger er aftalebaserede forsikringsordninger, hvor ydelsesmodtagerne som deltagere i en socialforsikringsordning forpligtes af offentlig forvaltning og service til at forsikre sig mod andre risici end alderdom og andre alderdomsrelaterede risici. Andre socialsikringsydelser end pensionsydelser, også kaldet ikkepensionsydelser, gives til ydelsesmodtagerne af offentlig forvaltning og service Ydelsesmodtagerne indbetaler som regel obligatoriske bidrag til en anden socialsikringsordning end en socialsikringspension, der ofte finansieres på pay-as-you-gobasis. Pay-as-you-go-bidrag anvendes i en periode til at finansiere ydelser i samme periode. Denne fremgangsmåde indeholder ikke noget opsparingselement, hverken for offentlig forvaltning og service, for arbejdsgiveren, der administrerer ordningen, eller for de ydelsesmodtagere, der deltager i ordningen. Som regel er der således ikke tale om noget overskud, og hvis der opstår et finansieringsproblem, kan offentlig forvaltning og service have beføjelse til at ændre betingelserne, ikke blot for så vidt angår fremtidig men også tidligere beskæftigelsesperioder. I visse lande kan andre socialsikringsordninger end pensionsordninger opbygge reserver kaldet stødpudereserver Andre socialsikringsrettigheder end pensionsrettigheder, f.eks. tilgodehavender i en socialsikringsordning, registreres ikke i ENS-systemets hovedkonti. Estimater af tilgodehavender i form af rettigheder i henhold til andre socialsikringsordninger end pensioner, såvel som enhver anden arbejdsmarkedspension, der tilbydes af offentlig forvaltning og service, er ikke omfattet i hovedkontiene og opføres ikke i den supplerende tabel Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger Definition: Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger er aftalebaserede forsikringsordninger som enten er lovpligtige, eller som tredjemand har opfordret til at deltage i. Arbejdsgiverne kan i forbindelse med andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger stille krav om, at de ansatte deltager i en socialforsikringsordning valgt af arbejdsgiveren for at forsikre sig mod andre risici end alderdom og alderdomsrelaterede risici. Det er enten arbejdsgiveren eller andre enheder, der på vegne af arbejdsgiveren, tilbyder disse arbejdsmarkedspensioner Andre arbejdsmarkedsrelaterede socialforsikringsordninger betragtes - ligesom de hertil knyttede pensionsordninger - som en del af aflønningen af ansatte, og forhandlingerne mellem arbejdsgivere og ansatte kan eventuelt omhandle de gældende ansættelsesvilkår og lønskalaer. Andre socialforsikringsydelser end pensioner tilbydes ofte af private arbejdsgivere gennem ordninger, som arbejdsgiverne administrerer eller indgår en aftale med tredjemand om, f.eks. et forsikringsselskab, der udbetaler sociale ydelser, f.eks. i forbindelse med private sundhedsforsikringer. DA 7 DA

9 2.3 Bogføring af beholdninger og strømme efter typen af ikke-pensionsrelateret socialforsikringsordning Socialsikringsordninger Da socialsikring normalt finansieres på pay-as-you-go-basis, fremgår socialsikringsrettigheder, f.eks. sociale ydelser, herunder pensioner, ikke af nationalregnskabets hovedkonti Pensionsrettigheder, der stammer fra socialsikringsordninger, er omfattet af den supplerende tabel for pensioner, men dette gælder ikke rettigheder, der stammer fra andre socialsikringsordninger end pensionsordninger Bogføringen af strømme i forbindelse med andre socialsikringsordninger end pensionsordninger vedrører bidrag fra arbejdsgiveren og de ansatte samt socialsikringsydelser Bidrag fra arbejdsgiveren betragtes som en del af aflønningen af ansatte. Det bogføres som en fordelingstransaktion, der betales af arbejdsgiveren og modtages af de ansatte. De ansatte betaler i så fald et beløb svarende til det, som de modtager fra arbejdsgiveren, sammen med deres egne eventuelle bidrag til socialsikringsordningen. Dette beløb bogføres som anvendelse for husholdningerne og som tilgang for offentlig forvaltning og service Bidrag fra selvstændige eller ikke-beskæftigede er også omfattet af husholdningernes bidrag til offentlig forvaltning og service Socialsikringsydelser bogføres som fordelingstransaktioner fra offentlig forvaltning og service til husholdningerne Tabel 17.2 viser transaktionerne i forbindelse med en socialsikringspension. De svarer til transaktionerne i forbindelse med andre socialsikringsordninger end pensionsordninger Andre arbejdsmarkedsrelaterede ikke-pensionsmæssige socialforsikringsordninger For andre arbejdsmarkedsrelaterede ikke-pensionsmæssige socialforsikringsordninger bogføres deltagernes rettigheder som regel, efterhånden som de optjenes. Investeringsindkomst fra eksisterende rettigheder bogføres som fordelt til ydelsesmodtagerne, som herefter geninvesterer disse i ordningen En arbejdsgivers sociale bidrag til en forsikringsordning på vegne af en ansat betragtes som en del af aflønningen af ansatte Investeringsindkomst fra optjente rettigheder bogføres som fordelt fra ordningen til husholdningerne. Investeringsindkomsten omfatter renter og udbytte plus den fordelte indkomst fra kollektive investeringsordninger, hvis den institutionelle enhed har andele heri. Ordningen kan eventuelt have fast ejendom og således generere et nettooverskud af produktionen, hvilket er omfattet af investeringsindkomsten, der fordeles til ydelsesmodtagerne. I dette tilfælde skal begrebet "investeringsindkomst" forstås således, at det omfatter denne indtægtskilde. Kapitalgevinster og tab ved investering af de optjente rettigheder er ikke omfattet af investeringsindkomsten, men de bogføres som andre ændringer som følge af omvurderinger. DA 8 DA

10 17.32 En del af indkomsten, der fordeles til husholdningerne, anvendes til at afholde ordningens administrationsomkostninger. Disse omkostninger vises som ordningens produktion og husholdningernes udgifter til forbrug. Den resterende del af den fordelte indkomst betragtes som supplerende bidrag, som husholdningerne betaler tilbage til ordningen Bidrag til sociale ordninger registreres som betalt af husholdningerne til ordningen. De samlede bidrag til sociale ordninger består af faktiske arbejdsgiverbidrag som en del af aflønningen af ansatte, faktiske lønmodtagerbidrag og bidrag fra andre, der tidligere har deltaget i ordningen, selvstændige og ikke-beskæftigede samt pensionister samt supplerende bidrag som specificeret i Bidragydere til en socialforsikringsordning, som ikke er lønmodtagere, kan være selvstændige eller ikke-beskæftigede, der deltager i kraft af deres erhverv eller tidligere ansættelsesforhold De sociale ydelser, som ordningens administrator udbetaler til husholdninger, registreres som fordelingstransaktioner under andre socialforsikringsydelser Betalingen for den tjeneste, som leveres af ordningens administrator, og som svarer til værdien af ordningens produktion, bogføres som husholdningernes udgifter til forbrug En stigning i rettigheder som følge af et overskud af bidrag i forhold til ydelser registreres som betaling fra socialforsikringsordningen til husholdningerne. Begrundelsen herfor er, at en sådan stigning i rettigheder påvirker husholdningernes nettoformue direkte og derfor også bør henføres til husholdningssektorens opsparing Justeringen for ændringerne i rettigheder, der udbetales af ordningen til husholdningerne, bogføres som et krav fra husholdningerne på ordningen Tabel 17.3 viser transaktionerne i forbindelse med en arbejdsmarkedsrelateret pensionsordning. De svarer til transaktionerne i forbindelse med andre socialforsikringsordninger end pensionsordninger. 3. PENSIONER Definition: Pensionsydelser fra en socialforsikringsordning er ydelser, der udbetales til modtagerne, når de går på pension, som regel på forudbestemte lovbestemte eller aftalebaserede betingelser og typisk i form af en garanteret livrente. Den vigtigste pensionsydelse i forbindelse med socialforsikringsordninger er indkomstpension, men der er også andre eksempler. Der udbetales således pensionsydelser til den efterladte ægtefælle eller til personer, der har pådraget sig en erhvervsskade, som gør dem uarbejdsdygtige. Der er tale om pension i forbindelse med alle begivenheder, der giver anledning til betaling af ydelser, fordi en indkomstmodtager, der er afgået ved døden eller er blevet uarbejdsdygtig, ikke længere er i stand til at oppebære en indkomst til sig selv eller de forsørgelsesberettigede. 3.1 Typer af pensionsordninger Der kan være følgende former for pension: DA 9 DA

11 a) socialforsikringspensioner b) social bistand og c) individuelle pensionsforsikringer. De tilbydes som regel af sociale kasser og fonde, andre offentlige forvaltningsenheder, forsikringsselskaber og pensionskasser eller af institutionelle enheder, f.eks. arbejdsgivere. Der kan dog også afhængigt af de nationale forhold være tale om andre institutioner. Begrebet "sociale kasser og fonde" betyder ikke nødvendigvis, at der inden for ordningen er oprettet en fond eller kasse med aktiver. Sociale kasser og fonde og socialsikringsordninger er synonyme Socialforsikringspensioner ydes til modtagere, der deltager i socialforsikringsordninger. Den del, der ydes af offentlig forvaltning og service, kaldes socialsikringspensioner (inklusive sociale kasser og fonde), og den del, der ydes af andre enheder, kaldes andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Sondringen mellem de pensioner, der ydes gennem socialsikringsordninger, og dem, der ydes gennem andre arbejdsmarkedsrelaterede ordninger, varierer betydeligt fra land til land, hvilket medfører, at dækningen og således opfattelsen i de enkelte lande af begrebet "socialsikring" varierer betydeligt Socialsikringspensioner Definition: Socialsikringspensioner er aftalebaserede forsikringsordninger, hvor offentlig forvaltning og service gør det obligatorisk for ydelsesmodtagerne som deltagere i en socialforsikringsordning at forsikre sig mod alderdom og andre alderdomsrelaterede risici, herunder invaliditet, sygdom osv. Sådanne socialsikringspensioner ydes af offentlig forvaltning og service Når offentlig forvaltning og service er ansvarlig for ydelse af pensioner til store dele af samfundet, fungerer socialsikringen som en multiarbejdsgiverordning Ydelsesmodtagerne indbetaler som regel obligatoriske bidrag til en socialsikringspension, der ofte finansieres på pay-as-you-go-basis. Bidragene i en periode anvendes til at finansiere ydelser i samme periode. Denne ordning indeholder ikke noget opsparingselement, hverken for offentlig forvaltning og service, for arbejdsgiveren, der driver ordningen, eller for de modtagere, der deltager heri. Ordningen giver således ikke noget overskud, og hvis der opstår finansieringsproblemer, kan offentlig forvaltning og service have beføjelse til at ændre betingelserne, ikke blot for så vidt angår fremtidig men også tidligere beskæftigelsesperioder. I visse lande kan socialsikringspensioner dog opbygge reserver kaldet stødpudereserver Den simpleste form for socialsikringspension er meget basal. Niveauet kan fastsættes uafhængigt af bidragenes størrelse, dog er det nødvendigt, at bidragene er indbetalt i en bestemt periode eller på visse andre særlige betingelser. En lønmodtagers pensionsrettigheder i henhold til en socialsikringsordning kan ofte overføres fra arbejdsgiver til arbejdsgiver I visse lande kan alle eller de fleste pensionsydelser derimod blive udbetalt gennem en socialsikringsordning. I så fald fungerer offentlig forvaltning og service som formidler for arbejdsgiverne, således at den, efter at have modtaget arbejdsgiverens og husholdningernes bidrag til ordningen, påtager sig ansvaret for at foretage de senere udbetalinger. Offentlig forvaltning og service overtager arbejdsgiverens risiko for, at pensionsudgifterne bliver for DA 10 DA

12 stor en byrde for det pågældende foretagende. Befolkningen får derved en garanti for, at pensionerne vil blive udbetalt, dog med det forbehold, at den kan ændre de forfaldne pensionsydelser, også med tilbagevirkende kraft Pensionsrettigheder i form af fordringer på en socialsikringspension registreres ikke i ENSsystemets hovedkonti. Estimater af fordringer i form af rettigheder i forbindelse med socialsikringspensioner og enhver anden ydelsesdefineret arbejdsmarkedsrelateret pension, der ydes af offentlig forvaltning og service, er ikke omfattet af hovedkontiene, men er bogført i den supplerende tabel Andre arbejdsmarkedspensioner Definition: Andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er aftalebaserede forsikringsordninger, som er lovpligtige, eller som det offentlige har opfordret til at deltage i, eller hvor det fra arbejdsgivernes side er en del af ansættelsesvilkårene, at de ansatte - ydelsesmodtagerne - deltager i en socialforsikringsordning efter arbejdsgiverens valg med henblik på at forsikre sig mod alderdom og andre alderdomsrelaterede risici. Det er enten arbejdsgiveren eller andre enheder, der på vegne af arbejdsgiveren, tilbyder disse arbejdsmarkedspensioner Medmindre arbejdsgiverne og ydelsesmodtagerne aftaler at ændre ydelsernes størrelse, ændres pensionsordninger, der administreres af private arbejdsgivere, ikke med tilbagevirkende kraft. Der er imidlertid en risiko for, at arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale, fordi han har indstillet sine aktiviteter. Det er blevet mere og mere almindeligt at beskytte ydelsesmodtagernes pensionsrettigheder. Det er nogle gange ikke muligt at overføre pensionsrettigheder fra den ene arbejdsgiver til den anden. Der er en stigende tendens til at der opbygges reserver i forbindelse med arbejdsgiverpensioner. Selv om der ikke er nogen reserver, skal de pågældende arbejdsgivere ifølge de gældende regnskabsregler opføre både de nuværende og tidligere ansattes pensionsrettigheder i deres regnskaber Andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger betragtes som en del af aflønningen af ansatte, og forhandlingerne mellem arbejdsgiver og ansatte kan eventuelt omhandle de gældende ansættelsesvilkår, lønskalaer og pensionsrettigheder. Private arbejdsgivere udbetaler ofte pensionsydelser fra ordninger, som arbejdsgiverne administrerer eller har indgået en aftale med tredjemand om, f.eks. et forsikringsselskab. Det er nogle gange muligt for en specialiseret enhed at påtage sig ansvaret for at yde pensionstjenester på vegne af en række arbejdsgivere til gengæld for, at de påtager sig ansvaret for at sikre en passende finansiering til at honorere de pågældende pensionsrettigheder. Dette kaldes en "multiarbejdsgiverpensionsordning" Både de nuværende og tidligere lønmodtagere, som er modtagere, kan bidrage til denne ordning og forventes at modtage en formueindkomst derfra. Denne formueindkomst betragtes efterfølgende som et supplerende bidrag, som de skal betale Pensionsordninger opdeles i bidragsdefinerede ordninger og ydelsesdefinerede ordninger Bidragsdefinerede ordninger En bidragsdefineret ordning er en pensionsordning, hvor ydelserne udelukkende defineres ud fra de midler, der er oparbejdet af bidragene i DA 11 DA

13 Definition: hele lønmodtagerens arbejdsliv, hvortil kommer en eventuel værditilvækst som følge af de investeringer, som pensionsmanageren foretager med disse midler Den ansatte har det fulde ansvar for, at den bidragsdefinerede ordning giver en passende indkomstpension Det er forholdsvist nemt at opnå detaljerede oplysninger om bidragsdefinerede ordninger, da der skal foreligge fuldstændige regnskaber, og der ikke skal foretages nogen aktuarmæssige beregninger. De fleste af disse ordninger findes inden for selskabssektoren (kolonne A i tabel 17.5), men i visse tilfælde kan det offentlige fungere som manager. Pensionsrettighederne i alle bidragsdefinerede pensionsordninger er opført i nationalregnskabets hovedkonti Ydelsesdefinerede ordninger Definition: En ydelsesdefineret ordning er en pensionsordning, hvor de ydelser, der skal betales til lønmodtageren ved pensionering, fastsættes på grundlag af en formel, enten alene eller kombineret med et garanteret minimumsbeløb Arbejdsgiveren eller en enhed, der handler på dennes vegne, har ansvaret for, at en ydelsesdefineret ordning giver en passende indkomstpension Fiktive bidragsdefinerede ordninger og hybride ordninger Fiktive bidragsdefinerede ordninger og hybride ordninger hører under ydelsesdefinerede ordninger Definition: En fiktiv bidragsdefineret ordning svarer til en bidragsdefineret ordning, dog med den forskel, at der er et garanteret minimumsbeløb I en fiktiv bidragsdefineret ordning krediteres og akkumuleres bidragene (både fra arbejdsgiver og ansat) på individuelle konti. Disse individuelle konti er fiktive i den forstand, at bidragene til ordningerne anvendes til at udbetale pensionsydelser til de deltagere, der allerede er gået på pension. På pensionstidspunktet konverteres det akkumulerede beløb til en livrente på grundlag af en formel, der bygger på en række faktorer, bl.a. en måling af den forventede levetid, og dette beløb dyrtidsreguleres årligt Hybride ordninger er ordninger, der både har et ydelsesdefineret og et bidragsdefineret element. En ordning betragtes som hybrid, enten fordi den indeholder både ydelsesdefinerede og bidragsdefinerede elementer eller fordi den omfatter fiktive bidragsdefinerede elementer og samtidig enten ydelsesdefinerede eller bidragsdefinerede elementer. De forskellige elementer kan være blandet for en enkelt modtager eller differentieret efter modtagergrupper afhængigt af aftale, pension, der udbetales, osv I en fiktiv bidragsdefineret ordning og i en hydrid ordning deles ansvaret for at sikre en passende indkomstpension mellem arbejdsgiveren og den ansatte. DA 12 DA

14 17.64 I visse tilfælde bæres arbejdsgiverens ansvar af multiarbejdsgiverordningen, der administrerer den bidragsdefinerede pensionsordning på vegne af arbejdsgiveren Ydelsesdefinerede ordninger sammenlignet med bidragsdefinerede ordninger Den grundlæggende regnskabsmæssige forskel mellem en ydelsesdefineret og en bidragsdefineret pensionsordning er, at ydelsen til den ansatte i den aktuelle periode inden for rammerne af en ydelsesdefineret pensionsordning fastsættes ud fra arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til pensionsniveauet, mens ydelsen til den ansatte i den aktuelle periode inden for rammerne af en bidragsdefineret pensionsordning fastsættes ud fra de bidrag, der er indbetalt til ordningen, og den investeringsindkomst og de kapitalgevinster og -tab, som disse og tidligere bidrag har indbragt. Mens der således i princippet foreligger fuldstændige oplysninger om ydelserne til deltagerne i en bidragsdefineret pensionsordning, beregnes ydelserne til deltagerne i en ydelsesdefineret pensionsordning aktuarmæssigt Der kan være fire forskellige årsager til ændringer i pensionsrettigheder i en bidragsdefineret pensionsordning. Den første af disse årsager, forøgelsen af pensionsrettigheder optjent i indeværende periode, er stigningen i rettigheder forbundet med de lønninger, der er tjent i den aktuelle periode. En anden årsag, nemlig forøgelsen af tidligere optjente pensionsrettigheder, er stigningen i værdien af rettigheder som følge af, at pensionstidspunktet (og dødstidspunktet) er rykket et år nærmere. Den tredje årsag til en ændring i niveauet af rettigheder er et fald som følge af betalingen af ydelser til de pensionister, der er omfattet af ordningen. Den fjerde årsag til en ændring skyldes andre faktorer, som afspejles i kontoen for andre ændringer i status Ligesom med en bidragsdefineret pensionsordning kan arbejdsgiveren og/eller den ansatte indbetale faktiske bidrag til ordningen i den aktuelle periode. Det kan dog forekomme, at disse betalinger ikke er tilstrækkelige til at dække stigningen i ydelser hidrørende fra det aktuelle års beskæftigelse. Der imputeres derfor et supplerende bidrag fra arbejdsgiveren for at skabe balance mellem de faktiske og imputerede bidrag og forøgelsen af pensionsrettigheder optjent i indeværende periode. Disse imputerede bidrag er som regel positive, men de kan også være negative, hvis summen af modtagne bidrag overstiger forøgelsen af pensionsrettigheder optjent i indeværende periode I slutningen af regnskabsperioden kan niveauet af pensionsforpligtelser over for tidligere og aktuelle ansatte beregnes ved på grundlag af aktuarmæssige beregninger at estimere den aktuelle værdi af de skyldige beløb, der skal betales som pension. En af årsagerne til den årlige stigning i dette beløb er, at den aktuelle værdi af de rettigheder, der eksisterer i starten af året, og som fortsat skal honoreres i slutningen af året, er steget, fordi man er rykket ét år tættere på fremtiden, og der således skal anvendes en diskonteringsfaktor mindre til beregning af den aktuelle værdi. Det er denne gradvise afvikling af diskonteringsfaktoren, der tager højde for forøgelsen af tidligere optjente pensionsrettigheder En yderligere grundlæggende forskel mellem en ydelsesdefineret pensionsordning og en bidragsdefineret pensionsordning vedrører betalingen af pensionsordningens administrationsomkostninger. Ved en bidragsdefineret pensionsordning bæres alle risici af modtagerne. Pensionsordningen administreres på deres vegne, og de betaler omkostningerne i forbindelse hermed. Da ordningen kan administreres af andre enheder end arbejdsgiveren, er det hensigtsmæssigt at behandle administrationsomkostningerne som en del af investeringsindkomsten, som tilbageholdes i ordningen til at afholde udgifter og skabe en fortjeneste. I lighed med bogføringsreglerne i forbindelse med forsikring behandles DA 13 DA

15 investeringsindkomsten som værende fordelt helt og fuldt til modtagerne, idet en del anvendes til at afholde udgifter og resten geninvesteres i ordningen For en ydelsesdefineret pensionsordning er situationen en anden. Her er det arbejdsgiveren eller en enhed, der handler på vegne af arbejdsgiveren, og ikke modtagerne alene, der bærer risikoen for, at der ikke er tilstrækkelige midler til at honorere pensionsrettighederne. Ordningen kan være direkte administreret af arbejdsgiveren og være en del af samme institutionelle enhed eller kan være fiktiv. Selv i dette tilfælde er der omkostninger forbundet med at administrere ordningen. Selv om disse omkostninger som udgangspunkt afholdes af arbejdsgiveren, er det hensigtsmæssigt at betragte dette som en slags indkomst i naturalier til de ansatte, og af praktiske hensyn kan de indgå i arbejdsgiverens bidrag. Dette forudsætter, at alle omkostninger afholdes af de aktuelle ansatte og ikke af pensionister. Det forudsætter ligeledes, at den fordeling, der skal foretages i tilfælde af fiktive ordninger, kan finde anvendelse i andre situationer Ved en ydelsesdefineret ordning er det usandsynligt, at selvstændige eller ikke-beskæftigede bidrager løbende, selv om det dog er muligt, hvis de tidligere var i et ansættelsesforhold, hvortil der var knyttet en ydelsesdefineret pension, og de har bevaret retten til at deltage. Personer, der tidligere befandt sig i et ansættelsesforhold, og uanset om de modtager en pension, modtager en formueindkomst og betaler supplerende bidrag. 3.2 Pensionsadministrator, pensionsmanager, pensionskasse og multiarbejdsgiverpensionsordning Socialforsikringsordninger kan oprettes af arbejdsgivere eller offentlig forvaltning og service, de kan oprettes af forsikringsselskaber på vegne af ansatte, eller der kan være etableret separate institutionelle enheder til at opbevare og forvalte de aktiver, der skal anvendes til oparbejde pensionsmidler og udbetale pensionsydelser. Delsektoren pensionskasser omfatter kun de socialforsikringspensionskasser, som er institutionelle enheder og er adskilt fra de enheder, der opretter dem En arbejdsgiver kan indgå en aftale med en anden enhed om at forvalte pensionsordningen og sørge for udbetaling til modtagerne. Dette kan foregå på forskellige måder For det første fungerer pensionsadministratoren som arbejdsgiverens repræsentant, idet han varetager den daglige administration af pensionsordningen, og det er fortsat arbejdsgiveren, der bærer risikoen for manglende midler i ordningen eller har fordelen ved overskud For det andet er pensionsmanageren ansvarlig for at fastsætte betingelserne for en anden arbejdsgiverrelateret pensionsordning og har det endelige ansvar for pensionsrettighederne. Pensionsmanageren har ligeledes et betydeligt ansvar for den langsigtede investeringspolitik, herunder valget af investeringsformer og administrationsudbydere. Selv om den samme enhed ofte kan varetage begge funktioner som pensionsmanager og pensionsadministrator, er disse ansvarsområder i visse tilfælde fordelt på forskellige enheder For det tredje er det ikke usædvanligt for en enkelt enhed at indgå aftaler med en række arbejdsgivere med henblik på at forvalte deres pensionsordninger som en multiarbejdsgiverpensionsordning. Ifølge sådanne aftalebetingelser accepterer multiarbejdsgiverpensionsordningen ansvaret for, at der ikke er midler nok til at honorere forpligtelserne, til gengæld for at kunne beholde eventuelle overskydende midler. Ved at DA 14 DA

16 samle risiciene på flere forskellige arbejdsgivere giver en multiarbejdsgiverordning mulighed for at foretage en udligning af over- og underskud, således at der for alle ordningerne samlet set opnås et overskud, ligesom et forsikringsselskab samler risiciene for et stort antal kunder. I dette tilfælde fungerer multiarbejdsgiverpensionsordningen som pensionsmanager Når offentlig forvaltning og service overtager ansvaret for at betale ydelser til store dele af samfundet, fungerer socialsikringen som multiarbejdsgiverordning. Ligesom et forsikringsselskab bærer de offentlige myndigheder risikoen for manglende midler til at honorere pensionsforpligtelser, eller de er berettigede til at beholde et eventuelt overskud. Socialsikringen finansieres dog ofte på pay-as-you-go-basis, hvorfor der således ikke genereres noget overskud, og hvis der opstår et finansieringsproblem, kan de offentlige myndigheder have beføjelse til at ændre rettighederne, ikke blot for så vidt angår fremtidig men også tidligere beskæftigelse Pensionsmanagerens ansvar for underfinansiering eller overfinansiering af en pensionsordning bogføres som et aktiv/passiv-forhold med pensionsadministratoren. Ændringer i passiver mellem pensionsmanager og pensionsadministrator bogføres for hver periode. Det er ikke pensionsrettighederne i pensionsordningen, der bogføres som passiver for pensionsmanageren, men derimod forskellen mellem pensionsrettigheder og ordningens beholdning af aktiver. Når værdien af ordningens aktivbeholdning overstiger værdien af pensionsrettigheder, hvilket betragtes som overfinansiering, bogføres der et passiv/aktiv-forhold med pensionsmanageren, når det er sikkert, at en eventuel overfinansiering vil tilfalde pensionsmanageren, hvis ordningen skulle afvikles Eventuelle kapitalgevinster eller -tab i forbindelse med de aktiver, som forvaltes af pensionsadministratoren, tilfalder pensionsmanageren, således at pensionskassens nettoformue hele tiden er lig med nul. 3.3 Bogføring af beholdninger og strømme efter arten af socialsikringspension Transaktioner i forbindelse med socialsikringspensioner Da socialsikring normalt finansieres på pay-as-you-go-basis, fremgår pensionsrettigheder i socialsikringsordninger ikke af nationalregnskabets hovedkonti. Man ville uden videre kunne foretage internationale sammenligninger, hvis alle lande havde samme slags ydelser i forbindelse med socialsikrings- og socialforsikringsordninger. Dette er dog ikke tilfældet, og der er store nationale forskelle i opfattelsen af, hvad der er omfattet af socialsikring Pensionsrettighederne i socialsikringsordninger er ikke omfattet af nationalregnskabets hovedkonti. Disse ordninger og arbejdsgiverordninger findes i mange forskellige afskygninger i EU. Pensionsrettigheder i socialsikringsordninger figurerer i den supplerende tabel (tabel 17.5) for pensioner for at give mulighed for at sammenligne landespecifikke data Bogføringen af strømme i forbindelse med socialsikringspensioner vedrører arbejdsgiverbidrag og lønmodtagerbidrag og socialsikringsydelser Arbejdsgiverbidrag betragtes som en del af aflønningen af ansatte. De bogføres som en fordelingstransaktion fra arbejdsgiveren til den ansatte. Den ansatte betaler i så fald et beløb svarende til det, som modtages fra arbejdsgiveren, sammen med eventuelle bidrag på egne DA 15 DA

17 vegne til socialsikringsfonden. Dette beløb bogføres som betalt af husholdningerne til offentlig forvaltning og service Bidrag fra selvstændige eller ikke-beskæftigede medregnes også i husholdningernes bidrag til offentlig forvaltning og service Socialsikringsydelser bogføres som fordelingstransaktioner fra offentlig forvaltning og service til husholdningerne Tabel 17.2 viser transaktionerne i forbindelse med en socialsikringspension. Tabel 17.2 Konti for bidrag til sociale ordninger og pensionsydelser, der betales via socialsikringen Sociale kasser og fonde Anvendelse Arbejdsgiver Husholdninger Samlet økonomi Kontoog transaktionstype Sociale kasser og fonde Tilgang Andre sektorer Arbejdsgiver Husholdninger Andre sektor er Samlet økonomi Indkomstdannelseskonto 139,0 139,0 Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (D.1211) Konto for allokering af primær indkomst Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (D.1211) 139,0 139,0 Sekundærindkomstfordelingskonto 226,0 226,0 Socialsikringsbidrag (pensioner) 226,0 226,0 139,0 139,0 87,0 87,0 Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (D.611) 139,0 139,0 Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger (D.6131) 87,0 87,0 210,0 210,0 Socialsikringspensionsydelser 210,0 210, Transaktioner i forbindelse med andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger For andre arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger bogføres deltagernes rettigheder som regel efterhånden som de optjenes. Investeringsindkomst fra eksisterende pensionsrettigheder bogføres som fordelt til modtagerne og geninvesteret af disse i pensionsordningen Bogføringen af transaktioner i forbindelse med en bidragsdefineret ordning er mindre kompliceret end bogføringen af transaktioner i forbindelse med en ydelsesdefineret ordning For begge typer ordninger antages det, at der findes en pensionskasse. En bidragsdefineret pensionsordning kræver, at der findes en pensionskasse. For en ydelsesdefineret pensionsordning kan der være en faktisk eller en fiktiv pensionskasse. Hvis pensionskassen findes, kan den være en del af samme institutionelle enhed som arbejdsgiveren, en separat institutionel enhed med en selvstændig pensionsordning eller en del af en anden finansiel DA 16 DA

18 institution, som enten kan være et forsikringsselskab eller en multiarbejdsgiverpensionsordning Transaktioner i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger Arbejdsgiverbidrag til en bidragsdefineret pensionsordning på vegne af en ansat betragtes som en del af aflønningen af ansatte Investeringsindkomsten fra optjente pensionsrettigheder bogføres ligeledes som fordelt til husholdninger fra pensionskassen. Investeringsindkomsten omfatter renter og udbytte plus den fordelte indkomst fra kollektive investeringsordninger, hvis pensionskassen har andele heri. Pensionskassen kan eventuelt have fast ejendom og således generere et nettooverskud af produktionen, der sammen med investeringsindkomsten, registreres som fordelt til pensionsmodtagerne. I dette tilfælde omfatter begrebet "investeringsindkomst" denne type indkomst, såfremt den findes. Kapitalgevinster og tab, der opstår ved investering af de optjente pensionsrettigheder, medregnes ikke i investeringsindkomsten, men bogføres som andre ændringer som følge af omvurderinger En del af indkomsten, der fordeles til husholdningerne, anvendes til at afholde pensionskassens administrationsomkostninger. Disse omkostninger bogføres som pensionskassens produktion og som husholdningernes udgifter til forbrug. Den resterende del af den fordelte indkomst behandles som supplerende pensionsbidrag, som husholdningerne betaler tilbage til pensionskassen Bidrag til sociale ordninger bogføres som betalt af husholdningerne til pensionskassen. De samlede bidrag til sociale ordninger består af de faktiske arbejdsgiverbidrag, som er en del af aflønningen af ansatte, faktiske lønmodtagerbidrag og eventuelt bidrag fra andre personer, herunder personer, der tidligere har deltaget i ordningen, selvstændige og ikke-beskæftigede samt pensionister, samt de supplerende bidrag som nævnt i Af klarhedshensyn og for at gøre det nemmere at sammenligne med ydelsesdefinerede ordninger registreres de supplerende bidrag med deres fulde værdi. De samlede bidrag fra husholdningerne til pensionskassen angives netto ligesom forsikringspræmierne angives netto, hvilket svarer til samtlige bidrag minus gebyrer for den ydede tjeneste De, der ud over lønmodtagere bidrager til en bidragsdefineret pensionsordning, kan være selvstændige, der deltager i en bidragsdefineret pensionsordning, eller ikke-beskæftigede, der deltager i en bidragsdefineret pensionsordning i kraft af deres erhverv eller tidligere beskæftigelsesstatus Pensionsydelser, som husholdninger modtager fra en pensionskasse, bogføres som fordelingstransaktioner under andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger (D.6221) Der er ligeledes en transaktion for den tjeneste, der leveres af pensionskassen (svarende til værdien af pensionskassens produktion), som bogføres som husholdningernes udgifter til forbrug Stigningen i pensionsrettigheder som følge af et overskud af bidrag i forhold til ydelser bogføres som betalt af pensionskassen til husholdningerne. På tilsvarende vis bogføres et fald i pensionsrettighederne som følge af et underskud af bidrag i forhold til ydelser som betalinger fra husholdningerne til pensionskassen. Ændringerne i pensionsrettigheder påvirker DA 17 DA

19 husholdningernes nettoformue direkte og således også husholdningssektorens opsparing. Da en stor del af stigningen i pensionsrettighederne for deltagerne i en bidragsdefineret pensionsordning, og således i sidste instans finansieringen af ydelserne, hidrører fra kapitalgevinster, der ikke indgår i de supplerende bidrag fra deltagere i bidragsdefinerede pensionsordninger, vil der ofte være tale om en negativ korrektion af ændringerne i disse personers pensionsrettigheder Korrektionen for ændringerne i pensionsrettigheder, der betales af pensionskassen til husholdningerne, bogføres som et krav fra husholdningerne på pensionskassen Tabel 17.3 viser de posteringer, der er nødvendige for at bogføre transaktioner i forbindelse med en bidragsdefineret ordning. Det er enklere end den tilsvarende tabel for en ydelsesdefineret ordning, fordi der ikke er nogen imputerede transaktioner. Tabel 17.3: Konti for pensionsydelser i henhold til en bidragsdefineret ordning Anvendelser Arbejdsgiver Pensionskasse Husholdninger Samlet økonomi Kontoog transaktionstype Tilgang Andre sektorer Arbejdsgiver Pensionskasse Husholdninger Andre sektorer Samlet økonomi Produktionskonto Produktion (P.1) 1,4 1,4 Indkomstdannelseskonto 11,0 11,0 Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (D.1211) Konto for allokering af primær indkomst Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (D.1211) 11,0 11,0 3,0 3,0 Formueindkomst (D.4) 3,0 3,0 16,2 16,2 Investeringsindkomst henført til pensionsopsparere (D.442) 16,2 16,2 Sekundærindkomstfordelingskonto 37,3 37,3 11,0 11,0 11,5 11,5 16,2 16,2 Husholdningernes samlede pensionsbidrag Faktiske arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger (D.611) Husholdningernes faktiske bidrag til pensionsordninger (D.6131) Husholdningernes supplerende bidrag til pensionsordninger (D.6141) 37,3 37,3 11,0 11,0 11,5 11,5 16,2 16,2-1,4-1,4 Gebyrer til socialforsikringsordninger (D.61SC) -1,4-1,4 DA 18 DA

20 26,0 26,0 Andre pensionsydelser fra socialforsikringsordninger (D.6221) 26,0 26,0 Indkomstanvendelseskonto 1,4 1,4 Udgifter til forbrug (P.3) 11,3 11,3 Korrektion for ændringer i pensionsrettigheder (D.8) 11,3 11,3-11,0-11,8 25,8-3,0 0 Opsparing Ændringer i aktiver Finansiel konto Ændringer i passiver Fordringserhvervelse, netto (B.9) -11,0-11,8 25,8-3,0 0,0 11,3 11,3 Ændringer i pensionsrettigheder (F.63) 11,3 11,3-11,0-0,5 14,5-3,0 0,0 Andre finansielle aktiver - Andre strømme i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger De øvrige faktorer, der påvirker ændringerne i statuskontoposteringen for ændringerne i pensionsrettigheder, registreres på kontiene for andre ændringer i status. Især gælder det, at modtagernes rettigheder udviser kapitalgevinster/-tab på omvurderingskontoen, der nøjagtig svarer til kapitalgevinsterne/-tabene for de aktiver, som pensionskassen har til at imødekomme disse forpligtelser Investeringen af rettighederne i forbindelse med bidragsdefinerede pensionsordninger fører til kapitalgevinster eller tab. Disse opstår som følge af værdiændringer af pensionskassens aktiver, og et beløb, der svarer nøjagtig til kapitalgevinsterne og tabene, betragtes som en stigning i modtagernes pensionsrettigheder. Dette bogføres på omvurderingskontoen Transaktioner i forbindelse med ydelsesdefinerede pensionsordninger I ydelsesdefinerede pensionsordninger er arbejdsgiveren ansvarlig for at honorere pensionsbetalingerne. Alternative konstruktioner med en multiarbejdsgiverordning, eller hvor det offentlige påtager sig arbejdsgiverens ansvar, følger definitionerne i og Det samlede arbejdsgiverbidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning på vegne af sine ansatte skal være tilstrækkeligt til, at de inklusive faktiske bidrag fra de ansatte selv og eksklusive ordningens administrationsomkostninger svarer til forøgelsen af den ansattes pensionsrettigheder optjent i indeværende periode. Arbejdsgiverbidraget deles op i en faktisk og en imputeret del, idet den sidstnævnte beregnes således, at der er fuld overensstemmelse mellem alle bidragene, der forøger for den ansattes rettigheder, og betalingen for tjenesten i forbindelse med disse rettigheder Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til de pensionsrettigheder, der optjenes i perioden, uanset om ordningen har haft en investeringsindkomst i samme periode, eller om ordningen er overfinansieret. Rettighederne i den aktuelle periode er en del af aflønningen af ansatte, og hvis ikke den fulde værdi af arbejdsgiverbidraget blev medregnet, ville det føre til en for lavt sat aflønning af ansatte og et for højt sat tal for arbejdsgiverens overskud af produktionen. Det DA 19 DA