Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Holstebro bygger verdens største biogasanlæg

2 VI FINDER ENERGIEN OVER OG UNDER VANDET DONG Energy har været med i efterforskning efter og produktion af olie og naturgas i mere end tyve år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet og ved Grønland. Et af vores vigtigste aktiver er Ormen Lange-feltet, som ligger ud for Norges vestkyst. Den fossile energi supplerer vi med vedvarende energikilder som eksempelvis vind, både fordi det er sund fornuft at udnytte vinden, når den blæser, og fordi vi skal gøre, hvad vi kan for at skåne miljøet. Det har gjort os til en af verdens største producenter af vindenergi til havs. I efteråret 2009 indviede DONG Energy verdens hidtil største havvindmøllepark Horns Rev 2. Havvindmølleparken ligger i Nordsøen 30 km fra den jyske vestkyst og kan producere, hvad der svarer til danske husstandes årlige elforbrug. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i For yderligere information, se

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 4 september årgang Gas fra Tyskland til sønderjyder Danske færger klargøres til naturgas Ny markedsmodel baner vej for biogas Krav til opgraderet biogas i gasnettet Håndtering og afregning af biogas Første fund af naturgas i Grønland Decentrale kraftvarmeværker forurener mindre Sønderborgs kamp mod CO 2 -udslip Fremtidens energiløsninger Field test af brint i naturgasnettet Bygger verdens største biogasanlæg Flere store biogasanlæg i støbeskeen Problemer med CE-mærkning Nyinstallationer faldet til det halve BP sælger BP Gas A/S i Danmark Mindeord for Hanne Frederiksen Naturgas - en nødvendig del af løsningen Og ikke bare en overgangsløsning - en brobygger! Naturgas dækker jo i dag både i Danmark, i Europa og på verdensplan omkring 1/4 af energibehovet og kan ikke undværes, selv på længere sigt. Tværtimod vil naturgasanvendelsen vokse, fordi naturgassen i mange tilfælde med fordel kan erstatte de mere forurenende brændsler olie og kul. Omstilling til naturgas er stadigvæk en af de mest effektive måder til hurtigt at nedbringe verdens CO 2 -emission. Endvidere vil naturgasanvendelsen vokse for at dække det globalt stigende energiforbrug som følge af forbedret levestandard og voksende befolkninger. Det Internationale Energi Agentur forudsiger således en stigning i gasforbruget på pct. frem til 2030, afhængig af den energipolitiske udvikling. Så naturgas vil fortsat være en meget nødvendig del af løsningen. Det betyder ikke, at vi skal opgive ambitionerne om at omlægge vores energiforsyning til på sigt udelukkende at være baseret på vedvarende energi - men det skal gøres uden at vi sætter velfærd og forsyningssikkerhed over styr. Den 28. september 2010 bliver vi klogere på, hvordan eksperterne i regeringens Klimakommission mener, det skal gribes an. Den dag udkommer kommissionens længe ventede rapport om, hvordan vi skaber en unik grøn dansk løsning, som holder. Hvis vi synes, det er svært i Danmark, så er udfordringen på verdensplan enorm. Et hurtigt kig i BP s seneste energistatistik fra juni i år afslører, at selvom det globale energiforbrug faktisk faldt for første gang i næsten 30 år - og olie- og naturgasforbruget også faldt - så udgør vedvarende energi stadig en meget lille del af verdens energiforbrug. Under 2 pct. af verdens el er således grøn. Det er et fald, som primært skyldes den internationale krise, og ikke vore energispareinitiativer. Den Internationale Gas Union (IGU) (DGF er dansk medlem) kommer i sit strategiske 2010 budskab (se ind på samme problemstilling og slår fast...at naturgassen må være en integreret del af en bæredygtig energifremtid. I DGF er vi selvfølgelig ligeledes stærkt fokuserede på naturgassens fremtidige rolle, og Naturgas - en nødvendig del af løsningen er netop temaet for vores 2010 årsmøde den november på Nyborg Strand. Vi kommer hele vejen rundt om både det politiske perspektiv, forsyningssikkerhed, teknologi og miljø gennem spændende indlæg fra nøglepersoner i den danske energiverden. Vi lover igen et brandaktuelt årsmødeprogram og flere gode argumenter for, hvorfor naturgas er en nødvendig del af løsningen. Selvfølgelig. Sponsorer for Gasteknik: Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Forsidefoto: Arkitektfirmaet A2 Arkitekternes skitseforslag til verdens største biogasanlæg, som nu opføres i Maabjerg ved Holstebro. Gasteknik nr

4 K o r t n y t Stort fald i naturgasforbruget Ifølge BP s årsstatistik er naturgas det brændsel, der i 2009 oplevede det største produktionsfald, nemlig 2,1 pct. Det er det største fald, der nogensinde er registreret for naturgas. Samlet set faldt det globale energiforbrug 1,1 pct. - det første fald siden Faldet gælder de fleste af verdens lande. Undtagelsen er Kina, hvor forbruget steg knap 9 pct. Naturgas dækkede i ,8 pct. af verdens energibehov. Et fald på 0,3 pct. i forhold til Med det nuværende forbrug er der globalt gasreserver til knap 63 år. Læs mere på Gazprom: Naturgaspriser vil stige Russiske Gazprom forventer, at naturgaspriserne vil stige støt og i 2012 være tilbage på samme niveau som i 2008, fortæller Jyllands-Posten. I sommeren 2008, da prisen på en tønde råolie nåede op i 147 dollars, blev naturgas på den tyske børsplatform Gaspool handlet til 30 euro pr. megawatttime. Et år senere var prisen på grund af den verdensøkonomiske recession faldet til under 10 euro. I dag ligger prisen omkring 18,75 euro, og står Gazproms forventninger til troende, vil naturgasprisen skulle stige 60 pct. for i 2012 at være tilbage på 2008-niveau. Gazprom dækker i dag 25% af Europas naturgasforbrug og en trediedel af det tyske. Vindmøllestrøm som naturgas Forskere ved det tyske center for solenergi og brintforskning i Baden- Württemberg (ZSW) har i samarbejde med Fraunhofers institut for vindenergi og energisystemer udviklet en proces, der kan lagre strøm ved at kombinerer elektrolyse og metanproduktion. I et demonstrationsanlæg produceres brint ved hjælp af elektrolyse. Derefter skabes der metan ved at lade brinten gå igennem en kemisk proces, hvor brinten reagerer med CO 2. Resultatet er ren metan, der er hovedbestanddelen i naturgas og derfor kan lagres i de eksisterende gaslagre og hentes ud igen efter behov, fortæller Konverteringstabet i den nye proces ligger på cirka 40 %. I begyndelsen af 2012 skal et fuldskalaanlæg med en effekt på 10 MW sættes i drift. Gas fra Tyskland til sønderjyder Naturgaskunder i Syd- og Sønderjylland blev i perioden august forsynet med naturgas fra det tyske naturgasnet. Det skyldes, at Tyraplatformen og naturgasbehandlingsanlægget i Nybro ved Varde var lukket for vedligehold i denne periode, oplyser Energinet.dk. For resten af det danske og svenske marked stod de to danske gaslagre i Ll. Torup og Stenlille for gasforsyningen. Vi lukkede ganske enkelt for hovedventilen fra Egtved mod Ellund og sænkede samtidigt trykket, så gassen kunne løbe nordpå, fortæller Chr. M. Andersen fra Energinet.dk. Baggrunden var en frygt for, at der kunne opstå mangel på gas i perioden, og at der samtidigt var lavet en aftale med Gasunie om at sikre den nødvendige gaskvalitet i perioden. Vi oplevede ingen problemer med gassen fra Tyskland, som vi faktisk modtog i en del af perioden efter først at have fået dansk gas tilbage. Den tyske naturgas levede fuldt ud op til kravene i gasreglementet, fastslår Chr. M. Andersen. Energinet.dk forventer at afslutte aftaler om mulighed for import af op til m 3 /t på afbrydelig basis via Ellund til det danske system fra oktober Historisk lav flaring i Nordsøen Mængden af flaret gas i de danske Nordsø-felter var i 2009 det laveste siden 1980, hvor der var langt færre anlæg. Det fremgår af rapporten Danmarks olie- og gasproduktion og udnyttelse af undergrunden 2009, som Energistyrelsen udsendte 8. juni. Flaringen blev reduceret med 35 pct. fra 2008 til 2009, mens brændstofforbruget på offshoreanlæggene faldt 6 pct. Dermed synes den handlingsplan for en mere energieffektiv indvinding af olie og gas, som klima- og energiministeren aftalte med operatørerne sidste år, at have haft en positiv effekt. Rapporten viser også, at olieproduktionen og de danske reserver af olie er faldende. Danmark ventes dog fortsat at være nettoeksportør af olie og gas frem til henholdsvis 2018 og Metoden til opgørelse af reserver er blevet ændret, så den ligger tættere op ad international praksis, og den reviderede metode gennemgås i rapporten. Fald i produktionen Gasproduktionen fra de danske felter i Nordsøen faldt fra 9,9 til 8,6 mia. Nm 3, hvoraf salgsgassen udgjorde 7,3 mia. Nm 3. Aftaget af gas var lavere i 2009 end i 2008, og en større mængde gas blev derfor reinjiceret på Tyra feltet. Trods faldende produktion og oliepriser blev statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen næsten 24,6 mia. kr. Selvom det er lavere end rekordindtægterne i 2008, hvor staten modtog 36,2 mia. kr., er det fortsat et højt niveau. Med en oliepris på 75 US$ pr. tønde olie i perioden ventes statens samlede indtægter fra Nordsøen at beløbe sig til mellem 14 og 19 mia. kr. årligt. Øget efterforskning Der er god gang i efterforskningsaktiviteterne i Danmark. Der blev i 2009 udført en efterforskningsboring og en vurderingsboring, som begge fandt kulbrinter. De positive resultater har øget forventningen til kulbrintepotentialet i dybtliggende reservoirer. Der er endvidere tildelt fire nye efterforskningstilladelser, heraf tre i Åben Dør området på land, hvor der ved udgangen af 2009 var det højeste antal tilladelser siden Gasteknik nr

5 Kh oe ra t d en ry t Børsnotering af DONG opgivet Regeringen har nu endegyldigt lagt børsnoteringen DONG Energy i graven, skriver dagbladet Børsen. En politisk aftale med Folketingets øvrige partier fra 2004 betyder dog, at regeringen udadtil fortsat må holde sig til den officielle melding - nemlig, at markedsvilkårene lige nu er for usikre til sende selskabet på børsen. Officielt er børsnoteringen kun udskudt, men realpolitisk er den lagt helt død, siger en højtplaceret kilde til avisen. Danske færger klargøres til naturgas Inden for en overskuelig årrække kan danske færger skifte olien som brændstof ud med naturgas. Nordic Ferry Services sætter i 2012 tre nye færger ind i henholdsvis Langelands- og Samsøtrafikken, og de kan for få midler komme til at sejle på naturgas i stedet for olie, fortæller rederiets formand Per Gullestrup til Jyllands-Posten. Men rederiet kan ikke selv løfte opgaven med at stable et konvertingsanlæg på benene, og satser derfor på hjælp fra det politiske system.»jeg kunne godt tænke, at ambitionen var at sejle på naturgas, og at politikerne sagde, at vi skulle være et foregangsland. Det kan godt være, at der ville være enkelte praktiske undtagelser, men det ville ikke betyde noget,«siger Per Gullestrup, som ikke beder staten om at investere hundreder af millioner i naturgas.»vi er villige til at stille vores udstyr til rådighed, så man kan konvertere til naturgas, og med et konverteringsanlæg i f.eks. Fredericia ville vi være i stand til at forsyne vores færger med en enkelt tankvogn. Og så kunne vi være forløbere for bybusser og lastvogne,«siger han. Per Gullestrup fremhæver, at naturgas er renere og billigere end olie, hvis man ellers kan få lov at købe det internationalt.»norge har 10 færger i drift, så man skal altså ikke genopfinde hjulet. Samtidig eliminerer man farlige udstødningsgasser og mindsker CO 2 -udslippet med pct. Det er en ren vinder for en ganske lille investering,«siger han til avisen. Nordic Ferry Services er ejet af Clipper Group og det statsejede Bornholmstrafikken. Selskabet driver otte danske færgeruter og skifter 1. oktober navn til Færgen. Bio- og naturgas billigst til biler Samlet set er biogas det billigste brændstof, vi kan satse på til de danske biler og det er samtidigt den mest klimavenlige løsning. Sådan lyder konklusionen på en række nye beregninger, som Cowi har foretaget for Energistyrelsen. De opdaterer en model til at beregne udslip og omkostninger for forskellige alternative brændstoffer, som styrelsen første gang sendte på gaden for et par år siden. Tallene om biogas er dog helt nye. De viser, at de samlede omkostninger ved at køre en kilometer i en gennemsnitlig bil af Golf-klassen på biogas i 2006 var 1,08 kr., renset for skatter og afgifter. Naturgas koster det samme, diesel og benzin 1,09, mens el-biler koster 1,49 kr./km. Øget forskning i klima og energi Regeringens finanslovsforslag har en ufordelt reserve på 1,4 mia. kr. inden for forskningsområdet. Pengene skal bruges til at styrke universiteternes forskning samt til forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet. Forslaget til finanslov indebærer også, at de offentlige forskningsbevillinger fortsat vil stige i Til næste år vil de samlede offentlige forskningsbevillinger være på 19,3 mia. kr. eller 1,08 pct. af bruttonationalproduktet. Det er en milliard kroner mere end i Danmark kan og vil nå EU-mål Regeringen har afleveret en national handlingsplan for vedvarende energi til EU-Kommissionen, der dokumenterer, at Danmark kan og vil nå sine mål i Den danske andel af vedvarende energi skal ifølge EU-direktivet udgøre mindst 30 pct. i år 2020, hvor andelen i 2008 var 18,7 pct. Udbygningen skal samtidig leve op til nogle fastlagte delmål i perioden frem mod 2020, og Danmark er endelig forpligtet til, at mindst 10 pct. af energiforbruget til transport skal komme fra vedvarende energi i Den nye handlingsplan viser, at Danmark kan nå 2020-målene. Frem til 2020 er de største muligheder at øge udbygningen med vindmøller på havet og på land, og ved at omstille de store kraftværker og kraftvarmeværker fra kul til biomasse. VE-handlingsplanen opregner en lang række initiativer, der hidtil er taget for at fremme udbygningen med vedvarende energi, og planen fremhæver, at der vil blive taget yderligere initiativer i forbindelse med en kommende energiaftale for perioden efter Gasteknik nr. nr

6 B i o n a t u r g a s Af Dorte G. Kristiansen, Energinet.dk Ny markedsmodel baner vejen for biogas på naturgasmarkedet Modellen baner også vej for, at biogassen kan lægges på gaslager. Hvordan kan biogas, som er produceret i fx Vestjylland, og som fysisk forbliver i Vestjylland, blive afsat og handlet på lige vilkår med naturgas? Det kan lade sig gøre via en markedsmodel, som er udelukkende virtuel. Markedsmodellen er virtuel, fordi den udgøres af regler og rammer, der bestemmer, hvordan handel med naturgas kommercielt kan effektueres på gasmarkedet, og modellen omhandler nu også biogas. Energinet.dk har i samarbejde med distributionsselskaberne i Danmark i juni måned i år søsat markedsmodellen. Det første skridt er dermed taget, for at biogas kan indgå som en del af den totale mængde gas, som bliver Faktaboks - Markedsmodellen Markedsmodellen for det danske transmissionssystem er sammensat som en entry-exitmodel. Den består af: Tre entrypunkter i Nybro, Ellund og Dragør, hvor naturgassen kan komme ind i Danmark. Et entrypunkt for bionaturgas - BNGentrypunktet - hvor transportkunderne virtuelt kan føre bionaturgas ind i transmissionsystemet. Fysisk forbliver bionaturgassen i distributionsnettet. En exitzone, hvor danske forbrugere bliver forsynet med naturgas af gasleverandørerne via distributionsnettet. Exitzonen består af fem distributionsområder fordelt på 3 distributionsselskaber. I exitzonen er der ligeledes tre store kraftværker (Avedøre II, H. handlet både inden for landets grænser og uden for. Og det er også muligt at lægge gassen på lager. Tilføres til distributionsnettet Fysisk tilfører biogasproducenterne biogassen til naturgasnettet i distributionsnetdelen. Alligevel kan biogas nu blive en del af gasforsyningen også til eksport via naturgasnettet. Inden biogassen kan blive tilført distributionsnettet, skal den opgraderes til at have samme kvalitet som naturgas. Når først biogassen er opgraderet, bliver den i markedsmodellen kaldt for bionaturgas eller forkortet BNG og har en kvalitet, som ligner naturgas. C. Ørstedværket og Skærbækværket), som er direkte forbundet med transmissionsnettet. Tre transit-exitpunkter i Nybro, Ellund og Dragør, hvor naturgassen kan eksporteres ud af Danmark. To virtuelle handelspunkter for gas, Gas Transfer Facility (GTF) og Nord Pool Gas Facility (NPTF), hvor transportkunderne kan handle med gas. Et virtuelt handelspunkt, Link4Hubs (L4H), hvor transportkunderne kan benytte Link4Hubs platformen til at reservere og bestille kapacitet på tværs af grænserne mellem Danmark, Tyskland og Holland. To fysiske lagerpunkter, dvs. lagrene i Stenlille og Lille Torup. Her kan lagerkunderne lægge gas på lager og trække gas ud igen. I markedsmodellen er det transportkunderne, der transporterer naturgas i transmissionsrørene. Transportkunder er betegnelsen for grossister på gasmarkedet, og når opgraderet biogas skal transporteres via naturgasnettet, er det også transportkunderne, der skal stå for transporten. Markedsmodellen udlægger Danmark som ét system for grossisterne. Det betyder, at gassen tilføres Danmark i punkter og forlader Danmark i punkter. Disse punkter kaldes entry-exitpunkter. Ud over disse punkter beskriver markedsmodellen en exitzone, som betegner den kommercielle overgang mellem det danske grossist- og detailmarked, og i markedsmodellen er det derfor også i exitzonen, at de danske forbrugere bliver forsynet med gas af gasleverandørerne via distributionsnettet. Den virtuelle markedsmodel Selvom biogassen tilføres distributionsnettet og også fysisk vil forblive i distributionsnettet, gør den virtuelle markedsmodel det alligevel muligt for transportkunderne at være transportører af den opgraderede biogas (BNG). Det sker ved, at en transportkunde virtuelt tilfører BNG til transmissionssystemet via et såkaldt BNG-entrypunkt. Derefter kan transportkunden enten handle gassen i alle gasmarkedets eksisterende punkter og i exitzonen eller lægge den på gaslager på samme vilkår som for anden 6 Gasteknik nr

7 B i o n a t u r g a s naturgas. Biogassen kan derfor også fysisk produceres og forblive i fx Vestjylland og alligevel indgå som en mængde gas, der sælges i københavnsområdet, eller indgå i den totale eksport af naturgas. Det sørger transportkunderne for. Betingelser for at få biogassen på nettet For at tilslutte bionaturgas til naturgasnettet skal bionaturgasproducenten indgå en tilslutningsaftale med det gasdistributionsselskab, der ejer og driver gasdistributionsnettet i det område, hvor anlægget er placeret. Tilslutningsaftalen er en specifik aftale mellem gasdistributionsselskabet og bionaturgasproducenten, mens de generelle vilkår for tilslutningen er behandlet i tilslutningsbetingelserne. For at bionaturgas kan blive tilført naturgasnettet i den kommercielle verden, skal biogasproducenten enten selv juridisk påtage sig rollen som bionaturgassælger eller indgå en aftale med en tredjepart om, at denne påtager sig rollen. Det kunne fx være bionaturgasproducenten. Det er desuden også bionaturgassælgeren, der indgår en aftale med den transportkunde, som skal stå for transporten i naturgasnettet. Inden transportkunden kan begynde at transportere BNG i systemet skal han oplyse Energinet.dk om, hvor i Danmark tilslutningen sker, samt om navn, CVR-nr. og adresse på biogasproducenten. Disse oplysninger bliver registreret i Energinet. dk s centrale aktørregister, som indeholder oplysninger om alle aktører på det danske gasmarked. De overordnede regler for, hvordan det kan lade sig gøre at transportere biogas via naturgasnettet, er offentliggjort sammen med den 10. udgave af Regler for gastransport og dermed den 10. revision af markedsreglerne. Denne udgave af regelsættet trådte i kraft den 1. juni Vejen er således banet for en alternativ afsætningsmulighed for biogasproducenterne. Ved at tilføre biogas til naturgasnettet opstår der en mulighed for sæsonudjævning mellem forbrug og produktion. Den forholdsvis konstante produktion af biogas kan afsættes jævnt fordelt hele året til naturgasnettet, hvor overskydende gas kan opbevares på gaslagrene i sommerperioden. På den måde kan biogassen udnyttes fuldt ud i de tilfælde, hvor biogasproduktionen overstiger kraftvarmeværkernes gasbehov i sommermånederne. Ordforklaring Biogasproducent Fysisk eller juridisk person, som producerer biogas. Bionaturgasproducent fysisk eller juridisk person, som har ansvaret for driften af bionaturgasanlægget. Bionaturgassælger Fysisk eller juridisk person, som indgår aftale med en transportkunde om transport af BNG i transmissionssystemet og med et distributionsselskab. Aftalen med distributionsselskabet indeholder de individuelle vilkår for datakommunikation mellem bionaturgassælgeren og distributionsselskabet. Transportkunde Juridisk eller fysisk person, som er registreret i Energinet.dk s aktørregister som transportkunde i overensstemmelse med bestemmelserne i det overordnede regelsæt for gasmarkedet i Danmark, Regler for Gastransport. Læs mere om biogas og markedsmodellen på Transportkunder i Danmark actogas GmbH A. P. Møller - Mærsk A/S A/S Dansk Shell Danske Commodities A/S DONG Energy Electrabel NV/SA Energi Danmark E.ON Gashandel Sverige AB E.ON Ruhrgas AG Gazprom Goteborg Energi AB HNG Midt-Nord Handel A/S Kraftringen Energihandel AB Naturgas Fyn Distribution NGF Gazelle A/S OK a.m.b.a. RWE Supply & Trading Netherlands B.V. RWE Trading GmbH Shell Energy Europe B.V. Total Gas & Power Ltd Vattenfall Danmark A/S WINGAS VNG - Verbundnetz Gas Aktiengesellschaft Öresundskraft Energy Trading AB Gasteknik nr

8 B i o n a t u r g a s Af Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Krav til opgraderet biogas i naturgasnettet Sikkerhedsstyrelsen har fastsat midlertidige danske regler indtil der foreligger en fælles europæisk standard om 3-4 år. Sikkerhedsstyrelsen har i maj og juni måned 2010 lavet udkast til krav for opgraderet biogas som tilsættes naturgasnettet. Udkastet blev sidst i juni 2010 fremsendt til naturgasselskabernes fagtekniske udvalg for gasmåling, som vil koordinere selskabernes kommentarer til udkastet. Den efterfølgende tekst er en gengivelse af kravene i udkastet, så læserne kan blive gjort bekendt med disse. Det nævnte bilag 1 (tabel 7 i Marcogaz Recommendation) er indsat efter teksten. I henhold til Gasreglementets afsnit A, bilag 1A pkt. 5.3, skal enhver erstatnings- og spidslastgas for 2. gasfamilie godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsens udkast til Fremtidssikret INDUSTRI- VARM E der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand HEWI T E L T H A L L E R S T Å L H A L L E R S T I L L A D S E R L I F T U D L E J N I N G VEST ØST krav er begrænset til biogas som er produceret i rådnetanke, og som distribueres via naturgasnettet. Kravene omfatter ikke gas fra lossepladser og forgasning af træ og halm, som ønskes distribueret via naturgasnettet. Hvis der på et senere tidspunkt skulle opstå ønske om distribution af disse gasser via naturgasnettet, vil Sikkerhedsstyrelsen udarbejde krav for disse. Midlertidige nationale regler I CEN regi (TC 234 Gasteknik WG 9) er der påbegyndt arbejde med det formål at udarbejde en fælles europæisk standard for biogas, som distribueres i naturgasnettet. Da arbejdet sandsynligvis tager 3 til 4 år, er det nødvendigt med nationale regler i denne periode for at sikre, at adgang kan ske på ikke diskriminerende vilkår, i henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas. Forslaget fra FAU-GM har sammen med Marcogaz Recommendation No. 000 / September 2006 og det nuværende udarbejdede materiale fra CEN/TC 234/WG 9, dannet grundlag for Sikkerhedsstyrelsens udkast til krav for opgraderet biogas, som tilsættes naturgasnettet. Udkast til krav for biogas som distribueres via naturgasnettet Den opgraderede biogas, som skal distribueres via naturgasnettet, skal opfylde kravene, som er beskrevet i Gasreglementets afsnit A, bilag 1 A. Dog har Sikkerhedsstyrelsen i 2009 tilladt distributionsselskaberne, at det angivne totale indhold af svovl på 15 mg/nm 3 inkl. H 2 S i henhold til eksisterende Gasreglement afsnit A, bilag 1 A ændres til 30 mg/nm 3 inkl. H 2 S. Øvrige krav, som gælder for bestanddele, er ikke medtaget i Gasreglementets afsnit A, bilag 1 A, da bilaget er udarbejdet med baggrund i den danske naturgaskvalitet fra Nordsøen. For disse øvrige krav henvises til bilag 1, som er fra Marcogaz Recommendation. Ammoniak. Maksimalt 3 mg/ Nm 3. Samme krav som Frankrig. Det er nødvendigt med et lavt indhold, da mange installationer indeholder kobberrør og messingfittings. Ilt. Maksimalt 1 % (vol). Samme krav som Sverige. Silooxaner 10 mg/m 3. Samme krav som Østrig. Odorisering. Det samme som for naturgas i Gasreglementets afsnit A, bilag A. Bakterier og mikroorganismer må ikke give helbredsmæssig risiko. Vurdering af dette ligger udenfor Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde og skal aftales med den ansvarlige myndighed for området. Krav til kontinuerlig overvågning For biogas, som distribueres via naturgasnettet, skal der være kontinuerlig måling af følgende 8 Gasteknik nr L

9 B i o n a t u r g a s forbrændingsparametre: Brændværdi (Øvre) Wobbe indeks (Øvre) Densitet Der skal endvidere være kontinuerlig måling af indholdet af følgende bestanddele: CO 2, H 2 O, O 2, samt af mængden af opgraderet biogas, som tilsættes distributionsnettet. Krav til prøveudtagning for overvågning af biogaskvaliteten Følgende bestanddele skal kontrolleres ved udtagning af prøver, som skal fastlægges efter indholdet af råmaterialet til biogasfremstillingen. Hyppigheden af prøveudtagning kan korrigeres ud fra opnåede erfaringer: Ammoniak Silooxaner Overvågning af odorentdosering i henhold til Retningslinier for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold. Feb Krav til prøveudtagning for bakterier og mikroorganismer og vurdering af helbredsmæssige risici ligger udenfor Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde og skal aftales med den ansvarlige myndighed for området. Tabel 7 i Marcogaz Recommendation No. 000/September Sammenkobling af opgraderingsanlæg med distributionsnet Sikring mod overtryk fra opgraderingsanlæg til distributionsnet skal ske i henhold til Gasreglementets afsnit B-4 pkt Tryksvigt i opgraderingsanlæg må ikke medføre indtrængning af gas fra distributionsnettet. Ansvarsforhold ved opgradering af biogas via naturgasnettet Ejerforholdet til de enkelte dele af biogasanlægget og opgraderingssystemet skal være veldefineret, så der ikke er tvivl om hvem, der har ansvaret for de enkelte delprocesser. Selskabet, som har ansvaret for kvaliteten af den opgraderede biogas til naturgasnettet, skal uden forhandling med øvrige ejere kunne afbryde biogastilsætningen til distributionssystemet, hvis resultaterne fra kontinuerlige målinger overskrider de fastlagte grænser. Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, kan du kontakte Kent Eriksen på telefon (direkte). Gasteknik nr

10 B i o n a t u r g a s Af Jacob Sandholt og Jan Sommerstær, DONG Energy Distribution Håndtering og afregning af biogas Udfordringer ved distribution af opgraderet biogas i naturgasnettet. En af de store udfordringer i årene fremover er indpasningen af stigende mængder vedvarende energi i energiforsyningen, herunder tilførslen af opgraderet biogas til naturgasnettet. Dette giver anledning til en række udfordringer. Denne artikel giver et indblik i en af dem - afsætningen af den opgraderede biogas (bionaturgas) og korrekt afregning af denne hos forbrugerne. Den nuværende infrastruktur, der i meget høj grad er baseret på historiske forhold, er kendetegnet ved minimum tre forhold: Få entry-punkter Gassen flyder fra et højere tryk niveau mod et lavere Ingen decentral gasproduktion, som tilføres naturgasnettet (pt. produktion i Nordsøen og import fra Tyskland). Disse forhold indebærer, at man hidtil har kunnet måle afsætningen og gaskvaliteten på Energinet.dk s M/R-stationer ved overgangen til distributionsnettene. Disse målinger har været grundlaget for sektioneringen af nettene og oprettelsen af de såkaldte brændværdidistrikter, som forbrugerne er blevet afregnet på baggrund af. Udfordring til infrastrukturen Men en række forhold er under forandring, hvilket udfordrer den eksisterende infrastruktur og dens operatører: Betydelig interesse fra landbruget og andre for at producere biogas indebærer decentral gasproduktion, hvor naturgasnettet er en mulig afsætningskanal Biogaspotentialet er i høj grad lokaliseret i Vestdanmark, hvilket giver anledning til en række udfordringer i forbindelse med tilslutningen og afregningen af den opgraderede biogas, da gassen kan komme til at flyde fra et lavere trykniveau til et højere ved hjælp af kompressorer. Sidstnævnte forhold er emnet i denne artikel, altså optimeringen af tilslutningen til naturgasnettet. Det er essentielt, at der fokuseres på det enkelte projekt i denne forbindelse, da mulighederne er utallige, hvorfor denne artikel ej heller kan opfattes som udtømmende. Og selv den mest oplagte løsning kan vise sig uanvendelig, idet omkostningerne gør projektet urealiserbart. Tilførsel til 4 bars-nettet På baggrund af biogaspotentialets lokalisering vil et foretrukket tilslutningspunkt i en række sammenhænge være ved overgangen til 4 bars-nettet, hvis der er tilstrækkelig afsætning downstream. Der installeres en gaschromatograf eller lignende ved M/Rstationen, der måler gaskvaliteten efter en evt. opblanding med supplerende mængder. I afregningssystemet oprettes et nyt brændværdidistrikt, som afregnes på baggrund af de målte værdier. Alternativt kan tilslutningen ske i en forgrening af 4 barsnettet, hvis der er tilstrækkelig afsætning downstream, eller det er muligt at forbinde eksisterende 4-barsnet. Fordelen ved at benytte 4-barsnettet er, at omkostningerne til komprimering undgås, da opgraderingsanlæggene sædvanligvis leverer ved et tryk mellem 4 og 8 bar, mens ulempen er, at afsætningen kan være begrænset. Sidstnævnte kan omgås ved at føre den opgraderede biogas baglæns gennem naturgassystemet, men det indebærer omkostninger til komprimering og måling af kvaliteten andre steder i systemet. Biogas til fordelingsnettet Hvis biogasmængderne øges eller andre lokale forhold gør sig gældende, kan den opgraderede biogas alternativt tilføres fordelingsnettet eller transmissionsnettet. Herved minimeres udfordringerne omkring afsætningen og afregningen, men på den anden side øges omkostningerne til komprimering. Som de forskellige tilslutningsmuligheder anskueliggør, er mulighederne utallige. Det afgørende er derfor, at der fokuseres på at minimere omkostningerne. Afslutningsvis skal det bemærkes, at optimering af tilslutningen til naturgasnettet ikke behøver at være den eneste løsning. Eksempler på alternativer kunne være opsætning af minigaschromatografer på strategiske steder i naturgassystemet og udvikling af quality-tracker på distributionsniveau. 10 Gasteknik nr

11 E f t e r f o r s k n i n g Tekst og foto: Jens Utoft Første fund af naturgas i Grønland Det skotske selskab Cairn Energy er parat til at investere op til 6 mia. kroner. Det skotske selskab Cairn Energy meddelte 24. august, at de havde gjort et mindre fund af naturgas i et område nordvest for øen Disko i Grønland. Fundet er dog for lille til en kommerciel udvinding, erkender selskabets efterforskningschef Mike Watts. Alligevel betegnes fundet af flere eksperter som interessant, fordi amerikanske og danske geologiske undersøgelser tidligere har peget på, at der i området nord for Polarcirklenmellem Vestgrønland og Canada ligger olie og gas, svarende til 17 mia. tønder olie. U.S. Geological Survey (USGS), betegner området vest for Grønlands kyst som meget lovende og mener, at det kan gemme på et af verdens største olie- og gasfelter. Store forventninger Cairn vurderer det samlede potentiale vest for Disko til at rumme cirka fire mia. tønder olie. Cairn Energy har foreløbigt gennemført to af de fire boringer, der er planlagt inden udgangen af september, men er indstillet på at fortsætte jagten næste år på grundlag af de seismiske undersøgelser, som selskabet tidligere har foretaget i området. Cairn Energy er parat til at investere op til 6 mia. kroner i et stort efterforskningsprogram. Forholdene omkring Grønland betyder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Cairn skal finde oliefelter på 250 millioner tønder, før det kan betale sig at hente olien op. Hvis man finder gas, er Det danske forsyningsskib Esvagt Don ligger klar ud for havnen i Aasiat til at assistere ved Cairn Energy s boringer i området vest for øen Disko. der behov for betydeligt større mængder, fordi der skal bygges et meget dyrt anlæg til LNG. Kritik fra Greenpeace Cairn s efterforskningsboringer er blevet mødt med internationale protester, ikke mindst efter BP s katastrofale olieboring i Den Mexicanske Golf. Et tilsvarende olieudslip i det følsomme arktiske område vil få helt uoverskuelige følger for natur og mennesker. Derfor følges prøveboringerne tæt af 35 aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace ombord på skibet Esperenza. Også WFF har protesteret, men alle er blevet afvist af de grønlandske myndigheder med henvisning til, at der er stillet krav om efterlevelse af de skrappe norske Nordsø-regler. Det indebærer regler både i relation til boreoperationer, sikkerhedsprocedurer, udstyr m.m. og krav om etablering af is-management. De to sidste boringer i år gennemføres på havdybder mellem 380 og 631 meter. Lytter til kritikken Talsmand for olieselskaberne med interesser i Grønland, Arne Rosenkrands fra DONG Energy, siger til Berlingske, at han lytter til kritikken, men at det ikke ændrer på planerne: Jeg har som følge af katastrofen i Golfen nedsat et udvalg, der skal analysere på de resultater og svar, vi forhåbentlig snart får på, hvordan katastrofen kunne ske. For os er det helt afgørende, at sikkerheden ved boringer er i top. Og derfor vil vi selvfølgelig også lære så meget som muligt af katastrofen i den Mexicanske Golf. Men det er dog vigtigt at understrege, at forholdene i golfen er helt anderledes end ved Grønland, hvor vandet slet ikke er lige så dybt, siger Arne Rosenkrands. DONG er afventende Ud over danske DONG Energy og det skotske Cairn Energy, har norske Statoil og amerikanske Exxon og Chevron licenser til at bore ved Grønland. Det er dog kun Cairn Energy, der har konkrete planer om at bore i år. DONG forventer ikke at lave efterforskningsboringer i området de næste mange år. Statoil borede en tom boring vest for Grønland i Prøveboringen, der gik ned til meters dybde, kostede dengang Statoil 350 mio. norske kroner. Men Statoil, der er Nordens største olie- og gaskoncern, er parat til at forsøge igen uden at selskabet dog konkret har meldt noget ud om tidspunktet. Byen Aasiat/egedesminde er udpeget som offshore-base. Gasteknik nr

12 K r a f t v a r m e Af Lars Jørgensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Decentrale kraftvarmeværker forurener mindre Nye bekendtgørelser med lavere emissionsgrænseværdier er hovedårsagen. Daværende Eltra igangsatte i 2000 PSO-projektet 3141: Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker (se Gasteknik 3/2003). Projektet kortlagde miljøforhold og fastlagde emissionsfaktorer for decentrale kraftvarmeværker på mindre end 25 MW elektrisk effekt. I slutningen af 2007 iværksatte Energinet.dk så et nyt kortlægningsprojekt. Ud over at levere opdaterede emissionsfaktorer har projektets formål været at udpege de væsentligste luftemissioner fra decentrale kraftvarmeværker i Danmark. Dermed er projektet med til at danne beslutningsgrundlag for Energinet.dk s fremtidige F&U-indsats inden for dette område. Endvidere har det været et mål med projektet at screene for nye emissionskomponenter som ultrafine partikler, dioxin, PCB og HCB m.m. Regulerkraftværker også med Projektet, der er afsluttet april 2010, er udført af et konsortium bestående af Dansk Gasteknisk Center a/s, Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet, Force Technology og AnalyTech Miljølaboratorium A/S. Kortlægningsprojektet omfatter, som det forrige projekt, decentrale kraftvarmeværker < 25 MW e, men pga. den øgede udbygning af regulerkraft de sidste år, er regulerkraftværker også inddraget i undersøgelsen. Der er undersøgt emissioner fra anlæg, der benytter naturgas, biogas, forgasningsgas, gasolie, fuelolie, affald, halm og træ. Resultaterne fra det omfattende projekt fremgår af Energinet.dk s hjemmeside, hvor alle måle- og projektrapporter er offentliggjort. Mindre forurening Emissionskortlægningen er baseret dels på indsamling af eksisterende målerapporter og dels et nyt omfattende måleprogram. Oplysninger om decentrale værker og deres energiomsætning kommer fra Energistyrelsens energiproducenttælling fra Naturgas og affald står med henholdsvis 44 % og 42 % for i alt 86 % af brændselsforbruget ved decentral kraftvarmeproduktion (2006-oplysninger), og generelt er emissionerne fra disse anlæg faldet markant siden sidste opgørelse i Kun for enkelte komponenter er emissionerne højere end ved forrige opgørelse. Den store reduktion i emissioner skyldes, at der siden forrige emissionskortlægning er trådt nye bekendtgørelser med lavere emissionsgrænseværdier i kraft for affalds- og naturgasfyrede værker, henholdsvis affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 162 samt gasmotorbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr Det har medført ombygning af røggasrensningsanlæg og gasmotorer, ligesom stort set alle motoranlæg nu er udstyret med CO-katalysatorer. Figur 1 og 2 viser eksempler på faldende NO x - og CO-emissioner fra naturgasfyrede motorer. Tabel 1 viser faldet i emissioner for henholdsvis affaldsfyrede anlæg og naturgasfyrede motorer og turbiner. I Tabel 2 er udvalgte emissionsfaktorer med deraf udledte gennemsnitlige emissioner for gasfyrede anlæg angivet. Høj NO x fra oliefyrede anlæg Som noget nyt har dette projekt undersøgt emissionerne for oliefyret decentral kraftvarme. Denne gruppe består af få, mindre grundlastværker, der har et meget begrænset brændselsforbrug, ca. 25 TJ. Regulerkraftværkerne omsatte til sammenligning 2-3 gange mere olie i samme periode. Typisk for de oliefyrede motoranlæg er en meget høj NO x -emission sammenlignet med de øvrige motoranlæg. Parameter Naturgasmotorer Naturgasturbiner Affaldsforbrændingsanlæg SO % NO x 20 % 62 % 17 % UHC 13 % -8 % 44 % NMVOC 24 % - 44 % CH 4 10 % - 44 % CO 68 % 20 % 51 % N 2 O 56 % 53 % - 3 % Formaldehyd 55 % - - Tabel 1: Reduktion af udvalgte emissioner siden Gasteknik nr

13 K r a f t v a r m e Specielle komponenter Ud over de typiske hovedemissioner fra de enkelte anlægstyper har projektet screenet for en række specielle stoffer, som har en sundhedsmæssig betydning. Der har især været fokus på ultrafine partikler, tungmetaller samt POP-stoffer (Persistant Organic Pollutants). POP stoffer defineres som kemikalier med visse giftige egenskaber og som stoffer, der ikke nedbrydes i naturen, hvilket gør dem særligt skadelige for menneskers sundhed og miljøet. De omfatter eksempelvis dioxiner/furaner, HCB og PCB. For gasfyrede anlæg er emissionen af dioxin, HCB og PCB meget begrænset. Stort set alle enkeltstoffer blev bestemt til under detektionsgrænsen. Enkelte tungmetaller blev detekteret, og det viste sig, at de fleste kunne spores tilbage som værende slidmetaller, der ender i røggassen via motorens olieforbrug. Projektmålingerne viste endvidere, at naturgasfyrede motorer har en relativt høj emission af ultrafine partikler, sammenlignet med de øvrige anlægstyper. Hvem bruger resultaterne? Energinet.dk anvender emissionsfaktorerne ved udarbejdelse af den årlige miljørapport, hvori der blandt andet indgår en miljødeklaration for el samt opgørelse af den samlede emission fra elproduktion i Danmark. 20 % af elproduktionen i Danmark var i 2008 baseret på decentral kraftvarme, så det er væsent- > > > Figur 1: NO x -emission fra naturgasfyrede motoranlæg, afhængig af motortype. Nye data refererer til målinger foretaget i kortlægningsprojektet. Gasteknik nr

14 K r a f t v a r m e Decentrale kraftvarmeværker... Parameter Naturgasmotorer Biogasmotorer Naturgasturbiner Forgasningsgasmotorer g/gj mg/m 3 (5 % O 2 ) g/gj mg/m 3 (5 % O 2 ) g/gj mg/m 3 (5 % O 2 ) g/gj mg/m 3 (5 % O 2 ) NO x UHC ,5 7, NMVOC ,6 5,1 2 6 CH ,7 5, CO , N 2 O 0,6 1,8 1,6 4,9 1,0 3,3 2,7 7 Formaldehyd 14,1 45 8, ,5 4,1 Tabel 2: Udvalgte emissioner fra gasfyrede anlæg ligt, at emissionsfaktorerne er pålidelige og veldokumenterede. Energinet.dk bruger endvidere viden om emissioner fra decentrale kraftvarmeværker som et af flere værktøjer i forbindelse med planlægningen af den fremtidige F&U-indsats på området. DMU anvender emissionsfaktorerne til de nationale emissionsopgørelser, der årligt indberettes til konventionen om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening og til klimakonventionen. Derudover kan projektets resultater være interessante for anlægsejere, rådgivere og producenter. Figur 2: CO-emission fra naturgasfyrede motoranlæg, afhængig af motortype. Nye data refererer til målinger foretaget i kortlægningsprojektet. Gas Innovation for a Greener Europe European Gas Technology Conference 2011 København er værtsby for europæisk konference om gasteknologi i maj 2011 I regi af de europæiske samarbejdsorganisationer Marcogaz ( og GERG ( arrangerer Dansk Gasteknisk Center European Gas Technology Conference 2011 (Egatec 2011) på Hotel Scandic i København maj Naturgassen er midt i en spændende teknologisk brydningstid med store krav til forsyningssikkerhed, miljø, økonomi og fleksibilitet. Forbedret og ny teknologi er nødvendig for at sikre gassens fremtid i en stadig grønnere energiverden. Kom til Egatec 2011, og få at vide, hvordan det skal gøres. Konferencen henvender sig til alle, der direkte eller indirekte arbejder med gasteknologi. Egatec 2011 vil bl.a. handle om naturgas/biometan, nye gasanvendelser, infrastruktur, forsyningssikkerhed og gasmåling. Keynotes ved danske og europæiske hovedaktører på gasområdet. Udstilling af gasudstyr og -services. Reservér maj i kalenderen allerede nu! 14 Gasteknik nr

15 D G F å r s m ø d e DGF årsmøde november 2010, Nyborg Strand Naturgas - en nødvendig del af løsningen Årsmødet 2010 tager fat i det helt aktuelle spørgsmål om naturgassens rolle i fremtidens energimix Du er tættere på svarene, når du har hørt foredragsholderne på årsmødet, bl.a. Klimakommissionen kommer d. 28. september med sit bud på den fossilfri energifremtid. Men hvad mener nøglepersoner i den danske energiverden? Er der politisk opbakning til de grønne planer, og hvor er skillelinjerne i energipolitikken? Hvad er det egentlig, Klimakommissionen foreslår? Hvordan bliver Danmarks fremtidige energimix? Hvor kommer pengene fra til de nødvendige investeringer? Hvordan skal forsyningssystemet skrues sammen? Hvordan går det med miljøet? Lars Chr. Lilleholt, energipolitisk ordfører (V) Jørgen Henningsen, medlem af Klimakommissionen Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk Jacob Østergaard, professor, DTU Owe Jönsson, R&D manager, E.ON Gas Sverige Bjørn Thorsen, CEO, IRD Fuel Cell Technology Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk Se det komplette program på Husk at reservere november i din kalender allerede nu! Gasteknik nr

16 K l i m a p o l i t i k Af Jens Utoft, Gasteknik Sønderborgs kamp mod CO 2 -udslip Virksomheder, energiselskaber og kommunen arbejder sammen om Project Zero, der skal skabe vækst og gøre Sønderborg CO 2 -neutral i Flere danske kommuner har meldt ud om ambitiøse mål for at yde deres bidrag til at imødegå klimaforandringerne. Bl.a. København, Frederikshavn, Skive og Sønderborg vil være CO 2 -neutrale i Ringkøbing-Skjern endda allerede i Sønderborg adskiller sig på flere måder fra resten ved at planerne - Project Zero, som de kaldes - gennemføres i tæt samarbejde med lokale virksomheder og de regionale energiforsyningsselskaber, DONG Energy og elforsyningsselskabet Syd Energi som et Offentligt Privat Partnerskab. Gasteknik var med, da Project Zero i samarbejde med Dansk Energi for nylig præsenterede idegrundlaget og nogle af de mange projekter. Løsningen skal gøre Sønderborg til rollemodel for andre byer og tage hensyn til, at Sønderborg er en del af et stort, internationalt energisystem. De lokale løsninger skal spille sammen med resten af energisystemet og tage udgangspunkt i områdets egne ressourcer. De tre ledestjerner Tre ledestjerner styrer vejen mod nullet: Massivt fokus på smart brug af energien. Effektiviseringer er mulige, så områdets samlede energiforbrug i 2029 vil være ca. 40% lavere end i dag. Omstilling til vedvarende energi med optimal udnyttelse af områdets adgang til biogas fra landbruget og geotermisk varme i undergrunden. Dertil kommer vind, solvarme mv. Skabe et af verdens første intelligente, dynamiske energisystemer i tæt samspil med Syd Energi og andre aktører. Området er kendetegnet af en betydelig landbrugs- og industriproduktion. Ikke mindst Danfoss er en af de store spillere og en meget aktiv partner i samarbejdet. Effektiv energianvendelse har højeste prioritet, og dernæst udnyttelsen af vedvarende energi, fastslår Project Zeros adm. direktør Peter Ratjen. Målet er at reducere det samlede energiforbrug på 3 TWh med 50% og samtidigt skabe vækst. Mere fjernvarme Blandt midlerne er en markant udvidelse af fjernvarmenettet og levering af grøn fjernvarme. Geotermisk energi fra undergrunden, som er under etablering i samarbejde med DONG Energy, skal øge kapaciteten med 10 MW. Affaldsforbrænding og solvarmeanlæg er allerede etableret og skal suppleres med biogasanlæg til kraftvarme. Biogas skal kunne levere el til husstande. Vindkraften skal også udbygges - både på land og til søs. En lokal virksomhed vil således dække sit elforbrug med egen vindmølle. I det åbne land satses på varmepumper, ligesom kommunen er udpeget som forsøgsområde for mikrokraftvarme i private husstande, baseret på brændselsceller til (bio)naturgas. Fjernaflæsning af el-målere Ifølge Niels Duedal, adm. direktør i Energi Syd, vil elektricitet fortsat være en central del af energiforsyningen, men strukturen bliver meget mere decentral, hvor kapaciteten ligger tæt på forbrugerne. Det kræver en langt bedre styring og et af midlerne er, at prisen hos forbrugeren skal afhænge af fleksibiliteten. Selskabet har allerede nu forsynet sine forbrugere med fjernaflæste målere, som på sigt vil gøre det muligt at fjernstyre forbruget på fx varmepumper i forhold til elproduktionen. Det er hammerdyrt at dimensionere kapaciteten efter max forbruget omkring kl. 18, når folk laver mad. Det skal udjævnes, for el-produktionen fra vindmøller indretter sig altså ikke efter spisetiderne, siger Niels Duedal. Teknologien er der allerede Områdets største virksomhed, Danfoss A/S, har i flere år haft CO 2 -udfordringen som en afgørende del af virksomhedens forretningsstrategi, fortæller koncernens Cheif Reputation Officer Ole M. Daugbjerg. Mange teknologier skal i spil og mange af løsningerne eksisterer allerede - nogle af dem med et enormt potentiale. Fx er der stadig 400 mio. radiatorer i Europa uden termostater. Det kunne alene klare halvdelen 16 Gasteknik nr

17 K l i m a p o l i t i k Geotermisk energi fra undergrunden skal bidrage med 10 MW til udbygning af fjernvarmeforsyningen i Sønderborg. af Europas mål for CO 2 -reduktioner, ligesom der også ligger et stort potentiale i udbygning af kraftvarme - ikke mindst i Østeuropa. Project Zero giver os en mulighed for at teste løsningerne i real life, og vi så gerne hele landet som et testcenter. Borgerne skal inddrages Et vigtigt led i Project Zero er at inddrage private borgere. Foreløbigt har næsten halvdelen af 65 såkaldte Zero-familier nået målet om at spare mindst 25 % af energiforbruget. Men der er også behov for investeringer. Derfor vil kommunen gennemføre energimærkning af private parcelhuse. Alene dette ventes at skabe 500 nye arbejdspladser til renoveringer. Sønderborg satser også på elbiler til transport - også til tung transport i nærområdet. Til det formål har Energi Syd således indledt et samarbejde med ChooseEV om intelligente ladestandere, som skal stilles op i området. Plus-energihuset Siden 6. februar 2009 har Lone Midtgaard Wrang, Tom Toft Kragh og deres tre børn boet i Danmarks første hus, der producerer mere strøm, end det bruger. Huset er en 200 m 2 moderne og komfortabel bolig, udviklet og opført i et samarbejde mellem SIB, Grontmij Carl Bro, Project Zero, Syd Energi og Danfoss. Huset har et positivt energiregnskab på årsbasis og kan derfor levere strøm til naboerne. Bag succesen ligger en kombination af energirigtig isolering, ventilation, passiv solvarme, jordvarme, solceller og et banebrydende energistyringssystem, der reducerer omkostningerne til energi. Den overskydende strøm kan sælges til elselskabet til samme pris per kwh ved at elmåleren simpelthen løber baglæns. Trods en meget hård vinter var husets forbrug det første år på kwh - til både varme og husholdning - hvoraf blot de kwh blev brugt til lys, ventilation og daglig husholdning som opvaskemaskine, tørretumbler og så videre. I årets løb producerede huset kwh - altså 27 kwh mere end husets forbrug. Merinvesteringen i et Zero+hus er på omkring kr. Danmark i front Jørgen Mads Clausen, tidligere adm. direktør og nu formand for Danfoss A/S og for DI Energibranchen, glæder sig over, at Danmark er i front på det energiteknologiske område. Vi har uden at øge energiforbruget formået at skabe lige så stor vækst som USA, der har øget sit energiforbrug tilsvarende. Energiteknologi udgør en stadig stigende andel af den samlede eksport. Det skal vi ikke alene fastholde, men også udbygge. Grøn vækst er en investeringsdagsorden. Vi skal forbedre konkurrenceevnen og øge forsyningssikkerheden. Derfor er der også behov for flere offentlige midler til udvikling og til forsøg i stor skala som et supplement til CO 2 -kvotesystemet. Endvidere ønsker vi ensartede støtteordninger for alle VEteknologier, så markedskræfterne afgør, hvad der skal satses på. Vores viden skal spredes Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der selv bor i Sønderborg-området, er helt med på at staten skal bidrage til Danmark som et grønt vækstsamfund: Vi skal bl.a. satse på et tættere samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder, ikke mindst ved at sikre overførsel af den viden, der allerede eksisterer. Vi sætter desuden 1 mia. kr. ekstra af til forskning, udvikling og demonstration, især til energiområdet, samt yderligere 760 mio. kr. til Fornyelsesfonden. Viden er fundamentet for vækst - også grøn vækst, fastslår ministeren. Charlotte Sahl-Madsen Gasteknik nr

18 E n e r g i t e k n i k Af Erik L. Clément, Robert Bosch A/S Fremtidens energiløsninger Klaus Huttelmaier, Robert Thermotechnik, gav på Gastekniske Dage sin vurdering af udviklingen, hvor gas spiller en stadig stigende rolle. Klaus Huttelmaier, bestyrelsesmedlem i Bosch Thermotechnik GmbH, var i maj inviteret til Gastekniske Dage i Vejle, hvor han gav sin vurdering af fremtidens energiformer og præsenterede hvilke planer, koncernen havde lagt i den forbindelse. Med sine 14 brands er Bosch den største leverandør af energitekniske løsninger på det europæiske marked. 20/20/20 Mange, især politikere, taler om 20/20/20 i 2020, hvilket vil sige 20% CO 2 reduktion, 20% vedvarende energi samt 20% højere nyttevirkning i 2020, om 10 år. Da udvikling af højeffektive regenerative energisystemer indgår som en af hjørnepillerne i fremtidens energikilder anser Bosch, at ovenstående målsætning er i underkanten af det opnåelige og planlægger i stedet 30/30/30, altså 30% på de 3 punkter i Dette kræver særlig fokus på regenerativ energi (VE), energieffektivitet, samt nye former for systemopbygninger. Nedenstående illustration viser til venstre én af mange nye ideer på dette område. Et system, der udmærker sig ved en forbedret effektivitet (ca. 30%), at have et simpelt hydraulisk varmeanlæg, at få tilført regenerativ energi, og hvor anlægsprisen samtidigt er reduceret uden at komforten bliver forringet. Læg specielt mærke til, at de fleste ventiler, vekslere, pumper og styringer ikke mere er anvendt. Regenerative energiformer og nytænkning i varmesystemer gælder også, og måske særligt for større varmeanlæg, såsom anlæg, monteret i børnehaver, skoler, svømmehaller og lignende. Udviklingen af Buderus multivalente systemer udmærker sig særligt på større anlæg. Fortsat brug for gas og olie Men selv ved opnåelse af planlagte målsætninger vil der i 2020 være 80% anlæg, der er baseret på fossile brændsler. Dette faktum bliver i nogen udstrækning misforstået og udmønter sig ved forbrugernes usikkerhed og tilbageholdenhed, når den gamle kedel står foran en udskiftning. Dette medfører, at den gamle kedel ikke bliver udskiftet, men i stedet repareret. Altså får de gamle, uøkonomiske kedler lov at køre videre, hvilket igen medfører at de besparelser, der er nemmest at få fat i, ikke bliver realiseret. Forbrugerne tøvende Forsyningssikkerhed er et andet usikkerhedsmoment, der får forbrugerne til at tøve. Men resultatet bliver det samme: Den gamle ineffektive og uøkonomiske kedel bliver ikke udskiftet. Dette står i skarp kontrast til nye beregninger, som viser at der globalt f.eks. er naturgas til mere end 125 års forbrug. Skemaet viser det globale forbrugsmønster og den andel, som fossile brændsler har haft og vil få mellem Ovenstående er et faktum og Regenerativ 13% 13% 18% Kul 24% 26% 23% Atomkraft 1% 6% 7% Gas 16% 21% 22% Olie 46% 34% 30% År må ikke misforstås som et forsøg på at fastholde fossile brændsler længere end højst nødvendigt. Målsætningen hos Bosch om 30/30/30 i 2020, sammen med 18 Gasteknik nr

19 E n e r g i k t e k n i k Energi Plus hus, med sol-varme/solceller, varmepumpe og ventilation. koncernens enorme udviklingsprogram, viser med al tydelighed den herskende indstilling. Gas og varmepumper Ingen producent med respekt for fremtiden og energibesparelser kan komme uden om de muligheder, som varmepumper giver. Der monteres allerede mange varmepumper fordelt over tre typer: luft/luft, luft/vand samt væske/vand. Men nye systemer med blandt andet tilskudsenergi, baseret på gas eller olie, er stærkt på vej ind i markedet. Udviklingen går også frem mod højere COP-værdier, større enheder, højere temperatursæt, passiv og aktiv køling, samt modulerende drift. Dog skal der tages højde for prisen, der er mere, end det dobbelte af prisen for en ny kondenserende gas- eller olie kedel og væsentlig mere, end samme installation, monteret med solfanger. Derfor bør den enkelte forbrugers formåen tages med i betragtning, når en ny anlægstype skal vurderes, og må ikke være en hindring for opnåelse af en forbedret fyringsøkonomi. Varme og el-produktion Bosch udfører i øjeblikket field test på over 500 installationer med mikrokraftvarme i forskellige lande i Europa, og selvom teknologien ikke er ny, snarere af ældre dato (opfundet i 1816), giver den stadig mening i et fremtidigt CO 2 -reduceret marked. Plus-huse fremtidens standard Fremtidens nye standardhus vil producere mere energi end det forbruger, fordi alle nyudviklede systemer og byggemetoder let kan etableres under opførelsen. Specielt tænkes her på tagkonstruktioner med solceller, isolering, solvarme, varmepumper samt ventilation, med mulig supplering af nyudviklet gasteknologi. Men det vil være en illusion at tro, at den eksisterende boligmasse vil være i stand til at opfylde de samme energimæssige krav som nyopførte bygninger. Derfor er det særligt vigtigt, at de ældre boliger opnår den bedst mulige energibesparelse ved udskiftning af deres gamle olie- og gaskedler til nye effektive kondenserende kedler, der er tilpasset bygningens eksisterende varmeanlæg. Systemerne findes allerede Energi Plus er mere end en vision for fremtiden, for vi kender allerede: Opvarmning og varmtvandsproduktion, der varetages af en varmepumpe Tilskudsenergi fra solfangersystemer til varme og varmtvandsproduktion Solceller kan implementeres i tagkonstruktionen og delvis opfylde el-forbruget Byggemetoder, herunder isolering af bygningen samt højeffektive vinduespartier Men resultater kommer ikke af sig selv, derfor er det nødvendigt med: Energirigtige politiske beslutninger for opnåelse af det ønskede resultat En energirigtig undervisningsplan af installatører og energirådgivere Fokus på de energiløsninger, der er lettest tilgængelige Langt større fokus på de 70-80% fossile brændsler, vi skal anvende i Klaus Huttelmaier, Bosch Termotechnik, på Gastekniske Dage. Gasteknik nr

20 B r i n t Af Henrik Iskov, Dansk Gasteknisk Center a/s Field test af brint i naturgasnettet Det danske naturgasnet ser ud til at kunne anvendes til ren brintdistribution uden problemer, fremgår det af forskningsprojektets fase II. Litteraturundersøgelser /1/ har vist, at der kun findes ganske lidt information om det eksisterende naturgasnets anvendelighed til transport af brint. Derfor igangsatte man et projekt (under det daværende Energiforskningsprogram EFP-05), der i et forsøgsanlæg hos Dansk Gasteknisk Center i Hørsholm skulle undersøge brinttransport i naturgasnettet. Projektet omfattede stålrør fra det danske gastransmissionsnet og plastrør fra det danske og svenske gasdistributionsnet. I projektet deltog Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC), Borealis AB og FORCE Technology. DGC var projektleder og ansvarlig for driften af fieldtestene. Borealis - en af de største leverandører af råmateriale fra polyethylen (PE) til produktion af rør, fx gasdistributionsrør - medvirkede i projektet med analysearbejde mht. undersøgelse af evt. kompatibilitetsproblemer mellem PE-rør og brint ved eksponering over lang tid. Force Technology fokuserede på dynamisk afprøvning og analyse af stålrørene fra gastransmissionsnettet. Distributionsnet - plastrør - afprøvning og analyser Størstedelen af naturgasdistributionsnettet består i dag af PE-rør, bl.a. pga. polyethylens dokumenterede egenskab som pålideligt rørmateriale med et minimum af vedligehold. Polyethylen er korrosionsfrit og meget smidigt, man kan bruge det til fuldt svejsbare systemer, og det kan også bruges ved lave temperaturer. Afprøvningsprogram I testfasen blev PE-rørene løbende eksponeret for ren brint i fire år ved et tryk på omkring 4 bar og en temperatur omkring 8 C. Rørene blev lagt som ved et normalt gasdistributionsnet. (Se foto). Testen af plastrørene blev udformet således, at der en gang årligt (i fire år) blev udskåret en rørstump af samtlige testrør. Herefter gennemførtes en omfattende analyse for at afdække, hvorvidt plastrørene blev degraderet af brinten. Analysemateriale Analysematerialet bestod af tre helt forskellige materialer: Gul, PE 80 MDPE (medium densitet) Orange, PE100 HDPE (høj densitet), den såkaldte PE100 type I Ufarvet rør med et orange beskyttelseslag udvendigt. Det ufarvede materiale er PE100 HDPE (høj densitet), den såkaldte PE100 type II For hvert materiale afprøvedes rørstumper fra forskellige produktionsår. Nogle af rørene havde også tidligere været anvendt i det danske naturgasnet. De ældste Figur 1: CTL-test, der viser modstandsdygtighed over for revnevækst hos PE80-rør fra forskellige produktionsår Figur 2: CTL-test ved 5 MPa/60 C vs. eksponeringstid i år for brint for rør, der ikke har været brugt til CH 4 og for et rør, der har været brugt i fire år i naturgasnettet 20 Gasteknik nr